SRP om menneskelig ondskab og "The Collector"

Side 1

Hvad betinger menneskelig ondskab?

- En analyse og fortolkning af romanen ”The Collector”

Rosa Therese Boehm 3.a

STX 3.g

Fag: Engelsk A og Psykologi B

Vejledere:)

Studieretningsprojekt 2015

Side 2

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

Abstract

The present paper attempts to contribute to the discussion of what determines human malice.

Against the background of psychological theory of human malice and attachment theory, the paper explores human evil through the lens of two cases, one primary and one secondary. The primary case consists of the well-known novel by John Fowles, titled “The Collector”. In a nutshell, this book tells the story of a young woman, Miranda, being held captive for two months by a young man named Frederick. The secondary case is the famous story of Natascha Kampusch, the young Austrian woman who was held captive for eight years. Making use of the psychological definition of malice, I argue that the perpetrator actions in both cases cannot be strictly viewed as evil because their intentions are not articulated as deliberately evil in any of the two cases.

Furthermore, it is obvious that psychologists such as Goldberg and Erikson and attachment theory in general are correct in pointing out that psychological problems, such as doing harm towards other humans, regardless of the intention of the perpetrator, may well be grounded in dysfunctional family and caretaker – child relationships and lack of intimate secure relations during early childhood and adolescence.

I conclude that the psychological definition of malice is extremely narrow and exclusively

perpetrator-intention oriented, and does not pay due attention to victim perspectives and/or the

actual outcomes of perpetrator behavior. In addition, I point out that research on the relations between child neglect, insecure attachment, metalization capacity and malice is still at its very beginning, but may well come to contribute to addressing the question why some people commit evil actions and others not, although they had similar backgrounds.

Side 3

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

Indholdsfortegnelse

1. Indledning…………………………………………………………………………......…..s.1

2. Redegørelse………………………………………………………………………...…...…s.2

2.1 Hvad kan få mennesker til at begå ondskabsfulde handlinger?..........................................s.2

2.2 Carl Goldberg………………………………………………………………………......…s.3

2.3 Erik H. Erikson………………………………………………………………….…….......s.4

2.4 Albert Bandura……………………………………………………………………………s.4

2.5 Tilknytningsteori…………...…………………………………………………………..…s.4

2.6 Sammenhængen mellem manglende mentaliseringsevne og ondskabsfulde handlinger....s.5

2.7 Delkonklusion I……………………………………………………………………...……s.6

3. Analyse af ”The Collector” ……………...………………………………………….……s.6

3.1 Kompositionsanalyse……………………………………………………………….……..s.6

3.2 Sproglige virkemidler………………………………………………………………….….s.7

3.3 Personkarakteristik af Frederick ……….............................................................................s.8

3.4 Personkarakteristik af Miranda og hendes udvikling igennem romanen………....…........s.9

3.5 Miljøkarakteristik ……………………………………………………………….….….....s.11

3.6 Analyse af Frederick på baggrund af psykologiske teorier…………………………..…..s.12

3.7 Hvordan retfærdiggør Frederick sine handlinger?..............................................................s.14

3.8 Kan Frederick’s handlinger karakteriseres som ondskabsfulde?........................................s.16

3.9 Delkonklusion II………………………………………………………………………….s.17

4. Diskussion…………………………………………………………………………….…...s.17

4.1 Giver romanen en realistisk skildring af menneskelig ondskab?........................................s.17

4.2 Delkonklusion III……………………………………………………………………..…..s.18

5. Perspektivering…………………………………………………………………………...s.19

5.1 Hvordan kan ”The Collector” bidrage til at føre diskussionen om ondskab videre?.........s.19

6. Konklusion………………………………………………………………………………...s.20

Litteraturliste…………………………………………………………………………….….s.21

Side 4

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

1

1. Indledning

Hvad betinger menneskelig ondskab? Det kan synes uforståeligt, hvad der kan få mennesker til at begå overgreb, vold og mord. Bogen ”The Collector” fra 1963 af John Fowles er i den forbindelse interessant. Bogen handler om en ung mand, som tager en ung kvinde til fange, da han er af den overbevisning, at dette er hans eneste mulighed for at en kvinde kan forelske sig i ham. Det interessante ved bogen er, at den giver et indblik i hvad der kan få mennesker til at gøre noget så ekstremt, samtidig med at man får et indblik i de tanker og overvejelser såvel hovedpersonen som kvinden gør sig i den forbindelse.

Jeg har valgt at skrive mit studieretningsprojekt i fagene engelsk og psykologi, og beskæftige mig med det overordnede emne, ondskab. Opgaven er inddelt i tre hovedpunkter. Jeg vil indledningsvist gøre rede for psykologisk teori der kan forklare, hvad der kan få mennesker til at begå ondskabsfulde handlinger. Her benytter jeg i høj grad Goldbergs fem faktorer for udvikling af destruktiv adfærd, Eriksons model for menneskelig udvikling, samt tilknytningsteori. På baggrund af dette, analyserer og fortolker jeg mit værk ”The Collector”, med særligt fokus på om man kan karakterisere hovedpersonen Frederick [1] handlinger som onde, samt hvordan han retfærdiggør sine handlinger. I den forbindelse inddrager jeg desuden andres anmeldelser af bogen, for at finde frem til hvordan bogen er blevet læst, med særligt henblik på om Frederick opfattes som ondskabsfuld eller bare som en stakkel. Dernæst inddrager jeg en selvvalgt case omhandlende Natascha Kampusch-sagen for yderligere at perspektivere romanen og belyse, om den giver en realistisk skildring af, hvad der får mennesker til at begå ondskabsfulde handlinger. Jeg perspektiverer dernæst opgaven ved at diskutere, hvad analysen af ”The Collector” kan sige om den psykologiske diskussion om ondskab. Afslutningsvis peger jeg på, at selv om man i dag er nået langt i analysen af hvilke faktorer, der betinger menneskelig ondskab, er der fortsat områder, der må undersøges yderligere hvis man skal kunne forklare, hvorfor nogle mennesker med en problematisk baggrund og opvækst udvikler destruktiv adfærd og andre ikke gør.

1

I det efterfølgende kaldet Frederick.

Side 5

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

2

2. Redegørelse

2.1 Hvad kan få mennesker til at begå ondskabsfulde handlinger?

Hvad betyder det, at begå ondskabsfulde handlinger? At begå ondskabsfulde handlinger betyder, at man bevidst skader andre psykisk eller fysisk [2]. Når man taler om ondskab, er det også vigtigt at understrege, at det ikke er handlingen i sig selv som afgør, om noget kan karakteriseres som ”ondt”

– f.eks. at mishandle nogen fysisk - men derimod hvad det bagvedliggende motiv er, og hvad gerningsmanden føler undervejs. Ifølge forskerne Roy Baumeister og Lars Svendsen, ligger forskellen i, om gerningsmanden føler med ofret ind i mellem, eller om han er ude af stand til at føle empati med ofret under handlingen. Heri ligger forskellen på ondskab versus almindelige aggressive handlinger, forstået på den måde, at den rene ondskab er når gerningsmanden bevidst

          3
skader ofret.

