SRP: Kvinders ligeberettigelse i USA's retssytem

Side 1

SRP: Er kvinder ligeberettigede i retsystemet i USA?

Abstract

This paper examines American women Prisons, and has a focus on the TV-show Orange Is the New Black. First of all the paper contains an account. This account, accounts for some of the distinctive features of the development in the American prison system. Beside that this paper also account for

the imprisonment of women in the latest decades. Which in this case is from the 16^{th} century and up
to the 21^{th} century. Afterward the paper contains a movie analysis, of an episode from the TV-show

Orange Is the New Black. This analysis has a special focus on the language and how the language can elucidate what is due to their language. The paper also includes a discourse analysis. This analysis has a focus on which discourse the TV-show has about crime and punishment in relation to women. Then the study holds a discussion on how respectively Simone de Beauvoir and Kirsten Grønbæk Kristensen’s theories can be used to describe the treatment of women in prison. Finally the paper encompass a conclusion whether the women in United States has been giving equal rights in the prison system. In many ways the women has become more equal. There has been more focus on women’s basic human needs, and they have gotten prisons, just for them. Despite this, there is still an inequality compared to the Afro-American women. Some of the lawyers are still very racist, and that leads to the Afro-American women not getting the same treatment as the other women.

Side 2

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

2

Indholdsfortegnelse

Abstract 1

Indledning 3

Det amerikanske fængselssystem og idømmelse af fængselsstraffe 4

Orange is the new black – film og tekst analyse 7

Diskurs analyse – Imaginary Enemies 14

Det moderne køn 18

Simone de Beauvoir – man fødes ikke som kvinde, man bliver det 20

Behandlingen af kvindelige fanger 21

Konklusion 24

Litteraturliste 25

Side 3

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

3

Indledning

Mange mennesker har en ide om, at det er underklassen der sidder i fængsel. Mange mennesker har en ide om, hvad der foregår i fængslet. Mange mennesker har en ide om, at alle der sidder i fængsel er blevet tabt i systemet. Mange mennesker har en ide om, at fængslebetjentene voldtager de kvin-delige indsatte. Mange mennesker har en ide om, at kvinder der sidder i fængsel er eller bliver les-biske. Dette er nogen af de fokuspunkter denne opgave indeholder.

Først og fremmest vil jeg redegøre for nogen hovedtræk af udviklingen i det ameri-kanske fængselssytem. Udover dette vil jeg redegøre for udviklingen af idømmelse af straffen af kvinder de seneste årtier. Efterfølgende vil jeg lave en film og tekst analyse af afsnittet Bora Bora Bora, fra tv-serien Orange Is the New Black. I denne analyse vil mit fokus især ligge på sproget og hvordan det afspejler personerne. Efterfølgende vil jeg redegøre kort for feministisk teori og kønsteori. Dette vil jeg gøre ved hjælp af Simone de Beauvoir og Kirsten Grønbæk Hansen og efter-følgende diskutere hvor vidt deres teorier kan forklarer behandlingen af kvinder i det amerikanske retssystem. Afslutningsvis vil jeg konkludere hvor vidt kvinder er blevet ligeberettiget i retssytemet i USA.

Side 4

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

4

Det amerikanske fængselssystem og idømmelse af fængselsstraffe

I Canada blev det første kvindefængsel oprettet i 1874. Dette fængsel specielt til kvinder opstod, fordi man blev opmærksom på, at kvinder havde andre behov end mænd. Fængslet skulle skabe en hjemlig atmosfære og lære kvinder de nødvendige manerer, så de ville kunne etablere et anstændigt

                       1
liv efter deres fængselsdom. Før dette fængsel blev oprettet, blev kvinder behandlet på samme

vilkår som mænd. I dette afsnit vil jeg fokusere på, hvordan det amerikanske fængselssystem har udviklet sig og undersøge hvordan, kvinder blev idømt fængselsstraffe. Jeg vil kort fortælle om, hvordan det amerikanske fængselssystem fungerede, før kvindefængsler blev opført og efterfølgen-de fokusere på tiden, efter kvindefængsler blev oprettet, altså slutningen af 1800 tallet og til nu.

I tallet var fængslerne for alle. Man skelnede hverken mellem køn eller hvilke slags for-brydelser, folk have begået. Oftest var fængslerne et sted fangerne sad før deres retssag eller straf og blev altså sjældent brugt som den egentlige straf. De straffe som mænd og kvinder blev idømt

                                                         2
var ofte piskning, offentlig ydmygelse, brandmærkning, dødsstraf osv. Disse fængsler var typisk

dårligt vedligeholdt og førte til at sygdomme og dødsfald blandt fangerne.

I 1700-tallet voksede modstanden mod dødsstraffen. Man begyndte at deportere de dømte fanger væk til de britiske koloner som fx Amerika. Dette stoppede i 1776 i forbindelse med Amerikas uafhængighedskrig. Deporteringen blev begrænset i slutningen af 1700-tallet og, man måtte finde på andre sanktioner såsom hårdt arbejde. I 1700-tallet er der for første gang snak om at adskille mænd og kvinder i fængsler og give dem bedre levevilkår. Jeremy Bentham var en engelsk filosof og ”Penal reformer”, altså straffe reformator, mente at fangerne skulle behandles efter et strengt system, men samtidig skulle der ligges vægt på, at fangernes psykiske og fysiske helbred var

i orden.^{3} I 1791 designede Bentham det panoptiske fængsel, et fængsel der gjorde det muligt for en

observatør at overvåge alle fangerne ud fra en central position. Benthams model blev brugt til at

opbygge fængsler det næste halve århundrede.^{4}

1

Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Prison#Women.27s_prisons (Besøgt d. 05.12.14)

2

P. Dobash, Russel m.fl.: The Imprisonment of Women. Black Basil, 1986

3

The Howard League for Penal Reform: http://www.howardleague.org/history-of-prison-system/

(Besøgt d. 05.12.14)
4

The Howard League for Penal Reform: http://www.howardleague.org/history-of-prison-system/

(Besøgt d. 05.12.14)

Side 5

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

5

I starten af 1800-tallet besøgte Elizabeth Fry, som var en engelsk fængselsreformator, et fængsel, hvor hun så hvordan, kvindernes del af fængslet var overfyldt med kvinder og børn. De ordnede alt selv, fx madlavning og rengøring. Fry ønskede som Bentham at adskille mænd og kvinder og sørge for at give dem en behandling ,der passede til deres køn. Elizabeth Frys reform har også haft en stor

                                         5
indflydelse på fangeskabs politikken efterfølgende.

I første halvdel af 1800-tallet begyndte man at se dødsstraf som upassende, og denne form for straf blev kun brugt imod voldsomme forbrydelser som fx mord. I stedet begyndte man at bruge fængslet på samme måde, som man gør i dag, netop som en straf. I 1898 bekræftede ”The Prison Act” reformationen som en vigtig rolle i fangeskabspolitikken. En del af det der foregik i

1800 tallet kan spores frem til de kvindefængsler, der ses i dag, bl.a. den ide om at fængsler skal være produktive, så fangerne har en chance for at komme ud på den anden side og stadig kunne

tjene til dagen og vejen.^{6}

I 1900 tallet begyndte kvindefængslerne at blomstre for alvor. Kvinderne i fængslerne lærte at være

                                                                              7
kvinder, de lærte at vaske tøj og lave mad og blev en del af alt det generelle arbejde i fængslerne.

