SRP om hate crimes i USA

Side 1

Virum gymnasium

Studieretningsprojekt 2016-17

Klasse: 3.S

STX 3.g

Emne: Hate crimes i USA

Fag1: Engelsk A vejleder: vejleder:

Fag2: Samfundsfag B

Larsen

Side 2

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate crimes i USA

Abstract

This paper examines the extent of hate crimes towards blacks in the late modern society of America, where socioeconomic inequality, deprivation of liberty and racism continue(s) to haunt a self-proclaimed neoliberalistic civilization. It does so by taking up a twofold approach. Firstly, through an analysis of the intersections between two criminological theories whom are subsidized by a sociological theory. Secondly, it interprets the genre and discourse of the film ‘Fruitvale Station’ whilst also analyzing a contradicting article from Forbes. Finally, it discusses social cohesiveness in a multicultural America affected by racial imbalances in hate crime demographics.

In the retrospective analysis of FBI hate crime statistics, a discovery is made about the regressing, but favored hate crime targets – blacks. The socio- and criminological examination of the causes behind this favoring of blacks, discovers that unhealthy socioeconomic relations, a biased ‘winner and looser system’ and high poverty amongst the black minority as catalyzers for a subconscious violent agitation towards this minority. Moreover, the movie ‘Fruitvale Station’ and a critical Forbes article collides courses with vociferous underlying messages about racism, inequality and exploitation of governmental force. Taking racial war to the online platform, the interpretation ends with a two-sided smear campaign, in hope of creating a negative generalizing of the respective authors races: white & black. In conclusion, the discussion unfolds hate crimes’ effects on the social cohesiveness and argues for an internal lack of trust and social imbalance as the results. Furthermore, it argues for a conscious cultural segregation that minorities might search towards, because of national discomfort such as prejudices. As a conclusion of this papier, an understanding of hate crime as being an indicator of social cohesiveness and balance is obtained.

Side 3

HATE CRIMES I USA

Forord

Der vil i denne opgave bruges den engelske version af ordet ’hadforbrydelser’ igennem hele opgaven, nemlig hate crime(s).

Side 4

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING .................................................................................................................................... 1

2. REDEGØR FOR UDVIKLINGEN I OMFANGET AF HATE CRIMES BEGÅET IMOD SORTE I USA .................. 2

2.1 Forklaring og definering af hate crime som begreb ........................................................................... 2

2.2 Beskriv udviklingen af hate crimes mod sorte i USA .......................................................................... 3

2.3 Beskrivelse af søjlediagram (bilag 1) ................................................................................................... 4

2.4 Redegør for faldene i statistikken over hate crimes begået imod sorte (bilag 1) .............................. 5

2.5 Delkonklusion ...................................................................................................................................... 6

3. UNDERSØG ÅRSAGERNE TIL HATE CRIMES VED HJÆLP AF RELEVANT SAMFUNDSFAGLIG TEORI ......... 6

3.1 Pierre Bourdieus kapitaler .................................................................................................................. 7

3.2 Robert K. Mertons ’Strain Theory’ ...................................................................................................... 8

3.3 Barbara Perrys ’Doing Difference’ ...................................................................................................... 9

3.4 Delkonklusion .................................................................................................................................... 11

4. ANALYSE OG FORTOLKING AF FILMEN ’FRUITVALE STATION’ SAMT SELVVALGT KILDE ..................... 11

4.1 Præsentation af filmen ..................................................................................................................... 11

4.2 Analyse af filmen samt genre (bilag 3).............................................................................................. 12

4.3 Diskursanalyse af ’Fruitvale Station’ med medie- og kommunikationsmodellen ............................ 13

4.4 Diskursanalyse af artiklen: ’Fruitvale Station’ is Loose With The Facts About Oscar Grant udarbejdet af [navn fjernet] ...................................................................................................... 14

4.5 Genres italesættelse af politivold, herunder hate crimes ................................................................ 15

4.6 Fortolkning og perspektivering af ’Fruitvale Station’ ...................................................................... 16

5. DISKUSSION: KONSEKVENSERNE AF HATE CRIMES FOR DEN SOCIALE SAMMENHÆNGSKRAFT I USA 17

5.1 Delkonklusion .................................................................................................................................... 20

6. KONKLUSION ................................................................................................................................. 20

7. LITTERATURLISTE ........................................................................................................................... 22

8. BILAG ............................................................................................................................................ 24

Side 5

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

1

1. Indledning

USA er på 100 år gået fra at være et isolationistisk land til en af verdens største supermagter.

Idoliseret, inspirerende og interessant er blot få af de statussymboler/ord der kendetegnes ved den

liberalistiske supermagt, men bevæger man sig ned i de sociale lag gemmer der sig en grim hemmelighed. Træer står og rokker i den kølige brise en sommeraften i Atlanta. To amerikanere hænger og dingler som frugter fra grenene. Halsen bliver ikke rød af løkken, for huden er sort. En akt begået af had. Had imod det farlige, det anderledes – de sorte. Racisme, herunder hate crimes, er et monster USA i hele dets historie har forsøgt sig af med igennem forskellige lovændringer, folkebevægelser og magtindgreb. Året er 2016 og problemet består stadig, nu blot eksponeret af de sociale mediers højlydthed og minoriteternes ønske om retfærdighed og lighed. Men hvem er værst ramt af denne konflikt, hvordan har situationen udviklet sig og hvordan forklares årsagen for denne gruppe som prioritering af diskriminationsudøvelse? Dette vil jeg diskutere i følgende opgave, hvor en samfundsfaglig gennemgang af teorier og data tjener til formål for at få en forståelse af den udvikling hate crimes i mod sorte har gennemgået i USA.

I det følgende vil jeg undersøge udviklingen i omfanget af hate crimes vha. en grundig redegørelse for FBI’s data i årene Herefter vil jeg fokusere på årsager til omfanget af hate crimes og give en dybdegående forklaring på kriminologiske teorier samt Bourdieus kapitaler for at danne et makrosociologisk overblik over hate crimes. Derudover vil jeg analysere og fortolke filmen ’Fruitvale Station’ samt en artikel fra Forbes for at finde diskursforskelle i de bagvedliggende intentioner i produktionen fra henholdsvis instruktøren og forfatteren. Slutteligt vil jeg diskutere hate crimes konsekvens på den sociale sammenhængskraft i USA, her sættes staten som autoritær magt i fokus samt en perspektivering til det monokulturelle Danmark, og der inddrages samtidig et fokus på samfundsbalance, sammenhængskraft og parallelsamfundets konsekvenser.

Side 6

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

2

2. Redegør for udviklingen i omfanget af hate crimes mod sorte befolkningsgrupper i USA.

USA er et land med hegemoni ramt af en selvdestruktiv identitetskrise^{1}. Rodney King-opstanden

påviste et paranoidt og skrøbeligt samfundsbillede, som plager en af de mest neoliberale civilisationer der findes i verden. Mange forbinder hate crimes i USA med grupper som Ku Klux Klan og Black Panther, hvor deres ekstremistiske tanker og fordomme rammer uskyldige civile med en

forkert hudfarve eller ideologi^{2}. Her menes fanatiske terroristgrupper, der ytrer deres

frihedsprincipper på bekostning af andres selvsamme frihedsret.

Virkeligheden ser anderledes ud, da USA i anno 2016 kæmper imod institutionaliseret racisme og

                                                                          3
hate crimes begået på et mikrosociologisk plan (oplyst af grupper som ’Black Lives Matters’) .

I dette afsnit vil jeg redegøre for udviklingen af omfanget i hate crimes mod sorte befolkningsgrupper.

Yderligere vil afsnittet give en retrospektiv gennemgang af FBI’s statistik for hate crimes, herunder med fokus på ’anti-black offences’.

Desuden vil jeg definere begrebet hate crime for at kunne danne grundlag for den bredspektrede samfundsterminologi, der omfavner emnet.

2.1 Forklar og definer begrebet hate crime vha. Mark Austin Walters ’A General Theories of Hate Crime? Strain, doing difference and Self-control (2010)’

                                                                               4
Det er en fælles opfattelse, af forbryderen i en hate crime ikke behøver et stærkt ’had’ imod sit offer .

Konceptualiseringen af ordet giver os derimod en enighed, der bygger på at ’prejudice’^{5} dikterer

motivationen bag hate crimes og ikke nødvendigvis direkte had. Det er således nødvendigt at anskue den sproglige semantik bag ordet hate crime.

