SRP om global opvarmning og USA's rolle i klimaproblematikken

Side 1

Studieretningsprojekt

Elev id: 3d 21

Elev: Pandora Zilstorft

Fag: Vejleder:

Engelsk A

Naturgeografi B

F

Område: Global opvarmning

Opgaveformulering, herunder opgavens omfang:

Redegør for hvad vi videnskabeligt set ved i dag om global opvarmning.

Lav en analyse af argumentationsformen i selvvalgte politiske tekster, der italesætter klimaproblematikken i USA fra forskellige vinkler.

Diskuter om valget af Trump til præsident i USA kan få betydning for USA's bidrag til at løse klimaproblematikken.

Opgavens omfang er 15-20 sider.

Side 2

Global opvarmning

Studieretningsprojekt af Pandora Molly Zilstorff

3.D Nærum gymnasium

/

Engelsk A og Naturgeografi B

Side 2 af 53

Side 3

Side 3 af 53

Abstract

This paper addresses the main scientific evidence of what is known today about global warming. Although there are differing aspects of scientific evidence, this paper focuses on the evidence presented by the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) which states, with 95% certainty, that climate change is caused by humans and human-induced enhancement of the greenhouse effect. Based on the scientifically proven evidence on global warming, several scenarios are illustrated to demonstrate predicted outcomes dependent on future global actions.

Through an analysis of two speeches given by Hillary Clinton and Donald Trump during the United States presidential campaign of 2016, the diverse political contrasts between the two opponents are highlighted. Furthermore, an interpretation is presented of how their policies regarding climate change are addressed in the two speeches and how they structure their messages through a variety of different rhetorical features.

Based on the abovementioned campaign speech of Donald Trump, and especially the selection of Scott Pruitt as the next administrator of the Environmental Protection Agency, it is discussed how the new administration could potentially impact the contribution of the United States to solving the global warming and climate change issues. Furthermore, it is discussed how a sceptical federal administration could provide the platform for motivating individual states, countries and environmental organizations to take a leading role in providing scientific evidence and taking actions towards solving global warming and climate change issues.

The results of this paper conclude that climate change is an evidence based scientific issue that has consequences depending on global actions. Additionally, it is demonstrated how the policies of Donald Trump and Hillary Clinton are at opposite ends of the political spectrum.

Finally, it is concluded that although Trump appears to be unsupportive of climate change actions, his actual policy decisions and their respective outcomes are pending his taking office

as the 45^{th} President of the United States.

Side 4

Side 4 af 53

Indholdsfor͏te͏gn͏els͏e

Abstract…………………………………………͏…………….…………………………….……………………………………………....3

Indhold͏sfo͏rte͏gn͏e͏lse͏…͏…͏…͏…………͏…͏…͏……………………………….…………………………….…………………………....4 Indledn͏ing͏…͏…͏…………͏…͏…………͏…͏……………………….…………………………….…………………………...……………...5

Redegørelse……………………͏………………………………….……………………………………………………………………....6

Den naturlige drivhuseffekt………………………………………………….………………………………..………………….6

Drivhusgasserne………………………………………………….……………………………………………….………………….7

Menneskets påvirkning på drivhuseffekten…………………………………………………………………….………….8

FNʼs klimapanel.………………………………………………….…………………………….………………………….……….…8

IPCCʼs forudsige͏lser͏………………………………………………….…………………………….…………………….………..10

Konsekvenserne af den globale opvarmning………………………………………………….………….…….………..12

Analyse…………………………………………….………………………………………………….………………………....………. 14

Hillary Clintons tale - ʼʼRema͏rk͏s͏ a͏lo͏n͏g͏s͏id͏e͏ A͏l Gore in Miami on͏ Climate Change͏ʼʼ………………….…………14 Retoriske pentagram…………………………………………………….…………………………….……………….…………15

Appelformerne…………………………………………………….…………………………….……………………….….………16

Retoriske virkemidler…………………………………………………….…………………………….………..…….…………17

Delkonklusion…………………………………………………….…………………………….…………………..…….…………18

Donald Trump - ʼʼAn America Fir͏st͏ E͏n͏e͏r͏g͏y͏ P͏la͏n͏ʼʼ………………………………………………………………..…………18 Retoriske pentagram…………………………………………………….…………………………….……………….…………19

Argumenttyper…………………………………………………….…………………………….……………………….…………20

Retoriske virkemidler…………………………………………………….…………………………….………..…….…………21

Appelformer…………………………………………………….…………………………….……………………...…….………. 22

Delkonklusion…………………………………………………….…………………………….………………………….………..23

Komparativ analyse…………………………………………………….…………………………….……………….…….………..23

Diskussion…………………………………………͏…………………͏….…………………………͏….…………………͏…….…….…25

The Paris Agreement…………………………………………….……………………………………………………….………25

Håb forude?……………………………….…………….……………………………………………………………..……..………27

Scott Pruitt…………………………………………….…………………………………………………….………..…….…….…28

Konklusion………………………͏……………͏……….…………͏…………͏……………͏…………͏……….…………͏.…….….…….30

Litteraturliste………………͏……͏……͏……͏………͏……͏……͏……͏.…………͏……͏……͏……͏….………͏……͏……͏……….….……32 Bilag………………………………………………………͏…………………͏……….…………………͏………….…………͏…….….…..35

Hillary Clintons tale - ʼʼRema͏rk͏s͏ a͏lo͏n͏g͏s͏id͏e͏ A͏l Gore in Miami on͏ Climate Change͏ʼʼ………………….………..36 Donald Trump - ʼʼAn America Fir͏st E͏n͏e͏rg͏y P͏la͏n͏ʼʼ………………………………………………………….………………44

Side 5

Side 5 af 53

Indledning

Den globale opvarmning har aldrig været mere aktuel end den er i dag. Den er hyppigt diskuteret i det politiske forum, hvor mange forskellige holdninger kommer til udtryk. Der stilles dermed store spørgsmål til, hvordan løsningsprocessen af klimaproblematikken skal være og om hvorvidt der overhovedet er nogen sammenhæng mellem mennesket og den globale opvarmning.

Dette studieretningsprojekt fokuserer på den globale opvarmning, og hvordan menneskets aktivitet har påvirket den samt i hvilket omfang. Her inddrages FNʼs klimapanel, IPCC, og deres fremtidsscenarier, samt hvilke konsekvenser den volder for Jorden og os mennesker.

Yderligere belyses der fra to forskellige synspunkter, hvordan den globale opvarmning er blevet italesat under det amerikanske præsidentvalg i år 2016. Endvidere diskuteres det, hvordan det vil påvirke løsningsprocessen nu, hvor Donald Trump er USAʼs kommende præsident.

Side 6

Side 6 af 53

Redegørelse

Vores klima er det mønster, som vejret følger, og en klimaændring defineres som en ændring i dette mønster. Det globale klima varierer hele tiden, og gennem Jordens historie på ca. 4,6 milliarder år har vi oplevet mange forskellige udsving i klimaet. Dette er eksempelvis istider, globale opvarmninger og andre former for klimaændringer. Hvis man ønsker at datere fortidens klima, er der mange forskellige metoder at gøre dette på. Dog skal man tilbage og nærstudere oldtidens naturarkiver. Her gør man bl.a. brug af den dendrokronologiske metode, pollenanalyse eller gennem iskerneboringer. Gennem disse forskellige former for analysemetoder kan man udlede meget information. Man kan eksempelvis datere de seneste istider, Jordens gennemsnitstemperatur og mængden af kuldioxid (CO) i atmosfæren fra

2

       1
fortiden. Hvis man kigger nærmere på klimaet de seneste 100 år, vil en tydelig tendens

fremstå – nemlig at Jordens gennemsnitstemperatur er stigende i takt med mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Den globale opvarmning betegnes som forøgelsen af Jordens gennemsnitstemperatur. Den er et resultat af menneskets påvirkning af den naturlige drivhuseffekt, som skyldes udledningen af drivhusgasser i vores atmosfære især kuldioxid

(CO).^{2}

2

Den naturlige drivhuseffekt

Drivhuseffekten er et naturligt fænomen, som gør det muligt for liv at eksistere på Jorden. For uden drivhuseffekten ville Jordens gennemsnitstemperatur være ca. 33 grader lavere end i

dag.^{3} Drivhuseffekten karakteriseres som det fænomen, hvor drivhusgasserne holder på den

varme, som bliver optaget i vores atmosfære gennem solens stråler, og sikrer at denne varme

ikke kan trænge ud igen.^{4}

Solen udsender energi i form af kortbølget stråling, også kaldt synligt lys, som har en bestemt

bølgelængde – mellem 400nm og 700nm.^{5} Denne kortbølgede stråling trænger gennem vores

1

Haugaard, Rolf: ʼʼJordens klima fortid og fremtidʼʼ, Budolfi Tryk, 2. udgave år 2008, side 8-11

2

Buch, Erik: ʼʼNaturens Kræfterʼʼ, 2008 Bonnier Publications, 1. Udgave, side 30-31

3

Petersen, Peter: ʼʼGlobal Opvarmning – et hedt emneʼʼ, Flachs udgave, år 2008, side 8-9

4

IBID, side 8-9

5

Ahlgren, Ole: ʼʼDrivhuseffekt og klimaændringerʼʼ, Forlaget HAX, 1. udgave 2008, side 7-8

Side 7

Side 7 af 53 atmosfære. Dermed bliver strålingen enten absorberet eller reflekteret tilbage alt afhængigt af, hvilken overflade den rammer. Her taler man om albedo-værdien. Albedo-værdien

                                                       6
defineres som et legemes evne til at reflektere synligt lys tilbage.

