SRP om Finanskrisen i USA i Samfundsfag A og Engelsk A

Side 1

[navn fjernet] 3. K

STX 3.g

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 1 af 25

Abstract

This paper examines the impact of the financial crisis on the American economy, and the political initiatives that have been used to break the developing crisis. Through analysis of two of Obama’s presidential speeches, I have concluded on what macroeconomic model he is using, and discussed its strengths and weaknesses.

The study indicated that president Obama is using methods loyal to the Keynesianistic model, which means, that as long as there is an economic crisis, the Americans will be witnessing a far more expansive fiscal and monetary policy than typically. Also there will be a stricter financial regulative system.

The study concluded that the economic impact of the expansive policy is very uncertain, but there are no radically different sensible alternatives. The financial regulations, on the other hand, will definitely have a positive impact.

Side 2

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 2 af 25

Indhold

Abstract ............................................................................................................................................................. 1 Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise ....................................................................................... 3 Sub-prime krisen der udviklede sig ............................................................................................................... 3 Den efterfølgende økonomiske krise ............................................................................................................ 5 Obama’s taler .................................................................................................................................................... 6 Stimulus Speech................................................................................................................................................. 7 Wall Street Financial Rescue ........................................................................................................................... 11 De skyldige ................................................................................................................................................... 12 Planen for fremtiden ................................................................................................................................... 13 Har Obama valgt den rette strategi? ............................................................................................................... 15 Offentlige Investeringer og hjælpepakker ................................................................................................... 15 CBO’s bud på fremtiden .............................................................................................................................. 16 Republikanerne og monetarister................................................................................................................. 18 Regulativer ................................................................................................................................................... 19 Konklusion ....................................................................................................................................................... 21 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 22 Bøger ........................................................................................................................................................... 22 Internetadresser .......................................................................................................................................... 22 Avisartikler ................................................................................................................................................... 25

Side 3

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 3 af 25

Indledning

USA har i flere hundrede år været et symbol på frihed og muligheder, ikke mindst de økonomiske. Landet har stået som foregangsland for kapitalismen og den frie markedsøkonomi i årtier og har altid været kendetegnet som mulighedernes land. Mange mener, at dette har været grobunden for det faktum, at landet i dag har verdens største økonomi.

Men i sommeren 2007 oplevede den amerikanske økonomi de første tegn på den værste krise i nyere tid, og amerikanerne måtte stå vidne til adskillige historiske finansielle virksomheders konkurser og delvise nationaliseringer. I 2008 stod det så klart, at landet befandt sig i en dyb økonomisk krise med stigende arbejdsløshed og negativ økonomisk vækst, og ikke mindst en enorm statsgæld.

Men hvordan opstod krisen egentligt og hvilke konsekvenser har den? Har præsident Obama en politisk dagsorden på finans- og økonomiområdet, der er i stand til at redde økonomien? Hvilke politiske handlinger tages der i brug og kan der findes svagheder og styrker ved præsident Obama’s økonomiske politik og redningspakker.

Jeg vil i følgende opgave redegøre for finanskrisens i USA og dens opståen samt den efterfølgende økonomiske krise. Herefter vil opgaven rette fokus mod to af præsident Obama’s taler, omhandlende krisen, og en engelskfaglig analyse vil inddrages. Afsluttende vil der indgå en vurdering af Obama-administrationens økonomiske politik.

Finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise

Sub-prime krisen der udviklede sig

Finanskrisen er et vidt begreb, der omfatter stort set hele det økonomiske kredsløb, ikke bare i USA men i hele verden. Der er en udbredt enighed, blandt økonomer, om at finanskrisens opståen skyldes sub-prime krisen i USA der i høj grad bundede i bankernes store risikovillighed.

                                                                                       1
Sub-prime krisen var generelt set et problem der opstod pga. usikre lån der blev givet til ikke kreditværdige

kunder. Disse lån hed sub-prime-lån. Der var både fast- og variabelt forrentede sub-primelån. Det vil sige at renten ved nogle af lånene var konstant, mens renten hos andre typisk var lav i en såkaldt ”lokkeperiode” og derefter steg. Finansvirksomhederne der udstedte lånene oplevede ret hurtigt at mange af lånene blev

1

Kreditværdig: En som der er økonomisk baggrund for at give kredit.

Side 4

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 4 af 25

                                                       2
misligholdt og valgte derfor at sælge lånene videre som ”securities” .

Sub-prime var højrisikolån, der udstedtes til ikke kreditværdige kunder, som derfor stillede sikkerhed i ejendom. Lånet var i gruppe med Prime lånene som var et lån der blev tilbudt til kunder med høj kreditværdighed og med langt bedre mulighed for at betale de lånte penge tilbage. Sub-prime lånene

udgjorde i 2006 ca. 20 % af boliglånene^{3} på det amerikanske marked. Fordi der i perioden 2000-06 var sket

                              4
en markant stigning på boligpriserne

i USA var der også en generelt større friværdi at låne i for boligejere, og det kom sub-prime låntagere til gode.

Mange af de institutioner, der havde udstedt sub-prime lånene og stod med den store risiko ved de mindre kreditværdige kunder, valgte at sælge dem videre som MBS-obligationer (Morgage-backed Securities) til investorer.

                                                                                 5
Umiddelbart var købene en dårlig forretning for investoren, men ved hjælp af smart risikoprofilering af

boliglånene, lykkedes det for virksomhederne der stod med lånene, at få dem til at se sikrere ud end de i realiteten var. Man vurderede obligationerne af flere omgange men i forskellige ”grupper”, så de kom til at se bedre ud end de andre lån, de var i gruppe med. For eksempel kan man sammenligne det med to fodboldhold der begge ligger på førstepladsen, men i to forskellige ligaer. De har begge samme placering, men er i realiteten ikke lige gode. Hvis der er høj risiko for at man mister sine penge vil obligationen få en lav rating og omvendt, og med omrisikoprofilering manipulerede man med dette system.

Det lykkedes ved hjælp af gentagne omrisikoprofileringer af middelmådigt ratede obligationer - dvs. fra (A) til (BBB-) – at få dem til at fremstå så sikre som statsobligationer med AAA-rating, der i realiteten havde langt højere sikkerhed. Andre institutioner købte derfor usikre obligationer i god tro.

Problemet optrappedes, da den amerikanske centralbank hævede renten fra det historisk lave 1 % til godt

5 % over årrækken. Dette satte en kædereaktion i gang i hele det økonomiske system. Den lave

6

rente, der blev sat som følge af aktiekursfaldene efter 9/11, havde medført flere penge til den almindelige

amerikaner, og dermed var der grundlag for et stigende forbrug og en større efterspørgsel. Dels var det nemmere at låne penge, og dels var renten på lånene meget lav. Den større efterspørgsel medførte et stigende prisniveau blandt andet på boligmarkedet. Da renten igen steg, faldt boligpriserne.

