SRP om Logik og Argumentation i Matematik og Engelsk

Side 1

SRP - Logik og argumentation

1

Abstract

This project examines and investigates different types of argumentation, mathematical logic, and their significance to the genre of practical argumentation and how they all come into play.

Toulmin's argument model is thoroughly examined in the explaining part of the paper, as well as modern logic, symbolic mathematics, and their implication to practical argumentation.

Through rhetorical analysis of Obama's and Romney's convention speeches and by investigating various factors such as rhetorical features, form of appeal, their using of rational reason and logic, the point is to figure out the form of argumentation, which is found within the speeches. Based on the two convention speeches a great usage of all three forms of appealing, mostly pathos, were found and rhetorical features as well, but with an inferiority of mathematical logic. A discussion and of a typical good quality speech and the estimation of the convention speeches is to be found in the analytic and discussing part of the paper.

In the end is it concluded that the usage of appeal forms and rhetorical features are significant in the great speech as well as the mathematical logic and reason. Although mathematical logic is lesser to the forms of appeal when it comes to argumentation it still helps increasing comprehension and understanding in certain arguments.

Side 2

SRP - Logik og argumentation

2

Indholdsfortegnelse

Abstract ......................................................................................................................................... 1 Indledning...................................................................................................................................... 3 Praktisk argumentation ................................................................................................................. 3

1.1 Generelt om argumentationens teori ................................................................................. 3

1.2 Argumentationens teknik .................................................................................................... 4

1. 3 Toulmins argumentmodel .................................................................................................. 6 Matematisk logik ........................................................................................................................... 9

1. 4 Et historisk overblik: Klassisk logik og syllogismer ............................................................. 9

1.5 Moderne logik ................................................................................................................... 10

1.6 Eksempler på matematisk logik ........................................................................................ 14 Eksempel 1: ......................................................................................................................... 15 Eksempel 2: ......................................................................................................................... 15 Analyse af talerne fra konventet 2012 ........................................................................................ 16

2.1 Obamas tale til konventet ................................................................................................. 16 Appelformer og retoriske virkemidler..................................................................................... 16 Matematisk logik ..................................................................................................................... 19 Delkonklusion .......................................................................................................................... 20

2.2 Romneys tale til konventet ............................................................................................... 21 Appelformer og retoriske virkemidler..................................................................................... 21 Matematisk logik ..................................................................................................................... 23 Delkonklusion .......................................................................................................................... 25

2.3 Vurdering og diskussion .................................................................................................... 26 Den gode tale .............................................................................................................................. 27

3.1 Det Retoriske Pentagram .................................................................................................. 27

3.2 Forstærkning af appelformer ............................................................................................ 28

3.3 Opbygning af en tale ......................................................................................................... 29

3.4 Vær konkret! ..................................................................................................................... 29 Konklusion ................................................................................................................................... 31 Litteraturliste Bøger .................................................................................................................... 32 PDF'er ...................................................................................................................................... 32 Billeder .................................................................................................................................... 32

Side 3

SRP - Logik og argumentation

3

Indledning

I læren om argumentationens brug i praksis er det vigtigt at vide, hvilke værktøjer og hvilke værdier, der hører under argumentationens ælde kunst. Den bliver ikke kun brugt af politikere, vejrmanden og fyren, der arbejdede for Jysk Sengetøjslager, men også af dig selv, hvis du skal have argumenteret for et bestemt synspunkt, som netop du synes er rigtigst. Men hvad hører egentlig til argumentation og logikken, hvordan bruges de, og hvornår kommer de til udtryk hver især? Hvem vandt præsidentvalget 2012 og hvorfor? Hvordan laver man den perfekte tale? Disse er nogle af de spørgsmål, der vil blive undersøgt og diskuteret nærmere i følgende opgave om overbevisningen, den rationelle tænkning og deres anvendelse på baggrund af præsidentkandidaternes konventionstaler.

I det følgende afsnit vil den praktiske argumentation og den formelle logik blive undersøgt vha.

grundig redegørelse for argumentationens teori, teknik og Toulmins argumentmodel, samt Aristroteles' indflydelse på den formelle logik, også kaldet den moderne logik. Derudover vil der blive lavet en dybtgående retorisk analyse af konventionstalerne fra i års præsidentvalg med henblik på at bestemme argumentationsformen. Til sidst vil der blive konkluderet på, hvorledes den praktiske argumentation og den matematiske logik bliver udtrykt i talerne, samt hvordan den gode tale laves.

Praktisk argumentation

1.1 Generelt om argumentationens teori

Hverdagen har altid været præget af diskussioner i form af argumenter, både store som små.

Man kommer eksempelvis i situationer hvor man skal diskutere, hvis tur det var til at gøre badeværelset rent, hvem, der burde vælges til præsident, eller hvor man bliver nødt til at skulle argumentere for et synspunkt eller en holdning, idet man vil forsøge at overbevise sin modpart om, at ens eget synspunkt er rigtigst. Diskussioner som disse forekommer ofte i argumentationslæren, hvor man typisk skelner mellem de to argumentmodeller: Den retoriske argumentation, herunder sproglogikken, og den logiske argumentation, herunder syllogismer og formellogikken. Den retoriske argumentation forholder sig til, hvordan mennesker forsøger igennem kommunikation at overbevise en anden part om, hvorledes deres eget synspunkt er bedre på den ene eller den anden måde. Det forholder sig primært til synspunkter, holdninger

Side 4

SRP - Logik og argumentation

4

                                                                1
og meninger. Blot er de retoriske argumenter ikke nødvendigvis logisk gyldige , da det bygger

på det mulige, antagelige og lignende, fører det om nødvendigt til konklusioner, der har en vis usikkerhed. Modsat ligger den matematisk logiske del af argumentationen, der ud fra matematisk og videnskabelig bevisførelse stræber sig på at finde direkte frem til et svar, der enten er sand eller falsk.

Kort og godt er argumentation i bund og grund forsøget på at overbevise modtagerens synspunkt igennem dialog eller igennem matematiske beviser. Herunder er den retoriske del af argumentationen, hvor kommunikationen er i spil, og den logiske del, hvor fornuften og matematikken er i spil. Når disse to spiller sammen på én gang, bruges de i den praktiske

argumentation^{2}. Praktisk argumentation er en genre, der bruges i af henholdsvis både

politikere og medierådgivere, og formålet ved den er typisk at overbevise sin modpart igennem kommunikation om sit budskab.

1.2 Argumentationens teknik

En ting er at kunne argumentere i praksis, en anden ting er kunne beherske og kunne mestre argumentationen flow og benytte argumenternes værktøjer til at kunne overtale eller retfærdiggøre sin påstand. I retorikkens tegn kaldes de appelformer og retoriske virkemidler, som hører ind under argumentationens dynamik og teknik. Det er ikke alene argumenterne, der kan få modtageren til at opnå sin tilslutning, men især brugen af appelformerne, den intellektuelle logos og de emotionelle etos og patos, hjælper til.

Logos^{3} er den logiske del af argumentationen. Når en afsender bruger logosappel, holder

vedkommende sig til sagen: Han bruger rationel stillingtagen, og trækker på modtagerens fornuft. Man bestræber sig på at være objektiv, med stærk logisk skarphed og tankemæssig klarhed, men har tendens til at gå i for høj grad i detaljer og være kedelig, hvilken kan gøre en tekst eller tale uinteressant. Den har et neutralt ordvalg med en anonym stil.