En del af grundene til, at kvinderne blev behandlet anderledes end mænd, var ikke blot de biologi-ske forskelle, men også fordi kvinder havde sværere ved, at tilpasse sig fængsler og begik oftere end mænd disciplinære forbrydelser. I 1990’erne opstod den såkaldte Desert Theroy, som bygger på Emanuel Kants teori. Denne teori skulle være med til at skabe mere lighed og retfærdighed. Teorien skulle sørge for, at uskyldige blev frikendt og, at straffene passede sammen med forbrydelsen der,

var begået.^{8} Denne teori fik indflydelse i USA, fordi den model, The Treatment Model, de tidligere

havde brugt havde, bragt bekymringer omkring diskrimination og særbehandling. Herudover kom der generelt bedre struktur på fangeskabssystemet i 1900 tallet. Man begyndte som tidligere nævnt at straffe efter, hvilken forbrydelse der var begået, men også for tidligere betingede domme. Det vil altså sige, at hvis man tidligere havde lavet noget ulovligt, ville det blive medregnet i straffen for

                    9
den aktuelle forbrydelse.

5

Carlen, Pat og Worral, Anne. Gender, Crime and Justice. Open University Press, 1987.

(s.161)
6

The Howard League for Penal Reform: http://www.howardleague.org/history-of-prison-system/

(Besøgt d. 05.12.14)
7

Carlen, Pat og Worral, Anne. Gender, Crime and Justice. Open University Press, 1987.

(s. 163)
8

Carlen, Pat: Women and Punishment, The struggle for justice. Willian Publishing, 2002 (s. 24)

9

Carlen, Pat: Women and Punishment, The struggle for justice. Willian Publishing, 2002

Side 6

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

6

Hovedparten af betjentene i fængslerne er mænd, og dette kan til tider blive et pro-blem for de indsatte kvinder. Warnice Robinson, som sad fængslet i 1990’erne, fortæller, hvordan hun under sit ophold i fængsel blev gjort gravid af en mandelig vagt, og hun endte i isolation, og

han fik ingen straf.^{10} Brenda Clark fortæller sin historie om, hvordan hun blev voldtaget, og en nat

hun fik veer og tilkaldte hjælp, men hjælpen var svær at få og da hun endelig kom på sygehuset nægtede lægen, at udføre sit arbejde, hvis ikke fodlænkerne blev taget af, og endnu trak hendes fød-sel ud. Men det er ikke kun voldtægt, disse kvinder går igennem. En del af dem føler sig frihedsbe-røvet, fordi de ikke kan få lov at skifte tøj, gå i bad osv. uden at en mandlig vagt står og observerer dem. En del kvinder fortæller også om den dårlige behandling i forhold til sygdom. En kræftpatient

                                                          11
blev nægtet adgang til sygehuset og få taget prøver grundet økonomien.

Kigger vi på en tabel over dødsstraffe og hvor mange af dem der var kvinder, er der

en markant forskel på mænd og kvinder.^{12} Kigger vi fx på år 2012 var der 78 der blev dømt til

døden, 3 af dem var kvinder. Kigger vi på år 1975 var der 298 der blev dømt til døden, 8 af disse var kvinder. Dette viser at kvinder generelt begår mildere kriminalitet.

Det amerikanske fængselssytem har udviklet sig meget de seneste årtier. I 1600 tallet straffede man både mænd og kvinder, med det vi i dag ville kalde tortur. Fængslerne var som udgangspunkt ikke et sted, man sad længere end til man havde fået sin dødsstraf. Man begyndte dog senere hen i star-ten af 1700-tallet at betvivle dødsstraf og begyndte at benytte sig meget af at deportere fangerne væk. I 1800-tallet begyndte man så småt at se forskellen mellem mænd og kvinder, og Elizabeth Fry havde stor indflydelse i denne periode. I 1900-tallet var de første kvindefængsler blevet opført og den såkaldte Desert Theory kom på banen. Man begyndte at straffe, efter hvor slem forbrydelsen var, og man begyndte at give kvinderne arbejde i fængslerne, som skulle hjælpe dem med deres liv efter fængslet. De mandlige vagter som bevogtede kvindefængslerne, voldtog kvinderne, så til trods for de havde fået ”deres eget fængsel”, var det stadig mændene, der bestemte. Størstedelen af de kvinder, der sad og sidder i fængsel, sidder der ikke på grund af voldsomme forbrydelser som fx mord, men fordi de har været mellemmænd i fx narkohandler. Alt i alt er fængslerne gået fra at væ-re et sted, hvor kvinder og mænd for den sags skyld blev mishandlet til at blive et sted, hvor man lærer kvinderne at begå sig i det virkelige liv.

10

Tin, Ina: USA’s lænkede kvinder. Amnesty medlemsblad, 1998 nr. 5

11

Tin, Ina: USA’s lænkede kvinder. Amnesty medlemsblad, 1998 nr. 5

12

Streib, Victor: http://www.deathpenaltyinfo.org/documents/FemDeathDec2012.pdf (Besøgt d.

06.12.14)

Side 7

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

7

Orange is the new black – film og tekst analyse

Orange Is the New Black er en amerikansk komedieserie, af Jenji Kohan. Serien blev første gang vist på Netflix, i 2013. Serien er baseret på Piper Kermans erindringer Orange Is the New Black: My Year in a Women’s Prison. Piper Kerman sad i fængsel i 2004 for at have hjulpet sin daværende

pusherkæreste med, at smule penge.^{13}

Til at lave en film- og tekst analyse har jeg valgt at bruge afsnit 10, Bora, Bora, Bora fra sæson 1. Det afsnit har jeg valgt, fordi afsnittet afspejler noget af det tidligere nævnte nemlig, hvordan kvinderne bliver behandlet i fængslerne. Derudover ses det i dette afsnit, hvor korrupt dette kvindefængsel er.

Tv-serien Orange Is the New Black handler overordnet set om Piper Chapmans måde at overleve på i fængslet. Piper Chapman er blevet idømt 15 måneders fængsel for at have transporteret smuler penge for sin pusher kæreste. I tv-serien portrætteres kvindernes daglige kampe og overgreb fysiske så væld som psykiske. Piper Chapman møder en helt anden verden, end den hun kender, i fængslet.

Raceadskillelse og magthierarkier er, hvad der præger Litchfield kvindefængsel. Chapman har svært ved at falde til i kvindefængslet Litchfield, og da hun kommer på talefod med sin pusher eks-kærester, eskalerer det for alvor. Chapman mister sin forlovede uden for fængslet samtidig med, at hverdagen inde i fængslet bliver svære og svære for hende.

I afsnit 10, Bora Bora Bora opdager en af de kristne indsatte, at hun har en særlig evne. Hun kan helbrede folk ved hjælp af gud. En del af fangerne viser en flok unge piger rundt og giver dem et indblik i, hvordan fængslet er. Alt i mens dette foregår, har en af betjente en narkoforretning køren-de, der lider under et massivt tilbageslag. Pludselig står fængslet med et selvmord og et overfald på en af de unge piger.

