SRP om Animal Farm og den russiske revolution

Side 1

Studieretningsprojekt

SRP

Elev id: 3b 16

Elev: Kia Skjerning Nielsen Kammersgaard

Fag: Vejleder:

Engelsk A

Historie A

Opgaveformulering:

George Orwells “Animal Farm”

Der ønskes en kort redegørelse for de politiske forhold i Rusland/Sovjetunionen fra den russiske

revolution frem til 194 5.

Undersøg eksempler på hvordan George Orwells roman “Animal Farm” (1945) forholder sig til den

historiske virkelighed i Rusland/Sovjetunionen, idet du inddrager historisk kildemateriale. Der ønskes

desuden en analyse og fortolkning af Orwells roman med særlig fokus på hans valg af genre og stil, samt brugen af politisk satire som litterært virkemiddel.

Diskutér Orwells budskab i romanen, idet du inddrager den historiske kontekst i udgivelsesåret 1945 og Orwells egne tanker i hans tekst “Why I Write” (194 6 ). Giv endelig e n v u rd e rin g a f litte ra tu re n s sty rk e o g svagheder i forhold til at formidle historiske problemstillinger og begivenheder.

Forventet omfang af besvarelsen (ekskl. forside, indholdsfortegnelse og bilag) er 15-20 sider.

Side 2

Kia Kammersgaard SRP

1

Abstract

This paper investigates the impact of the two Russian revolutions in 1917 on the political

relations in Russia/soviet from 1917 to 1945. Also, the paper investigates how the Russian

revolution progressed before, under and after in George Orwell’s novel Animal Farm by analyzing Orwell’s novel, focusing on genre, style and satire. This paper also analyzes the impact on history, when someone chooses to actively change our understanding about the past to make it fit into their perspective of the present. This is done by investigating how falsification of pictures or document has impacted the understanding and belief in Animal Farm, which draws parallels to real events in the Russian history. In the last part of the analysis, a speech held by Lenin is compared to a speech held by the character Old Major in the novel. This paper discusses Orwell’s message in the novel by finding his motive for writing in the essay Why I Whrite and compare it to the historical events, which has occurred up until the day George Orwell released his book. This paper discusses Animal Farm’s real name and reasons to change it. Also, the paper investigates the strengths and weaknesses of literature by including articles and the Danish critique Georg Brandes.

Finally, the paper concludes the essence of the political relations from 1917 to 1945 as the path from a hierarchy, with a tsar as the monarch, to the expectation of an equal society which resolved in communism. The paper also concludes the fact that Orwell tries to make us believe that communism is not the way to build a new Europe after world war two and the fact that we as humans shall divide the power of our country more, so we do not end up in a situation, where one man holds the future of the country in his hands.

Side 3

Kia Kammersgaard SRP

2

Indholdsfortegn͏else͏

Abstract ͏1

Indledn͏in͏g ͏3

De politiske forhold fra revolution 1917 frem til 1945 ͏3

Februar- og oktoberrevolutionen 3

Magtens fordeling 4

Analyse af Animal Farm (1945) ͏7

Introdu k tio n t il Fa b e l 7

Baggrund for 1945 7

Fablens fortæller 7

Genre og kendetegn 8

Satire i Animal Farm 8

Stilistik 10

Historiebevidsthed og historieforfalskning 11

Gamle Major vs Vladimir Lenin 13

Diskussion ͏16

Budskab i Animal Farm 16

Animal Farm – A Fairy Story 17

Litteraturens virkemidler 18

Konklusion ͏19

Litteraturliste ͏21

Bøger 21

Artikler 21

Hjemmesider 21

Side 4

Kia Kammersgaard SRP

3

Indledning

Mens 1. Verdenskrig huserede i Europa, var Rusland et land i splittelse. Dette resulterede i revolutionens udbrud i 1917. Revolutionen bestod af både februarrevolutionen og oktoberrevolutionen. Befolkningen var i oprør og kæmpede for et demokratiseret og klasseløst samfund. Den sovjetiske befolkning stolede blindt på det sovjetiske styre, uanset hvor meget styret undertrykte befolkningen. Dette forsøger George Orwell med sin allegoriske fabel Animal Farm at skildre i et scenarie, hvor revolutionen bliver udkæmpet på en bondegård, hvor dyrene ønskede lige ret og mulighed for alle.

George Orwells roman Animal Farm er et meget kendt værk og er blandt Orwells mest kendte værker. Animal Farm er både en satirisk roman og en allegorisk fabel. Det er en tidløs roman, som stadigvæk kan læses med stor velbehag. Fablen er en allegorisk fremstilling af optrækket til revolutionen, selve revolutionen og kampen, der efterfølgende kæmpes.

I følgende opgave gives en kort redegørelse for februarrevolutionen og oktoberrevolutionen samt de politiske forhold fra den russiske revolution i 1917 frem mod Animal Farms udgivelse i 1945. Efterfølgende analyseres George Orwells allegoriske fabel med særligt fokus på stil, genre og satire. En analyse, der omhandler historieforfalskning i romanen med fokus på historiebevidsthed, kollektiv erindring og erindringspolitik. Til sidst laves der materialekritik af Vladimir Lenins tale fra 1917, som efterfølgende analyseres med henblik på sammenligning med Gamle Majors tale i romanen. Afslutningsvis diskuteres budskabet i George Orwells roman med inddragelse af hans essay Why I Write

(1946), hvor Animal Farms udgivelsesår tages i betragtning. Til slut diskuteres George Orwells oprindelige titel til Animal Farm med henblik på, hvorfor forlagene valgte at skifte titlen. Dette vil lede læseren videre til diskussion om litteraturens styrke og svagheder i forhold til formidling af historiske problemstillinger.

De politiske forhold fra revolution 1917 frem til 1945

Februar- og oktoberrevolutionen

                                1
I 1917 oplevede Rusland to revolutioner

, som i dag begge hører under betegnelsen ’den

                                                     2
russiske revolution’. Den første revolution var februarrevolutionen , hvor jernbanenettet

1

Folkedrab.dk: ”Den russiske revolution 1917”

2

Bryld, Carl-Johan: ”Den Russiske Revolution og Sovjetunionen – kommunismens sejr og sammenbrud” (redegørelsen tager udgangspunkt i Bryld med mindre andet er angivet)

Side 5

Kia Kammersgaard SRP

4 fejlede, da der ikke var tilstrækkelige midler til forsyning af både borgere og hæren på samme tid. Det resulterede i, at der opstod mangel på det mest basale næringsmiddel i form af brød. Februarrevolutionen er kendt for opgøret med zardømmet. Dette skyldes, at det stigende revolutionære potentiale i landet var placeret i Petrogradsområdet, som var det område, hvor magten, altså zaren, befandt sig.

Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen efter Lenin i april 1917 vendte tilbage til Rusland. Soldaternes moral og disciplin var røget under lavmålet på grund af en offensiv i juli mod den østrig-ungarske hær, der resulterede i store opløsningstendenser.

