SRP: Dødsstraf i USA og Dead Man Walking i Engelsk og Samf

Side 1

SRP

[navn fjernet], 3.u

STX 3.g

December, 2009

Fakulteter: Engelsk A og samfundsfag A

Dødsstraf i USA

Side 2

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

2

Dødsstraf i USA

Abstract

This project investigates the use of capital punishment in the United States of America, presenting background facts, statistics and the moral dilemma surrounding it, resulting in a further discussion of the actual functionality regarding the death penalty to which the viewpoints of both the support-ers and the opponents of capital punishment will be included. Through an analysis of the autobiog-raphy “Dead Man Walking”, by Sister Helen Prejean, with special reference to the arguments ex-pressed in the book, Helen’s social activism, her opinion about the condemned prisoners, their crime and the individual responsibility, the significance of her social activism regarding a possible abolition of the death penalty will be uncovered. The study indicates that “Dead Man Walking” has brought death penalty to the political agenda and that the death penalty is leaning towards a more humane structure. The results suggest that the United States may be evolving away from capital punishment, albeit very slowly. It evaluates how statistics have proved that there is no real positive effect with capital punishment and furthermore illustrates how “Dead Man Walking” and Helen’s social activism has had a massive influence on the capital punishment debate, as it has made people aware of the disadvantages of capital punishment. Moreover, it has made people take a stand con-cerning the topic. This leads to the conclusion that Helen’s social activism could quite possibly play a part in the abolishment of capital punishment in USA, as it keeps convincing Americans about the drawbacks regarding capital punishment.

Side 3

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

3

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 2 Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Redegørelse for anvendelsen af dødsstraf i USA .............................................................................................. 5 Dødsstraf i dag ............................................................................................................................................... 5 I kolonitiden ................................................................................................................................................... 6 Det 19. århundrede ....................................................................................................................................... 8 Det 20. århundrede ....................................................................................................................................... 8 Metoder, der anvendes i dag ........................................................................................................................ 9 Analyse af ”Dead Man Walking”, af Helen Prejean ......................................................................................... 11 Diskussion vedrørende anvendelsen af dødsstraf .......................................................................................... 17 Helen Prejeans betydning for en eventuel afskaffelse af dødsstraf i USA ...................................................... 20 Konklusion ....................................................................................................................................................... 21 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 23 Bøger ........................................................................................................................................................... 23 Artikler ......................................................................................................................................................... 23 Internetmateriale ........................................................................................................................................ 23 Bilag ................................................................................................................................................................. 26 Bilag 1 .......................................................................................................................................................... 26 Bilag 2 .......................................................................................................................................................... 26 Bilag 3 .......................................................................................................................................................... 27 Bilag 4 .......................................................................................................................................................... 27 Bilag 5 .......................................................................................................................................................... 27 Bilag 6 .......................................................................................................................................................... 28

Side 4

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

4

Indledning

Dødsstraf er den legale henrettelse af en straffefange som straf for en alvorlig forbrydelse og er så-ledes den ultimative straf, et samfund kan udmåle over for en person, der har forbrudt sig mod dets love. Det er samtidigt en straf, som er blevet udøvet i så godt som hver eneste nation kloden rundt, USA inkluderet.

USA er gennem en periode på godt 150 år gået fra at være et land, hvor dødsstraf blev set på med forholdsvist milde øjne til at være et land, hvor dødsstraf ligger højt på den politiske dagsorden.

De første dokumenterede henrettelser kan spores helt tilbage til kolonitiden [1]. Sidenhen har intet mindre end 15.269 mennesker [2] fået deres forbrydelse eksekveret ved en af en lang række mere eller mindre brutale dødsstrafsteknikker.

Det er bl.a. med bøger som ”Dead Man Walking”, skrevet af nonnen Helen Prejean, at der for alvor er blevet sat fokus på problematikken omkring dødsstraf.

Men hvordan ser situationen anno 2009 egentlig ud? Forebygger dødsstraf i en given stat kriminali-tetsomfanget? Får tanken om dødsdommen potentielle forbrydere til at genoverveje deres kriminelle handlinger? Dette vil blive diskuteret i nedenstående opgave, hvor en historisk gennemgang samt en analyse af førnævnte selvbiografi tjener til en forståelse af den udvikling, dødsstraffen har gennem-gået, samt hvilke opfattelser, der kommer til udtryk i debatten om dødsstraf.

I det følgende vil problemstillingen ang. dødsstraf blive undersøgt vha. en grundig redegørelse for anvendelsen af dødsstraf i USA. Her vil blive præsenteret helt basale fakta vedrørende dødsstraf i USA, inklusive en historisk gennemgang, samt hvilke metoder, der tages eller er blevet taget i brug i forbindelse med anvendelsen af dødsstraf.

Herefter vil opgaven fokusere på en analyse af Helen Prejeans selvbiografi ”Dead Man Walking” med særligt henblik på de holdninger til dødsstraf, der kommer til udtryk i bogen, Helen Prejeans sociale aktivisme samt hendes holdning til dødsfangerne, deres forbrydelse og det individuelle an-svar. Slutteligt vil anvendelsen af dødsstraf blive diskuteret, og omstændighederne omkring ”Dead Man Walking” vil blive vurderet, herunder hvorvidt Helen Prejeans aktivisme kan få betydning for en eventuel afskaffelse af dødsstraffen i USA.

1

Robinson, Matthew B. Death Nation – The Experts Explain American Capital Punishment. 1. Udg. R.R. Donnelley &

Sons, 2008. s. 5.
2

http://www.deathpenaltyinfo.org/executions-us-espy-file

Side 5

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

5

Redegørelse for anvendelsen af dødsstraf i USA

- Dødsstraf i dag

I dag, anno 2009, er USA det eneste vestlige industrisamfund, der stadig praktiserer udøvelsen af dødsstraf. Anvendelsen heraf er i USA lovligt ved i alt 39 retskredse [3]. Det drejer sig om 37 stater, forbundsregeringen og militærdomstolen. Straffen bliver dog kun sjældent taget i brug ved de to sidstnævnte, idet udøvelsen af dødsstraf i USA i høj grad er regionaliseret, dvs. det, med få undta-gelser, er de enkelte stater, der praktiserer udøvelsen af dødsstraf, som følge af det i forvejen regio-naliserede, amerikanske system, hvor love kun ved særlige lejligheder udformes på landsplan.

Langt størstedelen af henrettelserne i USA finder sted i sydstaterne. I perioden 1976 til 2005 blev i alt 1.004 forbrydelser fundet alvorlige nok til at retfærdiggøre dødsstraf [4]. Heraf fandt 83 % af hen-rettelserne sted i sydstaterne og 35 % sted alene i Texas; mere end 4 gange så mange henrettelser som i nogen anden amerikansk stat [5].

Ser man på, hvor mange henrettelser, der findes sted pr. indbygger, er resultatet stort set det samme; sydstaterne ligger sig igen i spidsen, da 11 ud af de 15 stater med størst tilbøjelighed til at anvende

                         6
dødsstraf er beliggende i syden .

