SRP om Donald Trumps valgsejr Samfundsfag A og Engelsk A

Side 1

Donald Trumps valgsejr:

Studieretningsprojekt 2016

Side 2

2 af 29

1. Abstract:

The purpose of the following assignment is to examine how the republican candidate Donald J. Trump was able to win the recently held presidential election in the United States.

Firstly, the task will give an account for the composition of Trump voters. Here, quantitative variables such as gender, ethnicity, education and income will be included. But also more complex variables such as social circumstances are to be included, meaning that also qualitative material is taken into consideration. In the account there will also be included sociological theory, where the sociologist Pierre Bourdieu’s theory about forms of different capitals is put into the context.

This account will be the foundation for the upcoming analysis of a Trump speech and a number of his campaign commercials. The intention with analysing the material is to characterize Trump’s ability to appeal to his composition of voters. In the analysis the assignment will make use of a number of technical terms and elements from different types of analysing models will be taken into use.

Afterwards it will be discussed, whether the success, which Trump has achieved, can be a result of a disappearing American Dream. Furthermore the discussion will include, if the success has a connection to other factors here among identity politics and Trump’s rival Hillary Clinton. Also in this part of the assignment sociological theory will be used.

The account, analysis and discussion have resulted in the conclusion that Trump’s victory is a result of large proportions of voters, who have changed from voting democratic to now voting republican. This has happened mainly because of Trump’s appropriately rhetorical talents and the idea of a shattering American Dream.

Side 3

3 af 29

Indholdsfortegnelse:

1. Abstract: ..................................................................................................................................................... 2

2. Indledning:..................................................................................................................................... 3

3. Trumps vælgerbase .................................................................................................................................. 4

3.1 Køn og etnicitet: ..................................................................................................................................... 4

3.2 Økonomiske forhold: ............................................................................................................................. 5

3.3 Kulturelle forhold: ................................................................................................................................. 6

3.4 Sociale forhold: ....................................................................................................................................... 7

3.5 Delkonklusion: ........................................................................................................................................ 9

4. Analyse af Trumps ”Presidential announcement speech” og af valgreklamerne Corrupt og Moving Vans ................................................................................................................................................... 9

4.1 Diskursen og argumentation: ............................................................................................................ 10

4.2 Retorik og Trump som Demagog: .................................................................................................... 11

4.3 Stilistik: ................................................................................................................................................... 12

4.4 Valgreklamer: ....................................................................................................................................... 15

4.5 Delkonklusion: ...................................................................................................................................... 16

5. Hvad ligger der til grund for Trumps succes? ................................................................................ 18

5.1 Den amerikanske drøm: ..................................................................................................................... 18

5.2 Identitetspolitik og Honneths anerkendelsesteori: ....................................................................... 20

5.3 Modstanderen Hillary Clinton: ........................................................................................................ 21

5.4 Delkonklusion: ...................................................................................................................................... 22

6. Konklusion: .............................................................................................................................................. 23

7. Bilag: ......................................................................................................................................................... 24

8. Litteraturliste: ......................................................................................................................................... 25

2. Indledning:

Det kom særdeles uventet, da det den 8. november 2016 blev annonceret, at den republikanske præsidentkandidat Donald Trump havde vundet det amerikanske

Side 4

4 af 29 præsidentvalg, og derfor nu står til at overtage posten fra nuværende præsident Barack Obama. I optakten til præsidentvalget vidnede størstedelen af meningsmålinger om, at modstanderen Hillary Clinton fra demokraterne var favorit til at vinde præsidentposten.

1

Allerede i optakten til det amerikanske primærvalg, hvor Donald Trump meddelte sit

                                                                  2
præsidentkandidatur, havde valgeksperter på forhånd dømt forretningsmanden ude . Det

virkede absurd, at en mand der tidligere havde medvirket i reality programmer, og samtidig

                                               3
bød ind med kontroversielle udtalelser omkring minoriteter

skulle gå hen og stå i spidsen for republikanerne til selve præsidentvalget. Men måneders lang valgkamp er ovre, og hvad der af valgeksperter blev opfattet som en umulighed, gik alligevel i opfyldelse, da Trump vandt præsidentvalget.

Dette giver anledning til at undersøge, hvordan det er gået til, at Donald Trump triumferede.

For at kunne undersøge dette, vil der først blive redegjort for Trumps vælgerbase med fokus på økonomiske-, kulturelle- og sociale aspekter, hvor Pierre Bourdieus teori om kapital former vil blive inddraget. Der vil dernæst blive undersøgt, hvordan Trump har appelleret til denne vælgerbase, hvor der vil blive analyseret taler, valgreklamer og et lille uddrag af den første præsidentdebat. Der vil i denne del blive inkluderet en række fagbegreber, og der vil blive anvendt elementer fra forskellige analysemodeller. Der vil til sidst blive diskuteret, hvorvidt den succes Trump har opnået kan skyldes, at den amerikanske drøm er bristet.

Udover dette vil der også blive diskuteret, om succesen kan have indflydelse af andre faktorer herunder identitetspolitik og modparten Hillary Clinton. I denne del af opgaven vil sociologisk teori blive inddraget. Såfremt det var muligt, ville viden omkring det amerikanske valgsystem være blevet inddraget som begrundelse for Trumps succes, men grundet pladsmangel blev det udeladt.

3. Trumps vælgerbase

3.1 Køn og etnicitet:

Kigger man på de personer, der udgør sammensætningen af Trumps vælgerbase, ville man kunne se, at sammensætningen er bestående af en række forskellige personer med blandede

baggrunde. I en artikel fra ”The New York Times”^{4} fremgår en lang række kvantitative data

vedr. b.la. køn, race, alder, indkomst, uddannelse osv. som er blevet indsamlet via en

1

The New York Times. 2016. ”Latest Election Polls 2016.”

2

Chalabi 2016.

3

Trump 2015: ”DONALD J. TRUMP STATEMENT ON PREVENTING MUSLIM

IMMIGRATION.”
4

Huang, Jacoby, Strickland, Michael og Lai 2016. I redegørelsen vil alle de talprocenter, som bliver oplyst være at finde i denne artikel.

Side 5

5 af 29 undersøgelse. I undersøgelsen tilkendegiver respondenterne hvilken præsidentkandidat, de har afgivet deres stemme til, og hvilken baggrund de har ift. de førnævnte variable. Kigger man først på køn, ville det kunne aflæses, at 53 pct. af alle de mandlige respondenter har stemt Trump, hvor modstanderen Hillary Clinton modtog 41 pct. Der er altså en klar overvægt af mænd, der stemmer Trump, hvorfor det må siges, at Trumps politik bedst formår at appellere til vælgere af det mandlige køn. For kigger man blandt de kvindelige vælgere, synes Trump ikke lige så populær, hvor han kun formår at opnå en opbakning på 42 pct. af alle de kvindelige respondenter. Dette er en del lavere end Clintons 54 pct. Men når man tager i betragtning, at der under Donald Trumps valgkamp blev offentliggjort en video, hvor forrentningsmanden frembringer nedladende kommentarer omkring kvinders roller i

                                            5
samfundet, hvor han kommer med sexistiske udtalelser

, og på denne måde objektiviserer kvinder, er det egentlig alligevel en relativt stabil opbakning, han modtager fra kvindelige vælgere.

Kigger man dernæst på hvilken etnisk herkomst, som Trumps vælgere har, tegner der sig et klart billede af en majoritet af hvide vælgere. Hvor Donald Trump har opbakning fra hele 58 pct. af de hvide respondenter, altså personer med europæiske rødder, har Clinton blot 37 pct.

