SRP om nyateisme i USA i Religion B og Engelsk A

Side 1

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 1 af 29

Studieretningsprojekt i 3.g 2015/2016

STX 3.g

Klasse: | 3e 14
Fag: | Engelsk A
Lærer: | STX 3.g
Fag: | Religion B
Lærer: | STX 3.g
Område: | Nyateisme

Opgaveformulering: Der ønskes en redegørelse for bevægelsen nyateisme i

Evt. bilag

USA. Endvidere ønskes en redegørelse for intelligent design teorien. Endelig ønskes en redegørelse for konflikt-uafhængigheds- og dialogtesen.

I forlængelse heraf ønskes en analyse og fortolkning af

Richard Dawkins’ bog The God Delusion med inddragelse af selvvalgt materiale af Joel Osteen. Analysen skal have særligt fokus på de to forfatteres syn på forholdet mellem tro og videnskab.

Sluttelig ønskes en diskussion af nyateismens rolle, muligheder og begrænsninger. Inddrag bilag 1 i din diskussion.

Bilag 1:

”Den nye ateisme er en gave til kristendommen” artikel af

Bjarne Nørum, kristeligt dagblad d. 7/3-2011:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/den-nye-ateisme-er-

en-gave-til-kristendommen

Opgavens omfang: | 15-20 sider

Side 2

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 2 af 29

Abstract

This paper explores the movement called ’new atheism’. In a time of increasing num-bers of religious people in Western societies, atheist societies are becoming more of-fensive in their tone and argue against religion and religious people. This paper is sepa-rated into three parts containing one taxonomic level each. The first section has made account for the new atheism, the theory of intelligent design and a scholarly theory about the different perspectives on the conflict between science and religion. The sec-ond section is analysing a book of Richard Dawkins called The God Delusion. It turns out, that the way Dawkins argue can be seen as partly contradictory and illogical. He is trying to argue against arguments of god by using empirical methods - methods which are used in science. The third part will discuss the role of new atheism today. New atheism has updated the debate of religion by denouncing it. Though this is good, the new atheism is very criticized for their ignorance and their aggressive way of arguing against religious people.

Side 3

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 3 af 29

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT ...........................................................................................................................2 INDLEDNING ........................................................................................................................4 REDEGØRELSE FOR BEVÆGELSEN NYATEISME I USA, INTELLIGENT DESIGN TEORIEN OG

KONFLIKT- UAFHÆNGIGHEDS- OG DIALOGTESEN ..................................................................5 DEN NYE ATEISME .......................................................................................................................... 5 INTELLIGENT DESIGN ...................................................................................................................... 8 KONFLIKT-, UAFHÆNGIGHEDS- OG DIALOGTESEN ................................................................................ 9 Konflikttesen ......................................................................................................................... 9 Uafhængighedstesen ............................................................................................................ 9 Dialogtesen ......................................................................................................................... 10 OPSUMMERING........................................................................................................................... 10 ANALYSE OG FORTOLKNING AF THE GOD DELUSION ........................................................... 11 FORFATTER ................................................................................................................................. 11 EMNEFELT .................................................................................................................................. 11 DAWKINS ARGUMENT FOR ILLUSIONEN OM GUD .............................................................................. 12 DAWKINS SYN PÅ TRO OG RELIGION ................................................................................................ 14 FORHOLDET MELLEM RELIGION OG VIDENSKAB ................................................................................. 15 JOEL OSTEEN OG DIALOGTESEN ...................................................................................................... 16 KONKRET SAMMENSTØD MELLEM RELIGION OG VIDENSKAB: INTELLIGENT DESIGN .................................. 18 OPSUMMERING........................................................................................................................... 18 NYATEISMENS ROLLE, MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER ................................................. 19 NYATEISMENS ROLLE FOR DEN ENKELTE TILHÆNGER .......................................................................... 19 NYATEISMENS ROLLE I DEN OFFENTLIGE DEBAT ................................................................................. 22 TIL GAVN ELLER SKADE FOR ATEISMEN? ........................................................................................... 23 NYATEISMENS MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER............................................................................. 24 OPSUMMERING DET HAR DU SKREVET FØR SOM OVERSKRIFT ............................................................... 25 KONKLUSION ..................................................................................................................... 26 LITTERATURLISTE ............................................................................................................... 28 BØGER ....................................................................................................................................... 28 INTERNETKILDER .......................................................................................................................... 28 VIDEOER .................................................................................................................................... 29 BILAG ................................................................................................................................ 29

Side 4

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 4 af 29

Indledning

”Genfortryllelse i vesten!” Denne sætning ses oftere og oftere i dagens Danmark. Spiri-tualisme, new-age bevægelse og et forøget fokus på eksistentielle spørgsmål vinder indpas i en verden, hvis Gud ellers blev erklæret Død af Nietche for over 120 år siden.

Vesten befinder sig i en turbulent tid. Undersøgelser viser, at et stigende antal menne-sker bekender sig som religiøse, og det er den første stigning i lange tider. Sideløbende med denne nye samfundstendens høres også røster fra den ateistiske side. De er i of-fensiven for at dæmme op for dette irrationelle vanvid. Imidlertid er spørgsmålet: Er det muligt at dæmme op for religiøsitet med videnskabelige argumenter? Og hvordan føres debatten mellem religiøse og ateister?

Denne opgave er opdelt efter de tre taksonomiske niveauer. Det første redegørende niveau bestå af tre dele. Først vil der redegøres for bevægelsen ’nyateisme’ i USA, dens opståen, udbredelse og definition. Herefter vil der gøres rede for teorien om intelligent design, med henblik på at anvende den som en del af analysen. Sidst vil der blive rede-gjort for konflikt- uafhængigheds og dialogtesen, som er en religionsfaglig teori, der beskriver forholdet mellem religion og videnskab.

Derefter følger en analyse og fortolkning af Richard Dawkins bog The God Delusion med specielt fokus på argumentationen, synet på det religiøse, og synet på det religiø-se i samspil med det videnskabelige. Den amerikanske teleevangelist Joel Osteen vil også inddrages med henblik på, at nuancere synet på religion kontra videnskab.

Sluttelig vil der følge en diskussion af nyateismens rolle for tilhængeren og for den of-fentlige debat samt nyateismens muligheder og begrænsninger, hvor relevant materia-le, vedhæftet i bilag 1, vil blive inddraget.

Side 5

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 5 af 29

Redegørelse for bevægelsen nyateisme i USA, intelligent design teorien og konflikt- uafhængigheds- og dialogtesen

Den nye ateisme

Nyateismen som term og bevægelse opstod i starten af det 21. århundrede og har sit udgangspunkt i ateismen. Derfor er det nødvendigt at få afklaret ateismen for at få en fyldestgørende forståelse af nyateismen.

Ordet ’ateisme’ er i sig selv meget sigende, hvis man ser på ordets oprindelse. Ate-isme stammer fra det græske ’átheos’. Theos betyder gud på græsk og ’á’ betyder ’in-

             1
gen’ eller ’uden’ . Ifølge Dansk Ateistisk Selskab, og de danske ordbøger, kan ateismen

grundlæggende defineres således: ”Fraværet af en tro på nogen guddom(me). [2] ” Når disse grundlæggende definitioner er slået fast, deler vandene sig også. Grundlaget for fraværet af tro kan bero på den marxistiske filosofi såvel som de naturvidenskabelige teorier [3] samt et konsekvent humanistisk verdensbillede [4]. Årsagen til disse forskellige grundlag for ateisme er, at ateismen – modsat de fleste religioner – ikke er institutio-nelt anlagt, men blot er et udtryk for en bestemt holdning til udgangspunktet for tilvæ-relsen.

På verdensplan er der ca. 1,1 milliarder ikke-troende, herunder ateister [5].