Desuden bruges naivt fjendskab mod negative stereotype grupper også som et tegn på fordomsfuldhed, og er et hyppigt grundlag for forklaringen af hate crime.

For at kunne analysere hate crimes med den begrebsmæssige kompleksitet det indeholder, må der drages nytte af en kombination af sociale- og psykologiske teorier fra Merton, Perry og Bourdieu.

1

U.S Department of Justice: Høring. United States Senate, : fra

https://www.justice.gov/sites/default/files/jmd/legacy/2014/04/19/hear-j-2.pdf senest besøgt d. 10/12/2016

2

Wisconsin v. Mitchell, Supreme Court Drama: Cases That Changed America, 2011

3

Bundgård, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET. Side 1-2. Bind Systime. 1. udg. Systime, 2010. Internetadresse:

https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=frontpage - Besøgt d. 8.12.2016 (Bog)

4

Walters, Mark Austin: A General Theories of Hate Crime? Strain, Doing Difference and Self Control. I:

Undersøgelse, 2010, s. 3 linje 6-10 (Artikel)

5

Fordomsfuldhed, ofte forbundet med noget negativt.

Side 7

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

3

Disse samfundsfaglige perspektiver medtages for at nuancere og konkretisere begrebet hate crime, men først præsenteres den i opgaven anvendte definition på hate crime.

’Hate Crime is therefore defined as any type of crime or anti-social act aimed at intimidating and harming the victim which has been motivated (or partly motivated) by a prejudice, based on a

                                                                    6
generalization about the victim’s actual or perceived membership of an identity group.” .

Dette citat som en begrebshåndtering og rationalisering af hate crime underbygger diversitetsfyldte typer af hate crimes herunder: Spænding, hævn, defensiv og som en mission.

Efter ovenstående definition på hate crime, og med fokus fremadrettet på undertrykkelse af sorte, gennemgås det selvgjorte søjlediagram i bilagene (bilag 1).

2.2 Beskriv udviklingen af hate crimes mod sorte i USA

I 1990 vedtog den amerikanske regering ’The Hate Crime Statistics Act’ [7], som er en lighedsanalytisk statistikførelse. Det voldsomme angreb fra LAPD [8] mod Rodney King akkumulerede med undertrykkelse af minoriteter, personlig frihedsberøvelse og afmagt. Situationen resulterede i en genovervejelse af den obligatoriske og årlige dataopsamlingslov efter borgerkrigsagtige tilstande i Los Angeles. Denne lov, ’Public Law 102-275’, blev nu anset som værende mere relevant og nødvendig end før og herved startede der for alvor en grundig statistikførelse af liberalistisk ideologikrænkelse

– nemlig hate crimes.

Samtidig opstod teorien om den ’medialiserede offentlighed’. IT-boblen, årtusindeskiftet og de nye medier stod alle for døren. En modernisering af forholdet mellem den statslige overmagt og individet var uundgåelig. Samtidig introduceredes offentlighedens mulighed for at dokumentere lighed, frihed

                                                                             9
og solidaritet som aldrig før på de sociale medier. Netværkernes priming af videooptagelserne fra

overfaldet på King skabte kaos i form af voldelige demonstrationer, men samtidig også et offentligt pres imod politikkerne, der førte til en aktiv revidering i lovene [10].

6

Walters, Mark Austin: A General Theories of Hate Crime? Strain, Doing Difference and Self Control. I:

Undersøgelse, 2010, s. 3 linje 36-38 (Artikel)

7

https://en.wikipedia.org/wiki/Hate_Crime_Statistics_Act - Besøgt d. (Internet)

8

Los Angeles Police Department, politikreds i Californien

9 multishowtvweb, 2015

10

Bülow, Morten og Magnus Hallundbæk Mikkelsen: SamfNU HTX B. Side 4.1-4.4. 1. udg. Systime, 2011.

Internetadresse: https://samfnuhtxb.systime.dk/index.php?id=11820 - Besøgt d. 8.12.2016 (Bog

Side 8

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

4

Valget af den føderale statstik udarbejdet af regeringen skal ses som en sikring af autenticitet og neutralitet. Herved formodes, at formidlingen ikke er farvet af eksempelvis aktivitetsgrupper, men der skal stadigvæk tages højde for intern korruption.

2.3 Beskriv søjlediagrammet (bilag 1: Antallet af black offences i USA )

Med fokus på sorte viser de indsamlede data fra FBI en samlet formindskelse i antallet af hate crimes i årene. Antallet af hate crimes var i 1996 oppe på 4469 tilfælde, hvor 2015 havde en

11 halvering i antallet og var helt nede på 2125 ’offences’.

’Black Miniority Ethnics’ (BME) grupper var i 2015 stadig den mest udsatte minoritet overfor

forbrydelser i hele USA med 53%^{12} af alle tilfælde af hate crimes begået imod dem. Bilag 1 viser

udviklingen af hate crimes, og er vigtig fordi den beskriver det reelle omfang i konkrete tal.

Til at underbygge argumentet om en regression af det samlede antal af ’offences’ inddrages eksterne kilder, der belyser den samme problematik, men med et frivillig motivationsgrundlag for

indsamlingen af data, modsat FBIs der er opkrævet af loven^{13}.
Southern Poverty Law Center (SPLC)^{14} er et uafhængigt bureau, der kæmper for oplysninger om hate

crimes og aktuelle ’hate groups’. Med værktøjer som sociale-medier og Twitter hashtagget

#ReportHate opfordrer SPLC til grundig eftermelding af kriminalitet i sine brugeres respektive miljøer og lokalsamfund. Den relative magt bliver derfor aktiveret af et dynamisk og engageret samfund, der bl.a. ønsker retfærdighed og ligestilling blandt etniske minoriteter.

Southern Poverty Law Center (SPLC) har i 2015 redegjort over 4138 hate crime race offences’ i USA.

                                              15
Til sammenligning har FBI offentliggjort et antal på ’4029 race offences’.

Tabellen fra FBI er samlet med en kvantitativ metode og er opstillet efter en statistisk model. Tallene fra de to institutter er således stort set enslydende.

11

Bilag 1; Udarbejdet af data fra https://ucr.fbi.gov/hate-crime

12

Bilag 2: Procentvis fordeling af samlede antal ’offences’ i hate crimes imod forskellige racer: udarbejdet af

https://ucr.fbi.gov/hate-crime i året 2015

13

Se fodnote 7

14

Southern Poverty Law Center: Hate Incidents. Udgivet af SPLC. Internetadresse: https://www.splcenter.org/fighting-
hate/hate-incidents - Besøgt d. (Internet)

15

FBI: FBI - Table 1. Udgivet af Fedreal Bureau of Investigation. Internetadresse: https://ucr.fbi.gov/hate-
crime/2015/tables-and-data-declarations/1tabledatadecpdf - Besøgt d. (Internet)

Side 9

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

5

Datasættet fra FBI viser en regressiv tendens i antallet af hate crimes og frihedsberøvelse af sorte,

hvorfor der er en ekstremt høj procentdel i antallet af hate crimes begået imod BME^{16}.

Fremadrettet undersøges hvorfor fordelingen er så ujævn i mellem racer (se yderligere bilag 2).

2.4 Redegør for faldene i søjlediagrammet over hate crimes imod sorte i USA (bilag 1)

Udsvingene i statistikken kan være svære at konkretisere og derfor opstilles påstande, der med samfundsteoretisk belæg redegør for disse udsving.

Det første store fald i hate crimes ses i 2001. I 2001 var USA udsat for et voldsomt terrorangreb

(se fx Ulrich Bechs risikosamfund^{17}) den 9/11. Angrebet skabte et anspændt forhold for

minoritetsgruppen af muslimer, og den offentlige haddiskurs har bevæget sig i retning af denne

              18
minoritet. Tallene fra FBI i årene viser en forøgelse i ’hate-crimes’ mod islam på hele

16,5 gange så mange tilfælde som det forrige år.

