SRP om Black Panther Party i Historie A og Engelsk A

Side 1

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

Abstract

The following assignment is written to give an understanding of how the Black Panthers played an important role in the civil rights movement in USA. The study strives to give an explanation of how - and to which extent - The Black Panther Party had an influence on the situation of black americans. This study will focus on various persons, groups and also the purposes of these parties. After a short introduction and presentation on the Civil Rights movement and its primary characters, an analysis of the organization's manifesto is given.

This will help understand what the organization stands for, and what were their intentions. By analysing 3 separate extracts from the biography “Seize the Time” by co-founder Bobby Seale, the study discovers and comments on several rhetorical means. These are used to examine who Bobby Seale was as a person, as well as how the biography can be used to understand the organisation. Furthermore, a discussion has been made, involving a new group of activists, who are using some of the same methods as the Panthers did 50 years ago. The current relevance of the Panthers work are also discussed in the same paragraphs. After the above-mentioned methods and analysis, the study concludes on the mentioned research question. This study indicates, that despite the active and violent methods used by the Black Panther Party, the intended purpose was not fully fulfilled. Some of the initiatives by the Panthers are still to this day in use and are operating in USA. The assignment also concludes, that the main conflict that the Panthers were trying to change, written in their manifesto, have not been fully succeeded.

1

Side 2

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

Indholdsfortegnelse

● Indledning …………………...…………………...…………………...………. Side 3

● 1.0 USA inden Borgerrettighedsbevægelsen …………………....………….... Side 4

1.1 Den Amerikanske borgerrettighedsbevægelse ………….………... Side 5

1.2 Rosa Parks ……………………………………...………..………….. Side 6

1.3 Martin Luther King Jr. ………………………………..………….... Side 7

1.4 The Black Panther Party …………………………………..………. Side 8

1.5 The Black Panther Party og FBI …………...…………………..….. Side 9

1.6 Ideologien bag The Black Panther Party ………………………... Side 10

1.7 “The Ten-Point Platform and Program” ……..……………….… Side 11

1.7.1 Opsummering af analysen ………………………………….…... Side 13

● 2.0 Bobby Seale’s Biografi …………………...…………………...………… Side 14

2.1 Formål …………………...…………………...……………..……... Side 14

2.2 Genre …………………...…………………...………………..……. Side 15

2.3 Kommunikationsanalyse …………………...………………...….... Side 16

2.4 Retorisk Pentagon …………………...…………………...……..… Side 18

2.5 Virkemidler …………………...…………………...……………..... Side 20

2.5.1 Sprog og sprogbrug …………………...……………………….... Side 20

2.5.2 Matcher brugen af virkemidler budskabet? …………………... Side 21

2.6 Opsummering og overblik over hele bogen ……………………... Side 22

● 3.0 Diskussion …………………...…………………...……………………..... Side 22

3.1 De ‘nye Pantere’ …………………..…………………...………….. Side 22

3.2 Ligheder og uligheder …………………...………………………... Side 23

3.3 Konklusion på diskussion ………………….……………………... Side 25

● 4 Konklusion …………………...…………………...……………………….. Side 26

● 5 Litteraturliste …………………...…………………...…………………….. Side 27

● 6 Bilag …………………...…………………...…………………...………….. Side 30

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

2

Side 3

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

Indledning

I en tid hvor der var stor forskel på at være hvid og sort i USA, var det den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, der startede opgøret med den offentlige og åbenlyse raceadskillelse. I kampen mod undertrykkelsen, startede aktivistgrupper og enkeltpersoner opgøret om at sikre ligestilling, alle amerikanere imellem. Det var aktivistgrupper som The Black Panther Party, der forsøgte at ændre situationen for sorte i USA. Det store spørgsmål der gør sig gældende er, hvilken indflydelse den amerikanske borgerrettighedsbevægelse har haft på de sortes forhold i USA? Det er samtidig også formålet med opgaven, der med afsæt i analyser og diskussion, vil prøve at give et svar på, hvor stor en indflydelse The Black Panther Party haft i den forbindelse. Den amerikanske borgerrettighedsbevægelse huskes, og sættes ofte i forbindelse med, enkelte aktivister, og denne opgave vil derfor belyse, hvordan gruppen “De Sorte Pantere” formåede at sætte fokus på deres egen kamp, og situationen for sorte amerikanerne.

De Sorte Pantere brugte metoder, som var utraditionelle for borgerrettighedsbevægelsen, men ikke desto mindre, var det i lyset af mange års kamp mod systemet, at de startede deres organisation. Martin Luther King spillede en vigtigt rolle i bevægelsen, og med en ideologi,

                                    1
der kan ses som en modsætning til Panternes mere radikale ideologi, giver det et godt

grundlag for at analysere hvilken metode der virker bedst. Det er essentielt at se på, hvorfor forskellige grupper, organisationer og enkeltpersoner, handlede som de gjorde, hvis man vil forstå situationen i dag.

Hvilken fremgangsmåde fungerede bedst? Den mere aggressive og voldelige, eller den fredelige og passive, der primært fokuserede på retorik som virkemiddel?

Denne opgave har til formål at redegøre for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse med hovedvægt på The Black Panther organisationen og dennes indflydelse på borgerrettighedsbevægelsen i USA. Opgaven vil fokusere på, hvordan den amerikanske borgerrettighedsbevægelse opstod, hvem de vigtige personer i bevægelsen var, og give en redegørelse for, hvorfor og hvordan The Black Panther Party opstod. The Black Panther Party’s ideologi vil blive analyseret med udgangspunkt i kilden “Black Panther Party and

1

Når der i teksten skrives “Panterne/Panter/Panternes” refereres der til “The Black Panther Party” som

organisation eller om dens enkeltindivider.

3

Side 4

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

Program”. Opgaven vil dernæst lægge fokus på en af medstifernes, Bobby Seale, biografi

“Seize the Time” og hvilket formål den har, blandt andet ved at kigge på virkemidler og elementer fra bogen. Til sidst vil det blive diskuteret og vurderet, hvilken betydning The Black Panther Party har haft for sorte amerikaneres situation frem til i dag, og slutteligt følger der en konklusion der endeligt opsummerer resultaterne, for de i denne tekst nævnte fokusområder.

Opgaven er inddelt således, at der efter forside, abstract, indholdsfortegnelse og indledning, kommer 3 hovedafsnit og sidst en konklusion efterfulgt af litteraturliste og bilag.

1.0 USA før borgerrettighedsbevægelsen

Første afsnit har til formål at give forståelse for, hvorfor borgerrettighedsbevægelsen tilhængere følte sig udsatte som sorte, samt give et overblik over vigtige begivenheder, der ændrede forholdene for sorte.

De første slaver ankom på amerikansk grund tilbage i 1619, da et skib med de 20 første slaver

               2
lagde til i Virginia. Skibet havde fragtet de sorte slaver fra Afrika, og blev startskuddet på en

flere hundrede år lang periode med slaver i USA. Udover den fysiske og psykiske undertrykkelse, som de sorte slaver var underlagt, var arbejdsforholdene også urimelige.

Sydstaterne blev dybt afhængige af deres slaver, idet plantager, fabrikker og marker blev vedligeholdt af de velhavende hvide borgeres sorte slaver. I 1860 var der 4 millioner sorte slaver i USA. Grunden til at slaverne ikke gjorde noget ved deres situation, var fordi de havde lært at de var den hvide race underlegen og fordi de blev hårdt straffet med blandt andet pisk

                      3
ved ethvert forsøg på oprør.

I 1861 udbrød der borgerkrig i USA, da 11 sydstater løsrev sig fra resten af landet, fordi der

                        4
ikke var enighed om slaveriet. Det var et resultat af, at nordstaterne ikke længere ville

acceptere, hvordan de sorte blev behandlet, og at præsident Abraham Lincoln i 1863 skrev under på Emancipation Proklamationen, som var en lov der skulle give sorte bedre

2

http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/ambohele

3

http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/ambohele

4

http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/ambohele

4

Side 5

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

         5
rettigheder. Nordstaterne var ikke nær så afhængige af slaver som sydstaterne var, og med et

syn på sorte som en laverestående race, var det svært at komme i konstruktiv politisk dialog

med De Konføderale stater i syd.^{6}

1.1 Den Amerikanske Borgerrettighedsbevægelse

Efter en kort gennemgang af tiden inden borgerrettighedsbevægelsen, vil næste afsnit fokusere på hvordan forskellige begivenheder formede bevægelsen.

