SRP om Logik og Argumentation i Matematik og Engelsk

Indledning

I læren om argumentationens brug i praksis er det vigtigt at vide, hvilke værktøjer og hvilke værdier, der hører under argumentationens ælde kunst. Den bliver ikke kun brugt af politikere, vejrmanden og fyren, der arbejdede for Jysk Sengetøjslager, men også af dig selv, hvis du skal have argumenteret for et bestemt synspunkt, som netop du synes er rigtigst. Men hvad hører egentlig til argumentation og logikken, hvordan bruges de, og hvornår kommer de til udtryk hver især? Hvem vandt præsidentvalget 2012 og hvorfor? Hvordan laver man den perfekte tale? Disse er nogle af de spørgsmål, der vil blive undersøgt og diskuteret nærmere i følgende opgave om overbevisningen, den rationelle tænkning og deres anvendelse på baggrund af præsidentkandidaternes konventionstaler.

I det følgende afsnit vil den praktiske argumentation og den formelle logik blive undersøgt vha. grundig redegørelse for argumentationens teori, teknik og Toulmins argumentmodel, samt Aristroteles' indflydelse på den formelle logik, også kaldet den moderne logik. Derudover vil der blive lavet en dybtgående retorisk analyse af konventionstalerne fra i års præsidentvalg med henblik på at bestemme argumentationsformen. Til sidst vil der blive konkluderet på, hvorledes den praktiske argumentation og den matematiske logik bliver udtrykt i talerne, samt hvordan den gode tale laves.

Praktisk argumentation

1.1 Generelt om argumentationens teori

Hverdagen har altid været præget af diskussioner i form af argumenter, både store som små. Man kommer eksempelvis i situationer hvor man skal diskutere, hvis tur det var til at gøre badeværelset rent, hvem, der burde vælges til præsident, eller hvor man bliver nødt til at skulle argumentere for et synspunkt eller en holdning, idet man vil forsøge at overbevise sin modpart om, at ens eget synspunkt er rigtigst. Diskussioner som disse forekommer ofte i argumentationslæren, hvor man typisk skelner mellem de to argumentmodeller: Den retoriske argumentation, herunder sproglogikken, og den logiske argumentation, herunder syllogismer og formellogikken. Den retoriske argumentation forholder sig til, hvordan mennesker forsøger igennem kommunikation at overbevise en anden part om, hvorledes deres eget synspunkt er bedre på den ene eller den anden måde. Det forholder sig primært til synspunkter, holdninger og meninger. Blot er de retoriske argumenter ikke nødvendigvis logisk gyldige , da det bygger på det mulige, antagelige og lignende, fører det om nødvendigt til konklusioner, der har en vis usikkerhed.