Hvis man anskuer disse tal på en lidt anden måde – og i stedet fokuserer på forholdet mellem antal-let af dødsdomme og antallet af mord – viser det, at antallet af mord er klart overrepræsenteret både i sydstaterne [7] og i stater med dødsstraf [8]. Realiteten er altså, at der ikke kan sættes lighedstegn mel-lem anvendelsen af dødsstraf i en given stat og en tilhørende lav kriminalitetsrate, hvilket kan virke lidt ironisk i nogens øjne, for virker dødsstraffen så overhovedet efter hensigten? Spørger man den amerikanske forsker David Briscoe, er der mange teorier, der søger at forklare, hvorfor dette er til-fældet [9]. Ifølge ham skyldes det til dels de høje finansielle omkostninger, der finder sted ved en hen-rettelse, idet det koster langt mere at henrette forbrydere end at indespærre dem på livstid [10], og han fortsætter:

Hver eneste krone, der bruges på dødsstraf er en krone, der ikke går til politikorpset, ikke går til misbrugsbehandlingscentre, ikke går til uddannelse, ikke går til nogen som helst offentlige ydelser, der kunne have hjulpet med at forebygge kriminalitet [11].

3

Robinson, Matthew B. Death Nation, s. 5.

4

Samme, s. 5.

5

Se bilag 1.

6

Robinson, Matthew B. Death Nation, s. 6.

7

Se bilag 2.

8

Se bilag 3.

9

Briscoe, David, m.fl. Hver femte dag henrettes en dømt i USA. I: Kristeligt Dagblad, 04/02-98.

10

http://www.deathpenalty.org/article.php?id=42

11

Briscoe, David, m.fl. Hver femte dag henrettes en dømt i USA, s. 1.

Side 6

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

6

Han påstår desuden, at de pågældende stater opfører sig hyklerisk i den forstand, at de postulerer, at mord er forkert, på trods af at de selv slår folk ihjel, og at det er med til at opfostre en voldskultur blandt befolkningen og derved hæve kriminalitetsraterne. Som den nu afdøde amerikanske filosof Elbert Hubbard skrev: “So long as governments set the example of killing their enemies, private cit-

                          12
izens will occasionally kill theirs .”

Jamen M. Moroney III, forlægger af avisen The Dallas Morning News, er imidlertid uenig med Briscoe [13]. Han hævder, at de høje kriminalitetsrater i stater med dødsstraf udspringer af ren og skær tilfældighed og refererer til den menneskelige natur;

Murder is often a crime of passion, which by definition excludes the faculties of reason. The jealous husband who walks in on his wife and another man is in no position to deliberate ra-tionally on the consequences of killing his rival. The convenience store robber who chooses in a split-second to shoot the clerk has not pondered the potential outcomes of pulling the trig-ger.

People overtaken by rage, panic or drunkenness should be brought to justice, of course, but they are hardly paragons of pure reason, and it's unreasonable to assert that they consider the possibility of a death sentence when committing their crimes [14].

Moroney påpeger altså, at selvom man skulle tro, at tanken om dødsstraf ville have en vis skræm-meeffekt og få de kriminelle til at genoverveje deres kriminelle handlinger, betyder en høj straffe-ramme i mange tilfælde intet, fordi mange mord finder sted som resultat af, at morderen har handlet i affekt – uden at skænke konsekvenserne en tanke.

- I kolonitiden

Storbritannien har mere end nogen anden haft indflydelse på dødsstraffens indtog i USA [15]. Da de europæiske nybyggere kom til den nye verden, medførte de således også anvendelsen af dødsstraf,

12

http://freenet-homepage.de/dpinfo/others.htm

13

http://www.dallasnews.com/sharedcontent/dws/dn/opinion/editorials/stories/DN-

deterrence_1202edi.ART.State.Edition1.36bbe2f.html
14

http://www.dallasnews.com/sharedcontent/dws/dn/opinion/editorials/stories/DN-

deterrence_1202edi.ART.State.Edition1.36bbe2f.html, spalte 3 og 4.
15

http://www.deathpenaltyinfo.org/part-i-history-death-penalty

Side 7

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

7 som i århundreder havde været en integreret del af europæisk kultur. Det ledte til den første ameri-kanske henrettelse i år 1608 i form af kaptajn George Kendall, et medlem af kolonien Virginia, dømt for at være en spansk spion [16].

Henrettelserne blev primært udført på et lokalt plan i mindre sogn. Hvert sogn havde bemyndigelse til at udfærdige egne love og havde derfor også retten til selv at bestemme, hvilke forbrydelser, der resulterede i straf ved døden – lidt ligesom i dag.

Dødsstraffen blev hurtigt en integreret og accepteret del af det amerikanske samfund, på trods af at udøvelsen af straffen varierede bredt fra sogn til sogn; i nogle sogn var loven usædvanligt streng, og man kunne blive dømt til døden for selv de mindste forseelser, bl.a. for at slå sine forældre, slå kyl-linger ihjel, stjæle vindruer og handle med indere [17]. Den kristne tro var desuden så indgroet en del af det amerikanske samfund, at også forseelser som gudsbespottelse, ægteskabsbrud, homoseksuali-tet og dyrkelsen af andre guder resulterede i dødsstraf. Der blev ikke taget højde for omstændighe-derne, når straffen skulle udmåles. Dødsstraffen var derimod obligatorisk for visse forbrydelser [18].

I nogle sogn, bl.a. Pennsylvania og New Jersey, var ikke engang manddrab nok til at udløse en dødsstraf [19], og overordnet var de nordlige kolonier og sogn langt mere tilbageholdne, hvad angik anvendelsen af dødsstraf.

En af årsagerne til at man var mere tilbøjelig til at anvende dødsstraf i de sydlige kolonier og sogn var, ifølge Matthew B. Robinson, professor i statslige anliggender, dels at mange af de nybyggere, der var kommet dertil, oprandt fra de voldelige områder i England, dels at man havde udbygget en omfattende strafferamme rettet mod sorte slaver for at kunne holde dem i kontrol [20]. Det ledte i

1700-tallet til henrettelsen af et enormt antal sorte slaver – langt flere end hvide, amerikanske stats-borgere.

I kolonitiden var man af den overbevisning, at dødsstraf fungerede som afskrækningsmiddel. Man ville fremkalde en vis frygt hos borgerne for at sørge for, at de ikke forbrød sig mod de gældende love. For at styrke den frygt bedst muligt, udførtes en lang række af henrettelserne offentligt på sto-re pladser, så befolkningen kunne få et indtryk af, hvad der ville ske, hvis man valgte at forbryde sig

mod en af lovene^{21}.

Af samme grund var metoderne, der blev gjort brug af til disse skuer, meget ekstreme og indebar

16

Robinson, Matthew B. Death Nation, s. 14.

17

Samme, s. 14.

18

Samme, s. 14.

19

Samme, s. 14.

20

Samme, s. 15.

21

Robinson, Matthew B. Death Nation, s. 15.

Side 8

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

8 bl.a. brænding på bål, sønderrivning [22] og dissekering, samt efterfølgende fremvisning af ligene til

            23
offentligt skue .

De første egentlig tegn på et opgør med anvendelsen af dødsstraf som afstrafningsmiddel, fandt sted i 1760-70’erne, og i 1786 afskaffede Pennsylvania, som den første amerikanske stat, dødsstraf for mindre forbrydelser, som røveri, indbrud og homoseksualitet [24].

- Det 19. århundrede

I begyndelsen af det 19. århundrede reducerede mange stater antallet af forbrydelser eksekveret ved dødsstraf, og man fokuserede i stedet på udbygning af fængslerne [25]. De henrettelser, der fandt sted på det her tidspunkt, blev gradvist rykket ind på lukkede pladser, og man fik i det hele taget en mere human indfaldsvinkel på henrettelser og straf generelt, i og med at man begyndte at opfatte krimi-nelle handlinger som et resultat af omgivelserne, bl.a. fattigdom eller dårlig opvækst, frem for som et resultat af mangel på retskaffenhed [26].

