SRP om Brexit og EU med analyse af tale af Boris Johnson

1. Indledning

Afstemningen om, hvorvidt Storbritannien fortsat skulle være med i Den Europæiske Union (EU), endte med et britisk en sejr til Brexit-fortalerne. Men hvordan kan vi forklare dette overraskende resultat? Hvilke faktorer har været gældende? Og vil Storbritannien overhovedet stå i en bedre position udenfor EU? I min SRP med overemnet ’Brexit’ vil jeg starte med at redegøre for EU og Brexit, samt integrationsformer og integrationsteori, hvorefter jeg vil lave en retorisk analyse af Brexit-fortaleren Boris Johnsons tale fra d. 9. maj 2016, med hovedfokus på de retoriske virkemidler der tages i brug samt en sammenligning med en tale af den daværende UKIP formand, Nigel Farage. Med udgangspunkt i analysen vil jeg herefter diskutere, hvilke faktorer der har været medvirkende til at forklare valgets resultat, herunder inddragelse af parti- og vælgeradfærd, samt opstilling af en model. Til slut vil jeg med inddragelse af integrationsteori samt uddrag fra Boris Johnsons tale diskutere, hvorvidt Brexit-fortalernes vision om et stærkere Storbritannien uden for EU kan realiseres.

2. Redegørelse for Europas Integrationsprojekt samt Brexit

2.1 EU og integrationsformer

EU startede som et udelukkende økonomisk samarbejde mellem Frankrig, Italien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxembourg. Det var i starten en fælles administration af stål- og kulproduktion med fred og økonomisk gevinst som formål . Samarbejdet er dog sidenhen vokset på flere planer.

EU-integrationen finder sted i forskellige integrationsformer, der hver siger noget om hhv. integrationens geografiske omfang, karakter, niveau, indhold og suverænitetsafgivelsen i enkeltstaterne. Regional vs. Global integration siger noget om det geografiske omfang, og altså også hvor mange lande der er med i samarbejdet. EU er et eksempel på en udelukkende regional integration, da det kun består af lande inden for et afgrænset område, altså Europa . Om integrationen er mellemstatslig eller overstatslig, fortæller hvorvidt staterne har afgivet formel suverænitet. Der er flere måder, en stats suverænitetsafgivelse kan defineres på. Enten hvis der i den internationale organisation træffes bindende flertalsafgørelser, eller hvis den internationale organisation kan udstede love, der har direkte retskraft på medlemsstaterne. Blot en af disse betingelser skal være gældende, for at der er tale om en overstatslig integration Bredde- og dybdeintegration beskriver integrationens karakter. Breddeintegrationen beskriver kvantiteten, altså antallet af sagsområder integrationen vedrører, mens dybdeintegrationen beskriver kvaliteten og dybden af samarbejdet på de pågældende områder. Det er derudover relevant at vide, om integrationen er statslig eller ikke-statslig, samt om der er tale om en økonomisk eller politisk integration.