Etos^{4} er den personlighedsprægede del af argumentations bemestring. Når afsenderen spiller

på etosappellen, vil vedkommende spille på den emotionelle del frem for den logiske del.

Afsenderen, der bruger etos, vil så vidt muligt skabe sig et image, og baserer sin tilslutning på modtagerens tillid: Man vil altså i bund og grund gøre et godt indtryk for at få sig selv til at virke så klog og moralsk korrekt som muligt, da det vil vinde modtagerens troværdighed. Klaus

1

Argumentationsteknik og retorik - en forberedelse til projektopgaven, s. 1

2

Praktisk Argumentation, s. 11

3

Praktisk argumentation, s. 69

4

Praktisk argumentation, s. 70-72.

Side 5

SRP - Logik og argumentation

5

                                                            5
Kjøller har opstillet 5 "dyder", som kendetegner politikeres image. Disse 5 dyder bruges bl.a. i

etosargumentationen og er som følgende:

• Dyd 1: Ærlighed, åbenhed - evnen til at fortælle sandheden eller argumentere sig frem til sandhed.

Dyd 2: Idealisme, altruisme - afsender ønsker i høj grad at så mange mennesker som muligt skal have det så godt som muligt.

• Dyd 3: Teknisk dygtighed - have bl.a. energi, engagement, tilpasningsevne og aktivitet.

• Dyd 4: indre sammenhold - Solidaritet: Evnen til at kunne sætte sig ind i andres sted.

Konsekvent i sine meninger og holdninger.

• Dyd 5: Selvkritik - selvironi og humoristisk sans.

Patos^{6} er den følelsesmæssige del af argumentationen. Hvis man søger hjælp til at

argumentere med patos, vil man oftest appellere til modtagerens emotionelle situation, ved at bruge ekstreme følelsesmæssige udbrud som f.eks. vrede, glæde, iver og sympati, m.m. Patos er stærk i spontane følelser og et værdiladet ordvalg og sprog. Patoseffekten vil blive stor når afsender og modtager er principielt parallelle - f.eks. ville en millionær ikke være mere overbevisende end en fattigmand, hvis kommunikationen var imellem to fattigmænd når emnet var om velfærd eller livskvaliteter.

Med retoriske hjælpemidler^{7} kan man

forstærke sine appelformer, og derved sin argumentation. Herunder hører der ordspil, anaforer - gentagelser af ord i starten af hver sætning -, billedsprog, sprogets stil og fremgang, ironi og sarkasme, værdiladede adjektiver m.m.

Disse ses ofte i politiske taler, demonstrationer eller andre situationer, hvis man som afsender har i sinde at overdrive eller fremprovokere en stemning af enten håb, glæde, vrede, m.m.. Herved kan man tage

                                                         8
udgangspunkt i argumentationens teknik i "det retoriske pentagram"

, der giver et eksempel

5

Praktisk argumentation, s. 71-72

6

Praktisk argumentation, s. 72-73

7

On Purpose, s. 16-17

8

On Purpose. s. 15

Side 6

SRP - Logik og argumentation

6 på, hvordan man som afsender har den opgave at vurdere værdierne i pentagrammet, for at kunne skabe en argumentation, der passer til pentagrammets værdier, for at den kan blive mere overbevisende. Det retoriske pentagram er et værktøj til at holde taler, som viser, hvordan en typisk tale kunne foregå: F.eks. i en vilkårlig tale er der forskel på, hvem man snakker til - om man snakker til fattigfolk eller millionærer, om man snakker i en demonstration eller i en folkekirke, om man er stand-up komiker eller præsidentkandidat osv.

Elementerne i det retoriske pentagrams ender vil med andre ord ændres, hvis én eller flere andre værdier ændres, og derved ens tale og argumentation.

1. 3 Toulmins argumentmodel

En helt moderne analysemetode til argumenter blev udarbejdet af Stephen Toulmin i hans argumentmodel, som beskæftiger sig med den praktiske argumentation. Den engelske filosof, retoriker og logiker, Stephen Toulmin, skrev i 1958 bogen "The Uses of Argument", hvor han skabte sin argumentationsmodel, der var tænkt som et universelt analyseværktøj. Den skulle være i stand til at analysere næsten ethvert argument uanset hvilken sammenhæng, de

forekom i.^{9} Metoden gik ud på at skabe en sammensmeltning af de to argumentmodeller, den

logiske og den retoriske argumentation, hvor der så udarbejdes to præmisser. Heraf udledes

en konklusion.^{10} Denne metode blev oprindeligt udarbejdet i det antikke Grækenland af den

græske filosof, Aristoteles (384-322 f.Kr.), der sammenfattede teorien for syllogisme, som er

                                             11
grundlæggende for den logiske del af argumentationen.

Ifølge Aristoteles skulle man i et argument have 3 elementer, som hver skulle repræsentere et udsagn. Disse tre er påstanden (P), belægget (B) og hjemmelen (H).

• Påstanden er det synspunkt om et eller andet, som afsender søger at få modtagers

         12
slutning til .

• Belægget er den information eller det grundlag, som afsender fremsætter som direkte

støtte for påstanden^{13}.

• Hjemmelen forbinder påstanden og belægget. Hjemmelen er et generelt synspunkt, der fokuserer sig på at få modtageren til at acceptere påstanden på grundlag af

9

Praktisk argumentation, s. 15

10

Praktisk argumentation, s. 15

11

Logik (projekt ved KBH uni), s. 2-3

12

Praktisk argumentation, s. 17

13

Praktisk argumentation, s. 18

Side 7

SRP - Logik og argumentation

7

belægget^{14}. Hjemmelen er ofte implicit - dvs. at den ofte ikke forekommer direkte i en

kommunikation.

Ud fra disse tre elementer kan man grafisk opstille Toulmins grundlæggende argumentmodel:

Her er et konkret eksempel på, hvordan man ved hjælp af Toulmins argumentmodel kan analysere en samtale. I dette tilfælde er hjemmelen implicit, og samtalen handler om præsidentvalget:

1: "Jeg vidste, Obama ville vinde præsidentvalget 2012."

2: "Hvorfor det?"

1: "Fordi han har sine talekunster i orden."

2: "Jamen, hvad med Romney? Han var også dygtig."

1: "Det er der noget om. Bush vandt jo også valget dengang, da han også var dygtig."

2: "Det er for så vidt rigtigt."

Ud fra denne samtale kan man nu indsætte udsagnene ind i modellens bokse med henholdsvis belæg, påstand og hjemmel.

14

Praktisk argumentation, s. 18

Hjemmel

Belæg Påstand

Side 8

SRP - Logik og argumentation

8

Hvis man tager fat i samtalen en gang til, kan man udlede den mere udvidede model^{15}, den

fakultative, der indeholder 3 ekstra elementer:

• Styrkemarkøren (S)^{16}, der angiver styrken af P, f.eks. i hvor høj en grad Obama havde

chance for at vinde valget i dette tilfælde.

• Gendrivelsen (G)^{17}, som knytter sig til styrkemarkøren, og besvarer på mulige

usikkerhedsmomenter og eventuelle forbehold til P fra H.

• Rygdækningen (R)^{18}, der fokuserer på at understrege i hvor høj grad, der ligger tvivl i

H, hvis der er brug for yderligere dokumentation.

Den udvidede model ser ud som følgende:

15

Praktisk argumentation, s. 27

16

Praktisk argumentation, s. 28

17

Praktisk argumentation, s. 29

18

Praktisk argumentation, s. 29

H: (Præsidentkandidater, der har sine G: Med mindre talekunster i orden, vinder valget.) Romney overgik ham.