Sne reflekterer op til 90% af det synlige lys tilbage, og har derfor en albedoværdi på 90%. Omvendt reflekterer havet kun

10% af strålingen, idet de resterende 90% af strålingen absorberes, hvilket medfører en

forøgelse af havets gennemsnitstemperatur.^{7} Når solens kortbølgede stråling har ramt den

givne overflade, omdannes den kortbølgede stråling til varmestråling, som er langbølget

stråling. Langbølget stråling har en bølgelængde mellem 0,7 µm (mikrometer) og 1000 µm.^{8}

Det er denne langbølgede stråling, som reflekteres tilbage, når strålingen har ramt en given overflade. Den langbølgede stråling har svært ved at trænge ud gennem atmosfæren igen, fordi strålingen støder ind i drivhusgasserne, som virker isolerende og dermed holder på varmen. Det lykkedes kun for en lille del af den langbølgede stråling at trænge ud igen, mens resten optages i temperaturen.

Denne naturlige proces kaldes drivhuseffekten. Processen har fået sit navn, da samme mekanisme optræder i et drivhus. Dog påvirker menneskets udledning af forskellige

                                             9
drivhusgasser den naturlige drivhuseffekt i høj grad.

Drivhusgasserne

Atmosfæren, som omkranser Jorden, indeholder mange forskellige gasarter, der er i stand til at isolere den varme, som kommer ind i atmosfæren i form af kortbølget stråling. Disse gasarter går under den samlede betegnelse som drivhusgasserne. Det er menneskets øgede forbrug af fossile brændstoffer, som medfører en forøgelse af drivhusgasserne i atmosfæren.

Fossile brændstoffer er aflejret organisk materiale, som bruges til forbrænding for at lave energi. De hyppigst brugte fossile brændstoffer er olie, kul og naturgas.

De mest betydningsfulde drivhusgasser er kuldioxid (CO), metan (CH) og lattergas (N O).^{10}.

2 4 2

Kuldioxid (CO) anses som den mest betydningsfulde af de menneskeskabte drivhusgasser og

2 er den drivhusgas, som øger den globale opvarmning mest, og derfor den mest skadelige. Det menes, at kuldioxid (CO) er skyld i 55% af menneskets forøgede påvirkning på

2

6

Buch, Erik: ʼʼNaturens Kræfterʼʼ, 2008 Bonnier Publications, 1. Udgave, side 19

7

https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/klima/drivhuseffekten/

8

Ahlgren, Ole: ʼʼDrivhuseffekt og klimaændringerʼʼ, Forlaget HAX, 1. udgave 2008, side 7-8

9

Buch, Erik: ʼʼNaturens Kræfterʼʼ, 2008 Bonnier Publications, 1. Udgave, side 30

10

IBID, side 30

Side 8

Side 8 af 53 drivhuseffekten. Den øgede forekomst af kuldioxid (CO

2

) fremkommer ved afbrændingen af fossile brændstoffer. Metan-udslippet (CH) kommer primært fra landbruget, først og

4 fremmest fra kvægavl, mens lattergas (N

2

O) stammer fra nedbrydningen af organisk

materiale og fra oceanerne.^{11} Den øgede mængde af metan og lattergas skyldes

menneskeskabte udledninger.

Menneskets påvirkning på drivhuseffekten

Som tidligere nævnt er drivhuseffekten et naturligt fænomen, som skaber de grundlæggende betingelser for alt liv på jorden. Menneskets aktiviteter påvirker dog i høj grad drivhuseffekten ved at øge drivhuseffektens virkning, og øger dermed den globale opvarmning. Siden industrialiseringens start i 1800-tallet blev menneskets energiproduktion øget gevaldigt. Derudover tog den teknologiske udvikling fart og befolkningstallet steg

       12
kraftigt.

I 1832 var indholdet af kuldioxid (CO

2

) i atmosfæren målt til 284ppm (parts per

       13
million).

Man har nu målt mængden af kuldioxid (CO

2

) til værende 403ppm (december

2016), hvilket svarer til en vækst på 40%.^{14} Her er det menneskets afbrænding af fossile

brændstoffer, der har medført en stigning i atmosfærens indhold af drivhusgasser, som følge af industrialiseringens udvikling. Udledningen er vokset eksponentielt i de seneste 20 år og udledningen af disse er stærkt stigende. Ifølge FNʼs klimapanel, IPCC, er der fra år 1970 til år

2004 sket en forøgelse på 70% med udledningen af diverse drivhusgasser.^{15}

Den øgede mængde drivhusgasser i atmosfæren betyder, at mere af varmestrålingen isoleres, og dermed optages varmen i havene og i temperaturen, hvilket er en stigning af gennemsnitstemperaturen - altså den globale opvarmning stiger.

FN’s klimapanel

FNʼs klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), blev stiftet i 1988 med henblik på at vurdere de aktuelle klimaændringer naturvidenskabeligt, deres virkninger heraf og hvilke konsekvenser de ville have. IPCC har udgivet 5 rapporter, som beskriver dette –

11

Gore, Al – oversat af Peter Dürrfeld: ʼʼEn ubekvemt sandhedʼʼ, Aschehoug Dansk forlag A/S,

1.͏Udgave, side 250-251

12

Fenger, Jes: ʼʼDrivhuseffekt og økologiʼʼ, Nu͏cl͏eus, 1. udgave år 2000, side 10

13

Haugaard, Rolf: ʼʼJordens klima fortid og fremtidʼʼ, Budolfi Tryk, 2. udgave år 2008, side 14

14

https://www.co2.earth/

15

Haugaard, Rolf: ʼʼJordens klima fortid og fremtidʼʼ, Budolfi Tryk, 2. udgave år 2008, side 14

Side 9

Side 9 af 53

senest den 5. rapport fra år 2014.^{16} I den 5. rapport konkluderes det, at det med 95%

sikkerhed er menneskets udledning af drivhusgasser, som er hovedårsagen bag den globale

opvarmning.^{17} Denne viden er baseret på meget omfattende forskning af klimaet, hvor man

har benyttet diverse metoder og klimamodellering - eksempelvis iskerneboringer og konkrete målinger.

Den 5. rapport fastslår, at menneskets udledning af drivhusgasserne er forøget med 70% fra år 1970 frem til år 2004, samt at mængden af kuldioxid (CO

2

) i atmosfæren er det højeste tal man har oplevet i de seneste 650.000 år. Udviklingen af mængden af kuldioxid (CO), metan

2

(CH) og lattergas (N O) er illustreret i nedenstående billede. Disse data er indsamlet fra

4 2

                                                                    18
iskerneboringer (illustreret med prikker) og fra konkrete målinger (stregerne).

Den 5. rapport fra år 2014 fastslår også, hvordan den globale gennemsnitstemperatur er steget med ca. 0.85°C mellem år 1880 frem til år 2012. Dette er illustreret i nedenstående

      19
billede.

16

https://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/syr/AR5_SYR_FINAL_SPM.pdf

17

Haugaard, Rolf: ʼʼJordens klima fortid og fremtidʼʼ, Budolfi Tryk, 2. udgave år 2008, side 14

18

https://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/syr/AR5_SYR_FINAL_SPM.pdf

19

IBID

Side 10

Side 10 af 53

Rapporten fastslår samtidigt, at vandstanden er stigende, som er en konsekvens af, at isen ved polerne smelter som følge af en forøgelse i gennemsnitstemperaturen. Dette er illustreret i

nedenstående billede.^{20}

Ud fra de tre modeller kan en tydelig tendens udledes – nemlig at den globale gennemsnitstemperatur og vandstanden er stigende i takt med mængden af drivhusgasser i atmosfæren. IPCC mener dermed med 95% sikkerhed, at en forøgelse af den globale gennemsnitstemperatur er et resultat af menneskets påvirkning på den naturlige

drivhuseffekt i form af udledningen af diverse drivhusgasser, herunder kuldioxid (CO).^{21}

2

Afslutningsvis fastslår IPCC, at denne udvikling ikke kan skyldes klimaets naturlige variation.

IPCC’s forudsigelser

Som del af IPCCʼs arbejde forsøger man at forudsige fremtidens klima, og hvordan den globale opvarmning fortsat vil udvikle sig. Her opstiller man en række mulige klimascenarier ved

20

https://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/syr/AR5_SYR_FINAL_SPM.pdf

21

IBID

Side 11

Side 11 af 53 hjælp af klimamodellering. IPCC forudser, at hvis den nuværende tendens fortsætter, vil det globale udslip af drivhusgasser medføre en yderligere forøgelse af den globale opvarmning og andre former for klimaændringer.