Det næste store fald i antallet af hate crimes ses i 2008. I 2008 var USA præget af højprofilerede politiske begivenheder internt og eksterne samfundskriser overalt i verden. Den første mulige

                                                      19
forklaring, skyldes sandsynligvis Præsident Barack Obamas valgsejr

. En milepæl for minoriteterne i

USA, da det er indtrædelsen af den første afroamerikanske præsident i USA's historie. Den anden mulige forklaring er den voldsomme økonomiske krise, der både har haft en effekt indenrigs, og udenrigspolitisk for antallet af hate crimes. Finanskrisen, lavkonjunktur og mangel på vækst i samfundet gjorde, at ligheden imellem de forskellige samfundsklasser var mindre. Ifølge sociologiteorier der senere bekrives i opgaven, kan en økonomisk lavkonjunktur resultere i et mere solidarisk og forenet samfund.

Endelig ses det næste store fald i hate crimes i 2015. Her kan mediernes rolle som 4. statsmagt igen bruges som belæg for forklaring. Mediebelysningens omfang, aktualiteten og pro-aktive grupper som Black Lives Matter er alle faktorer, der kan bruges som mulig forklaring i det store fald af hate

16

Se bilag 2

17

Bundgård, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET. Side 1-2. Bind Systime. 1. udg. Systime, 2010. Internetadresse:

https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=frontpage - Besøgt d. 8.12.2016 (Bog)

18

FBI: FBI - HATE CRIME 2001. Udgivet af Federal Bureau of Investigation.

Internetadresse: https://ucr.fbi.gov/hate-crime/2001 - Besøgt d. (Internet)

19

DeGusta, David. (2012) FBI Statistics Reveal a Major Decrease in Racially Motivated Hate Crimes: The Huffington

Post, 2012. Fundet d. 12/10/2016 på http://www.huffingtonpost.com/david-degusta/fbi-statistics-reveal-decrease-hate-

crimes_b_1884254.html.

Side 10

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

6 crimes. Udsvingene kan være implicitte, og intetsigende i forhold til de opstillede hypoteser, men er sandsynligvis mulige svar på faldene i statistikken.

2.5 Delkonklusion

Ovenstående undersøgelse viser, at hate crimes trods stabil regression fortsat er et af USA's problemer.

Som superstat er den frihedskrænkelse BME og andre minoriteter oplever et dobbeltmoralsk og anti-liberalt træk, der går direkte i konflikt med USA's grundprincipper og ’The Declaration of Independence’.

Rodney King blev offer for den første viralt-omtalte politibrutalitet i det 21 århundrede. Resultat blev en god lovgivning, der har medført fokus på hate crimes i USA. Undersøgelserne af denne lovgivning har medført et indblik i de problemstillinger der er, og viser at når der opnås større respekt for de

sorte, falder antallet af hate crimes. Samtidig vises der at andre minoriteters fejltagelser (9/11

eksempelvis) også medfører et fald i hate crimes mod sorte, og endelig ses økonomisk lighed som en fred og lighedsskabende faktor i antallet af hate crimes.

3. Undersøg årsagerne til omfanget af hate crimes mod sorte i USA vha. relevant samfundsfaglig teori

Gennem de hundrede af år hvor racisme og hate crimes har påvirket samfund over i hele verden, har teoretikere undersøgt årsagerne til de tendenser, der medfører, at vi angriber hinanden i racegrupperinger som følge af had.

Årsagerne til diskrimination og racisme kan ikke gives som konkrete svar på kulturelle eller etniske identitets-konflikter.

I det følgende inddrages teorier, der bevæger sig rundt om sociale relationer, segregationen og modeller fra Bourdieu, Perry og Merton.

Der vil i dette afsnit fokuseres på socioøkonomiske forklaringer, marginalisering og socialvidenskab omkring kapitaler. Undersøgelsen inddrager en tredelt forklaring af forskellige makro

                                    20
socialpsykologiske og kriminologiske teorier for at vise det bedste billede af sammenhængsen i

mellem det mikro-sociologiske niveau af hate crimes og dets årsag. Til sidst delkonkluderes teorierne, og der gives et forsimplet bud på årsagerne til omfanget af hate crimes.

20

Bülow, Morten og Magnus Hallundbæk Mikkelsen: SamfNU STX B. Side 1.4 1. udg. Systime, 2011.

Internetadresse: https://samfnuhtxb.systime.dk/index.php?id=11820 - Besøgt d. 8.12.2016 (Bog

Side 11

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

7

3.1 Pierre Bourdieus socialvidenskab ift. ’kapitaler’

Først og fremmest er det relevant at drage undersøgelsens fokus mod makro-sociologiske forskelle i mellem racerne i USA's ekstremt multikulturelle samfund.

Ved brugen af Pierre Bourdieus teori anskues magtdistanceringen af etniske grupper som værende resultatet af forskelle i de fire kapitaler. Disse kapitaler bruges som værktøjer i en kamp om social status, anerkendelse og magt. Kapitalerne er således: Økonomisk kapital (likviditet), social kapital

(netværk), kulturel kapital (integration) og symbolsk kapital (status i samfundet).

Ifølge Bourdieu skal et individ som forsøge at opfylde så mange kapitaler som muligt for at være en integreret og velfungerende del af samfundet.

I dette afsnit fokuseres der på økonomisk lav kapital og fattigdom, som katalysator for en lav

’symbolsk kapital’ hos BME i samfundet.

Bourdieus teori om økonomisk kapital er relevant i forbindelse med de sociologiske faktorer, der er dominerende blandt udsatte etniske grupper; Eksempelvis ghettodannelsen i områder med høj fattigdom, som skaber mangel på integration i lokalsamfundet. Herved ses et billede af ulighed i samfundsklasserne samt parallelsamfund, hvor segregation og bindestregsidentiteter plager et

                    21
mindretal af minoriteter .

Hvis ovenstående sammensættes med kvantitativ empiri fra U.S Census Bureau, så fremkommer følgende billede;

Tallene fra U.S Census Bureau viser, at der fx i Georgia er en økonomisk forskel på hele 22% [22] i mellem hvide og sorte mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen. Her resulterer bruddet på økonomisk kapital i en formindskelse af chancerne for at sorte bryder deres sociale arv og i værste tilfælde en marginalisering af selvsamme mennesker.

Denne økonomiske ulighed medfører mistillid i mellem samfundsklasserne, hvilket medfører større antal hate crimes imod sorte.

21

Bülow, Morten og Magnus Hallundbæk Mikkelsen: SamfNU STX B. Side 2.1 2. udg. Systime, 2011.

Internetadresse: https://samfnuhtxb.systime.dk/index.php?id=11820 - Besøgt d. 8.12.2016 (Bog

22

Armstrong, K. & Ravenell, K. L. & McMurphy, S. & Putt, M. (2007) Racial/Ethnic Differences in Physician Distrust
in the United States: US National Library of Medicine National Institutes of Health, 2007. Fundet d. 12/13/2016 på
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1913079/.

Side 12

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

8

Hvis man derudover fjerner flere kapitaler, fx fjernelse som smalt socialt sikkerhedsnet, lav tillidsprocent og fattigdom, og samtidig kobler kriminalitet på den minoritet, skabes et billede af sorte som samfundsnassere og intet andet end en klods om benet på en eksponentiel vækst og udvikling i landets kultur, økonomi og udenrigsfelter.

”Der er nogle indikationer på, at økonomisk ulighed skaber mere kriminalitet, stofmisbrug, opbrud i familien og teenagemødre på bunden af samfundet; en række af resultaterne er samlet i Wilkinson og Pickett omdiskuterede bog 'The Spirit Level' (2010). Det er ikke altid 'de fattige’[...] 'Men de er lette

          23
syndebukke.” .

3.2 Robert K. Mertons Strain Theory og socioøkonomisk usikkerhed

                   24
Mertons ’Strain Theory’ er en af de mest almindelige kriminologiske teorier brugt som forklaring på

kriminalitet og hermed grundlagsdannende for hate crimes. Merton hævder, at individet engagerer sig i afvigende adfærd, når de ikke kan opnå socialt godkendte mål (fx The American Dream) ved

                                                    25
hjælp af legitime midler. Hermed sker oprindelsen af disse ’strains

’, som er sporet til modsætninger i normerne blandt kulturelle samfundsmål i det moderniserede og anomiske samfund.