De låntagere, der havde lånt i deres friværdi, blev teknisk insolvente^{7} og kom nu til at skylde

penge, de ikke havde, til de banker eller investeringsselskaber der varetog deres lån. Procentdelen af

2

En metode at sælge ”dårlige” lån videre på med, og i dette tilfælde, typisk ved hjælp af omrisikoprofilering.

3

Makroøkonomi, s 273

4

Makroøkonomi, s 271

5

En måde man vurderer hvor god chance der er for at låntageren betaler sin gæld tilbage.

6

Makroøkonomi s 271

7

At være teknisk insolvent betyder, at man har gæld i ens hus, som overstiger husets værdi.

Side 5

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 5 af 25

                                           8
misligholdte sub-prime lån steg markant fra 2006-07

. Specielt de variabelt forrentede lån med

”lokkeperiode” blev misligholdt.

Det ovenstående afsnit bygger på oplysninger fra ”Makroøkonomi s. 170-181” af Hans Jørgen Biede.

I april 2007 erklærede Bolig- og finansselskabet New Century Financial som den største store

                              9
finansvirksomhed sig selv for konkurs

. De havde blandt andet specialiseret sig i sub-prime lån. Dette selskab var en af de mange finansielle virksomheder, der i løbet af det kommende år gik konkurs og enten blev reddet af centralbanken eller staten i form af redningspakker, eller som Lehman Brothers gik konkurs uden statens indblanding.

Regeringen vedtog i oktober 2008 en hjælpepakke ved navn Troubled Assets Relief Program (TARP)^{10} på

700 mia. dollars som nødhjælp til finansmarkedet. Derudover offentliggjorde centralbanken i slutningen af

                                                                            11
2008 en redningspakke på 800 mia. dollars, som skulle hjælpe boligejere og små virksomheder .

Hovedtanken bag pakkerne var stimulering af hele det økonomiske kredsløb^{12}. Målene var blandt andet at

skabe større tillid og vækst på finansmarkedet.

Sub-prime krisen der havde kostet store selskaber dyrt, gik også ud over almindelige amerikanere der måtte sælge deres hus på tvangsauktion, pga. overvurderede ejendomspriser der pludselig faldt. Det medførte, at mange af boligejerne med sub-prime lån blev teknisk insolvente. Da renten også steg på de variabelt forrentede lån blev det et problem for mange amerikanere da de derfor heller ikke havde råd til at betale husleje, i form af låneomkostninger. Dette medførte i mange tilfælde at huse blev sat på tvangsauktion og at mange kom i dyb gæld.

Den efterfølgende økonomiske krise

En økonomisk krise er en krise, hvor et lands økonomi går i lav eller negativ vækst, og hvor arbejdsløsheden stiger. En finanskrise er et problem der opstår, når tilliden mellem bankerne og finansvirksomheder er så

lav at det er svært at låne penge^{13}. Når det er svært at låne penge, vil det automatisk gå ud over

økonomien, fordi virksomheder og private er dybt afhængig af at låne penge, og finanskriser udvikler sig derfor ofte til økonomiske kriser hvis de varer ved i længere perioder.

Samtidigt var boligpriserne faldende og mange var nødsaget til at sælge ejendom, og gå konkurs for at tilbagebetale lån.

8

Markoøkonomi s 274ø

9

http://www.dr.dk/Nyheder/Baggrund/2008/10/htm

10

http://en.wikipedia.org/wiki/Troubled_Asset_Relief_Program

11

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/kris/krisaktu

12

Det kredsløb hvori penge, og varer strømmer imellem staten, husholdningerne, den private sektor og udlandet.

13

http://videnskab.dk/content/dk/sporg_videnskaben/hvad_er_forskellen_pa_okonomisk_krise_og_finanskrise

Side 6

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 6 af 25

Ifølge Okuns lov er der en sammenhæng mellem ledigheden i et land og den økonomiske vækst^{14}. Hvis

væksten er lav vil arbejdsløsheden stige og omvendt. Man kan forklare den økonomiske krise som en konsekvens af finanskrisen, fordi manglen på tillid på finansmarkedet udviklede sig til mangel på penge i samfundet. Da manglen på penge, og dermed vækst, gjorde sig gældende steg arbejdsløsheden ligeledes.

Krisen medførte at USA’s økonomiske vækst i BNP (GDP) faldt til en negativ vækst på -3.8% i

                                   15
juli 08 i forhold til +1.9% bare et år tidligere . Dette er meget mere signifikant end normale

                                16
konjunkturudsving på konjunkturcyklen , og kan derfor klart tolkes som et symbol på økonomisk krise.

17

Ovenfor ses en normal konjunkturcyklus, hvor der er opgang på lang sigt. Hvis der er nedgang over længere sigt kaldes det for recession.

                                                                         18
Arbejdsløsheden voksede støt fra 7.6% af arbejdsstyrken i januar 09 til 10% i november 09 . Faldene i

vækst og stigningen i arbejdsløshed understøtter klart Okuns lov.

Obama’s taler

Den økonomiske krise lagde op til mange politiske taler og planer for fremtiden. Obama valgte allerede inden sin indsættelsesdato, d. 20. januar 2009, at holde en forholdsvis målrettet og konkret tale omkring sine fremtidsplaner og igen godt 8 måneder senere for Wall Street i New York.

14

Markoøkonomi s 32n

15

http://www.tradingeconomics.com/Economics/GDP-Growth.aspx?Symbol=USD

16

http://www.samfundsfag.com/index.php/konjunkturer.html

17

http://www.samfundsfag.com/index.php/konjunkturer.html

18

http://www.bls.gov/web/cpseea1.pdf

Side 7

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 7 af 25

Stimulus Speech

Obama’s Stimulus Speech fra d. 8. januar 2009 blev holdt 12 dage før hans indsættelse som præsident I Det Hvide Hus. Den omhandler den økonomiske situation i USA og ideer til hvordan økonomien skal aktiveres igen. Talen holdtes på George Mason University, Virginia, et kort stykke fra Washington.

Obama lægger ud med et resume af den seneste tids stigning i arbejdsløsheden, samt en kort opsummering af den økonomiske afmatning samt konsekvenser for familier og virksomheder.

Bagefter understreger han, at der behøves aktive indgreb for at stoppe eskaleringen af krisen. For at understrege, hvor vigtig en situation amerikanerne befinder sig i, sammenligner han situationen med efterkrigstiden fra 2. Verdenskrig, hvor arbejdsløsheden ligeledes var unormalt høj. Dette skaber et sammenligningsgrundlag for tilhørerne fordi 2. Verdenskrig påvirkede hele USA, og havde store menneskelige og økonomiske omkostninger.

“(…) the very fact that this crisis is largely of our own making means that it is not beyond our ability to

solve.”^{19}

Samtidig understreger han ligesom en af sine forgængere John F. Kennedy at problemerne er

menneskeskabt, og at de derfor kan løses af mennesker^{20}. Altså lægger han op til at der skal handles aktivt

og hurtigt.

”I don’t believe it’s too late to change course, but it will be if we don’t take dramatic action as soon as

       21
possible”

Han mener, at hvis ikke der handles, vil recessionen trække i langdrag og have for store omkostninger for amerikanerne. Dette er der selvfølgelig ingen der har interesse i, og han benytter lejligheden til at rose amerikanerne så hans tale ikke alene bliver en dyster forudsigelse om fremtiden.