I år 1838 afskaffede en række stater henrettelse som obligatorisk straf for visse forbrydelser. Tidli-gere havde forbrydelser som mord resulteret i dødsstraf uden hensyn til omstændighederne, men da Tennessee afskaffede dette, som første amerikanske stat, fulgte flere amerikanske stater trop, og i

1939 bibeholdt kun 4 stater den obligatoriske dødsstraf for visse forbrydelser [27].

- Det 20. århundrede

I det tidlige 20. århundrede blev nye henrettelsesmetoder indført i USA. Det drejede sig primært om den elektriske stol, der blev indført som følge af, at man ønskede en human afstraffelsesmetode til at erstatte hængning, der går under kategorien ”grusom og usædvanlig afstraffelse”, med henhold til den amerikanske forfatning, punkt 8 [28] og anses som produktet af et barbarisk samfund.

Det tidlige 20. århundrede blev kendetegnet ved en progressiv tilgang til dødsstraf, bl.a. pga. de mange reformer, der blev udfærdiget i forbindelse med dødsstraf, der førte til afskaffelsen af døds-straf i en række stater [29]. Kriminalitet blev til stadighed opfattet som et resultat af forbryderens om-givelser, og undersøgelser viste, at det tilmed kunne være et resultat af medfødte, genetiske karak-

22

Se bilag 4 for illustration.

23

http://criminal.findlaw.com/crimes/more-criminal-topics/capital-punishment/u-s-and-the-death-penalty.html

24

Galliher, John F. America Without the Death Penalty: States Leading the Way. 1. Udg. Northeastern University Press,

2002, s. 211.
25

http://deathpenaltycurriculum.org/student/c/about/history/history-3.htm

26

Robinson, Matthew B. Death Nation, s. 18.

27

http://www.deathpenaltyinfo.org/part-i-history-death-penalty

28

http://www.deathpenaltyinfo.org/part-i-history-death-penalty

29

http://www.deathpenaltyinfo.org/part-i-history-death-penalty

Side 9

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

9 tertræk [30]. I takt med at disse opfattelser blev mere og mere anerkendte, blev anvendelsen af døds-straffen mindre og mindre fremtrædende i det amerikanske samfund.

Ikke desto mindre var disse reformer kortlivede, for i samme periode brød den Russiske Revolution ud. Revolutionen var med til at skabe en hektisk stemning blandt de amerikanske borgere, fordi mange frygtede en lignende revolution i USA. Det, sammenløbende med USA’s indtræden i den 1.

Verdenskrig, førte til en stigning i opbakningen omkring dødsstraffen blandt den amerikanske be-folkning, og mange af de stater, der havde afskaffet dødsstraffen, indførte den på ny [31].

I tiden efter 2. Verdenskrig skete en europæisk tilbagegang i antallet af henrettelser ved dødsstraf, i og med at de fleste europæiske lande afskaffede dødsstraf fuldstændigt som følge af de grusomhe-der, der fandt sted i krigen. Dødsstraffen blev bl.a. fra sovjetisk side anvendt til henrettelsen af intet mindre end 158.000 soldater, dømt for at have deserteret under krigen [32], og fra Nazi-Tysklands side anvendt til at henrette politiske modstandere, jøder, handicappede og homoseksuelle.

Denne tendens ramte imidlertid også USA, hvor antallet af henrettelser faldt drastisk [33], og i samme periode afslørede en meningsmåling, foretaget af Gallup, at opbakningen til dødsstraffen blandt den amerikanske befolkning var på et historisk lavpunkt med kun 42 % [34].

Ydermere var en årsag til den lave opbakning, ifølge ekspert i dødsstraf, Bree Polk-Bauman, at FN i år 1948 fremlagde ”FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne”, hvori der bliver proklame-ret en universel ret til livet. Denne universelle ret går i modstrid med anvendelsen af dødsstraf [35].

Siden da har en lang række reformer vundet indpas i USA i forbindelse med dødsstraf. Det drejer sig bl.a. om henrettelsen af mentalt handicappede personer, der i 1986 blev ulovliggjort ved USA’s højesteret [36], og som senere, i 2005, også ulovliggjorde henrettelsen af personer under 18 år [37].

- Metoder, der anvendes i dag

Den mest anvendte henrettelsesmetode anvendt i USA, og i resten af verden for den sags skyld, i dag, er den dødelige indsprøjtning. Det er således den primære henrettelsesmetode i 35 ud af de 36 stater, der den dag i dag anvender dødsstraf som afstraffelsesmetode, og det anvendes desuden ved

30

http://www.randomhistory.com/2009/09/19_capital-punishment.html

31

http://deathpenaltycurriculum.org/student/c/about/history/history-4.htm

32

http://www.smh.com.au/news/opinion/patriots-ignore-greatest-

brutality/2007/08/12/42382.html?page=2
33

Se bilag 5.

34

http://deathpenaltycurriculum.org/student/c/about/history/history-4.htm

35

http://www.un.org/Pubs/chronicle/2004/webArticles/072604_CapitalPunishment.asp

36

http://deathpenaltycurriculum.org/student/c/about/history/history-7.htm

37

http://deathpenaltycurriculum.org/student/c/about/history/history-7.htm

Side 10

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

10

                                 38
forbundsregeringen og militærdomstolen .

Da den i 1977 blev introduceret for første gang i amerikansk historie i staten Oklahoma, ansås den for værende den mest humane henrettelsesmetode hidtil [39]. Sidenhen er der dog blevet sået tvivl om, hvorvidt denne metode overhovedet er så human og smertefri, som man hidtil har antaget [40].

Eksekveringen foregår ved, at der bliver sprøjtet en dødelig dosis kaliumklorid ind i kroppen på den dødsdømte, der typisk ligger fastspændt i en seng. Inden dette sker, bliver der grundigt sørget for, at den dødsdømte får indsprøjtninger, der gør pågældende bevidstløs, samtidig med at det fremskynder

processen^{41}.

En anden hyppigt anvendt henrettelsesgenstand gennem historien er den elektriske stol, der, i USA, blev set for første gang i New York i år 1888, og åå trods af at den blev præsenteret som et humant alternativ til hængning, fik den hurtigt et skidt ry, pga. en række mislykkede henrettelser. Bl.a. Wil-liam Kemmler, der fik sin dødsdom eksekveret over to omgange i den elektriske stol [42].

Siden februar, år 2008, hvor USA’s højesteret forbød Nebraska at anvende den elektriske stol som eneste henrettelsesmetode, har den elektriske stol højst været anvendt som et valgfrit alternativ, hvis

den dødsdømte skulle ønske dette^{43}.

Gaskammeret, en henrettelsesgenstand, der siden 1976 kun har været anvendt som dødsstraf 11 gange [44], blev, ligesom førnævnte henrettelsesmetoder, præsenteret som værende human afstraffel-se [45]. Den påstand bliver dog i dag afvist af en række eksperter, der påstår, at smerten, der påføres den dødsdømte, så snart pågældende indånder den dødelige gas, er ekstremt pinefuld [46].

I dag tillader fem stater anvendelsen af gaskammeret, dog udelukkende som alternativ til dødelig indsprøjtning.