Den mislykkede offensiv blev en trussel mod regeringen, da nogle af de bevæbnede troppeafdelinger efterfølgende tilsluttede sig demonstrationerne. Dette så ud til at blive begyndelsen på det bolsjevistiske kup. I takt med, at soldaternes respekt for autoriteter forsvandt, indstillede flere af soldaterne sig på at adlyde sovjetterne i stedet for officererne og regeringen. Bolsjevikkerne fik flertal i sovjetterne, hvilket betød, at den ellers flygtede Lenin kunne vende tilbage. Bolsjevikkerne begyndte at planlægge kuppet, som skulle sørge for afskaffelsen af den provisoriske regering. Bolsjevikkerne arresterede den provisoriske regering d. 25 oktober med det resultat, at landets styre blev overgivet til sovjetterne, som senere blev til bolsjevikpartiet.

Magtens fordeling

Rusland var oprindeligt et monarki med zaren som monark., men efter zarens fald

                                                         3
blomstrede en ny ideologi frem i Rusland, nemlig marxisme-leninisme . Denne ideologi

bygger på Karl Marx’ tanker vedrørende det klasseløse samfund. I dag kendetegnes denne ideologi som kommunismen, hvis fundament er fællesskab.

Under februarrevolutionen blev der dannet sovjetter, som er nogle råd. Sovjetterne bestod af strejkende arbejdere og oprørske soldater. Sovjetterne blev etableret rundt omkring i landet, men Petrogradssovjetten fik størst indflydelse på det videre forløb. Sovjetternes repræsentanter var valgt af arbejdere og soldater, og de kunne til hver en tid afskediges.

Zaren fejlvurderede situationen under februarrevolutionen og ønskede Dumaen opløst.

Dumaen var en rådgivende og lovgivende forsamling^{4}, som zaren til hver en tid havde ret

til at opløse. Dumaen var ikke længere loyal overfor zaren, derfor gjorde dumaen oprør og erklærede den gamle regering afsat og nedsatte i dets sted en komité, som skulle varetage

3 folkedrab.dk: ”ideologi”

4

Denstoredanske.dk: ”Duma”

Side 6

Kia Kammersgaard SRP

5

                                                        5
regeringsmagten i en begrænset periode, altså en provisorisk regering . Denne provisoriske

regering fungerede som en overgangsregering, der skulle styre landet. Dette skulle foregå indtil en grundlovgivende forsamling havde mulighed for at udarbejde en ny forfatning. I begyndelsen dominerede de borgerlige i form af kadetpartiet som det mest fremtrædende.

Støtten til den provisoriske regering var tildeles ikke-eksisterende, da regeringen var grundlagt af dumaen, som hovedsageligt var domineret af den russiske overklasse. Dette betød, at den provisoriske regering blev nødsaget til at dele magten med sovjetterne. Dog blev støtten bedre efterhånden, som der blev udpeget socialistiske ministre, i form af

                                                                     6
mensjevikker og socialrevolutionære. De oprettede sovjetter, især Petrogradssovjetten , så

det som deres pligt at fungere som vagthunde over for den provisoriske regering på vegne af underklassen, arbejderne og soldaterne. Derudover mente sovjetterne, at det var deres pligt at sørge for, at revolutionen blev udført hensigtsmæssigt i form af en demokratisering.

Demokratiseringen førte til lige rettigheder til borgerne. Tyskland og Lenin lavede en særaftale, som gjorde det muligt for Lenin at rejse til Rusland. Særaftalen skyldes, at Lenin frasagde sig en hver form for støtte til 1. Verdenskrig. Allerede efter sin ankomst d. 3 april

1917 italesatte Lenin en ny politik overfor bolsjevikpartiet. Lenins overbevisning var, at socialdemokratierne i de krigsførende lande havde svigtet den internationale klassesolidaritet, da de i stedet støttede eget borgerskab og egne interesser. Lenin mente, at krigen var en kapitalistisk og imperialistisk røverkrig. Mensjevikkerne og de socialrevolutionæres højrefløj forlod kongressen i protest mod det bolsjevistiske kup. Dette betød, at bolsjevikkerne sammen med de socialrevolutionæres venstrefløj godkendte en bolsjevikisk regering, der blev kaldet ’folkekommisærens råd’, med Lenin som formand. I

1918 havde bolsjevikkerne taget magten, og realiteten blev et etpartisystem på trods af, at folkets stemmer lå ved de socialrevolutionære. Den øverste lovgivende myndighed var Den Alrussiske Sovjetkongres. Det politiske system byggede på indirekte valg gennem flere led, hvori der var mulighed for at skille sig af med uønskede medlemmer undervejs.

Sovjetkongressen udpegede den ”Centrale Eksekutivkomité”, som mødtes fire gange årligt.

Eksekutivkomitéen udpegede regeringen, altså folkekommissærens råd. Bolsjevikpartiet, der skiftede navn til kommunistpartiet, kontrollerede sovjetterne samt udpegningen af nye repræsentanter. Utilfredsheden udløste en borgerkrig fra mellem den hvide og røde hær - en kamp mellem bolsjevikker og ikke-bolsjevikker. I 1921 blev der indført en

5

Denstoredanske.dk: ”Provisorisk regering”

6

Bryld, Carl-Johan: ”Den Russiske Revolution og Sovjetunionen – kommunismens sejr og sammenbrud”

Side 7

Kia Kammersgaard SRP

6 ny økonomisk politik af kommunisterne i et forsøg på at redde landet fra et totalt sammenbrud efter den russiske borgerkrig. Kommunisterne havde dog meget begrænset støtte blandt befolkningen, da krigskommunismens tvangsforanstaltninger, kommunistpartiets diktatur og undertrykkelsen af andre arbejderpartier havde gjort dem særdeles upopulære. Den nye økonomiske politik, kaldet NEP (opkaldt efter den russiske betegnelse), betød, at handlen igen var fri, da man vendte tilbage til markedsøkonomi.

Offentlige anstalter, der repræsenterede det gamle monarki, blev bekæmpet. Blandt disse var kirken, da kirken havde signifikant indflydelse på den almene borger. For at den socialistiske tankegang kunne gennemføres, var en afskaffelse af religion nødvendigt. Efter Lenins død i 1924 var regeringen splittet: man havde Zinovjev og Trotskij samt hans tilhængere på venstrefløjen, Stalin i en midterposition og Bukharin og Rykov på højrefløjen. Stalin støttede højrefløjen, mens venstrefløjen forsøgte at iværksætte demonstrationer mod partiledelsen. Demonstrationerne var ufejlbarlige og resulterede i en ekskludering af partiet. I 1928-29 begyndte stridigheder mellem stalinfløjen og Bukharinfløjen, hvilket resulterede i, at Bukharin og Rykov blev afskedigede fra alle ledende poster. Derfor var Stalin den eneste ledende i Sovjetunionen i 1929. Efterfølgende ønskede flertallet i partiledelse med Stalin i front, at moderniseringen og industrialiseringen af Sovjetunionen blev fremskyndet. Dette resulterede i et brud på NEP-politikken, da landbruget i stedet skulle kollektiviseres. De økonomiske ressourcer skulle være statsstyrede. Dette var et forsøg på at skabe fundamentet for en socialistisk og klasseløst samfund. Ved siden af alt dette blev der i 1928 indført en femårsplan, som dog skulle gennemføres på 4 år. Efterfølgende blev der indført endnu en femårsplan. Under den første femårsplan blev der gennemført mange ændringer i plansystemerne. Disse femårsplaner sørgede for indførsel af enmandsledelse i 1929 og indførsel af 4-årig skolepligt for alle. Efter Hitler kom til magten i Tyskland, forsøgte Sovjetunionen at skabe et samarbejde med vesten mod fascismen og tyskerne. Dette kaldes Folkefrontspolitikken.