Han roser blandt andet det amerikanske samfund for dets generelle styrke, formegentligt for at skabe en euforisk nationalfølelse og for at skabe en større nærhed til tilhørerne. Blandt andet nævner han, at amerikanerne er det mest produktive folkefærd, (hvilket ikke at være sandt. Faktisk ligger 5 lande over USA i statistikken over hvilket land der producerer mest BNP per arbejdstime. Eksempelvis er Norge hele 32,7%

                                                                          22
mere effektive end USA, ifølge OECD’s opgørelse over produktiviteten blandt OECD-landene .) Disse ting er

dog stadigt ting der vil skabe håb, fordi de er ting der vil gøre en økonomisk oprejsning nemmere.

19

Tale: American Recovery and Reinvestment, s. 2 l. 13

20

http://www.quotationspage.com/quote/3265.html

21

Tale: American Recovery and Reinvestment, s. 1. l. 14

22

http://stats.oecd.org/Index.aspx?DatasetCode=LEVEL

Side 8

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 8 af 25

                                                 23
“In short, a bad situation could become dramatically worse.”

Han understreger, at hvis der ikke handles vil situationen forværres, og gør det på den måde klart for tilhørerne at en plan er nødvendig.

“(…) only government can provide the short-term boost necessary to lift us from a recession this deep and severe. Only government can break the vicious cycles that are crippling our economy – where a lack of spending leads to lost jobs which leads to even less spending; where an inability to lend and borrow stops

                              24
growth and leads to even less credit.”

Obama præsenterer staten som den eneste der kan redde samfundet fra krisen. Dette er en klar indikation af at Obama vil bruge den keynesianistiske makroøkonomiske model til at genopbygge den amerikanske økonomi.

Den keynesianistiske model er grundlæggende baseret på en lille tiltro til markedskræfterne og derfor behov for større indblanding i markedet fra statens side. Det modsætter sig dog ikke princippet om det frie marked, i form af fri konkurrence, hvilket Obama også understreger senere. Men opfattelsen er at markedsøkonomi er ustyrlig og ukontrollerbar uden statslige regulativer. Hvis ikke der gribes ind og tages markedsregulerende midler i brug, vil markedet ikke være i stand til at holde en konstant vækst og lav ledighed, og der er større risiko for uhensigtsmæssige konjunkturudsving. Derfor skal efterspørgslen til dels styres af staten igennem regulativer. Dermed bliver også udbuddet og priserne styret af staten pga. den makroøkonomiske sammenhæng, igennem det økonomiske kredsløb. Målet med keynesianistisk

                                                   25
finanspolitik er at få en lav ledighed og en konstant vækst i BNP .

” We arrived at this point due to an era of profound irresponsibility that stretched from corporate boardrooms to the halls of power in Washington, DC. For years, too many Wall Street executives made imprudent and dangerous decisions, seeking profits with too little regard for risk, too little regulatory

                               26
scrutiny, and too little accountability.”

Her siger Obama, at han er klar modstander af den måde både politikerne og direktørerne på Wall Street, har ført uansvarlig politik og forretning. Politikerne har ikke sørget for en tilstrækkelig regulering af finanssektoren, og Wall Street har udnyttet dette til at tage chancer med henblik på hurtig profit og bonusordnigner, der belønnede dem der fik solgt flest lån, uden at tænke på konsekvenserne på lang sigt.

23

Tale: American Recovery and Reinvestment, s. 1 l. 21

24

Tale: American Recovery and Reinvestment, s 3 l. 5

25

Omhandlende keynesianisme: http://www.teorier.dk/tekster/keynesianisme.php og Økonomi s 57-58

26

Tale: American Recovery and Reinvestment, s. 2 l. 3

Side 9

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 9 af 25

Obama ser denne forretningsmetode, og politikken der gør den mulig, som fejlagtige, og lægger op til at større reguleringer af finanssektoren er nødvendig.

”This is why I have moved quickly to work with my economic team and leaders of both parties on an American Recovery and Reinvestment Plan that will immediately jumpstart job creation and long-term

growth.”^{27}

American Recovery and Reinvestment Act (ARRA) er kort sagt en økonomisk redningsplan på 787 mia.

dollars med formålet at redde og skabe jobs og skabe økonomisk vækst^{28}.

29

Ovenfor ses en enkel model af det økonomiske kredsløb. Obama vil have den offentlige sektor til at starte et cash-flow til finanssektoren, virksomhederne og husholdningerne i form af offentlige ydelser og skattelettelser. Da situationen er således at ingen af de andre sektorer har midlerne eller autoriteten til et tilstrækkeligt indgreb, er det den offentlige sektor, der skal tage den økonomiske opgave på skuldrene. Hele systemet er umiddelbart ”nedkølet”, så der ikke er en tilstrækkelig mængde cash-flow, til at opretholde den økonomiske vækst.

Den større mængde penge hos finanssektoren skaber et større økonomisk råderum og medvirker til at sektoren tør låne penge ud til virksomheder og husholdninger igen. Ydermere skaber det offentlige forbrug

                                                    30
jobs og redder andre. Derved stiger den effektive efterspørgsel, som er samfundets samlede

efterspørgsel, hvilket er nøglen til det økonomiske opsving.

De ovenstående faktorer medfører større forbrug og beskæftigelse. Som følge af disse skabes større produktion og dermed lavere ledighed, hvilket giver penge tilbage til den offentlige sektor i form af skatter, og færre individer på overførselsindkomster. Virksomhederne yder flere opgaver, bl.a. for den offentlige sektor og flere sættes i arbejde.

27

Tale: American Recovery and Reinvestment, s. 2 l. 23

28

http://en.wikipedia.org/wiki/American_Recovery_and_Reinvestment_Act_of_2009

29

http://www.stuk2.dk/MH/samfundsfag/oekonomi.htm

30

Oikos s 80

Side 10

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 10 af 25

Hensigten med planen er på kort og lang sigt at skabe en positiv multiplikatoreffekt, der påvirker hele det økonomiske system. Dette kan forklares som den effekt den ekspansive finanspolitik vil medføre på resten af det økonomiske system i, hvor en ting vil lede til noget andet. Altså er hensigten at det input, der bliver givet til samfundet i form af penge og skattelettelser, skal give et output, i form af vækst og større beskæftigelse.

Der nævnes 5 punkter, hvor den ekspansive finanspolitik vil sætte sit præg; energi og miljø, sundhed, uddannelse, offentlig renovering & fornyelse og skattelettelser. Disse punkter er igen punkter der vil påvirke bredt i det amerikanske samfund, og sørge for bedre levevilkår på både kort og lang sigt.

Desuden er det punkter, der vil ramme en bred befolkningsgruppe, og på den måde skabe en større popularitet for Obama.

