Et eksempel fra STX 3.g
SRP om den amerikanske regerings italesættelse af Cubakrisen i Engelsk & Historie
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i engelsk
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Engelsk A, Historie A, 27 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- Indledning
- Stormagtsproblemer
- Jerntæppet
- USA, verdens politibetjent
- Cubas samarbejde med Sovjetunionen
- Verden på randen af atomkrig
- USA - en mester i propaganda
- Regeringens udmeldinger
- Retorisk analyse af Kennedy 22. oktober 1962
- Kildekritisk analyse af Kennedy 22. oktober 1962
- Retorisk analyse af Kennedy-erklæring 20. november 1962
- Kildekritisk analyse af Kennedy-erklæring 20. november 1962
- Delkonklusion
- Krisens afslutning
- Cubakrisens eftermæle
- Hvem gik styrket ud af krisens forhandlinger?
- Omverdenens opfattelse af Khrusjtjov
- Omverdenens opfattelse af Kennedy
- Hvem kunne kalde sig mediernes vinder?
- Den samlede vinder af krisen
- Konklusion
- Kildeliste
- Bilag 1
- Bilag 2
Uddrag fra materialet
Indledning
Cubakrisen var et brændpunkt under Den Kolde Krig. Hele verden fulgte med i spænding, da Sovjetunionen og USA tørnede sammen i en konflikt, der bragte verden tættere på en atomkrig end nogensinde før. Opgaven her har til formål at dykke ned i den amerikanske regerings italesættelse af krisen, hvilken jeg vil sammenholde med krisens udfald for at få et indblik i, hvorfor regeringen sagde, som den sagde. Opgaven kommer til at falde i tre dele, hvor jeg indledningsvis vil redegøre for Den Kolde Krig frem til Cubakrisen og gennemgå dennes forløb samt afslutning. For at danne mig et overblik over den amerikanske regerings italesættelse af krisen, vil jeg i opgavens anden del analysere materiale udarbejdet af denne. Slutteligt vil jeg i opgavens tredje og sidste del vurdere afslutningens betydning for USA og Kennedy samt Sovjetunionen og Khrusjtjov. Herunder vil jeg på baggrund af min analyse samt historikeres holdninger diskutere hvem, der kom stærkest ud af krisen.
Stormagtsproblemer
Jerntæppet
Efter 2. Verdenskrig smuldrede samarbejdet mellem Sovjetunionen og de vestlige stormagter. Det blev klart, at der herskede store ideologiske forskelligheder landene imellem. USA, England og Frankrig tilhørte den kapitalistiske ideologi, mens Sovjetunionen var forankret i kommunismen. Sovjetunionen ønskede at ekspandere, hvorfor hele den østeuropæiske blok omfattende Østtyskland, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Jugoslavien, Albanien, Bulgarien og Rumænien blev indlemmet under det kommunistiske styre med en styreform kaldet folkedemokrati . For at sikre at Sovjetunionen ikke ekspanderede yderligere, dannede de vestlige nationer NATO i 1949 . NATO havde til formål at sikre medlemslandene imod angreb fra Sovjetunionen. Da Vesttyskland i 1955 blev en del af NATO, vakte det stor bekymring i Moskva, der som reaktion på dette oprettede Warszawapagten , der skulle fungere som et modstykke Hagel, Jørgen; Rosdahl, Knud: side 25 Olsen, Knud Ryg; Søndberg, Olaf: side 27 Thomsen, Rudi.: side 10 til NATO. Med disse to pagter var Europa nu delt i en Øst- og Vestblok, og Jerntæppet, som Winston Churchill advarede om i sin berømte tale i Fulton , var nu en realitet.
USA, verdens politibetjent
Efter 2. Verdenskrig gennemførte USA et markant skift i sin udenrigspolitik. Amerikanerne var som tidligere nævnt bekymrede for den sovjetiske ekspansion. Dette gjorde, at de lavede en række udenrigspolitiske tiltag, der alle var en del af en inddæmningsstrategi, der skulle forhindre kommunismens udbredelse. Den amerikanske præsident Harry S. Truman holdt den 12. marts 1947 en tale i Kongressen, og den amerikanske inddæmningsstrategi udspringer heraf .
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.