Selv 100 år efter Emancipation Proklamationen fra 1863, oplevede sorte amerikanerne i sydstaterne stadig en barsk undertrykkelse, blandt andet vold mod sorte på grund af deres

    7
race. Store dele af USA’s befolkning har ikke altid haft stemmeret, her især sorte kvinder og

mænd uden bopæl, og i datidens sydstater, var der en åbenlys opdeling af sorte og hvide. De sorte havde ikke ret til at gå på de samme skoler som hvide, og de ydelser der var dem til rådighed, stemte ikke overens med hvad de hvide amerikanerne havde adgang til. I slutningen af 1800-tallet trådte en lovgivning i kraft, der gjorde det muligt, og lovligt, at diskriminere sorte ved at nægte dem adgang til førnævnte ydelser. Det var de såkaldte ‘Jim Crow”-love der, især i sydstaterne, gjorde det muligt at opdele samfundet, i hvem der måtte hvad, baseret

         8
på etnicitet. Jim Crow var ikke en fysisk person, men en afbildning af en doven og dum sort

                               9
slave, lavet af en hvid skuespilforfatter. Jim Crow-lovene gjorde det også muligt at udelukke

sorte amerikanere fra stemmesteder, og opsatte umulige krav for dem at opfylde i denne forbindelse. Trods en lovændringen i 1870, der gav alle borgere ret til at stemme, udøvede valgstederne diskrimination i form af trusler, tests der skulle bevise om de kunne læse og

                                                                 10
skrive, og opkrævning af en bestemt skat, som mange ikke havde råd til at betale. På

baggrund af de temaer, havde især to ting stor betydning for borgerrettighedsbevægelsen: stemmeret og raceadskillelse.

5

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-1920/Emancipatio

nsproklamationen
6

http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/ambohele

7

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._1770-1920/Emancipatio

nsproklamationen
8

http://www.faktalink.dk/titelliste/mart/martraci

9

http://www.history.com/news/ask-history/was-jim-crow-a-real-person

10

http://www.faktalink.dk/titelliste/mart/martraci

5

Side 6

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

Disse forhold var ikke værdige for nogen og forholdene de sorte amerikanere levede under, gav anledning til starten på mange civile grupper der kæmpede for sortes rettigheder og de har haft en stor historisk betydning. Den amerikanske borgerrettighedsbevægelse dækker

                                                                 11
over mange individuelle grupper, der fortolkede og fremførte deres egen ideologi.

Tilhørsgrupperne der opstod efter begyndelsen på borgerrettighedsbevægelsen, startede med små demonstrationer, hvor nogle endte ud med begyndelsen på nye og mere militante grupper og ledere.

Én person der skulle vise sig meget vigtigt, i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, var Rosa Parks. Næste afsnit vil kigge nærmere på hvad hun gjorde, der skulle vise sig, at være en vigtig del i bevægelsens kamp.

1.2 Rosa Parks

I år 1955 i byen Montgomery, staten Alabama, i USA, da en sort amerikansk syerske, Rosa Parks, nægtede at give sin plads i bussen til en hvid mand, blev hun anholdt af politiet for

                          12
ikke at ville rette sig efter loven. Det gav blod på tanden, og Rosa Parks-episoden blev

katalysator for hele den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, da episoden resulterede i en omfattende boykot af busser i Montgomery. Boykottet varede i over ét år, og sluttede først da den amerikanske højesteret besluttede, at det ikke var tilladt at behandle sorte anderledes end hvide i busser. Under boykotten af busserne, som var arrangeret af lederne for

                                                                         13
borgerrettighedsbevægelsen, mistede Parks sit job, hvilket efter sigende ikke var tilfældigt.

Rosa Parks blev et symbol på ligestilling og styrke i oprøret, og over det næste halve århundrede blev Rosa Parks et symbol for frihed og lighed i kampen om at gøre den racistiske adskillelse til ende.

Rosa Parks var således en af grundene til at oprørsbevægelserne startede deres kamp mod systemet, da episoden blev opfulgt af en periode med oprør og demonstrationer. En af de

vigtigste i den sammenhæng var Martin Luther King Jr som følgende afsnit vil handle om.^{14}

11

http://www.history.com/topics/black-history/civil-rights-movement

12

http://www.history.com/topics/black-history/rosa-parks

13

http://www.history.com/topics/black-history/rosa-parks

14

http://www.history.com/topics/black-history/rosa-parks

6

Side 7

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

1.3 Martin Luther King Jr.

Indtil hans likvidering i 1968, spillede Martin Luther King (MLK) en væsentlig rolle i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Inspireret af blandt andre Mahatma Ghandhi, var

                                                                     15
MLK fortaler for, at det var ikke-voldelige aktioner, der skulle sikre sortes rettigheder. MLK

var hovedmand bag den førnævnte bus-boykot i Montgomery, og var på talerstolen ved

‘March on Washington’, hvor han fremførte en af verdens måske mest berømte taler, nemlig:

“I Have A Dream”-talen. Talen, der blev set som et retorisk mesterværk og senere samme år medvirkede til at MLK blev udnævnt som “Man of the Year” af “Times Magazine”, var rigtig

                                                      16
vigtig i forhold til at sætte fokus på bevægelsen fra mediernes side. MLK blev i 1968 skudt

imens han stod på en balkon på et motel i den amerikanske by Memphis. En udtalt racist, James Earl Ray, blev anholdt og tilstod først mordet på King, for senere at trække sin tilståelse tilbage. James Earl Ray blev idømt 99 års fængsel og døde i 1998. FBI undersøgte

                                                                17
mordet, men blev beskyldt af mange for helt eller delvist, selv at stå bag mordet. MLK’s

død blev startskuddet for en række nye optøjer i store byer i USA, samt at flere grupper for

alvor gik ind i kampen.^{18}

MLK’s rolle i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, var primært fokuseret på den filosofi han havde om ‘ikke-voldelige’ handlinger for at ændre historiens gang (se afsnit 1.4).

Det tog MLK mange år at lære filosofien om fredelige overtalelseselementer fuldt ud, men sikrede ham både opbakning af tilhængerne og gav fokus i medierne, samt gav ham den bredere amerikanske befolknings opbakning. MLK’s deltagelse i forskellige aktioner

(demonstrationer heriblandt), vakte mediernes opmærksomhed, hvilket var en del af grunden

til at MLK agerede frontfigur i mange sammenhæng.^{19}

The March On Washington (1963)

Et eksempel på en fredelig aktion som borgerrettighedsbevægelsen stod for, var den berømte

“March on Washington”. I samarbejde med andre aktivister planlagde MLK en demonstration i form af en march, der sluttede i USA’s hovedstad Washington med over 200.000 deltagere.

Den var især vigtig, fordi borgerrettighedsbevægelsen demonstrerede en evne til at formidle

15

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Sydasien/Indien/Mahatma_Gandhi

16

http://www.history.com/topics/black-history/martin-luther-king-jr

17

http://history1900s.about.com/cs/martinlutherking/a/mlkassass.htm

18

http://www.history.com/topics/black-history/martin-luther-king-jr

19

http://www.faktalink.dk/titelliste/mart/martfilo

7

Side 8

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015 deres budskab gennem fredelige aktioner. Marchen skulle vise sig at være et vendepunkt i kampen om at ophæve racediskrimination baseret på race, køn, fødested og farve og er betragtet som en af de største bedrifter, den amerikanske borgerrettighedsbevægelse fik

          20
gennemført. Det gjorde den, ved at sætte fokus på borgerrettighedsbevægelsen og talen som

MLK blev senere genstand for at marchen blev husket og på den måde relateret til resten af bevægelsen.

1.4 The Black Panther Party

Følgende afsnit vil berøre, hvorfor lige netop denne organisation var vigtig for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, samt hvad de gjorde for at ændre sortes forhold.

“The Black Panther Party for Self defense” (Panterne), som gruppen oprindeligt hed, blev

                             21
stiftet i 1966 i Oakland, Californien. Det var en politisk organisation, som blev grundlagt af

Bobby Seale, Huey Newton, Elbert “Big Man” Howard, Reggie Forte, Little Bobby Hutton og Sherman Forte. Panterne støttede ‘Black Power’-bevægelsen, som kæmpede for

                       22
selvstændighed og race ære. Panterne startede institutioner, der var styret af sorte, med de

formål at vedligeholde sortes rettigheder, at forbedre deres økonomiske status, samt at forbedre deres sociale status i landet. Panterne sørgede for patruljer, der skulle holde øje med gaderne om natten, samt holde øje med betjente for at beskytte borgerne mod politivold.