Skydning er en henrettelsesmetode, der særligt har været prominent i krigstider, men som ikke el-lers har været særligt fremtrædende i amerikansk historie. I øjeblikket er henrettelse ved skydning kun tilladt i Idaho, og kun som et alternativ til dødelig indsprøjtning, i tilfælde af at den dødsdømte skulle ønske dette [47]. Ifølge Richard Dieter, leder af organisationen Death Penalty Information Cen-ter, er henrettelse ved skydning ikke synderligt smertefuld. Grunden til det ikke er en mere udbredt

38

http://www.deathpenaltyinfo.org/lethal-injection-moratorium-executions-ends-after-supreme-court-decision

39

http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=

40

http://www.medicalnewstoday.com/articles/22945.php

41

http://people.howstuffworks.com/lethal-injection4.htm

42

http://www.capitalpunishmentuk.org/chair.html

43

http://www.deathpenaltyinfo.org/descriptions-execution-methods

44

http://www.capitalpunishmentuk.org/gascham.html

45

http://www.deathpenaltyinfo.org/descriptions-execution-methods

46

http://www.capitalpunishmentuk.org/gascham.html

47

http://www.deathpenaltyinfo.org/descriptions-execution-methods

Side 11

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

11 metode er, ifølge Dieter, den voldsomme og blodige forekomst, der er uundgåelig ved en sådan hen-rettelse.

Den sidste henrettelsesmetode, der er tilstedeværende i USA i dag, er hængning. Hængning eksiste-rer i Delaware og Washington, dog kun som alternativ til den dødelige indsprøjtning. Der har ikke

været en hængning i USA siden 1996^{48}.

Analyse af ”Dead Man Walking”, af Helen Prejean

Den 21. april, år 1939, bliver Sister Helen Prejean født i Baton Rouge, hovedstaden i den amerikan-ske sydstat Louisiana, i en typisk amerikansk, katolsk middelklassefamilie, bestående af to forældre og to søskende.

Helen er vokset op i et samfund, hvor adskillelsen af klasser og racer er dybt indgroet, og hvor vold mod sorte finder sted regelmæssigt. I sin selvbiografi ”Dead Man Walking” beskriver hun de år af sit liv, der har gjort allermest indtryk på hende.

Som 18-årig, i år 1957, tilslutter hun sig Sisters of Saint Joseph of Medalje og bliver nonne. Denne handling viser sig senere hen at få en enorm betydning for hendes liv.

Her bliver hun oplært om Jesu liv og lærdom, at man skal hjælpe de svage og leve sit liv, som var de svages problemer ens egne. Denne tankegang skulle vise sig senere hen at blive grundstenen for hendes sociale aktivisme.

I år 1981 slår hun sig ned i byen St. Thomas, iblandt New Orleans fattigste. Her oplever hun, på tæt hold, fattigdommen og dens konsekvenser; vold, stoffer og teenage-graviditeter. Hun bliver samti-dig bekendt med regeringens ringe behandling af de fattige.

I hendes arbejde med de fattige bliver hun en dag tilbudt at være spirituel rådgiver for den døds-dømte Patrick Sonnier, dømt for, i samarbejde med sin bror Eddie, at have slået to teenagere ihjel.

Uden længerevarende overvejelser takker hun ja til tilbuddet. Denne korrespondance bliver start-skuddet til Helens interesse i det amerikanske dødsstrafsystem og den måde, hvorpå det styres.

Grundet hendes erfaringer med Jesu lærdom og hendes sociale aktivisme, hvor hun har haft vold og mord tæt på kroppen, bliver dette et system, hun kommer til at afsky.

Hendes tro kommer desuden til at spille en væsentlig rolle i hendes sociale engagement på døds-gangen, i og med at den kristne forherligelse af tilgivelse gør hende mere positivt indstillet overfor de dødsdømte. Alt er tilgiveligt – selv mord – forudsat at den pågældende angrer og søger om tilgi-velse.

48

http://www.cnn.com/US/9601/hanging/

Side 12

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

12

Da Patrick bliver henrettet, lover Helen sig selv aldrig mere at beskæftige sig med dødsgangen. Det-te løfte bliver dog brudt, da Helen bliver spirituel rådgiver for Robert Willie, dømt for voldtægt og mord. Helen konfronterer Robert med den sorg, han har påført de myrdedes familier, og hun lægger i den offentlige debat aldrig skjul på, at mordernes handlinger er grusomme og utilgivelige. Dette siger noget om hendes holdning til dødsfangerne og deres forbrydelser, for selvom hun aldrig for-søger at gøre deres handlinger og den smerte, de har forvoldt, til mindre end de er, er hun alligevel af den overbevisning, at det er moralsk forkasteligt at retfærdigheden skal udmåles ved dødsstraf.

I tiden efter eksekveringen af dødsdommen fortsætter Helen sin kamp imod dødsstraf og argumen-terer regelmæssigt mod dødsstraf og for dødsfangernes rettigheder.

Helen fremstår i sin selvbiografi som en meget stærk person. Hun tror fuldt og fast på, at det, hun gør, er det rigtige – på trods af at hun op til flere gange støder på personer, der tvivler på hende og prøver at overbevise hende om det modsatte. Bl.a. fængselspræsten, der omtaler de dødsdømte som

”the scum of the earth”^{49}. Helen nægter dog at give op og lever på håbet om, at hendes indsats gør

en forskel.

Hun kommer desuden til udtryk som en meget ærlig kvinde, der er bevidst om sin religiøse overbe-visning.

Before, I had asked God to right the wrong and comfort the suffering. Now I know – really know – that God entrusts those tasks to us [50].

Et meget velformuleret udsagn, hvor hun slår sin religiøse overbevisning fast over for læseren. Her får vi endvidere et indtryk af, hvor stor en betydning hendes kristne tro har for hende og for hendes engagement med de svagere stillede i samfundet. Ifølge hende er det de velstående, de, der har overskuet, der skal tage sig af deres fattige medmennesker - ikke Gud.

I tiden hvor hun bliver oplært som nonne på Sisters of Saint Joseph of Medalje, får hun et tæt for-hold til særligt en af nonnerne, Sister Marie Augusta Neal. Marie Augusta har bl.a. forklaret Helen, at…

(…)to claim to be apolitical or neutral in the face of such injustices would be, in actuality, to

                                                                        51
uphold the status quo – a very political position to take, and on the side of the oppressors .

49

Prejean, Helen. Dead Man Walking - An eyewitness account of the death penalty in the United States. Vintage

Books, 1994, s. 31.
50

Prejean, Helen. Dead Man Walking, s. 13.

Side 13

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

13

Kort fortalt; hvis ikke man gør sit for at ændre på forholdene, er man medskyldig i, at forholdene ser ud, som de gør. Står man og ser passivt til, har man taget et politisk standpunkt.

Denne udtalelse spiller, sammenløbende med andre tidligere nævnte faktorer, ind i forbindelse med Helens sociale aktivisme. Det har gjort, at hun ikke bare er passiv, ikke bare står og kigger, når so-cialt udsatte er i problemer.

Helen fremstår dog ikke gennem hele bogen som det perfekte menneske, som vi ellers hidtil har fået indtryk af. Et stort dilemma for hende er, at hun føler, at det er hendes pligt at støtte ofrenes familier i den hårde periode. Disse familier forsøger hun imidlertid at undgå:

I’ve been avoiding the victims because I’m afraid they’ll turn on me and attack me (…) Plus, I feel so helpless in the face of their suffering. [52]

Hun forsøger at undgå familierne så vidt som muligt, dels fordi hun er bange for, at de ikke vil kun-ne acceptere, at hun samtidigt kæmper de dødsdømtes ret og dels, fordi hun føler sig magtesløs, når hun møder de sørgende familier.

Patrick Sonnier er den første dødsdømte, Helen kommer i kontakt med. Patricks henrettelse bliver for Helen et symbol på, hvor uretfærdigt dødsstrafsystemet fungerer. Grunden til at Patrick sidder på dødsgangen er, fordi han, sammen med sin bror Eddie, – angiveligt – var medskyldig i mordet på to teenagere. En dag tilstår Eddie, at han slog teenagerne ihjel på egen hånd – uden hjælp fra Pa-trick. Det ændrer dog ikke på situationen, og Patrick bliver d. 5. april, 1984, uskyldigt henrettet.