Som sagt er begrebet ’nyateisme’ relativt nyt. Ordet blev første gang taget i brug i

2006 af journalisten Gary Wolf ”til at betegne den voldsomme kritik af både religiøs tro

                                   6
og det kulturelle aspekt ved religiøs tro […]

”. Denne stærke religiøse kritik blev første gang i nyere tid set i 2004, da den amerikanske forfatter og professor i neuroviden-skab, Sam Harris, udgav bestselleren ”The End of Faith: Religion, Terror and the Future

of Reason”^{7}. I denne bog argumenterer han for, at religion er "ét af de mest perverse

1

Drachmann, A. B., Atheism in Pagan Antiquity, side 6 - http://goo.gl/or0qrf

2

http://goo.gl/mJ02IT

3

http://goo.gl/wn4sQ8

4

http://goo.gl/mnTILd

5

http://goo.gl/GJiRmo

6

http://goo.gl/4ifyR9

7

http://goo.gl/WmBZ8k

Side 6

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 6 af 29 misbrug af menneskelig intelligens nogensinde [8]

". Terrorangrebet den 9. september

2001 har utvivlsomt været en primær drivkraft for denne nye interesse for religionskri-tik, hvilket et citat fra Richard Dawkins også bevidner: “Many of us saw religion as harmless nonsense. Beliefs might lack all supporting evidence but, we thought, if peo-ple needed a crutch for consolation, where's the harm? September 11th changed all that.” [9] Den stigende polaritet, der ses i samfundet, kobles ligeledes ofte sammen med Vestens krig mod terror.

Andre forfattere fulgte i kølvandet på Harris med bøger af samme stærke religions-kritiske indhold. Nogle af de centrale bøger i denne sammenhæng er ”The God Delusi-on” (2006), skrevet af zoolog og professor Richard Dawkins, ”Breaking the Spell: Religi-on as a Natural Phenomenon” (2006), skrevet af filosof og kognitiv videnskabsforsker Daniel Dennets samt "God is not Great: How Religion Poisons Everything” (2007), skre-vet af journalist, forfatter og samfundsdebattør Christopher Hitchens. Disse fire forfat-tere fra henholdsvis Storbritannien og USA er senere blevet kaldt ’ateismens fire rytte-re’ (The Four Horsemen) med henvisning til Johannes’ Åbenbaring kapitel 6 i Bibelen og de er ligeledes kendt som nyateismens bannerførere [10]. Deres offentlige udtalelser og litterære værker danner det primære grundlag for nyateismen.

Forholdet til religion er et centralt tema i nyateismen. Ateisten Christopher Hit-chens har udtrykt sig således om dette forhold: “I think religion should be treated with

                                            11
ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. ” Nobelprismodtageren Steven

Weinberg, som også er erklæret nyateist, [12] har sagt det således:

”The world needs to wake up from the long nightmare of religion. Anything we scientists can do to weaken the hold of religions should be done, and may in fact be our greatest contribution to

         13
civilization. ”

8

Citat fra artikel i Washington Post den 28. september 2007: The Problem with Atheism

9

http://www.brainyquote.com/quotes/quotes/r/richarddaw363335.html

10

http://goo.gl/WmBZ8k

11

https://goo.gl/mllMFB, 4.07-4.20

12

http://goo.gl/d52Zkj

13

https://goo.gl/fFVRdv - afsluttende citat fra Weinbergs præsentation på ”Beyond Belief : Science,

Religion, Reason and Survival (5 November 2006)”

Side 7

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 7 af 29

Dette citat er meget tydelig i sit sprog omkring det nyateistiskes forhold til religion, og dets tendens til aggressivitet går under betegnelsen anti-teisme eller militant ateis-

me^{14}.

Nyateismen er funderet i et rationalistisk og naturvidenskabeligt verdensbillede, der har sine rødder tilbage i oplysningstiden. [15]

Med en rationalistisk tilgang til livet kan vi – ifølge nyateistiske tænkere – bortforklare al metafysik og i stedet fokusere på det, vi kan måle og veje, hvilket er lig med sandheden. Det er blevet formuleret således af

        16
en kritiker : ”Naturvidenskaben er [blevet gjort til] fjende og kritiker af religion, fordi

den samtidigt, ud fra nyateismens synspunkt, er garanten for rationalitet og objektivi-tet.”

Nyateismen er slået mest igennem i USA og England. Det kommer som naturlig føl-ge af, at religion, især i USA, spiller en markant større rolle i den offentlige debat, og at den amerikanske folkementalitet i starten af det 21. århundrede stadig var påvirket af

9/11-terrorangrebet.

Dette kan også ses på salgstallene af eksempelvis ’The God Delusion’, som i 2014 havde solgt 3 millioner engelsksprogede kopier [17] sammenlignet med 200.000 tyske

kopier^{18}.

I forbindelse med bogudgivelserne er der også set en opblomstring af nyateistiske bevægelser primært i USA. Den største af disse kaldes ’The Bright Movement’ og byg-ger hovedsagligt på de nyateistiske idéer [19]. Bevægelsen har dog ikke haft den store indflydelse på den offentlige debat.

Ifølge teologiprofessor og kritiker af nyateismen, Allister McGrath fra Oxford Universi-tet, adskiller den nye ateisme sig fra den gamle ved sin ”overdrevne retorik”, sin ”ag-

14

Et udtryk der bruges over for holdninger der udtrykker modstand mod teisme og religion.

15

http://goo.gl/AeOf39

16

Allister McGrath, britisk teologiprofessor

17

https://goo.gl/VdKtYg

18

http://goo.gl/Z7sM97

19

http://goo.gl/D8V3Hf

Side 8

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 8 af 29

                                                             20
gressive måde at tale på” og sin anti-religiøsitet i stedet for pro-ateisme. Dette syn

deler han med flere ateistiske kollegaer. McGrath har udtalt til Kristeligt Dagblad: "De

[almindelige ateister] skriver til mig og fortæller, at de skammer sig over at være atei-

                                            21
ster, hvis det, Christopher Hitchens siger, er korrekt.” Mange ateister mener fortsat,

at gensidig tolerance er vejen frem.

Intelligent design

Intelligent design er kort fortalt teorien om, at naturen er så komplekst skruet sammen, at den umuligt kan være udviklet ved naturlig selektion og mutationer inden for den tidsramme, som kulstof-14 metoden [22] giver. Af dette matematiske misforhold udledes det, at der må være en intelligent designer bag det hele, som har sat universet

                              23
i gang. Til forskel fra kreationismen

, som forsøger at forene kristendommen og vi-denskab, giver denne teori ikke noget bud på, hvem den intelligente designer er, men lader dette være op til den enkelte at vurdere [24]. Derfor finder man tilhængere i mange forskellige religiøse og ikke-religiøse kredse.

Teorien om intelligent design profilerer sig på at bero på videnskabelighed og byg-ger også langt hen ad vejen på Darwins udviklingslære [25]. Forskellen viser sig dog især ved spørgsmålet om jordens tilblivelse. Her ser tilhængere af intelligent design som sagt en designer som det eneste plausible svar på jordens komplekse livsformer og planetens tilblivelse [26]. Den anerkendte amerikanske forsker William Dembski, har sagt det således:

”Jeg forlanger ikke, at Darwins evolutionsteori skal tages af bordet, jeg mener bare, at man sideløbende i forskning og undervisning må være åben for, at der kan ligge faktorer bag

skabelsen, som vi ikke kender i dag.^{27} ”

20

http://goo.gl/nsaJ6L

21

http://goo.gl/nsVtiI

22

Den videnskabelige metode til, at aldersbestemme objekter

23

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Angloamerikanske_kirkeforh

old/kreationisme
24

http://goo.gl/q3D81u

25

http://goo.gl/sjaxJ1

26

http://goo.gl/Gy8Oip

27

http://goo.gl/mTHOKP

Side 9

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 9 af 29

Netop det, at man profilerer sig på videnskaben, har skabt, og skaber stadig, meget debat. Mange videnskabsfolk godtager ikke teorien som reel videnskab, fordi de ikke

                                           28
mener, at den lever op til ’kravene’ om falsificering.