Seale beskriver også episoder i “Seize the Time”, hvor han og andre Pantere skyggede betjente. De sorte der ikke gik ind i kampen sammen med Panterne, blev det mødt med skarp kritik fra Panterne, som beskyldte middelklassens sorte, for at arbejde imod deres interesse

                           23
for at forbedre førnævnte forhold.

Panterne var i modsætningen til MLK ikke bange for at ty til voldelige metoder, hvilket også resulterede i en skudepisode mellem politiet og dem selv i 1967. Det resulterede i at Newton blev skudt, arresteret og senere dømt for uagtsomt manddrab i en anden sag. Omkring et halvt år efter blev 8 andre Pantere fanget i et bagholdsangreb, hvorefter Panteren Eldridge Cleaver blev ramt af 12 skud og døde på stedet, trods at være kommet ud fra sit skjul med hænderne

20

http://www.history.com/topics/black-history/civil-rights-act

21

http://www.britannica.com/topic/Black-Panther-Party

22

http://www.aaregistry.org/historic_events/view/black-panther-party-founded

23

http://www.aaregistry.org/historic_events/view/black-panther-party-founded

8

Side 9

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

    24
oppe. Seale blev også tiltalt for at stå bag mordet på en formodet ‘muldvarp’, men efter en

                          25
retssag i 1971 blev han frikendt.

Det var blandt andet skudepisoderne, der fik Panterne til at udtale sig som de gjorde, og

                                              26
handle så radikalt som de gjorde. Inspireret af Malcolm X startede Panterne som en

marxist-lignende organisation, men skiftede senere retning således at deres fokus lå mere på de allerede oprettede socialydelser, de tilbød.

1.5 The Black Panther Party og FBI

Panterne voksede og spredte sig hurtigt til resten af landet, hvor nye afdelinger opstod, også i samarbejde med ikke-sorte organisationer. Det kunne lade sig gøre, fordi Panterne troede på,

                                                                        27
at alle der havde en intention om at revolutionere landet, var på rette spor i deres ideologi.

Som gruppen voksede, var der også tiltagende fokus på dem fra den amerikanske efterretningstjeneste, FBI. Panterne blev beskyldt for at have startet optøjer, der havde involveret voldelige episoder, og FBI indsatte derfor en specialenhed kaldet COINTELPRO

(Counterintelligence Program), udviklet for at infiltrere og nedbryde enhver form for samarbejde mellem sorte militante organisationer, heriblandt Panterne. FBI dræbte under en politiaktion i 1969, Mark Clark og Fred Hampton, som var ledere af Panterne i Chicago. I alt meldtes det, at op imod 28 fra organisationen blev dræbt i forbindelse med COINTELPRO i

                   28
udgangen af 1960’erne. Derudover var der mange Pantere, der enten røg i fængsel eller blev

drevet ud af landet for at undgå retsforfølgelse. Det resulterede i et forsøg på at ændre Panternes formål. I håb om at ændre folks holdning til dem og på at forbedre samfundet, gav de gratis mad og tøj til hjemløse, gratis morgenmad til børn, og gratis lægehjælp. Dette var imidlertid ikke nok til at få organisationen til at holde sig væk fra konflikter med politiet, og Panterne fortsatte med at være en politisk aktivist gruppe. Seale og Newton fratrådte som ledere efter en skudepisode med politiet og deres begges tid i fængsel, og Elaine Brown blev den nye leder. De allerede opstartede gratis hjælpeprogrammer, der primært blev

                                            29
vedligeholdt af sorte kvinder, forblev åbne indtil 1981.

24

http://spartacus-educational.com/USApantherB.htm

25

http://spartacus-educational.com/USApantherB.htm

26

http://www.history.com/topics/black-history/malcolm-x

27

http://www.aaregistry.org/historic_events/view/black-panther-party-founded

28

http://www.aaregistry.org/historic_events/view/black-panther-party-founded

29

http://www.aaregistry.org/historic_events/view/black-panther-party-founded

9

Side 10

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

De sorte pantere udsprang med samme overordnede ambition som resten af borgerrettighedsbevægelsen, nemlig at ændre forholdene for sorte. Trods massiv overvågning af efterretningstjenesten fortsatte Panterne med at videregive deres politiske budskab og interagere i konflikter.

Det kan diskuteres hvorvidt Panternes indsats var fredelig, og det er svært at vurdere kildernes autenticitet, i og med afsenderens troværdighed typisk er baggrund for konspirations kritik, der ikke nødvendigvis er berettiget. Det kan dog fastslås, at Panterne både har været fredelige, men også voldelige. Det kan yderligere betvivles hvilket formål FBI har haft i og omkring oprøret, og da det har været umuligt at finde pålidelige kilder som belyser denne påstand, kan det igen kun nævnes, at FBI og den Amerikanske Stats indblanding har været diskutabel, og muligvis fortsat er det ift. den mulige sløring af autentiske kilder.

Det skal her siges at der er valgt så objektive kilder som muligt, for at belyse emnet. Der fokuseret på de kilder, der kommer fra anerkendte personer eller sider, som derved fra start synes troværdige.

Der er således med gennemgangen af Rosa Parks, Martin Luther King Jr. og The Black Panther Party’s opstart blevet redegjort for baggrunden for organisationen. Det gøres her opmærksom på, at den redegørende del af opgaven afsluttes, og at det følgende afsnit vil indeholde en analyse af organisationens ideologi og manifest.

1.6 Ideologien bag The Black Panther Party

Dette afsnit har til formål at analysere ideologien bag Panterne. Med udgangspunkt i redegørelsen ovenover, vil dette afsnit yderligere give en forståelse for Panternes formål, og belyse hvilken ideologi de fremførte, som resulterede i “The Ten-Point Platform and Program”.

The Black Panther Party blev startet efter foregående episoder, såsom “The March on Washington” og bus-boykotten i Montgomery. De havde været vidner til politibrutalitet, og var selv involveret i forskellige skudepisoder. Panterne følte, at der var blevet udøvet racisme

10

Side 11

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015 og unødig politibrutalitet mod dem som race, og ville ved hjælp af aktiv indblanding i

                                                      30
demonstrationer og aktioner gøre en ende for dennes uretfærdighed. Det var ikke kun i

Oakland, hvor organisationen startede op, men rundt om i hele landet de følte at der var behov for en ændring i sortes rettigheder. Panterne er et produkt af den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, med en mere neutral holdning til vold og radikale sanktioner end MLK. Organisationen havde til formål at beskytte deres sorte ‘brødre og søstre’ i de sortes samfund. Det ville de blandt gøre ved at lære dem, hvordan de forsvarede sig selv med våben,

                                     31
mod Oakland’s overvejende hvide politistyrke.

“ Huey was talking to most of the people and running it down to the people about how racism

                                                  32
was rotten. How these pigs were brutal and murderous racists. ”. Som citatet her er et

eksempel på, føler Heuy Newton et stort had til politiet (‘pigs’) og det viser glimrende hvordan Panterne havde det med autoriteterne i deres samfund. Mistroen mundede ud i manifestet som analyseres i næste afsnit.

Det var i lyset af de hændelser at Panterne skrev deres “10-Point Program and Platform”, som er produktet af deres ideologi.

1.7 “ The Ten-Point Platform and program”

Dette afsnit vil analysere Panternes “Ten-Point Platform and Program”, kigge nærmere på deres formål og hvad der er det egentlige mål med udformningen af dette manifest var. Der er taget udgangspunkt i teori og viden fra undervisningen omhandlende kildekritik, samt kilder.

33

Panterne havde ambitioner om at ændre forholdene for sorte i USA. Deres ideologi blev skabt i lyset af deres formodede viden om politiet og de sortes behov i samfundet. Hele deres ideologi om at ændre forholdene i det sortes samfund, udformede sig i 10 punkter, som skulle danne rammen for deres organisations målsætning. Ved at fremsende konkrete mål for organisationen hver uge i deres egen avis, fik omverdenen et indblik i hvad de konkret gik ind

30

http://www.information.dk/544874

31

http://spartacus-educational.com/USApantherB.htm

32

Seale, “Seize the Time”, side 59

33

http://historiebutik.saxo.ku.dk/kildekritik/kildekritikkens_ordbog/

11

Side 12

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015 for. Ved at fremsende dette manifest, gang på gang viser det at organisationen var seriøse omkring at gøre noget ved problemerne.