Merton argumenterer for, at samfundet er gennemsyret af et utopisk samfundsideal hvor man har merotikratiske fællesmål, og et ønske om en universel økonomisk succes opnået igennem gensidig anstrengelse og evne. Mertons makro-sociologiske teorier bygges på, at de dårlige stillede socialgrupper og individer søger imod illegitime paradigmer for kompensering af forringede

muligheder for succes^{26}. Robert Agnew innoverede og videreudviklede teorien med sin egen ’General

Strain Theory’. Agnews rettede fokus på individets hindring af socioøkonomisk succes og social stabilitet ligesom Merton, men supplerede med et følelsesmæssigt forholdsaspekt.

Hermed gives en mikrosociologisk forklaring på årsagerne til omfanget af hate crimes som resultatet af individets færden i det senmoderne samfund og en uundgåelig identitetsdannelse og forholdsetablering i sociale arenaer og felter.

23

Larsen, C. A. (2015) Økonomisk ulighed skaber mistillid - men hvorfor?: Fra Videnskab.dk 2015. Fundet d.

12/10/2016 på http://videnskab.dk/politologisk-arbog-2014/okonomisk-ulighed-skaber-mistillid-men-hvorfor.

24

Merton, R. K. (1968). Social theory and social structure. New York(19XX): Free Press.

25

Strain: Strukturelle faktorer: Samfundets. Kulturelle faktorer: Samfundets vægt på opnåelsen af sociale mål, hvor metoden kan være kriminel, så længe målet opnås.

26

Walters, Mark Austin: A General Theories of Hate Crime? Strain, Doing Difference and Self Control. I:

Undersøgelse, 2010, s. 4 (Artikel)

Side 13

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

9

Agnew argumenterer for, at negative forhold og fordomsfulhed skabes, når uopnåeligheden af positive samfundsmål, fx symbolsk kapital, bebrejdes på andres bekostning. Yderligere kan ’strain’ ifølge Agnew opleves, når positiv stimulation fjernes fra et individ (fx at miste et familiemedlem eller blive fyret), eller hvis individet påføres skadelig stimulation (fx børnemishandling, vold eller seksuelt misbrug).

Herved forklares den lokalt bundne mikrosociologi, der omringer hate crime i offentlige og sociale relationer. Budskabet står klart fra Agnew, og hans teorier viderebygger Mertons forklaring af generalårsagen til årsagerne til omfanget af kriminalitet med et dynamisk hate crime perspektiv:

”From both a Mertonian conception of strain and Agnew’s use of negative relationships, we can begin to see violence committed against black minority ethnic (BME) groups, or other identity groups, as possibly rooted to the perceived socio-economic instability in a perpetrator’s own life, which he or she believes is the fault of such groups. As minority identity groups move into new locales they will often be

                                               27
seen as invaders of indigenous (or dominant) group territory ”.

Med ovenstående citat fremkommer et velovervejet bud på årsagssammenhængen i mellem en forbindelse af hate crimes og oplevelsen af ’strain’ beskrevet af Merton og Agnews kriminologiske teorier.

Som set i redegørelsen^{28} bliver den negative generalisering af etniske grupper, der eksempelvis kan

være opsamlet i forbryders primære habitus hurtigt et konkret bud på årsagerne til hate crimes motivationsgrundlag.

For at opnå en større forståelse af årsagerne til omfanget af hate crimes og samtidig skabe en videnskabelig minimering af de udvalgte teoriers mangler, medinddrages yderligere en teori:

3.3 ”Doing Difference” af Barbara Perry.

Barbara Perry beskrev i hendes indflydelsesrige bog, In The Name of Hate: Understanding Hate Crime

(2001) at ’Strain Theory’ trods sine omfangsrige analyser, mangler en forklaring på en grundlæggende årsag til at afvigende adfærd bliver til vold rettet mod minoriteter.

27

Walters, Mark Austin: A General Theories of Hate Crime? Strain, Doing Difference and Self Control. I:

Undersøgelse, 2010, s. 3 linje 20-25 (Artikel)

28

Se 3.2 Definering af hate crime

Side 14

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

10

Perry understregede ’power hierarchies’ som en vigtig faktor i det moderne samfund, hvor magt og dynamik bruges som afgrænsning af de svage og stærke.

Perry argumenterede for, at interaktionerne eksempelvis i mellem de høje- og lave socialklasser ikke

                                                             29
skal forklares gennem ’strain’-afvigelser, men derimod igennem ’difference’ .

Gennem kulturelle og etniske grupperinger skabes forskelligheder i borgertyper i samfundet, og herved skabes et parallelsamfund og cultural clashes.

Perry beskriver yderligere et symptomatisk ’vinder og taber system’, hvor konsekvenserne af dette er den ekstreme racisme: ”hate crime is better understood as the extreme form of discrimination which emulates from a culture of segregation, discrimination and marginalization of people who are somehow

        30
‘different’ .

                                                                              31
Igennem Perrys teser beskrives selvidentificering som en dannelse af en hegemonisk raceform .

Naturligt og uden tanke dannes en positiv diskurs overfor vores egen race, som værende den mest komfortable. Samtidig beskrives, at ligheder i sociale kapitaler og primære habitus skaber grundlag for komfortable fællesmiljøer for etniske minoriteter og racer.

Perrys teori er derfor yderst interessant i den forstand, at de kriminologiske tanker om forskellighed kan sammendrages med Bourdieu og Mertons tanker om social kapital og (u)lighed i visse dele af samfundet, samt afvigelsen og grundlaget for at begå kriminalitet i første omgang. Forskelligheder i race, religion og kultur er uundgåelige, og er med stor sandsynlighed årsagen til omfanget af hate crimes. Magtovertagelsen bliver begået imod ’others’, altså dem som skaber utryghed og frygt, fordi de ikke er ens – de er ikke som os. Her kan et eksempel med binære identitetsklassifikationer være sorte og hvide. Perrys kriminologiske teori fortæller ikke, hvorfor der begås kriminalitet i første omgang, men den redegør for grundlaget bag hate crimes.

29

Difference; Difference has been used to construct intersecting social hierarchies pertaining to gender, race, sexuality and class, amongst others.

30

Walters, Mark Austin: A General Theories of Hate Crime? Strain, Doing Difference and Self Control. I:

Undersøgelse, 2010, s. 6 linje 9-12 (Artikel)

31

Idib side 4 linje 20-25

Side 15

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

11

Det er xenofobi^{32} der styrer hate crimes ifølge Perry.

3.4 Delkonklusion

Ovenstående kriminologiske teorier omkring adfærdsmotiveret racisme begået imod det

’anderledes’ og ’strain’ som katalysator for afvigelse i socioøkonomisk sammenhæng er nødvendigvis ikke korrekte, men de giver hinanden en ekstern validering og et avanceret og makrosociologiske teorier om mulige årsager til omfanget af hate crimes imod sorte.

Mertons ’Strain’ teori forklarede, hvorfor individer begår kriminalitet, når det samfundsskabte pres om opnåelse af socioøkonomiske mål bliver for stort. Agnews videreudviklings af Mertons teori gav et billede af motivationen til at afvigende adfærd i form af menneskelige følelser. Perrys ’Doing Difference’ supplerer fint Mertons ’Strain Theory’ i deres respektive samfundsteorietiske mangler, idet Mertons teori kun redegør for hvorfor individet bliver kriminelt, mens at Perrys teori redegør for det racistiske aspekt af kriminalitet.

Endelig giver en kobling af hård data og Bourdieus kapitaler og felt et billede af, hvem disse sociale tabere er, som der begås hate crimes imod.

Teorierne giver således stor indsigt i årsagerne til omfanget af hate crime. Hvis individet ikke opnår den socioøkonomiske lighed i samfundet, så vil der unægteligt skabes stor risiko for, at individet udsættes for hate crimes. Ifølge de undersøgelser, der er gennemgået ovenfor, er de sorte i USA fattigere end andre racer, og bliver derfor samfundets ’tabere’ og dermed eksponeret for flere hate crimes.

4. Analyse of fortolkning af filmen ’Fruitvale Station’ samt en selvvalgt artikel

4.1 Præsentation af film og genre

Filmen ’Fruitvale Station (2013)’ er historien om Oscar Grant d. 3 sidste dag på jorden. Filmen er instrueret af en afroamerikansk mand, Ryan Coogler, og produceret igennem Forrest Whitaker Group. Filmen bygger på en virkelig historie fra USA om et brutalt politimord på en afroamerikansk mand. Hovedpersonen Oscar Grant, er spillet af Michael B. Jordan og filmens tematiske genre er drama, som er kendetegnet af dens publikumsbevægende scener hvor bl.a. et tilsyneladende

32

Xenofobi (af græsk xenos = fremmed + fobi = frygt, aversion) er en fobi, dvs. en psykologisk tilstand, der giver sig til

udtryk i en sygelig angst for fremmede eller udlændinge.