Teorien er også blevet beskyldt for at være kreationisme i forklædning.

Konflikt-, uafhængigheds- og dialogtesen

Som foregående afsnit tydeligt viser, har religion og videnskab et betydeligt kon-fliktpotentiale, og man kan nemt få opfattelsen af, at religion og videnskab er mod-sætninger. Forholdet mellem religion og videnskab kan forstås ud fra tre teser kaldet konflikt, uafhængighed og dialog.

Konflikttesen

Forholdet mellem religion og videnskab bliver i konflikttesen beskrevet som to di-ametrale modsætninger. Konfliktesen tager udgangspunkt i tidspunkter i historien, hvor konflikten mellem religion og videnskab har været særligt tydelig. Disse situatio-ner bliver herefter brugt i formidlingen af tilhængernes opfattelse, hvilket naturligt medfører et modsætningsforhold. [29] Disse tilhængere findes både religiøse og viden-skabelige kredse. Karakteristisk for disse tilhængere er, at der er tale om fundamenta-lisme fra begge sider, hvilket betyder, at begge sider tager monopol på sandheden, hvilket naturligt forårsager konflikter.

Uafhængighedstesen

Denne tese skiller vandene mellem religion og videnskab ved at sige, at de i virke-ligheden beskæftiger sig med hver sit aspekt af virkeligheden. Naturvidenskaben be-skæftiger sig med den fysiske side, mens religionen tager sig af den åndelige. [30] Forta-lerne for denne tese vil bløde op for konflikten mellem religion og videnskab ved at understrege denne forskel.

28

http://goo.gl/ndhmHY

29

Andersen, Carsten og Jensen, Anders Munk: "Videnskab og Religion i Historisk Perspektiv". Systime

2006-10
30

Andersen, Carsten og Jensen, Anders Munk: "Videnskab og Religion i Historisk Perspektiv". Systime

2006-10 – side 3 linje 17

Side 10

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 10 af 29

Dialogtesen

Fælles for de to forrige teser har været ”mangel på dialog” [31]. Dette gør dialogtesen op med. Fortalerne for dialogtesen anser ”videnskab og religion for at være to måder at udtale sig om det samme på”. De medgiver, at der er én sandhed, men for at opnå sandheden skal både religion og videnskab i spil. [32] Ifølge dialogtesen kan videnskaben besvare spørgsmål, som religion ikke kan og omvendt, men sammen kan de se det større hele. ”Dialogtesen bruges til at demontere forestillingen om konflikten mellem videnskab og religion ved at insistere på, at de dybest set er identiske, men tager sig forskelligt ud". Ud over dette skal begge fronter lægge henholdsvis scientisme og fun-damentalisme på hylden og give hinanden råderum, hvilket i virkelighedens verden ikke er et enkelt forehavende.

Opsummering

Den nyopståede, nyateistiske bevægelse har skabt meget røre i den religiøse og videnskabelige verden. Tidligere har ateismen været tolerant over for religiøsitet, men nyateismen ser det som en af sine mærkesager at få troen på noget guddommeligt ryddet ud af verden, da det strider imod deres rationalistiske og videnskabelige ver-denssyn.

Intelligent design-teorien er netop en af de teorier, der bygger på opfattelsen af, at uforklarligheder godt kan blandes med videnskab, da det er det mest plausible svar på mange spørgsmål. Dette står nyateismen naturligvis i stærk opposition til, hvilket giver anledning til mange konflikter.

Konflikt- uafhængigheds- og dialogtesen sætter ord på dette forhold mellem viden-skab og religion ved at opstille tre forskellige teser, som hver især repræsenterer for-skellige holdninger og løsninger som svar på konflikten.

31

Andersen, Carsten og Jensen, Anders Munk: "Videnskab og Religion i Historisk Perspektiv". Systime

2006-10
32

Eksempel med en mønt: Videnskab beskriver den ene side, mens religion beskriver den anden. Man kan ikke se den anden side, så derfor skal man samarbejde for, at forstå hele mønten.

Side 11

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 11 af 29

Analyse og fortolkning af The God Delusion

Forfatter

Richard Dawkins (f. 1941) er en anerkendt britisk zoolog [33], evolutionsteoretiker [34] og forfatter til en række videnskabelige bøger. Han var indtil 2008 professor på Oxford Universitet i faget populærvidenskab. Dawkins slog igennem med bogen ”The Selfish Gene” i 1976. I dag er han mest kendt som forfatter og prominent religionskritiker og ateist gennem sine bøger og diverse TV-udsendelser.

Som det fremgår af redegørelsen er han en af de helt store profiler inden for nyate-ismen og en del af ’de fire ryttere’, som er kendt som grundlæggerne af nyateismen.

Mellem disse fire er Dawkins også anset som ’ypperstepræsten’ på grund af hans store faglige viden inden for feltet.

Emnefelt

Richard Dawkins udgav i 2006 bestselleren The God Delusion. Bogen forblev på New York Times bestsellerliste i ni uger, og i 2014 havde bogen solgt over 3 millioner ek-semplarer. The God Delusion er på 375 sider, og en stor del af bogen består af histori-ske observationer og diskussioner af oplysninger, der er fundet på internettet.

Bogen er skrevet til minde om Dawkins gode ven, Douglas Adams, og indledes med et citat af Adams: ”'Isn't it enough to see that a garden is beautiful without having to believe that there are fairies at the bottom of it too?'” [35]

Allerede fra før første side er tonen for bogen dermed lagt: Hvorfor skal vi absolut skabe en illusion over for os selv, når vi står uden ord? Tager man et kig på indholdsfortegnelsen, fremgår det meget tydeligt, hvad man går ind til med kapitler som ”Why there almost certainly is no God” og ”What’s wrong with religion?” Bogen består grundlæggende af 375 siders argumen-tation for hvorfor religion er noget nonsens, og hvorfor Gud ikke er til.

På trods af Dawkins avancerede naturvidenskabelige profession, bærer bogen ikke præg af en kompliceret naturfaglig terminologi og fagsprog. Bogen behandler da også

33

En biologisk retning der studerer dyrs adfærd ift. omgivende miljø

34

https://books.google.dk/books?id=lH4sh2436rEC&q=%22evolutionary+biologist%22&redir_esc=y#v=s

nippet&q=%22evolutionary%20biologist%22&f=false
35

Richard Dawkins: The God Delusion, citat er fra før indholdsfortegnelsen, derfor intet sidetal

Side 12

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 12 af 29 emnet i en bred faglig vifte med fagområder som psykologi [36], filosofi [37], historie [38] og naturligvis videnskab [39]. Dette valg er højst sandsynligt taget med henblik på intentio-nen bag bogen, som Dawkins selv udtrykker således: "If this book works as I intend, religious readers who open it will be atheists when they put it down." [40] Ved at skrive i et så bredt fagligt spektrum sikrer han sig en bred læserskare, fremfor blot den lille skare af interesserede videnskabsfolk. Hermed forstærkes hans intention med bogen og salgstal viser, at det lykkedes ham at nå et meget stort publikum.

I følgende analyse af bogen, vil fokus være på bogens argumentation, retorik, synet på religion kontra videnskab samt bogens agenda. Disse fokuspunkter er valgt, da de udgør en central del af bogen. Ligeledes vil den amerikanske teleevangelist Joel Osteen inddrages med henblik på at nuancere det syn, som Dawkins giver af religion og viden-skab.

Dawkins argument for illusionen om Gud

Som tidligere nævnt er Dawkins agenda i The God Delusion at overbevise læseren om, at Gud ikke er til, samt at religion er dårligt for menneskeheden. Dawkins hoved-argument [41] imod Guds eksistens tager udgangspunkt i det såkaldte ’Boeing 747 argu-

                         42
ment’ fremstillet af Fred Hoyle

. Et argument, der med Dawkins egne ord "is indeed a

very strong […] argument”^{43}, og som af mange bliver betragtet som et uigendriveligt

argument for en designer. Boeing 747-argumentet er kort sagt en metafor for usand-synligheden af, at livet skulle være opstået af sig selv. Metaforen lyder: “the probabil-ity of life originating on Earth is no greater than the chance that a hurricane, sweeping

through a scrapyard, would have the luck to assemble a Boeing 747.”^{44} Med afsæt i

36

Richard Dawkins: The God Delusion, kapitel 9

37

Richard Dawkins: The God Delusion, kapitel 6

38

Richard Dawkins: The God Delusion, kapitel 5

39

Dette på trods af, at Dawkins hverken er filosof, sociolog eller historiker.