Afsnittet starter som alle de andre med en introsang. Mens sangen spiller kører der en række billeder af forskellige kvinder. Sorte kvinder, hvide kvinder, spanske kvinder, tykke kvinder, tynde kvinder osv. Lige fra start er man ikke i tvivl om, at det omhandler alle slags kvinder. Serien har altså ikke nogen fordomme om, hvilke slags kvinder der sidder i fængsel, det er alle slags, dette vil jeg uddybe i min personkarakteristik.

Alle afsnittene er filmet både med at statisk kamera, altså et stilstående kamera og et kamera der er mere i bevægelse. I en scene sidder to indsatte og snakker om deres liv hjemmefra,

13

IMDb: http://www.imdb.com/title/tt2372162/ (Besøgt d. 11.12.14)

Side 8

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

8 og den ene planlægger sit bryllup. Her er det statiske kamera med til at skabe en ro og en stabilitet.

Selvom de to kvinder sidder i fængsel, finder de ro i hinandens liv og tankerne om, hvad der venter dem efter fængsel. Der er også scener, hvor kameraet er mere levende og bevæger sig mere. I den scene hvor nogle kriminelle unge besøger fængslet er kameraet mere levende og filmer skiftevis på de indsatte og på de unge piger. På den måde bliver der skabt en aktivitet, ikke kun mellem de ind-satte og børnene, men også for seeren. Det gør scenen mere livagtig. Udover dette får man ultranæ-re billede i denne scene. Der bliver filmet helt tæt på de indsatte, imens de står og råber børnene op i ansigtet. På den måde får vi alle detaljerne med. Hvordan deres ansigtsudtryk ændres alt afhængig af, hvor meget de råber, og hvad de siger og, samtidig kan man se frygten i børnene øjne. Som tidli-gere nævnt har en af betjentene en narkoforretning kørende inde i fængslet. Trish, hans tidligere kunde er blevet stoffri og i den scene, hvor han hiver fat i hende, får vi igen et ultranært billede af de stoffer, han giver hende. Udover dette er han filmet fra frøperspektiv og hun er filmet fra fugle-perspektiv. I denne scene skyldes det det magthierarki, der hærger i fængslet. Betjenten Mendez er hævet over den indsatte Trish, og det bliver fremhævet meget tydeligt med frø- og fugle perspektiv.

Specielt i denne scene er det vigtigt med perspektivet, ikke blot på grund af magthierarkiet, men fordi Mendez mener, at Trish skylder ham penge for de stoffer hun, tidligere har fået, og på den måde kommer han også til at virke som en stor og skræmmende mand.

Kigger man på sproget, spiller det en vigtig rolle, ikke blot i forhold til personernes karaktertræk, men også i forhold til deres sociale baggrund. Generelt set er seriens sprog meget præget af forskellige former for slang. Der er de afroamerikanske kvinder, som gør meget brug af sammentrækninger af ord, i stedet for at sige ”I’m going to” siger de ”I’m gonna”. Det får dem til at fremstå meget uintelligente og fagligt svage. Latinamerikanerne gør meget brug af bandeord, derudover har de også en meget kraftig accent. Latinamerikanerne gør også meget brug af deres eget sprog, spansk. Det er med til at opbygge en sproglig barriere imellem dem og afroamerikaner-ne og de hvide.

Piper, som er seriens hovedperson og Alex Vause, som er Pipers ekskæreste, gør som udgangspunkt ikke brug af slang og er to veltalende kvinder. De kommer begge fra almindelige, lidt

                                                                             14
velhavende middelklasse hjem, og det bærer deres sprog bræg af. “Listen to you, all vindictive”

ordet vindictive er værd at bide mærke i, da man kunne forestille sig, at en del af de andre indsatte ville bruge ordet revenge, da det er det, man oftest bruger når man taler om hævn. Alex bruger også

14

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-
black&episode=s01e10 (Besøgt d. 10.12.14)

Side 9

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

9 det sproglige virkemiddel sarkasme. ”I don’t know what you are talking about, she clearly has

magic powers”^{15} det er sagt i en kontekst, hvor Alex og Piper står og gør grin med en indsat, der

mener at hun kan helbrede folk. Den sarkasme, som Alex bruger, gør det hele mere humoristisk.

Generelt er både fangerne og betjentene gode til at pakke det, de egentlig siger ,ind. ”I don’t have

temper. I used to have a temper. Now I have a passion for justice”^{16}. Da Piper siger dette ,er det

ikke fordi, hun ikke har temperament længere, men fordi hun vil bevise over for Alex, at hun har forandret sig, siden de var sammen. Derfor pakker hun det ind og siger hun kæmper for retfærdig-hed. Udover dette bruger Piper i dette afsnit også sit sprog i stedet for fysisk vold. ”No she didn’t,

she took that headache and she gave it to me”^{17}. I den scene dette citat er fra står Alex og Piper og

iagttager en anden indsat der, helbreder folk. Piper bruger her sit sprog, til dels for at gøre hende til det modsatte af hvad, hun prædiker om, nemlig djævlen, men også i stedet for at blive fysisk. Dette indikerer også at Piper er fra en velhavende familie, hvor hun er opdraget til, at vold ikke løser no-get. Sproget er for de indsatte det eneste, de har at slås med, da de bliver sendt i isolation, hvis de bliver fysisk voldelige.

Nichols, som er en anden hvid indsat i fængslet, bruger en del mere slang end Piper og Alex. Hendes sprog er meget hårdt, og hun siger oftest tingene ligeud, men har også en tendens til, at pakke vise ting ind. ”What? Rejoining the softball league?. Det hendes metafor egentlig siger er, om Piper er blevet lesbisk igen. Fængslet fører en politik om ingen seksuelt samkvem, og derfor er det vigtigt ikke at råbe op om det. Metaforerne er også med til at skabe noget mystik og er for fan-gerne med til at skabe fællesskab uden om betjentene.

Kigger vi nærmere på de afroamerikanskes sprog er der en markant forskel fra de hvi-des. Afroamerikanerne snakker generelt med en hård tone og bruger mange bandeord. En stor del af de afroamerikanske kvinder, der sidder i fængslet, kommer fra en lavere social klasse. De fleste kommer fra et hårdt miljø, hvor stoffer, bander og vold har været en del af deres hverdag. På den måde afspejler deres sprog sig i deres miljø.