Kilden “The Ten-Point Platform and Program” er et skriftlig beretning, om hvad der dengang var essentielt for Panterne at få ændret. Det betyder, at manifestet er udformet af flere personer, og at der ikke er nogen enkeltperson, der står som ansvarshavende. Det var Panternes ledelse, herunder Bobby Seale og Huey Newton, der stod inde for hvad der står i beretningen. Den information giver anledning til at kigge på troværdigheden bag kilden, for tendensen der viser sig er, at afsenderen er stærkt påvirket af situationen, beretningen er skrevet under. Det skal ikke forstås som, dagen eller tidspunktet på dagen, men som om at lederne igennem en længere periode, havde været frustrerede over de ting som de ønskede at ændre. De har yderligere et meget kritisk syn på politiet, og de forhold sorte lever under, hvilket gør deres troværdighed sårbar, da de på den måde viser mangel på objektivitet.

Afsendernes forudsætninger for at komme med en skildring af episoder er dårlige, da de som bekendt har aktiv indflydelse i en aktivist-organisation der var overvåget af FBI. Derudover bliver deres troværdighed yderligere svækket, når de uden henvisning fortæller i deres manifest, at mere end 20 millioner sorte mennesker er blevet slået ihjel af hvide racister: “ The

                                                                      34
American racist has taken part in the slaughter of over twenty million black people (...). ”.

Dog er selve beretningen troværdig, for i alle fundne eksempler på “Ten-Point Platform and Program” står Panterne som afsender og indholdet stemmer overens i alle tilfælde. Der er ikke grundlag for at betvivle autenciteten, for kilden er hvad den udgiver sig for at være, og

                           35
er også at finde i “Seize the Time” , hvor den er skildret identisk.

Hvad er et manifest?

Et manifest er en tekst af politisk genre, der har til formål at formidle en gruppes eller enkeltpersoners holdninger og formål. Det er samtidig en tilkendegivelse, ofte på skrift, der

har betydning for den pågældende gruppe at komme frem med.^{36}

34

http://www.pbs.org/wgbh/amex/eyesontheprize/sources/ps_panthers.html

35

Seale 1970, “Seize the Time”, side 41-42

36

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/m-mh/manifest

12

Side 13

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

                             37
“What We Want ,What We Believe” . Sådan starter Panterne manifestet, med at meddele

hvad de ønsker at gøre noget ved, og hvad de tror på, at deres organisation skal ændre. De 10 punkter er udformet således, at der først præsenteres et krav, og derefter en uddybning af hvorfor det er vigtigt at ændre. Seale siger selv i starten af “Seize the Time”, at det var Newtons ord, og ikke hans, der formede manifestet og at han udelukkende bidrog med forslag.

Hvorfor formulerer The Black Panther Party sig som de gør i manifestet?

“ (..) the only way you can get rid of guns is to pick up a gun and get rid of the guns of the

        38
oppressor. ”. I en tid hvor MLK var et af de største talerør for den amerikanske

borgerrettighedsbevægelse, var det nødvendigt for Panterne at skille sig ud, da de bestemt ikke havde samme metoder som ham. Ovenstående citat er en udmelding, som Newton kommer med, der skildrer Panternes radikale tilgang til at ændre forholdene. I modsætning til Martin Luther King’s udtalelser og hans måde at tage afstand til vold på, så går Panterne hårdere til værks. De søgte ikke at formidle deres budskab ved brug af fredelige metoder som MLK, men mente, at den eneste måde man kunne bekæmpe problemerne var ved at gå hårdere til værks.

1.7.1 Opsummering af analyse

Panterne startede på baggrund af hvad de havde oplevet af uretfærdigheder, og ligesom resten af borgerrettighedsbevægelsen ønskede de at ændre forholdene for sorte amerikanere. The Black Panther Party havde ikke intentioner om at følge med resten af bevægelsen, især ikke MLK’s fredelige metoder, men ville revolutionere hvordan folket blev behandlet. Gennem en række stærke holdninger der ikke blev bakket op ad fakta, formidlede de deres ideologi uge efter uge gennem en avis som de selv stod for.

Ud fra analysen om deres baggrund og ideologi, kan vi se at Panterne i mange tilfælde opererede på egen hånd, og enkeltsager kan have været direkte imod hvad den amerikanske borgerrettighedsbevægelse gik ind for.

37

http://www.pbs.org/wgbh/amex/eyesontheprize/sources/ps_panthers.html

38

Seale 1970, “Seize the Time”, side 100

13

Side 14

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

Således er der givet en analyse af Panternes manifest, og følgende afsnit vil omhandle Seale’s biografi.

2. Bobby Seale’s biografi

Efter en analyse af Panternes ideologi, er det væsentlig at kigge på hvordan Seale udtrykker sig i sin biografi “Seize the Time”. Afsnit 2 vil gå i dybden med denne bog, analysere på virkemidler og formidling, og til sidst give en opsummering af, hvordan hele bogen kan bruges til at se på Panternes budskab, metoder og formål.

“Seize the Time” er skrevet af Black Panther Party medstifter Bobby Seale, og skildrer ud fra hans synspunkt, hvordan Seale oplevede tiden som leder i gruppen. Det er ikke en faktuel bog, men en beretning om, hvordan han opfattede episoder og personer der havde indflydelse på Panterne. Det er samtidig en bog der viser, hvordan han synes, organisationen skal huskes.

2.1 Formål

                                                          39
Dette afsnit vil fokusere på Seales formål ved at skrive “Seize the Time” .

Efter en dedikering til sin medstifter Huey P. Newton, “ the baddest motherfucker ever to set

           40
foot in history ”, fortæller Seale hvorfor han skrev bogen. I “Seize the Time” har Seale

skrevet et forord, hvor han helt konkret fortæller hvad formålet med at skrive bogen er: “ I wanted to write this book so people could have better insight into the inner workings of the

    41
Party ”. Seale sætter altså fra starten rammen for, hvorfor han ville skrive bogen.

Formålet med bogen er ifølge Seale selv, at give et indblik i gruppens indre struktur og svare på, hvorfor de gjorde som de gjorde. Seale nævner, at politiet er bevæbnet i alt for høj grad, og at deres mål for gruppen er at efterkomme de rettigheder, de har fået. Han tilkendegiver allerede fra starten en utilfredshed med politiet, en holdning der er genganger i resten af bogen.

Man kan her tale om, at forordene er Seales formål med teksten, men at hans formål som skribent snarere er at fortælle sin egen historie. Fælles for begge formål er dog, at effekten af

39

Afsnittet om formål er skrevet ud fra forordet i “Seize the Time”

40

Seale 1970, “Seize the Time”, side 3

41

Seale 1970, “Seize the Time”, side 3

14

Side 15

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015 formålene har til hensigt at påvirke læserens holdning til det positive for Panterne, efter at

have læst bogen.^{42}

Med en stor tendens til at holde med Panterne, og ikke forholde sig objektivt til begivenheder,

                                             43
fortæller han, at ‘trods mediernes og politikernes løgne’ , så kommer sandheden om gruppen

nu frem. Han lægger stor vægt på, at hans biografi er sandheden af hvad der virkelig skete,

                                44
dengang partiet opererede på sit højeste.

2.2 Genre

For at at nå frem til en bredere forståelse af budskabet i biografien af Seale, er det essentielt at kigge på den genre den er skrevet i. Genren som begreb betyder i bund og grund bare,

                                          45
hvilken kategori den pågældende tekst befinder sig i. Biografier er i kategorien ‘faktiske

tekster’ (på engelsk ‘non-fiction’), og “Seize the Time” er som bekendt en biografi, hvilket kan ses ved den måde bogen er skrevet på, blandt andet ved fremstillingen af personlige holdninger. Det er samtidig en bog der viser, hvordan han synes organisationen skal huskes.

Det er væsentligt er at tale om, fordi det skildrer at afsenderen kan krydstjekkes i sine udtalelser, datoer, tal, etc. for derefter at fremstå mere eller mindre troværdig. Havde det været fiktion, var forfatteren ikke været lige så bundet af at have fakta korrekt. På trods af, at Seale fra start har været pålagt en del utroværdighed, fordi man på forhånd ved at en biografi skildrer enkeltpersonens oplevelser, så giver genren mulighed for, at afsenderen kan formulere sig naturligt. Det er især gavnligt for Seale, der har et specielt ordvalg, så han kan appellere bedre til modtageren.

Som det også var udtrykt i forordet i bogen, giver biografien indblik i, hvordan Seale opfatter livet som Panter. Hele bogen er en beretning der viser, hvordan han oplevede tiden som Panter i 1960’erne.