Det er altså i særdeleshed denne gruppering af mennesker, som Trumps politik tiltaler. Dette bliver endnu tydeligere, når man kigger på de personer, der har en anden etnisk herkomst end hvid. For kigger man på folk med afrikanske-, latinamerikanske- og asiatiske rødder, er der altså knap så meget popularitet hos Trump blandt disse grupperinger, som der at finde hos hvide. Donald Trumps politik er altså blandt minoriteterne ikke særlig populær siden opbakningen fra disse mindre grupper hælder klart mod Clinton. Årsagen til dette er formodentlig, at Donald Trump gennem hele sit kandidatur har ført en meget streng linje mod flere minoriteter. B.la. ønsket om at bygge en mur langs den amerikansk-mexicanske grænse

og forslaget om at forbyde muslimer indgang til USA^{6} kan meget vel have medført en vis

upopularitet blandt de mindre grupperinger i USA.

3.2 Økonomiske forhold:

I henhold til at skulle undersøge de økonomiske forhold blandt Trumps vælgerbase, er det relevant at undersøge, hvor høj en indkomst Trumps vælgere besidder. Indkomstmæssigt ville det kunne fra figuren i artiklen aflæses, at Trump har svært ved at tiltrække de personer, der tjener enten under 30.000 USD eller mellem 30.000 og 50.000 USD, hvor han modtager hhv.

41 pct. og 42 pct. Disse personer udgør den amerikanske underklasse, den fattige

5

BBC 2016.

6

Trump 2015

Side 6

6 af 29

                           7
arbejderklasse og arbejderklassen . Blandt disse klasser er det demokraten Hillary Clinton,

der er mest populær. Men kigger man på figur 1 under bilag, fremgår det, at der sket en stor vandring ift. de lavere indkomstgrupper fra valget i 2012 til valget i 2016. Der er således sket en udvikling, hvor medlemmer af de lavere indkomstgrupper er begyndt at blive mere republikanske. Donald Trump har altså vundet en del terræn blandt vælgere med lavere indkomster. Bevæger man sig op i indkomsten blandt middelklassen, den øvre middeklasse

                      8
og den kapitalistiske klasse , er det faktisk republikaneren, Donald Trump, der vinder størst

opbakning. Det er såmænd ikke fordi, at republikaneren vinder imponerende i disse kategorier, men i alle de respektive indkomstgrupper efter arbejderklassen, har Donald Trump et snævert flertal af vælgere end modkandidaten. Men her har Donald Trump faktisk tabt en del vælgere, som det fremgår af figur 1, selvom han endnu har et flertal af vælgere blandt disse indkomstgrupper.

Kigger man på Trumps vælgerbase ud fra sociologiens Pierre Bourdieu teori om kapital

former^{9}, ville det altså kunne siges, at republikaneren generelt er mest populær blandt vælgere

med høj økonomisk kapital, altså folk i de høje indkomstgrupper og folk med en middel andel økonomisk kapital, som befinder sig i de midterste indkomstgrupper, hvad der i USA vil være karakteriseret som middelklassen. At det er i disse indkomstgrupper, at Donald Trump vinder størst terræn kan umiddelbart komme som en overraskelse. I medierne hører man, hvordan det er de utilfredse fattige amerikanere, der demografisk hovedsageligt stammer fra midt-vesten, sydstaterne og rustbæltet, der stemmer Trump, men det er bare ikke så enkelt som så. Hvad der ligger til grund for, at også mere velhavende folk formodentlig har stemt Trump, kan der være mange årsager til. En af disse kan være fordi Trump går ind for lavere skatter, hvilket naturligvis er til fordel for disse økonomisk velstillede personer. Det centrale er i hvert fald, at årsagen selvfølgelig varierer.

3.3 Kulturelle forhold:

Hvad der også er en interessant variable at kigge på, i forbindelse med at skulle undersøge sammensætning af Trumps vælgerbase, er uddannelse. For hvor Trumps vælgere generelt set har middel eller høj økonomisk kapital, forholder det sig noget anderledes ift. kulturel kapital.

Af figuren fremgår det, at republikaneren har en overvægt af vælgere i de to nedre kategorier

”High school or less” og ”Some college/associate degree.” Dette vidner altså om, at

uddannelsesniveauet blandt Trumps vælgere generelt er lavere end det, der er hos Hillary

7

Brøndum og Rasmussen: Figur 4.4 s. 173.

8

Brøndum og Rasmussen: Figur 4.4 s. 173.

9

Thorndal 2008: s. 178.

Side 7

7 af 29

Clintons vælgere. Det underbygges endvidere af den sidste kategori ”Postgraduate Study”, hvor Donald Trump blandt vælgerne fra denne gruppe modtager blot 37 pct. overfor Hillary Clintons 58 pct. Af figur 2 fremgår det, at der er sket en vælgervandring ift. uddannelse, hvor at folk under kategorien ”high school or less” hældte mest til at stemme demokraterne ved valget i år 2012, hælder de altså mest til at stemme republikanerne ved valget i år 2016.

Denne udvikling illustreres i figur 3, hvor det af figuren fremgår, at Trump har formået at vinde ret så mange hvide vælgere uden en universitetsuddannelse siden forrige valg. Samtidig kan det i figuren også ses, at Trump har mistet en del hvide vælgere med en universitetsuddannelse siden forrige valg. Kigger man derfor endnu en gang ud fra

                                          10
sociologiens Pierre Bourdieu teori om kapitalformer

, kan det siges, at mængden af kulturel kapital blandt Trumps vælgerbase ikke er besynderlig stort. Det forholder sig således, at republikanerens vælgere generelt set ikke har særlig høj kulturel kapital, da han i de meget uddannede grupper ikke slår i gennem med sin politik. Mere populær er republikaneren blandt folk med en lav mængde kulturel kapital. At det republikanske parti med Trump i spidsen har set en vælgerfremgang blandt folk med lav grad uddannelse samt folk med lavindkomster, giver god mening, da man ofte forbinder variablerne uddannelse og indkomst med hinanden.

Trumps mange stemmer blandt folk med lavindkomster er en kausal^{11} følge af, at mange

vælgere med kort uddannelse har stemt på ham.

3.4 Sociale forhold:

Men hvad med de sociale forhold der befinder sig omkring republikanerens vælgere? For at kunne sige noget om disse, er det nødvendigt at komme tættere på den enkelte Donald Trump vælger og få ansigt på personerne, og hvad deres situation er. I en artikel fra ”The New Yorker” rejser sociologen Arlie Russell Hochschild fra University of California rundt i fattige områder i det sydlige Louisiana, hvor befolkningen for det meste er af hvid etnicitet og uddannelsen efter nationale standarder er lav. Hochschild bemærkede, at traditionelle konservative og medlemmer af ”The Tea Party movement” alle sammen gav udtryk for den samme udvikling i USA. Denne lød på, at USA der engang var karakteriseret af hårdt arbejde, nu er karakteriseret af bedrag. Hochschild udviklede en særinteresse i hvorfor, at folk der havde lidt meget i form af deregulering, nu ønskede politikere, der gik ind for endnu mere deregulering. Grunden til ønsket om mere deregulering har forbindelse til en almen opfattelse, som de subjekter Hochschild interviewer indehaver. Denne opfattelse er, at minoriteterne modtager særbehandling og, at der bliver taget mere hensyn til minoriteterne fra føderealregeringen i Washington. Hochschild valgte et billede af folk der snød i køen i

10

Thorndal 2008: s. 178.

11

Redaktionen.

Side 8

8 af 29 forbindelse med, at USA nu er karakteriseret af bedrag, og for Hochschilds subjekter, var dem, der snød i køen personer med afrikanske rødder, immigranter og offentlig ansatte osv.

Disse subjekter føler, at de ikke har nogen magt over de penge, de betaler til regeringen, ”Your money is running through a liberal sympathy sieve you don’t control or agree with.”

President Obama, in this vision, was the man controlling the line, waving the line-cutters

                                   12
ahead—“their president, not your president”

Tager man altså udgangspunkt i Hochschilds undersøgelse af en række udvalgte Trump fortalere, kan det siges at der i Trumps vælgerbase kan spores en bred pessimisme rettet mod regeringen i Washington.