”Folkefront, politisk samarbejde i 1930’erne mellem venstrefløjspartier og -organisationer

med det formål at bekæmpe fascismen”^{7} D. 20. august 1939 underskrev Sovjetunionen og

Tyskland en ikke-angrebstraktat, som tyskerne dog senere skrottede med deres indtog af Leningrad. Samarbejdet blev i februar 1940 udbygget med en økonomisk samarbejdsaftale mellem Tyskland og Sovjet. Efter tyskernes angreb med Sovjetunionen stoppede samarbejdet med at kæmpe side om side med de allierede mod fascismen.

7

Denstoredanske.dk: ”folkefront”

Side 8

Kia Kammersgaard SRP

7

Analyse af Animal Farm (1945)

Introduktion til Fabel

George Orwells samfundskritiske og allegoriske fabel Animal Farm blev skrevet i 1945 og udgivet samme år. På billedplan foregår Animal Farm på en gård, hvor dyrene gør oprør mod menneskets undertrykkelse. Grisene påtager sig rollen som leder, da de har tillært sig menneskelige kundskaber såsom at læse og skrive. Grisene viser hurtigt, at de er de klogeste dyr på gården og står derfor for at guide resten af dyrene i deres arbejde. Grisene sørger for bedre goder til dem selv frem for resten af dyrene, da de overfor de andre dyr fremstiller et scenarie, hvor deres egen overlevelse sættes i sæde. I dette scenarie har deres hjerner brug for flere goder for at kunne fungere optimalt. Da grisene er de intelligente dyr og lederskikkelser accepterer de andre dyr situationen. Mennesket forsøger flere gange at tage magten tilbage på gården, dog uden held. I takt med at årene går, bliver grisene mere og mere griske og begynder at ændre på de regler, der grundlagde animalismen, og som lå til grund for revolutionen. De begynder at tilegne sig flere af de menneskelige egenskaber, da de f.eks. begynder at gå på to ben, at drikke alkohol og gå i mennesketøj. Derudover begynder grisene at samarbejde med mennesket for at fremme egen sag i stedet for fællesskabets bedste.

Baggrund for 1945

George Orwell er et pseudonym, som Eric Arthur Blair brugte for at skjule sin rigtige identitet, da han ikke ønskede at gøre sin familie utilpas med sin situation, da han havde

                                          8
befundet sig i nogle forholdsvis kummerlige forhold

. Hans første bog Down and Out in

Paris and London (1933) er en skildring af, hvordan livet som fattig arbejder var på daværende tidspunkt. Han levede og skrev i en periode, hvor flere lande i højere grad var underlagt det totalitære styre. Mange af hans værker var derfor inspireret af disse hændelser, heriblandt Animal Farm, som blev inspireret af Sovjetunionen og deres håndtering af den Russiske Revolution. Animal Farm er et forsøg på at skildre revolutionen og befolkningens levevilkår i perioden frem mod 1945, hvor bogen er udgivet.

Fablens fortæller

Fortælleren i fablen er en 3. persons fortæller i form af den observerende fortæller, da han referer til dyrene som ”they”. Det eneste tidspunkt, hvor ”I” bruges, er, når Squealer forsøger at overbevise de andre dyr om, at grisene endnu engang har ret i et eller andet

8

Biography.com: ”George Orwell Biography”

Side 9

Kia Kammersgaard SRP

8 foretagende. Squealers fortællinger og formidlingsmetoder svarer til den propaganda, som Stalin førte. Det vil sige, at Squealer er en metafor for propagandaen. Da George Orwell har gjort brug af den observerende fortæller, får vi ikke at vide, hvordan dyrene har det, medmindre de selv fortæller det. Vi mangler viden om flere aspekter, f.eks. hvad grisenes motivation for samarbejdet med mennesket var, deres vurderinger af gårdens fremtid og manglende medfølelse for dyrene.

Genre og kendetegn

Animal Farm er udgivet i 1945 af George Orwell, og romanen er en fabel. Det karakteristiske ved fablen som genre er, at der ofte optræder dyr, som har menneskelige egenskaber i historien. Dette kan være i form af kommunikation eller opførsel. Dette gør sig gældende i George Orwells fabel Animal Farm, da dyrene kan tale både indbyrdes, men også med mennesket, og derudover lærer de menneskelige kundskaber i form af læsning, skrivning, gå på to ben og at bruge redskaber, som oprindeligt var tilegnet mennesket. Ofte bruges fablen til at udstille menneskets fejl og mangler. Fabler har ofte en morale eller en

                                                          9
form for adfærdslektie, som forfatteren mener, er relevant for omverden . Fablen som

genre gør ofte brug af allegori, som skaber et billedplan, der skal forstås i overført

                  10
betydning. Allegorien bruges til at udtrykke noget symbolsk og er med til at underbygge

George Orwells budskab og morale. Det fiktive univers i Animal Farm er allegorisk i forhold til den historiske virkelighed, som fablen skal skildre.

Satire i Animal Farm

Fablen som genre er en vidunderlig måde, hvorpå det gøres muligt at udtrykke ironi og

sarkasme i form af satire^{11}. George Orwell har i høj grad udnyttet denne funktion ved

                                        12
fablen, der bestemt er en satirisk fortælling. Satire

er en måde, hvorpå man latterliggør noget ved brug af humor, ironi, overdrivelser, underdrivelser osv. Historien bliver taget ned til et barneplan. Et barn vil dog ikke kunne forstå satiren som en latterliggørelse, men som noget konkret, altså en naiv uskyldig historie, hvilket den enfoldige diktator også kunne finde på at gøre, altså overse satiren og i stedet tage historien bogstavelig. Romanen er en satire, som omhandler magtkorruption og folkets naive tiltro til det politiske styre.