IPCC vurderer, at Jorden i år 2100 vil opleve en temperaturstigning mellem 3.7°C og 4.8°C i forhold til gennemsnitstemperaturen, som man havde før industrialiseringen. Udviklingen i

gennemsnitstemperaturen ses i nedenstående model.^{22} De to kurver angiver to forskellige

scenarier. Disse forskellige scenarier kaldes for: ʼʼThe Representative Concentration Pathwaysʼʼ, forkortet RCP, og hvert scenarie er nummereret. Den røde kurve (RPC8.5) angiver udviklingen af gennemsnitstemperaturen, hvis ikke man kontrollerer udledningen af drivhusgasser, mens den blå kurve (RPC2.6) angiver udviklingen af gennemsnitstemperaturen, hvis man kontrollere og nedskærer udledningen af

drivhusgasserne.^{23} Udviklingen er målt i grader Celsius og sættes i forhold til

gennemsnitstemperaturen i perioden 1986 til år 2005.

Afslutningsvis forudsiger den 5. rapport, hvordan vanstanden fortsat vil stige frem til år 2100, som det fremgår af nedenstående model. Kurverne på grafen angiver igen de forskellige RCPʼer. RCP8.5 beskriver udviklingen af vandstandenes gennemsnitshøjde, hvis ikke man kontrollerer udledningen af drivhusgasser, mens RPC2.6 angiver udviklingen vandstandens

gennemsnitshøjde, hvis man kontrollere og nedskærer udledningen af drivhusgasserne.^{24}

22

https://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/syr/AR5_SYR_FINAL_SPM.pdf

23

IBID

24

IBID

Side 12

Side 12 af 53

IPCC forudser, at hvis ikke man handler nu, vil vandstanden i havene stige med 0.45m til

0.82m i forhold til 1986 frem til 2005.^{25} IPCC konkluderer, at der kræves en reduktion på 40-

70% af drivhusgasudledningerne før år 2050, hvis den globale opvarmning skal holdes under

2°C.^{26} Ud fra begge modeller udledes en tydelig tendens, nemlig at gennemsnitstemperaturen

og vandstanden fortsat vil stige ud i fremtiden, hvis ikke vi kontrollerer og nedskærer udledningen af drivhusgasser.

Konsekvenserne af den globale opvarmning

Det er dermed relevant at stille sig selv spørgsmålet – hvilken betydning har den globale opvarmning for Jorden og for os mennesker? Som det ses ud fra IPCCʼs 5. rapport vil den globale opvarmning have en markant betydning for både Jorden og os mennesker. En af de mest betydningsfulde konsekvenser er, at gletsjerne og iskapperne smelter som følge af et varmere klima. Det vil føre til den omtalte stigning af vandstanden i oceanerne, som kan få katastrofale konsekvenser, specielt for lavtliggende områder.. Her vil mange menneskers hverdag blive truet af oversvømmelser. Disse oversvømmelser vil i mange tilfælde også præge

høsten negativt, og der vil dermed opstå mangel på fødevarer, og dermed hungersnød.^{27} Store

dele af befolkningen tvinges derfor til at flygte. Hermed opstår begrebet en ʼʼklimaflygtningʼʼ.

En klimaflygtning er en flygtning, som flygter, fordi deres bopæl er ubeboeligt, netop på grund af klimaet.

25

https://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/syr/AR5_SYR_FINAL_SPM.pdf

26

https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/klima/ipcc-femte-hovedrapport/hovedbudskaber/

27

Buch, Erik: ʼʼNaturens Kræfterʼʼ, 2008 Bonnier Publications, 1. Udgave, side 32-33

Side 13

Side 13 af 53

Den globale opvarmning vil også betyde mere ekstreme vejrsituationer såsom tørke, cykloner og orkaner. Det ses allerede, at intensiteten af orkaner vil stige, og at der sker en ændring i nedbørsmønstret, hvor tørke bliver mere udbredt, truer store landbrugsområder og dermed fødevareforsyningen. I det vestlige Nordamerika er der allerede mindre snedække i

vintersæsonen, hvorudover både tørke og oversvømmelser hyppigere vil fremkomme.^{28} Den

globale opvarmning resulterer således ikke blot i en kolossal mængde af ødelæggelser, som følge af vandstigningerne, men også i tab af afgrøder, flere klimaflygtninge og i den sidste

ende omfattende tab af menneskeliv.^{29}

Igennem mange år har man forsøgt at lave forskellige globale aftaler for, hvordan man kan begrænse udledningen af drivhusgasserne og dermed forsøge at bremse den globale opvarmning. Dette oplevede vi sidste år ved COP21, som blev afholdt i december i Paris, hvor man fandt frem til ʼʼThe Paris Agreementʼʼ. The Paris Agreement er en global klimaaftale, som er juridiske bindende og er udarbejdet af FN. Formålet med aftalen er at reducere udledningen af drivhusgasser og begrænse temperaturstigningen til et maksimum på 2 grader

Celsius inden år 2100. Aftalen træder i kraft i år 2020.^{30}

Selvom IPCC har præsenteret konkrete naturvidenskabelige beviser på, at den globale opvarmning skyldes menneskets udledning af drivhusgasser, er der stadig meget debat om dette i det politiske forum. Senest har USA's kommende præsident, Donald Trump, udpeget en

                                    31
klimaskeptiker til en central ministerpost

– Scott Pruitt til formand for EPA, som kan bremse den globale indsats imod klimaændringerne.

28

Buch, Erik: ʼʼNaturens Kræfterʼʼ, 2008 Bonnier Publications, 1. Udgave, side 32-33

29

IBID, side 32-33

30

http://ec.europa.eu/clima/policies/international/negotiations/paris_en

31

Burcharth, Martin: ’’USA’s kommende miljøminister vil kun beskytte luft og vand’’, Information

9.͏december 2016 https://www.information.dk/udland/2016/12/usas-kommende-

miljoeminister-kun-beskytte-luft-vand - Besøgt d. 15 december 2016

Side 14

Side 14 af 53

Analyse

Til analysen analyseres to politiske taler - en fra Donald Trump og en fra Hillary Clinton, hvor argumentationsformen analyseres. Da analysen er en argumentationsanalyse kommes der bl.a. ind på det retoriske pentagram, hvilke retoriske virkemidler der indgår i talerne, samt hvordan de tre appelformer benyttes. Endvidere analyseres argumentationstyperne og derefter foretages en komparativ analyse af talerne. Afslutningsvis ses der på, hvordan kandidaternes holdninger til global opvarmning kommer til udtryk i talerne. Hillarys Clintons tale går under navnet ʼʼRemarks alongside Al Gore in Miami on Climate Changeʼʼ og Donald Trumps under navnet ʼʼAn America First Energy Planʼʼ.

Hillary Clintons - ’’Remarks alongside Al Gore in Miami on Climate Change’’

Den 13. oktober 2016 holdt Hillary Clinton, som den demokratiske præsidentkandidat i USA, en tale i samarbejde med Al Gore – tidligere vicepræsident under Bill Clinton og en af verdens

frontløbere på emnet Climate Change som Clinton påpeger^{32}. Talen blev holdt på ʼʼMiami Dade

Collegeʼ,ʼ som er et universitet i Miami, Florida. Talen omhandler den globale opvarmning, og hvordan den påvirker levevilkårene i USA. Centralt i talen står dog nødvendigheden af at løse denne problematik og den trussel, som den globale opvarmning udgør. Da det er en politisk tale beskriver Clinton, hvordan hun vil løse klimaproblematikken.

Hovedlinjen i talen er, at den globale opvarmning udgør en trussel imod den amerikanske levevis, og at det dermed er en nødvendighed at tackle denne trussel. Belægget for hendes påstand er, at Pentagon har identificeret den globale opvarmning som en reel trussel, hvilket understøtter hendes pointe . ʼʼThe Pentagon has identified climate change as a threat to our

                         33
Americaʼs national security.ʼʼ Hjemlen er det underforståede budskab ved påstanden, og da

det er Pentagon, som er USAʼs forsvarsministerium, der har udtalt dette, når budskabet stærkere ud til den amerikanske befolkning. Pentagon fremstår som troværdige, og vil dermed appellere til modtagerens sans for troværdighed – også kaldt etos. Clinton gør også brug af en gendrivelse: ʼʼDonald Trump, is, quote, ʻnot a big believerʼ in climate change. As I said, he said itʼs a hoax created by the Chinese. And in our first debate two weeks ago, he tried

32

Hillary Clinton: ʼʼRemarks alongside Al Gore in Miami on Climate Changeʼʼ, side 25 linje 20

33

IBID, side 38 linje 1

Side 15

Side 15 af 53

                                                          34
to deny saying that. But that tweet is still there for everyone to see.ʼʼ Hun kommer nemlig

med den påstand om, at han tror ikke på den global opvarmning , og forudser modargumentet af hendes påstand. Trump prøver at afvise dette, hvor hun her benytter gendrivelsen ved at sige, at man stadig kan se denne Tweet.