Selvom Seale er medstifter, og dermed har haft en stor rolle som Panter, lægger genren ikke op til at man kan drage konklusioner ud fra udtalelserne, det er udelukkende hans egen

42

Pontoppidan, “Gør Teksten Klar”, side 22-43

43

Seale 1970, “Seize the Time” side 3

44

Seale 1970, “Seize the Time”, side 4

45

Helder 2011, “Textual Analysis”, side 27

15

Side 16

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015 opfattelse af tiden der bliver fremvist. Det er vigtigt at huske, når man læser kommende analyser af uddragene.

2. 3 Kommunikationsanalyse

Følgende afsnit (2.3, 2.4 og 2.5) vil med eksempler fra bogen, i form af uddrag på cirka 18 sider fordelt i 3 omgange, undersøge hvilke retoriske virkemidler der er anvendt, hvilke virkemidler der er brugt for at opnå formålet med biografien, hvordan de er skrevet og kommer til udtryk samt endeligt at vurdere hans identitet som afsender. I afsnittet er der brugt den retoriske pentagon, retoriske begreber og virkemidler som stammer fra undervisningen

              46
og fundne kilder. Første uddrag der er brugt, strækker sig fra side 37 til side 41 indtil

                    47
afsnittet “October 1966” .

Vi befinder os i slutningen af september i 1966, i et center for fattige i Oakland Californien, hvor organisationen startede op. Organisationen er på dette tidspunkt stadig i opstartsfasen og har endnu ikke offentliggjort deres “Ten-Point Platform and Program”.

Uddraget er overordnet en systematisk gennemgang af, hvordan Seale husker episoden da de skrev “Ten-Point Platform and Program”, med inddragelse af flere konversationer mellem Seale og Newton.

Modtageren er, som i resten af bogen, kommende læsere af “Seize the Time” og dermed også kommende læsere af deres 10-punkts manifest. Der er især lagt vægt på at ‘brødrene’ skulle kunne forstå og relatere til hvad Seale skrev, hvilket afspejler sig i det formål biografien har. Som modtager skal man holde sig kritisk til afsenderen (gennemgås i afsnit

‘2.4 Retorisk Pentagon’), da genren og personen har en betydning, for modtagelsen af de informationer der bliver givet.

Sproget i uddraget afspejler hans måde at tale på, og er i den sammenhæng naturligt for Seale, da han beskriver situationen meget subjektivt og bruger hyppigt bandeord så som

“motherfucker” og “pigs”. Hvad der dog er utraditionelt er hans ordvalg i forhold til andre

46

http://www.universalteacher.org.uk/lang/power.htm#polrhetoric

47

Bilag 1

16

Side 17

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015 kilder, der belyser De Sorte Pantere, hvor Seale prøver at kommunikere mere med modtageren, end en objektiv kilde gør det.

Ordvalget afspejler sig i Seale som person og giver et indblik i hvordan der blev snakket internt i organisationen og mellem medlemmerne. Deres jargon er, om ikke unik for dem og deres ‘brødre og søstre’, så i hvert fald uvant for andre der ikke har forbindelse til organisationen som Seale har. I forhold til genren er hans sprogvalg ikke utraditionelt, da biografi genren indeholder mange personlige meninger og holdninger. Det ses blandt andet her hvor Seale siger hvorfor han mener de levede i fattigdom: “ We lived in poverty mostly

                                     48
because of my father's eighth-grade education. ”. Igen er der mangel på belæg, og det er

med til at man betvivler, hvorvidt Seale taler sandt.

Stemningen i første uddrag er stærkt præget af den følelse Seale har, om at der skal ske noget og at forholdene for de sorte skal ændres. I denne del af hans biografi, lægger Seale stor vægt på, at tilhængerne af organisationen skal kunne relatere til Panterne. Det kan ses i måden han formulerer sig på her: “ I don't care what kind of cat is on the block - if he doesn't relate to anything else, he can relate to the ten-point platform and program of the Black Panther

     49
Party. ” hvor han fortæller, at hvis der er nogle i det sorte samfund der ikke ved hvad de skal

tænke, så kan man støtte sig til deres organisation.

Intentionen med uddraget er at informere om, hvordan deres manifest blev stablet på benene.

Der gives en grundig forklaring på, hvordan Seale oplevede skabelsen af deres manifest, hvilket på grund af afsenderen ikke kan ses som hvordan det rent faktisk fandt sted. Hans intention er at overbevise om, at hans fortælling af hvad der foregik er den rigtige. Det taget i betragtning er det tvivlsomt, hvorvidt Seale kan huske præcis hvad der blev sagt 4 år efter manifestet blev skrevet.

Således er der gennemgået en kommunikationsanalyse af 1. uddrag.

48

Seale 1970, “Seize the Time”, side 7

49

Seale 1970, “Seize the Time”, side 37

17

Side 18

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

2.4 Retorisk Pentagon

Følgende afsnit søger, med afsæt i den retoriske pentagon, at analysere tekstens indhold helt konkret, adskille fakta fra subjektivitet samt analysere, hvilke virkemidler, der er taget i brug for at påvirke modtageren. Der er taget udgangspunkt i et uddrag fra “Seize the Time”, som

                           50
strækker sig fra side 29 til side 36 .

Kort om uddraget

Uddraget er en episode, der handler om hvordan Seale har samlet en gruppe af børn og unge, som kan spørge ind til episoder som involverer politiet. Episoden udspiller sig af, at Seale har

                       51
lavet en aftale med Mr. Allen , om at komme ned på politistationen og få en rundvisning, og

udvikler sig dramatisk i form af hvad der bliver sagt og gjort. Scenen er således sat, til at man som læser skal følge hvad Seale fortæller om omstændighederne.

Afsender

Vi ved, at Seale er aktivist og medstifter af The Black Panther Party, en organisation med hang til ekstrem sprogbrug og beskyldninger for at tage tvivlsomme metoder i brug. Seale viser, hvordan hans etos skal påvirke læserne til at holde med ham, da han i sin egen fremstilling fremstår som den, der får tingene til at ske, blandt andet ved at bryde ind i det oplæg, som politiet holder. Følgende citat er et eksempel på dette: “Oh goddam," I said to myself, "Isn't this a front and a phony situation. The police chief is saying all kinds of nicey, nicey things, and he doesn't say a word about the police brutality going on in the

                                                    52
communities, and he doesn't say a word about racists and bigots. ” . Seale prøver her at

opbygge sin etos ved at fortælle læseren, at han ved noget om hvad der foregår i de sortes samfund. Han har ikke noget egentligt belæg for denne påstand og fremstår på den måde mindre troværdig, end han gerne vil. Han fremstår yderligere utroværdig når han siger, at der foregår politiovergreb, uden at understøtte dette med fakta. Seale prøver at fremme sin egen logos ved at fortælle, at man skal tro på ham og ikke på politiet, men bruger ikke noget belæg for hvorfor hans ord skulle være bedre end politiets.

50

Bilag 2

51

Politi Løjtnant i ungdomsafdelingen i Oakland, se side 31 i “Seize the Time”

52

Seale 1970, “Seize the Time”, side 34

18

Side 19

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

Seale inkluderer sig i selv i teksten, altid som afsender, men også som en del af den gruppe der er repræsenteret fysisk i fortælling. Det gør han i et forsøg på at opbygge etos ved at fortælle, at han var til stede, og derfor ved hvad der skete. Han er ikke den mest troværdige afsender, da hans indflydelse som leder og medstifter på Panterne er stor, og at han ikke forholder sig objektivt til situationerne. Som tidligere anført, anvender Seale et sprog som bærer præg af den sociale diskurs som han tilhørte; slang, bandeord og direkte sprog, er alle

                                                                 53
kendetegnet ved at de siger noget om afsenderen og det miljø han færdes iblandt.

Modtager

Modtageren som førhen defineret er læseren af Seale’s biograf samt folk, der søger indsigt i Seale’s liv og tanker (se afsnit 2.3 under Kommunikationsanalyse). Den implicitte modtager har ingen rolle, og er derfor uvæsentlig at fokusere på. Modtageren har den betydning, at deres interesse for emnet søger en vinkel, Seale’s vinkel, på de episoder der skrevet om i bogen.

Præsentation gennem sproget

Seale forsøger på at opbygge logos, ved at fremstå som talerør for hele organisationen. Han udtaler sig på en måde, der skal fremstå som om at han har sandheden, udelukkende fordi han er sort og har indsigt i organisationens målgruppe. Hvis Seale appellerer gennem logos, er der en chance for, at han bliver bliver undermineret ved manglen på beviser og fakta, hvilket også er grunden til at han bliver nødt til at appellere til patos.