Interessen for ondskab som en menneskelig egenskab startede for alvor i 1960’erne.

Indtil da havde man set ondskabsfulde handlinger som noget mærkeligt og ekstremt, som hørte ind under psykopatologien. Men man måtte efterhånden erkende, at det ikke alene var de ”sindssyge”, som kunne foretage ekstreme, ondskabsfulde handlinger, men derimod alle og enhver, som i dagligdagen kunne virke nok så velfungerende og normale. Fra en orientering mod hvem der var ondskabsfulde, ændrede fokus sig til at orientere sig mod hvilke psykologiske, sociale eller

                                                                         4
samfundsmæssige forhold, der får normale mennesker til at begå ondskabsfulde handlinger.

Tidligere diskussioner i psykologien om ondskab kunne opdeles i to yderpoler. Mens psykoanalysens grundlægger, Sigmund Freud, mener at mennesket er ondt fra naturens hånd, mener behaviorismens grundlægger, John B. Watson, at mennesket fra fødslen hverken er godt eller ondt.

Det er, ifølge ham, først igennem opvæksten, at mennesket lærer at være enten hensynsfuldt eller ondskabsfuldt. [5] I dag er der dog efterhånden bred enighed indenfor psykologien om, at ondskaben grundlægges igennem opvæksten. Der findes ikke én samlet teori, der fyldestgørende kan redegøre for, hvad der får mennesker til at begå ondskabsfulde handlinger, og derfor vil jeg i det følgende komme ind på forskellige forskere, som alle giver forskellige bud på nogle af de faktorer, der kan spille ind.

2

Kuschel, Rolf & Zand, Faezeh: Ondskabens Psykologi s.15 (2004) Frydenlund

3

Ibid.: s.16

4

Ibid.: s.15

5

Ibid.: s.23

Side 6

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

3

2.2 Carl Goldberg

En væsentlig forsker på området er psykoanalytikeren, Carl Goldberg, der i år 2000 opstillede fem faktorer, der går forud for udvikling af ”destruktiv adfærd”, på baggrund af 30 års erfaringer med utilpassede børn, unge og voksne. Med ”destruktiv adfærd” mener han, at voksne reagerer med aggression og destruktion, som i sidste ende resulterer i, at de ikke er i stand til at have almindelige,

                              6
sunde relationer til andre mennesker.

De fem faktorer lyder:1. Sårbarhed over for oplevelse af skam; dette omhandler, at et barn, der udsættes for gentagen afvisning, kritik og ydmygelse, vil udvikle en negativ selvfølelse. 2.

Mangelfuld tilknytning til signifikante omsorgspersoner; børn, som i deres opvækst har manglet en nær og vigtig tilknytning til deres forældre, vil have store problemer med at udvikle selvtillid og i forlængelse af dette, svært ved at stole på andre mennesker. 3. Manglende færdigheder til at føle sorg. Denne faktor handler om, hvordan det kan være yderst skadeligt for et barn, hvis forældrene ikke giver plads til, at det kan få lov til at reagere på dets følelser af sorg og dermed få evnen til at bearbejde disse. 4. Sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser. Hvis man ikke har etableret evnen til at føle sorg og bearbejde den, kan det være en umulig opgave at skulle sætte ord på den følelse, så vel som andre følelser. De to ting hænger altså sammen. 5. Betydningsfulde personers skinhellighed. Den sidste af Carl Goldbergs faktorer handler om, hvordan børn opfatter deres tætteste relationer som rollemodeller. At være skinhellig betyder, at man ikke lever op til sin egen moral, og derfor fremstår som yderst upålidelig. [7]

Goldberg hævder altså med sine undersøgelser, at der må være en klar sammenhæng imellem omsorgssvigt og ondskab; et menneske, som igennem sin opvækst bliver udsat for omsorgssvigt og mangelfuld tilknytning til de betydende omsorgspersoner, er i stor risiko for at udvikle lavt selvværd, som så kan resultere i en form for selvhad og ligegyldighed overfor andre mennesker. Indenfor psykologien er der ikke enighed om, at lavt selvværd fører til voldelig adfærd.

Nogle mener derimod, at voldshandlinger kan føre til højt selvværd, på grund af den følelse af magt og kontrol det kan give, hvis man føler sig fysisk overlegen overfor et andet individ (ofret). [8] Carl Goldberg er langt fra den eneste, som mener, at omsorgssvigt og mangelfuld tilknytning til signifikante omsorgspersoner i sidste ende kan føre til destruktiv adfærd, og i nogle tilfælde, ondskabsfulde handlinger. Dette bliver der samlet op på, senere i opgaven.

6

Ibid.: s.29

7

Ibid.: s.29

8

Ibid.: s.31

Side 7

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

4

2.3 Erik H. Erikson

Den tysk-amerikanske udviklingspsykolog Erik H. Erikson er også af den overbevisning, at miljøet har afgørende betydning for menneskets udvikling senere hen. Erikson har opstillet en model for menneskets udvikling, som han kalder for psyko-social udvikling, som viser hvordan menneskets psyko-sociale identitet udvikler sig igennem hele livet. Selv om han ikke er optaget af, hvad der betinger udviklingen af destruktiv adfærd, er hans teorier om hvad der sker i de tidlige faser alligevel relevant. Eriksom opererer med otte forskellige faser, opdelt efter alder. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i den første fase, da denne er mest relevant i forbindelse med min case. Den første fase, fundamental tillid kontra mistillid, foregår fra barnets fødsel og til det er omkring 1,5 år gammelt. Her skal barnet opleve, at verden er et trygt sted at være, og ikke mindst, at omsorgspersonerne (mor og far) er til at stole på. At barnet føler sig trygt i denne alder er altafgørende for, som Erikson formulerer det, at: ”blive i stand til at møde verden og andre

                                          9
mennesker med en grundlæggende følelse af tillid”.

2.4 Albert Bandura

Den canadisk-amerikanske psykolog Albert Bandura beskæftiger sig med, hvordan retfærdiggørelsen af ondskabsfulde handlinger for mange spiller en vigtig rolle. Dette er set eksempelvis med terrororganisationer som mener, at de dræber for at skabe noget bedre, eller i

2.verdenskrig, hvor udryddelsesprocessen af jøderne blev gjort til noget ærefuldt blandt nazister. I forbindelse med retfærdiggørelse kan man også inddrage at sammenligne sine egne handlinger med andres, for at fjerne skyldfølelse eller andre moralske barrierer. [10]

I forlængelse af dette er begrebet

’ansvarsforskydning’. Som det ligger i ordet handler ansvarsforskydning om at lægge ansvaret for ens handlinger over på en anden. Dette ses især i forbindelse med krig og tortur, blandt andet i sagen om Abu Ghraib fængselsofrene, som blev tortureret af amerikanske soldater. Blandt disse var den amerikanske soldat Lynndie England som hævdede, at det var de andre soldater, som havde fået

                      11
hende til at torturere fanger.