B: Fordi han havde sine S: (... derfor er P: ... at Obama talekunster i orden. det ) sikkert ... vandt valget.

R: Det gjorde Bush dengang, han blev præsident.

H: (Præsidentkandidater, der har sine talekunster i orden, vinder valget.)

B: Han havde sine P: Obama vandt valget.

talekunster i orden.

Side 9

SRP - Logik og argumentation

9

Herved begives der hen på den matematiske del af argumentationen: Den matematiske logik.

Matematisk logik

1. 4 Et historisk overblik: Klassisk logik og syllogismer

Den klassiske logik som man kender den, stammer oprindeligt fra det antikke Grækenland, og

har været aktuel de sidste 2000 år^{19}. Det kommer fra den førnævnte appelforms navn, "logos",

der som sagt bygger på fornuft og bevisførelse, men som direkte oversat betyder årsag, ord og

tanke^{20}. De gamle grækere beskæftigede sig meget med bl.a. filosofi, astronomi og

matematikken, her iblandt paradokser og den klassiske logik. Et eksempel på hvordan grækerne beskæftigede sig med logikken, bliver udtrykt i Zenons paradoks. Denne er historien

                                                     21
om Akilleus og skildpadden, som beslutter sig for at løbe om kap:

22

A B C D

Argumentet lyder som følgende: Akilleus står på punkt A, og foran står skildpadden på punkt B.

Begge parter bevæger sig med konstant hastighed og Akilleus med en hastighed, der er dobbelt så stor som skildpaddens. I løbet af et øjeblik vil Akilleus være på punkt B imens skildpadden i mellemtiden er kommet til C, som har en længde halvt så stor som fra A til B.

Skildpaddens forspring er betydeligt mindsket, men idet Akilleus er nået til punkt C, vil skildpadden igen få et forspring, der er halvt så langt som den længde, Akilleus har løbet. Dette kan fortsætte i det uendelige, og Akilleus vil altså aldrig indhente skildpadden. Man kan tydeligt se, at det logisk set er en helt forkert slutning.

23

19

Logik (projekt ved KBH uni), s. 2

20

Logik (projekt ved KBH uni), s. 2

21

Logik 2 - Bevis, s. 20

22

Billede fra internettet, se litteraturliste

23

Billede fra internettet, se litteraturliste

Side 10

SRP - Logik og argumentation

10

Aristoteles, som var en stor frontfigur og logikkens "fader" i den klassiske logik, udarbejdede teorien om syllogismer, som var den systematiske logik - et værktøj til den rationelle

tænkning.^{24} I syllogismelæren skal man ud fra de førnævnte to præmisser danne en

konklusion. Et klassisk eksempel kunne se ud som denne, hvor de to øverste udsagn over stregen er de to præmisser, og konklusionen under.

Sokrates er et menneske, alle mennesker er dødelige, derfor er Sokrates dødelig.

Det kan herved forkortes til "S", som er Sokrates, "M", der er menneske, og "D", som er dødeligheden:

S er M, alle M er D, så S er D

1.5 Moderne logik

Den matematiske logik er i bund og grund et regelsæt styret af grundantagelser. Med andre ord styrer aksiomerne, som er grundantagelser og matematiske påstande i det logiske regelsæt i form af symboler og udsagn, som på forhånd er anlagt, og styrer, om argumentationen er sand eller falsk. Det er, hvad den matematiske logik i bund og grund vil frem til. Den moderne logik er præget af denne form for logisk kundskab. Ifølge den matematiske logik kan et udsagn ikke være hverken delvist sand eller falsk, modsat sproglogikken, men enten sand eller falsk. Derfor ved hjælp af aksiomerne, de givne regler og

grundantagelser, kan man så få et "smukt" system, der kan vise argumenters gyldighed^{25}.

F.eks. kan man tage udgangspunkt i Aristoteles' klassiske syllogisme om Sokrates:

Sokrates er et menneske, (S er M) alle mennesker er dødelige, (M er D) derfor er Sokrates dødelig. (S er D)

24

Logik og argumentationsteori - en introduktion, s. 49

25

Logik (projekt ved KBH), s. 3

Side 11

SRP - Logik og argumentation

11

Hvor "Sokrates er et menneske" og "alle mennesker er dødelige" er grundantagelserne og derved betingelserne for, om "Sokrates er dødelig" skal være sand eller falsk. I dette tilfælde er begge præmissers betingelser opfyldt for konklusionen, så derfor må konklusionen være sand.

Når man så arbejder med symboler, som skal stå for grundreglerne, sker der det, at logikken bliver uafhængig af kontekst: Dvs. at i stedet for, at der arbejdes med udsagn, arbejdes der i stedet i et univers med rationelle tal, hvor tallene er objekter i universet - en kontekst. En

                                                    26
kontekst kan betragtes fra flere forskellige former for universer

. F.eks. med geometrien, hvor universet er plangeometri, hvor der arbejdes med udsagn, der er geometriske størrelser, f.eks.

kvadrater, ligebenede trekanter, cirkler og polygoner, osv.. Disse udsagn vil variere alt efter, hvilken kontekst, de befinder sig i. Eksempelvis kan man ikke længere tage udgangspunkt i Sokrates, men i stedet med tal, der logisk og matematisk set er korrekte. I dette eksempel er udsagnene uafhængige af kontekst, og er blot tal:

Hvis der gælder a = b, så gælder b = a
a + b = b + a
a ·(b + c) = a · b + a · c

Når a, b og c er rationelle tal.^{27}

Ligesom med Sokrates er de to præmisser igen betingelserne for, om konklusionen er sand eller falsk.

Når man har disse ting i baghovedet, kan man gå videre til udsagnslogikken, og det er her, man

                                                                       28
kan bruge den moderne logik i praksis i form af sandhedstabeller eller sandhedstavler . Som

der er kommet ind på før, er et udsagn en sproglig sætning, der enten er sand eller falsk, og

det er det, der tages udgangspunkt i her. Her ses der et eksempel med plangeometri^{29}:

Der betragtes tre udsagn: To præmisser og en konklusion, hvor

P : A er en trekant.

Q : A har en ret vinkel

U : A er en retvinklet trekant.

26

Logik (projekt ved KBH), s. 4

27

Logik (projekt ved KBH), s. 4

28

Matematik i virkeligheden - Bind 2, s. 143

29

Logik (projekt ved KBH), s. 8

Side 12

SRP - Logik og argumentation

12

Herved får man en sandhedstavle, der ser ud som følgende:

P | Q | U
SAND | SAND | SAND
SAND | FALSK | FALSK
FALSK | SAND | FALSK
FALSK | FALSK | FALSK

For at A er en retvinklet trekant, skal det både være opfyldt, at A er en trekant og at A har en ret vinkel, for ellers er udsagnet falsk.

I udsagnslogikken kigger som sagt på, om et udsagn er sand eller falsk, og her undersøger man

dem ved hjælp af sandhedstabeller med "De logiske konnektiver"^{30} imellem sig. Disse logiske

konnektiver (bindeord) er dele af de grundlæggende regler i den moderne logik, og det er

                                                 31
dem, der bestemmer sandhedsværdien i de nævnte udsagn:

Symbol Betydning og forklaring Eksempel

Negation

(ikke)

¬P

Udsagnet betyder ikke P. Udsagnet er derfor det modsatte af det angivne udsagn, i dette tilfælde P. fald "solen skinner ikke".