40

Richard Dawkins: The God Delusion, s. 5 l. 32

41

Richard Dawkins: The God Delusion, s. 157, l. 26

42

Engelsk astronom, forfatter og modstander af Big-Bang teorien

43

Richard Dawkins: The God Delusion, s. 113 l. 5-6

44

Richard Dawkins: The God Delusion, s. 113 l. 14-17

Side 13

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 13 af 29

denne metafor opstiller Dawkins en dialektisk argumentationskæde^{45}, med teser og

antiteser, for til sidst at nå til følgende syntese: ”God almost certainly does not exist.

This is the main conclusion of the book so far.”^{46} Kæden lyder i forenklet udgave såle-

des:

”1. One of the greatest challenges to the human intellect has been to explain how the complex, improba-ble appearance of design in the universe arises.

2. The natural temptation is to attribute the appearance of design to actual design itself.

3. The temptation is a false one because the designer hypothesis immediately raises the larger problem of who designed the designer.

4. The most ingenious and powerful explanation is Darwinism evolution by natural selection and we don’t have an equivalent explanation for physics.

5. We should not give up the hope of a better explanation arising in physics, something as powerful as

                     47 48
Darwinism is for biology.”

Logikken og sammenhængen virker skudsikker, og Dawkins talent inden for retorik skinner tydeligt igennem i den systematik, som Dawkins besidder i argumentet. Dog kan dette argument kritiseres, for eksempel i forbindelse med argument nr. 3. Her kan årsagen til universets begyndelse, ifølge Dawkins, ikke være en designer, fordi eksi-stensen af en designer først indebærer et behov for årsagen til designeren. Hvis dette er tilfældet i generel forstand, så har videnskab svært ved at eksistere under dens nu-værende præmisser. Dette kan eksemplificeres i et videnskabeligt eksempel:

1. Påstand: En mønt falder til jorden pga. tyngdekraften.

2. Argumentation: Påstanden er falsk, fordi eksistensen af tyngdekraften som en årsag indebærer et behov for at besvare årsagen til tyngdekraften først, hvilket

vi ikke kan^{49}.

Ingen videnskabsmand vil godtage denne form for argumentation. Derfor er det problematisk, at Dawkins baserer sine resultater på denne argumentationsform, og det kan betegnes som en uformel fejlslutning.

Foruden en kritik af Dawkins argumentation, kan der ligeledes stilles spørgsmåls-tegn ved hans konklusion på hele argumentations-kæden. Ud fra sin argumentation

45

Richard Dawkins: The God Delusion, s. 157-158

46

Richard Dawkins: The God Delusion, s. 158 l. 32-33

47

http://goo.gl/1A4dcj

48

Oprindelig kilde: Richard Dawkins: The God Delusion, s. 157-158

49

https://goo.gl/ZpRG6n

Side 14

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 14 af 29 forsøger Dawkins at bevise, at Gud ikke er designeren af universet, men sammenkæd-ningen mellem den påstand og det faktum, at Gud ikke eksisterer, kan syntes usam-menhængende og med mange huller. For Gud som skaber er ikke, og har aldrig været, det endegyldige argument for Guds eksistens. Det er blot ét ud af mange [50]. Endelig kan det virke som om, at Dawkins forsøger at modbevise Gud med empiriske argumenter.

Størstedelen af religioner definerer Gud som værende en eksistens hævet over det fysiske; en eksistens af metafysisk størrelse. Dermed er spørgsmålet, om Dawkins gør ret i at bruge empiriske videnskabelige argumenter til at bortforklare Gud som væren-de en metafysisk eksistens.

Dawkins syn på tro og religion

Når nu Gud er ryddet af vejen, går Dawkins videre til at redegøre for troens og reli-gionens åbenlyse skadevirkninger. Dawkins skriver i The God Delusion, at tro er farligst,

                                                         51
fordi den ikke behøver at blive begrundet med evidens eller rationale , men blot kan

være ’tro’. I 1996 holdt han en tale for ’The American Humanist Association’^{52}, hvor
han sammenlignede religiøs tro med den meget farlige infektionssygdom kopper^{53}, der

i årtusinder regnedes for en af de mest alvorlige infektionssygdomme i verden, indtil

den i 1980 blev erklæret udryddet^{54}. Sammenligningen er umisforståelig: religiøs tro er

mindst ligeså farlig som sygdommen kopper. Hans belæg for den religiøse tros farlig-hed finder han bl.a. i samtidens voldepisoder med baggrund – og begrundelse - i religi-øse overbevisninger som f.eks. terrorangrebet 11. september 2001, bombeattentatet i

Londons undergrundbane i 2005^{55} og angreb på abortklinikker i USA - episoder som

med rette kan og skal kritiseres. Dawkins belæg bygger på en voldsom generalisering, og kan mødes med megen kritik, men denne kritik forsøger Dawkins at gendrive ved at sige, at den moderate religions lære er en rød løber for ekstremismen, skønt den ikke i

50

http://goo.gl/IjqOUZ

51

Richard Dawkins: The God Delusion, s. 308, l. 1-2

52

http://www.forbes.com/sites/alexberezow/2013/09/30/richard-dawkins-is-wrong-about-religion/

53

http://www.forbes.com/sites/alexberezow/2013/09/30/richard-dawkins-is-wrong-about-religion/

54

http://goo.gl/Y79Y9O (ADVARSEL: kvalmefremkaldende billeder af kopper…)

55

Richard Dawkins: The God Delusion, s. 332-336

Side 15

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 15 af 29 sig selv er ekstremistisk. [56] Denne gendrivelse er også kritisabel, da den logik, der finder sted, kunne bruges i en hvilken som helst sammenhæng. For at tage et meget banalt eksempel: Al sliksalg bør forbydes, da det er en rød løber for huller i tænderne. Det er dermed relevant at forholde sig kritisk til hans generalisering og forenklede måde at anskue tingene på. På verdensplan er der ca. 5,9 milliarder religiøse mennesker [57], og en forsvindende lille procentdel af disse kan karakteriseres som ’ekstremister’. At ge-neralisere hele skaren af religiøse mennesker ud fra dette klare mindretal af ekstremi-ster virker uholdbart. Desværre er det ofte dem, der markerer sig tydeligst og mest ekstremt, der kommer til at fremstå som repræsentanter for de respektive religioner, hvilket også har givet sig udslag hos Dawkins.

Forholdet mellem religion og videnskab

En ting er at postulere, at tro og religion i sig selv er skadeligt. En anden ting er, når de blander sig i videnskaben. En central del af bogen, The God Delusion (2004), be-skæftiger sig netop med forholdet mellem religion og videnskab. Et forhold der, ifølge Dawkins, er fyldt af modsætninger – på samme måde, som konflikttesen beskriver det.