Selve sproget gennemgås i afsnit 2.5.1 om sprog og sprogbrug.

Intentionen

Som nævnt først i uddraget, vil Seale gerne fortælle om den episode, der i hans øjne, bedst

                                         54
skildrer organisationens kamp mod magtstrukturen. Hans intention er at fremstå som

uddragets formidler, og han lægger derfor meget vægt på hvad han selv gjorde, som ses i måden han har udeladt mange faktuelle oplysninger der kunne have indflydelse på hvordan det blev opfattet af modtageren. Det er blandt andet informationer om tid og sted der er udeladt.

53

https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=175

54

Seale 1970, “Seize the Time”, side 29

19

Side 20

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

Uddraget er skrevet med et overordnet formål at forklare Panternes metoder, samt at overtale modtageren til at tro, at hvad der skete i denne episode er hvordan Panterne takler kritiske situationer. Det stemmer overens med den gennemgang af formålet, der er givet i afsnit 2.1.

Således er en gennemgang af 2. uddrag blevet lavet, med afsæt i den retoriske pentagon.

2.5 Virkemidler

Dette afsnit vil fokusere på, hvilke virkemidler der er blevet brugt af Bobby Seale til at formidle sit budskab i biografien. Det vil også fokusere på politiske virkemidler og biografien som genre. 3. uddrag strækker sig fra side 90 til side 96 indtil kapitlet “SACRAMENTO

JAIL” .^{55}

2.5.1 Sprog og Sprogbrug

Læser man uddragene, eller hele biografien står det hurtigt klart, at sproget er anderledes end hvad de fleste er vant til. Der er ikke tale om en formidling der er politisk korrekt, da brugen af slang , alliteration og skældsord er hyppige. “You give me my gun back. You ain't placing me under arrest . You give me my gun back. You ain't placing me under arrest." That might have been mentioned three or four times. He called the pigs all kind of motherfuckers , which even

                           56
came over on TV, I heard later on. ” (‘motherfuckers er også slang, da det ikke nødvendigvis

er negativt ladet i deres talemåde). Citatet stammer fra “Seize the Time” og udspiller sig af en direkte konfrontation med politiet. Dette citat er blot endnu et eksempel på et meget hårdt sprogbrug over for politiet.

Sproget er ikke den mindste smule raffineret, alt kommer med. Seale’s ordvalg kan ses som en beretning om tiden i og omkring Panterne, da kilden ikke udskiller sig sprogmæssigt i ordvalg og opstilling fra resten af bogen.

Sprogbrugen er nødvendigt for at ramme målgruppen, og her er multietnolekt er et begreb der her kan bruges, til at forstå hvorfor deres sprog var, som det nu engang var. Når Seale skriver: “Later for that," I said. "We're going outside of town. We'll eat that chicken, and we'll

55

Bilag 3

56

Seale 1970, “Seize the Time”, side 94

20

Side 21

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

               57
get water later on. ” så kan det være fordi hans sprog bærer præg af en etnolekt, der samler

                                             58
flere forskellige sprogtyper, baseret på hans omgivelser.

Sociolingvistik

I uddraget er der tale om decideret brug af lavsprog, som er resultatet af den sociolekt, der gør sig gældende i det samfund og i den vennekreds som Seale befinder sig i. Seale er selv sort amerikaner, og derfor må det formodes at den måde Seale taler på, også gør sig gældende når andre Pantere taler med ham. Er det tilfældet, så er sproget i “Seize the Time” en beretning om hvordan deres etnolekt kom til udtryk i deres talemåder og sprogbrug.

Repetition

Seale brugte meget af tiden de ord, Newton havde formidlet. Newton satte en stram rettesnor for, hvad der skulle siges og befalede, at de andre brugte hans udtalelser. På den måde sikrede Newton, at hele gruppen sagde det samme ved sammenstød med politiet eller andre grupper.

Det voldsomme og for nogle stødende ordvalg, er spredt ud over hele teksten, og er med til at give et helhedsindtryk af, hvordan Seale og de andre talte sammen. Det var deres jargon at være grove i munden, hvilket kom til at afspejle dem som organisation på den måde, at deres sprog blev identificeret med dem. At deres sprog er så specielt, vil vise sig nyttigt når man skal diskutere om andre grupper er ligesådan - dette vil blive gjort i afsnit 3.

2.5.2 Matcher brugen af virkemidler budskabet?

De viste citater vidner om et stærkt sprogbrug, og den intention med biografien, som Seale selv kommer med, er påvirket af de virkemidler der bruges. Det kan således konkluderes, at

‘medierne og politikernes løgne’ ikke bliver af- eller bekræftet af Seale’s biografi, da han selv er underlagt en række troværdighedsproblemer. Budskabet med bogen er dermed delvist ikke nået, for selv om Seales beretninger ikke kan bruges som historisk grundlag, så rammer

“Seize the Time” det budskab, der omhandler den søgen på indsigt i en Panters liv i

                                        59
organisationen, en eventuel modtager måtte have.

57

Seale 1970, “Seize the Time”, side 95

58

http://sproget.dk/temaer/dialekter/etnolekter

59

‘Formål’ gennemgået i afsnit 2.1

21

Side 22

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

Det kan slås fast at, de retoriske virkemidler Seale bruger i de præsenterede uddrag, stemmer overens med forventede virkemidler i genren og stemmer overens med forventningen om skarpt sprog baseret på andre læste kilder omhandlende Panterne.

2.6 Opsummering og overblik over hele bogen

Som afslutning på de foregående analyser, vil dette afsnit opsummere bogen som helhed og give en forklaring på, hvordan budskabet fremstår i bogen.

En biografi er kendetegnet ved at være præget af personlige erindringer. Dette gør det svært at arbejde med som en troværdig kilde, eftersom afsender allerede fra begyndelsen er forbundet med troværdighedsproblemer. På grund af genren og betydningen af Seale’s person, er der ingen mulighed for at få en sekundær kilde til at bevise, modbevise eller betvivle autenticiteten af materialet. Dette gør, at man som modtager ikke har videnskabeligt grundlag for at danne sig en objektiv mening af bogen, og i stedet bliver overladt til sproglige virkemidler. Som tidligere nævnt, kan det dog bekræftes, at Seale’s bog til dels lever op til formålet, nemlig at give indsigt i en Panters liv indenfor organisationen.

3.0 Diskussion

For at få en bredere forståelse for hvilken indflydelse The Black Panther Party har haft for sorte amerikanere, vil dette afsnit diskutere og perspektivere til organisationen “Black Lives Matter”.

3.1 De ‘Nye Pantere’

Følgende afsnit vil beskæftige sig med to artikler omhandlende organisationen “Black Lives Matter” og vil kigge på, hvordan de minder om, eller skiller sig ud i forhold til De Sorte

      60
Pantere.

Kort om organisationen

På deres hjemmeside, www.blacklivesmatter.com , er der at finde en forklaring på, hvem de er, og hvad deres formål som organisation er. Deres arbejde har til formål, at ændre hvordan

60

De 2 artikler er:

http://www.kongressen.com/de-sorte-panteres-kamp-mod-racisme-er-skraemmende-aktuel/ &
http://theconversation.com/black-panthers-and-black-lives-matter-parallels-and-progress-48313

22

Side 23

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

                                                          61
verden ser på og behandler alle sorte der ønsker frihed, ikke blot i USA. På samme måde

som Seale har gjort mange gange før, fremviser Black Lives Matter (BLM) deres fakta, uden at påvise dem med konkrete kilder. Det gør dem udsatte for mistillid i form af svækket troværdighed, når de for eksempel skriver, at 2.8 millioner sorte amerikanerne er bag lås og

                                                  62
slå, uden at understøtte med en konkret henvisning eller kilde. De nye ‘pantere’ kæmper

med moderne tiltag såsom “hashtags”, men er også inspireret af hele den amerikanske borgerrettighedsbevægelse.

For at belyse hvilken betydning Panterne har haft for sorte amerikanerne i nutidens USA, vil næste afsnit diskutere og fremsætte punkter til at besvare, hvorvidt de har gjort en forskel af betydning for nutidens sorte amerikanerne.

3.2 Ligheder og uligheder

Ved første øjekast kan man fristes til at tro, at BLM er en søstergruppe til The Black Panthers, men er det også tilfældet? Det vil dette afsnit forsøge at give et svar på.