15

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-

black&episode=s01e10 (Besøgt d. 10.12.14)
16

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-

black&episode=s01e10 (Besøgt d. 10.12.14)
17

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-
black&episode=s01e10 (Besøgt d. 10.12.14)

Side 10

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

10

En ting der er vigtigt at kigge på, er måden betjentene taler til de indsatte. Dog er det individuelt for betjentene, hvordan de taler til de indsatte, dette vil jeg uddybe i min personkarakte-ristik. Betjenten Mendez gør tit nar af fangerne og hæver sig højt over dem, ”What am I going to

do, go cube-to-cube like a fucking Avon Lady?”^{18}. Dette er taget fra en scene, hvor han vil have en

indsat til at sælge hans stoffer for ham. Ved at bruge ordet ”Avon Lady”, som er en form for hus-holdningshjælp, hentyder han til at, hun ingenting er, og at hun ikke kan synke lavere, men han vil bestemt ikke ned på hendes niveau. Til trods for at Mendez er fra en højre social klasse end fanger-ne, er det ikke noget ,der er tydeligt i hans sprog. Han bander meget og bruger ord som ”junkie, moron, idiot etc.”. Dette er et klart bevis på det magtforhold der er imellem de indsatte og betjente-ne. Et andet sted det er tydeligt at betjentene ydmyger de indsatte, er den scene hvor en af de indsat-te som sjældent får besøg, har besøg. Men betjentene tror, at det er en joke, fordi de ofte driller hin-anden, ved at skrive hende på til at få besøg ”Miss Claudette? Come on, that joke’s older than my

nana”.^{19} Sådan taler betjentene om de indsatte, selv hvis de står lige ved siden af, igen for at pointe-

re at de har magten og, at de indsatte ikke skal tro, de er noget. Derudover omtaler betjentene kvin-der som ”Inmate”, de tager personligheden og identiteten ud af personen, så forholdet mellem de to parter står klart.

I forhold til sproget er der en klar tendens til at, de indsatte fra en lavt stillet social-klasse snakker med en hårdere tone, fordi det er det de, har lært igennem deres opvækst. Hvorimod betjentene og de kvinder som Piper og Alex kommer fra en højere stillet socialklasse har et mere nuanceret og velformulerende sprog.

I dette afsnit møder man omkring 20-25 indsatte og betjente. Ud fra disse har jeg valgt de vigtigste for dette afsnit ud og vil lave en personkarakteristik af dem. Kigger vi først overordnet på kvinder-ne, er de stor forskel på dem. Der er gamle og unge, afroamerikanere, spanioler og hvide. Men en ting de fleste af dem har tilfælles er at, den forbrydelse de har begået ikke er i den voldsomme ende.

Kvinderne har røvet banker, deltaget i politiske protester, stjålet kreditkort, opereret med narkopen-ge og forfulgt folk. Disse forbrydelser er i den milde ende og er en af grundene til, at de sidder i et

18

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-

black&episode=s01e10 (Besøgt d. 10.12.14)
19

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-
black&episode=s01e10 (Besøgt d. 10.12.14)

Side 11

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

11 mere åbent fængsel. Der er dog enkelte tilfælde af kvinder der har slået ihjel. Disse sidder i det åbne fængsel grundet god opførsel.

En af de vigtigste personer vi møder i serien er Piper. Hun er seriens hovedperson, og det er hendes fortælling vi, hører om. Piper er en ung kvinde i 30’erne og sidder som nævnt i fæng-sel, fordi hun har deltaget i at transportere narkopenge. Piper er ubeslutsom og kan ikke finde ud af hvad, hun vil med sit liv. Nogen gange vil hun gerne være sammen med Alex, ”I’m not even really

like that”^{20}. Andre gange, som her, vil hun ikke indrømme at hun er lesbisk. Derudover har Piper

svært ved at falde ordenligt til i fængslet, da de rammer der, er i fængslet ligger, langt væk fra hvad

hun kommer fra. ”I’m scared that I am not myself in here, and I am scared that I am”^{21}. Hun er i

tvivl om, hvor vidt hun egentlig har ændret sig, og om hendes virkelige jeg er den, hun er i fængslet.

Piper er en eventyrlystig kvinde, der samtidig drømmer om at finde den ægte kærlighed. Det er net-op en af grundene til hun, begynder at udvikle et forhold til Alex igen, da deres tidligere liv sam-men var et eventyr med rejser rundt i hele verden. Piper kommer fra en familie, hvor der er styr på tingene, og bryder altså den sociale arv. Til trods for at hun bryder den sociale arv er, der stadig vise ting der indikerer, at hun er fra en velhavende familie, bl.a. hendes sprog.

Udover dette er Piper Chapman en humoristisk og flabet kvinde. ”He might just be

saving that hole for marriage”^{22}. Her ses både hende humoristiske side men også flabede side. Pi-

per er et meget omsorgsfuldt menneske, og det hun egentlig vil med det ovenstående citat er at få sin bedste veninde Polly ned på jorden inden hendes bryllup i et af de mange flashbacks, serien in-deholder.

Udover Piper møder vi Mendez. Mendez er betjent i Litchfield fængsel og en domine-rende en af slagsen. Mendez’ job er at passe på de indsatte og sørge for, at der hersker ro og orden, men i stedet er han med til at smule ulovlige varer ind. Han udnytter Red, en indsat som er chef for køkkenet, for at få sit narko ind. Derudover misbruger han kvindernes tillid ved fx at love dem de, får deres stoffer, hvis bare de tilfredsstiller ham seksuelt for efterfølgende at kræve penge for stof-ferne. Udadtil virker han følelseskold og ligeglad med sine omgivelser. Han lokker en tidligere jun-

20

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-

black&episode=s01e10 (Besøgt d. 10.12.14)
21

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-

black&episode=s01e10 (Besøgt d. 10.12.14)
22

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-
black&episode=s01e10 (Besøgt d. 10.12.14)

Side 12

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

12 kie i fordærv og sælger hende først stoffer, og efter hun endnu en gang er blevet stoffri, får hun føl-gende besked: ”Borrower is slave to the lender” . Det rør ham ikke, at det menneske han, presser til at sælge hans stoffer, er en ustabil kvinde, der kun lige når at blive stoffri, før han kaster pillerne i hovedet på hende.

Dogget spiller i dette afsnit også en vigtig rolle. Dogget er en af de indsatte og tidlige-re stofmisbruger, men har i fængslet fundet sit kald, Gud. Hun omtaler sig selv som Guds højre hånd, og alt det hun gør, gør hun fordi, at Gud har bedt hende om det. Dogget har aldrig rigtig haft en mening med sit liv, og derfor giver det hende en form for status og mål med sit liv, når hun har gud. Inde i fængslet har hendes forhold til Gud, givet hende en vennegruppe som støtter hende.

Dogget er en meget godtroende kvinde, og da de andre indsatte i fængslet begynder at drille hende, ved at få hende til at helbrede dem, tror hun på det, til trods for at hun intet gør for dem, og det en-der med at gå galt for hende og hendes helbredende kræfter, da hun til slut i afsnittet overfalder et af de børn der, er inde i fængslet, fordi hun vil helbrede hende, da hun sidder i kørestol.

Til sidst har vi Dayanara Diaz og hendes mor Aleida Diaz. Kvinderne er spaniere og giver hinanden skylden for de, at er endt som de er. Da Dayanara ankom til fængslet, snakkede de to ikke sammen og det er tydeligt der, er en voldsom familiekonflikt. Da Dayanara bliver gjort gra-vid af en af betjente, som hun er kærester med, snakker hendes mor for første gang til hende. Det moderen egentlig vil er at udnytte datterens og specielt betjenten John Bennett til hendes fordel.