Side 16

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

12 overlagt mord udspiller sig for øjnene af publikum. Filmens visuelle æstetik er bygget op af rå og ærlige scener

4.2 Analyse af filmen, samt genre

’Fruitvale Station’ er en fiktionsfilm, der tager afsæt i en virkelig begivenhed: Et dokudrama

(sammensat af ordene dokumentar og drama). Hybriddokumentaren er dog et bredspektret felt indenfor filmgenre, men med en klassificering og udvælgelse af stilistiske elementer gives et konkret bud på dens sub-genre.

Filmens fakta- og fiktionskoder analyseres, og på den måde kan man sammenkoble genren med en diskursanalyse, der er resultatet af filmens præmis og budskab. Faktakoderne er tydelige idet selve filmen er opbygget på en sand historie omkring politibrutalitet i San Francisco.

Håndholdt kamera og nervøs kameraføring medfører et ærligt og essentielt indblik i historien. Dette medfører at historien synes virkelig. Herunder følger filmen faktakoden med tilnærmelsens af filmens

                       33
tid til fortællingens reelle tid

. Førstegangsinstruktør, Ryan Coogler, har givet interviews i medier, hvor han udtaler sig om faktakoder – heriblandt opbygningen af hovedpersonens indre- og ydre:

“Every single choice that I made was based off research, and off things people told me about Oscar,” he

                                                             34
says, “because I didn’t want to go out and invent this character out of thin air” .

Coogler rekonstruerede episoden med hjælp fra bl.a. offentlige journaler og vidneudsagn omkring mordet. Der ses et tydeligt billede af faktakoder som en kontrakt i mellem seer og instruktør. Er der ikke nok faktakoder brydes kontrakten og filmen stemples som utroværdig – fx i science-fiction genren. I ’Fruitvale Station’ synes faktakontrakten at være udfyldt, da filmens æstetiske virkemidler holder sig indenfor dokumentargenren.

For at specificere genren gennemgås den anden del af dokudramaets krav: Fiktionskoderne.

Disse er kontrakter, der bygger på den uundgåelige subjektivitet kunst altid vil indeholde.

Fuldstændig objektivitet er overordnet set umuligt, og fiktionskoderne træder her i kraft.

Instruktøren har taget bevidste valg i forhold til sin inddragelse af fiktionskoder i filmen her, og bl.a.

33

Dahl, A. & Erstrup, E. (2013) Levende billeder - grundbog i mediefag. København: Systime.

34

Mottram, James. (2014) Ryan Coogler interview: 'Fruitvale Station' will be a shot heard around the world: Fra

INDEPENDENT, 1/2014. Fundet d. 12/10/2016 på http://www.independent.co.uk/news/people/ryan-coogler-

interview-fruitvale-station-will-be-a-shot-heard-around-the-world-9424202.html.

Side 17

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

13 har visse scener aldrig udspillet sig i Oscar Grants liv. To fiktive scener er de mest polariserende i forhold til troværdighed og fremdrift af filmens præmis.

Scene et, hvor Grant smider marihuana ud i havet skal ses som en start på et nyt, og mindre kriminelt kapitel i hans liv. Dermed skabes der en forbindelse i mellem seerne og Grant. Seerne bliver mere tilknyttede til ham, og glad for hans udvikling og ønske om at bryde social arv. Dette medfører en større påvirkning på seerne, da han dør på uretfærdig vis.

Scene 2, er hvor pitbullen bliver kørt over. Ryan Coogler har selv kommenteret af dette faktisk er den mest omdiskuterede og forhadte ’fiktive’ scene i hele filmen. ”Coogler went on to make the point that

                                                           35
pit bulls are supposed to be symbolic of unjustly feared young black men”

. Som set i citatet, er det altså et kanvaspunkt i filmens symbolik og dramaturgi, men samtidig er det også en fiktionskode.

Dette påvirker seerne i optagelsen af filmens budskab, og selvom scenen er fiktiv manipulerer den seernes underbevidsthed til en simpel holdningsændring for sorte: Ny funden empati eller stærkere sympati.

4.3 Diskursanalyse med medie- og kommunikationsmodellen.

Diskurser handler ikke om at analysere og forstå en tekst, men er derimod om en teoretisk udvidelse af den klassiske fortolkning. Kilden er sekundær, og det er det medkonstituerende budskab, der er af primærbetydning.

’Fruitvale Station’ er en betydningsproduktion, hvor det er den bagvedliggende intention fra afsenderens side omkring social virkelighed, der indeholder kildens sande pointe. Der anvendes en medie- og kommunikations model til at analysere og finde diskursen i ’Fruitvale Station’. Denne bruges, idet modellen optimerer analysen af den etiske diskurs. ’Fruitvale Station’ ses som en etablering og artikulation af meningsskabende sociale forskelle, herunder ubalance i institutionaliseret magt og brud på strukturalisme.

36

Afsenderen af budskabet er instruktøren selv. Han udsender budskabet i form af visuelle og auditive sekvenser, som påvirker seerne. Med hjerteskærende og kolde scener forsøger Coogler at skabe en følelsesmæssig forbindelse i mellem seerne og budskabet. Medierne filmen bliver vist igennem er

35

Smith, Kyle. (2013) 'Fruitvale Station' Is Loose With The Facts About Oscar Grant: Fra Forbes, 2013. Fundet d.

12/11/2016 på http://www.forbes.com/sites/kylesmith/2013/07/25/fruitvale-station-is-loose-with-the-facts-in-an-effort-

to-elicit-sympathy-for-oscar-grant/#2f559b2e4153.

36

Se bilag 4; Model af medie- kommunikationsteori

Side 18

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

14 bl.a. biografer, streaming-tjenester og tv-kanaler. Ved denne omfattende distribution bliver filmens relevans eksponeret. Modtagerne af filmen findes i Generation Y: Herunder middelklassen samt de lavere sociale klasser. Filmens primære målgruppe er unge amerikanere uanset etnicitet. Dog er filmens tematik pro-aktiv for en solidaritetsskabende følelse for sorte unge afroamerikanere, og derfor argumenteres for at den gruppe hermed naturligt bliver kernepublikummet. En objektiv refleksivitet over budskabet giver følgende for filmen: At vise undertrykkelsen af den sorte minoritet i det senmoderne USA.

                                            37
Ved hjælp af visuel kommunikation og intern validering

af sine filmiske værktøjer, formidler Coogler et stort magtmisbrug fra det amerikanske politikorps. Den etiske diskurs ønsker en ændring af landets

                                          38
racistiske status-quo. Dette ses bl.a. i forsidebilledet

, hvor der fra en normalvinkel ses en ubalance i billedets vægt. Politiet er hævet (juridisk- og bogstavlig talt) over den sorte race og de tre personer i framen. Analysen indenfor et diskursivt felt af flertydige fortolkninger giver til sidst overordnet

                                                                             39
billede af filmens sociale diskurs: Ulighed imod sorte, og på et ontologisk niveau: Det imaginære .

4.4 Diskursanalyse af artiklen: ’Fruitvale Station’ Is Loose With The Facts About Oscar Grant udarbejdet af [navn fjernet]

I kølvandet på Ryan Cooglers provokerende, men ærlige værk, har Forbes publiceret en artikel skrevet af den amerikanske journalist og forfatter Kyle Smith (født 1966). Artiklens præmis er kontroversielt og konfliktsøgende. Den fungerer som et modsvar og en direkte kritik af Cooglers værk, hvor der sættes ’røde linjer’ under alle kreative friheder Coogler har taget. Ved hjælp af [navn fjernet] skal de interdiskursive sammenhænge findes i artiklen. Den tekstorienterede diskursanalyse findes igennem tre kritiske dimensioner.

Dimension 1 (tekst): Den sproglige semantik har høj stil og er overvejende negativ imod Coogler.

Den spiller på familiære følelser og bruger metaforiske vendinger og oxymorons for at appellere til

                                                                            40
et intellektuelt publikum: ”Hoping to stir the public, though, the film dances around the facts” Her

er tonen hård, og filmen udstilles som utroværdig via sproglige virkemidler og sociolingvistik.