Først skal det slås fast, at Black Lives Matter ikke er en militant gruppe som Panterne var, og

                                            63
at de går ikke ind for de metoder, som Panterne gjorde. Både BLM og Panterne er et resultat

af frustrationer overfor politiet, som kommer til udtryk på måder, hvor de skaber mere fokus

                                           64
end resten af borgerrettighedsbevægelsen har formået.

Begge kilder er imidlertid enige om, at organisationerne har fælles baggrund for at handle som de gør, nemlig utilfredsheden i samfundet.

BLM promoverer eller opfordrer på ingen måde til vold, og de sættes heller ikke i forbindelse med Panterne, når det kommer til fremtræden i offentligheden. Trods det, at det er den samme kamp de kæmper, er det ikke de samme ting, som gør sig gældende for de to organisationer.

De kæmper med forskellige våben, og i forskellige historiske perioder.

61

http://blacklivesmatter.com/about/

62

http://blacklivesmatter.com/about/

63

http://www.kongressen.com/de-sorte-panteres-kamp-mod-racisme-er-skraemmende-aktuel/

64

http://theconversation.com/black-panthers-and-black-lives-matter-parallels-and-progress-48313

23

Side 24

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

Det vil sige at selvom BLM går ind i kampen om at stoppe undertrykkelsen på samme måde

                                                                  65
som Panterne gjorde, så går de ikke ind og dikterer, hvordan kampen skal kæmpes. De er

blot fortalere for demonstrationer og andre fredelige aktioner.

                               66
“ Pigs in a blanket. Fry’em like bacon! ” citatet der stammer fra en march, vidner om at

BLM bruger et sprogbrug, der minder om det vi har hørt Seale og de andre Pantere gøre brug af. BLM’s retorik blevet beskyldt for at være meget hård og minder om, hvordan Panterne

                                       67
formulerede sig, blandt andet ved brugen “pigs”. Kilderne belyser begge, at BLM har taget

Panternes sprogbrug til sig, men er på samme tid uenige om hvem der har den groveste retorik. Der er forskel på tid og omstændigheder, for da Panterne opererede på deres højeste, var det ikke set før at sorte kæmpede for deres egen sag, hvor det i dag forekommer meget naturligt at kæmpe for sine rettigheder.

På samme måde som medierne dengang fokuserede meget på Panterne, er der i dag meget fokus på BLM og det de laver. BLM møder en del kritik fra politikere og medier, der

                                                                   68
kritiserer organisationen for at hentyde til, at det kun er sortes liv der betyder noget.

Modsvaret på “#BlackLivesMatter” var endnu et hashtag “#AllLivesMatter” som skal fungere som modsvar til de aktivister, der går ind i kampen mod politibrutalitet og angreb på

    69
sorte.

Panterne havde en agenda om blandt andet at sikre uddannelse, beskæftigelse og lighed, men det blev aldrig fuldført som det var intentionen, udtaler den tidligere Panter Omar Babour sig.

Han tilføjer også, at der stadig er problemer med emner såsom fattigdom og arbejdsløshed

                    70
blandt sorte amerikanere.

65

http://www.kongressen.com/de-sorte-panteres-kamp-mod-racisme-er-skraemmende-aktuel/

66

http://www.kongressen.com/de-sorte-panteres-kamp-mod-racisme-er-skraemmende-aktuel/

67

http://www.kongressen.com/de-sorte-panteres-kamp-mod-racisme-er-skraemmende-aktuel/

68

http://thinkprogress.org/justice/2015/10/22/3715332/obama-explains-the-problem-with-all-lives-matte

r/
69

http://thinkprogress.org/justice/2015/10/22/3715332/obama-explains-the-problem-with-all-lives-matter/
70

http://www.kongressen.com/de-sorte-panteres-kamp-mod-racisme-er-skraemmende-aktuel/

24

Side 25

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

Kampen fortsætter et halvt århundrede senere, og ud fra begge artikler kan vi se hvor vigtigt det er for nutidens bevægelser, at Panterne dengang tog kampen op, som det bliver gjort i dag af BLM.

Som det også var tilfældet i “Seize the Time” og “The Ten-Point Platform and Program”, giver BLM en række informationer, der ikke bakkes op af kilder, som blandet på deres hjemmeside hvor de skriver at en 18 årig blev skudt ‘mindst seks gange af en hvid

           71
politibetjent’. Denne måde hvorpå organisationen nævner tal uden at understøtte dem, er et

mønster der gentager sig, når vi kigger på hvordan Panterne gjorde det samme i deres kilder.

BLM’s arbejde er et vidne om, at Panternes propaganda i et vis omfang er blevet husket og brugt til den videre kamp imod racisme i USA. Grupperne minder meget om hinanden, har samme formål og trods forskellig tilgang til voldelige situationer, fortsætter BLM med at videreføre hvad Panterne startede.

Det kan således konkluderes, at kilderne er enige om, at grupperne er aktuelle i dag og at Panterne er en af grundene til opstarten på BLM. På den måde er det tydeligt at Panterne har haft en indflydelse på hvordan historien har udspillet sig, 50 år efter de tog kampen op mod politiet.

3.3 Konklusion på diskussion

Ud fra en gennemgang af to de separate artikler kan det konkluderes, at The Black Panther Party har haft en indflydelse på den følgende kamp for sorte amerikaneres rettigheder som BLM fører. BLM er vidnet om, at hvad Pantere gik ind for, videreføres i nutidens samfund, og at deres kamp ikke var nok til at sorte amerikanere i dag vil se sig tilfredse med de forhold de lever under. Trods diverse sanktioner, der burde have til formål at ændre hvordan sorte blev behandlet, er mange sorte stadig trætte og frustrerede over den behandling de får af politiet. Kampen fortsætter i dag, med et fortsat stærkt og krænkende ordvalg, der vidner om at mange af de dengang nye metoder Panterne bruges, stadig den dag i dag er højaktuelle.

Kampen som BLM er et eksempel på, at diverse lovforslag (gennemgået i opgaven) ikke er tilstrækkeligt til at rettighederne synes rimelige, og at der stadig den dag i dag er grundlag for at kæmpe mod politiet og de hvide.

71

http://blacklivesmatter.com/ferguson-1-year-later-why-protesters-were-right-to-fight-for-mike-brown-jr/

25

Side 26

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

4 Konklusion

Dette afsnit vil komme med en konklusion på den givne problemformulering, på baggrund af de nævnte og analyserede emner.

I en tid hvor sorte amerikanere følte sig meget krænket og så sig selv som ofre for politibrutalitet, begyndte den amerikanske borgerrettighedsbevægelse kampen for at komme problemerne til livs.

Det kan konkluderes, at Panterne medvirkede til at fremme fokus på hele borgerrettighedsbevægelsen, i form af deres kontroversielle sprog og væremåde overfor politiet. Det kan yderligere konkluderes at nye grupper tager afstand til Panternes fremtræden i medierne, og ikke vil sættes i forbindelse med aktivt brug af eller opfordring til brug af våben i kampen.

Det kan konkluderes, at Seale’s bog “Seize the Time” er præget af den situation, han føler de sorte amerikanerne er i, og at den på den måde skildrer hvordan Panterne så på problemerne i samfundet. Det er i den forbindelse vigtigt, at man ikke direkte konkluderer på situationer belyst i bogen, men at man opretholder et kritisk syn på afsender og tendens.

BLM vidner om, at USA stadig den dag i dag kæmper mod et system der undertrykker sorte i en hvis grad, så de stadig bliver nødt til at lave demonstrationer for at ændre forholdene.

Således kan det konkluderes, at Panternes indflydelse på situationen for sorte amerikanere i dag har været stor, hvilket Black Lives Matter er et bevis på.

Det kan konkluderes at ikke alle metoderne der blev brugt til at nå frem til en forløsning på sortes situation i 1960’erne, vedstår sammen i dag og Panternes intention om at have indflydelse på situationen kun i nogle tilfælde er lykkedes.

Det kan således konkluderes, på baggrund af analyser der er blevet lavet, at Panternes offensive metoder, sprogbrug og væremåde kun delvist bliver taget i brug i dag, hvilket vidner om at deres kamp ikke har været forgæves, men ej heller fuldendt.

26

Side 27

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

5 Litteraturliste

● Bøger

Seale, Bobby: Seize The Time. 1. udg. Black Classic Press, 1996. Internetadresse:

https://libcom.org/files/STT.pdf

Besøgt d. (Bog)

Helder , Bodil : Textual Analysis. 1. udg. Samfundslitteratur, 2011. (Bog)

Pontoppidan, Christina : Gør teksten klar. 1. udg. Samfundslitteratur, 2013. (Bog)

● Artikler

Farber, Samuel: "The Black Panthers Reconsidered" . I: Solidarity, 1996, s. 1-11.