Betragt P som værende "solen skinner". Negationen af P er i så

Konjunktion P ʌ Q Udsagnet betyder P og Q. Begge udsagn Betragt udsagnet x + 1 ≥ 10 ≤

(og) skal være sande for at kunne give en logisk sand konklusion. imellem 9 og 14, altså være

15. Her skal x ligge i et interval større end 9 og mindre end 14.

Med konjunktion kan man skrive det op således: x > 9 ʌ x <

14

Disjunktion

(eller)

P v Q

Udsagnet betyder P eller Q. For at konklusionen skal være sand, skal enten P

, Q eller begge udsagn være sande for at disjunktionen fungerer: Hvis give en sand konklusion. man antager at

F.eks. med nulreglen kan man give et eksempel på, hvordan

30

Logik (projekt ved KBH), s. 10-11

31

Logik (projekt ved KBH), s. 10-11

Side 13

SRP - Logik og argumentation

13

a · b = 0, skal enten a = 0, b = 0

eller også skal begge udsagn være lig nul for at konklusionen er sand.

Implikation

(hvis) Konklusionen er kun falsk, hvis det første "Man bliver våd", så vil

P

🡪

Q

Udsagnet betyder hvis P, så Q.

givne udsagn, i dette tilfælde P, er sand, hvis det medfører, at Q er falsk. bliver man våd."

Antag at P er "Det regner" og Q udsagnet blive "Hvis det regner,

Biimplikation P ↔ Q Udsagnet betyder P netop når Q. Det Betragt udsagnet: "Man bliver

(netop når) betyder, at Konklusionen vil altså være sand hvis både P og Q er enten falske eller sande. "det regner". Begge udsagn våd, netop når det regner", hvor

P er "man bliver våd" og Q er afhænger derfor ultimativt af hinandens sandshedsværdier.

De grundlæggende regler for bindeordene kan man vise med sandhedstabeller, der holder styr på, om udsagnene enten er sande eller falske. Udsagnene behøver altså ikke nødvendigvis have en specificeret størrelse, da disse blot er regler for, hvornår argumentationen er gyldig.

Der tages udgangspunkt i P og Q, og sammen har disse to udsagn ikke en hvis "sammenhæng", men de står blot for to vilkårlige udsagn for at man kan se, hvordan udsagnslogikken og

                                             32
bindeordenes, de logiske konnektivers, regler, fungerer.

For sandhedstavlen med negationen (ikke) vil sandhedstavlen se ud som følgende:

P | ¬P
SAND | FALSK
SAND | FALSK
FALSK | SAND
FALSK | SAND

For sandhedstavlen med konjunktionen (og) vil den se ud som følgende:

P Q P ʌ Q

32

Matematik i virkeligheden - Bind 2, s. 143

Side 14

SRP - Logik og argumentation

14

SAND | SAND | SAND
SAND | FALSK | FALSK
FALSK | SAND | FALSK
FALSK | FALSK | FALSK

For sandhedstavlen med disjunktionen (eller) vil den se ud som følgende:

P | Q | P v Q
SAND | SAND | SAND
SAND | FALSK | SAND
FALSK | SAND | SAND
FALSK | FALSK | FALSK

For sandhedstavlen med implikationen (hvis... så...) vil den se ud som følgende:

P | Q | P → Q
SAND | SAND | SAND
SAND | FALSK | FALSK
FALSK | SAND | SAND
FALSK | FALSK | SAND

For sandhedstavlen med biimplikationen (netop når) vil den se ud som følgende:

P | Q | P ↔ Q
SAND | SAND | SAND
SAND | FALSK | FALSK
FALSK | SAND | FALSK
FALSK | FALSK | SAND

1.6 Eksempler på matematisk logik

Her er nogle konkrete eksempler på, hvordan man med den matematiske logik kan udtrykke forskellige slags udsagn.

Side 15

SRP - Logik og argumentation

15

Eksempel 1:

Kontekst er dagligdagssprog. Betragt udsagnet: "Hvis solen skinner, vil Andreas gerne være udenfor". Først vil jeg opstille en sandhedstavle for at bestemme sandhedsværdien i udsagnet.

Man kan desuden se de logiske konnektiver, der bliver brugt i udsagnet med Andreas.

(P) Hvis solen skinner, (Q) så vil Andreas gerne være P→Q udenfor.

SAND | SAND | SAND
SAND | FALSK | FALSK
FALSK | SAND | SAND
FALSK | FALSK | SAND

Udsagnet "P→Q" er skabt ud fra sætningen med Andreas, og er uafhængig af kontekst.

Eksempel 2:

Kontekst er politisk tale. Betragt udsagnet: "Hvis vi skal overleve krisen, skal vi enten arbejde mere, eller også skal vi betale mere i skat."

Ud fra udsagnet kan man skabe en sammenhæng, der lyder på:

P v Q ↔ R

Hvor P er "Vi skal arbejde mere", hvor Q er "Vi skal betale mere i skat" og R er "Vi skal overleve krisen." Herudfra kan man skabe en sandhedstavle, hvor de logiske konnektiver bestemmer udsagnenes sandhedsværdi. Den ser ud som følgende:

(P) Enten skal vi arbejde mere, betale mere i skat, vi skal overleve

(Q) eller også skal vi

(R) hvis, og kun hvis krisen.

P v Q ↔ R

SAND | SAND | SAND | SAND
SAND | SAND | FALSK | FALSK
SAND | FALSK | SAND | SAND
SAND | FALSK | FALSK | FALSK
FALSK | SAND | SAND | SAND
FALSK | SAND | FALSK | FALSK

Side 16

SRP - Logik og argumentation

16

FALSK FALSK SAND FALSK

FALSK FALSK FALSK SAND

Analyse af talerne fra konventet 2012

Der bliver benyttet af det retoriske pentagram som værktøjet til at finde frem til argumentationsformen. I analysen vil der kommes ind på, hvem modtageren og afsenderen er, hvilke virkemidler, der tages i brug af afsenderen, sprogets betydning, emner og hvorledes de tre appelformer bliver brugt til at få tilhængernes tillid. Afslutningsvis kommes der ind på talens struktur og hvorledes, den matematiske logik bliver taget i brug.

2.1 Obamas tale til konventet

Barack Hussein Obama stiller sig op for anden gang som den første afro-amerikanske præsident nogensinde. Han er venstreorienteret demokrat, og sætter meget fokus på bl.a.

mere arbejde, højere skatte, mere velfærd, mere vedvarende energi og færre militærudgifter.

Appelformer og retoriske virkemidler

For at overbevise sine modtagere, bruger Barack Obama både logos, ethos og pathos. Allerede i starten af hans tilstedeværelse i salen begynder folk at råbe "Four more years! Four more

years! Four more years!"^{33}. Ud fra dette kan man tydeligvis se, at Obama har gjort et stort

indtryk i folks hjerter som præsident, hvilket betyder, at han har en stor karisma. Han viser, han er hengiven og på stadie som alle andre mennesker, da han ydmygt takker flere gange imens salens folk bifalder og tiljubler ham. Han viser et kommunikationsforhold, der er symmetrisk - dvs. at man kan føle sig på lige fod med sin afsender med hensyn til bl.a. anseelse og viden, hvilket styrker hans karakter. Hans bekender desuden, at han har følt smerten fra menneskerne, der har mistet deres arbejde og dem, der har mistet deres hjem bilag side 7.