I et ”Tea Party” fokusmøde, møder Hochschild kvinden Jackie Tabor. Mens Taber fremviser sit hus for Hochschild, fortæller Tabor samtidig, at det hele kan forsvinde i morgen, ”Tabor had a strong sense of the fragility of her own position. “This could all vanish tomorrow!” she

said.”^{13} Tabor udviser tydeligt her en skrøbelighed, da hun lever i et fattigt og socialt udsat

område af USA. I samme fokusmøde træffer Hochschild forsikringssalgskvinden Sharon Galicia, der får Hochschild tættere på Trump-fænomenet. Galicia der arbejder som ledelse agent for en trailerpark, hvor de fleste lejere er hvide, fortæller hvordan nogle af disse personer, åbent havde sagt, at de havde løjet for at få madkuponer. Ydermere snakker Hochschild med en kvinde ved navn Janice Areno, der fortæller, ”she knew construction

workers who quit their jobs “so they can draw unemployment to hunt in season.”^{14}

Hochschild beskriver, hvordan dette sociale forfald har kompliceret, hvordan Galicia og Areno opfatter deres lokale fællesskaber. Deres naboers fiaskoer var blevet mere tydelige for dem og disse Tea Party personer fornemmer et kollaps i naboernes arbejde. Det fremstår altså her klart, at de sociale forhold blandt Trumps vælgerbase er dårlige. Vælgerne oplever, at det sociale fællesskab falder sammen, hvor naboernes arbejdsliv falder sammen og man kan derfor snakke om et tab af social kapital. For disse personer giver det selvfølgelig anledning til en tilværelse præget af angst og nervøsitet, for når dette hænder blandt ens naboer, hvornår rammer det mon så en selv? Det er denne angst for det ukendte, der giver anledning for, at en person som Donald Trump kan komme ind i billedet, ”For these voters, “Trump, the King of Shame, has covertly come to the rescue,” reaffirming their proud anger at people from other

                                                            15
places, and displacing a shame that might otherwise work its way inward.”

12

Wallace-Wells 2016: (l. 62-64)

13

Wallace-Wells 2016: (l. 84-85)

14

Wallace-Wells 2016: (l. 96-97)

15

Wallace-Wells 2016: (l. 105-107)

Side 9

9 af 29

3.5 Delkonklusion:

Der er altså en del at tage hensyn til, når man skal redegøre for sammensætningen af Trumps vælgerbase. Konkluderende kan det siges, at der er nogle karakteristika, der især står frem, når man snakker om Trumps vælgerbase. Tager man udgangspunkt i artiklen fra The New York Times og Hochschilds sociologiske undersøgelse, vidner disse om en tendens til, at sammensætningen af Trumps vælgerbase hovedsageligt er ældre hvide mandelige personer med en relativ kort uddannelse, der har en middel indkomst, og som har bolig i udsatte områder af USA, hvor et stigende pres på lokalsamfundet har bevirket til en mistillid til Washington. Når det så er sagt, må man samtidig tage nogle forbehold og erkende, at det ikke er så sort-hvidt. At konkludere, at enhver Trump vælger passer denne beskrivelse er noget så generaliserende og vil aldrig være universel. Men de i mange tilfælde ville det være muligt at finde spor af disse karakteristika hos mange i vælgerbasen. Samtidig kan man ud fra de forskellige figurer inddraget konkludere, at Trumps vælgerbase ikke er den traditionelle republikanske vælgerbase.

4. Analyse af Trumps ”Presidential announcement speech” og af valgreklamerne Corrupt og Moving Vans

Hvordan Trump har formået at tiltrække disse vælgergrupper, er interessant at finde forklaringen på. Der vil derfor blive analyseret en tale og et antal valgvideoer, hvor fokusset vil ligge på at karakterisere Trumps evne til at appellere til vælgerkorpset. Går vi tilbage til den 16. juni 2015 annoncerede Donald Trump sit kandidatur til posten som USA’s næste

                              16
præsident for det republikanske parti.

Hertil havde republikaneren forberedt en tale, hvori han nævner de udfordringer USA står over for og årsagerne til, at han så det passende at deltage i kapløbet om præsidentposten. Dette er da også hensigten med talen, først at nævne de problemer USA oplever, og som følge deraf netop at meddele sit kandidatur for posten, da han selv mener, han er den person der kan, ”Make America Great Again.”

For først at danne et overblik over talen indsættes den i Ciceros pentagram:

Afsender: Donald Trump.

Modtager: Den amerikanske befolkning.

Sprog: Ordvalget er generelt letforståeligt, og det stilistiske niveau er lavt ift. andre taler af eks. nuværende præsident Obama.

16

Trump 2015.

Side 10

10 af 29

Omstændigheder: Omstændighederne forholder sig således, at de amerikanske primærvalg starter inden længe.

Emne: Emnet i talen vedrører valget til den næste amerikanske præsident, og hvorfor Trump stiller op.

Ved at kigge på talen, kan den virke noget uoverskuelig. I sin tale springer Donald Trump konstant mellem de emner, hvilke han berører. Der er ikke rigtig nogen struktur i talen, hvorfor det er svært at opdele teksten i bestemte afsnit og sige noget om opbygningen udover, at den er rodet. Der altså i teksten en noget så rodet komposition. Effekten med dette er, at man nemt kan blive forvirret over indholdet, og det er relevant at stille sig selv spørgsmålet, om Trump gør dette bevidst for at kritikere har svært ved nøjagtigt at pointere steder i talen, som kan bruges mod Trump.

4.1 Diskursen og argumentationen:

Hvad der går gennem hele talen er antagonismeparret os og dem. Donald Trump og den amerikanske befolkning er i denne sammenhæng ”os” og de står altså overfor ”dem” som er ledelsen i Washington, altså Obama administrationen, som iflg. Trump er årsagen til de problemer, som USA oplever. Trump forsøger i sin tale at skabe en helt bestemt diskurs, der lyder på, at USA er i krise, hvorfor den amerikanske drøm er død, og denne udvikling kan føres tilbage til Obama administrationen, der har vedtaget forfærdelige reformer i dets regeringsperiode, ”We have a disaster called the big lie: Obamacare. Obamacare… You have to be hit by a tractor, literally, a tractor, to use it, because the deductibles are so high, it’s

              17
virtually useless.”

I talen finder man nodalpunktet Obama(Obama administrationen). Dette nodalpunkt italesættes i ækvivalenskæden med ord og vendinger som: Disaster, big lie, destructive, horrible, laughable og illegal. Trumps holdning til præsidenten og de ministre omkring ham, er altså evident kritisk, siden Trump forbinder Obama administration med en række negativt ladede ord. I talen finder man også nodalpunktet Donald Trump. Dette nodalpunktet italesættes i ækvivalenskæden med ord og vendinger som: Bigger, nobody would be tougher on ISIS, stronger, can bring back our jobs, can bring back our manufacturing, can bring back our military og better. Ækvivalenskæden der samler sig omkring dette nodalpunkt er altså positivt ladede ord, eller sætninger der beskriver en positiv udvikling, og dette nodalpunkt står som en klar kontrast til nodalpunktet Obama, hvorfor Trump kommer til at fremstå som den person, der egner sig bedst til ansvaret som præsident. At de to nodalpunkter står som

17

Trump 2015.

Side 11

11 af 29 modsætninger til hinanden hænger i høj grad sammen med antagonismeparret ”os” og ”dem.”

Trumps italesættelse af ”os” og ”dem” antagonismen kan siges at være underbygget af andre retoriske virkemidler, herunder Stephen Toulmins argumentationsmodel. Kigger man på argumentationen i talen ud fra Toulmins model, vil man herfra kunne udlede ud fra alt, hvad Trump nævner, at Trumps hovedpåstand grundlæggende er, at USA er i krise.

Dem der bærer skylden for dette er regeringen i Washington og belægget for, at netop de bærer skylden, fremlægger Trump ved b.la. at nævne Obamas sundhedsreform ”Obamacare”, der iflg. Trump er en katastrofe grundet de skyhøje omkostninger, den har medført.

Hjemmelen er her, at det selvfølgelig aldrig kan være godt i nogen sammenhæng, at omkostningerne er skyhøje, og effekten er derfor, at modtageren ser sig kritisk på regeringen.