2.5 Tilknytningsteori

Tilknytningsteoretikerne er generelt ikke optagede af hvad der går forud for ondskab, men derimod hvilke konsekvenser utryg tilknytning kan have for menneskets evne til at indgå i nære relationer

9

Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje s.74 (2013) Systime

10

Ibid.: s. 56

11

http://www.theguardian.com/world/2009/jan/03/abu-ghraib-lynndie-england-interview

Side 8

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

5

med andre. Psykologer er i dag optagede af de forskellige former for tilknytning – tryg/utryg og

blandt de utrygge, de forskellige typer. Den engelske psykoanalytiker, John Bowlby, grundlagde i starten af det nittende århundrede teorien om, at børn for at udvikle sig socialt, emotionelt og kognitivt har brug for at knytte nære bånd til få omsorgspersoner, primært moderen. Mary Ainsworth videreudviklede Bowlbys teori og opstillede 3 overordnede tilknytningstyper: tryg, utryg-undgående og utryg-ængstelig. Efterfølgende har andre forskere identificeret en fjerde tilknytningstype, den utryg-desorganiseret [12]. De utrygge tilknytningstyper er relevante i forbindelse med min karakter, Frederick, som bliver uddybet i analysen.

I de senere år har forskningen i tilknytning vist, at mennesker kan lære at danne tilknytning igennem hele livet og at man derfor, selv med et grundlæggende utrygt tilknytningsmønster i bagagen, kan ændre på dette, hvis man indgår i relationer med mennesker

                           13
med et trygt tilknytningsmønster. Hvad også er værd at nævne er den nyere tids forskning i

hvordan man kan fremme mentalisering hos mennesker med antisociale

                     14
personlighedsforstyrrelser.

2.6 Sammenhængen mellem mentalisering og ondskabsfulde handlinger

I forlængelse af forskningen i tilknytningsmønstre har der indenfor de senere år været en stigende interesse for at undersøge sammenhængen mellem tilknytningsmønstre og mentalisering. I Danmark er det bl.a. psykologen Anne Blom Corlin, som har forsket i dette. Mentalisering betyder,

                                              15
at man er i stand til at se andre udefra og sig selv indefra.

Børn der vokser op uden trygge tilknytningspersoner, er i risiko for at udvikle sig i en forkert retning. Anne Blom Corlin udtrykker sig om dette:

”Virkningerne af barnets oplevelser af omsorgssvigt og tab ses især inden for udviklingsområder som: Følelsesmæssig regulering, evnen til følelsesmæssig involvering og følelsesmæssig afstemning med nære personer(empati, følelsesmæssig tilknytning og samarbejde), evnen til at danne

                                         16
tilknytningsbånd samt udvikling af samvittighed.”

12

Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje 2013 s. 98

13

Blom Corlin, Anne: Servicestyrelsen s.27

14

Karterud et al. Personligheds psykiatri. 2013

15

Servicestyrelsen: Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. 2011 s. 28 Rosendahls- Schultzgrafisk

16

Blom Corlin, Anne i Folden: Plejefamilier, gaver og opgaver s.87 (2014) Systime

Side 9

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

6

Hvis ens mentaliseringsevne ikke er udviklet rigtigt, kan det føre til, at man misforstår andre og har svært ved at forstå sig selv. [17]

Professor i psykiatri, Simon Baron-Cohen, mener i overensstemmelse hermed, at en sund udvikling af mentaliseringsevne primært grundlægges i barnets første år.

Normalt skal omsorgspersonerne lære barnet at sætte sig ind i andres følelser, det skal altså lære at mentalisere og udvikle empati for andre omkring sig. Begreberne empati og mentalisering ligger tæt op ad hinanden, og har mange ligheder. Det som adskiller dem er, at mentalisering også omhandler evnen til at være opmærksom på hvordan man selv tænker og føler og at kunne sætte sig ind i,

hvordan man selv virker på andre.^{18}

2.7 Delkonklusion I

Indenfor psykologien er der i dag overordnet set enighed om, at en opvækst med omsorgssvigt og mangelfuld tilknytning til signifikante omsorgspersoner kan føre til vanskeligheder med at indgå i nære relationer med andre og føre til destruktiv adfærd. For at sætte ovenstående teoretiske diskussion om ondskab i perspektiv, vil jeg i det følgende analysere et klassisk litterært værk, ”The Collector”.

3. Analyse af ”The Collector”

”The Collector” er en psykologisk krimi, som belyser både hvad der går forud for ondskabsfulde handlinger, men som også er interessant i diskussionen om, hvorvidt man kan definere handlingerne som ondskabsfulde.

3.1 Kompositionsanalyse

Romanen ”The Collector” er skrevet i 1963 af John Fowles. Romanen var den engelske forfatters første udgivelse, som han fik stor succes med. Bogens ydre komposition består af 288 sider og en forsideillustration, som viser et billede af en ung pige med lyst, langt hår og en sommerfugl.

Forsideillustrationen er derudover også et billede på bogens handling og tema – nemlig hovedpersonen Frederick, en ung mand, som samler på sjældne sommerfugle som han fanger, dræber og sætter i rammer, ligesom han i bogen indfanger en ung kvinde, installerer hende som sin fange i husets kælder, hvor hun til sidst dør af en lungebetændelse.

17

Karterud, Sigmund mfl. : Personligheds-psykiatri s.28 (2013) Akademisk Forlag

18

https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1551

Side 10

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

7

Bogens indre komposition er noget mere kompliceret. Den er delt op i fire dele: De første 125 sider hører vi fra Fredericks synsvinkel, så Mirandas fra side 126 til 267 og de sidste to dele er fortalt fra Fredericks vinkel igen. Handlingen strækker sig over cirka 2-3 måneder, Miranda er taget til fange i 2 måneder, men der bliver også brugt tid på planlægningen. Slutningen på romanen er åben og lægger dermed op til læserens egne spekulationer om, hvad der kommer til at ske.

3.2 Sproglige virkemidler

Bogen karakteriseres ved den komplicerede fortællerteknik, John Fowles benytter sig af. Romanen starter in medias res hvilket betyder, at man som læser bliver smidt midt ind i historien. Romanen er opbygget på den måde, at Frederick fortæller om kidnapningen som noget der er sket, der er altså tale om flashbacks, han ser tilbage på, og reflekterer over. Dette ses f.eks. i følgende citat:

“What I’m trying to say is that having her as my guest happened suddenly, it wasn’t something I

planned the moment the money came.”^{19}

I Frederick’s første del, fortæller han læseren hvad der er sket, hvordan og hvornår.

Dette er fortalt uden mange personlige kommentarer, og er overvejende en neutral beskrivelse.

Dette kunne også fint være en skildring af Frederick som person – teknisk, og måske ude af stand til at sætte ord på sine følelser. Dette adskiller sig i høj grad fra Mirandas del, som er langt mere informerende – ikke om hvad hun bliver udsat for, men hvad hun tænker og føler, hvilket giver læseren bedre mulighed for at lære hende at kende. Da Mirandas del af bogen begynder, har hun været i kælderen i en uge. Hun skriver en dagbog, og starter forfra med at fortælle fra dag ét af, det som læseren allerede ved, men nu set fra hendes synsvinkel. Da hun skriver en dagbog, kan dette også være noget af forklaringen på, hvorfor hun skriver så frit, som hun gør. En dagbog har jo netop til formål at være et sted, hvor man kan skrive alt det ned, man tænker og føler uden hæmninger. Vi hører altså deres individuelle sandheder, deres respektive udlægninger af fortællingen, og det er derfor kun læseren, som får lov at få indblik i begge verdener, og som kan danne sig et overblik over forløbet som de opleves af dem hver især. Men her er det vigtigt at understrege, at fordi læseren overvejende får Mirandas følelser og tanker med, føler man, at man kender hende bedre.

