Et eksempel fra STX 3.g

SRP om Gallipoli-kampagnen og The Water Diviner | Engelsk A og Historie A

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SRPEngelsk AHistorie A 49 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?

  2. 4 min

    Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?

  3. 4 min

    Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?

Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i engelsk

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Engelsk A, Historie A, 49 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.

Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

PAGE 1

STX 3.g

STX 3.g

Side 2

PAGE 2

Abstract

The primary goal of this paper is to examine the historical importance, and impact of the Gallipoli Campaign in ANZAC and Turkish self-perception and national identity. This paper aims to touch upon and explain the battles and strategies of the campaign, the conditions the soldiers within the campaign were living in, to emphasize on the number of casualties in the campaign, and the effects and quintessential role of the armistice of

the 24^{th} of May 1915. This paper utilizes the 2014 movie “The Water Diviner” by Russell

Crowe to visualize and to put the campaign into perspective. Presenting the ANZAC and the Turkish experience of the Gallipoli Campaign, its aftermath, and more secondarily, the First World War. Due to the complexity and depth of this campaign, the paper makes use of the historic and English analysis method. It includes diaries, archive reports and lyrics of musical war songs, to draw a conclusion to the aftermath of the Gallipoli Campaign. How the campaign effected the cultures of the belligerents, and how the belligerents of the campaign remember and reflect upon it.

Side 3

PAGE 3

Indholdsfortegnelse

Abstract ..................................................................................................................................... 2

– Tyrkiets ære, Briternes fiasko .................................................................6 Søkampagnen – Optakten til slagene ....................................................................................... 7 Landingen ved ANZAC Cove – ”Så længe vi får dem på landet” ............................................ 8 D. 24. maj – Våbenhvile og humanisering af fjenden ...............................................................9 Hvad spiste de? – Menukortet på begge fronter ....................................................................... 11 Slaget ved Lone Pine – Store tab og brutalitet ......................................................................... 12 August Offensive – Suvla Bay, Chunuk Bair og “Turkey for the Turks”. ................................. 13 Afslutningen af Kampagnen – Forfrysninger og oversvømmelser ...................................... 14 The Water Diviner – Krigen fra begge sider .............................................................................. 14 Joshua Connor ........................................................................................................................ 17 Major Hasan .......................................................................................................................... 19 Sergent Jemal ........................................................................................................................ 19 Ayshe .................................................................................................................................... 20 Orhan ..................................................................................................................................... 21 Arthur connor ......................................................................................................................... 21 Gallipoli – Fødslen af en ånd og en ny republik ..................................................................... 21 Monumenterne – Legenderne der bliver evigt udformet i sten ................................................ 23 Australien – The ANZAC Memorial of Hyde Park ................................................................ 23 ANZAC day – 25. April og etableringen af ANZAC navnet .................................................. 24 And the Band Played Waltzing Matilda – sorg og smerte ....................................................... 25 Remembrance Sunday – Valmuen og mindetiden .................................................................. 26 Çanakkale Anıtı – Hvad der er under dig er ikke ordinær jord ................................................ 27 Çanakkale Türküsü og Hey Onbeşli – Moder jeg tager til fjenden. ......................................... 29 Hvad gør man idag i gallipoli? ................................................................................................ 31 Konklusion .............................................................................................................................. 32 Litteraturliste .......................................................................................................................... 34

Side 4

PAGE 4

Bilag 1. Navne på områder. ..................................................................................................... 37 Bilag 2. Formålet ved ........................................................................... 38 Bilag 3. Nyhedsrubrik om skibene .......................................................................................... 38 Bilag 4. Ian Hamilton og Viceadmiralens plan om overtagelsen af halvøen Gallipoli. ................ 39 Bilag 5. Mustafa Kemals March, kort. ....................................................................................... 39 Bilag 6. Tyrkisk menukort fra under krigen (oversat) .................................................................40 Bilag 7. Nyhedsartikler vedr. evakueringen af Gallipoli ............................................................. 42 Bilag 8. Tyrkere der begraver deres døde d. 24 maj. .................................................................. 43 Bilag 9. Tyrkisk pjece til ANZAC-soldater, 1915 ...................................................................... 44 Bilag 10. Anzac War Memorial, Sydney, Hyde Park. ................................................................. 45 Bilag 11. Design for Anzac War Memorial, af Bruce Dellit og Victor Dellit .............................. 45 Bilag 12: Kugleskud der har ramt hinanden. Canakkale Museum ...............................................46 Bilag 13. Australske og newzealandske folk der slår telte op i Gallipoli (anno 2008) .................46 Bilag 14. Tyrkisk valuta 500.000 fra år 47

Bilag 15. Mustafa Kemals brev til mødrene udstillet i marmor, 1934. ........................................48 Bilag 16. Småkage æske med Mustafa Kemals brev på ......................................................... 49

Side 5

PAGE 5

Indledning

Jeg har valgt at arbejde med emnet ”: ”, fordi kampagnen har haft stor indflydelse på nationerne der var indblandet. Kampagnen bliver tit overset når man snakker om 1. verdenskrig. Derfor vil jeg gå i dybden med hvad der foregik før, under og efter krigen. Mest specifikt, under og efter krigen.

Som del af indledning vil jeg ved hjælp af dokumentar, arkivalier og historisk overblik beskrive i en overordnet forstand.

Jeg har gjort brug af historiske rapporter og dagbøger skrevet af soldater, fra begge sider som deltog i krigen, for at beskrive og forklare hvordan de havde det og hvilke vilkår de levede i.

Jeg har analyseret filmen ”The Water Diviner” af Russell Crowe, for at se hvordan den afspejlede og skildrede imellem ANZAC [1] og tyrkisk forståelse og oplevelse af krigen.

Jeg har afslutningsvis inddraget musikalske stykker, samt monumenter for at diskutere krigens betydning i de efterkommende år.

I opgaven forekommer der tyrkiske og engelske begreber for områder og navne. Alle fremmedord er blevet oversat og er vedhæftet som det første bilag, for at få afklaret fremmedord, se bilag 1.

1

Australian and New Zealand Army Corps

Side 6

PAGE 6

– Tyrkiets ære, Briternes fiasko

Osmannerriget så 1. verdenskrig som en mulighed for overlevelse. Osmannerriget havde længe været indvendigt svagt og sårbart. Efter nederlaget i Balkan Krigene af demonstrerede Osmannerriget deres sårbarhed. Storbritannien, Frankrig og Tyskland begyndte at diskutere hvordan det Osmanniske asien skulle opdeles. Derfor var det rationelt for Osmannerriget at deltage i 1. verdenskrig, da neutralitet havde efterladt dem sårbare og åbne, men aggressionstilstanden tillod dem at have frie hænder, og allierede.

(eller Dardanellernes Kampagnen) var en 10 måneder, 3 uger og to dags lang kampagne, som udgjordes af en lang række slag. Formålet var at invadere halvøen for og få adgang til Dardanellerstrædet, som ville tillade de allierede en nem adgang til Rusland. [2] Grundet at Gallipoli havde en strategisk og geopolitisk placering betød det at hvem end der havde Dardanellerne, havde Istanbul.

Derfor indledte de allierede flåde- og amfibiske angreb på halvøen. D. 25. april nåede de allierede styrker til Gallipoli halvøen. Efter otte måneders skyttegravs krigsførelse, med mange døde fra begge sider, trak de allierede sig tilbage til Egypten. [3] er den eneste kampagne under 1. Verdenskrig, som det daværende

Osmannerrige vandt. I det nutidige Tyrkiet bliver kampagnen set som en definerende del af nationalhistorien. Kampagnen skabte fundamentet for Den Tyrkiske

Uafhængighedskrig (), samt stiftelsen af Den Tyrkiske Republik (8 år senere) med Mustafa Kemal som præsident. Han kom til magten efter sin fortræffelige indsats som kommandør under Gallipoli. Efter krigen, blev d. 25. april udnævnt til mindedag ved

4

Day”. ANZAC-soldaterne som var udstationerede i ANZAC Cove var

alle evakueret d. 20. december 1915^{5}.

2

Se bilag 3.

3

https://www.awm.gov.au/collection/RCDIG1069751/ (Australian War Memorial)

4

Australian and New Zealand Army Corps

5

Midford, Sara: Gallipoli, Anzacs and The Great War, VIC 3086, La Trobe University – Melbourne (2017)

Side 7

PAGE 7

Der var 23 slag igennem kampagnen, denne opgave fokuserer på de følgende begivenheder: Sø kampagnen, landgangen ved ANZAC Cove, Slaget ved Chunuk Bair, Slaget ved Lone Pine, og afsluttende August Offensiv som resulterede i ANZAC evakuering.

SØKAMPAGNEN – OPTAKTEN TIL SLAGENE

D. 18. marts begynder de allierede styrker at sejle med deres flåder til Gallipoli, de vil bruge kanoner til at fjerne de tyrkiske soldater, som er sat til at vogte kystlinjen. De tyrkiske styrker forventede et flådeangreb. Med det sagde Kaptajn Hilmi Bey, kommandør af Mediciye Bastionen, til hans soldater som en sidste ordre.