Imidlertid er det store problem, ifølge Dawkins, religionens hang til ’tro’ frem for bevi-ser. Dawkins mener, at beviser er lig med sandheden, og da videnskaben bygger på beviser, må det være sandheden. Derimod er tro, ifølge Dawkins, “A persistent false belief held in the face of strong contradictory evidence, especially as a symptom of psychiatric disorder. [58] ” Ifølge Dawkins står tro, og dermed religion, i stærk opposition til beviser; videnskab og sandhed. Denne polariserede måde at anskue religion og vi-denskab på, er lig den måde konflikttesen beskriver konflikten på, nemlig som to mod-sætningsfyldte størrelser. Karakteristisk for tilhængere af konflikttesens synspunkter er en fundamentalistisk forståelse af ens eget standpunkt. Med Dawkins store og næsten stålfaste overbevisning om, at ateismen er sandheden, kan man også fristes til at sætte Dawkins i ’fundamentalismens bås’ – den bås han på det kraftigste fordømmer. Denne kritik tager han dog selv stærk afstand fra. For ham er forskellen på fundamentalister

56

Richard Dawkins: The God Delusion, s. 306, l. 15-16

57

http://goo.gl/ZeSkvv

58

Richard Dawkins: The God Delusion, s. 5 l. 24-26

Side 16

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 16 af 29 og videnskabsfolk at videnskabsfolk står der, hvor beviserne vejer tungest. Han tilføjer, at denne tyngde af beviser tilmed er fuldt ud tilgængelig for alle og står til fri efterprø-velse. Dog kan det være svært af se forskellen mellem Dawkins stålsatte tillid til viden-skaben og hans afskrivning af religion som sandhed, og på den anden side de religiøses stålsatte tillid til og tro på deres Guds sandhed.

Joel Osteen og dialogtesen

Som uafhængigheds- og dialogtesen beskriver, findes der også andre måder at an-skue forholdet mellem religion og videnskab på end den konfliktorienterede tilgang.

Enten ved at erkende, at de beskæftiger sig med to uafhængige og forskellige sider af tilværelsen: den åndelige og den fysiske, eller ved at indse, at de taler om den samme sandhed, blot fra to forskellige perspektiver.

En af fortalerne for dialogen mellem videnskab og religion er den amerikanske te-leevangelist Joel Osteen, der til daglig er leder og pastor i Lakewood Church, som er

USA’s største protestantiske kirke med over 43.000 besøgende hver uge^{59}. Osteen er af

den opfattelse, at videnskab kan give os en del af sandheden, mens religion kan give os en anden del. I 2013 blev Osteen interviewet af en journalist fra Huffinton Post [60], som spurgte til Osteens syn på kosmologi og vores tilsyneladende ubetydelige rolle i det

                                                  61
store univers (med henvisning til Carl Sagans ’pale blue dot’ ). Osteen svarede: ”The

thing about the pale blue dot, is that it is the part that takes faith to understand. You look at that; you can’t put it into word of the majesty. [...] It's inside your heart, not your head. [62] ” Det fremgår tydeligt, hvordan Osteens syn på universet og det uforklarli-ge er meget forskelligt fra Dawkins’. Hvor beviserne slutter, starter troen. Dette per-spektiv adskiller sig radikalt fra førnævnte konsekvente rationelle tilgang, som vi så hos Dawkins.

Osteen holdt i 2012 en prædiken med titlen ”How God is in Control of the Storm [63] ”.

Prædikenen handler kort fortalt om, hvordan Gud har kontrollen i vores liv, når det går

59

http://www.sermoncentral.com/articleb.asp?article=Top-100-Largest-Churches

60

http://live.huffingtonpost.com/r/segment/joel-osteen-break-out-/5245e21502a0022a

61

https://www.youtube.com/watch?v=p86BPM1GV8M

62

http://goo.gl/7trKQj - 16:45 - 17:10

63

http://castroller.com/podcasts/JoelOsteenVideo/3230194

Side 17

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 17 af 29 godt såvel som dårligt. Gud ville ikke tillade en storm at komme ind i vores liv, hvis han ikke havde et formål med det.

Det første, der springer i øjnene, er den anderledes måde Osteen taler til sine tilhø-rere på. Med et stort smil og sætningen ”it’s a joy to come into your homes and we love you [64] ” byder han velkommen til seerne ude bag skærmene, hvorefter han retter opmærksomheden mod salen. Denne varme velkomst vidner om et helt andet modta-gerforhold, end det Dawkins møder ved sine foredrag og forelæsninger. Til disse fore-drag sidder der mennesker med vidt forskellige holdninger og udgangspunkt. Nogle er uenige med Dawkins, og andre er enige. Dette skaber naturligvis nogle meget anderle-des vilkår for Dawkins. Osteen derimod har en menighed foran sig, hvor 9 ud af 10 de-ler hans synspunkter. Dette gør, at han kan springe argumentationsdelen over og gå direkte til formaningerne og konklusionerne som f.eks. ”God will direct the winds of the storm to blow you to where he wants you to go [65]

” – et udsagn, der ikke behøver forklaring. Dette er den grundlæggende forskel på videnskabelig og religiøs argumen-tation: Den religiøse har ikke den samme bevisbyrde, fordi der i det religiøse fælles-skab ligger en grundlæggende accept af muligheden for det metafysiske. Hertil ville Dawkins sige, som det er fremgået tidligere, at det netop er derfor, at religion og vi-denskab er modsætninger, der aldrig vil kunne fungere sammen. Men, kunne man til-føje, er det ikke et spørgsmål om perspektiv? Førnævnte tale af Osteen beskæftiger sig udelukkende med de sociale og åndelige elementer i tilværelsen. Spørgsmål som ’hvor-for rammer ulykken mig?’, ’hvordan skal jeg leve mit liv?’ og ’hvorfor leve?’. Spørgs-mål, som videnskaben ikke kan give endegyldige svar på. Der kan derfor argumenteres for, at der netop – som både dialog- og uafhængighedstesen siger – er tale om forskel-lige vinkler på tilværelsen, der tilsammen udgør den erfaring, som mennesker bærer med sig. Joel Osteen sagde ligeledes til journalisten fra Huffinton Post, at mange af hans kirkegængere ikke betegnede sig selv som religiøse, men at de kom fordi de fik

svar på nogle spørgsmål og fik opfyldt nogle behov, som andre ikke kunne opfylde^{66}.

64

http://castroller.com/podcasts/JoelOsteenVideo/:26

65

http://castroller.com/podcasts/JoelOsteenVideo/:55

66

http://castroller.com/podcasts/JoelOsteenVideo/:45

Side 18

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 18 af 29

Konkret sammenstød mellem religion og videnskab: Intelligent design

Som det fremgår af redegørelsen opstår der ofte konflikter mellem religion og vi-denskab i spørgsmålet om verdens skabelse og arternes udvikling. Teorien om intelli-gent design er som sagt en af de teorier, der efterlader rum til både ateister, deister, darwinister og teister. Dawkins er en af de videnskabsmænd, der ikke køber den. Han karakteriserer teorien om intelligent design som et tilflugtssted for ensidige viden-

skabsmænd, der ønsker at skabe et hul for deres Gud^{67}. Denne totale afvisning af al-

ternativer til ’Dawkins sense’ er som tidligere bemærket påfaldende. Som videnskabs-mand kan man aldrig 100 procent afvise noget, da grundreglen er, at noget kun er sandt, indtil andet er bevist. Dette medgiver Dawkins i hans kapitel om fundamenta-lisme i The God Delusion. Derfor kan hans lodrette afvisning af en intelligent designer forekomme selvmodsigende.

En del af forklaringen ligger med al sandsynlighed i Dawkins videnskabelige syn på verden, som kan betegnes ’ konsekvent materialistisk’. Tankegangen er, at materien er fundament for alt i tilværelsen og der derfor ikke er nogen difference mellem det im-materielle og det materielle. Dawkins formulerer det selv således: ”The universe is nothing but a collection of atoms in motion, human beings are simply machines for propagating DNA, and the propagation of DNA is a self-sustaining process. It is every

                             68
living object's sole reason for living.

”. Når dette synspunkt er Dawkins udgangspunkt, vil han aldrig kunne acceptere en teori om intelligent design, da den ikke kan forklares ud fra et materialistisk synspunkt. Dette er vigtigt at have in mente i forståelsen af ny-ateister.