Eddie ”slipper” med fængsel på livstid. Denne hændelse forstærker blot hendes foragt over for dødsstraf.

På trods af at vi ved, at Patrick er, måske ikke uskyldig, men i hvert fald ikke skyldig i alt, hvad han er blevet dømt for, karakteriseres han som en meget angrende person. Han er inderligt ked af, hvad der er sket og stærkt berørt af den sorg, mordene på teenagerne har påført de pårørendes familier.

Robert Lee Willie er den dødsdømte, Helen kommer i kontakt med, efter Patricks henrettelse, dømt for at have voldtaget og efterfølgende slået den kun 25-årige Faith Hathaway koldblodigt ihjel.

Robert selv påstår, at han er uskyldig.

Siden han var 14, har han konstant væres i politiets søgelys. Han er gentagne gange røget i fængsel, og han har tilbragt så meget af sin tid der, at han nærmest opfatter det som sit hjem.

51

Prejean, Helen. Dead Man Walking, s. 5f.

52

Samme, s. 292.

Side 14

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

14

Robert lægger ikke skjul på, at han beundrer diktatorer som Adolf Hitler og Fidel Castro, og at han ser den hvide race som overlegen, hvilket blot styrker vores billede af Robert som lidt af en ’tough guy’. Han har ikke vist anger for sin forbrydelse, ej heller bedt om tilgivelse for den.

Noget, Helen formår, som kun meget få andre har formået, er at se på Robert – og på andre døds-dømte for den sags skyld – som det menneske, han er og ikke for de forbrydelser, han har begået.

Dette pointeres i interviewet af Helen, foretaget af det amerikanske tv-program Frontlines, der al-mindeligvis beskæftiger sig med dokumentarfilm, bragt i PBS [53]: “I see Robert Lee Willie when he's behind bars and contained and not on drugs and so. I didn't know the vicious Robert Lee Willie.” [54] Dette er relevant at pointere, da det styrker vores billede af Helen som en helt fantastisk og utroligt godhjertet kvinde. Ikke nok med at hun vier sit liv til at kæmpe for de fattige og for de svage. Hun har heller ingen forudindtagede meninger om andre.

I de sidste minutter af Roberts liv, da han sidder i den elektriske stol og venter på dødsstødet, ser vi imidlertid Robert fra hans bløde side, da han udtrykker håb for, at hans død vil give forældrene til den kvinde, han hjalp med at slå ihjel, fred.

I interviewet af Helen, foretaget af Frontlines, udtrykker Helen da også sin umiddelbare begejstring over Roberts udtalelse:

Boy I latched on to that (…) he was thinking of others. And it was really a wish -- it was a love wish for other people that perhaps his death could give them peace. It wasn't hate, and it wasn't arrogance, and so that part was true. [55]

Et gennemgående tema i hele bogen er næstekærligheden, der primært kommer til udtryk gennem Helens sociale aktivisme og hendes indsats på dødsgangen. Hun har som barn oplevet en tryg op-vækst med masser af kærlighed fra sin familie og senere oplevet Guds kærlighed.

Her står Patrick og Robert i skarp kontrast til Helen. Det er begrænset, hvor meget kærlighed de har oplevet i deres liv, så da Helen kommer og viser dem, hvad kærlighed er, tager de imod uden vide-re.

Et andet relevant tema er det individuelle ansvar – særligt Helens holdning hertil. Ifølge hende er det vigtigt, at alle står til ansvar for de handlinger, de har udført, det være sig staten eller de døds-dømte. Da Helen møder henholdsvis Patrick og Robert, har ingen af dem stået til ansvar for deres kriminelle og grusomme handlinger, men som hun ser det, er det noget, de bliver nødt til, for at

53

http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/angel/interviews/hprejean.html

54

Se bilag 6, spm. 12.

55

Samme, spm. 5.

Side 15

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

15 kunne få ro i sjælen.

Helens opfattelse af det individuelle ansvar kommer dog ikke kun til syne i forbindelse med de dødsdømte - også de, der er implicerede i henrettelsen, skal stå til ansvar og erkende, at de er ”med-skyldige” i, hvad der foregår; bødlen, vogterne på dødsgangen, osv.

Dødsstraf er nok alligevel det vigtigste tema. Det er det, bogen – og Helens liv - kredser om. Pga.

hendes moralske overbevisning, kæmper Helen for afskaffelse af dødsstraf. Ikke nok med at det rent økonomisk koster samfundet at henrette – det koster også samfundet moralsk at slå et andet menne-ske ihjel: ”We must persuade the American people that government killings are too costly for us, not only financially, but - more importantly - morally” [56]. Et af det amerikanske samfunds grund-værdier, ifølge Helen, er respekten for andre mennesker, men i og med at samfundet tolerer døds-straf, forbryder det sig samtidigt mod en af sine grundværdier.

I løbet af bogen får vi et indblik i debatten omkring dødsstraf, der er lige så aktuel i dag, som den var, da bogen blev skrevet. Dødsstraffen bliver ofte omtalt med en vis form for ironi:

Patrick had asked why people wanted to kill Mr. Sonnier. ’Because they say he killed people’,

                                                            57
Bill had answered. ’But dad, then who is going to kill them for killing him?

Her skulle læseren gerne tænke, at det er da egentlig pudsigt, at de enkelte stater retfærdiggør det at slå ihjel med, at den dødsdømte selv har slået ihjel og samtidig få en opfattelse af, at forfatteren, Helen, har en meget kritisk tilgang til problematikken omkring dødsstraf. Hun forstår simpelthen ikke, hvordan det kan være retfærdigt, at et menneske skal henstå som en ”levende død” på retter-gangen – tit i op til flere år! – for på et tidspunkt at blive slået ihjel. Kunne man ikke lige så godt have givet pågældende livsvarigt fængsel? Ifølge Helen er der en helt særlig årsag til at så mange mennesker bakker op om dødsstraf:

It is not a question of malice or ill will or meanness of spirit that prompts our citizens to sup-port executions. It is quite simply that people don’t know the truth about what is really going

on^{58}.

56

Prejean, Helen. Dead Man Walking, s. 197.

57

Samme, s. 77f.

58

Samme, s. 197.

Side 16

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

16

Dette aspekt af dødsstraf bekræftes desuden i interviewet af Helen, foretaget af Frontlines, på spørgsmålet om, hvorvidt hun forsøger at overbevise andre:

Yeah, I mean I am. I'm trying to (…) I had watched a man die and I said to myself very dis-tinctly, I know if the people of Louisiana could really be brought close to this and know what went on here tonight, and I don't mean just the physical aspects of execution but how selective it is, all the things about the death penalty, they'll reject the death penalty. [59]

Det, Helen prøver at sige her, er altså, at havde folk blot været mere informerede omkring dødsstraf, ville de aldrig have bakket op om det. Dette er helt sikkert også en af grundene til, at ”Dead Man Walking” overhovedet er blevet en realitet. Helen er interesseret i at oplyse folk og give et billede af dødsstraf set fra skyggesiden – en side, mange måske ikke har set eller hørt om før. Hendes formål er at gøre os bevidste om det moralske dilemma, der fremkommer ved at slå et andet menneske ihjel i form af dødsstraf.