” No one will bother with the dead and wounded, if I die, walk over me, if I get wounded, pay no attention. I would do the same with you. […] Don’t expect any rewards in this war. This I will not, and cannot promise to you.” [6]

Senere den dag ved 14-tiden, blev det franske krigsskib Bouvet ramt af en eksplosion, og skibet sank inden for to minutter, og tog 600 franske soldater med sig. Dette havde en umålelig effekt på soldaterne, siger Selahattin Adil Pasha, officer under Gallipoli kampagnen, i hans dagbog hvor han skrev:

” When the Bouvet fell at 2pm, it had a tremendous effect on everyone’s morale, because it could be seen from all around. “

Et par timer efterfølgende sank HMS Irresistible, da den blev ramt af en mine i vandet.

Efter HMS Irresistible sank Ocean skibet, i dens forsøg på at redde HMS Irresistible. [7] Minerne som disse to skibe blev ramt af, var blevet lagt ud ti dage tidligere af det tyrkiske mineskib Nusret. [8] Efter dette mislykkede marinangreb, planlagde de allierede et amfibisk angreb på Gallipoli halvøen.

6

http://www.canakkalesehitlik.net/rumeli-mecidiye-tabyasi.html

7

Se Bilag 2.

8

https://anzacportal.dva.gov.au/history/conflicts/gallipoli-and-anzacs/locations/explore-turkish-
memorials/nusret-%C3%A7anakkale-strait

Side 8

PAGE 8

LANDINGEN VED ANZAC COVE – ”SÅ LÆNGE VI FÅR DEM PÅ LANDET”

D. 22. marts, planlægger General Sir Ian Hamilton, og Viceadmiral John de Robeck et amfibisk angreb på halvøen. Planen var at overtage de militære forsvarsanlæg ved kysten og sikre kystlinjen inden flåderne tog ind til Istanbul. Kitchener og Churchill bakkede begge denne plan op, ingen i deres bagland var uenige.

Planen var at de franske og engelske styrker skulle lande på fem kyster syd for Gallipoli

(Som Cape Helles og Seddülbayir), imens ANZAC-styrkerne skulle lande længere nord, ved Arıburnu og Kaba Tepe. Efter at havde overtaget kystpunkterne skulle de allierede styrker bevæge sig ind i landet, indtag bakkerne og Dardanellernes kyst. [9]

Planen var simpel, den engelske kommando stab mente at krigen ville være vundet, hvis de landgangen af deres styrker lykkedes. General Hamilton understregede” In my mind, the crux was to get my army ashore.” Han forventede vel at de tyrkiske styrker ville føle sig overmandet, og trække sig tilbage. Ian Hamilton havde dog ikke overvejet hvor langt soldater er villige til at gå, for at beskytte deres hjemland. [10]

Den 25. april, 04:30, de første australske styrker er landet ved kysten af Kaba Tepe. De overrasker de 200 tyrkiske mænd der vogtede kysten. Dette markerer starten af landkampagnen af Gallipoli.

De australske styrker blev selv overraskede, da de nåede frem til landet. Landskabet var ikke som de havde forventet, med højere klipper og mindre fladland end de var vant til og

hvad de havde forberedt sig imod.^{11}

De australske styrker der landede, dræbte 190 ud af de 200 tyrkiske soldater, der vogtede kysten.

Længere mod nord landede 8000 australske soldater ved Arıburnu. newzealandske styrker landede i den ny navngivet ANZAC Cove kl. 10:30.

9

Se Bilag 4.

10

Les Carlyon, forfatter

11

Hr. Ashley Ekins, Australian War Memorial Militær Historiker

Side 9

PAGE 9

Samtidig befandt Oberstløjtnant Mustafa Kemal sig længere oppe på halvøen. Han indsatte sin 19. division, sin march for at stoppe den australske landing. [12] Lige når den tyrkiske forsvarslinje var ved at falde, og de skulle til at sende en soldat for at fortælle de resterende tropper, at de havde mistet bakken. Kom Mustafa Kemal, overtog kommandoen af hele fronten skriver en tyrkisk soldat i sin dagbog.

Mustafa Kemal sagde disse kendte ord til sine soldater:

” I don’t order you to fight, I order you to die. “– Mustafa Kemal

Ved dagens ende havde 4000 tyrkiske soldater formået at stoppe ANZAC styrkerne, som var tre gange deres egen størrelse, og de havde kontrol over alle bakkerne. [13] Der var flere grunde til, Gallipoli Kampagenn bliver set som den sidste Gentlemans Krig.

Begge sider blev enige om ikke at bruge kemiske våben. [14]

Begge sider havde stor respekt og empati over for hinanden. Løjtnant Ahmed Mujid skrev i sin dagbog efter ANZAC-landingen d. 25. april at:

” hundreds of British boys were laying on our land, never to open their eyes again. These boys, with clean shaven and endearing faces, were curled up in their bloodstained uniforms, their sight aroused in us feelings of both revenge, and compassion. “– Lt.

Ahmed Mujid.

D. 24. MAJ – VÅBENHVILE OG HUMANISERING AF FJENDEN

Ved midt til slut-maj var sygdom meget udspredt, fluerne og latrinerne bar sygdom hvor end de var. Der var paratyfus, gulsot og dysenteri på begge sider. Der er myter om soldater som blev så svage af sygdom at de faldt ind i latrinerne fordi de ikke kunne stå op, og druknede i deres egen afføring. [15]

12

Se bilag x

13

Gallipoli (2005)

14

http://canakkale.gen.tr/eng/closer/closer6.html

15

Gallipoli (2005)

Side 10

PAGE 10

d. 19. maj, udløste tyrkerne et angreb på ANZAC-linjen, 40.000 tyrkere angreb. ANZAC-soldaterne var forberedte. Angrebet foregik indtil middag dagen efter. Fra ANZAC siden var der 600 døde, på den tyrkiske side, 10.000.

D. 24. maj blev der arrangeret en våbenhvile, for at begrave de døde. [16] Denne våbenhvile resulterede i formeringen af en ny respekt, og et nyt venskab mellem ANZAC-styrkerne, og deres tyrkiske modparter. Eksempelvis havde de tyrkiske og ANZAC-officerer ikke stået side om side førhen. Major Audrey Herbert skrev i hans dagbog d. 24. maj:

” The Turkish Captain with me said, ‘At this spectacle, even the most gentle must feel savage, and the most savage, must weep. ‘I talked to the Turks, one of whom pointed to the graves, ‘That’s politics. ‘he said, then he pointed to the dead bodies ‘That’s diplomacy’ he said.

God pity all of us poor soldiers.” – Major Audrey Herbert

Efter en otte timers lang våbenhvile, vendte soldaterne tilbage til deres skyttegrave.

Krigen fortsatte, men begge sider lærte meget om hinanden. De så hinanden for første gang, øje til øje. En ny respekt blev skabt iblandt dem, nogle gav endda hinanden hånden.

ANZAC-styrkerne begyndte at kalde de tyrkiske soldater for ”Jacko”, eller ”Johnny Turk”. De blev ikke længere udelukkende set som fjender eller silhuetter. ANZAC-soldaterne beskrev dem som” That bloke on the other side, who you had to kill, because

he was trying to kill you.”^{17}. Efter våbenhvilen lagde man mærke til nye ting som

ANZAC-soldaterne skrev i deres dagbøger, ting som” Whatever you may think about the

Turk, he’s a gentleman.”^{18}

forholdet mellem soldaterne udviklede sig til sådan en grad, at de trods krigen mod hinanden blomstrede der et særligt forhold imellem dem. Senere i forløbet, ved ANZAC Cove, udvekslede ANZAC og tyrkiske soldater breve og små propaganda papir [19], nogle

16

Se bilag

17

Mr. Ashley Ekins, Australian War Memorial, Military Historian

18

Les Carlyon, forfatter

19

Se bilag 14

Side 11

PAGE 11 udvekslede endda gaver. [20] Tyrkiske soldater plejede at smide tyrkiske cigaretter til

ANZAC-soldaterne, imens ANZAC-soldaterne ville smide små dåser af ”bully meat”^{21}

Et særligt tilfælde som Løjtnant Harold Eric Moody skriver om i hans dagbog, er tilfældet af en tyrkisk soldat som de kaldte ”Ernest” , han skrev:

” ’Ernest’ was the name of a gaunt old Turk who used to come out of his trench every morning to gather firewood, our chaps never fired a shot for a long while, they used to chuck him tins of bully, and he would ‘Salam’ and thank them, poor old Ernest, died a sudden death one morning, when a new lot came in the trenches. “– Lieutenant Harold Eric Moody.

Dette er et pragtfuldt eksempel på forholdet imellem ANZAC-soldater og tyrkiske soldater. Som dagbogs indslaget også afspejler, havde Løjtnant Moody også sympati for den døde tyrkiske soldat.

HVAD SPISTE DE? – MENUKORTET PÅ BEGGE FRONTER

Som mange allierede soldater nævner, havde de små dåser af ”Bully”, som var en form for kød med majs. Andet end det havde de bacon, ost, te og sukker, småkager og marmelade. Soldaterne udtrykte at maden ”Altid var fyldt med fluer.” [22]

På den tyrkiske side spiste man ris, bulgur, vindrue kompost og hvede suppe. Maden blev lavet langt væk i bagtroppen, og blev transporteret på æselryg til fronten. [23] Soldater klagede over at maden altid nåede at blive kold, inden den nåede fronten. [24] Fordi soldaterne ikke spiste andet end det overstående, havde de en næringsløs og ikke-nærende kost. Dette førte til at over 80% af ANZAC-soldater havde dysenteri ved august.