I sin argumentation anvender Trump et autoritetsargument, når han siger,

”We need a leader that wrote “The Art of the Deal^{18}.” Ved at nævne sin enormt succesfulde

bog, retfærdiggører Trump, at han bør blive præsident, da bogen beretter om Trumps rejse fra et nabolag i bydelen Queens til nu at være indehaver en skyskraber på Manhattan.

4.2 Retorik og Trump som Demagog:

Kigger man på Trumps tale med henblik på appelformer, er det tydeligt, at Trump i høj grad appellerer til modtagerne gennem patos. Trump forsøger at overbevise modtagerne ved at appellere til deres frygt, når han i talen tegner et billede af en nation i krise, ”Our country is in serious trouble. We don’t have victories anymore. We used to have victories, but we don’t have them. When was the last time anybody saw us beating, let’s say, China in a trade deal?

                                          19
They kill us. I beat China all the time. All the time.”

Og i denne krise, er det altså Donald

Trump, der kan få USA tilbage på det rigtige spor ved at fremstille sig selv som en succesfuld person. Vi har ikke sejre længere, fordi regeringen er uduelig, men jeg kan gøre noget ved det.

Effekten med dette patosladede uddrag er at frembringe en utilfredshed blandt modtagerne.

Donald Trump forsøger ikke at bruge logos for at overbevise modtagerne, men anvender patos. Han forsøger at bilde dem en række påstande ind uden at angive noget belæg, da han vil have frustrationerne frem i dem, da disse kan overskygge fornuften og rationaliteten.

I forbindelse med udtalelser som det førnævnte citat, bliver Trump ofte forbundet med, hvad

man på græsk kalder en demagog^{20}. Dengang ordet blev indført, havde ordet en mere neutral

betydning, men i dag bliver ordet associeret med en leder, der kapitaliserer på populære

18

Wikipedia. The Art of the Deal er forfatteret af Donald Trump og Tony Schwartz. Bogen blev nr. 1

på ”The New York Times Best Seller list” og fastholdte denne placering i 13 uger.
19

Time Staff 2015.

20

Drake 2015. Ordet kommer af (demos = folk + agōgos = leder) altså en leder af folket.

Side 12

12 af 29 fordomme, siger usandheder og anvender argumenter, der er mere følelsesbaseret, end de er rationelle. Og kigger man da også på citatet ovenfor, synes beskrivelsen at passe meget vel på republikaneren. At Trump kan karakterises som en demagog ser man yderligere i andre dele af talen:

And our real unemployment is anywhere from 18 to 20 percent. Don’t believe the 5.6. Don’t believe it. That’s right. A lot of people up there can’t get jobs. They can’t get jobs, because there are no jobs, because China has our jobs and Mexico has our jobs. They all have jobs.

But the real number, the real number is anywhere from 18 to 19 and maybe even 21 percent,

                                                         21
and nobody talks about it, because it’s a statistic that’s full of nonsense.

At Trump i dette tekstuddrag postulerer, at arbejdsløsheden i realiteten ikke er 5.6 pct. men faktisk befinder sig mellem 18 til 21 pct. er en usandhed. Ifølge OECD er arbejdsløsheden i

USA på nuværende tidspunkt 6.1 pct.^{22} Det kan forekomme absurd, at man støtter en person,

der rent udsagt siger falske ting, men Donald Trump er en mester i klassisk retorik, og som filosoffen og videnskabsmanden Aristoteles engang sagde, ”An emotional speaker always makes his audience feel with him, even when there is nothing in his arguments; which is why

many speakers try to overwhelm their audience by mere noise.”^{23} Præcis derfor kan Trump

slippe afsted med at sige falskheder, da han får publikum med sig, selvom det ikke er indhold i hans argumentation.

Dette er altså endnu et eksempel på, at Trump kan karakteriseres som en demagog. Trump er imidlertid ikke alene om at sige usandheder og appellere til det følelsesmæssige. Den verdens berømte politolog, Francis Fukuyama fortæller, at Vesten er trådt ind i en ny politisk epoke,

                                              24
en epoke der går under navnet det postfaktuelle samfund.

Det der karakteriserer denne tid,

                                                                      25
er, at sandheden er blevet relativ og fakta spiller en væsentlig mindre rolle end tidligere.

Af begivenheder udover Trump kan Brexit og helt generelt højrefløjens fremmarch over hele Europa nævnes. Disse vidner om, hvordan vrede vælgere ukritisk godtager populistiske politikeres løfter om lette løsninger på komplekse problemer.

4.3 Stilistik:

Udover at der i uddraget er faktuelle usandheder, indeholder uddraget også hyperbler. Når Trump siger, ”They can’t get jobs, because there are no jobs, because China has our jobs and

21

Trump 2015.

22

OECD. 2014

23

Romm 2016.

24

Bennike 2016. ”Fukuyama: Vesten er trådt ind i en helt ny politisk epoke. Og det er forfærdeligt.”

25

Bennike 2016. ”Det, mange kalder ’det postfaktuelle samfund’, kunne lige så godt kaldes demokrati.”

Side 13

13 af 29

Mexico has our jobs. They all have jobs.” er det selvfølgelig en overdrivelse. At postulere, at der ikke er nogen jobs i USA og at alle i Mexico og Kina har et job, er at overdrive. Også i dette eksempel ser man, hvordan Trump endnu en gang forsøger at appellere til vælgerne gennem patos. Vælgerne skal således sidde men en følelse af, at de bliver berøvet. Trump postulerer en masse, men fremlægger intet bevis for udviklingen han beskriver. Der er således et stort fravær af logos, da der ikke er nogen logik i Trumps argumentation. På trods, at Trump i dette uddrag overdriver stort, når han skal redegøre for USA’s tilstand, har det iflg.

Amerikansk forfatter, fysiker og klima ekspert Dr. Joseph J. Romm ingen effekt, når man pointerer disse overdrivelser blandt Trumps vælgerbase. Det får faktisk den stik modsatte effekt. Trumps udtalelser når ind til deres følelser og forfører dem, og som Dr. Joseph J.

Romm selv siger det, ”They are angry, and he’s showing that he is angry too — which is vastly more effective communications than the bland assertions by the professional politicians

                                            26
that they “understand” there is a lot of anger out there.”

Fra Hochschilds interviews med adskillelige subjekter i redegørelsen, ved man, at Trumps vælgere er trætte af ledelsen i Washington, og Trump får da også derfor appelleret til dem ved sin brug af det stilistiske virkemiddel hyperbel, hvor han overdriver situationen på det amerikanske arbejdsmarked.

Denne skeptisk mod Washington blandt Trumps vælgere, tager Trump også forbehold for senere i talen, hvor Trump udtaler følgende, ”I would build a great wall, and nobody builds walls better than me, believe me, and I’ll build them very inexpensively, I will build a great,

great wall on our southern border. And I will have Mexico pay for that wall.”^{27} I artiklen fra

”The New York Times” fremgik det, at en stor del af Trumps vælgerbase består af folk med hvid etnicitet, og fra Hochschilds analyse ved man, at de fulgte personer føler sig overset, og de er utilfredse, da de er af den overbevisning, at minoriteterne modtager særbehandling fra Obama administrationen. Denne utilfreds imødekommer Trump, da han lover at bygge en mur langs den amerikansk-mexicanske grænse, der skal forhindre den illegale indvandring, og Trump får derfor appelleret til vælgerbasen i dette uddrag.

Af andre virkemidler som Trump anvender, når han skal henvende sig til vælgerne, kan også billedsprog nævnes. I den første præsidentdebat mellem Donald Trump og Hillary Clinton

                                                                          28
udtalte Trump således,”Because they're using our country as a piggy bank to rebuild China.”

26

Romm 2016.

27

Trump 2015.

28

Blake 2016.