Retoriske pentagram

Talens genre er den deliberative talegenre, bedre kendt under navnet den politiske tale. Det er derfor relevant at placere talen i det retoriske pentagram for at analysere situationen og finde talens hensigt.

Talens afsender er Clinton, som var USAʼs demokratiske partis præsidentkandidat. Hun er dermed ikke den eneste afsender af talen, da hun repræsenterer det demokratiske parti, som derfor også bliver med-afsender. Talens emne er nødvendigheden for at bremse den globale opvarmning, og de konsekvenser som den skaber. Clinton uddyber også, hvordan den globale

opvarmning udgør en trussel overfor USAʼs sikkerhed.^{35} Her nævner hun mange konkrete

eksempler på, hvordan den globale opvarmning allerede har haft betydningsfulde konsekvenser. Emnet er videreført også, hvordan Clinton ville tackle dette og hermed gives en længere række valgløfter. Eksempelvis ønsker hun at installere 500 millioner solceller i sin

                     36
første præsidentperiode. Talens omstændigheder er det amerikanske præsidentvalg i år

2016, og præsenterer hendes holdninger og fremtidsvisioner for USAʼs klimapolitik. Talen bliver holdt på et universitet i Miami Florida, hvor dens modtagere er de tilstedeværende. Dog taler hun ikke kun til dette publikum, der snakkes nemlig til alle amerikanske borgere.

Clinton vil naturligvis forsøge at få så mange stemmer som muligt, og derfor forsøger hun at appellere til hele den amerikanske befolkning. Det sprog som talen er skrevet i er politisk og sigtet mod et stort publikum. Sproget er dermed meget enkelt, ingen komplicerede ord eller uforståelige vendinger. Hun gør dermed brug af ordvalgsargumentation, da hun nøje udvælger, hvilke ord hun vil benytte for at betone dette emne. Der er en blanding af lange og

korte sætninger^{37}, hvilket er fremmende på budskabet samt rytmeskabende. De fem hjørner

34

Hillary Clinton: ʼʼRemarks alongside Al Gore in Miami on Climate Changeʼʼ, side 38 linje

35

IBID, side 38 linje 1

36

IBID, side 39 linje 27

37

IBID, side 39 linje 7-11

Side 16

Side 16 af 53 af det retoriske pentagram komplementerer og afspejler hinanden godt, da der en flydende sammenhæng mellem pentagrammets fem aspekter.

Hensigten er den vigtigste del af det retoriske pentagram, da man her analyserer sig frem til, hvad afsenderen forsøger at opnå, hvilket enten er at påvirke, informere eller underholde modtagerne. I dette tilfælde forsøges der at påvirke og informere. Hun informerer den amerikanske befolkning om den globale opvarmning og den trussel, den udgør for det amerikanske samfund. Følgerne af den globale opvarmning præsenteres også, og hvordan den bl.a. vil påvirke alle i fremtiden, hvis ikke der gribes ind nu. Hun nævner eksempelvis hvordan orkanen, Matthew, dræbte 26 amerikanere og hvordan tusindvis blev endnu hårdere ramt af

orkanen på Haiti.^{38} Hun påvirker altså befolkningen ved ͏at gøre brug af appelformerne -

nemlig logos og patos, og forsøger at mobilisere befolkningen til at gribe ind i problematikken.

Hun vil altså have dem til at forstå hvor vigtig og aktuel denne trussel er. ʼʼItʼs not enough to protest: we need creativity, we need hard work. And when it comes to climate change, we

donʼt have a minute to waste.ʼʼ^{39} Talens hensigt er derfor både at påvirke og informere

befolkningen. Afslutningsvis kan man konkludere, at talen er velbalanceret og opfylder hensigten. Der opstår dermed en stjernestund, da alle 5 hjørner af det retoriske pentagram går op i en højere enhed.

Appelformerne

Undervejs i talen optræder alle tre appelformer - etos, patos og logos. De benyttes for at styrke de argumenter, som præsenteres undervejs og Clinton varierer sin brug af disse.

Der benyttes primært logos, når hun forklarer om konsekvenserne af den globale opvarmning: ˮAnd look at what is happening in California, a brutal five-year drought.

Wildfires have burned more than 9 million acres in our country last year.ʼʼ^{40} Her benytter hun

logos for at styrke sit argument og tydeliggør de negative konsekvenser af den globale opvarmning. Hun gør samtidigt brug af konkret data i form af tal, som appellerer endnu mere til modtagerens sans for logik. Clinton benytter også patos for at argumentere for sin sag, men

38

Hillary Clinton: ʼʼRemarks alongside Al Gore in Miami on Climate Changeʼʼ, side 36 linje 25

39

IBID, side 42 linje 1

40

IBID, side 37 linje 26-27

Side 17

Side 17 af 53 primært for at spille på modtagernes følelser og medlidenhed. ʼʼNurses, I love nurses – heroic, courageous nurses were carrying those babies and manually squeezing bags of air to keep

them breathingʼʼ.^{41} Her vil man øjeblikkeligt føle medlidenhed med situationen, og denne

udtagelse vil nå helt ud til modtagerne. Her bruger hun også mange værdiladede ord såsom

ʼʼheroicʼʼ og ʼʼcourageousʼʼ for at fremme budskabet. Hun gør dermed igen brug af et ordvalgsargument. Der er også patos i følgende citat: ʻʼWe all need to support each other as our communities put the pieces back together and begin the long road back from this

        42
disaster.ʼʼ Her føler man sympati, og der skabes en fælleskabsfølelse om problemstillingen.

Man kan derfor sige, at Clinton benytter patos for at vinde sympati hos modtageren. Hun gør ligeledes brug af etos. Hun forstærker sit eget etos flere gange undervejs - eksempelvis i følgende citat: ʼʼWhen I was Secretary of State, I worked with President Obama to make

                                   43
climate change a top diplomatic priority.ʼʼ

Her fremhæver hun sin erfaring, som hun har fra sit tidligere arbejde som udenrigsminister under Obama. Det virker styrkende på hendes troværdighed som præsidentkandidat, da politisk erfaring ses som en nødvendighed, hvis man ønsker at være præsident. Man kan derfor konkludere, at Clinton benytter alle tre appelformer for at styrke de argumenter, som hun præsenterer undervejs i talen. Dette gør, at talen har flere aspekter og gør det mere muligt for modtagerne at relatere til den.

Retoriske virkemidler

Clinton benytter en længere række retoriske virkemidler undervejs såsom anaforer, hyperbeller og antiteser. Talen indledes eksempelvis med en anafor i andet afsnit: ˮWe here in America can develop new clean energy solutions. We can transform our economy. We can rally the world to cut carbon pollution. And above all, we can fulfill our moral obligation to

                                                  44
protect our planet for our children and our grandchildren.ʼʼ

Her gentages ordet ʼʼcanʼʼ som virker meget motiverende, samt skabes der en fælleskabsfølelse med ordet ʼʼweʼʼ. Clinton gør også brug af overdrivelser i sin argumentationsform, som kaldes for en hyperbel. ʼʼOr in the

alternative, we will be dragged backwards and our whole future will be put at risk.ʼʼ^{45} Der

opstilles et skræmmebillede og benyttes igen en variation af værdiladede ord for at

41

Hillary Clinton: ʼʼRemarks alongside Al Gore in Miami on Climate Changeʼʼ, side 40 linje 23

42

IBID, side 36 linje 27-29

43

IBID, side 41 linje 5-6

44

IBID, side 36 linje 2-5

45

IBID, side 36 linje 22-23

Side 18

Side 18 af 53 tydeliggøre sin pointe. Man kan karakterisere dette som værende et ordvalgsargument, da ordene benyttes for at fremme budskabet. Clinton opstiller også et sammenligningsargument, hvor hun tydeliggør forskellen mellem hende og hendes modkandidat:ʼʼIʼm running against a

guy who denies science, denies climate change, claims itʼs a hoax created by the Chinese.ʼʼ^{46}

Man kan karakterisere dette som en antitese, da hun ikke blot sammenligner sig selv og Trump, men opstiller et modsætningspar mellem dem. Her tillægger hun Donald en meget negativ diskurs og benytter samtidig logos for at styrke sit eget etos. Disse retoriske virkemidler bruges til at gøre talen mere fængende, så modtagerne ikke falder fra undervejs samt for at påvirke modtagernes underbevidsthed.

Delkonklusion

Man kan konkludere, at Hillary Clintons tale ʼʼRemarks alongside Al Gore in Miami on Climate Changeʼʼ opfylder alle fem aspekter af det retoriske pentagram, hvilket medfører en stjernestund. Talens hensigt, at påvirke og informere den amerikanske befolkning, bliver dermed opfyldt. Clinton benytter alle tre appelformer, men fokuserer primært på logos og patos, da hun ønsker at påvirke modtagerne gennem disse to appelformer. Hun bruger også en længere række retoriske virkemidler, som anaforer og hyperbler til at argumentere for sin sag. Som resultat leverer Hillary en meget velformuleret tale, som formår at skabe en fællesskabsfølelse blandt de amerikanske borgere. Hendes budskab, som er nødvendigheden for at arbejde imod en lysere fremtid og imod den globale opvarmning, leveres klart og tydeligt.

