Et eksempel fra STX 3.g
SRP om den amerikanske regerings italesættelse af Cubakrisen i Engelsk & Historie
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Engelsk A, Historie A og fylder 27 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Indledning
- Stormagtsproblemer
- Jerntæppet
- USA, verdens politibetjent
- Cubas samarbejde med Sovjetunionen
- Verden på randen af atomkrig
- USA - en mester i propaganda
- Regeringens udmeldinger
- Retorisk analyse af Kennedy 22. oktober 1962
- Kildekritisk analyse af Kennedy 22. oktober 1962
- Retorisk analyse af Kennedy-erklæring 20. november 1962
- Kildekritisk analyse af Kennedy-erklæring 20. november 1962
- Delkonklusion
- Krisens afslutning
- Cubakrisens eftermæle
- Hvem gik styrket ud af krisens forhandlinger?
- Omverdenens opfattelse af Khrusjtjov
- Omverdenens opfattelse af Kennedy
- Hvem kunne kalde sig mediernes vinder?
- Den samlede vinder af krisen
- Konklusion
- Kildeliste
- Bilag 1
- Bilag 2
Uddrag fra opgaven
Indledning
Cubakrisen var et brændpunkt under Den Kolde Krig. Hele verden fulgte med i spænding, da Sovjetunionen og USA tørnede sammen i en konflikt, der bragte verden tættere på en atomkrig end nogensinde før. Opgaven her har til formål at dykke ned i den amerikanske regerings italesættelse af krisen, hvilken jeg vil sammenholde med krisens udfald for at få et indblik i, hvorfor regeringen sagde, som den sagde. Opgaven kommer til at falde i tre dele, hvor jeg indledningsvis vil redegøre for Den Kolde Krig frem til Cubakrisen og gennemgå dennes forløb samt afslutning. For at danne mig et overblik over den amerikanske regerings italesættelse af krisen, vil jeg i opgavens anden del analysere materiale udarbejdet af denne. Slutteligt vil jeg i opgavens tredje og sidste del vurdere afslutningens betydning for USA og Kennedy samt Sovjetunionen og Khrusjtjov. Herunder vil jeg på baggrund af min analyse samt historikeres holdninger diskutere hvem, der kom stærkest ud af krisen.
Stormagtsproblemer
Jerntæppet
Efter 2. Verdenskrig smuldrede samarbejdet mellem Sovjetunionen og de vestlige stormagter. Det blev klart, at der herskede store ideologiske forskelligheder landene imellem. USA, England og Frankrig tilhørte den kapitalistiske ideologi, mens Sovjetunionen var forankret i kommunismen. Sovjetunionen ønskede at ekspandere, hvorfor hele den østeuropæiske blok omfattende Østtyskland, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Jugoslavien, Albanien, Bulgarien og Rumænien blev indlemmet under det kommunistiske styre med en styreform kaldet folkedemokrati . For at sikre at Sovjetunionen ikke ekspanderede yderligere, dannede de vestlige nationer NATO i 1949 . NATO havde til formål at sikre medlemslandene imod angreb fra Sovjetunionen. Da Vesttyskland i 1955 blev en del af NATO, vakte det stor bekymring i Moskva, der som reaktion på dette oprettede Warszawapagten , der skulle fungere som et modstykke Hagel, Jørgen; Rosdahl, Knud: side 25 Olsen, Knud Ryg; Søndberg, Olaf: side 27 Thomsen, Rudi.: side 10 til NATO. Med disse to pagter var Europa nu delt i en Øst- og Vestblok, og Jerntæppet, som Winston Churchill advarede om i sin berømte tale i Fulton , var nu en realitet.
USA, verdens politibetjent
Efter 2. Verdenskrig gennemførte USA et markant skift i sin udenrigspolitik. Amerikanerne var som tidligere nævnt bekymrede for den sovjetiske ekspansion. Dette gjorde, at de lavede en række udenrigspolitiske tiltag, der alle var en del af en inddæmningsstrategi, der skulle forhindre kommunismens udbredelse. Den amerikanske præsident Harry S. Truman holdt den 12. marts 1947 en tale i Kongressen, og den amerikanske inddæmningsstrategi udspringer heraf .
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.