Moderen og datteren er fra et miljø med massere af stoffer og er vant til at, manden tager ansvar og sørger for at forsøge kvinderne, og det kræver de også af John. Både Dayanara og John er egoistiske og tænker kun på sig selv og ikke på deres kommende barn. Her er der igen tydelige tegn på den sociale arv. I dette tilfælde bunder det dog i, at Dayanara ikke har haft muligheden for at bryde den sociale arv, da hendes mor har taget hende med i faldet.

Dayanara tager et valg om at flirte med betjenten Mendez for at få det til at ligne, at han har voldtaget hende, så John slipper for skylden. Som tidligere nævnt har Mendez overgrebet sig på flere af de indsatte. Her bliver virkeligheden afspejlet meget realistisk. Der er flere kvinder der, tidligere er blevet voldtaget. Ifølge Christina Kampfner, som agerer klinisk psykolog for kvin-der der har været udsat for overgreb i fængsler, skyldes voldtægterne og de generelle overgreb at, de er nemme mål. Kvinderne søger kærlighed og tryghed, og det eneste de kan bytte for kærlighed

og tryghed, er deres krop.^{23} Selvom Dayanara selv presser Mendez over sig, bunder det også i

23

Dorothy Q, Thomas: The Human Rights Watch Global Report On Women’s Human Rights. Hu-man Rights Watch, United States, 1995

Side 13

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

13 mangel på kærlighed og tryghed. Hun ønsker kun det bedste for John Bennett, og derfor er det lette-re for hende at lægge skylden over på Mendez. I forvejen er Mendez skydeskive for andre korrupte ting i fængslet. ”I was so stupid to think this prison would ever look into things. Even if they caught Pornstache (læs. Mendez) stuffing drugs down her throat, they’d do anything to avoid a scandal”

24

, kvinderne inde i fængslet er godt klar over, alt det der foregår, men fordi systemet er som det er, ville chefen for fængslet til en hver tid, tro på Mendez og ikke de indsatte.

Hvis vi vender tilbage til børnene der besøger fængslet, er det igen en realistisk tolk-ning på virkeligheden. Antallet af kriminelle kvinder stiger og, derfor er det oplagt at fokusere på

det i serien.^{25} En af grundene til de vælger at have de kriminelle piger med, er også for at øge fo-

kusset på det. Betjentene har givet de indsatte til opgave at skræmme pigerne så meget som muligt.

De skal gå derfra med følelsen af, at der skal de aldrig tilbage til igen. Til sidst ser man de unge piger stå helt forbavsede. De har været vidner til lesbiske kvinder, overfald af en kristen og et selv-mord. Betjent:”What have we learned today?” barn: ”Don’t go to prison (…) We’ll have to live here with you”. Pigerne har forstået budskabet ,og det har sat et voldsomt præg på mange af dem.

Det står klart at, serien handler om meget mere end blot Pipers liv. Vi hører om de forskellige ind-sattes tidligere liv og får dermed et indblik i deres sociale stilling i samfundet, og hvordan de har brudt eller ikke brudt den social arv. Vi ser de grusomheder, der forgår i fængslerne og til trods for, at en del af serien er fiktion, stemmer det hele overens med virkeligheden. Voldtægter, overgreb og korruption forgår også i de virkelige fængsler, og antallet af kvindelige forbrydere stiger. Serien fokuserer på alle de vigtige ting, der foregår i fængsler og lægger op til en debat om, hvor hvidt det kan være rigtigt, at de skal behandles som de bliver.

24

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-

black&episode=s01e10 (Besøgt d. 10.12.14)
25

The Sentencing Project: http://www.sentencingproject.org/doc/publications/womenincj_total.pdf

(Besøgt d. 07.12.14)

Side 14

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

14

Diskurs analyse – Imaginary Enemies

Til diskursanalysen har jeg valgt at bruge afsnit 4, Imaginary Enemies. Dette afsnit har jeg valgt, da forholdet mellem de indsatte og vagterne er tydeligt, og derfor er der også en klar diskurs omkring straffen af kvinder. Derudover har dette afsnit et flashback, hvor man ser tilbage på Miss Claudette fortid og ser nærmere på hendes forbrydelse. Dette er også med til at skabe et billede af seriens dis-kurs vedrørende straf og forbrydelse.

De to nodalpunkter jeg vil fokusere på er straf og forbrydelse. Når et afsnit starter, er det første man ser en intro med del forskellige kvinder. Der er både sorte og hvide kvinder. Der er kvinder med tatoveringer og kvinder med pæn make-up og opsat hår. Serien har altså ikke den typiske fordom om, at det er sorte kvinder fra underklassen, der kommer i fængsel. Umiddelbart bliver der altså ikke skabt nogen stereotyp opfattelse af kvinderne i fængslet. Den første diskurs vi bliver mødt af er altså, at alle kan kommer i fængsel.

I starten af afsnittet står hovedpersonen og tørrer urin op fra sit gulv og giver udtryk

                                                                   26
for, at hun ikke er vant til at gøre sådan noget. ”Quite a privileged life you’ve led!” Det er, hvad

hendes værelseskammerat siger til hende. Hendes værelseskammerart, Miss Claudette, gør grin med hendes tidligere liv og hendes høje sociale status. Her dannes en klar diskurs om, at privilegerede mennesker som udgangspunkt ikke ender i fængsel. De indsatte sover i små rum af to i store sove-sale. Om natten har fangerne altså fri mulighed for at gå ind til hinanden og gøre, hvad de vil. Fan-gerne har altså meget løse tøjler, og om natten er der kun vagter, der holder øje med i dem i et be-grænset omfang.

Litchfield fængsel er et meget åbent fængsel, hvor fangerne har en del privilegier, som indsatte normalt ikke har. De har hver især et arbejde, som de skal passe, hvor de tjener omkring 50 øre i timen. Piper har fået tildelt et arbejde som elektriker. I dette arbejde får kvinderne lov at hånd-tere små værtøjer som skruetrækkere, men også de helt store som fx elektriske boremaskine. Igen er dette et klart tegn på, hvor nemt fangerne har ved at gøre skade på hinanden, så vel som dem selv. I dette afsnit mister de en skruetrækker og helvedet bryder løs. Som udgangspunkt virker systemet i fængslet til at blive taget med et gran salt, men i denne scene ses en anden form for struktur og

26

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-
black&episode=s01e04 (Besøgt d. 11.12.14)

Side 15

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

15 straf. Watson: ”I don’t know about these other bitches, but no man-guard is patting me down and coppin’ a feel.” Caputo: Of course, as is your right. Donaldson, take her down to the SHU and let

her wait until we can find a female officer to conduct a thorough, thorough search”^{27}, Pludselig

tager betjentene det hele seriøst. Så snart skaderne kan gå ud over dem selv, bliver det vigtigt. Dis-kursen omkring straf skifter på den måde hele tiden. Straffen i fængslet afhænger af, hvorvidt det kan gå ud over de indsatte eller ej. Hvis det omhandler de indsattes forhold og pengefordelingen, har chefen Caputo en mere løs holdning til det. Sam Healy er de indsattes personlige vejleder. Da Piper spørger ind til at arbejde med undervisning, bliver hun mødt af en sur mine. Han fortæller, at der er mug og skimmelsvamp i det, der før havde været undervisningslokale. Igen er Litchfields ansatte ligeglade med hvor fangerne går glip af, så længe de selv har det godt.