Gennem hele romanen er der flere eksempler på satire, som bliver udtrykt på forskellige

9

Opslagsvaerker.gyldendal.dk: ”Fabel”

10

Opslagsvaerker.gyldendal.dk: ”Allegori”

11

Opslagsvaerker.gyldendal.dk: ”Fabel”

12

Høpfner Clausen, Bo, og Jesper Kaalund: ”Serious bussiness- satire, wit and humour”

Side 10

Kia Kammersgaard SRP

9 måder. Et godt eksempel på en overdrivelse er, når de andre dyr ikke længere kan kende forskel på grisene og mennesket:

”The creatures outside looked from pig to man, and from man to pig, and from pig to man

again: but already it was impossible to say which was which”^{13}

Dette er et eksempel på satire, fordi Orwell her viser, at der ikke er forskel på grise og mennesker, at de er lige beskidte eller korrupte. Grisene begynder i højere grad at ligne mennesket, da de begynder at gå og bære Mr. Jones’ tøj. De begynder at tilegne sig menneskes karakteristika. Altså er dette et eksempel på satire, fordi det kommer ned på et plan, hvor grisene, der vælger at ligne mennesket, latterliggøres for det, da dette strider totalt imod animalismens grundregler, og de dermed går i mod deres eget værdisæt. Et andet eksempel på denne latterliggørelse af Stalins udvikling efter zardømmet kommer i stor stil til udtryk ved, at gårdens navn bliver ændret tilbage til det oprindelig. Der er ikke længere nogen forskel på før og efter revolutionen.

“(..) the name ’Animal Farm’ had been abolished. Henceforward the farm was to be

known as ’The Manor Farm’ – which, he believed, was its correct and original name.”^{14}

Den manglende forskel mellem før og efter revolutionen bliver i høj grad understøttet af, at Napoleon bruger udtrykket ”original name”, altså bliver det fremstillet som om, at de er tilbage til før revolutionen. Det er satire, fordi det er en latterliggørelse af, at grisene opgiver deres oprindelige værdier, og det som dannede grundlag for revolutionen, da de i højere grad vender tilbage til tiden før revolutionen. Dette svarer til, at Stalin tager rettighederne fra befolkningen ved at kræve, at de igen skal aflevere deres korn osv. til staten, og derfor ikke længere kan sælge deres varer på det fri marked.

Som nævnt tidligere bliver satiren også udtrykt ved, hvor naive folket ifølge George Orwell er, hvilket i høj grad kommer til udtryk gennem hesten Boxer, da han stoler blindt på Napoleon og mener, at alt, hvad han siger, er korrekt, men især også fordi han mener, at det er deres egen fejl, når noget går galt. Boxers løsning på problemer er uholdbar, da han forsøger at arbejde for flere på en gang.

13

Orwell, George: ”Animal Farm” (s. 95)

14

Orwell, George: ”Animal Farm” (s. 94)

Side 11

Kia Kammersgaard SRP

10

” ’I do not understand it. I would not have believed that such things could happen on our farm. It must be due to some fault in ourselves. The Solution, as I see it, is to work harder.

From now onwards I shall get up a full hour earlier in the mornings’ ”^{15}

Denne voldsomme arbejdsmoral og tiltro til Napoleon gør, at Boxers lunger kollapser, og han bliver sendt til slagtning, så han kan blive lavet om til lim.

Udover satiren bruger George Orwell også eufemisme^{16}, hvilket handler om, at man

omskriver et ord eller udtryk, så ordets ubehagelige indhold forskønnes. Efter, at Boxer er blevet kørt væk med ’ambulancen’, fortæller Squealer, at lægerne på dyrehospitalet har gjort alt, hvad de kunne, i stedet for at fortælle de andre dyr, at Boxer i virkeligheden er blevet aflivet. Dyrene er meget naive omkring Boxers død

”The van had previously been the property of the knacker, and had been bought by the veterinary surgeon, who had not yet painted the old name out. (..) The Animals were

                           17
enormously relieved to hear this”

Dette er endnu et eksempel på, hvor naive dyrene var, men det viser også, hvor naive den russiske befolkning var, da de bare tog det kommunistiske styres ord for gode vare. Dette er i høj grad en latterliggørelse af den sovjetiske befolkning, da George Orwell får dem til at fremstå som børn, der altid tror på, hvad mor og far siger.

Stilistik

George Orwells roman er skrevet i et sprog, som er letlæseligt ikke kun for voksne, men også for yngre. Dette gælder også på dets originalsprog engelsk, uanset om ens modersmål er engelsk eller ej. Romanen er meget simpel og skrevet i standart engelsk. Som nævnt tidligere er Animal Farm en allegorisk fabel, hvilket i sig selv er et virkemiddel til at skabe et billedplan. Historien er i sig selv én stor metafor, som har mange små metaforer gemt i sig. Den store metafor i dette tilfælde er skildringen af den russiske revolution og livet efter revolutionen. De små metaforer i Animal Farm har forskellige konnotationer, f.eks. er bondegården en metafor for Rusland. I dette tilfælde er detonationen Rusland, og bondegården er en konnotation, som er negativt ladet, da arbejdet på en bondegård er opdelt i et hierarki, ligesom Rusland var tidligere. Valget af et ord som bondegård henviser til, at den hierarkiske opbygning af samfundet ikke er overstået endnu. En anden vigtig

15

Orwell, George: ”Animal Farm” (s. 57)

16

Ordnet.dk: ”eufemisme”

17

Orwell, George: ”Animal Farm” (s. 83)

Side 12

Kia Kammersgaard SRP

11 faktor ved bondegården er, at nogle af dyrene er mere værdifulde en andre. I den hierarkiske samfundsopbygning, som var gældende i Rusland, er der også forskellige samfundsklasser. F.eks. var der stor forskel på, om man tilhørte overklassen eller underklassen, ligesom en ko eller hest er langt vigtigere på en bondegård end en rotte. En ko bidrager med mælk, reproduktion og kød, da den kan spises, mens en hest bruges til hårdt arbejde såvel som kødkilde. En rotte bidrager ikke med noget signifikant, og dermed er den langt fra lige så værdifuld. Derudover er der grisene, som er metaforer for bl.a.

Stalin og den kommunistiske regering. Grisene er endnu en konnotation, som er negativ ladet. Dette skyldes, at grise ofte er beskidte, altså er grisene en yderligere metafor, som viser os som læser, at George Orwell mente, at Stalin og resten af det sovjetiske styre i en eller anden grad var korrupte, da beskidt kan forstås som en metafor for korrupt. Generelt er konnotationerne i Animal Farm negativt ladet, da dette er en måde, hvorpå George Orwell formår at vise, at han synes, at det sovjetiske styres håndtering af revolutionen og det videre forløb ikke var korrekt håndteret. Han formår som nævnt tidligere at få folket til at fremstå naive osv.

Den letlæselige skrivestil i ledtog med det fiktive univers, giver læserens fantasi mulighed for at få frit spil, hvilket gør romanen sjov at læse og gør den svær at lægge fra sig, når man først er begyndt. George Orwell har i fablen Animal Farm fat i den lange ende og fastholder læserens fulde opmærksomhed.