Helen er af den overbevisning, at udmålingen af dødsstraf ikke altid sker med helt retfærdige briller, hvilket hun også bruger som argument imod dødsstraf. Hun mener, at de fattige kriminelle har stør-re risiko for at blive dødsdømt end velstående, fordi de fattige ofte får stillet en offentlig, statsbetalt advokat til rådighed, der ikke yder samme indsats for at forsvare den kriminelle, som en privatbetalt ville have gjort det – som det fx er tilfældet med Patrick, der har en offentlig advokat.

Et af de argumenter til fordel for dødsstraf, der kommer til udtryk i bogen, kommer fra Vernon Harvey, Faith Hathaways – Roberts offers – stedfar, som Helen møder, da en demonstration imod dødsstraf ramler ind i en moddemonstration, hvor Vernon er tilstedeværende.

På et tidspunkt da Helen er på besøg hos familien Harvey, siger Vernon:

All you hear about these days is the right of the criminal. What about our rights? Don’t we have a right to see this chapter closed? [60]

En ganske forståelig reaktion fra Vernon og desuden et ganske interessant argument for dødsstraf.

Ifølge Harvey virker det som, at han anser dødsstraf som værende et retfærdiggørende middel set fra ofrets pårørendes synsvinkel. For at retfærdigheden skal kunne ske fyldest, for at de skal føle, at det amerikanske system også tænker på dem, og for at de skal kunne komme videre med deres liv, er man simpelthen nødt til at lade morderen slå ihjel. Offeret fik jo ikke nogen rettigheder, så hvor-

59

Se bilag 6, spm. 3.

60

Prejean, Helen. Dead Man Walking, s. 176.

Side 17

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

17 for skulle morderen?

På den måde bliver det i høj grad et spørgsmål om, hvad der er mest retfærdigt for de pårørende, end det bliver et spørgsmål om, hvad der er mest retfærdigt for selve forbryderen. Hævntørsten kommer på den måde til at veje højt i vægtskålen i forbindelse med dødsstraf.

Helen er dog overbevist om, at hævntørsten ikke fører noget godt med sig:

They (Harvey-familien) could have watched his death I think a thousand times but that vacu-um and the loss that they have sustained could never be filled by the death of another per-

son.”^{61}

Diskussion vedrørende anvendelsen af dødsstraf

Et af hovedargumenterne, når man argumenterer til fordel for dødsstraf, er, at det er en straf, der simpelthen kun udmåles til de, der har fortjent den. I og med at forbrydernes gerninger har forvoldt samfundet så megen skade, skylder de deres liv til samfundet som en form for gengældelse.

Her er modstandere af dødsstraf, naturligvis, af en lidt anden holdning. De mener ikke, at der ved dødsstraf er tale om gengældelse, bl.a. fordi de fleste henrettelser i dag foregår ved den dødelige indsprøjtning. En død, der, i de fleste tilfælde, er langt mindre ubehagelig end mordernes forbrydelser.

Foruden dette, hvorfor er det så kun ved mord, der skal være tale om gengældelse? Hvis straf handler om gengældelse, skulle vi så sætte ild til brandstifteres hjem? Skulle vi voldtage voldtægtsmænd? Skulle vi tage bilen fra biltyve? Det ville blive nogen besværlige processer, der på ingen måde hører hjemme i et civiliseret samfund.

Tilhængere af dødsstraf vil desuden påstå, at dødsstraffen vil få os til at føle os tryggere, da den kan virke afskrækkende og fremkalde en form for frygt hos potentielle mordere, således at de ikke begår deres forbrydelse. Modstandere vil dog påpege, at en sådan skræmmeeffekt aldrig er blevet videnskabeligt påvist. Faktisk tyder statistikker på det modsatte; at der er flere mord i stater, der praktiserer dødsstraf end stater, der ikke gør det [62].

Tilhængerne fastslår endvidere, at dødsstraf tager livet af de mordere, der kunne finde på at myrde igen, og derved spares samfundet for flere unødvendige tab af uskyldige menneskeliv.

Det kan der selvfølgelig være noget om. Her vil modstandere ikke desto mindre fastslå, at den samme effekt kunne have været opnået ved en mere ”human” afstraffelse i form af livstidsfængsel

61

Se bilag 6, spm. 9.

62

Se bilag 3.

Side 18

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

18 uden mulighed for prøveløsladelse. Desuden vil det blive påpeget, at en resocialiseret morder godt kan være i stand til at gøre en positiv indsats for samfundet, efter pågældende har afsonet sin dom.

Ydermere bliver der fra tilhængernes side argumenteret for, at det ikke bare er moralsk korrekt, at samfundet tager livet af de, der har taget livet af andre. Det er moralsk nødvendigt! I og med at et menneskes liv er uvurderligt, kan det kun være passende, at den, der fratager et andet menneske dette, bliver straffet med dødsstraf. En sagfører fra anklagemyndigheden i Indiana argumenterer herfor: “It cheapens the life of an innocent murder victim to say that society has no right to keep the

                            63
murderer from ever killing again.”

Ifølge ham eller hende har man ikke blot ret til at slå ihjel. Man har pligt til det! Bliver morderen ikke slået ihjel, vil værdien af menneskeliv fomindskes. Paradoksalt nok.

Et andet argument til fordel for dødsstraf, som i høj grad kommer til udtryk i ”Dead Man Walking” i form af familien Harvey, er ønsket om hævn. Morderen skal bøde for den smerte, han har forvoldt, både i forbindelse med offeret og de pårørende.

Modstandere af dødsstraf stiller sig dog uforstående over for sidstnævnte argument. Er ønsket om at blive kvit med morderen af hensyn til følelsesmæssig tilfredsstillelse hos de pårørende nok til at retfærdiggøre en offentlig instans som dødsstraf? Modstandere siger nej og påpeger desuden, at en henrettelse af en given morder ikke vil føre nogen form for tilfredsstillelse for de pårørende med sig, samt at en dom altid skal eksekveres på baggrund af retfærdighed – ikke hævntørst.

Endvidere rumsterer spørgsmålet; er det passende, at regeringer (eller stater) dræber mennesker, der har slået andre mennesker ihjel, med henblik på at forklare borgerne, at det er forkert at slå ihjel?

Tilhængere af dødsstraf vil sige ja og, igen, forsvare det med, at hvis ikke man gør dette, vil værdien af et menneskeliv dale. Modstandere vil nok nærmere pointere det hykleriske i, at staten slår ihjel for at påpege, at det er forkert at slå ihjel, og at netop dét er medvirkende til at værdien af et menneskeliv vil falde.

Et argument, som både tilhængere og modstandere anvender for at forsvare deres sag, er spørgsmålet om, hvad der bedst kan betale sig økonomisk. Tilhængere og modstandere påstår hhv., at fængsel på livstid er dyrest, og at dødsstraf er dyrest. Modstanderne har dog videnskaben og statistikkerne på deres side. Dødsstraf er langt dyrere end fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse af den grund, at der forlanges lange, komplekse og ikke mindst dyre juridiske

63

http://usliberals.about.com/od/deathpenalty/i/DeathPenalty.htm

Side 19

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

19 processer, når en dødsdom er kommet på tale. Dette gøres af sikkerhedsmæssige årsager, da ingen er interesserede i at henrette uskyldige ved en fejltagelse. Yderligere er det ikke ligefrem billigt at huse dødsdømte på dødsgangen i flere år, hvilket ofte er tilfældet med dødsdømte. [64]

En rapport, foretaget i Californien, påviser, at det koster 90.000 $ mere om året pr. dødsdømt på dødsgangen, end det ville have kostet at sende pågældende i fængsel på livstid uden mulighed for

            65
prøveløsladelse .