Red: ”You don’t come back here, all right? Mercy: ”I hope so to” Red: ”Most of the-

                                                     28
se girls are in and out so much, it’s like they’re fucking the place”

De indsatte ser ikke straffen som noget seriøst. De fleste af kvinderne ryger ind og ud af fængslet så tit, at det bliver en vane for dem. Eftersom Litchfield er et mere åbent fængsel med flere privilegier, kan man undre sig over, at de samme fanger ryger ind og ud af det. Man kunne forestille sig, at hvis man begik kriminalitet igen og igen, at man så ville slå hårdere ned på det. Her ses igen en diskurs med en slap holdning til straf. Grunden til dette kan også være, at man ikke anser kvinder for lige så farlige som fx mænd.

Miss Claudette er Pipers værelseskammerart. I dette afsnit ser man et flashback med

Miss Claudettes fortid og grunden til, at hun er endt i fængslet. Miss Claudette har tidligere været indblandet i slavehandle, og som voksen har hun været chef for et rengøringsfirma, der tager unge til sig og sætter dem i arbejde som privat rengøringspersonale. En af pigerne hun tager ind bliver slået og mishandlet hos den mand, Miss Claudette har sendt hende ud til. Efterfølgende tager Miss Claudette ud og slår ham manden ihjel, som har slået den unge pige. Til trods for at Miss Claudette har begået et mord, er hun endt i det mere åbne fængsel Litchfield. Man ville som udgangspunkt tænke at en forbrydelse som mord ville give en betydeligt hårdere straf end fx narkosmugling, og at

27

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-
black&episode=s01e04 (Besøgt d. 11.12.14)

28

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-
black&episode=s01e04 (Besøgt d. 11.12.14)

Side 16

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

16 en der er dømt for mord, ville sidde i et mere lukket fængsel. Her tegner sig en diskurs om, at kvin-der bliver straffet mildere end andre. Dette viser også den slappe disciplin, fængslet generelt set udviser.

I serien ses en klar antagonisme. Forholdet mellem de indsatte og betjentene. I dette afsnit indleder betjenten John Bennet og den indsatte Dayanara Diaz et forhold. Forhold mellem ansatte og indsatte er forbudt, og derfor er det værd at bide mærke i. Bennet er en ny betjent, og selvom han godt ken-der reglerne, er han ikke hærdet fængselsbetjent som de andre, og derfor lader han sig lettere over-tale af Dayanara. De fleste andre indsatte er opmærksomme på det forhold, de to indleder og det er med til at skabe en frihed for fangerne. Hvis en betjent ikke sætter sig i respekt over for de indsatte og tegner magtforholdet op mellem dem, bliver forholdet fyldt med mangel på respekt og efterlader fangerne med en følelse af, at de er på samme stadie i magthierarkiet. Her kommer antagonismen ikke klart til udtryk, dog gør betjenten Mendez en større dyd ud af at optegne magtforholdet mellem dem.

Som sagt forsvinder en skruetrækker i dette afsnit, og dette fører til pludselige værel-sesinspektioner. De pludselige inspektioner skal sætte fangerne i respekt og gøre dem opmærk-somme på, at betjentene tager det hele dybt seriøst. Da Mendez skal inspicerer kvindernes værelser, kommer hans magtliderlighed til syne. ”This is a mandatory bunk inspection. I need to thoroughly

                             29
search your cubicle for contraband”

. Mendez’ sprog bliver meget formelt, da alvoren går op for ham. Derudover kaster han rundt med tingene, skubber det hele på gulvet og opfører sig som om, at han ikke arbejder med mennesker. Denne diskurs adskiller sig fra de andre, da man tidligere har set en mild form for straf og en generelt mild tone og opførsel fra betjentene. Et andet sted hvor dette er tydeligt er, da Piper vil afleverer den skrutrækker, hun ved et uheld har fået taget, tilbage. ”Because

                           30
here they don’t believe the truth”

Det er, hvad Pipers hærdede værelseskammerart siger til hende,

29

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-
black&episode=s01e04 (Besøgt d. 11.12.14)

30

Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-
black&episode=s01e04 (Besøgt d. 11.12.14)

Side 17

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

17 da hun vil afleverer den. Betjentene opfordrer de indsatte til at træde frem, hvis de ved noget, men alligevel bliver de straffet. Her bliver forskellen på indsatte og ansatte igen vist, og igen er holdnin-gen til straf og forbrydelse anderledes end ellers.

Serien fremstiller ikke kriminelle kvinder på en bestemt måde. De kvinder der sidder inde, sidder inde for forskellige ting. Alt fra mord til transportering af narkopenge. Den opfattelse serien skaber af kriminelle kvinder, er altså meget forskellige og individuel. Det er ikke blot afroamerikanske kvinder fra underklassen der sidder inde, men også hvide overklasse kvinder.

Diskursen i forhold til straf og forbrydelse, er meget forskellig fra person til person. Generelt set antyder serien, at kvinder bliver straffet mildere, eller i hvert fald har lettere ved at blive sendt vide-re til et mere åbent fængsel. Det er forskelligt fra ansat til ansat, hvordan de udøver straf, men over-ordnet set er holdningen til straf mild. De ansatte straffer så lidt som muligt, da de ikke vil rode sig ud i problemer. Dog straffer de hårdere, hvis det i sidste ende kan ende med at gå ud over dem selv.

Diskursen omkring kvinder og straf er altså, at kvinder bliver straffet mildere, både når der er tale om dommen, der sætter dem i fængsel, men også straffene inde i fængslet. Derudover dannes der i starten en klar diskurs om, at overklassen ikke kommer i fængsel. Ud over dette er diskursen en mild form for straf, både i forhold til den dom der bliver givet, inden man kommer i fængsel, men også de straffe kvinderne modtager i fængslet.

Side 18

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

18

Det moderne køn

Vi er vokset op med, at der er forskel på køn. Der er drenge, der leger med biler og Lego, og så er der piger der, leger med barbie dukker og heste. Der er en generel opfattelse af, at der biologisk er en forskel på køn, og det er en af grundene til, at vi behandler piger og drenge forskelligt., udover det spille kulturen også en rolle. Amerikanske undersøgelse viser, at denne forskelsbehandling sker lige fra fødslen. En undersøgelse satte unge kvinder til skiftevis at lege med piger og drenge. I den-ne undersøgelse ses det tydeligt, at kvinderne opfordrer børnene til at lege forskelligt, alt afhængig

af, hvilket køn de er.^{31} Barnet bliver altså påvirket allerede, før det har muligheden for selv, at ska-

be en identitet.

Mænd og kvinder er ikke blot forskellige biologisk. Igennem socialisering opnår mænd og kvinder to forskellige identiteter. Vi lærer ikke blot at gøre, hvad der passer til vores køn,

                        32
vi får også lyst til at gøre det.