Historiebevidsthed og historieforfalskning

Udover den politiske satire og skildring af den russiske revolution afspejler Animal Farm i stigende grad også, hvordan historie ofte omskrives, så det kan passe ind i nutidens sammenhæng. I George Orwells roman er der eksempler på historieforfalskning. Dyrenes oprindelig leveregler (de syv bud) ændres gradvist i takt med, at propagandaen ændrede sig. F.eks. er et af de syv bud, at alle dyr er lige, hvilket ændres til, at alle dyr er lige, men nogle er bare mere lige end andre. Derudover bruger grisene i den allegoriske fabel ofte taleevnerne til at formidle og skabe tvivl hos dyrene, hvilket gør det muligt for grisene at vende dyrene og dermed få dem til at tro på hvad grisene siger. Historisk set er der flere eksempler på, at historien tilpasses, så den i højere grad stemmer overens med den virkelighed, man ønsker at fremstille. Dette kan ses i billedbeskæringer, hvor personer pludselig er blevet fjernet fra billedet. Grisene forsøger at påvirke dyrenes fortolkning af fortiden ved at indføre en erindringspolitik, der skærper den kollektive erindring, da Squealers taler bruges som et middel til at sørge for, at de almene dyr ikke husker hele

Side 13

Kia Kammersgaard SRP

12 sandheden om den første revolution, hvor Snowball bliver skudt. Da Napoleon i ledtog med de andre grise forsøger at skyde skylden for al modgang over på Snowball, som ellers tidligere havde haft heltestatus. Snowball blev skudt af Mr. Jones, da mennesket forsøgte at vinde magten tilbage. Nu var det Stalin, der var helten, fordi han eftersigende havde bidt Snowball under revolutionen. Et andet eksempel på, at grisene påvirker den kollektive erindring er, da de aktivt tilføjer fraser til dyrenes syv bud, fordi de oprindelige syv bud ikke længere passer til grisenes nutidsforståelse. Grisene har en forventning til fremtiden, som gør det nødvendigt at ændre på fortiden for at undgå endnu en revolution, da grisene i stor stil undertrykker de andre dyr og lader dem leve under kummerlige forhold. Et

eksempel på den udvikling de syv bud har gennemgået er:”All animals are equal”^{18} blev
senere lavet om til ”All animals are equal but some animals are more equal than others”^{19}

                                                     20
Dette handler om begrebet historiebevidsthed. Historiebevidsthed

handler om, at vi som mennesker lever i nutiden, men har mulighed for at tænke tilbage på fortiden, og dermed fortolke den, som vi ønsker. Vi har samtidig også mulighed for at se fremad og gøre os forestillinger om fremtiden, hvilket er med til at skabe de forventninger, som vi mennesker har til fremtiden. Det, at vi som mennesker har mulighed for frit at tolke på fortiden, gør, at der er mange forskellige fortolkninger af den, som er baseret på forskellige udgangspunkter. Alt efter hvilke mennesker, der tolker, vil fortolkningen variere. Muligvis ikke familier imellem, men folkeslag imellem vil der være store forskelle på fortolkningen af vores fortid. Et eksempel er vikingerne, som nogle tolker som værende forfædre fra Danmarks storhedstid og nogle stolte kæmpere, mens andre tolker dem som værende slyngler, der stjal og var ubarmhjertige. Generelt hænger fortolkningen af vores fortid i høj grad sammen med vores forståelse af nutiden, og forståelsen af nutiden påvirkes af de forventninger, man har til fremtiden. De fortolkninger, der laves over fortiden, er i nogen grad præget af ens historiesyn. Der er tre historiesyn: det progressive historiesyn, det regressive historiesyn og det kritiske historiesyn. Under begrebet historiebevidst er der også kollektiv erindring, som henviser til, at fællesskabet har brug for en fælles erindring. I ledtog med den kollektive erindring er der erindringspolitikken, der bl.a. dækker over, at man forsøger at skærpe den kollektive erindring og dermed styrer, hvilke begivenheder, der skal huskes, og hvilke, der skal glemmes. Orwell beskriver indflydelsen som;

18

Orwell, George:” Animal Farm” (s.6)

19

Orwell, George:” Animal Farm” (s. 90)

20

Hassing, Anders, og Christian Vollmond: ” Fra fortid til historie – historiefagets identitet og metoder” (s.10-22)

Side 14

Kia Kammersgaard SRP

13

“He who controls the past controls the future. He who controls the present controls the

past”^{21}

Dette kommer til udtryk i Animal Farm ved, at grisene aktivt går ind og ændrer på de syv bud og derved styrer nutiden samt går ind og ændrer på fortolkningen af fortiden. Denne ændring tilhører også begrebet historieforfalskning, da de aktiv går ind og tilføjer noget til fortiden. Historieforfalskning kan dække over flere ting, man kan enten tilføje eller fjerne personer, tekster eller lignende. I den virkelig verden har man også tyet til historieforfalskning af flere omgange. Et eksempel på dette er fjernelsen af Jezjov fra

               22
billedet med Stalin . I det Stalin fjerner Jezjov fra billedet, ændres fortiden, da Jezjov ikke

længere har eksisteret i historien. Denne fjernelse har til formål at få billedet til at passe ind i nutidens brug, men samtidig for at få billedet til at passe ind i de forventninger, der er til fremtiden. Billedet bliver et eksempel på historieforfalskning, fordi der tages et aktivt valg om at slette Jezjov, da han ikke længere passede ind i nutidsforståelsen. Det vil sige, at Jezjov ikke passede ordentligt ind i den virkelighed, som bolsjevikkerne forsøgte at skabe.

Hans manglende eksistens i den bolsjevistiske historie skyldes, at han i var chef for det hemmelige politi, men blev afskediget fra sin position og henrettet. I 1930’erne var der udrensning, hvilket betød, at flere mennesker blev redigeret ud af historien. Denne udrensning fandt sted, fordi Stalin var bange for at miste magten.

Gamle Major vs Vladimir Lenin

I George Orwells Roman introduceres vi først til Willingdons pryd, som er den gråhvide præmieokse, kaldet Gamle Major. Gamle Major er en metafor for Vladimir Lenin. Lenin havde en signifikant indflydelse på den russiske historie, ligesom Gamle Major har i Animal Farm. Vladimir Lenin afholdte d. 25. oktober 1917 en tale i Petrograd med titlen Meeting Of The Petrograd Soviet Of Workers’ And Soldiers’ Deputies. Denne tale minder meget om talen i Animal Farm, som afholdes af Majoren. Vladimir Lenins tale blev bragt i den russiske avis Izvestia d. 26. oktober 1917. Izvestia var underlagt ordre fra den sovjetiske regering og måtte dermed kun trykke artikler, såfremt regeringen havde godkendt. Regeringen ’ejede’ i stigende grad avisen, og avisen var en måde, hvorpå regeringen kunne nå ud med alt deres gode arbejde til den sovjetiske befolkning. Kildens historiske sammenhæng er oktoberrevolutionen, som brød ud i starten af oktober. Talens

21

Orwell, George: ”1984”

22

Folkedrab.dk ”Propaganda under Stalin” (billederne i bunden)

Side 15

Kia Kammersgaard SRP

14 afsender er Vladimir Lenin, og modtageren er den russiske befolkning. Talen indeholder en opfordring til fortsættelse af revolutionen, en forventning om et bedre samfund efter revolutionen samt en udstilling af kapitalismen som det kommunistiske samfund fjende.