Slutteligt døde over 20.000 mænd af dysenteri [25]

20

Ashley Ekins, AWM, Militær historiker

21

En form for kornet hakket oksekød, se mere i stykke x.x (FOOD)

22

https://gallipoli.rte.ie/guides/food-and-leisure-at-gallipoli/

23

Yılmaz, Orhan. & WIlson Trevor, R. "The Domestic Livestock Resources of Turkey: Notes on

Donkeys", (Department of Animal Science, Faculty of Agriculture, Igdir University, 2013)
24

Se bilag 5

25

Gallipoli (2005)

Side 12

PAGE 12

” thousands of flies attacked the food on our fork while we tried to eat, we couldn’t swat the away even with our hands.” – Munim Mustafa.

Munims dagbog indslag anerkender hvor mange fluer der var, de havde endda svært ved at spise.

SLAGET VED LONE PINE – STORE TAB OG BRUTALITET

Slaget ved Lone Pine er en af de mest definerende slag i landkampagnen ved Gallipoli.

Dens formål var at afvige Osmannisk fokus fra angrebene ved Chunuk Bair, og Sarı Bair

(August Offensiv)^{26}

Da de allierede stormede de tyrkiske skyttegrave i Lone Pine, var det hovedsageligt hånd-til-hånd slagsmål. Mænd skød, kvælde og bankede hinanden ihjel. [27] De australske styrker fik straks den første linje af skyttegrave. Tyrkerne stoppede de allieredes fremgang i sidste minut. Australierne mistede 2000 mænd ved Lone Pine, og tyrkerne mistede 7000.

Lone Pine var sådan et traumatiserende slag, at man kunne se i dagbøgerne af enhver som havde levet igennem det, ikke kunne glemme det. Dette afspejlede sig i måden at soldaterne begyndte at bruge Lone Pine som et referencepunkt i deres dagbøger, da de ankom til den vestlige front. De ville skrive ting som” This is almost as bad as Lone Pine”

Før dette havde sket, var der en tyrkisk officer der tog til de Australske skyttegrave, han stod over dem og sagde ”Dur! Dur!” (Stop, stop.), slagteriet var blevet for grusomt, men

de angreb ham alligevel.^{28}

Inden for to timer, ud af de 600 australske mænd, var 234 døde, og 138 skadet, og alle i et område, lige så stort som en tennisbane. [29]

26

https://anzacportal.dva.gov.au/history/conflicts/gallipoli-and-anzacs/events/bravery-awards-
gallipoli/battle-lone-pine
27

Gallipoli (2005)

28

Gallipoli (2005)

29

Christopher Pugsley, Royal Military Academy Sandhurts Historiker

Side 13

PAGE 13

AUGUST OFFENSIVE – SUVLA BAY, CHUNUK BAIR OG “TURKEY FOR THE

TURKS.”

Natten af d. 8. august overlod Otto Liman von Sanders al kommando over Arıburnu og Anafarta styrkerne til Mustafa Kemal, det var hans kamp nu.

Mustafa Kemal red til Suvla Bay, hvor de nye forstærkninger fra de britiske tropper var landet for to dage siden. Forstærkningerne kunne ikke rykke ind til halvøen, da de var uerfarne, og deres kommandører var inkompetente. [30] Fire tyrkiske bataljoner forhindrede de nye forstærkningers indrykning på halvøen.

D. 9. august prøvede de britiske styrker at erobre Suvla Bay, men tyrkerne og Mustafa Kemals bataljoner hindrede hver forsøg på indtrængen. Ved solnedgang var det tydeligt hvem der var i styring af bakken. Mustafa Kemal drog derefter direkte til Chunuk Bair.

Den aften, afløste to britiske bataljoner de resterende New Zealandske soldater, der havde været ved fronten fire dage i træk. ANZAC-soldaterne der var stationeret i Chunuk Bair havde mistet over halvdelen af deres mænd i disse fire dage. [31] Tre tyrkiske regimenter næsten udryddet i deres forsøg på at stoppe dem.

Mustafa Kemal risikerede alt ved at udløse et hemmeligt angreb på Chunuk Bair. Han brugte alle mænd som han havde til rådighed. Tyrkerne angreb kl. 4:30 om morgenen, d.

10. august. Da de vendte tilbage fra angrebet, havde de efterladt 2000 britiske døde og skadet. Kemal giver en beskrivelse af Chunuk Bair slaget i hans dagbog:

” When our soldiers captured Chunuk Bair, the enemy unleashed hell upon the hill, [...]

Chunuk Bair was completely covered with flames and smoke, everyone was just waiting for their death to come next, there were dead and wounded piled up around us.” – Mustafa Kemal.

30

Gallipoli (2005)

31

Gallipoli (2005)

Side 14

PAGE 14

Selvom tyrkerne havde mistet mange mænd, resulterede det hemmelige angreb i, at de vandt Chunuk Bair tilbage. Det betød at August Offensive var mislykket for de allierede styrkers vedkommende.

AFSLUTNINGEN AF KAMPAGNEN – FORFRYSNINGER OG

OVERSVØMMELSER

Slaget ved Suvla fortsatte., og der kom store ildebrænde, men da oktober kom, var det tid til at de Allierede skulle bestemme om kampagnen skulle fortsætte, eller om det var på tide at evakuere.

I slut november var der ufattelige storme, det regnede så meget at skyttegravene blev oversvømmet. [32] Dagen efter begyndte det at sne, og sneen blev ved i over en uge, over

16000 allierede soldater blev evakueret på grund af forfrysninger.

Seks uger senere, startede evakueringerne fra Gallipoli. Ved d. 20. december, havde de

                                 3334
sidste ANZAC-soldater forladt Gallipoli.

” I’m pretty sure every soldiers opinion here is ‘Live and let live’ and ‘Turkey for the

Turks’^{35} ” – Guy Nightingale

The Water Diviner – Krigen fra begge sider

The Water Diviner er en bog der er skrevet af søskendeparret Andrew Anastasios og Meghan Wilson Anastasios. Den blev først udgivet i januar 2014 af Pan Australia. [36] Bogen blev senere på året filmatiseret, af redaktør Russell Crowe. Manuskriptskrivning af Andrew Anastasios, og Andrew Knight. Udover at være redaktør, er Russell Crowe også hovedrolleskuespilleren, sammen med Olga Kurylenko, Yılmaz Erdoğan og Cem Yılmaz.

32

Ifølge Joe Murrays’ dagbog.

33

http://www.anzaccentenary.gov.au/news/evacuation-gallipoli

34

Se bilag 6

35

Gallipoli (2005)

36

https://www.goodreads.com/book/show/the-water-diviner

Side 15

PAGE 15

Filmen blev produceret og optaget i Vesttyrkiet og Australien i år 2013. Hensigten med filmen var at fange et krigshistorisk perspektiv, og ære ”the lost and nameless”. [37] Filmen skildrer 1919 og årene efter, hvor man er endelig begyndt at lokalisere de døde soldater. Dette skaber fundamentet for historien om en far der leder efter sine sønner.

Filmens indstilling er for at fremhæve et indblik i perioden, samt for at understrege temaet i filmen.

Filmen starter ud med at vise en scene fra krigen. Mere specifikt evakueringen af ANZAC-soldaterne, hvor tyrkiske soldater jubler, efter 7 måneders krigsførelse. Derefter en scene hvor Joshua Connor (Russell) går på kvistgang, 4 år efter ANZAC-tilbagetrækningen fra Gallipoli. Joshuas kone, Lizzy, kommer ind og græder, hun siger til Joshua:” You can find water but you can’t even find your own children.” [38] Med det starter Joshuas søgen efter hans sønner. Man ser mange interaktioner imellem ANZAC

                 39
og tyrkiske officerer. Joshua kommer med mange komplikationer endeligt til Gallipoli.

Han overtaler Major Hasan (Yılmaz Erdogan) til at hjælpe til med at lede efter sine sønner. Han finder derefter to af dem, døde. Han finder ud af, at hans sidste søn Arthur

                                                                    40
overlevede, og blev taget som krigsfange til Afyon. Hans søgen drager ham til Afyon

hvor han finder hans søn, Arthur, som en dervish [41] og kirkemaler. De flygter derefter fra de græske styrker og bliver draget væk af Sakarya-floden. I slutscenen, 3 uger senere, ser man at de er vendt tilbage til Istanbul. Joshua møder Ayshe udenfor, og hun laver ham en kaffe, fyldt med salt. Dette er en tyrkisk tradition på bekræftelsen af ægteskab fra en ugift dames side.

Efter slutscenen, bliver det sort, og før efterteksterne kommer, ser man denne besked:

37

Cutscene i slutningen af filmen. [1:45:05-1:45:30]

38

The Water Diviner (2014) [10:58-11:01]

39

[16:45-21:00]

40

[1:36:11]

41

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/dervish

Side 16

PAGE 16

“In the first world war (), more than 37 million military personnel and civilians were killed or wounded. Over 8 million were listed as missing or presumed to have perished.