Opsummering

Med Dawkins materialistiske udgangspunkt vil han aldrig kunne acceptere nogen standpunkter, der ligger uden for denne materie. Derfor er tanken om tro, Gud og reli-gion også langt uden for enhver logik i Dawkins verden. Dette skaber op til flere pro-blemer for Dawkins. Det første opstår i hans forsøg på at gendrive guds- og trosargu-menter med empiriske argumenter. Disse spørgsmål hører i almindelig forstand til i

67

Richard Dawkins: The God Delusion, s. 132, l.26-40

68

https://goo.gl/rRjmae: Side 55, l. 21-24

Side 19

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 19 af 29 filosofiens, sociologiens eller psykologiens verden. Denne genreblanding er kritisabel fra flere vinkler og betyder også, at hans argumenter ender i fejlslutninger.

Et andet problem, der opstår, er Dawkins argumentation for, at religion og tro er skadelige for menneskeheden. Her benytter han sig af en alvorlig generalisering, der ved nærmere undersøgelse ikke holder vand videnskabeligt set. Det er uholdbart at udlede noget generelt, der kun repræsenteres af en meget lille procentdel.

Sluttelig findes der også andre tilgange til de behandlede spørgsmål. Joel Osteen er repræsentant for den religiøse side af spektret, og for ham er religion og videnskab ikke modsætninger, men blot to forskellige vinkler af tilværelsen.

Nyateismens rolle, muligheder og begrænsninger

I følgende afsnit vil emnet ’nyateisme’ nuanceres med afsæt i analyse og redegørel-se. Med udgangspunkt i de analytiske konklusioner og kilder udefra vil der fokuseres på den rolle, nyateismen spiller for den enkelte tilhænger og i debatten om religion og videnskab. Dernæst vil det vurderes hvorvidt nyateismen har gavnet eller skadet den

’ateistiske sag’. Til slut vil afsnittet også indeholde en diskussion af ateismens fremtidi-ge muligheder og begrænsninger.

Nyateismens rolle for den enkelte tilhænger

Siden nyateismens indtog i den offentlige debat, har fronterne været trukket skarpt op: Enten var man for den nye tankegang, eller også var man imod. Nogle nikker bifal-dende til den direkte og hårde tone, der bliver brugt over for et sårbart emne, mens andre ryster på hovedet og fordømmer det. En ting er alle dog enige om: den nye spil-ler i arenaen har gjort sig særdeles bemærket.

Side 20

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 20 af 29

”Gud er død! Gud forbliver død! Og vi har dræbt ham!” [69] Sådan skrev Nietzsche i

1883, og sætningen er ofte siden da blevet brugt som udtryk for sekulariseringen. Et udtryk der dækker den proces, vi er gået igennem fra at have været et relativt religiøst

                                                 70
samfund til at være blevet et relativt ikke-religiøst samfund

. Mange i 1800 og 1900- tallet mente, at det var et spørgsmål om tid, før religion forsvandt ud af samfundet til fordel for videnskaben og – tilsyneladende – rationel tænkning. Dette har dog ikke været tilfældet. Der ses en genfortryllelse eller afsekularisering i det senmoderne sam-fund [71], hvis mage ikke er set i meget lang tid. Flere undersøgelser viser også, at flere og

                               72
flere unge bekender sig som religiøse.

I Danmark alene ses der en stigning på 12 pro-cent i løbet af de sidste 10 år. Forskere vurderer, at det sker på baggrund af en øget

                                   73
globalisering og en forbedret levestandard

, hvilket har medført en horisontudvidel-se [74] og større social og økonomisk tryghed og dermed plads til øget fokus på selvreali-sering – hvilket også er et karakteristika for det sen-

moderne samfund^{75}. Dette fokus kommer bl.a. til

udtryk ved genfortryllelsen; at de transcendente værdier og behov vender tilbage og får en plads i det

senmoderne menneskes liv^{76}. Det kan betragtes ud

fra Maslows behovspyramide, hvor vi nu befinder os på det øverste stadie (selvrealiseringsstadiet) fordi de underliggende behov er opfyldt.

69

http://filosoffen.dk/filosoffen_skriver/artikler-og-essays/nietzsche/

70

Begrebet bliver i mange henseender også som udtryk for ’adskillelsen af kirke og stat’

71

Sociologen Anthony Giddens har opstillet tre centrale karakteristika for det senmoderne samfund:

Øget refleksivitet, individualisering og selviscenesættelse. I disse karakteristika, får religion også en vis rolle at spille. Synkretisme (individet tilpasser religionen til sin egen situation) ses også hyppigere og hyppigere.

72

http://politiken.dk/indland/ECE540053/unge-bliver-mere-religioese/

73

http://studerende.au.dk/fileadmin/www.teo.au.dk/fakultetet/studenteraktiviteter/totem/nyeste_num

mer/23sophieboending.pdf
74

(Dybdal 2005, 14-15)

75

Sociologen Anthony Giddens har opstillet tre centrale karakteristika for det senmoderne samfund:

Øget refleksivitet, individualisering og selviscenesættelse. I disse karakteristika, får religion også en vis rolle at spille. Synkretisme (individet tilpasser religionen til sin egen situation) ses også hyppigere og hyppigere.

76

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:verdens-unge-bliver-mere-religiøse.html

http://www.psykosyntese.dk/a-99-print/

Side 21

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 21 af 29

Denne genfortryllelse kan også være en modreaktion på den rationelle tankegang, der har præget samfundet op gennem det 20. århundrede og opgøret med autoriteter, heriblandt religiøse, i kølvandet på 68’er oprøret. Flere faktorer har øjensynlig været i spil.

Denne tiltagende religiøsitet har medført, at den videnskabelige og rationelle tan-kegang er kommet under pres, og det er bl.a. i lyset af dette, at nyateismen forsøger at danne en tydelig modpol til religion og åndelighed ved at levere et komplet verdensbil-lede udelukkende baseret på videnskab. Til forskel fra tidligere ateisme ønsker nyate-ismen også at give svar på nogle af de samme spørgsmål som religionen: de eksistenti-elle spørgsmål. The God Delusion beskæftiger sig derfor også med spørgsmål vedrø-rende moral og etik. På side 263 i The God Delusion opstiller Dawkins 10 bud, der min-der om dem, man finder i bibelen. Bud, der fortæller, hvordan man bør leve sit liv og opføre sig som sekulært menneske. Dette er en helt ny dimension inden for ateismen, og noget der potentielt har stor indflydelse på den enkelte tilhænger. Sam Harris skrev i 2014 en bog med titlen ’Waking up: A Guide to Spirituality Without Religion’. Bogen giver et bud på, hvordan man stadig kan få opfyldt sine ‘transcendente behov’ inden

for ateismens rammer. I England finder man nu også ’søndags-forsamlinger’^{77}, som

indeholder mange elementer fra den klassiske gudstjeneste, blot er Gud og salmer skiftet ud med popsange med sekulære budskaber og en forelæsning om – i et speci-

                                                                  78
fikt tilfælde – ”the biological roots of our species’ instinct to help one another” . Ny-

ateismen tilbyder derfor ikke blot et komplet verdensbillede, men den tilbyder også fællesskab og spiritualitet, som er betydelige elementer i de fleste religioner.

At nyateismen spiller en betydelig større rolle for dens tilhængere, end den gængse ateisme gør, kan der ud fra ovenstående ikke herske megen tvivl om. Som nyateist behøver man ikke vende sig mod kristendommen, buddhismen eller islam for, at få svar på moralske og etiske spørgsmål. Man kan blot vende sig mod Dawkins, Sam Har-

77

http://www.nytimes.com/2015/05/31/opinion/sunday/molly-worthen-wanted-a-theology-of-
atheism.html?_r=0

78

http://www.nytimes.com/2015/05/31/opinion/sunday/molly-worthen-wanted-a-theology-of-
atheism.html?_r=0

Side 22

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 22 af 29 ris, Hitchens eller andre af de prominente nyateister. Den religiøse dimension, som nyateisterne fordømmer så indædt, virker til – delvis - at befinde sig inden for deres egne rækker.

Nyateismens rolle i den offentlige debat

Nyateismen har ligeledes spillet en betydelig rolle i den offentlige religionsdebat.