Dette fører til, at man er mere tilbøjelig til at sympatisere med Miranda frem for Frederick, hvis tanker vi ikke får meget indblik i.

19

Fowles, John: The Collector s.14 (1963) Panther

Side 11

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

8

3.3 Personkarakteristik af Frederick

Hovedpersonen og gerningsmanden, Frederick, er en forstyrret ung mand i midten af 20’erne, som kidnapper en smuk ung kvinde og holder hende fanget i hans kælder i håb om, at hun vil forelske sig i ham. Allerede dette motiv indikerer en problematisk opvækst. Om hans barndom hører vi, at han mister sine forældre i en meget tidlig alder. Hans far dør i en trafikulykke på grund af spritkørsel, da han er blot 2 år gammel, og hans mor forlader ham. Han vokser op hos sin tante Annie og onkel Dick og deres datter, Mabel, som er født med et handicap. Han knytter også et vigtigt bånd til sin onkel Dick, som støtter ham i hans interesse for at samle sommerfugle, men han dør også tidligt af en hjerneblødning. Han har altså mistet alle sine betydningsfulde omsorgspersoner i en tidlig alder.

Hans udseende bliver beskrevet af hans fange Miranda:

”He’s six feet. Eight or nine inches more than me. Skinny, so he looks taller than he is. Gangly. Hands too big, a nasty fleshy white and pink. Not a man’s hands. Adam’s apple too big, wrists too big, chin much too big, underlip bitten in, edges of

           20
nostrils red.”

Det fremgår tydeligt her, at Miranda bestemt ikke finder ham attraktiv. Men han er også selv godt klar over, at han ikke ser fantastisk ud. Det ses i en samtale imellem ham og Miranda:

”I know what I am, I said.

What are you?

Not the sort you like.

Don’t you know there are times when every man is attractive?

Eh? She sort of gave my head a bit of a jerk, like I was being

                   21
stupid. I didn’t, I said.”.

I dette citat får man som læser indblik i, hvordan Miranda kan få ham til at føle sig underlegen og at han mangler selvtillid. Frederick mangler desuden samvittighedsnag overfor det han har gjort, hvilket ses tydeligt i følgende citat:

”Those last days I had to be sorry for her (as soon as I knew it wasn’t acting), and I forgave her all the other business. Not while she was living, but when I knew she was dead, that was

                      22
when I finally forgave her.”

20

Ibid.: s.130

21

Ibid.: s.97

22

Ibid.: s.281

Side 12

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

9

I Fredericks verden er det hende, som skal tilgive ham, for det hun har gjort (altså at hun prøver at slippe væk et par gange, slår ud efter ham med en økse, ikke gengælder hans kærlighed og til sidst dør) og ikke omvendt. Han sympatiserer stort set heller ikke med Miranda, når han gør hende ondt.

På enkelte andre tidspunkter gør han det dog, blandt andet da det går op for ham, hvor syg hun er:

”It was the way she breathed that was worst, it was so quick and gasping, as if she was panting

all the time”.^{23} Følgende citat illustrerer også, at han alligevel udviser en form for bekymring
for hende: “I must have gone down four or five times that morning, I was that worried.”^{24}

Følgende citat understøtter hans syge samlermani:

”It was like not having a net and catching a specimen you wanted in your first and second fingers (i was always very clever at that), coming up slowly behind and you had it, but you had to nip the thorax, and it would be quivering there. It wasn’t easy like it was with a killing-bottle. And it was twice as difficult with her, because I didn’t want to kill her, that was

the last thing I wanted.”^{25}

Offeret, Miranda, tænker også sig selv som et led i hans samling, som dette citat viser:

”I am one in a row of specimens. It’s when I try to flutter out of line that he hates me. I’m meant to be dead, pinned, always the same, always beautiful. He knows that part of my beauty is being alive, but it’s the dead me he wants. He wants me living-

but-dead.”^{26}

Det viser derudover også Fredericks tankegang om alt levende. Det er tydeligt, at han ikke vil have hende som en person med tanker og følelser – men derimod ønsker at eje hende som noget dødt i en samling.

3.4 Personkarakteristik af Miranda og hendes udvikling igennem romanen

Ofret i romanen er Miranda, en 20-årig kunststuderende ung kvinde, som bor i London. Hun kommer fra den mere privilegeret middelklasse, og har aldrig materielt set manglet noget. Hendes far er læge og en del ældre end moderen, og deres ægteskab er dysfunktionelt, hvilket har givet Miranda en stærk relation til hendes søster. Miranda er karakteriseret som værende meget elegant og smuk, og selvom hun flere gange hævder, at hun hader snobberi, fremstår hun alligevel meget

23

Ibid.: s.273

24

Ibid.: s.269

25

Ibid.: s.41

26

Ibid.: s.203

Side 13

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

10 bedrevidende til tider. Hun kan heller ikke lade være med at rette på Fredericks sprog, og blive dybt irriteret over det. Dette er også et stærkt tegn på deres klasseforskel:

”What irritates me most about him is his way of speaking.

Cliché, after cliché after cliché, and all so old-fashioned, as if

                                    27
he’s spent all his life with people over fifty.”

Frederick karakteriserer Miranda flere steder i bogen som noget overmenneskeligt og guddommeligt: ”She looked just like one of those model girls you see in magazines; it really

amazed me what she could look like when she wanted.”^{28}

Det er værd at bide mærke i, hvordan Mirandas syn på Frederick, eller som hun tror han hedder, Ferdinand, ændrer sig i løbet af historien. Da han lige har fanget hende, kan hun naturligt nok ikke fordrage ham og tænker meget dårligt om ham. I midten af handlingen forsøger Miranda at forføre Frederick, for at slippe fri, og det er et vendepunkt for hvordan han ser hende og deres relation. Indtil da har han set hende som noget guddommeligt og været betaget af hende; men efter hendes mislykkede forsøg på at få ham med i seng, ser han noget anderledes på hende, som det fremgår af følgende citat:

”I could have done anything. I could have killed her. All I did later was because of that night. (…) She was like all women, she had a one-track mind. I never respected her again.” [29]

Hun falder altså ned fra den piedestal, han har sat hende op på, og han mister her al respekt for hende. På trods af, at Miranda hader Frederick, kan hun alligevel ikke lade være med at have ondt af ham:

“I’d like to help you. You think I’m mad because of what I’ve done. I’m not mad. It’s just, well, I’ve got no one else. There’s

never been anyone but you I’ve ever wanted to know.”^{30}

Mirandas egen fortolkning af, hvorfor han har kidnappet hende, er i først omgang at han vil have en løsesum fra forældrene, eller sex. Men da det går op for hende, at det ikke er nogle af delene, analyserer hun sig frem til, at det måske er en slags erstatning for en barndom, hvor moderen skred.