This film is dedicated to all those who remain ‘lost and nameless’ and who live on in the

hearts and memories of their families “^{42}

Filmens spænding befinder sig i flashbacks. For eksempel flashbacket med sandstormen, eller med drengene i felten, eller når Major Hasan og Sergent Jemal fortæller om deres oplevelse af Lone Pine. Højdepunktet af filmen er når de finder farens søn i Afyon, og de

                                      43
flygter fra græske krigsførere i Afyonkarahisar.

Der er ingen fortæller, man ser historien hovedsageligt som tilskuere til Joshua Connors vandring. Flere gange igennem filmen er man som en flue på væggen der observerer interaktioner imellem karaktererne.

Kinematografien i historiske scener giver en levende følelse, du følger med dem i en øjenhøjde. Eksempelvis krigsscenen med Joshuas sønner i Lone Pine.

I filmen ser man mange virkemidler, hvordan i belysningen at hver gang man ser sønnerne i et flashback, er der altid dystert og mørkt. Der bruges en filmisk teknik ved det en dyster og mørk tone for seeren.

Scenen med slaget ved Lone Pine bliver Crowes sønner præsenteret meget brutalt, i den forstand at den groteske kamp der foregik bliver fremstillet. Der bliver brugt næsten alle filmiske virkemidler, low-key belysning, supplerende lydeffekter af skrig, kanoner og gevær, skiftende synsvinkler, droner der filmer fugleperspektiv. Samtidigt med

                                        44
bevægelses klipning når de stormer skyttegravene.

42

[1:45:05-1:45:30]

43

[ 1:27:30]

44

[46:10-47:25]

Side 17

PAGE 17

Scenen hvor ANZAC-soldaterne stormer de tyrkiske skyttegrave, bliver der meget

                                            45
korrekt afspejlet den brutale nærkamp der blev udøvet. Denne nærkamp blev også

beskrevet i Gallipoli (2005) dokumentaren af forfattere og historikere.

Filmen er den eneste som jeg har observeret til at være ikke partitagende. De eneste antagonister i filmen ser ud til at være de græske styrker. I de fleste engelsk-producerede film bliver tyrkerne og deres sorg ikke reflekteret over. De antages bare som værende modstanderen.

Eksempelvis i Peter Weirs film Gallipoli (1981) så er seerens perspektiv kun australsk.

De eneste scener med tyrkere der er involveret er når tyrkerne løfter deres skovle til den der skydeleg de lavede, [46] eller når de skyder de australske soldater.

Denne film skaber sympati for begge sider af , både tyrkisk og

ANZAC, da der bliver reflekteret over døde fra begge sider. Både i den forstand at man

                                         47
ser officerer fra begge sider fortælle om deres døde,

og at i historiske flashbacks til

                                            48
krigsepisoder ser man krigen fra fronten af begge sider.

Samtidigt får man sympati for både australske og newzealandske soldater, når man ser Joshuas drengene ligge på jorden

ved siden af hinanden.^{49}

JOSHUA CONNOR

Joshua Connor (Russell Crowe) – en mandlig karakter der spiller hovedrollen, man får aldrig at vide hvor gammel han er. Han bliver repræsenteret af Russell Crowe, som er en brunhåret, farvet-øjet jævnaldrende herre. Hans karakter Joshua, er en kvistgænger, hvis tre sønner var deltagere af . De vendte aldrig tilbage, derfor vælger

Joshua Connor at tage til Gallipoli for at finde hans sønner, fordi han lovede hans kone at finde dem. Noget der er værd at notere er, at filmen er baseret på en rapport, lavet af oberstløjtnant Cyril Hughes. Hvor han skrev: ”One old chap managed to get here from

45

[46:15-47:25]

46

[1:20:38] I Gallipoli (1981)

47

[19:12-20:15]

48

[44:54-47:51]

49

[49:20-50:30]

Side 18

PAGE 18

Australia, looking for his son’s grave”, og da han blev spurgt hvorfor han kom, sagde han

”I promised their mother i’d bring them back.”^{50}

Joshua er generelt en venlig og høflig karakter, han er meget målrettet. Hans holdninger i

                                                                   51
forhold til Gallipoli bliver undermineret af Sergent Tucker (Christopher Summers), når

han indbilder Joshua at Major Hasan personligt dræbte hans sønner, men hans øjne bliver senere åbnet af oberstløjtnant Hughes, der forklarer at tyrkerne har mistet flere mænd, og

at de også sørger.^{52} Det ender med at Joshua personligt undskylder over for Major
Hasan.^{53} Joshua er en rund karakter, da man ser ham indebære et bredt sortiment af

følelser. Han er dynamisk da hele hans syn på livet, og hvad der er sket i Gallipoli bliver påvirket af hans rejse. Måden man lærer om Joshua igennem filmen er ved hjælp af teknikken ”Showing” [54], man kan ud fra hans adfærd regne ud hvad det er han føler, og mener. Joshua kan afspejles i nogle af de andre karakterer, såsom Major Hasan. De enes også meget med hinanden og finder ud af, at selvom der er meget forskel imellem dem, ligner de meget hinanden. Joshuas personlighed er ikke kun skabt ud fra de mennesker der omringer ham, den situation eller det miljø som de nu er i, har også en stor indflydelse. Han havde aldrig mødt Major Hasan, eller Sergent Jemal hvis krigen ikke havde foregået, eller hvis hans kone ikke havde begået selvmord. Derfor spiller indstillingen også en meget stor rolle i udviklingen af hans karakter.

Han er oprindeligt Australier, han er en landmand og boede i et kristent miljø. (dette ses ud fra hans kones ønsker om at blive begravet på hellig grund) Af familie ved man at han havde en ny afdød kone, hans to sønner som døde under krigen, og Arthur, som overlevede. Han danner senere i filmen en nyfundet familie med Ayshe og Orhan.

50

https://www.theaustralian.com.au/national-affairs/revealed-fathers-secret-search-for-sons-bodies-at-
anzac-cove/news-story/9539eb85d1f69eec4841ec50
51

[52:10-52:30]

52

[53:33-54:20]

53

[53:30-53:35]

54

BLABLA

Side 19

PAGE 19

MAJOR HASAN

Major Hasan (Yılmaz Erdogan) – En mandlig karakter der også har en meget vigtig rolle, engelskfagligt ville han blive betegnet som en ”major character”. Man får aldrig hans alder at vide, men man ville skyde på 40-50 siden han var en Major under krigen. Han har en moustache, kort hår og brune øjne, og går tit rundt uden hans militær hovedgrej.

Hans holdninger i forhold til Gallipoli er simpelthen bare, at hele stedet er en stor grav.

                                                   5556
Hans tyrkisk-politiske holdning er venstreorienteret kemalisme, da han hentyder til
Mustafa Kemal som ”Turkey’s Future”.^{57}

Af sprog, er hans modersmål Tyrkisk, og dette snakker han med Sergent Jemal, men han er også god til Engelsk, som han snakker med Joshua. Man ved at han har familie og

kone, da Jemal driller Major Hasan og siger at han elsker hans kone og børn.^{58}

Ligesom Joshua, får man mere at vide om Major Hasan via visning, end man gør via ”telling”, da man ikke har en alvidende synsvinkel. Major Hasans retorik er en essentiel del af hans opbygning som karakter. De lange pauser, de store ord, de persiske

ordsprog.^{59} Samtidigt har indstillingen også en meget stor effekt på Hasans personlighed,

da han var en major under krigen, og har oplevet det på første hånd.

SERGENT JEMAL

Sergent Jemal (Cem Yılmaz) – mandlig karakter som er en af de to militærmænd som står for at give hele den tyrkiske synsvinkel på , han er også en

”major character”, han har dog ikke lige så meget betydning som Major Hasan. Sergent Jemal er lidt af en flad karakter, i den forstand at hans personlighed ikke skifter igennem filmen. Han er altid den sjove, selviske Jemal. Indtil hans død under det græske angreb

                6061
ved Afyonkarahisar. Lige som Major Hasan er han også en venstreorienteret kemalist,

55

[1:16:30-1:16:35]

56

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Tyrkiets_historie_og_biografier/kemalisme

57

[1:16:33]

58

[1:17:56-1:17:59]

59

[56:40]

60

https://en.wikipedia.org/wiki/Afyonkarahisar, invasionen af Afyonkarahisar var en del af det tyrkiske
uafhængighedskampagne samt en del af de Græsk-Tyrkiske krige af ()
61

[1:29:50]

Side 20

PAGE 20

                                                        62
da det er ham der skåler for Mustafa Kemal til den underjordiske fest. Til den samme

fest får man at vide af Major Hasan at Jemal ikke har ændret sig siden krigen, dette bliver

underforstået i scenen hvor Joshua og Hasan snakker om Jemal.^{63}

AYSHE

Ayshe (Olga Kurylenko) – Kvindelig karakter som nu er enke til en af soldaterne i Gallipoli. Hun er en ikke historisk inspireret, hun har heller ikke en rolle i den historiske del i filmen, andet end hendes martyr ægtefælle. Hun er dog trods alt en ”major character”, da hun har en stor rolle i hovedpersonens liv. Hun er samtidigt også en dynamisk og rund karakter, da hun ændrer hendes holdning til Hr. Connor. Det går fra at

hun siger ”O adamı istemiyorum burada.” (I don’t want that man here.)^{64} til at hun
ønsker ægteskab med ham, ved at smide skefulde af salt i hans kaffe.^{65} Dette viser hendes

egenskab til at kunne vokse og ændre holdninger.