Internetadresse: https://www.solidarity-us.org/node/2339

Besøgt d. (Artikel)

Gritten, David: "The Panthers: heroes or villains?" . I: Independent, , s. 1-12.

Internetadresse: http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/the-panthers-heroes

-or-villains-1585006.html

Besøgt d. (Artikel)

Clark, Ashley : "Historien om De Sorte Panteres storhed og fald" . I: www.information.dk,

, s. 1-5. Internetadresse: http://www.information.dk/544874

Besøgt d. (Artikel)

Randall, Kennedy: "The Civil Rights Movement and the Politics of Memory" . I: The American Prospect , 2015, s. 1-15. Internetadresse:

http://prospect.org/article/civil-rights-movement-and-politics-memory

Besøgt d. (Artikel)

Glazov, Jamie: "Bobby Seale’s Confession: David Horowitz Was Right On" . I: HNN - History News Network, , s. 1-6. Internetadresse: Bobby Seale’s Confession:

David Horowitz Was Right On - See more at:

http://historynewsnetwork.org/article/695#sthash.slDyZCMm.dpuf

Besøgt d. (Artikel)

Harris, Brandon: "The Most Important Legacy Of The Black Panthers" . I: The New

Yorker, , s. 1-3. Internetadresse:

http://www.newyorker.com/culture/culture-desk/the-most-important-legacy-of-the-blac

k-panthers

Besøgt d. (Artikel)

Rosenberg, Jenifer: "Martin Luther King Jr. Assasinated" . I: www.aboutEducation.com,

2000, s. 1-1. Internetadresse:

http://history1900s.about.com/cs/martinlutherking/a/mlkassass.htm

Besøgt d. (Artikel)

27

Side 28

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

Jo Andersen, Katrine: "De Sorte Panteres kamp mod racisme er skræmmende aktuel" . I:

Kongressen.com, , s. 1-3. Internetadresse:

http://www.kongressen.com/de-sorte-panteres-kamp-mod-racisme-er-skraemmende-ak

tuel/

Besøgt d. (Artikel)

Gaiter, Colette: "Black Panthers and Black Lives Matter – parallels and progress" . I: The Conversation, , s. 1-4. Internetadresse:

http://theconversation.com/black-panthers-and-black-lives-matter-parallels-and-progres

s-48313

Besøgt d. (Artikel)

Bry, Dave: "'All lives matter' is and always was racist – and this weekend's Trump rally proved it" . I: theGuardian, 2015, s. 1-2. Internetadresse:

http://www.theguardian.com/commentisfree/2015/nov/23/all-lives-matter-racist-trump-

weekend-campaign-rally-proved-it

Besøgt d. (Artikel)

Townes, Carimah: "Obama Explains The Problem With ‘All Lives Matter’" . I:

ThinkProgress, , s. 1-2. Internetadresse:

http://thinkprogress.org/justice/2015/10/22/3715332/obama-explains-the-problem-with

-all-lives-matter/

Besøgt d. (Artikel)

Gamble, Peter: "The Black Panthers Legacy and Impact Today" . I: BlackCommentator,

, s. 1-5. Internetadresse:

http://www.blackcommentator.com/398/398_kir_black_panther_party_legacy_share.ht

ml

Besøgt d. (Artikel)

● Internetsider

"American civil rights movement". Udgivet af Encyclopædia Britannica.

Internetadresse: http://www.britannica.com/event/American-civil-rights-movement

Besøgt d. (Internet)

Encyclopædia Britannica: "Black Panther Party". Udgivet af Encyclopædia Britannica.

Internetadresse: http://www.britannica.com/topic/Black-Panther-Party

Besøgt d. (Internet)

www.faktalink.dk: "Den amerikanske borgerretsbevægelse". Udgivet af DBC a/s. Sidst
opdateret: 2014. Internetadresse: http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/ambohele

Besøgt d. (Internet)

"The Panthers' Ten-Point Platform". Udgivet af PBS online. Sidst opdateret: 2006.

Internetadresse: http://www.pbs.org/wgbh/amex/eyesontheprize/sources/ps_panthers.h

tml

28

Side 29

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

Besøgt d. (Internet) www.denstoredanske.dk: Matin Luther King . Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordame
rika/USA_efter_1945/Martin_Luther_King

Besøgt d. (Internet) www.denstoredanske.dk: “Borgerrettighedsbevægelsen”. Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordame
rika/USA_efter_1945/Borgerrettighedsbev%C3%A6gelsen

Besøgt d. (Internet)

Danmarkshistorien.Dk: "Græsrodsbevægelser". Udgivet af Aarhus Universitet. Sidst opdateret: Internetadresse:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/graesrodsbevaegelser/?no_
cache=1

Besøgt d. (Internet) www.historiebutik.saxo.ku.dk: Kildekritikkens ordbog. Udgivet af SAXO-institutet.

Internetadresse: http://historiebutik.saxo.ku.dk/kildekritik/kildekritikkens_ordbog/ -

Besøgt d. (Internet) www.history.com: "Civil Rights Movement". Udgivet af History.com.

Internetadresse: http://www.history.com/topics/black-history/civil-rights-movement -

Besøgt d. (Internet) www.history.com: "Civil Rights Act". Udgivet af History.com.

Internetadresse: http://www.history.com/topics/black-history/civil-rights-act

Besøgt d. (Internet) www.history.com: "Rosa Parks". Udgivet af History.com. Internetadresse:

http://www.history.com/topics/black-history/rosa-parks

Besøgt d. (Internet)

African American Registry: "Black Panther Party Founded". Udgivet af African American Registry.

Internetadresse: http://www.aaregistry.org/historic_events/view/black-panther-party-fou

nded

Besøgt d. (Internet)

www.faktalink.dk: "Kings Filosofi og rolle i borgerretsbevægelsen". Udgivet af DBC a/s.
Internetadresse: http://www.faktalink.dk/titelliste/mart/martfilo

Besøgt d. (Internet) www.denstoredanske.dk: "Emancipationsproklamationen". Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordame
rika/USA_ca._1770-1920/Emancipationsproklamationen

Besøgt d. (Internet)

29

Side 30

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015 www.history.com: "Martin Luther King Jr.". Udgivet af History.com.

Internetadresse: http://www.history.com/topics/black-history/martin-luther-king-jr -

Besøgt d. 7.12.2015 (Internet)

www.faktalink.dk: "Racismen og raceadskillelsen i datidens USA". Udgivet af DBC a/s.
Internetadresse: http://www.faktalink.dk/titelliste/mart/martraci

Besøgt d. 6.12.2015 (Internet)

NAACP: "Our Mission". Udgivet af National Association for the Advancement of Colored

People. Internetadresse: http://www.naacp.org/pages/our-mission

Besøgt d. (Internet) www.history.com: "Malcolm X". Udgivet af History.com. Internetadresse:

http://www.history.com/topics/black-history/malcolm-x

Besøgt d. (Internet)

Spartacus Educational : "Black Panther Party". Udgivet af Spartacus Educational.

Internetadresse: http://spartacus-educational.com/USApantherB.htm

Besøgt d. (Internet) www.history.com: "Was Jim Crow a real person?". Udgivet af History.com.

Internetadresse: http://www.history.com/news/ask-history/was-jim-crow-a-real-person -

Besøgt d. (Internet) www.Blacklivesmatter.com: "Ferguson, 1 Year Later: Why Protesters Were To Fight For Mike Brown". Udgivet af Black Lives Matter. Internetadresse:

http://blacklivesmatter.com/ferguson-1-year-later-why-protesters-were-right-to-fight-fo

r-mike-brown-jr/

Besøgt d. (Internet)

BlackLivesMatter: "About". Udgivet af Black Lives Matter. Internetadresse:

http://blacklivesmatter.com/about/

Besøgt d. (Internet)

The History Learningsite: "The Black Panthers". Udgivet af History Learning Site.

Internetadresse: http://www.historylearningsite.co.uk/the-civil-rights-movement-in-amer
ica-1945-to-1968/the-black-panthers/

Besøgt d. (Internet)

Metoder i Dansk: "5.3.6 Diskursanalyse". Udgivet af Systime.

Internetadresse: https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=175

Besøgt d. (Internet)

6 Bilag

30

Side 31

Andreas

Borupgaard Gymnasium

Studieretningsprojekt 2015

31