Det, der nok alligevel er modstandernes hovedargument, er, at man uundgåeligt vil se henrettelser af uskyldige personer i stater, der praktiserer dødsstraf. Der menes til dato at have forekommet mindst 39 henrettelser af uskyldigt dømte i USA [66]. En modstander af dødsstraf vil pointere, at var en uskyldigt dømt derimod blevet smidt i fængsel på livstid, havde der været mulighed for at råde bod på fejltagelsen.

Den amerikanske filosof og professor Louis Paul Pojman, der er pro-dødsstraf, køber dog ikke denne forklaring uden videre. Han erkender, at der er blevet henrettet uskyldige, og at der sandsynligvis vil blive henrettet uskyldige i fremtiden. Alligevel forsvarer han dødsstraf:

Society has a right to protect itself from capital offenses even if this means taking a tiny chance of executing an innocent person. If the basic activety or process is justified, then it is regretable, but morally acceptable, that some mistakes are made. Fire trucks occasionally kill innocent pedestrians while racing to fires, but we accept these losses as justified by the greater good of the activety of using fire trucks. We judge the use of automobiles to be acceptable, even though such uses cause an average of 50.000 traffic fatalities each year. We accept the morality of a defensive war, even though it will result in our troops accidentelly or

                            67
mistakenly killing innocent people.

Hvis en handling kan retfærdiggøres ved, at den tjener til et højere formål, kan eventuelle tab eller fejltagelser under vejs accepteres. Så hvor modstandere udtrykker forargelse over de tabte uskyldige liv i forbindelse med dødsstraf, påpeger Louis, at det er tragisk, men dog stadig acceptabelt, i og med at det tjener til et højere formål; anvendelsen af dødsstraf.

64

http://www.deathpenalty.org/article.php?id=42

65

http://www.deathpenaltyinfo.org/costs-death-penalty

66

http://www.law.northwestern.edu/wrongfulconvictions/issues/deathpenalty/executinginnocent/

67

Cohen, Andrew I. Wellman, Christopher Heath. Contemporary debates in applied ethics. 1. Udg. Wiley-Blackwell,

2005, s. 118.

Side 20

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

20

Som før nævnt argumenterer modstandere af dødsstraf for, at man ved livstidsfængsel har muligheden for at råde bod på en juridisk fejltagelse, der har medført uskyldigt dømte, gennem løsladelse og nok også erstatning

Ifølge tilhængere af dødsstraf er der to årsager til, at dødsstraf er at foretrække over livstidsfængsel.

For det første, hvis en uskyldigt dømt bliver sat i fængsel på livstid, kan det være mindst lige så smertefuldt for den uskyldige, som dødsstraf kan. For det andet erkender de, at ved livstidsfængsel er der mulighed for at råde bog på fejltagelsen. Det forekommer dog så sjældent, at det ikke er gældende som argument. Når en person bliver smidt i livsvarigt fængsel, må man antage, at pågældende er skyldig. I og med at pågældende anses som værende skyldig, er der så godt som ingen, der har overskuddet eller de nødvendige finansielle midler til at tage en sådan sag op igen.

Derfor vil størstedelen af uskyldigt dømte i forbindelse med livsvarigt fængsel sandsynligvis aldrig få sandheden om deres uskyld op til overfladen alligevel.

Et sidste argument mod dødsstraf, som Helen også udtrykker forargelse over i sin bog, er, at den, ifølge Helen, slår hårdere ned på fattige, der ikke har råd til en god – og dyr – advokat til at forsvare dem i retten.

Helen Prejeans betydning for en eventuel afskaffelse af dødsstraffen i USA

Helen Prejeans selvbiografi ”Dead Man Walking” er utvivlsomt et led i Helens sociale aktivisme.

Selvfølgelig har hendes aktivisme blandt svage, fattige og dødsdømte været til stor gavn for de enkelte personer, hun har hjulpet, men med bogen ”Dead Man Walking”, og den senere filmatisering af samme savn, har Helens aktivisme også fået en enorm betydning på verdensplan.

Der er ingen tvivl om, at Helens mål med bogen har været at overbevise læseren, og nok særligt den amerikanske læser, om ulemperne ved dødsstraf med henblik på at omvende tilhængere af dødsstraf og bekræfte modstandere.

Rigtig mange mennesker har læst bogen eller set filmen, og på et samfundsmæssigt plan kan det godt gå hen og få en betydning. Ifølge Helen selv har ”Dead Man Walking” været medvirkende til, at mange er begyndt at interessere sig mere for dødsstraf, og at dødsstraf igen er blevet et aktuelt emne [68], og som hun selv siger, er det bare et spørgsmål om at folk får et indblik i, hvordan dødsstraf fungerer i USA, før de vil betragte sig selv som modstander af dødsstraf. [69]

68

Se bilag 6, spm. 1.

69

Samme, spm. 3.

Side 21

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

21

Antallet af tilhængere af dødsstraf i USA i dag er stadigt mere end halvdelen af alle amerikanere [70], men på spørgsmålet om, hvorfor hun tror, der er så mange tilhængere i USA, svarer hun blot:

I've been talking to groups across this country for 14 years. When I walk in the room if I ask people to raise their hands who's for the death penalty or at least ambivalent about it, most of the hands in the room go up. When I finish, and when people then are exposed to all the dimensions of this, they reject the death penalty.

Denne udtalelse siger noget om den massive indflydelse, hendes aktivisme har, og hvis det er alt, der skal til – en øjenåbner – før amerikanerne indser problematikken ang. dødsstraf, kan hendes aktivisme sagtens gå hen og få en betydning for en eventuel afskaffelse af dødsstraffen i USA. Man kunne meget vel forestille sig, at nogle kunne blive så påvirkede af hendes aktivisme, at afskaffelsen af dødsstraf blev til en hjertesag, og det vil måske få nogen til at gå ad den politiske vej i kampen om afskaffelsen af dødsstraf i USA.

Konklusion

En redegørelse af USA’s historie med dødsstraf viser, at USA er et land, hvor man er gået fra at anvende brutale, offentlige dødsstrafmetoder til at være et land, hvor man i højere grad fokuserer på en mere human, diskret afstraffelse.

Antallet af forbrydelser, man kan blive dømt til døden for, er dalet markant gennem USA’s historie, langt færre henrettelser finder sted i dag end tidligere, og der bliver i dag gjort adskillelige anstrengelser på at garantere, at dødsdomme bliver udført på retfærdig vis – modsat tidligere.

”Dead Man Walking” er en bog, der ikke blot har til formål at fortælle en spændende historie fra det virkelige liv. Den har ydermere til formål at sætte fokus på problematikken omkring dødsstraf, set fra et synspunkt, der er meget kritisk overfor anvendelsen af dette.

Helens sociale aktivisme udspringer af hendes religiøse tro. Hendes forståelse af Guds vilje og Jesu ord får en gevaldig indflydelse på hendes liv, da hun indser vigtigheden af at gøre en indsats for at forbedre fattiges levevilkår og betydningen af at være i stand til at tilgive. Den sociale aktivisme er hendes kald. Det, hun lever og ånder for.

Helens holdning til dødsfangerne er klar. Hun foragter deres forbrydelser og erkender den smerte, disse har forvoldt. På samme tid opfatter hun dem som mennesker, der har lige så meget krav på at leve, som alle andre mennesker har. Hun forsøger at finde de gode sider i forbryderne, hvor andre

70

http://sas-origin.onstreammedia.com/origin/gallupinc/GallupSpaces/Production/Cms/POLL/znb176udluyxv-

_pbhwfcw.gif

Side 22

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

22 kun ser det onde, de har gjort.