Ungdomsårene menes at være til man er omkring de 30 år. Nye grænser for ungdomsårene, traditi-onens opløsning og kvindernes adgang til arbejdsmarkedet har brudt en masse grænser til mænde-

nes domæne.^{33} Kirsten Grønbæk Hansen som er cand.psyk. student fra Københavns universitet i

                                                    34
1984 har særlige kompetencer i bl.a. psykologisk kønsforskning.

Grønbæk mener ikke, at græn-serne er blevet brudt, blot at de er blevet flyttet. Grønbæk operer med 3 forskellige niveauer.

1) Det symbolske niveau

Det symbolske niveau er også beskrevet som det samfundsmæssige betydningssystem, hvor fx mænd og kvinde får påduttet forskellige kompetencer og kvaliteter, også kaldet kønsdualisme.

Grønbæks egentlige pointe er, at det maskuline køn dominerer og udgør altså den mest værdifulde.

35

2) Det strukturelle niveau

På det strukturelle niveau er mennesker underlagt strukturelle begrænsninger. Her i blandt både den horisontale arbejdsdeling, hvor det menes mænd og kvinders fordeling på beskæftigelsesområdet,

31

Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og identitet, 2. Udgave, Columbus 2010 (s. 114)

32

Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og identitet, 2. Udgave, Columbus 2010 (s. 115)

33

Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og identitet, 2. Udgave, Columbus 2010 (s. 116)

34

Kvinfo: http://www.kvinfo.dk/side/383/action/2/vis/523/ (Besøgt d. 16.12.14)

35

Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og identitet, 2. Udgave, Columbus 2010 (s. 117)

Side 19

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

19

                                                                            36
og den vertikale arbejdsdeling, hvor der menes mænd og kvinder fordeling i arbejdshierarkiet.

3) Det subjektive niveau

Det subjektive niveau beskrives som den enkeltes kønsidentitet. Dette niveau handler altså om, hvordan man selv tolker sit køn i forhold til den kulturelle dualisme. Denne kønsidentitet kan klart

                                                          37
være et oprør mod den stereotype opfattelse af samfundets kønsstruktur.

I takt med at traditionerne er blevet mere ligegyldige, er der ikke samme forudsigelige rammer. I det senmoderne samfund skal vi gætte os frem til, hvilke normer der er gældende i socia-le sammenhæng.

36

Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og identitet, 2. Udgave, Columbus 2010 (s. 117-118)

37

Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og identitet, 2. Udgave, Columbus 2010 (s. 118)

Side 20

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

20

Simone de Beauvoir – man fødes ikke som kvinde, man bliver det

Simone de Beauvoir blev født i 1908 og døde i 1986. Beauvoir var en fransk forfatter og moralfilo-sof, eksistentialist og feminist. Simone de Beauvoir har skrevet noveller, biografier og derudover har hun skrevet bøger om kvinden og kvindens udvikling. I 1949 skrev Beauvoir Le deuxième sexe på dansk, Det andet Køn. Det andet Køn er en stærk analyse af kvinden som det andet køn. Dette værk har været og er stadig en bærende bjælke for dannelsen af den moderne kvindebevægelse og kønsteoretisk teori generelt..

Ifølge Simone de Beauvoir har kvinderne aldrig udgjort et selvstændigt fællesskab. Mændene har altid være det dominerende køn. Kvinderne har altid være mindre værd og har ikke kunne handle selvstændigt uden deres mænd. Kvinderne har altid skulle være lydige og respektfulde og blot gøre,

hvad mændene har beordret dem til.^{38} Mænd og kvinder bliver fra barndommen opdraget til, at

mændene er den dominerende autoritet. Netop dette er grunden til kvindernes uvidenhed og mangel

på muligheder for at gribe ind i verdenen.^{39} Simone de Beauvoir mener dog, at integrerede over-

klasse kvinder i højere grad udviser selvstændighed og ikke lader sig bukke under for mændenes dominans.

Simone de Beauvoir mener, at kvinder kan det samme som mænd. At det blot handler om at give kvinderne chancen for at gøre det. Beauvoir mener også, at kvinder bruger deres sprog,

da de i princippet er handlingslammede.^{40} Simone de Beauvoir mener som sagt ikke, at man bliver

født som kvinde, men at man bliver det. Med det menes der, at vi rent biologisk fødes som enten mand eller kvinde, men at vi ud fra dette danner et socialt køn. Beauvoir beskriver mænd som ma-sochister, som slapper mest af når han har magten og kontrollen. Derudover gør hun det også klart at mændene har flere muligheder end kvinderne. Til trods for dette mener hun dog, at kvinderne

                                            41
selv kan forvandle deres ”fængsel” til noget fantastisk.

38

De Beauvoir, Simone: Det andet køn, bind 3. Oversat af: Johansen, Svend. Tiderne Skifter,

1983.s.236)
39

De Beauvoir, Simone: Det andet køn, bind 3. Oversat af: Johansen, Svend. Tiderne Skifter, 1983.

(s.239)
40

De Beauvoir, Simone: Det andet køn, bind 3. Oversat af: Johansen, Svend. Tiderne Skifter, 1983.

(s.242)
41

De Beauvoir, Simone: Det andet køn, bind 3. Oversat af: Johansen, Svend. Tiderne Skifter, 1983.

(s.268)

Side 21

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

21

Behandlingen af kvindelige fanger

Hvorvidt behandlingen af kvinder i det amerikanske fængselssystem kan belyses ved hjælp af femi-nistisk teori og kønsteori, vil jeg i dette afsnit diskutere. Til diskussionen har jeg valgt at tage ud-gangspunkt i den franske feminist, Simone de Beauvoir. Udover hende har jeg valgt at gøre brug af Kirsten Grønbæk Hansen, som har en cand.psyk. Grønbæk arbejder med 3 niveauer, og jeg vil un-dersøge, hvorvidt disse niveauer kan kobles sammen med behandlingen af de kvindelige indsatte.

Det dominerende maskuline kommer til udtryk i behandlingen af kvinderne. De mandelige vagter der måtte være i fængslerne står med magten over fangerne. Kvinderne bliver fremstillet som de svage og mændene som de stærke, i hvert fald som udgangspunkt. Men der vil altid være tilfælde, hvor det er anderledes. Som sagt kan vi selv være med til at danne vores egentlig køn og kigger vi igen på tv-serien Orange Is the New Black, står det klart, at der er lige så mange lige så domineren-de kvinder som mænd, indsatte så vel som ansatte. Kønsdualismen kommer altså til dels til synes i behandlingen af kvinderne. Men i det senmoderne samfund er vi blevet mere individualiserede, og derfor kan vi lettere gøre det biologiske kvindekøn mere socialt maskulint. Det maskuline køn har altså klar den dominerende rolle i forhold til behandlingen af fangerne.