37

Filmen bruger ægte videooptagelser i starten og slutningen som verificering af dens oprigtighed

38

Se bilag 3

39

Forestillinger om samfund og identiteter. Opleves spontant som noget naturligt, helhed (nærvær dvs. ikke relationelt

– også i form af utopi/dystopi – en åben ønske/hade horisont)

40

Smith, Kyle. (2013) 'Fruitvale Station' Is Loose With The Facts About Oscar Grant: Fra Forbes, 2013. Fundet d.

12/11/2016 på http://www.forbes.com/sites/kylesmith/2013/07/25/fruitvale-station-is-loose-with-the-facts-in-an-effort-

to-elicit-sympathy-for-oscar-grant/#2f559b2e4153..

Side 19

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

15

Dimension 2 (diskursiv praksis): Formet som en artikel og offentlig tilgængelig skal den ses som en forandringsbærer for sin sag. Kynisme og kolde fakta fylder artiklen, der ligesom filmen også bygger sig op omkring en ekstern validering og en forfatter der hermed bygger på andre diskurser.

Forbes publikum kan afslutningsvis også kommenteres som bedre stillet, og derved sker en naturlig ændring af intentionerne bag artiklen, så disse passer med deres publikum på et socioøkonomisk plan.

Dimension 3 (social praksis) Den sociale praksis i denne artikel er en opbakning af institutionaliseret magt og dets udøvelse imod samfundet. Dette findes i de fingerpeg vi ser imod

’Fruitvale Station’ og dets anklagede samfundspropaganda. ”Yet the movie about the last day of his

                                                                              41
life treats the facts as disposable in pursuit of a larger point about justice that simply isn’t justified” .

Artiklens diskurs er anti-konstitutionalistisk og måske endda en propaganda i sig selv.

Afslutningsvis kan vi konkludere at disse to kilder står som tydelige kontraster til den samme problematik. Coogler - En ildsjæl, immigrant og instruktør forsøger med en aggressiv og ærlig film, at vise det overlagte magtmisbrug og racismen sorte mennesker udsættes for i dagens Amerika. Modsat ser vi Smiths politiske modsvar på et opråb fra en etnisk minoritet. Hård og kynisk retorik udfolder sig i en selvbevidst artikel der ikke er bange for at vise sine klare intentioner om en ødelæggelse af filmens kulturelle renomme. Manipulation, magtmisbrug og marginalisering er blot nogle af de midler begge tager i brug for at fremme den sag, de mener er den rette.

4.5 Genres italesættelse af hate crimes, herunder politivold.

Alt kunst er manipulerende. Artikler og aviser bruger sproget som forandringsbærer for dets budskab, film bruger visualiseringer som fremdrift for dets budskab og musik bruger auditive sekvenser til at påvirke seerne. Manipulationen skal dog ikke forstås som værende illegitim, den er faktisk naturlig og følelsesmæssigt forbundet til vores nedarvede empati og sympati. Koderordet er kommunikation, og det er kunstnernes opgave af implementere det i deres værker, når de ønsker at italesætte problematikker. Det er de betydningsskabende forskelle i virkemidlerne der effektiviserer diverse genrer bedre end andre. Som opfølgning på hybridgenren, vil denne bruges som et eksemplarisk case.

Fakta- og fiktionskoderne er essentielle værktøjer for en kunstner når en problematik skal

41

Smith, Kyle. (2013) 'Fruitvale Station' Is Loose With The Facts About Oscar Grant: Fra Forbes, 2013. Fundet d.

12/11/2016 på http://www.forbes.com/sites/kylesmith/2013/07/25/fruitvale-station-is-loose-with-the-facts-in-an-effort-

to-elicit-sympathy-for-oscar-grant/#2f559b2e4153.

Side 20

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

16 distribueres. Med en mulighed for at skabe en videnskabelig symbiose, kan kunstneren manipulere rigtige følelser ud med fiktive elementer, og vice versa. En fakta fyldt dokumentarfilm om hate crimes ville give et mere objektivt og realistisk billede, men den følelsesmæssige forbindelse ville ikke etableres, og igen kan man sige det samme om en fiktionsfilm hvor faktakontrakten ikke ville eksistere og budskabet kunne være bevægende, men seeren ville ikke tro på det.

Politivold kan illustreres, beskrives og høres overalt. Sociale medier, billeder og film er alle former der kan italesætte politivold som en institutionaliseret problematik. Sedimentering af budskaberne

sker dog kun gennem et dygtigt, velovervejet og eksemplarisk stykke kunst/arbejde.
Appellen skal være kontroversiel, relevant og ærlig. 30 sekunders Instagram^{42} videoer af

politivold indeholder mindst ligeså stor diskursændring som Ryan Cooglers film. Genrene flyder ud og blandes, hvorefter de samles igen som ustabile prototypiske nicher, men midlet helliggør målet, når målet er en utopisk realisering af den neoliberalistiske frihed opnået af enhver borger – uanset race.

4.6 Fortolkning og perspektivering af ’Fruitvale Station’ samt delkonklusion

Perspektivering

Ved at anvende de ovenfor nævnte teorier, kan der ses nogle tydelig oplagte perspektivstræk i filmen.

Oscar Grant har lav økonomisk kapital, som beskrevet af Bourdieu, og følger den kriminelle og

                            43
konfliktsøgende innovation-strain på grund af dette. Hans omgangskreds er af ’outgroup’

identitetspersonaet, hvilket resulterer i den racistisk-motiverede slåskamp, der foregår i toget. Om det er Mertons teori, der forklarer Oscars død, eller Perry og Bourdieus forklaring på den forskelshetz, der begås imod etniske- og socialt lave ’taber’ grupper findes der aldrig ud af. Men et mareridt der synes surrealistisk i sig selv, kan desværre perspektiveres til døden af Grants 2 bedste venner blot 2

og 6 år efter Oscars egen død.^{44}

Fortolkning

Med fokus på moderne medier tolkes på konflikten i mellem hate crimes samt racer. Ovenfor er skab et teknologisk overblik over, hvad konsekvenserne af hate crimes kan være for den overordnede

42

Socialt medie, hvor man deler videoer og billeder

43

Se analyse af Mertons årsagsforklaring til ’hate crimes’ side 12

44

Debolt, David (2016) A second friend of Oscar Grant is killed in Hayward: The Mercury News, 2016. Fundet d.

12/11/2016 på http://www.mercurynews.com/2016/01/22/a-second-friend-of-oscar-grants-is-killed-in-hayward/.

Side 21

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

17 sociale sammenhængskraft, når tonen bliver virtuel. Nutidens demonstrationer og hate crimes foregår langt oftere online end nogensinde før, og demonstranter er udskiftet med ivrige

’keyboardkrigere’, der taler deres sag på internettets åbne forum. Hermed er der naturligt sket en oprettelse af aktivistgrupper som Black Lives Matter, der opererer på sociale medier for at redegøre, provokere og debattere omkring social ulighed i en pro-aktiv tone.

Hate crimes kan i en eksponering fra medier og deres diskursvinklinger fungere som en indirekte stereotypdannelse på generelle eksempler. Her opstår den problematik, der omringer social sammenhængskraft. En ondsindet cirkel opstår, når etiske budskaber spredes med fordomme til neutrale individer.

Delkonklusion

Ovenstående analyser viser, at racers offentlige billede nødvendigvis ikke ødelægges af hate crimes i dets omfang, men af det medieomtale hate crimes får.

Mikrosociologisk kan hate crime opleves eksempelvis i sekundær habitus, hvor racer naturligvis herfra danner en negativ fordomsfuldhed overfor hinanden. Men på et makrosociologisk plan, kan medierne meget vel have en inflationær effekt på grundlagene til fordomsfuldhed.

Gerningsmænd og ofre knyttes til en race gennem betydningsproduktioner. Politimænd og hvide bliver, som tidligere set i engelsk analysen, portrætteret negativt af visuelle virkemidler og den bagvedliggende diskurs i ’Fruitvale Station’. Samtidig bliver sorte gensidigt fremvist som utilregnelige

og selvtægts mænd på medieplatforme som Blue Lives Matter^{45}.

De generaliserende fordomme i filmen er efter min opfattelse yderst skadelige, og selvom der i 2015

var et stort fald i hate crime begået imod BME^{46} (formodet af den store mediedækning af

problematikken) må fokus ikke slippes fra de mediekonsekvenser, hate crimes har for den pre-definerede fordomsfuldhed imod raser i USA.