Side 14

14 af 29

USA bliver her sammenlignet med en sparegris, som kineserne udnytter til at kunne genopbygge deres land. At Trump beskriver USA som en sparegris, giver konnotationer til børn, da man forbinder en sparegris som en ejendel blandt børn. USA kommer i denne forbindelse til at fremstå som et land, der bestående af hjælpeløse børn, der blot kan se til, mens Kina udnytter landets ressourcer. Altså kan Trump vha. dette billedsprog virkelig få udstillet situationen i USA, som iflg. ham selv er særdeles håbløs.

Det karakteristiske ved Trumps tale, er, at den befinder sig på et lavt stilistisk niveau. Et

                                           29
eksempel herpå er talesprog i form af, ”because boy.”

Denne sætning udtrykker et uformelt sprog, som man normalvis ikke ville forvente at finde i en tale. Uformelt sprog som dette står i skarp kontrast til taler afholdt af nuværende præsident Obama, der i sine taler har et velskrevet sprog, hvorfor det kan karakteriseres som formlet, og hvor der ofte indgår

                 30
historiske referencer. Ved at kigge på de sammenligninger, hvilke Trump laver, vidner disse

om, at talens sprog skal være let forståeligt. Eksempler herpå er, når Trump sammenligninger de amerikanske ledere med de kinesiske ledere. Hertil siger republikaneren, ”But their leaders are much smarter than our leaders, and we can’t sustain ourself with that. There’s too much— it’s like— it’s like take the New England Patriots and Tom Brady and have them play your

                                                                        31
high school football team. That’s the difference between China’s leaders and our leaders.”

Trump afbilder her sin modstandsgruppe, hvilket er Obama administrationen i Washington, som et High School fodboldhold, der skal møde et top professionelt hold i form af New England Patriots, altså de kinesiske ledere. At Obama administrationen i denne sammenligning beskrives som et High School fodboldhold giver konnotationer blandt modtagerne om, at regeringen i Washington er håbløs ift. den kinesiske, og Trump for derfor afbildet sin modstander som værende svag. Også sker det sammenligningen, at Donald Trump tydeliggører noget abstrakt, som en lavt udannet muligvis ville have svært ved at forstå, ved at give en mere konkret sammenligning, hvor han benytter sig af noget så velkendt i USA som amerikansk fodbold. Derfor kommer forskellen på de amerikanske og de kinesiske ledere så klart ud, at selv folk der ikke har været længe under uddannelse, kan se problematikken. Fra redegørelsen ved man, at Trumps vælgere generelt set ikke har taget lange uddannelser.

Derfor kan det antages, at de heller ikke besidder megen viden om de amerikanske ledere og da heller ikke de kinesiske ledere. Derfor fremmer det deres forståelse, at Trump laver denne sammenligning, og Trump får da derfor også appelleret til sit vælgerkorps.

29

Trump 2015

30

Office of the press secretary. 2013. ”The patriots of 1776” – historisk reference til

uafhængighedskrigen.
31

Trump 2015.

Side 15

15 af 29

At talen befinder sig på et lavt stilistisk niveau, giver et indtryk af, at talen ikke er gennemarbejdet ordentlig, og dette må vel være en ulempe. Men kigger man tilbage på redegørelsen fremgik det af de kvantitative data, at mængden af kulturel kapital ikke var besynderlig stor blandt Trumps vælgerbase. At talen er på et lavere stilistisk niveau kan siges at være til fordel for Trump, da det modtages bedre blandt vælgerbasen. Trump appellerer derved bedre til vælgerkorpset, da talen italesætter USA’s udfordringer i et let forståeligt sprog, der ikke er præget af et formelt sprog på højt stilistisk plan. Det må derfor siges, at Trump evne til at appellere til vælgerbasen er god, da han med sin kritik af ledelsen i Washington tager sine forbehold i talen ved at sørge for det lavere stilistiske niveau.

Udover at få appelleret til den lavere uddannede del af vælgerkorpset, får Trump i sin tale også appelleret til de andre grupper af sin vælgerbase, når han f.eks. siger, ”I will be the greatest jobs president that God ever created. I tell you that. I’ll bring back our jobs from China, from Mexico, from Japan, from so many places. I’ll bring back our jobs, and I’ll bring

back our money.”^{32} Tager man nemlig udgangspunkt i Hochschilds sociologiske analyse i

redegørelsen, ved man, at Trumps vælgere lever under dårlige sociale forhold, hvor de oplever hvordan naboerne omkring dem oplever stort pres på deres arbejde. Og dette kommer Trumps også til livs i denne del af talen, hvor han lover at bringe arbejdspladser tilbage til landet. I dette afsnit benytter Trump sig af en anafor, da han systematisk indleder sætningerne med ”I’ll bring back.” Virkningen med dette stilistiske virkemiddel er således, at modtageren lettere huskere, hvad der bliver sagt. I denne kontekst er et godt virkemiddel for Trump, da vælgerne nu er mere tilbøjelige til at huske, at Trump vil bringe arbejdspladser og penge tilbage fra udlandet.

4.4 Valgreklamer:

                       33
I valgreklamen ”Corruption” der blev lanceret den 2. november 2016, og som er betalt af

den nationale republikanske komite, og produceret af Donald J. Trump for president, fremgår det tydeligt, hvordan Trump afbilder sin modstander Hillary Clinton. Hensigten med valgreklamen er således at informere modtageren omkring, hvor korrupt en person Hillary Clinton er. I videoen berettes der omkring, hvordan Clinton familien er gået fra at være uden penge til at besidde flere hundrede millioner pga. store beløber, der er blevet tilført til ”the Clinton Foundation.” I denne sammenhæng sættes Hillary Clinton i forbindelse med kriminelle, diktatorer og nationer der hader USA. I denne forbindelse opbygges der et

32

Trump 2015.

33

Trump. 2016. Corruption.

Side 16

16 af 29 semantisk skema, hvor navnet Hillary Clinton bliver konnoteret med: Criminals, dictators, countries that hate America decades of lies and scandal corruption. Hillary Clinton bliver derved konnoteret med en skurk, Trump afbildning af Hillary Clinton på denne måde, efterlader et indtryk blandt modtagerne om, at Hillary Clinton er en utrolig utroværdig person, hvorfor de bør stemme på Trump.

Ligeledes forholder det sig i en anden valgreklame ”Moving Vans”^{34} fra 5. november 2016,

hvor der endnu en gang bliver afbildet et negativ billede af Trumps modstander Hillary Clinton. Allerede i introen af valgreklamen får seeren et indtryk af, at Hillary Clinton er en useriøs præsidentkandidat. Hvad der ligger til grund for dette, er introen, der er lavet på samme vis som den populære tegneserie ”The Simpsons.” Overskriften er nu erstattet med titlen ”The Clintons” i stedet. Tegneserien er forbundet med komisk, men også useriøst indhold. Når seeren derfor ser overskriften ”The Clintons” i introen, samt alle elementerne fra introen til ”The Simpsons” er det naturligt, at seeren konnoterer Hillary Clinton med serien.

Hillary Clinton kommer på denne måde til at fremstå som en useriøs præsidentkandidat, der faktisk har mere tilfælles med en tegneserie, end hun har med det Hvide Hus.

Også i denne valgreklame opbygges der et semantisk skema ved Trumps brug af ordet ”Clinton baggage.” Dette ord bliver i videoen bliver sat i sammenhæng med ord og vendinger som: Decades of scandals, conflict-of-interest trucks, an on going FBI investigation. Begrebet

“Clinton baggage” bliver dermed konnoteret med en række negative episoder, hvilket endnu en gang efterlader et indtryk blandt seerne om, at Hillary Clinton er en utrolig utroværdig person, hvorfor de bør stemme på Trump.

4.5 Delkonklusion:

Skal man ud fra udvalgte materiale konkludere noget, kan det siges, at Trumps evner i at appellere til vælgerkorpset er hensigtsfuld. Med henblik på informationerne opgivet i redegørelsen, og måden hvorpå Trump i det udvalgte materiale tager sine hensyn, kan det konkluderes, at Trumps evne til nå ud til de utilfredsheder, hvilke hans vælgere indehaver, er hensigtsmæssig. I talen ser man, hvordan Trump formår at appellere til de vælgere, der lider under dårlige sociale forhold, og endvidere giver Trump i talen også Obama administrationen stor kritik, hvorfor han også får appelleret til de dele af vælgerkorpset, der er utilfredse med præsident Obama. Dette gør han især ved at afbilde sine modstandere på en helt specifik måde, som det bliver demonstreret i talen og i særdeleshed de to valgreklamer, som skal frembringe nogle bestemte konnotationer blandt modtagerne.