Donald Trump - ’’An America First Energy Plan’’

Den 26. maj 2016 holdt Donald Trump en tale i Bismarck North Dakota ved The Williston Basin Petroleum Conference. Talen omhandlede Trumps fremtidsvisioner for USAʼs energipolitik, herunder hvordan han vil skabe vækst, flere jobs og forbedre landets økonomi.

Det ville han gøre ved bl.a. at fokusere på landets kulindustri. Centralt i talen står dog, hvordan hans politik adskiller sig fra Barack Obamas og Hillary Clintons. Han opstiller mange kontraster til disse to, som beskrives meget negativt i talen.

I talen kommer Trump med en længere række påstande. Eksempelvis påstår han, at Clinton vil være en endnu værre præsident end hvad Obama er. ʼʼIf President Obama wanted to

46

Hillary Clinton: ʼʼRemarks alongside Al Gore in Miami on Climate Changeʼʼ, side 36 linje 6-8

Side 19

Side 19 af 53 weaken America he couldnʼt have done a better job. As bad as President Obama is, Hillary

                   47
Clinton will be worse.ʼʼ Her benytter han sig af ironi for at tydel͏iggøre sin pointe ud i det

ekstreme. Han understøtter denne påstand med en længere række belæg som følgende: ʼʼShe declared that “weʼve got to move away from coal and all the other fossil fuels,ˮ locking away

                         48
trillions in American wealth.ʼʼ Hertil er hjemlen, hvordan dette vil medføre negative

konsekvenser i form af færre jobs og en forværret økonomi. Altså hvordan grøn- og vedvarende energi skader økonomien. Trump beskriver i talen, hvordan han ønsker at skabe vækst i USA - nemlig ved at forøge og beskytte Amerikas kulindustri, som er rigt repræsenteret i hans tilhørerskare.ʼʼWeʼre going to save the coal industry and other industries

                                           49
threatened by Hillary Clintonʼs extremist agenda.ʼʼ

Retoriske pentagram

Denne tale er en politisk tale og tilhører dermed den deliberative tale genre. Det er dermed relevant at indsætte talen i det ͏ret͏oriske pentagram, da man ved at analysere situationen kan finde frem til talens hensigt.

Trump er afsenderen af denne tale, men grundet hans status som præsidentkandidat for det republikanske parti er partiet også͏ ͏afsenderen af talen, da han repræsenterer deres holdning.

Talens emne er Trumps planer for USAʼs energipolitik, hvor de forskellige visioner, som han har for landets fremtid, belyses. Trump præsenterer ualmindelig mange valgløfter undervejs i talen, eksempelvis hvordan han vil annullere Paris-aftalen som del af sin 100-day action-plan.

ʻʼWeʼre going to cancel the Paris Climate Agreement … ʼʼ^{50} Talens omstændigheder er det

amerikanske præsidentvalg i år 2016. Talen bliver holdt ved en konference i North Dakota den 16. maj 2016, hvor dens modtagere er deltagerne til denne konference. Talen er dog især rettet imod industriarbejderne i North Dakota, som reflekteres i talens emne. Talen er også rettet til de arbejdsløse, som er afhængige af, at der bliver skabt nye jobs. Det sprog, som talen er skrevet i, er meget politisk med en stor variation i ordvalget. Der refereres til mange

politiske aftaler, såsom The Paris Agreement^{51}, NAFTA^{52} og til Keystone XL Pipeline dispute^{53}.

47

Donald Trump: ʼʼAn America First Energy Planʼʼ, side 46 linje 6-7

48

IBID, side 46 linje 12-13

49

IBID, side 47 linje 27-28

50

IBID, side 48 linje 4-5

51

IBID, side 48 linje 4-5

52

IBID, side 47 linje 9

Side 20

Side 20 af 53

Dette kræver, at modtagerne af talen er indforstået med indholdet af disse politiske traktater og holder sig opdateret i medierne. Dette stemmer ikke overens med modtagerne af talen, da han primært henvender sig til industriarbejdere samt de arbejdsløse og dermed til USAʼs under- og middelklasse. Store dele af talen er struktureret meget unikt, nemlig i punktform, hvor der præsenteres en masse fakta, som virker fremmende på argumenterne.

En tales hensigt er det vigtigste aspekt af det retoriske pentagram, og normalt vil en tale enten underholde, informere eller påvirke modtagerne. Trump prøver her i høj grad at påvirke modtagerne til at stemme på ham frem for at stemme på Clinton. Dette gør han ved at pointere alle de negative aspekter af hendes kampagne og ved at uddybe, hvor fantastisk hans egen er. Han tillægger dermed en meget negativ diskurs til Clinton ved gennemgående at bruge en hård tone og et bestemt ordvalg undervejs. ʻʼShe will escalate the war against

American energy, and unleash the EPA to control every aspect of our lives.ʼʼ^{54} Her ses det,

hvordan han bruger et ord som ʼʼwarʼʼ og ʼʼcontrol every aspect of our livesʼʼ, som opstiller et skræmmebillede af, hvordan Clinton vil være som præsident og hvordan hun er som person.

Argumenttyper

Undervejs i talen benytter Trump en variation af forskellige argumenttyper, herunder generaliserings-, sammenlignings-, autoritets- og ordvalgsargumenter. Han gør brug af et generaliseringsargument, når han udtaler følgende: ʼʼIn fact, every idea Hillary has will make

              55
jobs disappear.ʼʼ Her påstår han, at alle de politiske ideer som Clinton har vil medføre færre

jobs, og han generaliserer dermed ekstremt meget og siger, at alle hendes ideer er ringe. Som modtager af denne tale vil man blive påvirket af et udsagn som dette, da han som businessmand har ekstremt meget etos indenfor emnet økonomi, grundet hans succes. Man skal dog være meget kritisk over for et udsagn som dette, da han ingen politisk erfaring har.

Trump gør i denne tale meget brug af sammenligningsargumenter, nemlig hvor han sammenligner sin egen politik med Hillarys politik. ʼʼHillary Clintonʼs agenda is job

                                  56
destruction. My agenda is job creation.ʼʼ

Her sammenlignes deres to forskellige agendaer, og han opstiller et tydeligt modsætningspar imellem de to, hvilket man også kan klassificere som

53

Donald Trump: ʼʼAn America First Energy Planʼʼ, side 45 linje 4

54

IBID, side 46 linje 8-9

55

IBID, side 49 linje 6

56

IBID, side 49 linje 7

Side 21

Side 21 af 53 en antitese. Der gøres brug af præcis samme teknik i følgende udsagn: ʼʼThis exploration will also create a resurgence in American manufacturing - dramatically reducing both our trade deficit and our budget deficit. Compare this future to Hillary Clintonʼs Venezuela-style politics

          57
of poverty.ʼʼ Endnu en gang forsøger Trump at overbevise modtagerne om, hvor dårlig

Clintons politik er sammenlignet med hans egen. Til dette benytter han eksempelvis også ordvalgsargumenter som ʼʼVenezuela-style politics of povertyʼʼ, da det tydeliggør hans pointe.

Et autoritetsargument defineres som en henvisning til en udtalelse, som en ekspert er kommet med. Dette virker styrkende på argumentet, da man styrker sit eget etos. Dette gør Trump brug af i følgende udtalelse: ʻʼAccording to the Institute for Energy Research, lifting the

restrictions on American energy will create a flood of new jobs … ʼʼ^{58} Her refereres der til

Energy Research, som anses for ekspert indenfor emnet, som derfor må gøre deres udtalelser troværdige. Endelig gør han brug af utallige ordvalgsargumenter for at tydeliggøre sine pointer og påvirke modtagerne mest muligt. ʼʼDuring her time as Secretary of State, she surrendered to China – allowing them to steal hundreds of billions of dollars in our intellectual property.ʼʼ Her benyttes der ord som ʼʼsurrenderedʼʼ og ʻʼstealʼʼ for at nedgøre Clinton og hendes politiske handlinger. Disse ord er meget negativt ladet og dermed tilrettelægger Trump diskursen omkring Clinton ekstremt negativt ved at benytte sig af disse ordvalgsargumenterne.

Det er den linje, der går igennem hele talen: At nedgøre Clinton og Obamas politik. Som kontrast til dette tilrettelægger Trump en meget positiv diskurs eksempelvis om kulindustriens potentiale og beskriver, hvordan den vil redde landets økonomi. Man kan derfor konkludere, at Trump varierer sin brug af de forskellige former argumenttyper gevaldigt meget. Dette gøres der for at overbevise modtagerne, samt at påvirke dem mest muligt.