Den oprindelige kilde, som blev bragt i Izvestia, er en samtidig kilde, da talen blev nedskrevet kort tid efter, at Lenin afholdte den i Petrograd. Derudover er den originale russiske tale en førstehåndsberetning, da den er blevet nedskrevet af en rapporter, som selv har hørt Lenin afholde talen og som levede under revolutionen, hvilket gør den originale tale troværdig. Talen, som bruges til sammenligning i dette tilfælde, er blevet oversat fra det originale sprog russisk til norsk af et menneske, som ikke levede under revolutionen.

Derudover er der mange mulige måder at fortolke ét ord på, f.eks. er der forskel på måden, hvorpå man oversætter en tekst. Der er nogle små forskelle i den engelske version af Lenins tale sammenlignet med den norske version. Fra den engelske tale lyder det ”Long

                             23
live the world socialist revolution!”

, hvilket oversættes i den norske version til ”leve den

                          24
socialistiske verdensrevolution!” . I dette tilfælde laves ”long live” om til ”leve”, hvilket

er en signifikant forskel, da der ændres på ordenes værdi. Talen er blevet afholdt som et led i Lenins forsøg på at komme til magten. Det vil sige, den er blevet afholdt inden, at oktoberrevolutionen var overstået. Talen er i høj grad subjektiv, hvilket i første omgang skyldes, at Lenin er overbevist om, at kapitalismen er fjenden, og, at han dermed forsøger at overbevise befolkningen om, at han har ret. Kilden er i høj grad repræsentativ, da den er et forsøg på at skildre, hvorfor revolutionen skal fortsætte, og derudover var hans taler med til at inspirere det videre forløb både efter revolutionens afslutning, men også efter Lenins død i 1924. Denne kilde kan fungere som en levnslutning, da vi får et stykke af fortiden i hånden ved, at man bliver gjort klar over, hvad oktoberrevolutionen gik ud på samt, hvad de kæmpede for og imod. Karakteren Gamle Major opfordrer også til revolution i hans tale, men der en væsentlig forskel i den historiske sammenhæng, hvori talen er blevet afholdt. Dette skyldes, at Gamle Majors tale afholdes inden revolutionens udbrud, hvorimod Vladimir Lenins tale afholdes som et led i hans kampagne og videre kamp.

Indholdet i talerne er i høj grad ens, da både Lenin og Gamle Major lover et samfund med lige rettigheder til alle. Begge taleholder adresserer deres taler til kammerater. Dette er et kneb, som Lenin og Majoren bruger for, at folket skal have tiltro til dem. Ved at kalde folket for kammerater illustreres det samfund, som de kæmper for, da en kammerat er en

23 marxists.org: ”meeting of the petrograd soviet of workers’ and soldiers’ deputies”

24 marxists.org: ”tale i petrograds sovjet”

Side 16

Kia Kammersgaard SRP

15 ven. Relationsforholdet mellem venner er det eneste, hvor man er helt ligeværdige med hinanden, da samfundet ellers er opbygget hierarkisk, da de andre relationsformer er

mellem forældre og børn, hustru og mand eller lignende^{25}. Begge opfordrer til revolution -

enten en fortsættelse eller en begyndelse. At tiltale folket som kammerater er en illustration for, hvordan livet efter revolutionen vil blive, da revolutionen skal sørge for det klasseløse samfund, hvor alle er lige. I gamle Majors tale bliver der i stigende grad gjort brug af

                                                             26
skræmmeargumentation; ”(..) no animal escapes the cruel knife in the end” .

Sammenlignet med Lenins tale gør majoren brug af appelformen etos, da han i sin argumentation for, at menneskene er fjenden, bruger fakta til at forringe synet på mennesket. Dette gør han ved at komme med eksempler på, hvor mange æg, mennesket tager fra hønsene i stedet for at lade dem blive til små kyllinger, og hvor meget mælk der fratages køerne selvom, det skulle være brugt til deres kalve. Dette, såvel som hans alder, giver Gamle Major etos. Han er den ældste på gården og med sin 12 år ved han, hvordan tingene foregår på en gård og er dermed blevet en ekspert. I begge taler er der blevet gjort brug af appelformen patos, da begge i høj grad appellerer til modtagerens følelser. Dette kommer til udtryk flere steder i de to taler. I Lenins tale kommer patos til udtryk flere

                                                         27
steder i teksten: ”Vi er den masseorganisation som har beseiret alt (..)” og ”Men for at

avslutte krigen, som er nøie knyttet til det nuværende kapitalistiske system, er der klart for

                                        28
enhver at først maa kapitalismen selv bli beseiret”

. Begge er eksempler på, at Lenin appellerer til følelserne hos den russiske befolkning. I det første citat snakker man om at have besejret, hvilket giver en nationalistisk følelse. Den nationalistiske følelse er med til at skabe en nation og dermed et fællesskab, som igen skal medvirke til skabe et ordentligt fundament for det kommunistiske samfund, som Lenin drømmer om. Derudover snakker han om, hvad der skal til for at afslutte krigen, hvilket er det den russiske befolkning ønskede, da de havde lidt mange tab, var underernærede og manglede næringsmidler.

Patos kommer til udtryk i talen fra Animal Farm flere gange; ”Our labour tills the soil, our

                                                                  29
dung fertilises it, and yet there is not one of us that owns more than his bare skin” . Her

appellerer Majoren til dyrene ved at påpege de kummerlige forhold, som dyrene lever under. Han forsøger at gøre dem vrede og oprørske.

25

Denstoredanske.dk: ”Zhong Yong”

26

Orwell, George: ”Animal Farm” (s. 5)

27 marxists.org: ”Vladimir Lenin – Tale i Petrograd Sovjet”

28 marxists.org: ”Vladimir Lenin – Tale i Petrograd Sovjet”

29

Orwell, George ”Animal Farm” (s.4)

Side 17

Kia Kammersgaard SRP

16

Gamle Major svarer til Vladimir Lenin i den allegoriske fabel, hvilket kommer til udtryk i de værdier, som Gamle Major udtrykker i sin tale. F.eks. mente Lenin, at kapitalisterne havde fejlet og i stedet for at støtte det internationale fællesskab, støttede de i stedet kun egne interesser, og denne overbevisning deler Majoren i den allegoriske fable: ”Man

                                        30
serves the interests of no creature except himself”

. Gennem Gamle Majors tale kommer der flere eksempler på, at de har samme værdisæt. De forsøger begge at opfordre til revolution, hvor bønder og arbejdere skal gøre oprør mod den provisoriske regering, og dyrene skal gøre oprør mod mennesket. Oprørene ville resultere i henholdsvis kommunisme og animalisme – disse ideologer bygger på de samme fundamentale holdninger, som bl.a. kommer til udtryk ved de syv bud, som gamle Major introducerer til dyrene.

Diskussion

Budskab i Animal Farm

I Animal Farm er der ikke kun ét bestemt budskab, og for kunne danne det bedste billede af, hvad Orwells motiv har været, er det nødvendigt først at læse hans essay Why I Write fra 1946. Heri kommer han med en detaljeret beskrivelse af, hvorfor han skriver, og hvad, der driver enhver forfatter. Han mener, at der er fire forskellige drivkræfter. Ifølge ham selv begyndte han i 1935 at skrive primært med et politisk motiv:

”Every line of serious work that I have written since 1936 has been written, directly or

                                                      31
indirectly, against totalitarianism and for democratic socialism, (..)