“I told him he was looking for the mother he’d never had, but of course he wouldn’t listen.”^{31}

27

Ibid.: s. 172

28

Ibid.: s. 87

29

Ibid.: s. 113

30

Ibid.: s. 54

31

Ibid.:s. 129

Side 14

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

11

Hun kommer igennem historien til at holde af ham på en mærkelig måde, fordi han er det eneste andet menneske, hun er i kontakt med i så lang tid. Det beskriver hun i følgende citat:

“Where’ve you been, I snapped at him. He just looked surprised, said nothing. I said, you seem so late. Ridiculous. I wanted him to come. I often want him to come. I’m as lonely as

that.”^{32}

I Mirandas tilfælde kan man snakke om det såkaldte ”Stockholmssyndrom”, som er en psykisk tilstand, hvor offeret udvikler et slags forhold til gerningsmanden. [33] Det udvikles igennem offerets forsøg på at forstå eller få sympati for kidnapperen. Man ser ind imellem, at hvis man har været sammen med et eneste menneske i så lang tid, under tvang, kan man blive så desperat efter kontakt med andre, at man begynder at holde af tilfangetageren. Miranda er desuden en rund karakter i forhold til Frederick, det vil sige at hun udvikler sig igennem hele fortællingen, illustreret primært ved at hendes følelser for ham ændres undervejs, modsat Frederick, som forbliver nogenlunde den samme person.

3.5 Miljøkarakteristik

Handlingen udspiller sig i England i 1960’erne i romanen. Miranda studerer i London, og Frederick flytter dertil. Da han vil bortføre hende, er det selvfølgelig vigtigt for ham, at det er et sted langt ude på landet, hvor ingen vil finde dem. Han køber en gammel villa i Lewes, Sussex, som han falder over i en annonce i søndagsavisen: ”Old cottage, charming secluded situation, large garden, 1 hr

by car London, two miles from nearest village…”^{34} Denne beskrivelse lyder umiddelbart perfekt og

ligefrem idyllisk, men Mirandas beskrivelse af huset er langt fra positiv:

”The house is an old cottage. I think it may be timbered outside, indoors there are a lot of beams, the floors all sag, and the ceilings are very low. A lovely old house really, done up in

the most excruciating women’s magazine ’good taste’”.^{35}

Det er ikke uden betydning, at historien udspiller sig i England. Social klasse er nemlig også et af romanens vigtige temaer. I 1960’erne, som romanen udspiller sig i, var klasse en vigtig ting i det engelske samfund. Selvom klassestrukturen i dag i England har forandret sig, er der stadig nogle elementer af klassesamfundet, som hænger ved. I England taler man overordnet set om tre klasser:

32

Ibid.: s. 222

33

http://dspace.ruc.dk/bitstream/1800/23481/1/Psykologi%20-%20Gruppe%20120%20-%2098699.pdf

34

Fowles, John: The Collector s.17

35

Ibid.: s.134

Side 15

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

12

Overklassen, middelklassen og lavere - eller arbejderklassen. Den måde man kan se på, hvilken klasse individet kommer fra, er på deres tøjstil, interesser, uddannelse og deres sprog, som klart er det som er mest relevante i forhold til ”The Collector”. Forfatteren lægger ikke vægt på deres tøjstil eller interesser, men mest på sprogforskellene og forskelle i uddannelse.

Klasseproblematikken i England er netop noget af det, som er med til at skabe den slags ulykkelige kærlighedshistorier, hvor folk efterstræber nogen, som er for langt væk fra deres egen klasse. Miranda kommer fra den højere middelklasse, med veluddannede forældre og

                                                                              36
Frederick fra en lavere middelklasse. Som Frederick siger: ”There was always class between us.”

Da Frederick inden bortførslen vinder en masse penge på en tipning - mere end 70.000 pund - giver det ham modet til at gå efter Miranda, men han må i slutningen af historien anerkende, at penge ikke udligner klasseforskellene.

På et tidspunkt i historien går det op for Miranda, at Frederick ikke har seksuelle motiver til grund for sin bortførelse af hende, som hun først tror. Her begynder hun næsten at få ondt af ham, og sammenligner ham med Caliban fra Shakespeare’s teaterstykke ”Stormen” på grund af den overdrevne og ynkelige besættelse af hende. At hun begynder at kalde Frederick for Caliban, siger også noget om hvilken klasse hun kommer fra. Hun kender Shakespeares værker godt nok til at kunne referere til dem bogen igennem.

Klasse har altså i denne roman en klar betydning for udfaldet af historien. Det er roden til mange af deres skænderier, og til at Miranda føler sig hævet over Frederick på trods af, at han har taget hende til fange. Men en pointe er netop, at klasse ikke kan udlignes eller ændres ved penge, som Frederick først havde håbet.

3.6 Analyse af Frederick på baggrund af psykologiske teorier

Om Fredericks barndom ved vi, at hans far var alkoholiker, og at ægteskabet mellem hans forældre formegentlig ikke var lykkeligt. Det fremgår af følgende citat: ”My father was killed driving. I was two. That was in 1937. He was drunk, but Aunt Annie always said it was my mother that drove

him to drink.”^{37} Derudover ved vi, at han var to år, da faderen blev dræbt og at moderen forlod ham

til fordel for en kæreste. Han voksede op hos sin tante og onkel, og knyttede sig til onklen, som også døde tidligt. På denne baggrund kan vi gætte os til, at Frederick mens han boede sammen med

36

Ibid.: s.42

37

Ibid.: s. 7

Side 16

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

13

                                            38
sine forældre sandsynligvis var udsat for omsorgssvigt

grundet faderen alkoholmisbrug. Vi kan også konkludere, at han alt for tidligt mistede alle sine tilknytningspersoner.

Ved at inddrage Goldberg kan man konkludere, at i hvert fald den 2. Faktor, mangelfuld tilknytning til signifikante omsorgspersoner, må være tilstede i Fredericks opvækst.

Men nok også den 3.Faktor, manglende færdigheder til at føle sorg og 4.faktor, sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser. Dette ses især i dette citat, omhandlende Fredericks reaktion lige efter Miranda er død: ”Well, I shut her mouth up and got the eyelids down. I didn’t know what to do then, I went and made myself a cup of tea.” [39]

Her fremgår det tydeligt, at

Frederick ikke helt ved, hvad han skal stille op med sig selv i situationen.