“It is time to finally change the ways of Washington so that we can set a new and better course for

America.”^{31}

Generelt bruger Obama en simpel argumentationsmodel, der bygger på at opstille et problem, og dets tydelige konsekvenser. Derefter fremstiller han en løsning til disse, hvor hans politik er løsningen. Han inddrager blandt andet sit meget populære valgslogan ”Change” næsten som ren argumentation, hvilket understreger at hans gennemslagskraft, specielt hos et ungt publikum, er utrolig stærk.

” And as I announced yesterday, we will launch an unprecedented effort to eliminate unwise and unnecessary spending that has never been more unaffordable for our nation and our children's future than

            32
it is right now.”

En anden måde at appellere til det amerikanske folk er ved at bruge pathos argumenter, der spiller på folks følelser, for ikke at sige samvittighed. Han inddrager børn, som i de flestes øjne er uskyldige, og antyder, at hvis ikke der handles aktivt i form af regulativer, vil de komme til at betale prisen, hvilket ingen er interesseret i. Det kan, sammenlignes med socialisme, der har til formål at skabe fælles velfærd og ikke individuel velfærd på bekostning af andre.

Obama ser også en større kontrol af det offentlige forbrug, som meget nødvendig. Blandt andet kan det ses i et lovforslag, fremsat af demokraterne, med hensigten at gennemskueliggøre lobbyisternes arbejde og

                          33
deres påvirkning af lovgivningen . Lobbyister bliver ofte beskyldt for at have for stor indflydelse på

politikerne, og med dette lovforslag vil demokraterne angiveligt sørge for en større åbenhed imellem

31

Tale: American Recovery and Reinvestment, s. 2 l. 29

32

Tale: American Recovery and Reinvestment, s. 5 l. 11

33

http://politiken.dk/udland/article351312.ece

Side 11

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 11 af 25 borgere, og politikere. Desuden er hensigten at dedikere skattepengene til det, de er beregnet til. Til dette formål blev der oprettet en helt ny post kaldet en Chief Performance Officer.

” This must be a time when leaders in both parties put the urgent needs of our nation above our own

               34
narrow interests.”

Obama hentyder til, at politikerne i landet er for optagede af egne interesser, for eksempel det at beskytte en bestemt stats interesser. Dette er igen tegn på et socialdemokratisk værdigrundlag.

Han lægger op til en bred opstramning af hele Washington. Han formulerer sig tydeligt og uden at pege fingre ved at bruge ”our” i stedet for ”their”, hvilket skaber et indtryk af ham som en ærlig person. Han slutter talen med en reference til sin indledning.

” Throughout America's history, there have been some years that simply rolled into the next without much notice or fanfare. Then there are the years that come along once in a generation – the kind that mark a

clean break from a troubled past, and set a new course for our nation.^{35} (…) we will look back on 2009 as

one of those years that marked another new and hopeful beginning for the United States of America. Thank

you, God Bless You, and may God Bless America.”^{36}

Han stempler 2009 som et af de år, man vil kigge tilbage på i fremtiden, fordi det er året for en ny begyndelse. På den måde fremstiller Obama ikke bare sig selv som en håbefuld person, men også som optimist. Han vælger at se på det faktum, at det næsten ikke kan gå værre for økonomien end det gør, og vender det om til at sige ”fra nu af går det kun op ad bakke”. Retorisk set er det smart at vende tilbage til det han startede med, da det indkapsler talen som en helhed og giver en god overbliksfornemmelse.

Derudover fremstiller han sig selv som en person med stort overblik og en klar pointe.

Wall Street Financial Rescue

Barack Obama talte i New York godt 8 måneder senere, den 14. september 2009 for Wall Street, et år efter sammenbruddet af Lehman Brothers, om en finansiel redningsplan. Han er under denne tale fungerende som præsident.

34

Tale: American Recovery and Reinvestment, s. 5 l. 23

35

Tale: American Recovery and Reinvestment, s. 1 l. 1

36

Tale: American Recovery and Reinvestment, s. 7 l. 9

Side 12

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 12 af 25

De skyldige

Talen handlede om, hvad der var sket i løbet af finanskrisen, hvad der var skyld i den, og hvad der skulle gøres i fremtiden for at stoppe fremtidige økonomiske katastrofer.

Han redegør blandt andet i talen for hans syn på forløbet af krisen, og for de ansvarshavende institutioner fra den amerikanske økonomi, lovgivningen på finansområdet og den store ansvarsløshed, der efter hans mening har ansvaret for krisen og dens omfang.

Obama’s klare holdning til finanskrisen afspejler sig i høj grad på flere punkter og med mange indfaldsvinkler. Hovedbudskabet er dog, at det først og fremmest er et spørgsmål om ansvar og lovgivning, der har ligget til grund for finanskrisen og dens eskalering.

Talen lægger ud med en stor ros til Obama’s ”economic team”, som er dem der rådgiver ham med henblik på alt hvad der har med økonomi og økonomisk politik at gøre. Dette er en måde at vise, hvor professionel hans tilgang til emnet er, og på den måde viser han seriøsitet og handlekraft over for tilhørerne, der efter hans mening, har en stor del af skylden for krisen og dens udvikling.

“It was here, in the early days of the Republic, that Hamilton and Jefferson debated how best to administer a young economy and ensure that our nation rewarded the talents and drive of its people. And two

                                                                                    37
centuries later, we still grapple with these questions -- questions made more acute in moments of crisis.”

Han bruger en historisk reference, hvor han henviser til, at økonomi er blevet diskuteret igennem hele USA’s historie, og at det stadigvæk bliver gjort dagen i dag. Han bruger en vending, der fører ham fra noget ukonkret til noget konkret. Dette er en flydende overgang der sætter tingene I perspektiv.

”(…) one of the main reasons this crisis could take place is that many agencies and regulators were responsible for oversight of individual financial firms and their subsidiaries, but no one was responsible for

protecting the system as the whole – as a whole.”^{38}

Her pointeres at lovgivningen på området omkring finansmarkedet har været for fri, og at lovgivningen ikke har givet autoritet til organer og styrelser, og at det har været umuligt at danne sig et overblik over situationerne på finansmarkedet.

Sagt med andre ord kan det tolkes som et udtryk for, at Obama er modstander at den laissez faire-prægede politik der er blevet ført på finansområdet, hvor alt for meget er blevet lagt i hænderne på de frie markedskræfter, og alt for lidt er overladt til myndighederne. Laissez faire økonomi er en økonomi, hvor staten ikke intervener med den private sektor, men udelukkende lader den styre sig selv.

37

Tale: Financial Rescue and Reform, s. 1 l. 18

38

Tale: Financial Rescue and Reform, s. 4 l. 27

Side 13

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 13 af 25

Planen for fremtiden

Der er i denne tale en større tendens til tilbageholdenhed med beskyldninger, end i den foregående, og dette vidner om, at Obama også skal vinde Wall Streets tillid og respekt, for at gøre sig populær.

”(…) we’ll create clear accountability and responsibility for regulating large financial firma that pose a

            39
systemic risk.” (…) “We’ll also require these financial firms to meet strong capital and liquidity

                                                        40
requirements and observe grater constraints on their risky behavior.”