Dette understøtter hans indlevelsesevne, og derved forbedrer hans karakter når han viser, at han har empati og medfølelse for sine medmennesker. Her opfyldes også kravene på etosappellens dyd nr. 2 om altruisme.

33

Bilag 1, s. 1

Side 17

SRP - Logik og argumentation

17

Før talen begynder, kan man allerede se hans etosappel, i form af etosargumentationens 5.

dyd, blive udtrykt: Han bruger sin humoristiske sans med sine to døtre, når han siger, at de skal

i skole i morgen^{34}. Anden gang han bruger sin humoristiske sans, denne gang i form af

selvironi, siger han, at han er træt af, at skulle gentage alvoren af krisen i sin tale gang på

gang^{35}. Han bruger sin selvkritik og humoristiske sans for at give sig selv det image, at han

virker letsindig, glad, optimistisk og som en person med masser af overskud.

Med stor tendens til at tale et sprog med mange værdiladede adjektiver indleder Obama sin tale med et tema om et håb, som han har fortalt om første gang, han var præsidentkandidat.

Et håb om at han ville gøre Amerika til et bedre sted at være, skønt han vidste, at vejen var lang og oddsene var imod. Han appellerer til patos, da han med følelser griber medhørerne i at være en del af nationens fremgang, og at hvis det ikke var for folket, havde USA ikke været det, det er i dag. Han bruger sin etik og karakter - sin etosappel - til at bruge sin tilhængeres tillid og opfordre til at blive ved med at følge hans plan, da den først lige er begyndt. Ved hjælp af en stærk patosappel siger han:

"Over the next few years big decisions will be made in Washington on jobs, the economy, taxes and deficits, energy, education, war and peace - decisions that will have a huge impact on our

                                           36
lives and on our children's lives for decades to come."

Ved at bringe amerikanske børn ind i sin tale vil han opnå at skabe en følelsesladet forståelse for, hvor vigtig det er at investere i den fremtid, de skal leve i. Ligesom at børnene skal have sikret sig en bedre fremtid, skal studenterne også. Ved hjælp af sin egen studenterhistorie op til succes og etosappel gør han brug af sin kone, Michelle, og sig selv som rygdækning og som en slags understregning af, hvor vigtigt det er, at studerende skal have råd til at studere. De fik nemlig selv deres mulighed for succes igennem deres uddannelse. Her trækker han både på logosappellen og patosappellen, siden fornuften spiller ind i form af vigtigheden i de studerendes forhold samt patosappellen, der får modtageren til at få medlidenhed med de mennesker, der ikke har råd til at studere. På nedenstående eksempel kan man se, hvordan man ud fra Toulmins argumentmodel kan analysere Obamas argument, og hvordan han benytter sig selv som en autoritet, man kan stole på, og ham selv og sin kone som hjemmel:

34

Bilag 1, s. 1

35

Bilag 1, s. 2

36

Bilag 1, s. 2

Side 18

SRP - Logik og argumentation

18

Han redegør for krisen både i starten med også igennem, både med hensyn til skat, miljø og arbejde, og dens vigtighed med alle tre appelformer. Med logosappellen i spil forklarer han hvorledes, det er vigtigt at få skabt en samarbejdende ansvarsfølelse for at få krisen løst. Med

ethos siger han "I'm hopeful because of you"^{37} hvilket viser, at han har forståelse for krisens

alvorlighed, og at han vil tage ansvar når hans tilhængere stoler på ham. Han bruger patos ved at komme med negative udbrud mod Mitt Romneys politik, da han mener, at det blot er en hurtig smutvej frem for hans egen, "lange og hårde vej", som er den rigtige ifølge ham.

For at runde den af til sidst benytter han sin patos for at skabe en følelsesmæssig stærk og håbefuld stemning ved at appellere til folkets patriotisme:

"We keep our eyes fixed on that distant horizon knowing that providence is with us and that we

                                                    38
are surely blessed to be citizens of the greatest nation on Earth."

Obama benytter sig i gennem sin tale af flere forskellige virkemidler for at få skabt en spændende og interessant tale, som modtageren kan relatere til, leve sig ind i og stampe i gulvet over. Brugen af anaforer - gentagelse af sætninger - ses ofte. Bl.a. her:

"(…) No child should have their dreams deferred because of a crowded classroom or a crumbling school. No family should have to set aside a college acceptance letter because they don't have any money. (Cheers, applause.) No company should have to look for workers overseas because they couldn't find any with the right skills at home. (Cheers, applause. )That's

                             39
not our future. (Cheers, applause.)"

37

Bilag 1, s. 7

38

Bilag 1, s. 8

39

Bilag 1, s. 4

H: Det siger Obama.

B: Man vil opnå succes. P: Man skal studere.

R: Både Obama og sin kone fik succes ved at studere.

Side 19

SRP - Logik og argumentation

19

Gentagelser som denne, der forekommer her, støtter i høj grad denne patosappellering. Man kan mærke hans og publikums ophidselse stige kraftigt i takt med hvert "no". Det gør, at hele salen ikke kan lade være med at klappe og huje for hvert eneste sætning, der endes. I afslutningen af hans tale bruger han igen anaforer til at skabe en høj stemning, så folk ikke kan lade være med at klappe af begejstring.

Matematisk logik

Obamas tale benytter sig af en lille mængde logik. Den kommer bl.a. til udtryk i sætningen:

"If you choose this path, we can cut our oil imports in half by 2020 and support more than

600,000 new jobs in natural gas alone."^{40}

Ud fra denne sætning kan man udlede et matematisk udsagn, der beskriver sammenhængen:

Q v R ↔P , hvor Q er "We can cut oil imports in half by 2020", hvor R er "We can support more than

600,000 jobs in natural gas alone." og hvor P er "If you choose this path". Ud fra sætningen kan man lave en sandhedestabel, hvor de logiske konnektiver bestemmer, om udsagnet skal være sand eller falsk. Der er blevet valgt at bruge konnektiven "eller", da man i dette tilfælde vil

bruge den som "eller/ begge", da "P" kan føre til begge dele.

(Q) We can cut our oil imports in half by than 600,000 new choose this path.

2020 and/or jobs in natural gas

(R) support more alone.

P) If and only if you

Q v R ↔ P

SAND | SAND | SAND | SAND
SAND | SAND | FALSK | FALSK
SAND | FALSK | SAND | SAND
SAND | FALSK | FALSK | FALSK
FALSK | SAND | SAND | SAND
FALSK | SAND | FALSK | FALSK
FALSK | FALSK | SAND | FALSK

40

Bilag 1, side 4

Side 20

SRP - Logik og argumentation

20

FALSK FALSK FALSK SAND

I et andet matematisk logisk argument lyder sætningen på:

"If you turn away now, if you buy into the cynicism that the change we fought for isn't possible,

                        41
well, change will not happen."

Igen kan man ud fra sætningen udlede et matematisk udsagn, der beskriver sammenhængen:

P ↔ Q,

Her er der valgt at bruge en biimplikation, da det er folkets tilstedeværelse, der afhænger af, om der bliver en forskel, og forskellen afhænger af folkets tilstedeværelse. På en anden måde kan man lave udsagnet om til: "Change will happen, if and only if you stay", hvor P er "Change will happen." og Q er "You stay"

(P) Change will happen. (Q) If and only if you stay, P↔Q

SAND | SAND | SAND
SAND | FALSK | FALSK
FALSK | SAND | FALSK
FALSK | FALSK | SAND

Delkonklusion

Obama viser en fremstilling, der er patospræget og følelsesladet, idet han spiller på et principielt parallelt kommunikationsforhold mellem sin modtager og modtagerens følelser.