Retoriske virkemidler

Trump gør brug af forskellige retoriske virkemidler undervejs i sin tale, eksempelvis rygdækninger, hyperbeller og antiteser. En rygdækning er, når der tages udgangspunkt i, hvad andre har gjort eller udtalt sig om. ʼʼHere is what Hillary Clinton said earlier this year: “We are going to put a lot of coal miners and coal companies out of work.ˮ She wants to shut down the

57

Donald Trump: ʼʼAn America First Energy Planʼʼ, side 49 linje 1-3

58

IBID, side 48 linje 20-21

Side 22

Side 22 af 53

coalmines.^{59} Dette er et eksempel på, hvor han benytter en rygdækning. Den funktion som

rygdækningen har, er at han styrker sit argument ved at nedgøre Clinton, og styrker dermed sig selv. Han gør også brug af en hyperbel, som er en overdrivelse, hvor hans holdning køres ud i det ekstreme og absurde: ʼʼHis policy is death by a thousand cuts through an onslaught of

           60
regulations.ʼʼ Her sammenligner han Obamas politik med døden selv og overdriver dermed

gevaldigt i sin argumentationsform. At opstille et modsætningspar, når man holder en politisk tale, er meget karakteristisk, og det gør han flittigt brug af. ʼʼMy America First energy plan will do for the American People what Hillary Clinton will never do: create real jobs and real wage

growth.ʼʼ^{61} Her siger han, hvordan han vil skabe jobs og dermed en bedre fremtid for USA,

hvilket er noget Clinton aldrig vil kunne gøre på samme måde. Det konkluderes, at Trump benytter mange retoriske virkemidler for at styrke sin argumentation.

Appelformer

Trump gør brug af alle tre appelformer i sin tale for at styrke sin argumentation og appellere til folks følelser. Logos er den dominerende appelform i talen og benyttes når han præsenterer en længere række økonomiske fordele ved kulindustrien. ʻʼAlmost a $700 billion

increase in annual economic output over the next 30 years.ʼʼ^{62} Dog benyttes der her en

styrkemarkør - nemlig ordet ʼʼalmostʼʼ. I følgende udsagn er samme tilfælde gældende, da han siger ʼʼcould addʼʼ. ʻʼKeep in mind, shale energy production could add 2 million jobs in 7

      63
years.ʼʼ Man kan hermed se, at han benytter sig af appelformen logos, hvor han ligeledes gør

brug af styrkemarkører, da hans påstande ikke fuldstændigt er entydigt begrundet. Talen

                                                                            64
indeholder ikke meget af appelformen patos. Det sker dog eksempelvis i følgende udsagn,

hvor han appellerer til modtagernes følelser for at styrke sin argumentation. Etos benyttes også undervejs i talen i form af forskellige argumentationstyper og andre sproglige kneb for at fremstille taleren mere troværdig over for modtageren. Trump har ingen politisk erfaring og specielt ikke når det kommer til klimapolitik, og mangler dermed etos indenfor dette emne.

Han henviser derfor til eksperter for at fremstå mere troværdig over for modtagerne, og

59

Donald Trump: ʼʼAn America First Energy Planʼʼ, side 44 linje 3-4

60

IBID, side 44 linje 9

61

IBID, side 48 linje 18-19

62

IBID, side 48 linje 22

63

IBID, side 46 linje 14

64

IBID, side 50 linje 3-5

Side 23

Side 23 af 53 benytter dermed autoritetsargumenter. ʼʼAccording to the Institute for Energy Research,

                                                                 65
lifting the restrictions on American energy will create a flood of new jobs …ʼʼ. Trump gør

således brug af de forskellige appelformer for at styrke sine argumenter og for at påvirke modtagerne. Der bruges gennemgående logos undervejs, hvor tal og konkret data præsenteres, som i høj grad virker styrkende på argumentation.

Del konklusion

Man kan konkludere, at Donald Trumps tale ʼʼAn America First Energy Planʼʼ er rettet imod landets industriarbejdere, og at han i høj grad forsøger at påvirke den amerikanske befolkning til at stemme på ham i stedet for på Hillary Clinton. For at påvirke befolkningen mest muligt benyttes der en variation af retoriske virkemidler og forskellige argumentationsformer. Her gør han i høj grad brug af ordvalgsargumenter for at styrke sin argumentation. Sproget, som talen er skrevet i, er politisk avanceret, hvor der refereres til mange eksperter. Dette gør han for at styrke sin troværdighed, som han ellers mangler, grundet hans mangel på politisk erfaring. Trump fremlægger sine planer for landets energipolitik, og tendensen er et øget fokus på kulindustrien frem for vedvarende energi. Han mener, at energiproduktion skal fokuseres på industrielt arbejde, som vil skabe flere jobs, i modsætning til de jobs det vil skabe, hvis Clintons planer om vedvarende energi blev gennemført. Det understreges dog, at han ikke forkaster eksistensen af den globale opvarmning i denne tale, men at han fremhæver de økonomiske og beskæftigelsesmæssige fordele ved først og fremmest kulindustrien.

Komparativ analyse

Ved at sammenligne de to taler ses det, hvordan Donald Trump og Hillary Clinton har vidt forskellige holdninger til klimaproblematikken. Clinton præsenterer nødvendigheden af at bremse den globale opvarmning, hvorimod Trump ikke omtaler den globale opvarmning i sin tale. Han argumenterer i stedet for, hvordan kulindustrien skal øges, da det medfører store økonomiske gevinster samt skabe mange jobs i USA. Man kan dermed opstille et modsætningspar mellem de to – Clinton vil arbejde for at formindske den globale opvarmning

                                 66
ved at installere 500 millioner solceller

                             67
og Trump vil redde kulindustrien,

som resulterer i,

65

Donald Trump: ʼʼAn America First Energy Planʼʼ, side 48 linje 20-21

66

Hillary Clinton: ʼʼRemarks alongside Al Gore in Miami on Climate Changeʼʼ, side 39 linje 27

67

Donald Trump: ʼʼAn America First Energy Planʼʼ, side 47 linje 27-28

Side 24

Side 24 af 53 at den globale opvarmning vil øges. Hillarys tale er baseret på videnskabelige kendsgerninger, mens Donalds tale bærer præg af hans egne holdninger og af det sted, hvor talen holdes. Der er derfor en kraftigt kontrast i mellem de to, og den globale opvarmning italesættes derfor vidt forskelligt.

Side 25

Side 25 af 53

Diskussion

Som det udledes fra argumentationsanalysen italesættes klimaproblematikken i USA fra to forskellige vinkler af henholdsvis Hillary Clinton og Donald Trump. Det er dermed relevant at diskutere, hvad valget af Trump, som den 45. præsident i USA vil betyde fremadrettet for klimaet, og om dette vil bidrage til løsningen af klimaproblematikken.

Trump har flere gange givet udtryk for at være en ʼʼclimate change denierʼʼ og mange af hans politiske udtalelser vedrørende klimaet og hans energipolitik bærer præg af dette. Dette ses eksempelvis i analysen, hvor han argumenterer for de økonomiske fordele ved

            68
kulindustrien. Dog er hans mest kendte udtalelse vedrørende den globale opvarmning hans

Tweet fra 2012, hvor han skriver følgende: ʼʼThe concept of global warming was ͏created by

and for the Chinese in order to make U.S. manufacturing non-competitive.ʼʼ^{69} Her ses det,

hvordan han specifikt giver udtryk for at være en ʼʼclimate change denierʼʼ, og dette vil mange argumentere for som værende et kolossalt problem. For hvordan kan det være, at den kommende præsident af en af verdens ledende supermagter afviser eksistensen samt den naturvidenskabelige fakta bag af den globale opvarmning? Dette vil mange se som etisk ukorrekt nu hvor IPCC har påvist, at den globale opvarmning med 95% sikkerhed er skabt

som følge af menneskets påvirkning.^{70}

The Paris Agreement

Det er hermed relevant at diskutere, hvordan en mand, som benægter den globale opvarmning, vil bidrage til at løse klimaproblematikken. Som udgangspunkt har Trump ingen politik, der kan bidrage til at løse klimaproblematikken og vil dermed ikke bidrage til løsningsprocessen. Han udtalte bl.a. under valgkampen, at han vil trække USA ud af The Paris Agreement.

Hvis han vil gennemføre realiteten af denne trussel vil det medføre, at USA ikke vil være deltagende i den fælles globale løsningsproces af klimaproblematikken. Dette er et problem,

da USA udleder over 30% af verdens samlede udledning af kuldioxid^{71}, men blot udgør under

68

Donald Trump: ʼʼAn America First Energy Planʼʼ, side 5 linje 27-28

69

https://twitter.com/realdonaldtrump/status/265895292191248385?lang=da

70

https://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/syr/AR5_SYR_FINAL_SPM.pdf

71

Gore, Al – oversat af Peter Dürrfeld: ʼʼEn ubekvemt sandhedʼʼ, Aschehoug Dansk forlag A/S,

1.͏Udgave, side 250-251

Side 26

Side 26 af 53

5% af verdens befolkning. Der skal dermed en kraftig nedskæring til for at USA kan bidrage til løsningen af klimaproblematikken, og dette vil ikke være tilfældet under Trump, da han både vil øge kulproduktionen og åbne op for nye olieboringer i bl.a. Arktis. Samtidigt udtaler

                                                                              72
Trump, at han vil stoppe alle fremtidige udbetalinger til FNʼs globale opvarmnings projekter

som igen medfører, at USA ikke bidrager til løsningsprocessen, da økonomisk støtte til projekter som dette er en afgørende faktorer.