Den lille tiltro til markedskræfterne indikerer igen, at Obama og hans administration vil følge en keynesianistisk økonomisk model til at rette op på de økonomiske problemer, og i det hele taget at Obama vil udvide handlerummet for finans- og pengepolitik, så staten får større indflydelse.

“And the recovery plan is providing help to the unemployed and tax relief for working families, all the while spurring consumer spending. It’s prevented layoffs of tens of thousands of teachers and police officers and other essential public servants. And thousands of recovery projects are underway all across America, including right here in New York City, putting people to work building wind turbines and solar panels,

                                                             41
renovating schools and hospitals, repairing our nation’s roads and bridges.”

En anden del af keynesianismen er ideen, om at arbejdsløshed nedsættes ved et øget offentligt forbrug, altså en ekspansiv finanspolitik. Her ses det igen, at Obama’s handlinger ligger tæt op ad den keynesianistiske, og at investeringer der har til formål at skabe lav arbejdsløshed er en af hans fremtidige planer. Det store offentlige forbrug vil give penge til samfundet. Dermed vil efterspørgslen stige og endnu

                                                42
flere vil blive sat i arbejde, pga. større brug for arbejdskraft .

”I have always been a strong believer in the power of the free market.^{43} (…) I believe the role of the

government is not to disparage wealth, but to expand its reach; not to stifle markets, but to provide the

ground rules (…)“^{44}

For at afvise beskyldninger om at Obama skulle være socialist ect., bekræfter han, at han er tilhænger af det frie marked, hvilket siger noget om det publikum han taler til. Friheden har altid været en stor del af det amerikanske værdigrundlag, og der er en generel stor modstand over for socialisme.

I stedet for at erklære sig selv for mere venstreorienteret end den gennemsnitlige politiker efterlyser

39

Tale: Financial Rescue and Reform, s. 5 l. 1

40

Tale: Financial Rescue and Reform, s. 5 l. 4

41

Tale: Financial Rescue and Reform, s. 2 l. 23

42

Omhandlende keynesianisme: http://www.teorier.dk/tekster/keynesianisme.php og Økonomi s 57-58

43

Tale: Financial Rescue and Reform, s. 6 l. 26

44

Tale: Financial Rescue and Reform, s. 6 l. 27

Side 14

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 14 af 25

Obama i stedet bedre og bredere lovgivningsgundlag for hele markedet, men ikke et marked der skal være kontrolleret udelukkende af staten. Markedet skal i høj grad være selvstyret, men staten skal lave reglerne, der gælder for alle. Han understreger at han ikke vil modarbejde den liberale tankegang, der ligger bag hele den amerikanske økonomi.

Obama erkender, at friheden på markedet er vigtig, men påstår samtidig at friheden ansvarsløst er blevet udnyttet, og at der derfor bliver brug for nye og mere omfattende regler.

Det understreges, at han ikke vil bruge en politisk fløjbundet finanspolitisk løsning til problemerne, men i stedet finde en åben og fornuftig løsning.

Gennemgående i talen er der en tendens til, at Obama appellerer til modtagernes fornuft. Det kan ses i den måder, der stilles klare eksempler op på hvordan det er gået galt og hvem der, ifølge ham, åbenlyst er skyld i det. Han udviser dog også ydmyghed i sin fremtoning ved at ligestille demokrater og republikanere, da ingen af partierne forudså, at krisen ville udvikle sig så meget som den gjorde. Samtidig udnytter han det til at lange ud efter dem der forsvarer markedskræfterne som gode og selvstyrende.

“The lack of sensible rules of the road, so often opposed by those who claim to speak for the free market, ironically led to a rescue far more intrusive than anything any of us -- Democratic or Republican, progressive

                                               45
or conservative -- would have ever proposed or predicted.”

Han appellerer til alle fra Wall Street til at tage mere ansvar, også før de nye love vil blive indført, da han mener, at tillid til markedet er den største hjælp til et økonomisk opsving, da det er dette der sætter forudsætningerne for efterspørgslen.

“(…) and you don’t have to wait for a new law to do that. You don’t have to wait to use plain language in your dealings with consumers. You don’t have to wait for legislation to put the 2009 bonuses of your senior executives up for a shareholder vote. You don’t have to wait for a law to overhaul your pay system so that

                                                             46
folks are rewarded for long-term performance instead of short-term gains.”

I denne passage beder han direkte Wall Street om at udvise ansvar og troværdighed, selv før reglerne der kræver det er blevet indført.

Han burger et retorisk virkemiddel I form af gentagelse, der samtidig understreger nogle af de konkrete forhold der kommer til at gøre sig gældende, og nogle af de forhold der ikke kommer til at være mulige længere.

45

Tale: Financial Rescue and Reform, s. 7 l. 1

46

Tale: Financial Rescue and Reform, s. 7 l. 15

Side 15

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 15 af 25

I begge taler er der et klart politisk budskab der indebærer regulering af finanssektoren samt ekspansiv økonomisk politik. Der er en stor lighed mellem talerne og budskabet er det samme. Forskellen imellem dem er at den seneste, er mere konkret mht. politiske tiltag hvor den første er mere idealistisk. Det afspejler at den ene er fra før Obama’s indsættelse som præsident og den anden efter.

Har Obama valgt den rette strategi?

Der har været flere tilfælde af recessioner og økonomiske depressioner igennem historien, og blandt andre

                                                                                47
benyttede Roosevelt sig af keynesianismen i 1930’erne til at føre USA ud af ”The Great Depression” . Der

er dog delte meninger om, hvorvidt keynesianismen er det rigtige omdrejningspunkt når det handler om at redde økonomien ud af recession.

Offentlige Investeringer og hjælpepakker

Som beskrevet tidligere er hovedtanken bag keynesianisme, at staten ”pumper” penge ud i samfundet, når der opstår økonomisk afmattelse. Det forøger den effektive efterspørgsel, og samfundet har igen grundlag for økonomisk vækst.

Man kan dog ikke altid regne med at tingene fungerer i praksis, som de gør i teori. Det kan spekuleres hvorvidt en stigning i det offentlige forbrug, f.eks. i form af skattelettelser, vil få folk til at købe mere eller bare spare op. Hvis tilfældet er det sidste, vil det have en negativ effekt på det økonomiske kredsløb.

For det andet vil et stigende forbrug ofte medføre en større udenlandshandel, hvilket vil have en negativ effekt på betalingsbalancen og betyde mindre omsætning for nationale firmaer.

Et andet kritikpunkt er det faktum at store politiske planer tager tid. Af den 787 milliarder store American Recovery and Reinvestment plan (ARRA) er 111 milliarder dedikeret til forbedring af infrastruktur og

videnskab^{48}. Der vil for det første ligge en del bureaukratisk arbejde bag fordelingen af disse penge til de

forskellige stater, områder og byer, og dette vil samtidigt være tidskrævende. Ydermere vil opstarten af et offentligt byggeprojekt kræve planlægning og tilrettelægning. Der vil skulle hyres firmaer, og de vil skulle lave yderligere forberedelser, osv. I den tid, vil ingen, eller kun få rent faktisk blive sat i arbejde, og man vil se ingen eller kun lille fremgang i væksten. Til gengæld vil man være sikker på at se en effekt, da man ved, at pengene rent faktisk vil blive brugt og ikke sparet op i forbrugernes lommer.