34

Trump. 2016. Moving Vans.

Side 17

17 af 29

Alt dette gør Trump i letforståeligt sprog, hvor han anvender retoriske samt stilistiske virkemidler. Dette fremmer dermed forståelsen for de kortere uddannede vælgere af vælgerbasen, og Trump tager derfor også hensyn til denne del. Med udgangspunkt i det analyserede materiale, er der imidlertid et fravær af elementer, der appellerer til de økonomiske forhold i vælgerbasen. Trump har således et større fokus på andre elementer end de økonomiske i dette konkrete materiale. Men i andet materiale herunder valgreklamen

”Two Americas: Economy”^{35} får Trump imidlertid appelleret til de økonomiske forhold

blandt vælgerbasen i løfter som, ”In Donald Trump's America, working families get tax relief.” Selvom dette ikke kommer til udtryk i det udvalgte materiale, kan det alligevel konkluderes, at Trumps evne til at appellere til vælgerbasen er hensigtsmæssig.

35

Trump 2016. Two Americas: Economy

Side 18

18 af 29

5. Hvad ligger der til grund for Trumps succes?

I sin tale fra analysen italesætter Trump en række alvorlige problemer, som han mener USA står overfor. I denne sammenhæng påpeger han, at tilstanden i USA er blevet så kritisk, at den amerikanske drøm er død. Dette giver anledning til at diskutere, hvorvidt Trumps succes skyldes, at drømmen er bristet, og hvilke andre faktorer, der kan have relevans.

5.1 Den amerikanske drøm:

Begrebet den amerikanske drøm, er idéen om, at uanset om man er udenlandsk arbejder eller søn af en guvernør, har man ret til en retfærdig start. Uanset hvilken baggrund man end måtte have fortjener man en retfærdig start. Dette er noget af det mest fundamentale i den amerikanske drøm. Dette betyder, at alle menneskers udgangspunkt bør være det samme, men ikke at forveksle med at alle skal være lige i slutningen. Det er idéen om, at forældrenes baggrunde ikke bør have nogen indflydelse på det resultat, man opnår og det var således

                                                                      36
muligt for mange børn fra fattige kår gennem hårdt arbejde og viljekraft at opnå succes.

Dette er den amerikanske politolog og professor Robert Putnams definition af den amerikanske drøm.

Men situationen er således, at denne drøm er under pres, mener Robert Putnam. Robert Putnam fornemmer, hvordan USA er ved at udvikle sig til et samfund, hvor man befinder sig i permanente sociale klasser, hvor den klasse man tilhører afgøres af, hvilken klasse ens forældre tilhører. Denne udvikling er således fundamentalt i kontrast med idealet om den amerikanske drøm, da denne foreskriver, at alle har samme muligheder, og at man ved hårdt arbejde kan bevæge sig opad.

Det bliver således svært for folk fra lavere klasser, at kunne bryde op med den sociale arv.

Fremtidige generationer i arbejderklassen kommer derfor ikke til at få det bedre end den nutidige og grundet den udvikling, som Putnam beskriver, vidner det om, at den sociale mobilitet i USA er lav. At den sociale mobilitet er lav betyder, at det svært at bevæge sig

                                         37
mellem forskellige positioner i samfundsstrukturen.

Putnam forklarer, hvordan mellemrummet mellem rig og fattig i USA er stigende, hvorfor man snakker om, at middelklassen i USA er ved at forsvinde. Og kigger man på figur 4 under bilagene, kan man illustrativt se, hvad Putnam mener. Med en Gini koefficient på næsten 0.4 er USA, af de udvalgte lande, det andet mest ulige land. Og en udvikling som denne giver naturligvis anledning til bekymring blandt befolkningen. Fra analysedelen så man, hvordan Trump kunne formå at drage nytte af denne bekymring. I særdeleshed Trumps motto ”Make

36

Brøndum 2016.

37

Hansen: ”Social mobilitet.”

Side 19

19 af 29

America Great Again.” kan formodes at være faldet i god jord hos de vælgere, der er bekymret for den udvikling, som Putnam beretter om.

Denne bekymring ser man i praksis i artiklen ”Why did people vote for Trump? Voters

       38
explain,” hvor 58-årige Nate der er bosat i staten Pennsylvania interviewes. Førhen

arbejdede Nate for føderal regeringen i Washington, men han er nu pensioneret. Nate fortæller selv, at han var demokrat i hele 39 år, men besluttede sig for ved valget at afgive sin stemme til Trump. Grunden til det forklarer Nate, er fordi, at han ønsker et bedre USA for sine børn og børnebørn. Kigger man tilbage på analysedelen, kan man se, at Nate siger mange af de samme ting, som Trumps tale indeholder. Heriblandt at Obama har været en dårlig præsident og sundhedsreformen ”Obamacare” er en fiasko. Man fornemmer ud fra interviewet, at Nate deler Putnams tese om, at den amerikanske drøm er under pres, da Nate føler sig tiltrukket af Trumps politik. For traditionelt set har en arbejderklasse person som Nate og andre arbejderklassevælgere, der er lokaliseret i rustbæltstaterne, stemt demokratisk

med henblik på Michigan modellen.^{39}

Men man så i valget, hvordan en ellers traditionel demokrat stat Michigan, og hvordan de vigtigste folkerige rustbælte svingstater herunder Pennsylvania og Ohio faktisk blev vundet af

Trump.^{40} Man kan derfor diskutere, om den anerkendte vælgeradfærdsmodel ”The Michigan
Model”^{41} er blevet en teori, der hører fortiden til. Med udgangspunkt i Michigan modellen er

partivalget generelt stabilt. Individets valg af parti udgøres af en række sociale indflydelser, hvor der især fokuseres på forældre, familiemedlemmer og hvilken social klasse, man tilhører.

Med andre ord ville en traditionel arbejder i Pennsylvania stemme demokraterne grundet den sociale klasse, personen tilhører. Dette var imidlertid ikke tilfældet ved valget, hvor en vælger som Nate, der ellers har været demokratisk kernevælger, skiftede standpunkt. Fra redegørelsen fremgik det såmænd også, at Trump havde vundet en masse vælgere fra de lavere indkomstgrupper, hvori arbejderklassen indgår. Teorien i Michigan modellen om, at partivalget er stabilt holdt altså ikke stik ved valget.

Det giver derfor god mening at udlede, at Trumps politik må have slået igennem i disse stater.

Hans gode evne til at appellere til vælgerbasen, som der blev karakteriseret for i talen, må man formode at have virket. Der er altså i allerhøjeste grad belæg for, at en igangværende bristning af den amerikanske drøm, kan være årsag til den succes, Trump har opnået ved valget.

38

Fishwick og Guardian læsere 2016.

39

Wikipedia. ”Michigan Model.”

40

The New York Times 2016.