Han beskriver selv det politiske motiv, som værende:

”Desire to push the world in a certain direction, to alter other peoples’ idea of the kind of

                             32
society that they should strive after”

Hans motiver er med til at underbygge budskabet i Animal Farm. Dog vil jeg ikke mene, at der kun er ét budskab i Animal Farm: da romanen er udgivet efter 2. Verdenskrigs afslutning og efter, at de allierede har besejret de totalitære regimer i Tyskland og Italien, kan hans roman forstås som en advarsel mod det totalitære styre i Rusland samt en

30

Orwell, George: ”Animal Farm” (s. 5-6)

31

Orwell, George: ”Why I Whrite”

32

Orwell, George: ”Why I Whrite”

Side 18

Kia Kammersgaard SRP

17 opfordring til at vælge en anden og mere demokratisk opbygning af Europa. En mere demokratisk opbygning skulle gerne sørge for, at magten bliver fordelt over flere instanser, f.eks. som i Danmark, hvor magten er fordelt mellem den lovgivende, udøvende og dømmende instans for derved at undgå magtfuldkommende ledere. Vigtigheden af dette tydeliggøres i Animal Farm af skildringen af Stalin gennem karakteren Napoleon, der er en magtfuldkommen leder, som ikke har plads til at rumme andre holdninger end hans egne og dermed også ekskluderer Snowball, som ellers også besad en af de ledende roller.

Et andet budskab i Animal Farm er, at man skal forholde sig kritisk både til historien, men især også til nutiden formidlinger, da politikernes formidlinger ofte er farvet af egen politisk orientering. Orwell indrømmer selv indirekte, at romanen er en udlægning af hans subjektive opfattelse af revolutionen og årene efter, da han ikke deler kommunismens ideologisæt. I sin roman viser Orwell i høj grad, at politikere ofte udleverer propaganda med subjektive holdninger, som er svarer til deres ideologiske opfattelse. Dette var ikke kun tilfældet i Orwell tid, men forekommer også i dag, hvilket også er en af grundende til, at Orwells roman er tidløs.

Animal Farm – A Fairy Story

                                                                 33
George Orwell havde oprindeligt navngivet sin fabel Animal Farm: a fairy story . ’A

fairy story’ kan oversættes både til ’et eventyr’, eller til ’en røverhistorie’, hvilket er ret ironisk, da romanen absolut ikke blot er et eventyr på trods af, at den indeholder typiske karakteristika fra eventyr. Heriblandt er den konstante kamp mellem det gode og det onde, hvor man har ”helten” mod ”skurken”. I starten af romanen er det landmanden, der udstilles, som værende skurk, men når man bevæger sig længere ind i historien, så ender det med, at grisene bliver gjort til skurke, da de overtager menneskets roller og bliver dominerende på præcis samme negative måde. Helten i romanen, som utrætteligt trodser al modgang, er den store hest Boxer, der ender med at arbejde sig selv ihjel, fordi han konstant forsøger at være så langt foran med arbejdet som muligt, så fjenden ikke tilegner sig sejren. Han tager enhver kamp op mod menneskene og arbejder hårdere end alle de andre dyr. Derudover ligger bogen i starten meget op til en lykkelig slutning, hvor dyrene lever i idyl. Dog har flere forlag valgt at slette eller omskrive A Fairy Story til bl.a. A

                                                                  34
Satire. Ifølge Animal Farms forord er der flere grunde til dette. Nogle forlag mente , at

der ikke var et marked for Orwells roman på børnemarkedet, mens andre forlag nøjedes

33

Orwell, George: ”Animal Farm” (Note on the text)

34

Orwell, George: ”Anomal Farm” (Note on the text)

Side 19

Kia Kammersgaard SRP

18 med at ændre navnet. Romanens oprindelig titlen Animal Farm: A Fairy Story er en fin kontrast til det liv, der leves i bogen. Samtidig giver det os også et hint om, hvilket liv karakteren Gamle Major forsøger at love dem, da det i høj grad minder om et liv i en eventyr. Et samfund, hvor alle har lige rettigheder, hvor man ikke må se ned på hinanden osv. Det er i langt højere grad en fantasiverden end en realistisk verden. Dette må man erkende også selvom, at det er svært, for ærlig talt kender jeg ikke en eneste, som ikke på et eller andet tidspunkt har set eller ser ned på en gruppe mennesker.

Litteraturens virkemidler

”Der er ikke noget, der er for stort til, at en forfatter ikke kan udmale det i sin fantasi. Men der er heller ikke noget, der er for småt til, at han ikke kan fordybe sig i det. Enhver bog er ikke blot en invitation til at rejse, den er også en opfordring til indlevelse i andre

mennesker”^{35}

Litteraturen gør det muligt at lade fantasien få frit spil. Litteratur giver forfatteren mulighed for at skildre en begivenhed på et niveau, hvor alle kan være med. Litteratur er dog et meget bredt begreb, som både dækker over historiebøger, taler, romaner osv.

Animal Farm har som satirisk roman både fordele og ulemper i forhold til at formidle historiske problemstillinger og begivenheder. Orwell har ganske vist formået at skrive en roman, som er letlæselig, spændende og oplysende. Den giver læseren et indblik i både, hvad meningen med revolutionen var, altså skabelsen af et klasseløst samfund, men samtidig også et indblik i, hvad der i virkeligheden skete. Den kendte danske kritiker og litteraturforsker Georg Brandes mente, at litteraturen var til for i stigende grad at skabe

debat.^{36} Svagheden ved, at Orwell lavede en roman i stedet for en tale, skyldes i høj grad,

at han i dette tilfælde har latterliggjort forløbet under og efter revolutionen. Havde George Orwell i stedet skrevet en tale, så havde den med væsentlig sandsynlighed ikke været lige så succesfuld, da en tale ikke kan fyldes med lige så meget spænding, men i stedet skal fyldes med konkrete fakta. Talen kunne være havnet som en del af vores undervisning i historie, hvilket kan betyde, at talen ikke ville blive læst af et lige så bredt spektrum af mennesker. En roman som denne kan nemlig noget helt specielt. Den kan komme med en morale eller en lære, som læseren i nogen grad selv kan tolke videre på. Den kan give læseren mulighed for selv at fantasere videre, da slutningen ikke er fastlagt, som den

35

Kjærstad, Jan: ”Jeg har set romanens lys”

36 www.b.dk: “Hvad litteraturen skal og kan”

Side 20

Kia Kammersgaard SRP

19 tildeles er i en tale. En tale indbyder ikke i lige så høj grad modtageren til at fantasere videre. Orwell kan ved brug af metaforer og tilsvarende skabe et fiktivt univers på trods af, at handlingen egentlig har fundet sted. Tages der udgangspunkt i Animal Farm, så er den

                                                                     37
oprindeligt blevet skrevet med den hensigt, at børn også skal kunne læse og forstå den .