På den anden side er skattelettelser en hurtig og effektiv måde at øge forbrugslysten, og hele 288 mia., eller næsten 40 % af ARRA, er dedikeret til dette formål. Skattelettelser er hurtige at sætte i kraft og kræver

ikke nær så meget tid og energi, som mange andre tiltag^{49}. Der er dog ingen garanti for, at disse vil have en

47

”Obama kæmper for at redde økonomien” Politiken, 9. januar 2009

48

http://en.wikipedia.org/wiki/American_Recovery_and_Reinvestment_Act_of_2009

49

http://www.time.com/time/nation/article/0,8599,1870575,00.html

Side 16

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 16 af 25 effekt på resten af det økonomiske kredsløb, fordi man risikerer, at pengene går til opsparing, tilbagebetaling af gæld, eller øget import.

CBO’s bud på fremtiden

I en rapport af Congressional Budget Office (CBO) er der lavet en estimering af virkningen af ARRA på kort og lang sigt, med henblik på henholdsvis beskæftigelse og vækst i BNP. CBO er kongressens upartibundne vejledende institution, der hjælper med budgetter og økonomi. Rapportens første linjer lyder således.

” The macroeconomic impacts of any economic stimulus program are very uncertain.

Economic theories differ in their predictions about the effectiveness of stimulus.

Furthermore, large fiscal stimulus is rarely attempted, so it is difficult to distinguish among alternative estimates of how large the macroeconomic effects would be. For those reasons, some economists remain skeptical that there will be any significant

                                    50
effects, while others expect very large ones.”

Dette er et tydeligt billede på usikkerheden, der ligger bag en hjælpepakke på sådan en størrelse, og forklarer også at diverse økonomer har den samme opfattelse af, hvad der er bedst.

Rapporten har gjort brug af multiplikatorer, så de forskellige former for offentlige investeringer er blevet vurderet og tildelt en multiplikator. Der er både regnet en optimistisk multiplikator og en pessimistisk.

Hvis der f.eks. investeres 1 dollar i udbygning af vejnettet, vil man i bedste tilfælde se en vækst i BNP på 2.5 dollars over en række kvartaler. Derfor har denne investering en multiplikatoreffekt på

2.5. I værste tilfælde vil samme investering kun give 1 dollar tilbage i BNP, og multiplikatoren er derfor kun

1. Multiplikatoren er på den måde vurderet til 1-2,5.

Derfor er det også klart, at en investering med en multiplikator på under 1 er en dårlig investering, hvis man udelukkende kigger på væksten. Derfor er det meget centralt, at offentlige investeringer og skattenedsættelser er et stort gamble uden sikkerhed for effekt på BNP. Da et opsving i BNP, ifølge Okuns lov, er ensbetydende med større beskæftigelse, kan man sige at investeringer der er gode for økonomien samtidig er gode for beskæftigelsen.

I rapporten er de bedst vurderede investeringer faktisk offentligt forbrug af services, og varer med en noget varierende, multiplikator fra 1-2,5. De værste investeringer er ifølge rapporten skattelettelser til virksomheder og folk med høj indkomst, hvor multiplikatoren er vurderet til henholdsvis 0,1 - 0,4 og 0,1 –

0,5.

50

http://www.cbo.gov/ftpdocs/100xx/doc10008/03-02-Macro_Effects_of_ARRA.pdf - Short run Effects

Side 17

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 17 af 25

Det vil sige at selv i de bedst mulige udfald af situationerne, er det stadig en dårlig investering, hvis man ser på BNP-forøgelse alene.

Ifølge Okuns lov, der blev revideret i 2003 af Andrew Abel, med henblik på USA’s økonomi og

           51
beskæftigelse , vil 1 % flere i beskæftigelse være ensbetydende med 2 % større BNP (ikke 2 % større vækst

vækst i BNP). Ifølge Okuns lov er dele af ARRA en dårlig investering, fordi den med sikkerhed kun redder jobs på bekostning af statsgælden, i stedet for at skabe jobs der vil skabe vækst.

Et andet mål med de ”dårlige investeringer” kan derfor måske være at skabe en større popularitet blandt de rige, der har en stor del af magten i USA, blandt andet pga. lobbyisme, eller sikre at alle føler, at de får del i pakken, da den jo er finansieret af alle skatteydere.

I rapporten er der lavet en fremtidsudsigt over BNP med både worst case scenario, og best case scenario.

52

Referencelinjen er CBO’s udkast til den potentielle BNP for 2009 (uden krise), og her regnes kun i størrelse af BNP og ikke BNP vækst. Det ses, at både worst og best case scenario er bedre end BNP uden hjælpepakke, men det ses også, at der allerede i slutningen af 2011 er en meget lille forskel på de 3 grafer, selvom der er en forskel på det offentlige forbrug på hele 787 milliarder dollars. Og samtidig illustreres det, at trods den store hjælpepakke vil BNP’et være på 2009 niveau næsten samtidigt, uden.

Ydermere er det den samme tendens vedrørende ledigheden. Arbejdsløsheden vil først være 4,8 % af

                               53
arbejdsstyrken, i 2015, på alle 3 grafer .

Ifølge CBO’s udkast vil ARRA altså kun tage toppen af konsekvenserne for krisen, når man ser på ledighed

51

http://seekingalpha.com/article/116506-john-hussman-based-on-okun-s-law-obama-s-stimulus-plan-may-fall-short

52

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/c6/CBO_GDP_impact_of_ARRA_2009.png

53

://www.cbo.gov/ftpdocs/100xx/doc10008/03-02-Macro_Effects_of_ARRA.pdf s. 12

Side 18

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 18 af 25

og BNP-vækst.^{54}

En ting der arbejder imod ARRA og mange af de andre økonomiske hjælpepakker er, at det amerikanske statsunderskud er voksende og har været det i lang tid. Ifølge den årlige ”Debt Position and Activity Report”

                                                                                 55
var statsgælden allerede i januar 2009 på hele 11 billioner. Da USA’s BNP i 2008 var på 14,2 billioner

svarer det altså til hele 77 % af BNP. Ifølge rapporten har den amerikanske statsgæld været voksende siden

1983. Det vil altså sige, at de hjælpepakker der i øjeblikket er i funktion, er på bekostning af statsgælden som i forvejen er meget, meget stor.

På den positive side kan man sige at Obama’s plan har et godt langsigtet perspektiv, fordi projekter som udbygning af vejnettet, renovering af offentlige bygninger og investering i videnskab og teknologi alle er ting, der i længden vil forhøje effektiviteten.

Republikanerne og monetarister

Der har været flere republikanske forslag til økonomiske hjælpepakker, men ingen er blevet vedtaget.