Man skal dog ikke kun kigge på, hvilke negative konsekvenser det vil have, hvis Trump trækker USA ud af aftalen og stopper fremtidige udbetalinger til projekter, som vedrører den globale opvarmning. Selvom USA ikke er deltagende i løsningsprocessen betyder det ikke, at resten af verdens lande ikke vil arbejde videre med klimaproblematikken. En reaktion fra verdens andre lande og andre aktører kunne være en motiverende faktor, på at arbejde endnu mere målrettet imod en løsning af problematikken, nu hvor USA samlet set ikke er

deltagende.^{73} Men nok så vigtigt er det at undersøge, hvor megen indflydelse Trump reelt set

har på den igangværende udvikling af den vedvarende energi. Mange af USAʼs store byer og stater, såsom New York og Californien investerer allerede store summer i vedvarende energi, og har store ambitioner om fortsat at fokusere på dette, grundet at vedvarende energi både er miljøskånende samt at det er konkurrencedygtigt. Investeringer og udvikling af vedvarende energi vil derfor være på ''state''-niveau i stedet for ''federal''-niveau. Vind- og solenergi vil fortsat forbedres og blive billigere og mere tilgængelig. Og som Troels Ranis, branchedirektør for Dansk Industris energiafdeling - DI Energi udtaler: ʼʼKlimatoget kører allerede derudaf i USA, og den grønne omstilling er i gang i flere amerikanske byer og stater … og peger på, at prisen på vedvarende energiteknologier falder ˮmed en vanvittig hastighedˮ, der gør dem

meget mere konkurrencedygtige.ʼʼ^{74}

72

Donald Trump: ʼʼAn America First Energy Planʼʼ, side 6 linje 4-5

73

Plumer, Brad: ’’There’s no way around it: Donald Trump looks like a disaster for the planetʼʼ,

VOX, 9. November 2016 http://www.vox.com/2016/11/9/13571318/donald-trump-

disaster-climate - Besøgt d. 19 december

74

Thomsen, Per Bang: ’’DI: Trumps klima-skepsis kan ikke stoppe USA's grønne omstillingʼʼ, DR,

15.͏November 2016 https://www.dr.dk/nyheder/udland/di-trumps-klima-skepsis-kan-ikke-

stoppe-usas-groenne-omstilling - Besøgt d. 19 december 2016

Side 27

Side 27 af 53

Ved at Trump vil fokusere på fossile brændstoffer, som den bærende form for energi i USA, vil han altså kunne skade USAʼs konkurrencedygtighed på dette marked, og dermed svække økonomien samt konkurrencedygtigheden. Og som Troels Ranis på peger mon ikke USA tager

højde for dette.^{75}

Samtidigt skal man også tage højde for om det overhovedet er muligt for Trump at trække USA ud af aftalen. Det vil være en lang og bureaukratisk proces, som vil kræve politisk opbakning fra Kongressen. Afslutningsvis kan man derfor sige, at med Trump i Det Hvide Hus vil USA komme til at bidrage mindre til løsningen af klimaproblematikken end under Obamas styre, eller hvis Clinton havde vundet valget. Dog vil Trump ikke kunne stoppe den igangværende udvikling, som foregår af den vedvarende energi og mange byer vil forhåbentligt vægte vedvarende energi højere end energi produceret af ͏fossil͏e brændstoffer.

Håb forude?

Med dette sagt kan man håbe på en lysere fremtid og krydse fingre i håb om, at Trump ændrer sin mening eller bliver klogere, når det vedrører klimaproblematikken. Denne tendens er så småt begyndt at komme frem i hans seneste udtalelser i medierne. Som nævnt tidligere har han udtalt sig om, at den globale opvarmning er skabt af kineserne. Dette har han dog forsøgt at afvise. Hillary sagde følgende ved den første præsidentdebat den 26. september 2016:

“Donald thinks that climate change is a hoax perpetrated by the Chinese. I think itʼs real.ˮ

Hvortil Donald svarede “I did not. I did n͏ot. I do not say that.ˮ^{76}

Endvidere har Trump også udtalt sig om, at der er ʼʼsome connectivityʼʼ mellem mennesket og den globale opvarmning samt at han vil holde sine muligheder åbne, når det kommer til The

Paris Agreement.^{77} Derudover har Trump også haft Al Gore, tidligere vicepræsident og

75

Thomsen, Per Bang: ’’DI: Trumps klima-skepsis kan ikke stoppe USA's grønne omstillingʼʼ, DR,

15.͏November 2016 https://www.dr.dk/nyheder/udland/di-trumps-klima-skepsis-kan-ikke-

stoppe-usas-groenne-omstilling - Besøgt d. 19 december 2016

76

Blake, Aaron: ’’The first Trump-Clinton presidential debate transcript, annotated’’, The

Washington Post, 26. september 2016 https://www.washingtonpost.com/news/the-
fix/wp/2016/09/26/the-first-trump-clinton-presidential-debate-transcript-
annotated/?utm_term=.141edd7e6f5c - Besøgt d. 14 december 2016

77

Mooney, Chris: ’’Trump: There is ‘some connectivity’ between humans and climate change’’,

The Washington Post, 22. november 2016 https://www.washingtonpost.com/news/energy-
environment/wp/2016/11/22/trump-there-is-some-connectivity-between-humans-and-
climate-change/?utm_term=.b68fd74cad6f - Besøgt d. 14 december 2016

Side 28

Side 28 af 53

klimafortaler, til møde i Trump Tower i New York.^{78} Her kan man snakke om en vending på

180 grader, når det kommer til hans holdninger vedrørende den globale opvarmning, idet han tidligere har ytret sig om det stikmodsatte. Her er det også relevant at snakke om hans troværdighed og pålidelighed, da mange af hans udtalelser strider imod hinanden, og det derfor kan være svært at finde ud af, hvad han reelt set mener og vil indføre i fremtiden.

Derfor fremstår han ikke som en pålidelig politiker i medierne. Hvis han fortsætter denne kurs mod en grønnere fremtid baseret på hans seneste udtalelser om at holde sine muligheder åbne i forhold til The Paris Agreement, kan Trump som præsident muligvis alligevel bidrage til løsningen af klimaproblematikken. Det er dog svært at se bort fra, at hans planer for energipolitikken med stor vægt på fossile brændsler strider meget imod The Paris Agreement.

Dog skal det også pointeres, at Trump er gået til valg på at skabe jobs – og bruger i sin tale kulindustrien som et eksempel på, hvor han vil skabe jobs. Han vil nemlig fokusere energiproduktionen på de primære erhverv i form af kulproduktion og andre industrier, og dette er nogle af hans mest velkendte mærkesager. Dette kommer til udtryk i hans tale vedrørende sin energipolitik. Han kan derfor få svært ved at gå fuldt og helt ind i klimadagsordenen, hvis han ikke fuldstændig vil løbe fra sine valgløfter. Hvis ikke han gør dette fremstår han for det første som ekstremt utroværdig og upålidelig overfor sine vælgere og resten af den amerikanske befolkning. Dette vil også have indflydelse på hans popularitet og kan i sidste ende medføre, at han ikke bliver genvalgt som præsident. Omvendt kan en mere progressiv klimapolitik måske også tiltrække vælgere, der ikke stemte på ham nu. Som udgangspunkt kan man kan ikke forudsige fremtiden, men sandsynligheden for, at han ændrer sine holdninger til den globale opvarmning er ikke store, men man kan altid håbe for en lysere fremtid for klimaet.

Scott Pruitt

Det er endvidere endnu sværere at forestille sig en lysere fremtid med Trumps udnævnelse af Scott Pruitt til formand for USAʼs miljøstyrelse - Environmental Protection Agency (EPA).

78

Bender, Michael m.fl. ’’ Trump Meets With Al Gore on Climate Issues Amid Pressure From His

Children’’, http://www.wsj.com/articles/trump-meets-with-gore-on-climate-issues-amid-
pressure-from-his-children-1480985047?mod=e2fb - Besøgt d. 14 december 2016

Side 29

Side 29 af 53

Dette er grundet, at Scott Pruitt er også en ʼʼclimate change skepticʼʼ, nemlig hvor man er skeptisk overfor menneskets påvirkning af den globale opvarmning. Han mener, at debatten om den globale opvarmning endnu ikke er afgjort og påpeger, hvordan forskere fortsat er

uenige om i hvilket omfang den globale opvarmning er knyttet til menneskets aktiviteter.^{79}

Han påpeger yderligere, at amerikanerne er trætte af, at EPA tager milliarder fra økonomien,

og lover at han vil arbejde for at beskytte miljøet og den amerikanske erhvervs frihed.^{80} Det

ses altså, hvordan han og Trump deler samme holdning, når det kommer til den globale opvarmning – nemlig at de begge er skeptiske og vægter de økonomiske fordele her og nu højere end miljøet. Man kan dermed ud fra udnævnelsen af Scott Pruitt, som den kommende chef for EPA, konkludere at dette ikke yderligere vil bidrage til løsningen af klimaproblematikken.