Hun har en søn, Orhan, som fungerer som en hjælper i deres kro, samtidigt med at få gæster til at bo hos dem.

Man lærer Ayshe at kende ud fra hendes egne handlinger og ord. Hun er en af de mere

                                          66
ekspressive karakterer, både i retorik og kropssprog.

Selvom hun er enke, går hun ikke

                                                67
rundt med sort slør, for at signalere at hun er uden ægteskab.

Hendes funktion i filmen er at fungere som en elskerinde rolle for Joshua, samtidigt med at fremhæve den tyrkiske oplevelse af krigen, fra en martyrkones perspektiv. Hun ordsætter hvordan den gennemsnitlige martyrkone havde det i sin tid, i scenen hvor

Joshua prøver at hjælpe hende med Ömers voldelige adfærd.^{68}

62

[1:16:28]

63

[1:17:42]

64

[27:30]

65

[1:44:40]

66

[1:11:30-1:13:55]

67

[1:11:31]

68

[1:13:31-1:13:39]

Side 21

PAGE 21

ORHAN

Orhan (Dylan Georgiades) – En ung dreng som er søn af Ayshe, han står ved havnen når folk fra udlandet kommer til Istanbul. Hans rolle i familien er at lokke udlændinge til at leje rum i deres kro. Han lokker Joshua til deres kro ved at tage hans kuffert, og lede ham derhen. Orhan er samtidig søn af en martyr. Man får dette får han først at vide når hans

onkel Ömer afslører det for ham.^{69}

Orhans effekt i filmen er for at få et syn på hvordan den gennemsnitlige dreng i den periode havde det i forhold til hans familie, og for at vise hvordan krig påvirkede børn i sin periode.

ARTHUR CONNOR

Arthur Connor (Ryan Corr) – En af Joshuas tre drenge, samtidigt den eneste der overlever Gallipoli. Hans rolle er at repræsentere den gennemsnitlige australske soldat som tog til Gallipoli med hans brødre, og at fremhæve hvad der skete med soldater der blev taget til fange.

Hans historie minder delvist om Oliver og Joe Cumberlands historie, som handler om to unge mænd som bliver sendt til Gallipoli. De skrev tit til deres søster Una, men Joe dør tidligt i kampagnen, og Oliver skriver til Una om hvordan det er at miste deres bror. [70]

                                                        71
Olivers sidste brev til Una var d. 26. juli 1915, 10 dage før Lone Pine.

Gallipoli – Fødslen af en ånd og en ny republik

I var der sådanne brutale og forfærdelige slag at man følte, selvom tyrkerne vandt, tabte begge sider. De ufatteligt store tal af dødstal og sårede på begge sider skabte stor respekt mellem de to parter, specifikt ANZAC og Tyrkiet.

69

[1:12:20]

70

Gallipoli (2005)

71

Gallipoli (2005)

Side 22

PAGE 22

Selv over 100 år efter kampagnen, bliver der gjort store indsatser for at mindes om Gallipoli og de tabte soldater. Krigen var en essentiel del i selvopfattelsen af Australien og New Zealand. Tidligere hen var de to bare kolonier af noget større, nemlig

Storbritannien, men efter deres ofringer i Gallipoli og 1. Verdenskrig var de lettere genkendelige.

For Tyrkiet var krigen mere end bare en del af selvopfattelsen. Associate Professor

                                  72
Harvey Broadbent (Macquire Universitet) siger at:

"It [The Gallipoli Campaign] gave him [Mustafa Kemal] the credibility to rise through the ranks from Lieutenant Colonel to General." [73]

Denne antagelse er højst sandsynligt korrekt, da det nok havde været meget sværere for ham at klatre op ad rangstigen uden at blive kendt som ”Anafartalar

Kahramanı”.^{7475} Mustafa Kemal gik fra at være Oberstløjtnant i Gallipoli til at blive
                                                           76
grundlægger og første præsident af den Tyrkiske Republik på under 10 år.

Samtidigt ifølge tyrkisk nationalmyte, blev konceptet for det nuværende tyrkiske flag inspireret af halvmånens afspejling i en pøl af tyrkiske soldaters blod under Gallipoli kampagnen.

Derfor har Gallipoli været essentiel for begge kulturer, men hvordan afspejler det sig i årene efter krigen? Hvordan afspejler det sig i dag?

For at svare på de overstående spørgsmål, bliver jeg nødt til at fokusere hovedsageligt på det tyrkiske perspektiv og opfattelse af krigen i de følgende år. Tyrkerne dyrkede deres refleksioner i højere grad i form af musik, kunst og digte. Australien og New Zealand reflekterede hovedsageligt med en udnævnt dato og en række ceremonier.

72

https://researchers.mq.edu.au/en/persons/harvey-broadbent

73

https://www.abc.net.au/news//harvey-broadbent-tells-turkish-side-of-gallipoli-story/6279772

74

https://isteataturk.com/g/icerik/Anafartalar-Kahramani-Mustafa-Kemal-Ile-Mulakat/949

75

Tyrkisk for ”Helten af Anafartalar (Suvla Bay)”

76

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Tyrkiets_historie_og_biografier/Kem

al_Atat%C3%BCrk

Side 23

PAGE 23

MONUMENTERNE – LEGENDERNE DER BLIVER EVIGT UDFORMET I STEN

Efter Gallipoli og 1. Verdenskrig var ovre, havde de deltagende nationer tid til at udvide kulturen og mindes deres faldne.

Det blev gjort på mange måder, der blev oprejst monumenter både i Gallipoli og i Hyde Park, Sydney. Der blev lavet 82 kirkegårde og mindesteder i alt på halvøen efter Gallipoli Kampagnen. Der er ét fransk gravsted, 31 gravsteder fra Commonwealth War Graves Commission, hvor der hovedsageligt er martyrer fra Storbritannien, Australien, New

Zealand, Indien og Newfoundland.^{77}

Men jeg vil fokusere på hvordan Australien, Storbritannien og Tyrkiet mindes Gallipoli efter kampagnen. Hvordan de har lavet initiativer, kunstværker og monumenter til minde for Gallipoli.

AUSTRALIEN – THE ANZAC MEMORIAL OF HYDE PARK

ANZAC Memorial (Eller ANZAC War Memorial) er et mindested, monument og museum i Hyde Park, Sydney. Ifølge ANZAC Memorials officielle hjemmeside [78],blev monumentet bygget for at mindes” The courage, endurance and sacrifice of Australians from New South Wales during the Great War (1914–18).” [79] Efterhånden som omfanget af tilskadekomne fra Gallipoli blev publiceret, steg ønsket om et monument for at mindes de faldne.

Det var svært at vælge en placering af monumentet for de faldne. Da alle stater ønskede deres eget monument, men New South Wales befolkningen var enige om, at der burde

være ét centralt monument, hvor sorgen kunne deles af hele folket.^{80} Noget andet var

designet for mindestedet. Arkitekten Bruce Dellit ville have at det skulle være moderne,

77

https://web.archive.org/web/154400/http://diggerhistory2.info/graveyards/pages/tk-cems/000-
index-tk.htm
78
https://www.anzacmemorial.nsw.gov.au/why-memorial-was-built

79

https://www.anzacmemorial.nsw.gov.au/why-memorial-was-built

80

https://www.anzacmemorial.nsw.gov.au/why-memorial-was-built

Side 24

PAGE 24

                                8182
og lavet i en dekorativ pop kunstnerstil.

Hensigten med bygningen var at den skulle fungere som et skulptur-monument.

Bygningen kombinerer elementer af æstetik med elementer af utilitarisme, ved også at have kapacitet til at give ly til organisationer og møder, specifikt for” Anzac Memorial were The Returned Sailors and Soldiers’ Imperial League of Australia (NSW Branch), The Limbless Soldiers’ Association of NSW and The TB Sailors and Soldiers’

                           83
Association of Australia (NSW).” Mindestedet var originalt bygget for at mindes de

faldne af 1. verdenskrig, men er senere blevet et symbol for enhver der har udtjent [84] Mindestedet er stadig i brug, og bliver ved med at være et vigtigt mindested for folket af NSW. Vigtige begivenheder og ceremonier bliver stadig afholdt ved mindestedet gennem hele året. For eksempel, kl. 11. d. 11. november 1918 bliver der holdt en morgen messe for at mindes dagen 1. verdenskrig endte. Samtidigt bliver den også brugt til at fejre ANZAC Day hvert år.

ANZAC DAY – 25. APRIL OG ETABLERINGEN AF ANZAC NAVNET

Hvert år d. 25. april bliver ANZAC Day fejret, ANZAC (Australian and New Zealand Army Corps) er bare en forkortelse der blev brugt i 1. verdenskrig for at definere de australske og newzealandske styrker der bidragede i krigen. Australien og New Zealand har siden båret navnet med ære. [85] var også medvirkende til at skabe

konceptet ved navn” The ANZAC Spirit.”^{86}

I dag handler ANZAC Day meget om at reflektere på de forskellige betydninger af krig, både i form af at mindes 1. verdenskrig, men også 2. verdenskrig. Der er en morgenmesse, som bliver holdt på samme tid som den originale landing. Senere på dagen bliver der afholdt” The National Ceremony” som er en mere formel ceremoni. Til denne ceremoni er dagsordenen som følgende, ifølge Australian War Memorials officielle hjemmeside:

” the National Ceremony begins with the traditional order of service, including the veteran’s march, Commemorative Address, laying of wreaths, hymns, the sounding of the

81

https://www.anzacmemorial.nsw.gov.au/original-design-and-function

82

Se bilag 9

83

https://www.anzacmemorial.nsw.gov.au/original-design-and-function

84

https://www.anzacmemorial.nsw.gov.au/anzac-memorial-centenary-project/the-design

85

https://www.awm.gov.au/commemoration/anzac-day/traditions

86

Dennis, Peter; Grey, Jeffrey; Morris, Ewan; Prior, Robin; Bou, Jean (2008). The Oxford Companion to Australian Military History (2nd ed.). Melbourne: Oxford University Press.