Side 20

20 af 29

5.2 Identitetspolitik og Honneths anerkendelsesteori:

Men hvad der også kan være baggrunden for Trumps succes, er den brede utilfredshed mod Washington, der befinder sig blandt vælgerne. Fra Hochschilds sociologiske analyse i redegørelsen, blev der fundet frem til, at der blandt mange af vælgerne befandt sig en utilfreds med regeringen i Washington. De subjekter, som Hochschilds undersøgte fra redegørelsen følte, at de blev overset af regeringen. De havde således den overbevisning, at minoriteterne fik særbehandling fra Washington. For disse personer var Obama ”deres” præsident ikke ”vores.” Subjekterne føler således, at der under Obama er blevet praktiseret en identitetspolitik, hvor minoriteterne har modtaget særbehandling fra regeringen. Grundet denne opfattelse omkring, at der er blevet taget specielle hensyn til minoriteterne har subjekterne derfor under Obamas regeringsperiode følt sig overset og der florerer blandt dem en bestræbelse på at opnå anerkendelse fra Washington. Denne bestræbelse på anerkendelse giver naturligvis anledning til utilfredshed blandt vælgerne og kigger man på sociologen Axel Honneths anerkendelsesteori, er grundtanken i denne teori, at det enkelte individ ikke kan

                                       42
udvikle en personlig identitet uden anerkendelse. Ordet anerkendelse betyder værdsættelse

af andre personers individualitet. Og uden anerkendelse kan mennesket iflg. Honneth ikke udvikle sig fuldt ud. Kigger man f.eks. på et klasselokale, er det vigtigt, at læreren er åben overfor eleverne. Læreren bliver nødt til at etablere og vedligeholde en interesse for elevernes værdier og tanker, selvom disse måtte være i uoverensstemmelse med de værdier og tanker,

man selv har.^{43}

Tager man udgangspunkt i dette eksempel og placerer det i denne kontekst, så vil det altså være regeringen, der er læreren, og subjekterne der er eleverne. Fra redegørelsen ved man, at subjekterne føler, at regeringen ikke har været åbne over for dem. De føler således, at regeringen ikke værdsætter deres individualitet. De anser dette som en krænkelse af deres personlige selvintegritet og selvværdsfølelse. Dette kan meget vel føre til vrede og en uretfærdighedsfølelse.

I forbindelse med sin anerkendelsesteori operer Honneth med de tre begreber: Privatsfæren, den retslige sfære og den solidariske sfære. Honneth stiller en opfyldelse af disse tre kriterier som opskriften på det gode liv. Altså at man opnår anerkendelse indenfor alle de respektive sfærer. Ift. denne situation er det foregået indenfor, hvad Honneth kalder solidariske sfære.

Den solidariske sfære omhandler den anerkendelse, man som individ modtager gennem fællesskabet og samfundslivet. Honneth påpeger, at hvis anerkendelsen indenfor denne sfære

42

EMU Danmarks læringsportal

43

EMU Danmarks læringsportal

Side 21

21 af 29 udebliver, selvom et givent individ opfatter anerkendelsen som fortjent, vil der som følge

                          44
heraf opstå en krænkelsesfølelse. Dette har således konsekvenser for den individuelle

               45
selvværdsættelse. Det giver derfor god mening at sætte Honneths anerkendelsesteori i

forbindelse med de opfattelser, de subjekter i redegørelsen har. Ud fra Honneths teori kan det formodes, at disse subjekters selvværdsættelse har lidt skade under Obama. De tre kriterier Honneth opstiller bliver dermed ikke opfyldt, og individerne kan derved ikke opnå det gode liv. Denne forestilling om mangel på anerkendelse blandt flere vælgere kan meget vel have givet anledning til den succes, Trump har opnået. Dette understøttes endvidere af, at man i Trumps tale fra analysedelen så, hvordan Trump gav stor kritik af præsident Obama, hvor han vha. billedsprog fremstillede Obama som et barn. Tager man samtidig i betragtning, at Trumps taleevner i analysen blev karakteriseret som gode til at appellere til sine vælgere, vidner alle disse omstændigheder om, at Trump derigennem meget sandsynligt kan have opnået sin succes.

5.3 Modstanderen Hillary Clinton:

Dertil kan årsagen til Trump succes også være at finde et helt andet sted end hos kandidaten

                                                                  46
selv. I artiklen ”Trump won because college-educated Americans are out of touch”

tilkendegiver assistent professor Charles C. Camosy, at mange hvide vælgere faktisk ikke brød sig om Trump, men alligevel besluttede sig for at stemme på ham. Årsagen til dette var således at alternativet til Trump, hvilket var demokraten Hillary Clinton, var endnu mindre ønsket blandt disse vælgere. Og i gruppen af disse vælgere, der var skeptiske over for både Trump og Clinton, der modtog Trump dobbelt så mange stemmer som Clinton.

Det var for Hillary Clintons vedkommende ikke en fordel, at hun har mange års erfaring indenfor det politiske spektrum, da mange vælgerne ønsker forandring. Som Charles C.

Camosy fortæller, ”Votes for Trump seemed to signal a rejection of the norms and values for

which Clinton stood more than an outright embrace of Trump.”^{47}

Udover at være repræsentant for det gamle system, er Clinton i sin tid i det politiske system flere gange blevet sat i forbindelser med skandaler. Heraf er den måske mest velkendte den FBI undersøgelse af hendes private e-mail server, da hun arbejdede som amerikansk udenrigsminister. Selv samme sag dukkede op igen senere, da der fra FBI blev opdaget yderligere bunker e-mails. Denne skandale har Trump udnyttet. Kigger man tilbage på, at der i analysedelen blev fundet frem til, at Trump i sine valgvideoer lagde et stort fokus på denne skandale omkring FBI’s undersøgelse af kandidaten, hvor han opbyggede semantiske

44

Juul, Elm og Larsen 2016: s. 199

45

EMU Danmarks læringsportal

46

Camos 2016.

47

Camos 2016.

Side 22

22 af 29 skemaer, der konnoterede navnet ”Clinton” med negative vendinger, er det meget muligt, at i hvert fald en del af Trumps succes ligger i, at hans modstander var Hillary Clinton.

5.4 Delkonklusion:

Der er altså en del at tage hensyn til, når man skal diskutere baggrunden for Trumps succes.

Konkluderende om hvorvidt Trumps succes skyldes, at den amerikanske drøm er bristet, virker sandsynligt. Man hører Putnam berette om en udvikling i USA, hvor det ikke nødvendigvis længere er muligt at skabe sin egen succes, da man er bundet af den sociale klasse, man er født ind i. Det faktum, at det gennem hårdt arbejde er blevet sværere at skabe sin egen succes, vidner om en udvikling, der i fuldkommen modstrid med den amerikanske drøm, hvorfor at en populist som Trump med det enkelte budskab ”Make America Great Again” har kunne opnå succes. Dertil har andre faktorer som modparten Hillary Clintons upopularitet og den overbevisning blandt Trumps vælgere om, at der under Obama er blevet ført en identitetspolitik formodentlig også bidraget til Trumps succes.

Side 23

23 af 29

6. Konklusion:

Der er i dette projekt blevet givet læseren en forståelse for, hvorfor Donald Trump sejrede ved valget. I forbindelse med dette blev der i redegørelsen fundet frem til, at Donald Trump havde vundet mange hvide arbejderklassevælgere fra demokraterne, som traditionelt set har hældt meget mod demokraterne. Hvordan Trump tiltrak disse vælgere blev der fundet frem til analysen, hvor Trump gennem sine talevner har kunnet formå at appellere hensigtsmæssigt til disse vælgere gennem et simpelt og letforståeligt sprog. Han har i denne sammenhæng været meget optaget af at fremstille USA i en særdeles håbløs tilværelse, men har samtidig givet anledning til håb i sin fremstilling af sig selv og i sit velkendte motto ”Make America Great Again.” Han har med sit fokus på at appellere til det følelsesmæssige fremfor det rationelle været særdeles succesfuld. Hvordan Trump har været succesfuld med dette fokus, kommer til udtryk i diskussionen, hvor Robert Putnam med sin tese om, at fundamentet i den amerikanske drøm er ved at forsvinde, giver anledning til bekymring. Denne bekymring ser man hos den pensionerede arbejder Nate, der i sit valg om at stemme Trump således gør oprør med sine 39 års støtte af demokraterne, hvilket efterlader en underen om, hvorledes vælgeradfærdsmodellen ”Michigan Model” fremadrettet stadig vil blive benyttet i forbindelse med valg i USA. Helt kortfattet kan det konkluderes, at Trumps valgsejr er en blanding af de store vælgervandringer, der er forekommet siden det forrige valg, vælgervandringer som er sket hovedsageligt på baggrund af Trumps hensigtsmæssige taleevner og en bristende amerikansk drøm.