Hvis man kigger på Erik H. Eriksons udviklingsmodel, som introduceret tidligere, må man desuden konkludere, at meget tyder på, at Frederick ikke har haft en tryg opvækst med pålidelige omsorgspersoner, hvilket ifølge Erikson fører til generel mistillid overfor andre mennesker. Dette matcher fint beskrivelsen af Frederick som en person, der tydeligvis møder verden med mistillid, og som er kommet frem til den konklusion, at den eneste måde at finde en kvinde, der vil være sammen med han, er ved tvang:

“I thought, I can’t ever get to know her in the ordinary way, but if she’s with me, she’ll see my good points, she’ll understand. There was always the idea she would

understand.”^{40}

Når man kigger tilbage på de forskellige tilknytningsmønstre står det desuden klart, at Frederick kan høre til i en eller flere af de utrygge typer. Det kan være i den sidste kategori, den utryg-desorganiseret tilknytningstype, som typisk ses hos børn som har lidt af omsorgssvigt, hvor forældrene yder mangelfuld omsorg og opmærksomhed overfor barnet. Det kan også være i den utryg-undgående tilknytningstype. Børn med denne tilknytningstype viser ikke mange følelser og har få forventninger til deres omsorgspersoner, bl.a. fordi de er blevet skuffet mange gange før i tiden. Dette stemmer overens med beskrivelsen af Frederick, som ikke viser mange følelser eller har forventninger overfor andre. Hvad der især er vigtigt at fremhæve er, at han helt mangler evnen til at mentalisere. Han har altså ikke evnen til at se sig selv indefra og andre udefra, som også fremgår i dette citat: ”To sum up, that night [den aften han havde taget hende til fange] was the best

38

”En tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den omsorg og hjælp, som denne har

brug for” http://vidensportal.dk/temaer/Omsorgssvigt/definition

39

Ibid.: s. 280

40

Ibid.: s. 17

Side 17

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

14

                         41
thing I ever did in my life (...).”

Her er det tydeligt, at han ikke har nogen fornemmelse af, at det han gør er forfærdeligt, og at Miranda har det forfærdeligt. Som nævnt tidligere er evnen til at mentalisere noget man lærer i de første år, i samspil med omsorgspersonerne, hvis disse eller én af disse ellers har et trygt tilknytningsmønster. I forlængelse af hans manglende mentaliseringsevne kan man tilføje, at han også har en underudviklet samvittighed, hvilket er i overensstemmelse af Anne Blom Corlins analyse af, hvad der er konsekvensen af omsorgssvigt og tab.

Afslutningsvis er det relevant at inddrage Fredericks klassebaggrund, da der er forsket i en mulig sammenhæng mellem klasse og evnen til at affektregulere og mentalisere, forstået på den måde, at der i socioøkonomisk dårligere stillede grupper ofte er færre psykologiske ressourcer til

       42
rådighed.

3.7 Hvordan retfærdiggør Frederick sine handlinger?

Først og fremmest er det en pointe at Frederick som sådan ikke opfatter bortførslen som noget ondskabsfuldt, jævnfør hans manglende evne til at mentalisere. Han er dog alligevel meget optaget af at retfærdiggøre sine handlinger mod Miranda overfor sig selv. Det ses i flere uddrag af bogen, bl.a. i dette citat: ”About what I did, undressing her, when I thought after, I saw it wasn’t so bad; not many would have kept control of themselves, just taken photos, it was almost a point in my

favour.”^{43} Her får han det næsten til at lyde som om, at han faktisk er en helt, fordi han ikke har

voldtaget hende, men nøjedes med de pornografiske billeder. Han sætter altså sine egne handlinger op imod hvad andre har gjort, for at få dem til at virke mindre forfærdelige, der sker altså en

              44
retfærdiggørelse.

Retfærdiggørelse er en meget almindelig og menneskelig ting, som socialpsykologen

Albert Bandura stiller skarpt på, som nævnt ovenfor. Bandura siger: ”Mennesker engagerer sig generelt ikke i destruktiv adfærd, medmindre de har været i stand til, overfor sig selv, at

begrunde det moralsk fornuftige i at gøre det.”^{45} I den forbindelse kan man også komme ind på

’ansvarsforskydning’. Frederick forsøger ikke alene at retfærdiggøre sine handlinger ved at sammenligne med andres, men også ved at lægge ansvaret over på en anden. Lige da han har

41

Ibid.: s. 30

42

Filholm, Louise: Vold. Voldshandlinger i et psykoanalytisk perspektiv (2011)

43

Ibid.: s.95

44

Kuschel, Rolf & Zand, Faezeh: Ondskabens Psykologi s.57

45

Ibid.: s.55

Side 18

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

15 kidnappet Miranda, hævder han nemlig, at det ikke var hans idé, men derimod en mand ved ”I said, i’m only obeying orders. ’Orders’, she said. Whose orders? (….) I don’t know why, the only name i could think of

she might know was Mr Singleton.”^{46}

Når man skal diskutere, hvem det egentlig er synd for i denne historie, kan man med fordel inddrage Alan Pryce-Jones’ anmeldelse i The New York Times, fra 1963. Her skriver han følgende om Frederick:

”It is almost possible to feel sorry for this small, smug madman, so exquisitely has he himself been collected as a specimen, impaled on the point of a pin, and embalmed in his

own words.”^{47}

Citatet betyder, oversat direkte på dansk, at det næsten er muligt at have ondt af denne lille selvtilfredse galning, så udsøgt at han selv er blevet samlet på som et eksemplar, spiddet for enden af en nål, og balsameret i hans egne ord. Pryce-Jones mener således, at det lykkes for John Fowles, at få læseren til at føle med Frederick indimellem. Når Fowles vælger at starte romanen ud med at fortælle læseren om Frederick’s baggrund, og om hvordan han ikke har fået den omsorg og kærlighed, han har haft brug for, er det måske for at få skabt medlidenhed hos læseren.

For at inddrage forskellige vinkler på romanen, kan man også kigge på en anderledes anmeldelse af bogen, nemlig: ”A book for the beach: The Collector by John Fowles” skrevet af

Mary Andrews d.5/8/2014, bragt i The Guardian. Hendes argument er modsat. Frederick prøver

selv at få læseren til at sympatisere med ham på baggrund af hans dårlige opvækst, baggrund og klasse. Men ifølge Andrews, lykkes det ikke Fowles fuldt ud at overbevise læseren om, at det blot er synd for ham. Tværtimod konkluderes der, at han er ond, og hans forsøg på at retfærdiggøre sine handlinger mislykkes fuldstændig. Ifølge skribenten er det i dette forsøg, at det går op for læseren, hvor syg han er. Som hun selv formulerer det:

”In many ways, he’s the perfect psychopath. (…) She is his guest and not his victim. She has everything she needs in her room except a key, so why is she so unyielding, so

          48
ungrateful?”

46 d

47

https://www.nytimes.com/books/98/05/31/specials/fowles-collector.html

48

http://www.theguardian.com/books/booksblog/2014/aug/05/johnfowles

Side 19

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

16

Der er rigtig mange, som har udtalt sig om denne roman, og den er blevet brugt til at forstå, hvad der går forud for menneskelig ondskab. Mange lægger vægt på Fowles fantastiske evne til at formidle både offerets og gerningsmandens side af historien, som i sidste ende fører til, at man som læser kan sætte sig ind i begges perspektiver.

3.8 Kan Frederick’s handlinger karakteriseres som ondskabsfulde?

Når man skal analysere, hvorvidt Fredericks handlinger kan karakteriseres som ondskabsfulde, er man nødt til at gå tilbage til den tidligere beskrevne definition på en ondskabsfuld handling.