I bogen lægger Helen en betragtelig vægt på vigtigheden af det individuelle ansvar. Hun er af den overbevisning, at man bør stå til ansvar for ens handlinger og påpeger, at det er en forudsætning for, at der kan ske ændringer i det – ifølge hende – uretfærdige dødsstrafsystem.

I diskussionen omhandlende anvendelsen af dødsstraf, kommer et hav af holdninger til udtryk.

Tilhængere af dødsstraf påpeger, at mord er den ultimative forbrydelse, og at mordere dermed fortjener den ultimative straf. De argumenterer bl.a. for, at dødsstraf har en skræmmende virkning på potentielle mordere, at dødsstraf er det tætteste, en morder kommer på at få sine forbrydelser gengældt, og at det fungerer som en helgardering mod de mordere, der kunne finde på at slå flere uskyldige mennesker ihjel efter afsonet dom

Modstandere af dødsstraf lægger vægt på det barbariske og uhumane ved at slå andre mennesker ihjel. Argumenter, der almindeligvis bruges mod dødsstraf, indbefatter den uhensigtsmæssige anvendelse af dødsstraf mod fattige, der ikke har de økonomiske midler til at finansiere en dygtig advokat, at mordere sagtens kan indordne sig i et samfund efter en afsonet dom, samt påpegningen af risikoen for at henrette uskyldigt dømte.

Hovedargumenterne I den verdensomspændende debat omhandlende dødsstraf er ikke nye, men de virker til at blive mere og mere aktuelle, sammenløbende med at samfund udvikler sig.

Så længe de fleste vestlige lande i højere og højere grad stiler efter et humanitært samfund, vil debatten fortsat være aktuel. Om dødsstraf vil være lige så udbredt i dag som i fremtiden, må tiden vise.

Side 23

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

23

Litteraturliste

Bøger

Galliher, John F. America Without the Death Penalty: States Leading the Way. 1. Udg. Northeastern University Press, 2002.

Prejean, Helen. Dead Man Walking - An eyewitness account of the death penalty in the United States. Vintage Books, 1994 (anvendt som primærlitteratur).

Robinson, Matthew B. Death Nation – The Experts Explain American Capital Punishment. 1. Udg.

R.R. Donnelley & Sons, 2008.

Cohen, Andrew I. Wellman, Christopher Heath. Contemporary debates in applied ethics. 1. Udg.

Wiley-Blackwell, 2005.

Artikler

Briscoe, David., m.fl. Hver femte dag henrettes en dømt i USA. I: Kristeligt Dagblad, 04/02-98.
Burcharth, Martin. Dødsstraf på tilbagetog. I: Information, 26/07-07,
http://www.information.dk/70137 (besøgt 15/12-09).
Medicalnewstoday.com. Execution by Lethal Injection Is Not Humane or Painless, 17/04-05,
http://www.medicalnewstoday.com/articles/22945.php (besøgt 18/12-09).

Moroney III, James M. The Myth of Deterrence: Death penalty does not reduce homice rate. I: The

Dallas Morning News, 02/12-07, http://deathpenaltycurriculum.org/student/c/about/history/history-
3.htm (besøgt 11/12-09).
Pbs.org: Sister Helen Prejean Intervuew, 03/11-96,
http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/angel/interviews/hprejean.html (besøgt 22/12-09)

(anvendt som sekundærlitteratur) (vedlagt som bilag 6).

Totenberg, Nina. Supreme Court Takes Up Lethal Injection. I: National Public Radio, 07/01-08,
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=(besøgt 18/12-09)
White, Deborah. Pros & Cons of the Death Penalty. I: US Liberal Politics, 29/06-09,
http://usliberals.about.com/od/deathpenalty/i/DeathPenalty.htm (besøgt 23/12-09).

Internetmateriale

Capital Punishment UK. http://www.capitalpunishmentuk.org/chair.html (besøgt 18/12-09).
Capital Punishment UK. http://www.capitalpunishmentuk.org/gascham.html (besøgt 18/12-09).

Side 24

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

24

CNN. http://www.cnn.com/US/9601/hanging/ (besøgt 18/12-09).
Death Penalty. http://www.deathpenalty.org/article.php?id=42 (besøgt 23/12-09).
Death Penalty Curriculum. http://deathpenaltycurriculum.org/student/c/about/history/history-3.htm
(besøgt 13/12-09).
Death Penalty Curriculum. http://deathpenaltycurriculum.org/student/c/about/history/history-4.htm
(besøgt 15/12-09).
Death Penalty Curriculum. http://deathpenaltycurriculum.org/student/c/about/history/history-7.htm
(besøgt 15/12-09).
Death Penalty Information Center. http://www.deathpenaltyinfo.org/executions-us-espy-
file (besøgt 08/12-09).
Death Penalty Information Center. http://www.deathpenalty.org/article.php?id=42 (besøgt 10/12-

09).

Death Penalty Information Center. http://www.deathpenaltyinfo.org/number-executions-state-and-
region-1976#region (besøgt 10/12-09) (vedlagt som bilag 1).
Death Penalty Information Center. http://www.deathpenaltyinfo.org/images/murdrate-exec.gif
(besøgt 10/12-09) (vedlagt som bilag 2).
Death Penalty Information Center. http://www.deathpenaltyinfo.org/deterrence-states-without-
death-penalty-have-had-consistently-lower-murder-rates#stateswithvwithout (besøgt 10/12-09)

(vedlagt som bilag 3).

Death Penalty Information Center. http://www.deathpenaltyinfo.org/part-i-history-death-penalty
(besøgt 15/12-09).
Death Penalty Information Center. http://www.deathpenaltyinfo.org/lethal-injection-moratorium-
executions-ends-after-supreme-court-decision (besøgt 18/12-09).
Death Penalty Information Center. http://www.deathpenaltyinfo.org/descriptions-execution-
methods (besøgt 18/12-09).
Death Penalty Information Center. http://www.deathpenaltyinfo.org/costs-death-penalty (besøgt
23/12-09).
Death Penalty Quotes. http://freenet-homepage.de/dpinfo/others.htm (besøgt 11/12-09).
Find Law. http://criminal.findlaw.com/crimes/more-criminal-topics/capital-punishment/u-s-and-the-
death-penalty.html (besøgt 13/12-09).
How Stuff Works. http://people.howstuffworks.com/lethal-injection4.htm (besøgt 18/12-09).

Northwestern Law.

http://www.law.northwestern.edu/wrongfulconvictions/issues/deathpenalty/executinginnocent/

Side 25

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

25

(besøgt 21/12-09).
Project America. http://www.project.org/info.php?recordID=454 (besøgt 15/12-09) (vedlagt som

bilag 5).

Random History. http://www.randomhistory.com/2009/09/19_capital-punishment.html (besøgt
15/12-09).
The Sidney Morning Herald. http://www.smh.com.au/news/opinion/patriots-ignore-greatest-
brutality/2007/08/12/42382.html?page=2 (besøgt 15/12-09).
UN Cronicle. http://www.un.org/Pubs/chronicle/2004/webArticles/072604_CapitalPunishment.asp
(besøgt 15/12-09).

Side 26

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

26

Bilag

Bilag 1:

EXECUTIONS BY REGION

REGION | TOTAL
SOUTH | 981
MIDWEST | 135
WEST | 67
NORTHEAST | 4
TEXAS & VIRGINIA ALONE | 552

Bilag 2:

Side 27

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

27

Bilag 3:

Bilag 4:

http://www.wikiwand.com/da/S%C3%B8nderrivning_med_heste

Bilag 5:

Side 28

[navn fjernet], 3.u Dødsstraf i USA 24/12-09

og HF-kursus

28

Bilag 6:

http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/angel/interviews/hprejean.html