5. Afslutningsvis ønskes en diskussion af konsekvenserne af hate crimes for den sociale sammenhængskraft i USA.

For fremfindelse og en relevant diskussion af konsekvenserne bør først anskues, hvilken konsekvens en god social sammenhængskraft har på hate crimes.

45

Ikke, tilkendegivet. (12/19/2016). Police News. (Blue Lives Matters). Fundet 12/19/2016 på
http://bluelivesmatter.blue.

46

Se redegørelse 3.2

Side 22

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

18

USA er et neoliberalt samfund, der er bygget på principperne om liberalisme som en utopisk

      47
ideologi . Den universelle tankegang om ’værende sin egen lykkes smed’ er essensen i mulighedernes

land, hvor det eneste, der må stå i vejen for social og økonomisk succes er individet selv. Nu er der

igennem de seneste år i USA skabt et overblik i omfanget af hate crimes^{48} ved en massiv eskalering i

den offentlige medieopmærksomhed omkring ulighed. Konsekvenserne af disse hate crimes kan umiddelbart opleves i form af en marginalisering og hetz af minoriteterne fra de lave sociale klasser,

                         49
der ifølge analysen er ’taberne’

. Eksempelvis ses der en svækkelse i den sociale sammenhængskraft

                                                  50
med bl.a. offentlig tillidsbrud følt af sorte og immigranter i USA .

Social sammenhængskraft er dog kvalitativt vanskeligt håndterbart, og svært at diskutere. Det er et diffust begreb, og kompliceret at tilpasse til et multikulturelt samfund som USA, og derfor må en udenrigs perspektivering give et globalt indblik i god social sammenhæng.

Til sammenligning og anvendelse, anskues det monokulturelle samfund Danmark som nuancering og samtidig et eksempel på et land med god social sammenhængskraft.

Danmarks sociale sammenhængskraft i institutioner, normer, værdier og fælles livssyn skaber sammenhørighed i mellem individerne i samfundet. Disse begreber danner tilsammen en psykologisk mekanisk sammenfatning i samfundet; en social sammenhæng.

I Danmark ses ganske få tilfælde af hate crime, hvor der i 2015 var 46 race-motiverede tilfælde [51].

(Det vil sige at anti-black tallet nok var langt lavere, og måske endda encifret)

Det synes således sandsynligt, at en god social sammenhængskraft i et samfund har positiv indflydelse på antallet af hate crimes, idet Danmarks var markant lavere end USA's. Konsekvenserne af hate crimes kan således have stor negativ indflydelse på den sociale sammenhængskraft.

Med fokus på politibrutalitet i USA vil den institutionaliserede magt lide af underkendelse fra udsatte minoriteter, der stiller spørgsmålstegn ved bruddet på statslige garanterede rettigheder om

48

Se redegørelse 2.3

49

Se analyse 3.3

50

Armstrong, K. & Ravenell, K. L. & McMurphy, S. & Putt, M. (2007) Racial/Ethnic Differences in Physician Distrust
in the United States: US National Library of Medicine National Institutes of Health, 2007. Fundet d. 12/13/2016 på
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1913079/.

51

Forebyggelsescenter, Nationalt. (2016) Hadforbrydelser i 2015: Rigspolitiet, 2016. Fundet d. 12/14/2016 på
https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/C452577B-1EFE-4C73-8207-
62B05E3E783E/0/Årsrapport_hadforbrydelser_2015.pdf.

Side 23

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

19

                                       52
sikkerhed og frihed. Inddragelsen af figur 1.15

viser den overpræsentation af sorte, der dør i forbindelse med arrestation, og denne ujævne fordeling peger imod institutionaliserede hate crimes.

Disse eksempler italesætter et brud på den autoritære magt og dets statsligt garanterede neutralitet.

Racisme er blevet påvist i interne politikredse som tilfælde af magtmisbrug og frihedsberøvelse imod

                                53
minoriteter, fx i Baltimore politikredsen .

På længere sigt vil anskuelsen om fordomme og mistillid til staten påvirke BMEs dårlige integration, og dermed brydes den gode sociale sammenhængskraft.

Ved en brudt social sammenhængskraft i et multikulturelt samfund som USA, risikeres dannelsen af parallelsamfund. Et parallelsamfund fjerner fælleskabsfølelsen, og den gensidige solidaritet som

mennesker har overfor hinanden^{54}.

Ved et parallelsamfund opstår nu et minoritetsbud på normer, værdier og generelle livssyn, som BME eksempelvis kan identificere sig med.

Den kulturelle integration i det store samfund (makro) vil ofte være så lav, at det ses som en segregation af minoriteterne i lokalsamfundene (mikro).

Resultatet er etnisk-kulturel/religiøs homogenitet i nære fællesskaber med egen

sammenhængskræft som resultat af det senmoderne samfund, hvor kollektivet er blevet atomiseret

og de store fælleskabsfølelser mangler (Zygmun Bauman)^{55}. Grupper vælger frivillig segregation fra

samfundet, grundet frygt for undertrykkelse og mangel på sammenhørighed i det store samfund.

Med udgangspunkt i ovennævnte, kan konsekvensen af en hate crime danne et ubalanceret samfund, hvor resultatet medfører en racistisk motiveret borgerkrigstilstand (som tillige fremgår af i

redegørelsen om Rodney King og LA Riots^{56}).

52

Olesen, C. B. & Sørensen, K. M. (2015) Dream on?. København: Colombus.. 42, figur 1.15 –Dræbt af politiet i forbindelse med arrestringer

53

Department of Justice, U.S (2016) INVESTIGATION OF THE BALTIMORE CITY POLICE DEPARTMENT:

(Civil Rights Division), 2016. Fundet d. 12/14/2016 på https://assets.documentcloud.org/documents/3009376/BPD-

Findings-Report-FINAL.pdf.

54

Bülow, Morten og Magnus Hallundbæk Mikkelsen: SamfNU HTX B. Side 1.4 1. udg. Systime, 2011.

Internetadresse: https://samfnuhtxb.systime.dk/index.php?id=11820 - Besøgt d. 8.12.2016 (Bog)

55

Bülow, Morten og Magnus Hallundbæk Mikkelsen: SamfNU HTX B. Side 1.4 1. udg. Systime, 2011.

Internetadresse: https://samfnuhtxb.systime.dk/index.php?id=11820 - Besøgt d. 8.12.2016 (Bog)

56

Se redegørelse

Side 24

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

20

Konsekvensen ved hate crimes er således social udelukkelse, generaliseringer og øget polarisation, der kan resultere i en forværring i den social sammenhængskraft i USA.

5.1 Delkonklusion

Ovenstående viser at hate crimes har en negativ effekt på den sociale sammenhængskraft.

Polarisering er evident, og som konsekvens vil samfundets balance mærke til denne mangel på social sammenhængskraft. Små individuelle samfund i blandt minoriteter skaber manglende social sammenhængskraft i makrosamfundet. Resultatet bliver flere små sociale sammenhængskræfter i stedet for en stor fælles: en adskillelse af samfundets samhørighed.

6. Konklusion

Ovenstående opgave har beskrevet omfanget, årsagerne bag og konsekvenserne af hate crimes i det senmoderne USA.

Hate crimes er ikke et nyt fænomen, men har eksisteret igennem en årrække i USA. Heldigvis er omfanget faldende, og der er tegnet et tydeligt billede igennem FBI’s statistikker på, at der sker en regressiv udvikling i antallet af hate crimes begået imod BME.

Delkonklusionerne omkring omfanget viser at flere af de positive fald i omfanget skal forklares ud fra en ændring i ligheden mellem klasserne, særligt har eksempelvis en sort præsident medført en større anerkendelse af de sorte som ligeværdige. Endvidere anskueliggør og forklarer de sociologiske teorier, særligt hvorfor hate crimes er opstået, oftest som en mangel på opnåelse af samfundets meritokratiske mål (Merton), en stimulation af negative forhold (Agnew) og et ’vinder og taber system’ (Perry), hvor taberne ifølge Bourdieu er de sorte. Det er de grundet deres lave økonomisk og symbolske kapital.