Blandt andre Mel Martinez har sammensat en pakke på 713 milliarder dollars, hvor hele 430 milliarder består af skattelettelser, hvilket ifølge CBO er i blandt de investeringer, der er vurderet til at have den laveste multiplikator.

Blandt andet Republikanerne har kritiseret ARRA for at være dødfødt, fordi pengene ikke vil gå til at skabe jobs. Men der er ingen, der har planer, der er radikalt anderledes end de der indebærer massive offentlige investeringer. Planerne varierer kun i størrelse og investeringspunkter.

Den keynesianistiske makroøkonomiske politik går ud på at føre en stabiliseringspolitik på finansområdet samt at formindske konjunkturledighed, altså ledighed der er forsaget af konjunkturudsving. Ideen er at skabe stabilitet for økonomien og beskæftigelsen. I 1950’erne blev Keynes teorier, vedrørende den aktive finanspolitik, kritiseret af økonomen og monetaristen Milton Friedman. Han mente ligesom andre monetarister, at det overhovedet ikke var muligt at føre finanspolitik der var til gavn for økonomien.

Monetarismen er en anden makroøkonomisk skole der er meget fokuseret på penge og pengemængden i samfundet. Monetarismen står i modsætning til keynestianister fordi de har den holdning at der skal føres aktiv penge og finanspolitik. Monetarister er af den opfattelse at dette ofte er forsinket i forhold til konjunkturforholdene. I en økonomisk krise, og i normale konjunkturudsving, er det svært at lokalisere faktorer der spiller ind på konjunkturudsvingene og påvise at lige præcis disse påvirker udsvingene i en bestemt grad. For det andet er der ofte en forsinkelse på statistikker og grafer på flere måneder, hvilket gør at økonomer altid vil se på en udvikling, der gjorde sig gældende for et stykke tid

54

Vedrørende CBO og ARRA, http://www.cbo.gov/ftpdocs/100xx/doc10008/03-02-Macro_Effects_of_ARRA.pdf

55

http://www.google.com/publicdata?ds=wb-
wdi&met=ny_gdp_mktp_cd&idim=country:USA&q=GDP+usa#met=ny_gdp_mktp_cd&idim=country:USA:DNK

Side 19

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 19 af 25 siden. På dette stykke tid kan der være sket noget som bør være taget hensyn til i en finanspolitisk beslutning. For det andet tager en politisk beslutning tid at føre ud i praksis og i mellemtiden kan der ligeledes være sket uforudsigelige udsving der gør det politiske tiltag under-, over eller fejlvurderet, til den

pågældende økonomiske situation^{56}.

Man kan sige at i en økonomisk krise, på størrelse med den USA står overfor i øjeblikket, er fejlvurderinger ikke noget økonomerne skal være bange for, fordi udsvinget på konjunkturcyklussen er så stort, at der ikke er noget at tage fejl af. Men stadigvæk er der over en årrække ikke nogen der med sikkerhed kan sige at konjunkturudsvingene vil have en fast rute eller udvikling, og dette gør de store finanspolitiske tiltag i form af hjælpepakker til usikre investeringer uden sikkerhed.

Regulativer

Et andet tiltag der har høj prioritet for præsident Obama, er den før omtalte større kontrol af finanssektoren. Det er en del af den større målsætning, der blandt andet går ud på at forhindre en ny finans- og økonomisk krise.

Et af de store problemer i krisen er den store tillidskløft der er blevet skabt imellem bankverdenen og befolkningen. Mange ser bankerne som griske og selviske, og har derfor meget imod at skulle bruge deres skattekroner på redningspakker, der blandt andet kommer finanssektoren til gode, hvis der ikke indføres regulering af den.

Faktisk mener hele 50% af amerikanerne, at bankerne bør underkastes strengere kontrol. Og efter at bankerne stadig benytter sig af de kritiserede bonusordninger, er bankfolk nu de mest upopulære, efterfulgt både af advokater, politikere og forsikringsfolk. For eksempel har den delvis nationaliserede

Goldman Sachs^{57} tilsidesat 84 mia. kr. til bonusordninger i de første 9 måneder af 2009, hvilket svarer til en

gennemsnitlig bonus pr. medarbejder på 2,65 mio. kr. Argumentet for at bevare bonusordningerne er at man er bange for at miste gode medarbejdere, selvom det netop er disse der har været med til at styre banken i sænk.

Det ovenstående afsnit bygger på oplysninger fra ”Bankfolk de mest upopulære” af Peter Rosendahl, Børsen.

Eftersom at banken er blevet delvist nationaliseret, og altså delvist ejet af staten, kan man ikke sige at der har været succes med at genskabe et tillidsforhold mellem banken og borgerne, da det Obama kendetegner som uansvarligt stadig gør sig gældende.

56

Om monetarisme: Økonomi s 101-103, og

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/monetarisme
57

http://www.dr.dk/Nyheder/Baggrund/2008/10/htm , 14. Oktober 2008

Side 20

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 20 af 25

Der er dog blevet stemt for en finansreguleringsreform, i Repræsentanternes Hus, kendt under navnet

                       58
Financial Regulatory Reform . Denne indebære blandt andet, at centralbanken skal føre kontrol med

finansinstitutioner, der er til fare for den samlede økonomi, og at aktionærerne i bankerne skal stemme om bonusordnigner for de ansatte. Lovforslaget er dog ikke blevet vedtaget i Kongressen endnu, og denne er i gang med en udarbejdning af en kompromistekst som der derefter skal stemmes om.

Ifølge Obama er dette et fremskridt på vejen imod en bedre regulering, og dermed et større handlerum for staten, der i det lange løb vil hjælpe til med at sikre økonomien.

                                                                                 59
Blandt andet Republikanerne mener at reguleringen vil give for meget bureaukrati og papirarbejder.

Peter Schütze, tidligere formand for finansrådet, gør også opmærksom på, at for hård regulering af banker

                                                    60
kan fjerne hele grundlaget for vækst men forklarer ikke hvorfor.

Det samme gør Republikaner og medlem af Kongressen Mike Pence og siger at Financial Regulatory Reform er en job-dræber.

“The Democrat plan for financial regulatory reform is nothing more than a permanent bailout and a job-killer, and it must be opposed. (…) I opposed the Wall Street bailout (TARP) under a Republican Administration, and I stand with my colleagues today in opposition to this latest Wall Street bailout coming

                                           61
under the guise of a financial regulatory reform bill.”

Han er klart modstander af en hver form for indblanding i finanssektoren fra statens side og kritiserer også den republikanske TAPR, der havde til formål at redde finanssektoren fra konkurs. Han mener også at en opstramning af reguleringen af bankerne er forkert, men argumenterer ikke for hvorfor det er således. Der er i det hele taget en masse kilder, der hævder at opstramningen af regulativerne er såkaldte ”dræbere” for væksten og markedet, men ingen kommer med solide argumenter herfor.

Det kan måske skyldes, at det er begrænset, hvor meget man kan argumentere imod en sådan opstramning, efter en recession af den størrelse amerikanerne er vidne til. I det hele taget peger meget i retning af, at flere regler er nødvendige, og ikke så meget peger imod friere regler. Derfor gør det, på naturlig vis, også en argumentation herfor besværlig for ikke at sige umulig.