Afslutningsvis kan man derfor sige, at hvis Donald Trump står ved sine tidligere udtalelser samt de valgløfter han præsenterer i sin tale om energipolitikken, kommer USA ikke til at bidrage til løsningsprocessen af klimaproblematikken. Dette er grundet, at Trumps energipolitik formentlig vil øge udledningen af drivhusgasser, og dermed forværre den aktuelle klimasituation. Det kan altså med andre ord have stor betydning for USAʼs bidrag til at løse klimaproblematikken, at Trump er blevet udnævnt til præsident. Det skal dog påpeges, at man ikke kan forudsige fremtiden, og at det imidlertid er svært at forudse, hvordan han vil være som præsident, da han ikke er trådt ind i det hvide hus endnu, og da han har vist sig at være temmelig utilregnelig og uforudsigelig. Dette ses i, hvordan han ofte ændrer sin mening

–͏hvilket han også har gjort vedrørende klimaproblematikken. Dog skal man tage højde for, at selvom Trump er blevet udnævnt som den kommende præsident, er det begrænset hvor meget indflydelse han har på klimaproblematikken. Han kan eksempelvis ikke stoppe den igangværende udvikling af den vedvarende energi.

79

Burcharth, Martin: ’’USA’s kommende miljøminister vil kun beskytte luft og vand’’,

Information 9. december 2016 https://www.information.dk/udland/2016/12/usas-

kommende-miljoeminister-kun-beskytte-luft-vand - Besøgt d. 15 december 2016

80

IBID

Side 30

Side 30 af 53

Konklusion

Baseret på den naturvidenskabelige viden fra redegørelsen kan det konkluderes, hvordan den globale opvarmning er et resultat af menneskets påvirkning på den naturlige drivhuseffekt og dette fastslår FNʼs klimapanel med 95% sikkerhed. I IPCCʼs 5. rapport fra 2014 udledes det, hvordan den globale opvarmning fortsat vil udvikle sig ud i fremtiden, og man har her opstillet en længere række scenarier. Disse scenarier kaldes for RCPʼer (The Representative Concentration Pathways) og er alle sammen nummereret. Endvidere kan man også konkludere, hvilke konsekvenser den globale opvarmning medfører – hvilket eksempelvis er hyppigere oversvømmelser, smeltning af isen samt andre ekstreme former for vejrsituationer.

Man har igennem mange år forsøgt at udarbejde globale aftaler som forsøger at bremse den globale opvarmning hvor ʼʼThe Paris Agreementʼʼ fra år 2015 er den nyeste og mest omfattende.

Analysen beskrev, hvordan den globale opvarmning italesættes fra to vidt forskellige vinkler af de to præsidentkandidater fra det amerikanske præsidentvalg i år. Hillary Clinton præsenterer nødvendigheden i at bremse den globale opvarmning og hvordan den truer den amerikanske sikkerhed. Hun gør brug af en række retoriske virkemidler og benytter appelformerne for at styrke sine argumenter. Modsat dette sås det, hvordan Donald Trump ønsker at styrke økonomien og skabe jobs i USA. Han argumenterer for, at han vil gøre dette ved at fokusere Amerikas energiproduktion på kulindustrien samt andre industrier. Han påstår også, at han vil trække USA ud af The Paris Agreement. Undervejs benytter han sig dermed af en variation af argumenter for at styrke sine påstande, hvor der primært gøres brug af ordvalgsargumenter. Det udledes derfor, hvordan der er en kraftigt kontrast mellem de to præsidentkandidaters holdning til klimaproblematikken.

Endvidere kan det konkluderes, at Trumps energipolitik kan få en negativ betydning for USAʼs bidrag til at løse klimaproblematikken, dels fordi Trump har truet med, at han vil trække USA ud af The Paris Agreement, og dels fordi han har udnævnt Scott Pruitt, en klimaskeptiker, som chef for EPA. Det belyses dog også, hvordan Trump på det seneste har givet håb for klimaproblematikken, da han har udtalt sig om, at han vil holde sine muligheder åbne, når det

Side 31

Side 31 af 53 kommer til The Paris Agreement. Det belyses afslutningsvis, hvordan han er ekstremt utilregnelig, og man dermed ikke med sikkerhed kan fastslå, hvordan han bliver efter sin indtrædelse i Det Hvide Hus. Det eneste man dermed kan gøre, er at læne sig tilbage og håbe for en lysere og mere grøn fremtid.

Side 32

Side 32 af 53

Litteraturliste

Bøger

Ahlgren, Ole: ʼʼDrivhuseffekt og klimaændringerʼʼ, Forlaget HAX, 1. udgave 2008

Buch, Erik: ʼʼNaturens Kræfterʼʼ, 2008 Bonnier Publications, 1. Udgave

Fenger, Jes: ʼʼDrivhuseffekt og økologiʼʼ, Nucleus, 1. udgave år 2000

Gore, Al – oversat af Peter Dürrfeld: ʼʼEn ubekvemt sandhedʼʼ, Aschehoug Dansk forlag A/S, 1.

Udgave, side 250-251

Haugaard, Rolf: ʼʼJordens klima fortid og fremtidʼʼ, Budolfi Tryk, 2. udgave år 2008 Petersen, Peter: ʼʼGlobal Opvarmning – et hedt emneʼʼ, Flachs udgave, år 2008

Artikler

Bender, Michael C. and Harder, Amy: ’’ Trump Meets With Al Gore on Climate Issues Amid Pressure From His Children’’, The Wall Street Journal, d. 5. December 2016

http://www.wsj.com/articles/trump-meets-with-gore-on-climate-issues-amid-pressure-
from-his-children-1480985047?mod=e2fb - Besøgt d. 14 december 2016

Blake, Aaron: ’’The first Trump-Clinton presidential debate transcript, annotated’’, The Washington Post, 26. september 2016

https://www.washingtonpost.com/news/the-fix/wp/2016/09/26/the-first-trump-clinton-
presidential-debate-transcript-annotated/?utm_term=.141edd7e6f5c - Besøgt d. 14 december

2016

Side 33

Side 33 af 53

Burcharth, Martin: ’’USA’s kommende miljøminister vil kun beskytte luft og vand’’, Information

9.͏december 2016

https://www.information.dk/udland/2016/12/usas-kommende-miljoeminister-kun-

beskytte-luft-vand - Besøgt d. 15 december 2016

Mooney, Chris: ’’Trump: There is ‘some connectivity’ between humans and climate change’’, The Washington Post, 22. november 2016

https://www.washingtonpost.com/news/energy-environment/wp/2016/11/22/trump-
there-is-some-connectivity-between-humans-and-climate-change/?utm_term=.b68fd74cad6f

-͏Besøgt d. 14 december 2016

Plumer, Brad: ’’There’s no way around it: Donald Trump looks like a disaster for the planetʼʼ, VOX, 9. November 2016

http://www.vox.com/2016/11/9/13571318/donald-trump-disaster-climate - Besøgt d. 19

december 2016

Thomsen, Per Bang: ’’DI: Trumps klima-skepsis kan ikke stoppe USA's grønne omstillingʼʼ, DR,

15.͏November 2016

https://www.dr.dk/nyheder/udland/di-trumps-klima-skepsis-kan-ikke-stoppe-usas-

groenne-omstilling - Besøgt d. 19 december 2016

Hjemmesider

https://www.co2.earth/ - Besøgt d. 7 december 2016

https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/klima/drivhuseffekten/ - Besøgt d. 8 december 2016

https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/klima/ipcc-femte-hovedrapport/hovedbudskaber/ -

Besøgt d. 8 december 2016

Side 34

Side 34 af 53

http://ec.europa.eu/clima/policies/international/negotiations/paris_en - Besøgt d. 10

december 2016

http://klimaleksikon.dk/opslag/aerosol - Besøgt d. 7 december 2016

https://www.ipcc.ch/pdf/assessment-report/ar5/syr/AR5_SYR_FINAL_SPM.pdf - Besøgt d.

14 december 2016

https://www.ipcc.ch/report/ar5/index.shtml - Besøgt d. 15 december 2016

https://twitter.com/realdonaldtrump/status/265895292191248385?lang=da - Besøgt d. 13

december 2016

Side 35

Side 35 af 53

Bilag

Hillary Clinton: ʼʼRemarks alongside Al Gore in Miami on Climate Changeʼʼ

https://www.hillaryclinton.com/speeches/remarks-alongside-al-gore-in-miami-on-climate-
change/ - Besøgt d. 12 december 2016

Donald Trump: ʼʼAn America First Energy Planʼʼ

https://www.donaldjtrump.com/press-releases/an-america-first-energy-plan - Besøgt d. 12

december 2016