Han bruger styrkende anaforer til at skabe en stemning, der får dem til at føle sig indlevet i Obamas empati og synspunkter. Han anvender etosprægede udsagn og benytter sig selv, og også lidt sin kone, til at skabe sit image som en engageret, kærlig og troværdig person, som fortæller folket sandheden, så de vil have tillid til det, han siger. Han benytter sig af selvironi og humor for at styrke sin personlighed, hvilket giver ham en stærk karismatisk karakter. Han bruger til dels også logosappel og matematisk logik for at skabe overblik, men i mindre grad end de andre appelformer. Han viser et nemt sprog, der er let at forstå og med mange værdiladede adjektiver, der fremhæver hans tilgangsvinkler og meninger.

41

Bilag 1, s. 6

Side 21

SRP - Logik og argumentation

21

2.2 Romneys tale til konventet

Mitt Romney, den mormonske republikaner og modstander til Barack Obama, er en person dybt præget af stoltheden af sit fædreland og især sin religion. Hans tale handler meget om, hvor vigtigt det er for ham, at amerikanske børn og familier kommer til at leve et bedre liv uden fattigdom, specielt i mellemklassen, hvor han så vidt muligt vil sænke skatterne og friheden som værende et vigtigt element i den amerikanske drøm. Mitt Romney vil så vidt muligt forsøge at få stemmer fra religiøse, folk fra mellemklassen og amerikanere, der prioriterer og sætter stor pris på familien og ældre frem for klima og vedvarende energi.

Appelformer og retoriske virkemidler

Mitt Romney benytter sig, ligesom Obama, af alle tre appelformer. Han indleder sin tale med at sige:

"I do so with humility, deeply moved by the trust you have placed in me. It is a great honor. it is

                         42
an even greater responsibility."

Allerede her kan man se en stærk patosappellering blive udtrykt. Han viser udadtil, at han er ydmyg ligesom Obama. Frem for at forklare om krisens vigtighed i starten af talen, forklarer han følelsesladet, hvilke værdier, der er vigtige for Amerikanerne. Bagefter går han i gang med en refererende livshistorie, fra han var helt lille, hvilket virker overflødigt og unødvendigt, idet han bruger patosappellering igennem hele sin livshistorie, hvilket medfører, at talen langsomt bliver "hul" og uinteressant. Selvom den praktisk talt er unødvendig, viser det dog nogle positive elementer. F.eks. at han er en åben og ærlig mand, der tør vise, hvem han er, hvilket gør ham mere troværdig. Desuden viser det, at han identificerer sig med til det amerikanske slogan, "The American Dream", hvilket vil sige, at alle mennesker er født lige, og at han i bund og grund "bare" er en ganske almindelig mand med en ganske almindelig opvækst.

Mitt Romney spiller meget på den amerikanske værdi patriotisme. Han er stolt af at være

amerikaner, og ved hjælp af patos og sætningen "That very optimism is uniquely American."^{43}

forsikrer han modtagerne, at amerikanerne er gode, positive og standhaftige mennesker og at det er derfor, de ikke giver op.

42

Bilag 2, s. 1

43

Bilag 2, s. 1

Side 22

SRP - Logik og argumentation

22

Ved at sige, at han ved sin side "står den næste vicepræsident"^{44}, mener han også, at han er

sikker på at vinde, hvilket får ham til at virke mere selvsikker. Desuden bruger han humor, da han erklærer, at han bedre kan lide sin egen musik på ipod'en end sin vicepræsident. Dette er et forsøg på at få sig selv til at virke mere rolig og afslappet over situationen.

Logosappelleringen og patosappelleringen tages i brug når han, op til flere gange, kritiserer Obamas politik, der havde fejlet de seneste fire år, hvor han har været præsident. Han forsøger at trække på modtagerens fornuft og spørger publikum, om det er i orden, at man som amerikaner skal finde sig i, at Obama, ifølge Mitt Romney, har fejlet som præsident.

Ligesom Obama bruger Mitt Romney en hel del anaforer til at understrege sin patosappellering og logosappellering. Han bruger bl.a. anaforer til at understrege Obamas evt. fejl og mangler ved hjælp af logosappellering, så han så vidt muligt forsøger at trække på modtagerens fornuft:

"This president can ask us to be patient. This president can tell us it was someone else's fault.

This president can tell us that the next four years he'll get it right. But this president cannot tell

YOU are better off today than when he took office."^{45}

Hans gentagende nedgørelse af Obamas politik og person virker stik modsat: Han har forsøgt at få skabt sig et tillidsfuldt image ved at virke følelsesladet, da han fortalte sin patetiske livshistorie, men i stedet kommer han til at virke som om, han er bange for at skulle tabe valget. Desuden spiller han på logosappellen ved at få medhørerne til at bruge deres fornuft,

44

Bilag 2, s. 1

45

Bilag 2 s. 5

H: Præsidenter, der ikke holder, hvad de lover, er dårlige præsidenter.

B: Obama holder ikke, P: Obama er en dårlig hvad han lover. præsident.

R: Obama fejlede i flere forskellige ting, han lovede i hans 4 år som præsident.

Side 23

SRP - Logik og argumentation

23 men det er til dels forgæves, siden han endnu ikke har redegjort for sin egen politik indtil videre.

I løbet af de første fem sider af Mitt Romneys tale har han endnu ikke nævnt, hvad han har tænkt sig at gøre som præsident for Amerika. Ved hjælp af tilliden fra modtagerne og med en så godt som vedvarende patosappellering igennem helt til side fem i talen, siger han, at han har tænkt sig at gøre Amerika til et godt sted at være. Han virker sikker ved at udstråle sindsro og afslappethed, men det får det ham til at virke uengageret og useriøst omkring emnet. Det

første han nævner om krisen er på side 5 nederst: USA har brug for mere arbejde^{46}. Hans

logos- og fornuftsappel træder for alvor i kraft eftersom han har en plan, modsat Obama, til at få skaffet flere jobs, hvilket betoner hans argumentation.

Som afrunding benytter Mitt Romney igen af patosappel til at få trække på amerikanernes patriotiske værdier og til at få skabt en ophobning af engagement og stolthed.

Matematisk logik

Der anvendes af et par forskellige former for logik i Mitt Romneys konventionstale. Første gang benytter han en form for syllogisme i sin logosappel, når han vil gøre nytte af modtagerens fornuft og overbevise om, at Obama er en dårlig præsident:

Præsidenter, der ikke holder hvad de lover, er dårlige.

Barack Obama holder ikke hvad han lover, derfor er Barack Obama en dårlig præsident.

I nedenstående sætning afbenyttes der endvidere af matematisk logik:

46

Bilag 2, s. 5

H: En præsidentkandidat, der har en plan, har engagement.

P: Mitt Romney har styr på plan for, hvordan man krisen og derved kan skaffe flere jobs. engagement.

B: Mitt Romney har en

Side 24

SRP - Logik og argumentation

24

"That America, that united America, can unleash an economy that will put Americans back to work, that will once again lead the world with innovation and productivity, and that will restore every father and mother's confidence that their children's future is brighter even than the

past."^{47}

Ud fra sætningen kan man først danne sig et matematisk udsagn:

P →Q og

R ↔ Q og

S ↔R

Hvor P er "America will unleash an economy good enough", hvor Q er "Americans will be put back to work", hvor R er "America will lead in innovation and productivity" og S er "Every father and mother's confidence in their children's future will be brighter." Udsagnene minder til dels om hans sætning, men er ikke præcis den samme, eftersom man af og til bliver nødt til at ændre lidt på hvert enkelt udsagn for at den logiske del giver mening. De logiske konnektiver bliver brugt som dem, der styrer sandhedsværdien i udsagnene.