58

http://www.financialstability.gov/docs/regs/FinalReport_web.pdf

59

Om finansreguleringen: http://borsen.dk/finans/nyhed/172268

60

http://borsen.dk/finans/nyhed/171293

61

http://www.gop.gov/press-release/09/12/10/pence-the-democrat-plan l. 7-11

Side 21

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 21 af 25

Konklusion

Den økonomiske krise er en konsekvens af den finanskrise, der opstod på grund af sub-prime krisen. Sub-prime krisen var en konsekvens af en gruppe af lån, til ikke kreditværdige kunder. Sikkerheden bag lånene faldt pga. faldende huspriser. Disse kunne i mange tilfælde ikke betales tilbage pga. en dynamisk rente, samtidig med at lånene var spredt ud på store dele af finanssektoren på grund af securities.

Den økonomiske krise gav en negativ økonomisk vækst i BNP i 2009, og en arbejdsløshed på hele 10% i november.

Obama har en klar opfattelse af den økonomiske krise, som en konsekvens af uansvarlighed både hos topchefer på Wall Street, men også politikere fra Washington. Hans løsning på den voldsomme økonomiske krise er baseret på den keynesianistiske makroøkonomiske model, og består hovedsageligt af skattelettelser og et forøget offentligt forbrug. Samtidig ser han en opstramning på reglementet omkring finanssektorens som vigtig, for at forhindre fremtidige recessioner af samme størrelse.

Det er en stor usikkerhed omkring hvor vidt hans hjælpepakker vil have den ønskede effekt, og i hvor høj grad de vil hjælpe. Det er dog sikkert, at redningspakkerne er dyre, og at den amerikanske statsgæld bliver betydeligt større.

På lang sigt er det dog sikkert, at planerne vil have en positiv effekt på effektiviteten, fordi mange af tiltagene er baseret på offentlig renovering og udvidelse samt videnskab og teknologi.

Opstramningen af reguleringen af finanssektoren har en relativt bred folkelig opbakning efter den økonomiske krise og vil styrke markedstilliden og ikke mindst være med til at forhindre en ny finanskrise.

Side 22

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 22 af 25

Litteraturliste

Bøger

Biede, Hans Jørgen. Makroøkonomi – videregående uddannelser. 2. Udgave, 1. oplag.

Århus: Academica, 2009

Adrian, Henrik m.fl. Oikos – grundbog til samfundsøkonomi. 1. Udgave 1. Oplag

København Ø: Forlaget Columbus, 2005

Klemmensen, Kåre m.fl. Økonomi - principper, praksis og perspektiver. 1. Udgave 2. Oplag.

København Ø: Forlaget Columbus, 2007

Internetadresser www.dr.dk ”Hvornår opstod krisen?

http://www.dr.dk/Nyheder/Baggrund/2008/10/htm

(dato 7. december 2009)

Cand.mag. Karina Søby Madsen ”Finanskrise”.

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink (faktalink)
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/kris

(dato 7. december 2009)

Runa Elgaaard Pedersen, Morten Lykke Pedersen ”Et overblik over finanskrisens forløb”

http://www.jyskebank.dk/
http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=239928&src=denglobalefinanskrise_ver.1_.pdf

(dato 7. december 2009)

http://en.wikipedia.org
http://en.wikipedia.org/wiki/Troubled_Asset_Relief_Program

(dato 8. December 2009)

Thomas Hoffamann “Hvad er forskellen på økonomisk krise og finanskrise?”

http://videnskab.dk
http://videnskab.dk/content/dk/sporg_videnskaben/hvad_er_forskellen_pa_okonomisk_krise_og_finanskri

se

(dato 8. december 2009)

Side 23

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 23 af 25

http://www.samfundsfag.com ”konjunkturer”
http://www.samfundsfag.com/index.php/konjunkturer.html

(dato 8. december 2009)

http://www.konkurrencestyrelsen.dk/ ”Manglende konkurrence giver træge priser”
http://www.konkurrencestyrelsen.dk/service-menu/publikationer/konkurrence-
redegoerelse/konkurrenceredegoerelse-2000/25-manglende-konkurrence-giver-traege-priser/

(dato 9. december 2009)

Rasmus Koberg Christiansen, Line Groes, Liselotte Klint, Joachim Ohrt Fehler, Katrine Mortensen og Nikolaj Nørgaard ”Keynesianisme”

http://teorier.dk/
http://www.teorier.dk/tekster/keynesianisme.php

(dato 10. december 2009)

http://stats.oecd.org/Index.aspx ”OECD estimates of labour productivity levels“
http://stats.oecd.org/Index.aspx?DatasetCode=LEVEL

(dato 10. december 2009)

http://www.stuk2.dk/ ”Økonomi”
http://www.stuk2.dk/MH/samfundsfag/oekonomi.htm

(dato 10. December 2009)

Andreas Lindquist “USA stemmer om lobbyisme-kodeks”

http://politiken.dk
http://politiken.dk/udland/article351312.ece

(dato 11. December 2009)

/ritzau/dpa ”Finansregulering vedtaget i USA”
http://borsen.dk
http://borsen.dk/finans/nyhed/172268/

(dato 11. December 2009)

http://en.wikipedia.org ”American Recovery and Reinvestment Act of 2009”
http://en.wikipedia.org/wiki/American_Recovery_and_Reinvestment_Act_of_2009

Side 24

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 24 af 25

(dato 13. december 2009)

Jim Young / Reuters ”Will Obama’s Stimulus Package Work?”
http://www.time.com
http://www.time.com/time/nation/article/0,8599,1870575,00.html

http://www.denstoredanske.dk ”Monetarisme”
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/mone

tarisme

(dato 14. december 2009)

http://www.washingtonpost.com ” The Subprime Meltdown and the Ownership Society”
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/04/06/AR01522.html

(dato 14. december 2009)

http://seekingalpha.com “Obama’s stimulus plan may fall short”
http://seekingalpha.com/article/116506-john-hussman-based-on-okun-s-law-obama-s-stimulus-plan-may-

fall-short

(dato 15. December 2009)

http://www.savingsbonds.gov/govt/reports/pd/pd_debtposactrpt_0901.pdf

(dato 15. december 2009)

http://www.denstoredanske.dk ”monetarisme”
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/mone

tarisme

(dato 16. december 2009)

Gerd Buchave ”Banker kan reguleres i sænk”

http://borsen.dk
http://borsen.dk/finans/nyhed/171293/

(dato 17. december 2009)

Side 25

[navn fjernet] 3. K

SRP 09/10: Finanskrisen i USA

Side 25 af 25

http://www.financialstability.gov
http://www.financialstability.gov/docs/regs/FinalReport_web.pdf

(dato 17. december 2009)

Avisartikler

Ruben, Marcus. ”Obama kæmper for at redde økonomien”

Politiken, 9. Januar 2009, Internationalt: 11

Peter Rosendahl. “Bankfolk de mest upopulære”

Børsen, 11. December 2009, Udland: 30