Nyateismen har for alvor sat det ateistiske verdensbillede på dagsordenen og leveret et komplet alternativ til religion – også politisk. Grænsen for religionskritiske ytringer har rykket sig med støtte fra ytringsfriheden. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser dis-se forandringer har haft for ikke bare nyateismen, men også ateismen generelt.

Nyateismen har høstet både ros og kritik i den offentlige debat, og der er mange, der har udgivet bøger, der bakker op om nyateismen og dens bekendelser. Samtidig er der også udkommet et væld af bøger, der kritiserer nyateismen. Mange roser nyatei-sternes mod til at gøre op med den tabubelagthed, der har præget religionsdebatten.

Den ligefremme og til tider barske tone, der bl.a. kendetegner mange fremtrædende nyateister, er, ifølge tilhængere, et stærkt tiltrængt friskt pust i debatten. En mere ejendommelig ros kommer fra den engelske teolog, videnskabsmand, præst og histori-ker Alister McGrath. McGrath har i mange år erklæret sig som anglikansk kristen og er desuden stor fortaler for religion og videnskab som forenelige størrelser, det stik mod-satte af, hvad nyateismen går ind for. På trods at dette standpunkt fortæller han i et

                           79
interview med Kristeligt Dagblad , at nyateismen er en utilsigtet gave til kristendom-

men. McGrath er glad for, at nyateismen med stor lidenskab sætter fokus på væsentli-ge spørgsmål og har ”øget opmærksomheden om debatten”. Han fortæller: ”Folk vil tale om det rationelle grundlag for tro og troens sociale dimension. De vil tale om trosbaserede organisationers rolle og social aktivisme i en tid med økonomisk tilbage-

gang.^{80} ” Så hvad der i første omgang var ment at skade religion, har faktisk været med

til at øge religionens rolle i det offentlige såvel som det private rum. McGrath oplever

79

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/den-nye-ateisme-er-en-gave-til-

kristendommen
80

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/den-nye-ateisme-er-en-gave-til-

kristendommen

Side 23

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 23 af 29 også en langt større interesse for religion i de ateistiske rækker. Størstedelen af publi-kum er ateister, når han holder foredrag. Ateister der siger, at de skammer sig over at

                                                81
være ateister, hvis det Dawkins og Hitchens siger, er sandt.

Biologihistoriker Nathaniel Comfort^{82} er en af de ateister, der ikke ønsker at blive

sat i samme bås som nyateisterne. Han skriver i en kronik i det ateistisk funderede in-ternetmagasin ’nature’, at “ [New atheism are] insulting the many atheists (including myself) who are perfectly happy to leave people alone with their views if they let me alone with mine.” Dette afspejler den holdning, mange ateister har i spørgsmålet om nyateismen. Netop derfor har de nye ateister også fået tilnavnet ’ny’, fordi de ’mode-rate ateister’ ikke ønskes at sættes i bås med de nye og højtråbende spillere i arenaen.

På trods af den sekulære tone, nyateismen fører, møder den heller ikke megen op-bakning fra de sekulære medier i Storbritannien. The Guardian og The Independent går begge for at være de mest sekulære britiske aviser og er politisk liberale - placeret på venstrefløjen. Disse aviser støtter kun i ringe grad Dawkins og nyateisternes sag på grund af deres forsimplede, letvægtsagtige og dogmatiske argumentation. [83]

Til gavn eller skade for ateismen?

Ud fra ovenstående, kan man få indtrykket af, at nyateismen ikke har nogen fremtid for sig. Dette er dog ikke tilfældet. Sideløbende med, at man ser en genfortryllelse og afsekularisering i samfundet, især i Vesten, vokser antallet af mennesker uden tilknyt-ning til religion – herunder ateister - også [84]. En undersøgelse lavet af Pew Research

81

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/den-nye-ateisme-er-en-gave-til-

kristendommen
82

https://en.wikipedia.org/wiki/Nathaniel_C._Comfort

83

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/den-nye-ateisme-er-en-gave-til-kristendommen
http://www.theguardian.com/commentisfree/2015/nov/30/we-can-save-atheism-from-the-new-

atheists

http://www.theguardian.com/world/2015/mar/06/new-atheists-not-scared-but-are-angry
http://www.independent.co.uk/news/uk/home-news/atheists-richard-dawkins-christopher-hitchens-

and-sam-harris-face-islamophobia-backlash-8570580.html

http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/books/reviews/inventing-the-universe-why-we-

cant-stop-talking-about-science-faith-and-god-by-alister-mcgrath-book-a6713496.html

84

http://www.pewforum.org/2015/05/12/americas-changing-religious-landscape/

Side 24

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 24 af 29

Center [85] estimerer, at antallet af ikke-troende i USA vil stige med næsten 9,2 procent hen over de næste 35 år (figur 2 i bilag). Faldet i antallet af religiøse er også bemærkel-sesværdigt, men vil ikke blive kommenteret yderligere her. Der er opstillet flere teorier i et forsøg på at forklare denne vækst, men det har vist sig særdeles svært. [86] Faktum er dog, at antallet stiger. Om nyateismen har spillet en rolle i denne vækst, er ikke utæn-keligt, men der er uden tvivl mange flere faktorer i spil. Cornell University har lavet en undersøgelse [87], der påviser en sammenhæng mellem et voksende internetforbrug og et voksne antal ikke-troende – begge dele i USA (se figur 3 i bilag). Til dette kan knyt-tes, at den bevægelse, der fulgte i kølvandet på ’de fire ryttere’ (ateismens frontfigure-re), havde det meste af sit liv på internettet. [88]

Bevægelsen kom også op til overfladen i forbindelse med møder, foredrag, debatter og lignende, men tilslutningen foregik dog hovedsagligt gennem bogudgivelser, artikler og foredrag. Dette har gjort, at meget af

                                                       89
det nyateistiske ’materiale’ tillige med de nyateistiske fællesskaber ligger frit tilgæn-

geligt for alle på internettet. Dette har måske medført, at mennesker som før var i tvivl om deres standpunkt lige pludselig fik nem adgang til plausible alternativer til religion

– alternativer som appellerede mere til dem. Dog er dette blot en ud af mange teorier.

Nyateismens muligheder og begrænsninger

Ifølge flere undersøgelser, har ateismen altså fremtiden foran sig i henhold til til-hængere, men som sagt er ateismen ikke nødvendigvis lig med nyateismen, da der er visse – allerede nævnte – faktorer, der adskiller dem. Nyateismens fremtidige mulig-heder er et omdiskuteret spørgsmål. Ifølge McGrath, er nyateismens storhedstid for-tid. I interviewet i Kristeligt Dagblad vurderer han, at nyateismens momentum er over-stået og tilføjer: ”De var nye for fem år siden, men vi bliver trætte af dem, for diskussi-

                                                              90
onen har flyttet sig. […] Nyateismen synes blot at genbruge deres sloganer. ” En arti-

85

http://www.pewresearch.org

86

https://www.quora.com/Why-is-atheism-growing

87

http://arxiv.org/pdf/v1.pdf

88

Olsen, Jakob V.: Forsvarlig Gudstro? S. 7 l. 14-15

89

https://www.psychologytoday.com/blog/our-humanity-naturally/201301/why-the-secular-

movement-is-here-stay
90

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/den-nye-ateisme-er-en-gave-til-kristendommen

Side 25

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 25 af 29

kel fra den britiske ugeavis ’The Week’^{91} deler McGrath’s tanker. Avisen skriver: ”Now,

more than a decade later, the New Atheists look played out. […] Today, the cultural conversation surrounding faith and its faults has evolved in a more nuanced direc-

tion. [92] ” Ifølge disse to kilder (og flere andre^{93}), har nyateismen spillet sig selv ud af

arenaen ved igen og igen at bruge de samme slidte argumenter bygget på et vagt grundlag [94]. Der er dog andre, der ikke deler dette synspunkt. Som sagt er nyateismen langt hen af vejen et fænomen der har udbredt sig på internettet, og det er netop heri, at mulighederne kan ligge. Organiserede fællesskaber samler nyateister på en måde der aldrig er set før. [95]

Dette er nyt inden for den ateistiske retning, og det har et stort potentiale. Dette kan konkluderes på baggrund af de erfaringer der gøres inden for religioner og deres fokus på social samvær.