Side 24

24 af 29

7. Bilag:

Figur 1.^{48}

Figur 2. (Begge billeder indgår som en samlet figur, der skal demonstrere udviklingen

fra valget i år 2012 til valget i år 2016)^{49}

Billedet er fra valget i 2012.

Billede er fra valget i 2016.

Figur 3.^{50}

Figur 4.^{51}

48

Lai, K.K. Rebecca m.fl. Parlapiano, Alicia. White, Jeremy. Yourish, Karen. 2016.

49

Huang, Jon m.fl. Jacoby, Samuel. Strickland, Michael. Lai, K.K. Rebecca. 2016. (Der sket en ændring i de variable, hvor at 2012 kategorierne ”No high school diploma” og ”High school graduate”

i 2016 er blevet slået sammen til kategorien ”High school or less.”
50

Lai, K.K. Rebecca m.fl. Parlapiano, Alicia. White, Jeremy. Yourish, Karen. 2016.

51

OECD. 2013

Side 25

25 af 29

8. Litteraturliste:

Bøger:

Brøndum, Peter. Rasmussen, Annegrethe. 2012. USA’s udfordringer. København: Columbus.

Juul, Søren m.fl. Kristensen, Jytte. Larsen, Jørgen Elm. 2016. Sociologibogen. København:

Columbus.

Thorndal, Morten Hansen. 2008. Sociologi ABC. København: Columbus.

Internetsider:

Kvalitative internetartikler:

Bennike, Christian. 2016. ”Det, mange kalder ’det postfaktuelle samfund’, kunne lige så godt kaldes demokrati.” Information

https://www.information.dk/kultur/2016/09/kalder-postfaktuelle-samfund-lige-saa-godt-

kaldes-demokrati

Bennike, Christian. 2016. ”Fukuyama: Vesten er trådt ind i en helt ny politisk epoke. Og det er forfærdeligt.” Information.

https://www.information.dk/kultur/2016/09/fukuyama-vesten-traadt-helt-ny-politisk-epoke-

forfaerdeligt?rel

Camos, Charles. 2016. ”Trump won because college-educated Americans are out of touch.”

The Washington Post.

https://www.washingtonpost.com/posteverything/wp/2016/11/09/trump-won-because-
college-educated-americans-are-out-of-touch/?utm_term=.dd955b93096b

Chalabi, Mona. 2016. ”Why Trump v Clinton will be an unpopularity contest.” The

Guardian. https://www.theguardian.com/us-news/2016/may/04/donald-trump-hillary-clinton-

general-election-analysis

Drake, Jonathan. 2015. ”The rhetorical brilliance of Trump the demagogue.” The

Conversation.

http://theconversation.com/the-rhetorical-brilliance-of-trump-the-demagogue-51984

Fishwick, Carmen og Guardian læsere. 2016. ”Why did people vote for Donald Trump?

Voters explain.” The Guardian.

https://www.theguardian.com/us-news/2016/nov/09/why-did-people-vote-for-donald-trump-

us-voters-explain

Romm, Joseph. 2016. ”Donald Trump May Sound Like A Clown, But He Is A Rhetoric Pro Like Cicero.” ThinkProgress.

https://thinkprogress.org/donald-trump-may-sound-like-a-clown-but-he-is-a-rhetoric-pro-like-

cicero-ac40fd1cda79#.ft5syj38h

Smith, David. 2016. ”How Trump won the election: volatility and a common touch.” The Guardian.

https://www.theguardian.com/us-news/2016/nov/09/how-did-donald-trump-win-analysis

Wallace-Wells, Benjamin. 2016. “ARLIE RUSSELL HOCHSCHILD’S VIEW OF SMALL-

TOWN DECAY AND SUPPORT FOR TRUMP.” The New Yorker.

Side 26

26 af 29

http://www.newyorker.com/news/benjamin-wallace-wells/arlie-russell-hochschilds-view-of-

small-town-decay-and-support-for-trump

Kvantitative internetartikler og data:

Huang, Jon m.fl. Jacoby, Samuel. Strickland, Michael. Lai, K.K. Rebecca. 2016. ” Election

2016: Exit Polls.” New York Times.

http://www.nytimes.com/interactive/2016/11/08/us/politics/election-exit-polls.html?_r=1

Lai, K.K. Rebecca m.fl. Parlapiano, Alicia. White, Jeremy. Yourish, Karen. 2016. ”How Trump Won the Election According to Exit Polls.” New York Times.

http://www.nytimes.com/interactive/2016/11/08/us/elections/exit-poll-analysis.html

OECD. 2013. ”Income inequality.” OECD.

https://data.oecd.org/inequality/income-inequality.htm

OECD. 2014. ”Unemployment rate.” OECD.

https://data.oecd.org/unemp/unemployment-rate.htm

The New York Times. 2016. ”Presidential Election Results: Donald J. Trump Wins.” The New York Times.

http://www.nytimes.com/elections/results/president

The New York Times. 2016. ”Latest Election Polls 2016.” The New York Times.

http://www.nytimes.com/interactive/2016/us/elections/polls.html

Ordbøger og Encyklopædier:

EMU Danmarks læringsportal. ”Anerkendelse fra et teoretisk perspektiv.”

Undervisningsministeriet.

http://www.emu.dk/modul/anerkendelse-fra-et-teoretisk-perspektiv

Hansen, Erik Jørgen. ”Social mobilitet.” Den Store Danske.

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/social_mobilitet

Ordnet.dk

http://ordnet.dk - brugt til at slå diverse begreber op.

Redaktionen. ”Kausalitet.” Den Store Danske.

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagud
tryk/kausalitet

Wikipedia. ”Identity politics.” Wikipedia.

https://en.wikipedia.org/wiki/Identity_politics

Wikipedia. ”Michigan Model.” Wikipedia.

https://en.wikipedia.org/wiki/Michigan_Model

Wikipedia. ”Trump: The Art of the Deal.” Wikipedia.

https://en.wikipedia.org/wiki/Trump:_The_Art_of_the_Deal

Talen, udtalelser fra Donald Trump og eksempel fra Obamas tale:

BBC. 2016. ”Donald Trump makes offensive comments about women.” BBC.

Side 27

27 af 29

http://www.bbc.com/news/world-

Blake, Aaron. 2016. ”The first Trump-Clinton presidential debate transcript, annotated.” The Washington Post.

https://www.washingtonpost.com/news/the-fix/wp/2016/09/26/the-first-trump-clinton-
presidential-debate-transcript-annotated/?utm_term=.a78ce5884c34

Obama, Barack. 2013. ”Inaugural Address by President Barack Obama.” The White House.

https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2013/01/21/inaugural-address-president-barack-

obama

Trump, Donald. 2015. ” DONALD J. TRUMP STATEMENT ON PREVENTING MUSLIM

IMMIGRATION.” Donaldjtrump.

https://www.donaldjtrump.com/press-releases/donald-j.-trump-statement-on-preventing-

muslim-immigration

Trump, Donald. 2015. ”Here’s Donald Trump’s Presidential Announcement Speech.” Time.

http://time.com/3923128/donald-trump-announcement-speech/

Videoer og valgvideoer:

Brøndum, Peter. 2016. Robert Putnam: Den amerikanske drøm. Video.

http://forlagetcolumbus.dk/boeger/international-politik/usas-udfordringer/2-udgave/interview-
film/kapitel-4/

Trump, Donald. 2016. Corruption. Video.

https://newrepublic.com/political-ad-database/donald-trump-
corruption/MTEvMi8xNjpDb3JydXB0aW9u

Trump, Donald. 2016. Moving Vans. Video.

https://newrepublic.com/political-ad-database/donald-trump-moving-
vans/MTEvNS8xNjpNb3ZpbmcgVmFucw

Trump, Donald. 2016. Two Americas: Economy. Video.

https://newrepublic.com/political-ad-database/donald-trump-two-americas-
economy/OC8yOS8xNjpUd28gQW1lcmljYXM6IEVjb25vbXk