Sandhedstavlen for P →Q ser ud som følgende:

(P) If America will unleash an economy good enough, put back to work.

(Q) then Americans will be

P → Q

SAND | SAND | SAND
SAND | FALSK | FALSK
FALSK | SAND | SAND
FALSK | FALSK | SAND

Sandhedstavlen for R ↔ Q ser ud som følgende:

47

Bilag 2, s. 7

Side 25

SRP - Logik og argumentation

25

(R) America will lead in innovation and productivity, will be put back to work.

(Q) If and only if Americans

R↔Q

SAND | SAND | SAND
SAND | FALSK | FALSK
FALSK | SAND | FALSK
FALSK | FALSK | SAND

Sandhedstavlen for R → S ser ud som følgende:

(S) If America will lead in innovation and productivity, mother's confidence in their

(R) then every father and children's future will be brighter.

R→S

SAND | SAND | SAND
SAND | FALSK | FALSK
FALSK | SAND | SAND
FALSK | FALSK | SAND

Delkonklusion

Mitt Romney viser i sin tale betragteligt meget patosappellerende synsvinkel på krisen, da han bruger sin ydmyghed og benytter sig af et sprog, der er præget af farvende og værdiladede adjektiver. Han udnytter i høj grad amerikanske værdier som patriotisme, "med hårdt arbejde kan man nå alt"-princippet og til sidst, at alle mennesker er født lige, og alle får chancen for succes, samt anaforer, der styrker disse. Etosappelleringen bruges primært til at få skaffet sig stemmer igennem tilliden, sin egen autoritet og ved at bruge en lille del humor til at få skabt et indtryk af sig selv som værende let til mode og som en, der tager tingene let. Ved at fremprovokere en stemning for at jorde Obamas politik uden selv at forklare om sin egen, får ham udadtil til at virke om en fejlfinder - en, der flytter sit fokus væk fra sig selv, og en, der signalerer, at han ikke har noget at byde ind med selv, hvilket får ham til at virke upålidelig.

Side 26

SRP - Logik og argumentation

26

2.3 Vurdering og diskussion

På baggrund af ovenstående gennemgang af henholdsvis Obamas og Romneys taler, er der her blevet vurderet, hvilken konventionstale, der gav det bedste indtryk.

Begge taler har flere gode elementer, der lignede hinanden. Som f.eks. et virkemiddel, som begge parter trak på: Én ting, hele det amerikanske folk har tilfælles: Deres store fædrelandskærlighed, sammenholdet og "The American Dream". Dette er gode virkemidler til at vinde de fleste patriotiske amerikaneres tillid, og det er noget, de begge har været opmærksomme på. Obama og Romney ved fra sig selv, som amerikanere, hvor vigtigt det er at vække og appellere til modtagernes indre patrioter. Ved at bruge et følelsesladet, lavt stilet og let forståeligt sprog, samt benytte sig af amerikanske værdier som disse, har de begge formået at fremkalde en patos- og etospræget stemning. Deres argumentationsform er derfor begge to stærkt præget af patos.

Hvad de to taler har til forskel, er deres individuelle metode til at trække på logosappel og etosappel. Imens Obama alvorligt tydeliggør vigtigheden af krisen i USA, og hvor vigtigt det er, man skal tage initiativ til at stemme selvom vejen er lang og hård, bruger Romney alt for meget tid på at nedgøre Obamas politik frem for at belyse sin egen. Det er derfor, at Obamas tale var den bedste, for ud fra hans argumentation fik han overbevist tydeligt, at han fortæller sandheden, frem for Romney, der virker som om at han ikke har noget at byde ind med, eftersom han har svært ved at gøre andet end at kritisere. Det kan ikke udtales om Obama vandt valget på baggrund af sin konventionstale, men hans karismatiske karakter og udstråling samt brugen af appelformer, retoriske virkemidler og logik i mindre grad, har gjort selve fremstillingen af talen i konventet til et fantastisk og følelsesmæssigt indtryk af Obamas planer for det fremtidige Amerika.

Side 27

SRP - Logik og argumentation

27

Den gode tale

3.1 Det Retoriske Pentagram

Konventet i USA har været en stor begivenhed, som vil blive husket som den dag, Obama blev genvalgt som Amerikas nye præsident. Spørgsmålet er, om talerne har gjort det gode indtryk, som var intentionen. Man kan ud fra det retoriske pentagram se på, hvordan man derudfra kan bygge en tale op, der argumenterer for sig selv og appellerer til de(n) rette person(er).

Ønsker man at være retorisk dygtig til at holde taler, er det også vigtigt at vide, hvilke værdier, det er vigtige at trække på for at overbevise sin modtager gennem kommunikativ argumentation. Der er som sagt mange forskellige elementer, man skal være opmærksom på når man bygger en god tale op. Det er som afsender vigtigt at huske både politisk og sprogligt effektive og interessante værdier, humane og emotionelle værdier, samt matematisk korrekte og konkrete værdier, når dette er nødvendigt.

Eksempelvis er der forskel på, hvilke personer man holder tale for, og det ændrer på, hvordan man udfolder sin argumentation. I en tale vil man typisk have opmærksomhed på at kunne overbevise sin modtager, og en modtager har, som alle mennesker har, personlige værdier, som man skal tage hensyn til, og som man kan trække på. Dette er noget, man skal have vurderet med sig selv, når man laver sin tale.

Et konkret eksempel på en tale, der i sin rette omstændighed, kunne være i en filosofilektion med matematisk logisk bevisførelse på gymnasie- eller universitetsniveau. I dette eksempel vil der blive brugt meget matematisk bevisførelse, frem for, hvis det var en politisk tale, hvor dette ikke er nær så vigtigt. Frem for at holde sig til patos og etos som Obama og Romney gjorde, vil man i stedet bruge appelformen logos, der forholder sig til fornuft og logik. Som sagt

Side 28

SRP - Logik og argumentation

28 skal man tage hensyn til, hvem modtageren er, og i dette tilfælde er det unge eller halvvoksne mennesker, der har brug for konkret matematisk eller filosofimæssig viden. Derfor vil man typisk holde sig objektivt til sagen og tale et håndgribeligt sprog med fagbegreber, der benyttes indenfor netop det specifikke emne, der behandles. Ved at bruge konkrete og korrekte matematisk logiske eksempler i sin tale, trækker man derved også på elevernes logiske sans og viden indenfor emnet, og kan derved forstå og indleve sig i argumentationen.

Der er også andre faktorer, der gør sig gældende, f.eks.: Afsender og modtager, hvilket emne, hvilken stil af sprog, f.eks. høj eller lav stil. Man skal også vurdere, hvilke omstændigheder, der er til stede, og hvordan man på det mest elegante og bedste måde kan argumentere for at overbevise sin modtager om intentionen.

3.2 Forstærkning af appelformer

I en tale, hvor der skal overdrives, såsom i en politisk skræmmekampagne, eller når der gøres opmærksom på vigtigheden i sin argumentation, er det vigtigt at bruge retoriske hjælpemidler til at forstærke de appelformer, man vil benytte. Alt efter hvilke appelformer og værdier, der trækkes på, vil visse retoriske virkemidler virke forstærkende, idet det gør argumentationen indlevende og opløftende.