Muligvis ikke som en historisk begivenhed, men som en forfærdelig historie, hvor dyrene bliver undertrykt. Alt efter børnenes alder, vil de højst sandsynligt ikke fange satiren og alle metaforer, og de har muligvis heller ikke forståelsen for, at det er en allegorisk fabel, men romanen giver os mulighed for at lære uden, at det bliver kedeligt. Desuden giver en roman os en flugtmulighed, da vi ved at læse kan lukke omverdenen ude og kun koncentrere os om selve læsningen. Svagheden ved romanen er, at folk ikke nødvendigvis bliver opmærksomme på alvoren, da han i så voldsom grad har latterliggjort hele forløbet efter den russiske revolution. Han har latterliggjort det totalitære så voldsomt, at det fremstår som umuligt, at det nogensinde kan have fungeret.

Konklusion

Essensen af de politiske forhold fra den russiske revolution frem til 1945, hvor Animal Farm blev udgivet, var, at monarkiet med zaren, som monark, blev afskaffet og erstattet med en vision om et demokratiseret og klasseløst samfund, som er inspireret af Lenins ideologier. Dog mundende det efter Lenins død ud i et kommunistisk styre med Stalin som magtfuldkommen leder, der undertrykte befolkningens behov og ønsker. Derudover har læseren af opgaven fået en forståelse for, at februarrevolutionen blev opgøret med zardømmet, hvor oktoberrevolutionen resulterede i skabelsen af det sovjetiske styre og afskaffelsen af den provisoriske regering, som var blevet oprettet efter februarrevolutionen.

Animal Farm er en allegorisk fabel, som foregår på et billedplan, der i stigende grad gør brug af satire, som litterært virkemiddel i form af latterliggørelse af, hvor naive den sovjetiske befolkning fremstår i Orwells øjne, og derudover er det samtidig også en latterliggørelse af korruptionen blandt magthaverne. I analysen fremgår vigtigheden af forståelse for historiebevidsthed og dens indflydelse på, hvordan man kan gå ind og påvirke fortolkningen af fortiden, så den stemmer overens med den ønskede forståelse af nutiden. Samtidig er det nødvendigt, at historien skaber de korrekte forventninger for fremtiden. Det illustreres, hvordan historieforfalskning kan hjælpe f.eks. et billede ind i forståelsen af nutiden samt, hvorfor en mand som Stalin kunne finde på at ty til metoder

37

Orwell, George ”Animal Farm” (forord)

Side 21

Kia Kammersgaard SRP

20 som historieforfalskning. Jeg har i min analyse sammenlignet Gamle Majors tale med en tale afhold af Vladimir Lenin for at gøre det klart for læseren, at Lenin og Gamle Major er fælles om deres ideologier og opfordrer til den samme revolution. Her vil det fremgå både, hvad Lenin og Gamle Major stod for samt hvem, de anså som værende fjenden af deres ligemænd. Til slut har jeg diskuteret budskabet i Animal Farm med inddragelser fra Why I Write for at vise over for læseren, at Orwells meninger ikke er subjektive, men er dannet ud fra egne ideologier. Yderligeres diskuteres meningen med Orwells oprindelige titel til Animal Farm og, hvordan litteraturens styrker og svagheder kan påvirke romanens illustration af historiske begivenheder og problemstillinger.

Side 22

Kia Kammersgaard SRP

21

Litteraturliste

Bøger

• Bryld, Carl-Johan: ”Den russiske revolution og Sovjetunionen – kommunismens sejr og sammenbrud” 1. udgave 1. Opslag (systime)

• Hassing, Anders, og Christian Vollmond: ” Fra fortid til historie – historiefagets identitet og metoder” 1. udgave 2 oplæg (Columbus, 2013) s. 10-22

• Høpfner Clausen, Bo, og Jesper Kaalund: ”Serious bussiness- satire, wit and humour” 1. udgave 1. oplæg (Gyldendal, 2011) s. 24-25

• Orwell, George: ”Animal farm” 1945 (Pinguin, 1989)

Artikler

• ”George Orwell Biography” (Biography, August 11, 2016)

http://www.biography.com/people/george-orwell-9429833#personal-life - besøgt d.
13/12 2016

• ”Hvad litteraturen skal og kan” (Berlingske, fredag d. 19 marts 2004)

http://www.b.dk/kultur/hvad-litteraturen-skal-og-kan - besøgt d. 13/12 2016

• Kjærstad, Jan: ”Jeg har set romanens lys” (Information, 9 februar 2001)

https://www.information.dk/2001/02/set-romanens-lys - besøgt d. 13/12 2016

Hjemmesider

• Denstoredanske.dk: ”Den Provosoriske Regering”

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Ruslands
_historie/Sovjetunionen_/Den_Provisoriske_Regering - besøgt d. 13/12

2016

• Denstoredanske.dk: ”Duma”

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Ruslands
_historie/Rusland_/Duma - besøgt d. 13/12 2016

• Denstoredanske.dk: ”Folkefront”

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Frankrig/Frankrig_1919-
39/folkefront - besøgt d. 13/12 2016

• Denstoredanske.dk: ”Zhong Yong”

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Kinesisk
_religion_og_filosofi/Zhong_Yong - besøgt d. 13/12 2016
• Folkedrab.dk: ”Den Russiske Revolution 1917” http://folkedrab.dk/artikler/den-
russiske-revolution-1917 - besøgt d. 13/12 2016
• Folkedrab.dk: ”Ideologi” http://folkedrab.dk/artikler/ideologien - besøgt 15/12

2016

• Folkedrab.dk: ”Propaganda under Stalin”

http://www.folkedrab.dk/artikler/propaganda-under-stalin - besøgt d. 12/13 2016

Side 23

Kia Kammersgaard SRP

22

• Gymdansk.weebly.com: ”Denotation og konnotation”

http://gymdansk.weebly.com/stilistik---denotation-og-konnotation.html - besøgt
13/12 2016

• Marxists.org: ”Vladimir Lenin – tale i petrograd sovjet”

https://www.marxists.org/norsk/lenin/1917/10/Oktobertale.html - besøgt d. 15/12

2016

• Marxists.org: ”Meeting Of The Petrograd Soviet Of Workers’ And Soldiers’

Deputies” https://www.marxists.org/archive/lenin/works/1917/oct/25a.htm#1n -
besøgt d. 15/12 2016

• Opslagsvaerker.gyldendal.dk: ”Allegori”

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/genre/allego
ri.aspx - besøgt d. 15/12 2016

• Opslagsvaerker.gyldendal.dk: ”fabel”

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/genre/fab
el.aspx - besøgt d. 15/12 2016
• Ordnet.dk ”eufemisme”: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=eufemisme besøgt d.
13/12 2016
• Ordnet.dk: ”Provisorisk” http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=provisorisk - besøgt
d. 13/12 2016
• Orwell, George: ”1984” http://www.goodreads.com/quotes/6145-he-who-controls-
the-past-controls-the-future-he-who - besøgt d. 15/12 2916

• Orwell.ru: “George Orwell – Why I Whrite”

http://orwell.ru/library/essays/wiw/english/e_wiw - besøgt d. 15/12 2016