Side 25

PAGE 25

Last Post, and observance of one minute’s silence, and the national anthems of New

                   87
Zealand and Australia.”

En ting der tit bliver præsenteret til ANZAC Day også i dag er ”The ANZAC Biscuit” som er en lille småkage som i sin tid kunne overleve den langvarige transport under krigen, uden at rådne eller blive uspiselig.

Ifølge Army (Australiens Regerings militærhjemmeside), så bestod disse småkager af:

” rolled oats, sugar, plain flour, coconut, butter, golden syrup or treacle, bi-carbonate of

soda, and boiling water. “^{88}

AND THE BAND PLAYED WALTZING MATILDA – SORG OG SMERTE

Et australsk musikalsk kunstværk blev lavet af Eric Bogle i 1971. Sangen foregår ud fra perspektivet af en australsk soldat som deltog i Gallipoli. I vers to begynder han at synge om krigen:

“ How well I remember that terrible day

How the blood stained the sand and the water

And how in that hell that they called Suvla Bay

We were butchered like lambs at the slaughter

Johnny Turk he was ready, he primed himself well

He chased us with bullets, he rained us with shells

And in five minutes flat he'd blown us all to hell

Nearly blew us right back to Australia

But the band played Waltzing Matilda

As we stopped to bury our slain

We buried ours and the Turks buried theirs

Then we started all over again”^{89}

87

https://www.awm.gov.au/commemoration/anzac-day/traditions

88

https://www.army.gov.au/our-history/traditions/anzac-day

89

https://web.archive.org/web/100654/http://ericbogle.net/lyrics/lyricspdf/andbandplayedwaltzing

m.pdf

Side 26

PAGE 26

Dette stykke, og meget andet af sangen har gjort et meget godt arbejde ud af at udtrykke hvordan soldaterne følte på vej til, og i krigen. Noget man ligger mærke til er en historisk diskontinuitet. I det citerede vers bliver der sunget at de landede i Suvla Bay, men man ved at største delen de australske soldater landede i den dermed navngivet, ANZAC Bay.

Hr. Bogle fik noget kritik på grund af denne historiske fejltagelse. Han forklarer i et interview med Jon Casimir i 2002, at hvis han skulle skrive sangen i dag, ville han starte med at rette disse fejltagelser. Han siger at han vidste at ANZAC-soldaterne landede i ANZAC Bay, men han følte at hans australske medborgere havde en større forbindelse med Suvla Bay. Samtidigt var det også nemmere at rime, siger han. I dag foragter han

                    90
hans tidligere dovenskab.

REMEMBRANCE SUNDAY – VALMUEN OG MINDETIDEN

Remembrance Sunday er en britisk tradition som er placeret den 10. november (i år), som afholdes hver anden søndag i november. Dagen er for at mindes dem som ofrede sig selv

                                            91
i 1. verdenskrig for at ”sikre og beskytte vores frihed.” Symbolet for Remembrance Day

er den røde valmue, da den kan gro naturligt i forstyrret grund. Der groede mange valmuer i Belgien og i Gallipoli efter krigen. [92]

Denne er dog mest for de storbritanniske soldater som kæmpede ved vestfronten, men også for at mindes Gallipoli.

Noget der er mærkværdigt ved Remembrance Sunday er deres donationssystem, som

                                                                   93
hjælper med at ”adaptere hjemmet af en tjenestemand som er blevet såret” hvert år.

90

https://web.archive.org/web/081853/http://www.smh.com.au/articles/2002/04/19/056
13.html
91
https://www.britishlegion.org.uk/remembrance/how-we-remember/remembrance-sunday/

92

http://www.bbc.co.uk/remembrance/how/poppy.shtml

93

https://www.britishlegion.org.uk/get-involved/ways-to-give/make-a-donation

Side 27

PAGE 27

ÇANAKKALE ANITI – HVAD DER ER UNDER DIG ER IKKE ORDINÆR JORD

I tyrkiet oprejste man et monument efter konkurrencen i 1944, Doğan Erginbaş, Ismail Utkular og civilingeniør Ertuğrul Barla vandt. I 1952 blev konstruktionen sat til, konstruktionen gik i gang 1954, og blev afsluttet 1958.

Monumentet er 41.70m høj, og er i form af en plade der er understøttet af fire søjler. På indersiden af pladen på toppen finder man et tyrkisk flag lavet i mosaik. Museet blev færdiggjort i 1992, sammen med nogle basrelieffer lavet i siderne, som viser 600 tyrkiske

       94
soldater.

En af grundende til at mindet er designet som det er, er så når man sejler forbi Dardanellernesstrædet ville monumentet ligne et ”M” [95], som skal symbolisere M’et i ”Mehmetçik”. Mehmetçik, som direkte oversat betyder ”Lille Mehmet”, er hvad men på tyrkisk kalder soldaterne af Osmannerriget og den tyrkiske landhær. (Türk Kara Kuvetleri)

På stedet er der en indskrivning i sten, hvor der står et vers fra den tyrkiske nationalsang, som er der for at påminde dem der besøger at:

” Do not ignore the ground on which you have walked,

It is not ordinary soil.

Reflect on the thousands of people, who lie beneath

Without a shroud.

You are the son of a martyr –

Do not hurt your ancestor,

Do not give away this beautiful motherland,

Even if you have the whole world.”

94

http://canakkaledestani.milliparklar.gov.tr/dosya/GELIBOLU.pdf (side 76)

95

Se bilag med Morto Bay

Side 28

PAGE 28

Inden i museet er der artefakter som er bevaret fra krigsperioden. Artefakter som knive og gafler, falske tænder, bælter, skud der rammer hinanden. [96] Samtidigt er der også dagbøger og illustrationer fra kampagnen.

I sin tid kunne man finde dette monument på bagsiden af 500.000 lira [97] sedlen, som blev brugt fra

9899

Samtidigt kan man også ved monumentet finde nogle meget kendte ord fra Mustafa Kemal, til mødrene af ANZAC-soldater, som er følgende:

” Bu memleketin toprakları üzerinde kanlarını döken kahramanlar! Burada bir dost vatanın toprağındasınız. Huzur ve sükûn içinde uyuyunuz. Sizler, Mehmetçiklerle yan yana, koyun koyunasınız. Uzak diyarlardan evlâtlarını harbe gönderen analar!

Gözyaşlarınızı dindiriniz. Evlâtlarınız bizim bağrımızdadır. Huzur içindedirler ve huzur içinde rahat uyuyacaklardır. Onlar, bu toprakta canlarını verdikten sonra, artık bizim evlâtlarımız olmuşlardır.”

Som er blevet oversat til engelsk og udstillet i marmor efter 1934 [100]:

"Those heroes that shed their blood and lost their lives! you are now lying in the soil of a friendly country therefore rest in peace. There is no difference between the Johnnies and Mehmet’s to us where they lie side here in this country of ours. you, the mothers!

who sent their sons from far away countries wipe away your tears.

Your sons are now lying in our bosom and are in peace after having lost their lives on this land they have become our sons as well." – Mustafa Kemal, 1934 [101]

Dette korte uddrag er kendt i mange dele af Tyrkiet, og det fungerer som en form for bekræftelse af den delte sorg. Det er ikke bare modstandere, og invasive styrker, det er

96

Se bilag 10

97

Tyrkisk valuta

98

Se bilag 12

99

https://www.leftovercurrency.com/exchange/turkish-old-lira/obsolete-old-turkish-lira-banknotes/500000-
turkish-old-lira-banknote-7th-emission-group-1970/
100

Se bilag 13

101

http://www.canakkalesehitlik.net/ataturk-anzak-anneleri-mektuplari.html

Side 29

PAGE 29 sønner og værdsatte familiemedlemmer der hviler i Gallipoli. Denne anerkendelse fra tyrkernes side håndhævede bare den respekt der var imellem ANZAC og Tyrkiet.

En ANZAC-mor gik endda så langt at hun skrev et brev tilbage til Mustafa Kemal, hvor hun skriver:

“The warmth of your words eased our sorrow for our sons who vanished in Gallipoli, and our tears ended. Your words are a consolation to me as a mother. Now we are sure that our sons rest in peace in their eternal rest. If your Excellency accepts, we would like to call you ‘Ata’, too. Because what you have said at the graves of our sons could only be said by their own fathers. In the name of all mothers, our respects to the Great Ata who embraced our children with the love of a father.” – En australsk mor

Dette brev spillede også en meget stor rolle for ANZAC landes og Tyrkiets gensidige respekt. Det var også en meget stor trøst for familierne af de faldne, som moderen også udtrykker i hendes brev, at vide at deres sønner ikke bliver set som fjender, eller dyr, men som velkommende børn fra et andet sted.