Henset til de fremlagte statistikker understreges igen, at en større ulighed mellem klasserne og individets ’kapitaler’ skaber en større risiko for hate crimes, hvilket indikerer behovet for at arbejde mod et mindre klassesamfund. Disse teorier forklarer således til sammen tydeligt årsagssammenhængen bag individets afvigelse og hvad der på et socioøkonomisk plan angiver samfundets tabere og medfører hate crimes.

Derudover findes igennem særligt nyere mediere tillige svaret på den præ-fabrikerede fordomsfuldhed, som dannes i det visuelle og virtuelle plan. Dette ses tydeligt i ’Fruitvale Station’ og

Side 25

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

21

Forbes-artiklen, der hver især eksponerer den henholdsvis sorte og hvide race som aggressiv og fordomsfuld i en dybdegående diskursanalyse, hvilket tillige bekræfter og medfører større problemstillinger som institutionaliseret vold afmagt. Medierens magt på vores forståelse af de sorte besværliggøres og medfører endnu større risiko for hate crimes. De er ikke som os.

Endelig har en gennemgang af konsekvenserne til omfanget af hate crimes anskueliggjort den dårlige effekt hate crimes har på den sociale sammenhængskraft i USA. Det offentlige tillidsbrud ved primær overfald på BME fra politiets side, de opståede parallelsamfund på grund af økonomisk ulighed og en stor mangel på fælleskabsfølelse i samfundet er alle faktorer, der umuliggør en social sammenhængskraft og medfører en uundgåelig forbindelse mellem diskrimination, racisme og de udførte hate crimes. Det er nødvendigt med en social sammenhængskraft mellem racerne, hvis vi skal komme hate crimes til livs.

Undersøgelserne og statistikopbyggelsens genovervejelser efter Rodney King har medført den fornødne fokus på problemstillingen i USA. Denne fokus vil efter min opfattelse fremadrettet skabe større mulighed for en bekæmpelse af fremtidige hate crimes og sikre at der arbejdes mod en større lighed mellem racerne og klasserne i USA.

Hate crimes udvikling kan ses som indikator på stridigheder i kulturelle normer samt status på den generelle grad af samfundssolidaritet i et hvilket som helst samfund, og i året 2016 indikerer det på et ’Divided States of America’, hvis der ikke arbejdes for en mindre forskel fremadrettet.

Antal tegn med mellemrum: 43.177

Normalsider v. 2400 tegn pr. side:17,99

Side 26

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

22

7. Litteraturliste

• Armstrong, K. & Ravenell, K. L. & McMurphy, S. & Putt, M. (2007) Racial/Ethnic Differences

in Physician Distrust in the United States: US National Library of Medicine National Institutes

of Health, 2007. Fundet d. 12/13/2016 på
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1913079/.

• Bundgård, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET. Side 1-2. Bind Systime. 1. udg. Systime, 2010.

Internetadresse: https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=frontpage - Besøgt d.

8.12.2016 (Bog)

• Bülow, H. H. & Jakobsen, R. T. (2016) iSamf. København: Systime.

• Bülow, Morten og Magnus Hallundbæk Mikkelsen: SamfNU STX B. 1. udg. Systime, 2011.

Internetadresse: https://samfnuhtxb.systime.dk/index.php?id=11820 - Besøgt d. 8.12.2016

(Bog)

• Bülow, Morten og Magnus Hallundbæk Mikkelsen: SamfNU HTX B. 1. udg. Systime, 2011.

Internetadresse: https://samfnuhtxb.systime.dk/index.php?id=11820 - Besøgt d. 8.12.2016

(Bog

• Dahl, A. & Erstrup, E. (2013) Levende billeder - grundbog i mediefag. København: Systime.

• DeGusta, David. (2012) FBI Statistics Reveal a Major Decrease in Racially Motivated Hate

Crimes: The Huffington Post, 2012. Fundet d. 12/10/2016 på
http://www.huffingtonpost.com/david-degusta/fbi-statistics-reveal-decrease-hate-

crimes_b_1884254.html.

• Debolt, David (2016) A second friend of Oscar Grant is killed in Hayward: The Mercury News,

2016. Fundet d. 12/11/2016 på http://www.mercurynews.com/2016/01/22/a-second-

friend-of-oscar-grants-is-killed-in-hayward/.

• Den frie encyklopædi, Wikipedia. (01/12/2016). Jim Crowe-lovene. Wikipedia. Fundet d.
12/10/2016 på https://da.wikipedia.org/wiki/Jim_Crow-lovene.

• Department of Justice, U.S (2016) INVESTIGATION OF THE BALTIMORE CITY POLICE

DEPARTMENT: (Civil Rights Division), 2016. Fundet d. 12/14/2016 på
https://assets.documentcloud.org/documents/3009376/BPD-Findings-Report-FINAL.pdf.

• FBI: FBI - HATE CRIME 2001. Udgivet af Federal Bureau of Investigation.

Internetadresse: https://ucr.fbi.gov/hate-crime/2001 - Besøgt d. (Internet)

Side 27

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

23

• Forebyggelsescenter, Nationalt. (2016) Hadforbrydelser i 2015: Rigspolitiet, 2016. Fundet d.

12/14/2016 på https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/C452577B-1EFE-4C73-8207-
62B05E3E783E/0/Årsrapport_hadforbrydelser_2015.pdf.
• Ikke, tilkendegivet. (12/19/2016). Police News. (Blue Lives Matters). Fundet 12/19/2016 på
http://bluelivesmatter.blue.
• J, Henry. (2016) Poverty Rate by Race/Ethinicity: (Kaiser Family Foundation) 2016. Fundet d.
12/10/2016 på http://kff.org/other/state-indicator/poverty-rate-by-
raceethnicity/?currentTimeframe=0&selectedDistributions=white--black.

• Larsen, C. A. (2015) Økonomisk ulighed skaber mistillid - men hvorfor?: Fra Videnskab.dk

2015. Fundet d. 12/10/2016 på http://videnskab.dk/politologisk-arbog-2014/okonomisk-

ulighed-skaber-mistillid-men-hvorfor.

• Merton, R. K. (1968). Social theory and social structure. New York (1968): Free Press.

• Mottram, James. (2014) Ryan Coogler interview: 'Fruitvale Station' will be a shot heard

around the world: Fra INDEPENDENT, 1/2014. Fundet d. 12/10/2016 på
http://www.independent.co.uk/news/people/ryan-coogler-interview-fruitvale-station-will-

be-a-shot-heard-around-the-world-9424202.html.

• multishowtvweb. (12. marts 2015). RODNEY KING BEATING VIDEO Full length footage

SCREENER

[Video]. Fundet d. 8. december 2016

på https://www.youtube.com/watch?v=sb1WywIpUtY&t=286s

• Olesen, C. B. & Sørensen, K. M. (2015) Dream on?. København: Colombus.

• Smith, Kyle. (2013) 'Fruitvale Station' Is Loose With The Facts About Oscar Grant: Fra Forbes,

2013. Fundet d. 12/11/2016 på
http://www.forbes.com/sites/kylesmith/2013/07/25/fruitvale-station-is-loose-with-the-

facts-in-an-effort-to-elicit-sympathy-for-oscar-grant/#2f559b2e4153.

• U.S Department of Justice: Høring. United States Senate,

• Walters, Mark Austin: A General Theories of Hate Crime? Strain, Doing Difference and Self Control. I: Undersøgelse, 2010 (Artikel)

• Wisconsin v. Mitchell, Supreme Court Drama: Cases That Changed America, 2011

Side 28

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

24

8. Bilagsliste

BILAG 1

BILAG 2

Bilag 2: Udarbejdet af: FBI:HATE CRIME. Udgivet af Federal Bureau of Investigation. Internetadresse: https://ucr.fbi.gov/hate-
crime/2015 - Besøgt d. (Internet)

Bilag 1: Udarbejdet af: FBI:HATE CRIME. Udgivet af Federal Bureau of Investigation. Internetadresse: https://ucr.fbi.gov/hate-
crime/ - Besøgt d. (Internet)

Side 29

3.S Virum Gymnasium Engelsk A og samfundsfag B

Elevnummer: 1 SRP 2016 Hate Crimes i USA

25

BILAG 3

BILAG 4

Bilag 3: Still-foto fra Ryan Cooglers 'Fruitvale Station', produceret af Forest Whitaker Foundation (2013) Bilag 4: Viser en udviklingen i vækst i blandt de rige, fattige og middelklassen. Udarbejdet af U.S Census Bureau

(2011)