I en tale, hvor man typisk vil fange tilhørernes opmærksomhed, vil retoriske hjælpemidler som disse virke forstærkende i forholdsvis både etos-, patos- og logosappel. Eksempler på dette:

• Brug af anaforer og patosappel karakteriseret med vrede og utilfredshed vil eksempelvis give en demonstrationsgruppe håb og drift.

• Brug af billedsprog vil virke ekspressivt og kreativt, og vil i større eller mindre grad fremme forståelsen.

• Brug af sarkasme og selvironi vil betydeligt fremme følelser som foragt eller mishag, men også udfordre tilhørernes humoristisk sans.

• Brug af topologiske egenskaber - kontraster, eksempler og sammenligninger - fremprovokerer følelser og forståelse både indenfor logos og patos, f.eks. med globale klimatiske problemer eller hvor der sættes en kontrast op mellem rige og fattige mennesker.

• Brug af autoriteter i form af ekstra forstærkning i et argument, f.eks. "Mennesket er synder, for det siger bibelen." vil fungere positivt, hvis modtageren allerede har et godt

forhold til autoriteten, i dette tilfælde bibelen/ eller er troende.

Side 29

SRP - Logik og argumentation

29

Sammenfattende kan man sige, at hvis man har i sinde at skabe en stemning med argumentation, der skal gå lige i maven på modtagerne, skal man i høj grad benytte sig af appelformer, der forstærkes af retoriske virkemidler.

3.3 Opbygning af en tale

I en tale er det vigtigt at komme ind på de førnævnte forskellige værdier for at få den maksimale argumentation og virke overbevisende, men spørgsmålet er, hvordan man skal opbygge sin tale for at gøre den så god som muligt.

En tale kunne eksempelvis være bygget af disse dele:

• Velkomst/indledning

• Præsentation og redegørelse for problemstilling

• En oversigt over, hvad der skal tales om, og hvordan problemstilling bliver belyst

• Argumentation over problemstilling

• Tage stilling til mulig modargumentation eller indvendinger fra modparten

• Konklusion af talens problemstilling

• Evt. appel til publikum

• Afslutning

Denne model er et bud på, hvordan man kan skabe sig et overblik og en struktur for en tale.

Man bør ikke holde sig slavisk til nogen model, men blot skelne til den/ blive inspireret af den/

bruge den som husker, da en model ellers nemt kan føre til et skematisk og stivnet udtryk.

3.4 Vær konkret!

Når man har virkemidler og opbygningen af talen i orden, er en betydelig del af talens overbevisning den matematiske logiks tilstedeværelse. Når man benytter sig af den matematiske logik, er man derfor konkret på sit emne og har korrekte eksempler til understregning af sin argumentation, hvilket er et godt virkemiddel når man vil spille til eller med modtagerens fornuft. Hvis den matematiske logik er til stede, kan det eksempelvis bruges som rygdækning eller hjemmel i argumentet. Tag f.eks. dette eksempel i en typisk argumentation, som virker som en slags model til at fremme forståelsen af, om deres argumentation giver mening eller ej:

Side 30

SRP - Logik og argumentation

30

Som tidligere nævnt handler det om, afhængigt af, hvilke situationer af taler, man havner i, at det er vigtigt at beslutte sig for, hvilket slags publikum man vil appellere til, før man begynder at bringe matematisk logiske eksempler på banen, hvis det ikke er nødvendigt. Logikken og den matematiske logik vil typisk have størst indflydelse i taler, når der bruges eksempler som:

• Filosofiens matematiske og logiske aspekter.

• Fornuftbestemmende og logisk korrekte tilfælde i argumentationen som ovenstående.

• Understregning eller forstærkning af autoriteters bestemmelser.

H: Når man både arbejder mere og betaler mere i skat, kan man overleve krisen.

P: Vi skal overvinde krisens og betale mere i skat. udvikling.

B: Vi skal både arbejde mere

R: Det siger x-politiker:

(P) Vi skal (Q) og vi skal (R) hvis, og kun P ʌ Q ↔ R arbejde mere også betale hvis vi skal mere i skat overvinde krisen.

SAND | SAND | SAND | SAND
SAND | SAND | FALSK | FALSK
SAND | FALSK | SAND | FALSK
SAND | FALSK | FALSK | FALSK
FALSK | SAND | SAND | FALSK
FALSK | SAND | FALSK | FALSK
FALSK | FALSK | SAND | FALSK
FALSK | FALSK | FALSK | SAND

Side 31

SRP - Logik og argumentation

31

Konklusion

Det kan på baggrund af ovennævnte eksempler herefter konkluderes, at kombinationen af den matematiske logik og retorikken kan skabe en kraftfuld og overbevisende argumentation. Man kan med appelformernes og retorikkens virkemidler forstærke og udnytte argumentation til at fremmane stemninger og situationer præget af udtryksfulde følelser, som får publikum til at blive begejstrede, klappe i hænderne og danne store bifaldsstorme. Man skal blot appellere til de rette mennesker, med de rette virkemidler, på de rette tidspunkter og rette omstændigheder.

Det kan konkluderes, at der i konventionstalerne blev brugt en stor mængde appelformer, især patos, samt retoriske virkemidler til at forstærke disse, med det resultat, at argumentationen får overbevisende kraft. Der blev også i mindre grad benyttet dele af logikken og den matematiske logik.

Barack Obama vandt som bekendt valget, sikkert pga. sin store karismatiske karakter samt en udtryksfuld tale præget af viljestyrke, empati og engagement.

Det kan også konkluderes, at "den gode tale" et spørgsmål om, hvilke personer, man i bund og grund vil appellere til. I diskussionen og vurderingen af "den gode tale" er det blevet fremdraget, at den matematiske logik bør benyttes i konkrete emner, til dannelsen af eksempler for at fremme forståelse, - til at trække på modtagerens fornuft, samt til bevisførelse af korrekte og logiske udsagn.

Side 32

SRP - Logik og argumentation

32

Litteraturliste

Bøger

• Baktoft, Allan - Matematik i virkeligheden, forlaget Natskyggen, 2011.

• Føllesdal, Walløe og Elster, Dagfinn, Lars og Jon - Politikens bog om Moderne

Videnskabsteori, Politikens forlag Copenhagen, 1997.

• Iversen, Steffen M. - Logik og argumentationsteori - en introduktion, trykt hos Special-trykkeriet a-s, Viborg, 2010.

• Jørgensen og Onsberg, Charlotte og Merete - Praktisk argumentation, 2011.

• Quist, Nanna Flindt - On Purpose - Retoric Analysis of Non-fiction, Nordisk Forlag A/S,

2009.

• Terstrup og Berthold, Jørgen og Bjarne - Logik 2 - Bevis, Nordisk forlag A.S.

Copenhagen, 1974.

PDF'er

• Svensson og Lim, Line Marie og Tina Su Lyn - Logik - Matematisk fagprojekt, institut for Matematiske fag, Københavns Universitet, august 2005

• Hosevad, Kim - Argumentationsteknik og retorik - en forberedelse til projektopgaven Billeder

• Akilleus og skildpadden 1: http://thelycaeum.wordpress.com/2012/04/09/zenos-

paradoxes-and-the-problem-of-motion-achilles-and-the-tortoise/

• Akilleus og skildpadden 2: http://scmfastslow.blogspot.dk/2010/10/philosophy.html