ÇANAKKALE TÜRKÜSÜ OG HEY ONBEŞLİ – MODER JEG TAGER TIL

FJENDEN.

Som sagt tidligere afspejlede tyrkerne deres opfattelse af hovedsageligt i form af kunstværker. I form af musik, digte mm.

To jeg gerne vil fokusere på er Çanakkale Türküsü (Canakkale Balladen) og Hey Onbeşli

(Hey Femtenårige)

Canakkale Balladen er en tyrkisk folkesang, der beskriver . Stykket er arrangeret af Muzaffer Sarısözen, med lyrikken som er lavet af skjalden af Kastamonu, Ihsan Ozanoğlu. Lyrikken der er i sangen er ment til at repræsentere synsvinklen af en soldat. Man mener at grundlaget for balladen er ud fra dagbogen af Seyfullah Nutku, [102] da han skrev til hans mor at folk sang:

102

http://www.hurriyet.com.tr/kelebek/canakkale-turkusu-dinle-sozleri-ve-hikayesi-

Side 30

PAGE 30

“Çanakkale içinde aynalı çarşı

Ana ben gidiyom düşmana karşı, off, gençliğim eyvah!”^{103}

Sangen ses i Tyrkiet for at være en sørgelig sang, og den synges ikke til fester og glædelige begivenheder, da det er en sang som skal fungere som en sørgesang. Den har meget sørgelig lyrik i sig, såsom de sidste fire vers:

“From Çanakkale I barely escaped

My lungs rotted from vomiting blood, oh, my youth, alas!

From Çanakkale I escaped, my head is safe

Doomsday came before I reached Anafarta, oh my youth, alas

In Çanakkale they shot me.

They buried me before I died, oh, my youth, alas!

In Çanakkale are rows of willows

                                          104
Brave lions rest beneath them, oh, my youth, alas...”

Det samme kan delvist også siges om den anden sang jeg refererer til, Hey Femtenårige.

Den sang indeholder dog ikke lige så eksplicitte vers, og samtidigt bruges den også i nogle festlige begivenheder, som der også bliver set i Russell Crowes ”The Water Diviner”. I scenen med Cem Yılmaz hvor de er til en underjordisk fest, begynder Cem Yılmaz at synge:

”Hey Femtenårige, femtenårige.

Tokats [105] veje er stenede, de femtenårige drager væk

Pigernes øjne er fyldt med tåre

Min løveagtige elskerinde, pige dit navn er Hediye 106

Jeg har vandret [uden mål], vandre du også, kom nærmere

103

”I Canakkale er den spejlede bazaar, moder jeg tager til fjenden, ak, min ungdom.”

104

https://en.wikipedia.org/wiki/A_Ballad_for_Canakkale

105

Tokat er navnet på en by i Nordtyrkiet

106

Tyrkisk for gave

Side 31

PAGE 31

Jeg har købt en kjole til 17 per ell107

Jeg kan gå, jeg kan ikke gå

Fyld kun lidt, jeg kan ikke drikke

Min elskede er meget villig

Jeg kan ikke bare efterlade hende

Min løveagtige elskerinde, pige dit navn er Hediye

Jeg har vandret, vandre du også, kom nærmere “^{108109}

Denne sang er dedikeret til de børnesoldater, som ifølge Rumi kalendersystemet [110] var født i år 1315, og som aldrig vendte tilbage. Selvom sangen bliver sunget til festlige begivenheder, glemmer man ikke historien bag sangen.

HVAD GØR MAN IDAG I GALLIPOLI?

Hvert år er der stadig ANZAC-familier og tyrkiske familier der tager til Gallipoli for at slå telt op, og mindes de faldne. Dette foregår d. 25. april, som er markeringen af

landingen af ANZAC-soldaterne.^{111}

Hvert år, d. 18. marts er det i tyrkisk kulturfejring, sejren ved flådeangrebne før landkampagnens start, der fejres. D. 18. marts minder om ANZAC Day, for tyrkerne. [112] Gallipoli er blevet mere af et turistområde samtidigt med at være et sted af minde for de

134.842^{113} døde der hviler på halvøen.

For at konkludere, så var en afgørende begivenhed i både ANZAC og i tyrkisk historie. Befolkningen af Australien og New Zealand mener at deres martyrer ved Gallipoli og Vestfronten var essentielle i skabelsen af ”The ANZAC Spirit”, dette

107

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/el-er/ell

108

https://tr.wikipedia.org/wiki/Hey_Onbe%C5%9Fli

109

Løst oversat

110

https://en.wikipedia.org/wiki/Rumi_calendar

111

Se bilag 11

112

Fewster, Kevin; Basarin, Vecihi; Basarin, Hatice Hurmuz (2003) [1985]. Gallipoli: The Turkish Story.

Crow's Nest, NSW: Allen & Unwin.
113
https://nzhistory.govt.nz/media/interactive/gallipoli-casualties-country

Side 32

PAGE 32 gav dem deres nationale selvforståelse og deres symbolske løsrivelse fra Storbritannien.

For Tyrkerne var Gallipoli vigtigt, ikke kun for skabelsen af deres selvforståelse, men for stigningen af Mustafa Kemal. Tyrkerne mener at Gallipoli var en afgørende faktor der ledte til Mustafa Kemals position som grundlægger af den tyrkiske republik. 114 Kampagnen formede også en stor national stolthed iblandt det tyrkiske folk. ”Çanakkale geçilmez” (Canakkale er ufremkommelig) er blevet en meget kendt frase, som bliver brugt til at udtrykke befolkningens stolthed over frastødningen af de allierede styrker.

The Water Diviner er en god repræsentant af fra begge sider af konflikten, selvom der er romantiserede elementer. Siden den ikke dæmoniserer eller gør antagonister ud af ANZAC- eller tyrkiske soldater. Samtidigt har den vundet 14 priser og den er blevet nomineret til 13 andre priser. 115

Konklusion

Ved denne opgave er der mulighed for yderligere analyse til krigens påvirkning i de medvirkendes lande. Eksempelvis har krigen påvirket Tyrkiets kultur ved at være en

meget stor faktor i Mustafa Kemals^{116} rangstigning. Dette tillod republikken at blive

dannet. Med republikken kom uddannelse, kvinderettigheder, sekularisme og nationalisme, da man havde tilbageholdt de invasive styrker. For Australien og New Zealand har krigen været et tegn på deres individualitet. Til ære for de faldne har de lavet monumenter og sange, og helt til i dag, mindes de stadig Mustafa Kemals ord, fx på en småkage æske. [117] Begrænsningen ved opgaven er dog at det er en kampagne der foregik i 1915, og nu er afsluttet. Da det ikke er en udviklende sag, og de indblandede lande har gjort en meget stor indsats for at få alt information ud. Kan man kun se det ud fra de briller der bliver præsenteret for os, i form af bøger, film og museumsudstillinger.

114

Fewster, Kevin; Basarin, Vecihi; Basarin, Hatice Hurmuz (2003) [1985]. Gallipoli: The Turkish Story.

Crow's Nest, NSW: Allen & Unwin.
115
https://www.imdb.com/title/tt3007512/awards?ref_=tt_awd

116

Mustafa Kemal bliver senere navngivet ”Atatürk” af befolkningen, Atatürk, som betyder ”fader

af tyrkere”
117

Se bilag 16

Side 33

PAGE 33

Dardanellerstrædet var et meget taktisk og velegnet stræde, da det kunne åbne vejen op til Rusland. Som de allierede prøver at overtage halvøen med håb om at få kontrol over kystlinjen og strædet, bliver de forhindret af tusindeviser af tyrkiske soldater. Krigen sig til skyttegravs- og underjordisk krigsførelse. Man arrangerer et otte timers våbenhvile for at begrave de døde. Denne våbenhvile var muligheden begge sider havde for at lære hinanden at kende. De allierede udløser deres sidste håb om at overtage halvøen, August Offensive. August Offensive fejler også, da Mustafa Kemal tager kontrol i Suvla, og laver et hemmeligt angreb på Chunuk Bair en tidlig morgen. Senere i december bliver de sidste ANZAC-soldater evakueret. I januar evakuerede de sidste allierede styrker. The Water Diviner filmen af Russell Crowe bliver brugt til at repræsentere oplevelsen af begge sider i krigen i opgaven. Den analyseres og påpeger hvordan karaktererne på begge sider af krigen bliver adskilt og præsenteret for seeren. Samtidigt kigger opgaven også på hvordan de historiske scener bliver fremvist.

Opgaven formår at fremhæve og belyse forholdet imellem ANZAC-landende og Tyrkiet.

Soldaterne som deltog i krigens holdninger og følelser bliver fremvist, landendes individuelle indsats for at mindes krigen bliver fremvist. I alt fremviser opgaven hvordan har påvirket de to kulturer.

Side 34

PAGE 34

Litteraturliste

Ærens vej til Gallipoli. 1981. Instruktion: Peter Weir.

Dennis, Peter; Grey, Jeffrey; Morris, Ewan; Prior, Robin; Bou, Jean (2008). The Oxford Companion to Australian Military History (2nd ed.). Melbourne: Oxford University Press.