Definitionen lyder således: ”handlingen skal være bevidst og målrettet: man skal ville skade

andre.”^{49} Når man kigger på Fredericks motiv, står det klart, at han ikke ønsker andet, end at

Miranda skal gengælde hans følelser. Han beskriver selv flere steder i bogen, hvordan han selv ser kidnapningen:

”After, she was always telling me what a bad thing I did and how I ought to try and realize it more. I can only say that evening I was very happy, as I said above, and it was more like

I had done something very daring, like climbing Everest or doing something in enemy territory. My feelings were very

happy because my intentions were of the best.”^{50}

Fordi hans intentioner som udgangspunkt er gode nok, han ønsker blot, at hun skal blive forelsket i ham, er det svært at argumentere for, at hans handlinger er ondskabsfulde, hvis man skal følge den ovenstående definition.

Men i starten af den sidste del, hvor Miranda er blevet meget syg med lungebetændelse, er der flere steder hvor Frederick reflekterer over, hvad han har gjort, og man kommer som læser til at overveje, om han måske alligevel fortryder den smerte, han har pålagt

                                                                    51
hende. Det ses i dette citat: ”What I am trying to say is that it all came unexpected.” Han

overvejer endda at begå selvmord, da hun er død, men skifter mening dagen efter, hvor han ser en pige, som ligner Miranda: ”For a moment it gave me a turn, I thought I was seeing a ghost, she had the same hair, except it was not so long; I mean she had the same size and the same way of

walking as Miranda.^{52} ” Her går det op for læseren, at han ikke fortryder det, han har gjort, og ikke

49

Kuschel, Rolf & Zand, Faezeh: Ondskabens Psykologi s.15

50

Fowles, John: The Collector s.30

51

Ibid.: s.268

52

Ibid.: s.286

Side 20

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

17 engang kan se, at det er hans skyld, at hun er død. I de sidste linjer af bogen gør Frederick det også klart for læseren, at han har tænkt sig at gøre det samme igen:

”I have not made up my mind about Marian (another M! I heard the supervisor call her name), this time it won’t be love, it would just be for the interest of the thing and to compare them and also the other thing, which as I say I would like to go into in more detail and I could teach her how. And the clothes would fit. Of course I would make it clear from the start who’s

boss and what I expect.”^{53}

Her mister man al den sympati, man måske kunne føle for ham som læser.

3.9 Delkonklusion II

Samlet set må det konkluderes, at Frederick ikke er ond, selvom han mangler skyldfølelse og empati, fordi hans motiver til at gennemføre bortførelsen ikke er onde, ligesom han ikke bevidst har ønsket at skade ofret. Han er som udgangspunkt en stakkels ung mand, som ikke fik den nødvendige omsorg og tilknytning til betydningsfulde omsorgspersoner i barndommen og derfor er kommet til den konklusion, at han kun kan få kærlighed og nærhed ved tvang.

4. Diskussion

4.1 Giver romanen en realistisk skildring af menneskelig ondskab?

At bortføre nogen med det formål at få dem til at gengælde din kærlighed, er ikke et fænomen der kun eksisterer i skønlitteratur; der er desværre masser af virkelige sager om dette. Bare ét af de mange eksempler er sagen om Natascha Kampusch, en østrigsk kvinde, der som 10-årig blev kidnappet af Wolfgang Priklopil, og holdt til fange i otte år. Det lykkedes hende efter otte år at slippe væk, og Wolfgang Priklopil begik selvmord samme dag, hun flygtede. [54] Det er siden hen blevet foreslået, at Priklopil fik inspiration af ”The Collector” til sin kidnapning, men det kan der kun gisnes om, eftersom han er død. [55]

Man har meget lidt information om Wolfgang Priklopil og hans opvækst, udover hvad enkelte tidligere venner har fortalt til pressen. Det, som er interessant i forbindelse med denne case, er hvordan Priklopils opvækst har været i forhold til Fredericks. Han har på intet tidspunkt selv udtalt sig om dette, men det har bl.a. en af hans venner, som har kendt

53

Ibid.: s.288

54

http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ECE1907873/film-om-natascha-kampusch-borer-i-de-sidste-private-

detaljer/

55

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE177068/offer-for-en-samler/

Side 21

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

18 ham i 20 år, Ernst Holzapfel. Han beskriver Priklopil som værende et dydsmønster i skolen, en stille og fornuftig dreng, som aldrig deltog i slagsmål. Han kom fra et gennemsnitligt hjem i Wien, hvor hans far var chefindkøber og mor hjemmegående. Moderen beskriver hvordan han fortrak at sidde alene med sine stillesiddende hobbyer, frem for at være social. Faderen dør af kræft i uddannelsesperioden, og dette knytter mor og Priklopil endnu tættere sammen. Holzapfel fortæller desuden, at han aldrig har set Priklopil med kærester, og så vidt man ved, havde han altid kun

moderen ved sin side.^{56}

Men det ser ud til at Priklopil er gået lige så grundigt til værks som Frederick. Han bryder med alle sine familiebånd og køber et hus, som ligger så langt væk fra alt som muligt. Han køber, igen ligesom Frederick, bedøvelsesmidler og en bil der skal bruges til formålet. Hans ekstreme trang til kontrol er desuden identisk med Fredericks kontrollerende adfærd overfor Miranda. Politiet kunne imidlertid aldrig bevise, at Priklopil havde været inspireret af romanen, da de hverken fandt bogen eller den filmatiserede version i hans bolig. [57]

Meget tyder dog på, at

Frederick og Priklopil har mange af de samme karaktertræk. Man forstår også Frederick som værende introvert og asocial. Han har, ligesom Priklopil, i sin barndom stor glæde af stillesiddende individuelle aktiviteter. Ingen af dem har haft kærester før deres offer bliver taget til fange, og det kan tyde på dårligt selvværd. Udover det, har de begge et ekstremt behov for magt og kontrol over deres offer, da det måske er det eneste som de kan kontrollere.

I Natascha Kampusches tilfælde er det, ligesom i Mirandas tilfælde, relevant at tale om det såkaldte Stockholmssyndrom. I et interview med Daily Mail i september 2010 afslører Kampusch, at hun har stærke følelser for Priklopil, som holdt hende indespærret i 8 år. Ikke nok med det, så siger hun også, at hun ikke kun følte lettelse, da han tog sit eget liv, men også

                                                 58
skyld.”Hvis ikke jeg var flygtet, var han nok ikke død i dag.”.

Dette er meget almindeligt at føle som offer.

4.2 Delkonklusion III

Man må altså konkludere, at romanen giver en realistisk skildring af en sag om bortførelse på baggrund af lignende sager som Kampusch-sagen. Hvad der er endnu mere gruopvækkende er, at ”The Collector” kan have været med til at give mænd som Priklopil inspiration. Fordi vi ikke

56

http://www.b.dk/verden/dydsmoenster-enegaenger-og-mors-dreng

57

http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2006/09/01/AR00957_pf.html

58

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:kampusch-st%C3%A6rke-f%C3%B8lelser-for-

priklopil.html

Side 22

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

19 kender til Priklopils motiver og tanker, kan vi ikke konkludere, om hans handling kan karakteriseres som ondskabsfuld.