Nyateismen har under alle omstændigheder sat sine spor. Nogle spor vil være fulde af vrede, mens andre vil være fulde af vagt interesse. Den filosofiske debat omhand-lende religion er igen sat på dagsordenen takket være de aggressive angreb religion.

Dette er nok også, hvad nyateismen vil blive husket for: Den intense debat den skabte i det offentlige rum. Om nyateismens mål, afskaffelse af religion, nogensinde vil blive nået, er der ikke meget, der tyder på, men uanset hvad, har nyateisme aktualiseret en gammel og særdeles væsentlig debat; om end på en diskutabel facon.

Opsummering

Nyateismen spiller en betydelig rolle for den enkelte tilhænger i kraft af dens evne til at levere et sammenhængende verdensbillede. Dens moralske og etiske aspekt byg-ger oven på dette, og gør det som tilhænger meget nemt, at forblive fastankret i ny-

91

http://theweek.com

92

http://theweek.com/articles/552685/new-atheists-are-back--dumber-than-ever

93

F.eks.: http://www.catholicherald.co.uk/commentandblogs/2013/03/04/whatever-happened-to-new-

atheism/

http://www.nouse.co.uk/2013/06/27/the-new-atheists-have-failed-religion-is-a-myth-but-its-here-to-

stay/
94

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/den-nye-ateisme-er-en-gave-til-kristendommen

95

https://www.psychologytoday.com/blog/our-humanity-naturally/201301/why-the-secular-

movement-is-here-stay

Side 26

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 26 af 29 ateismen alene. Af denne årsag, bliver nyateismen af kritikere også karakteriseret som en religion.

Nyateismen har sat skub i den offentlige religionsdebat, og har med sin ligefrem-hed, rykket grænserne for hvordan man kan tillade sig at ytre sig om et sårbart emne.

Paradoksalt nok roser nogle teologer også nyateismen for dens evne til, at sætte en væsentlig debat i gang, og popularisere et fastfrossent emne. Flere ateister fordømmer dog den intolerance over for andre sandheder som der præger nyateismen. Offentlige medier forholder sig heller ikke positivt over for nyateismen. Navnlig på grund af dens uholdbare standpunkter.

Om nyateismen har gavnet det ateistiske verdenssyn står ikke helt klart. Klart er det dog, at ateismen stiger i antal tilhængere i disse år på linje med religiøse tilhængere.

Om det er på grund af nyateismen eller andre faktorer vides ikke med sikkerhed.

Fremtiden for nyateismen står på bævende grund. Størstedelen af eksperter mener ikke, at bølgen som nyateismen har reddet på indtil videre kan fortsætte. Dog har ny-ateismen forplantet sig i diverse sociale fællesskaber, hvor den med tiden kan vokse sig stærk.

Konklusion

Nyateismen opstod i midten af 00’erne bl.a. som en modreaktion på terrorangrebet

9/11, som nyateismen gav religion skylden for. Nyateismen er derfor også kendetegnet

for sin religionsfjendtlighed, også kaldet militant ateisme. Forfatterne Richard Dawkins, Christopher Hitchens, Daniel Dennet og Sam Harris betragtes i bred forstand som grundlæggerne af nyateismen. Nyateismen forkaster enhver idé om metafysik og beror på et udelukkende materialistisk verdenssyn. Dette medfører, at religion og videnskab i den nyateistiske optik er to uforenelige størrelser, da religion indeholder elementer af metafysisk karakter.

Ved at se nærmere på Dawkins primære religionskritiske værk The God Delusion bliver det tydeligt, at det konsekvente materialistiske standpunkt skaber vanskelighe-der for Dawkins. For det første forsøger han i bogen at gendrive tros- og gudsargumen-ter med empiri, hvilket er en teoretisk umulighed da gud per definition er en metafy-

Side 27

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 27 af 29 sisk eksistens. Dernæst benytter han generaliseringsargumentation som i praksis ikke holder vand. Dawkins argumentation kan syntes ufuldendt.

Den amerikanske teleevangelist, Joel Osteen, repræsenterer den religiøse måde at anskue verden på. I prædikenen ’How God Is In Control’ høres det tydeligt, at Osteen ikke er afhængig af den samme bevismængde som Dawkins. Osteen mener, at religion og videnskab er to sider af samme sandhed.

Nyateismen spiller en betydelig rolle for både dens tilhængere og i den offentlige reli-gionsdebat. Til forskel for moderat ateisme, leverer nyateismen et sammenhængende verdensbillede, der også indeholder moralske og etiske råd. Blandet med det konse-kvente materialistiske verdensbillede, kan der sættes mange lighedstegn til diverse religioner. Nyateismen har med sin direkte tilgang sat skub i den offentlige religions-debat. Teologer betragter paradoksalt nok nyateismen som en gave på, grund af den evne til, at sætte en væsentlig debat i gang som i sidste ende skaber mere fokus og nysgerrighed omkring religion. Dog bliver nyateismens primært mødt med skepsis fra både religiøse og ateister.

Nyateismens muligheder fremadrettet er begrænsede da den er mere kendt på dens skarpe tunge, end på dens reelle meninger. Dette er ikke et grundlag der kan bygges på. Dog opstår sociale fællesskaber i kølvandet på nyateismen, som måske kan være det, der fører nyateismen videre.

Det giver sig selv, at der kunne sige meget mere om hver enkelt emne, men hvis man skal forholde sig til nyateisterne, er man nødt til at jonglere med de store spørgsmål, for det er dem, der skal diskuteres. Det kan der dog også være nogle fordele ved, for det er emner, der er væsentlige at forholde sig til.

Side 28

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 28 af 29

Litteraturliste

Bøger

Dawkins, Richard (2006): The God Delusion. Bantam Press, 1. udg.

McGrath, Alister (2007): The Dawkins Delusion. InterVarsity Press, 1. Udg

Drachmann, A. B., side 6

Atheism in Pagan Antiquity,

Internetkilder

Byskov, Lars (2003): ”Hvad er ateisme?”, http://goo.gl/mJ02IT, ()

Redaktionen (2009): ”Ateisme”, http://goo.gl/k7OYYO, ()

McGrath, Alister (2010): ”Nyateisme dæmoniserer troende”,

http://goo.gl/4ifyR9, (13.12.15)

Nielsen, Jakob Vrist (2011): ”Hvad er den nye ateisme?”,

http://goo.gl/WmBZ8k, (14-12-15)

Dawkins, Richard (U.Å): ”quotes”, http://goo.gl/5kdjgs, (14.12.15)

Weinberg, Steven (u.å.) ”A designer universe?”, http://goo.gl/d52Zkj,

(15.12.15)

https://goo.gl/fFVRdv - afsluttende citat fra Weinbergs præsentation på

” (5 November 2006)”

Beyond Belief : Science, Religion, Reason and Survival

Petersen, Michael (2015): ”Ateismen har rødder i antikken og oplysningsti-

den”, http://goo.gl/AeOf39, (15.12.15)

Dawkins, Richard (u.å.): ”The God Delusion”, (16/12/2015)

Nørum, Bjarne (2011): ”Aggressiv adfærd splitter ateister), ()

http://www.atheists.org/about-us - besøgt d.

Side 29

[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A

Side 29 af 29

http://www.law.cornell.edu/constitution/first_amendment
Forkortet som: http://goo.gl/sG4Jt - besøgt d.

http://religions.pewforum.org/reports - besøgt d.

http://www.religioustolerance.org/rel_rate.htm - besøgt d.

Videoer

http://castroller.com/podcasts/JoelOsteenVideo/:45

Bilag