Gallipoli (Gelibolu). 2005. Instruktion: Tolga Örnek. Manuskript: Tolga Örnek.

Internetadresse: https://www.netflix.com/title/Besøgt d. 12.2.2018. Database:

Netflix (film)

http://canakkale.gen.tr/eng/closer/closer6.html (hjemmeside)
http://canakkaledestani.milliparklar.gov.tr/dosya/GELIBOLU.pdf (Tyrkisk pdf-bog vedr.

Canakkale

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Tyrkiets_historie_o
g_biografier/Kemal_Atat%C3%BCrk (denstoredanske side vedr. Mustafa Kemal)
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Mellem%C3%B8sten/Tyrkiets_historie_o
g_biografier/kemalisme (Den store danske artikel vedr. Kemalisme)
http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/el-er/ell

(denstoredanske vedr. måleenheden ell)

http://www.bbc.co.uk/remembrance/how/poppy.shtml (BBC-artikel vedr. symbolikken af

valmuen)

http://www.canakkalesehitlik.net/ (tyrkisk hjemmeside vedr. Canakkale Martyr

Monument)

http://www.hurriyet.com.tr/kelebek/canakkale-turkusu-dinle-sozleri-ve-hikayesi-

(Tyrkisk avisartikel vedr. Canakkale Balladen)

https://en.wikipedia.org/wiki/A_Ballad_for_Canakkale (wikiside med lyrik til Canakkale

Balladen)

Side 35

PAGE 35

https://en.wikipedia.org/wiki/Rumi_calendar (Wikiside vedr. Rumi kalendersystemet)
https://gallipoli.rte.ie/guides/food-and-leisure-at-gallipoli/ (tyrkisk hjemmeside vedr. kost

under krig)

https://isteataturk.com/g/icerik/Anafartalar-Kahramani-Mustafa-Kemal-Ile-Mulakat/949

(Tyrkisk webside vedr. Mustafa Kemal)

https://nzhistory.govt.nz/media/interactive/gallipoli-casualties-country (New Zealand

regering hjemmeside vedr. dødstal under Gallipoli)

https://researchers.mq.edu.au/en/persons/harvey-broadbent (info på Hr. Broadbent)
https://tr.wikipedia.org/wiki/Hey_Onbe%C5%9Fli (wikiside med lyrik til Hey Onbesli)
https://web.archive.org/web/100654/http://ericbogle.net/lyrics/lyricspdf/andban

dplayedwaltzingm.pdf (lyrics til And the Band Played Waltzing Matilda)

https://web.archive.org/web/154400/http://diggerhistory2.info/graveyards/page
s/tk-cems/000-index-tk.htm (Kilde og liste over de 82 kirkegårde i Gallipoli)
https://web.archive.org/web/081853/http://www.smh.com.au/articles/2002/04/1
9/05613.html (interview om And the Band Played Waltzing Matilda)
https://www.abc.net.au/news//harvey-broadbent-tells-turkish-side-of-
gallipoli-story/6279772 (Artikel)
https://www.army.gov.au/our-history/traditions/anzac-day (ANZAC Day og småkagerne)
https://www.awm.gov.au/ (hjemmeside)
https://www.britishlegion.org.uk/get-involved/ways-to-give/make-a-donation
https://www.anzacmemorial.nsw.gov.au/ (ANZAC Memorials officielle hjemmeside)
https://www.britishlegion.org.uk/remembrance/how-we-remember/remembrance-sunday/

(Britisk side vedr. Remembrance Sunday)

https://www.goodreads.com/book/show/the-water-diviner (blogpost vedr. The

Water Divner, bogform)

Side 36

PAGE 36

https://www.haberler.com/anzak-torenleri-icin-canakkale-ye-gelen-haberi/ (tyrkisk artikel

vedr. ANZAC day)

https://www.imdb.com/title/tt3007512/?ref_=ttfc_fc_tt (IMDB side for The Water

Diviner)

https://www.leftovercurrency.com/exchange/turkish-old-lira/obsolete-old-turkish-lira-
banknotes/500000-turkish-old-lira-banknote-7th-emission-group-1970/ (tyrkiske gamle

sedler)

https://www.malumatfurus.org/canakkale-savasinda-mehmetcigin-yemek-menusu-
efsanesi-ve-kose-yazarlari/ (Tyrkisk hjemmeside)
https://www.theaustralian.com.au/national-affairs/revealed-fathers-secret-search-for-
sons-bodies-at-anzac-cove/news-story/9539eb85d1f69eec4841ec50 (artikel

vedr. Cyril Hughes rapport)

https://www.youtube.com/watch?v=XKSbFivnpdg (Billedet af sammenstødet af kugler i

Museet)

Midford, Sarah: Gallipoli, Anzacs and The Great War, VIC 3086,(La Trobe University – Melbourne, 2017)

Murray, Joseph: Gallipoli 1915. 1. udg. (Cerberus Publishing Limited, 2005.)

Palmer, Svetlana & Wallis, Sarah: A War in Words, The First World War in Diaries and Letters, (Pocket Books,2004) (Citater og dagbogsuddrag fra soldater – Gallipoli (2005) bruger mange af de samme citater)

Thomassen, Birgitte: Før Løvet Falder, 1. Verdenskrig , 1. udgave, 1. oplag,

(Bogforlaget Frydenlund, 2014) (Info vedr. 1. verdenskrig)

Yılmaz, Orhan. & WIlson Trevor, R. "The Domestic Livestock Resources of Turkey:

Notes on Donkeys", (Department of Animal Science, Faculty of Agriculture, Igdir University, 2013)

Side 37

PAGE 37

Bilag

Bilag 1. Navne på områder.

Engelsk

Tyrkisk

ANZAC COVE ARIBURNU

LONE PINE KANLI SIRT

SUVLA BAY ANAFARTALAR

CHUNUK BAIR CONK BAYIRI

CAPE HELLES SEDDÜLBAHIR

W BEACH TEKKE BURNU

V BEACH ERTUĞRUL KOYU

AUGUST OFFENSIVE SARI

BAIR

GALLIPOLI GELIBOLU

Side 38

PAGE 38

Bilag 2. Formålet ved

118

Bilag 3. Nyhedsrubrik om skibene

119

118

http://origins.osu.edu/article/maps-charts/map-showing-straits-bosporus-red-and-

dardanelles-yellow

119

Gallipoli (2005)

Side 39

PAGE 39

Bilag 4. Ian Hamilton og Viceadmiralens plan om overtagelsen af halvøen Gallipoli. [120] Bilag 5. Mustafa Kemals March, kort.

120

Gallipoli (2005)

Side 40

PAGE 40

Bilag 6. Tyrkisk menukort fra under krigen (oversat)

121

Side 41

PAGE 41

DATO | MORGEN | MIDDAG | AFTEN | BRØD
15. JUNI | VINDRUE | INGEN | HVEDE | HEL

KOMPOT SUPPE MED

SMØR

26. JUNI | INGEN | INGEN | VINDRUE | HEL

KOMPOT

18. JULI | VINDRUE | INGEN | INGEN | HALV

KOMPOT

8. AUGUST HALVT INGEN SUKKERFRI -

BRØD VINDRUE

KOMPOT

Note: FRA D. 21. JULI OG FREMOVER, VED HÆRENS ORDRE ER BERIGELSEN

AF BRØD BLEVET NEDSÆNKET TIL 500GR, DA DER ER INTET MEL ELLER

BRØD.

Side 42

PAGE 42

Bilag 7. Nyhedsartikler vedr. evakueringen af Gallipoli

Side 43

PAGE 43

Bilag 8. Tyrkere der begraver deres døde d. 24 maj.

122

122

https://www.awm.gov.au/collection/A01413/ Australian War Memorial

Side 44

PAGE 44

Bilag 9. Tyrkisk pjece til ANZAC-soldater, 1915

123

123

https://www.sbs.com.au/yourlanguage/turkish/en/article/2017/04/23/rare-gallipoli-leaflet-grabs

Side 45

PAGE 45

Bilag 10. Anzac War Memorial, Sydney, Hyde Park.

Bilag 11. Design for Anzac War Memorial, af Bruce Dellit og Victor Dellit

124

124

https://www.anzacmemorial.nsw.gov.au/

Side 46

PAGE 46

Bilag 12: Kugleskud der har ramt hinanden. Canakkale Museum

125

Bilag 13. Australske og newzealandske folk der slår telte op i Gallipoli (anno 2008)

126

125

https://www.youtube.com/watch?v=XKSbFivnpdg

126

https://www.haberler.com/anzak-torenleri-icin-canakkale-ye-gelen-haberi/

Side 47

PAGE 47

Bilag 14. Tyrkisk valuta 500.000 fra år

127

127

https://www.leftovercurrency.com/exchange/turkish-old-lira/obsolete-old-turkish-lira-
banknotes/500000-turkish-old-lira-banknote-7th-emission-group-1970/

Side 48

PAGE 48

Bilag 15. Mustafa Kemals brev til mødrene udstillet i marmor, 1934.

128

128

https://www.dersteknik.com/2011/04/ataturkun-anzak-annelerine-yazdg-mektup.html

Side 49

PAGE 49

Bilag 16. Småkage æske med Mustafa Kemals brev på

129

129

http://offers.kd2.org/en/au/aldi/pFfx/

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.