5. Perspektivering:

5.1 Hvad kan analysen af ”The Collector” sige om den psykologiske diskussionen om ondskab?

Igennem opgaven har jeg argumenteret for, at der ikke var tale om ondskabsfulde handlinger i ”The Collector”, i hvert fald ikke hvis man strengt følger en definition på ondskab, hvor der lægges vægt på, at det er en bevidst handling som har til formål at forringe offerets livskvalitet.

Hvis vi derimod forlader den strengt psykologiske definitionen af ondskab et øjeblik, kunne vi argumentere for, at begge personer begår handlinger, muligvis ikke ud fra et ondskabsfuldt motiv, men med et resultat som i almindelig samfundstænkning må betegnes som særdeles ondt. På den baggrund må man spørge, om den psykologiske definition af ondskab ikke i sidste ende er for snæver og for motiv-orienteret? For set fra ofrenes side, Miranda og Natascha, er gerningsmændenes hensigter ikke det altafgørende; hvad der betyder mest set fra deres perspektiv er, at de lider overlast og får påført uoprettelige traumer, i Mirandas tilfælde med døden som følge.

Side 23

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

20

6. Konklusion:

Hvad betinger menneskelig ondskab? I min opgave har jeg bl.a. inddraget psykologerne Goldberg, Erikson, samt tilknytningsteori, og på denne baggrund analyseret, hvad der fik hovedpersonen i ”The Collector” til at handle som han gjorde. Med afsæt i bogen har jeg argumenteret for, at forudsætninger for at et menneske begår ondskabsfulde handlinger bl.a. grundlægges i barndommen, hvis man er udsat for omsorgssvigt og har et utrygt tilknytningsmønster. Jeg har i særlig grad været optaget af sammenhængen mellem tab af omsorgspersoner, utryg tilknytning og mentalisering. I mit værk er en af bogens hovedpointer netop Fredericks manglende mentaliseringsevne som afspejles i hans totale mangel på forståelse af, at hans handlinger påfører et andet menneske uoprettelig skade. Med inddragelsen af min case, Natascha Kampusch, har jeg desuden sandsynliggjort, at det desværre ikke er urealistisk, at mennesker med en sådan baggrund kan blive i stand til at begå så rædselsvækkende handlinger.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor nogle mennesker begår ondskabsfulde handlinger og andre ikke, på trods af sammenlignelig opvækst og baggrund. Der er ikke forsket ret meget i sammenhængen mellem omsorgssvigt, utryg tilknytning, mentaliseringsevne og ondskab, men det er sandsynligt, at denne forskning vil kunne være med til at besvare spørgsmålet. Så længe man ikke kender den præcise sammenhæng, er det svært helt at forhindre, at nogle mennesker udvikler sig i en destruktiv retning. Det er dog positivt, at nyere forskning har vist, at mennesker med et utrygt tilknytningsmønster, selv hvis de først senere i livet indgår i relationer med mennesker med et trygt tilknytningsmønster, i nogen grad kan overtage dette mønster. Endelig forskes der i, hvordan man kan fremme mentalisering hos mennesker med antisociale personlighedsforstyrrelser, og der kan på denne baggrund være håb fremover, selv for personer som Frederick Clegg og Priklopil.

Side 24

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

21

Litteraturliste

Bøger og rapporter:

• Filholm, Louise: Vold. Voldshandlinger i et psykoanalytisk perspektiv, speciale, 2011

• Folden, Marianne m.fl.: Plejefamilie - gaver og opgaver Side 86-87. 1. udg. Systime, 2014.

(Bog)

• Fowles, John: The Collector 1. udg. Triad/Panther Books, 1976. (Bog)

• Karterud, Sigmund m.fl.: Personligheds-psykiatri 1. udg. Akademisk Forlag, 2013. (Bog)

• Kuschel, Rolf og Faezeh Zand: Ondskabens Psykologi 1. udg. Frydenlund, 2009. (Bog)

• Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje 1. udg. Systime, 2008. (Bog)

• Servicestyrelsen : Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Rosendahls- Schultzgrafisk, 2011. (rapport)

Artikler:

• Andrews, Mary: ”A book for the beach: The Collector by John Fowles” I: The Guardian,

5.8.2014, s. 1-1. Internetadresse:

http://www.theguardian.com/books/booksblog/2014/aug/05/johnfowles Besøgt d.

(Artikel)

• Brockes, Emma: ”What happens in war happens” I: The Guardian, 3.1.2009, s. 1-1.

Internetadresse: http://www.theguardian.com/world/2009/jan/03/abu-ghraib-lynndie-

england-interview Besøgt d. (Artikel)

• Buch, David: Kampusch: ”Stærke følelser for Priklopil” I: Nyhederne.tv2 , 8.9.2010, s. 1-1.

Internetadresse: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-:kampusch-st%C3%A6rke-

f%C3%B8lelser-for-priklopil.html Besøgt d. (Artikel)

• Kole , William J.: ”Austria Kidnapping Case Unnerves Locals” I: The Washington Post,

1.9.2006, s. 1-1. Internetadresse: http://www.washingtonpost.com/wp-
dyn/content/article/2006/09/01/AR00957_pf.html Besøgt d. (Artikel)

• Kuttner, Michael : ”Dydsmønster, engegænger og mors dreng” I: Berlingske , 5.9.2006, s. 1-

1. Internetadresse: http://www.b.dk/verden/dydsmoenster-enegaenger-og-mors-dreng

Besøgt d. 9.12.2015 (Artikel)

Side 25

Studieretningsprojekt Psykologi B og Engelsk A Rosa Therese Boehm d.18. December 2015 3.A

22

• Pryce-Jones, Alan : ”Obsession's Prisoners” I: The New York Times, 28.7.1963, s. 1.

Internetadresse: https://www.nytimes.com/books/98/05/31/specials/fowles-collector.html

Besøgt d. 4.12.2015 (Artikel)

• Seeger, Carsten : ”Offer for en samler” I: Politiken, 22.9.2006, s. 1-2. Internetadresse:

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE177068/offer-for-en-samler/ Besøgt d. 7.12.2015

(Artikel)

• Wivel, Peter: ”Film om Natascha Kampusch borer i de sidste private detaljer” I: Politiken,

26.2.2013, s. 1-2. Internetadresse: http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ECE1907873/film-om-
natascha-kampusch-borer-i-de-sidste-private-detaljer/ Besøgt d. 7.12.2015 (Artikel)

Internethjemmesider:

• Project Britain : British Life and Culture . Udgivet af Mandy Barrow. Internetadresse:

http://resources.woodlands-junior.kent.sch.uk/customs/questions/class.htm - Besøgt d.

6.12.2015 (Internet)

• Psykologiens veje : Fravær af empati . Udgivet af Systime . Internetadresse:

https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1551 - Besøgt d. 9.12.2015 (Internet)

• Wikipedia: The Collector . Udgivet af Wikipedia . Internetadresse:

https://en.wikipedia.org/wiki/The_Collector - Besøgt d. 7.12.2015 (Internet)

• Vidensportalen på det sociale område. Udgivet af: Socialstyrelsen. Internetadresse:

http://vidensportal.dk/temaer/Omsorgssvigt/definition - Besøgt d. (Internet)