Der er både kvindelig eog mandlige ansatte vagter i fængslerne, og derfor er det svært at bruge Grønbæks strukturelle niveau. På den anden side står det klart, at antallet af mandlige vag-ter er i overtal. Dette skyldes igen, at mændene er det stærke køn, og det er muligvis derfor, at de bliver opfatter som bedre egent til jobbet, end kvinder. Dog kunne det tænkes, at mændene passer bedre som vagter, i forhold til kvinder, fordi de er opdraget til det. Mænd og kvinder kan reelt set klare de samme ting. Mænd har en klar fordel i forhold til deres fysiske form, som skal være god for at være betjent, men på den anden side har kvinder en kærlig og hjælpsom side, som det også kræ-ves af en fængselsbetjent. Hvis vi igen kigger på, hvordan mandlige og kvindelige vagter behandler de indsatte i tv-serien Orange Is the New Black, er der en klar forskel på, hvordan de forskellige køn håndtere forskellige ting. Mændene er mere voldsomme og dominerende, og kvinderne bruger mere dem selv og deres sprog i deres arbejde.

Behandlingen af kvindelige indsatte kan også belyses af Grønbæks tredje niveau, det subjektive. Der findes både dominerende og ikke dominerende mænd, og dette påvirker også, hvor-dan det enkelte individ ville behandle indsatte. De fleste af de mænd der arbejder i fængsler, set i forhold til tv-serien, er meget maskuline. De har helt bevidst selv valgt at opfører sig, som de gør og behandle fangerne som de nu en gang gør. Deres opførsel virker dog en anelse påtaget. Vi møder tre

Side 22

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

22 mænd som udadtil virker maget macho og dominerende, men i løbet af serien ser man deres usikre og følsomme sider. Deres behandling af kvinderne kan dermed også skyldes at de aldrig har fået udviklet deres sociale køn, til at være maskulint og at de derfor påtager sig en rolle i fængslet. I det-te niveau spiller kulturen også en rolle og inde i et fængsel er der en anderledes kultur end ude i friheden. Set fra den vinkel kunne man også forestille sig, at de dominerende og voldsomme mænd, der agerer vagter i fængslet, derhjemme i privaten er en helt anden person.

Hvis vi kigger nærmere på Simone de Beauvoir, mener hun som sagt, at kvinderne aldrig har ud-gjort et selvstændigt fællesskab. Men inde i et kvindefængsel, hvor kvinderne kun har hinanden, får de dannet små fællesskaber, som dog er meget inddelt efter race. Ved hjælp af disse fælleskaber de får skabt sig, bliver de også dominerende, fordi de ikke står alene over for de ellers dominerende mandlige vagter. Ved hjælp af disse fællesskaber får kvinderne mere gåpåmod og mister af den grund også en smule respekt for vagterne og taler grimt til dem osv. Selvom de kommer til at føle sig dominante, har vagterne dog magten til at smide dem i isolation eller straffe dem på andre må-der.

Hvis vi kigger kort på tv-serien igen, møder vi som sagt Piper, som er fra overklassen.

Det er tydeligt at mærke, at hun står mere på egne ben, end nogen af de andre indsatte gør. Hun er intellektuel og lader sig ikke intimidere af mændenes dominans. Det kan dog diskuteres, hvor vidt det er fordi hun er fra overklassen, eller om det bunder i, at hun er ny i fængslet og ikke har lært magthierarkiet at kende endnu. Det kan også skyldes at hun er intellektuel eller feminst. Dog er der en tendens til, at underklasse mænd er mere dominante, fordi de tager ansvar for hele familien, hvorimod en mand fra overklassen også tager ansvar, men penge skaber mere overskud, i hvert fald hvis vi holder det op mod tv-serien. På den måde kan man altså også sige, at kvinderne har mere at sige i et overklasse hjem, og på den måde hænger det Simone de Beauvoir siger godt sammen.

Kigger vi på de kvinder. vi møder i artiklen USA’s lænkede kvinder, er det kvinder som er blevet voldtaget og mishandlet af mandelige vagter i fængslet. Da den ene af kvinderne væl-ger at skrive en klage, bliver hun blot mishandlet endnu mere. Dette er et tegn på mændenes domi-

                                                          42
nans og viser samtidig, hvordan kvinderne handler gennem deres sprog.

På den måde kan det underbygge Beauvoirs teori om, at mænd er masochister, det har det bedst med at have magten og hvis kvinderne prøver at handle aktivt.

42

Tin, Ina: USA’s lænkede kvinder. Amnesty medlemsblad, 1998 nr. 5

Side 23

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

23

Kigger vi nærmere på, hvordan mænd og kvinder bliver dømt i retssystemet, er der ingen regler for, hvad advokaterne må lave under retssagen. De må sove og sidde med deres telefoner, hvis det er det

de har lyst til.^{43} Derudover er der en del advokater der forfordeler hvide frem for de afroamerikan-

ske. Udover dette er står det også klart at overklassen har penge til at betale en god advokat, som

kan sørge for at de vinder sagen.^{44} Dette kan både indikere, at det maskuline køn igen dominere,

eller at en kvinde af biologisk køn ændrer sit sociale køn, og bliver den domminerende, der er med til at behandle kvindernes straf.

Man kan altså argumentere både for og imod, at disse teorier kan belyse behandlingen af kvinder.

På den ene side behandler mændene de kvindelige indsatte hårdt og kontant og er meget domine-rende. På den anden side kan kvinderne udvise en lige så dominant side, dette er også med til at intimidere vagterne og gøre dem endnu mere dominerende. Derudover er det svært at sige, om overklasse kvinder har lettere ved at styre de dominerende mænd, men noget tyder på at det i visse tilfælde kunne tyde på det, dog er det tydeligt i tv-serien Orange Is the New Black, at de dominante mand i så fald blot, bliver mere dominante. Det virker klart til, at de fællesskaber kvinderne kan skabe i et fængsel kan gå hen og dominere så meget, at de kommer til at sætte sig mere i respekt over for de mandlige vagter. Udover dette viser de korrupte system, med advokaterne der sidder med den endelige magt, at det lige så væld som mænd kan være kvinder der dømme kvinderne. Der findes både mandlige og kvindelige advokater, og dette indikere at kvinderne har mulighed for at skabe sig et socialt maskulint køn, som sidder med magten.

43

Tin, Ina: USA’s lænkede kvinder. Amnesty medlemsblad, 1998 nr. 5

44

Tin, Ina: USA’s lænkede kvinder. Amnesty medlemsblad, 1998 nr. 5

Side 24

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

24

Konklusion

Efter at have arbejdet med mine problemstillinger står det klart for mig, at kvinderne har fået flere rettigheder, end de tidligere har haft i fængslerne. Der er kommet et større fokus på, hvordan kvinder skal behandles og hvilke menneskelige behov, de skal have dækket, selvom de sidder i fængsel. Igennem tiderne har man taget mere og mere hensyn til kvinderne og har tilmed fået fængsler specielt til dem.

Samtidig tyder det på, at kvinder som udgangspunkt bliver straffet mildere end mænd. Dette er også grundet, at kvinder sjældent begår forbrydelser som mord, men begår mildere former for kriminalitet såsom narkosmugling og røverier. Herudover tegnes der ikke en tydelig ten-dens om, at det er kvinder af en bestemt race eller klasse, der begår kriminalitet.

I tv-serien Orange Is the New Black, som tager udgangspunkt i en ægte erindring, bliver der skildret forskellige typer kvinder. Vi møder måde overklasen og underklassen, hvi-de og afroamerikanske.

Kvinderne bliver behandlet meget forskelligt i fængslerne. Udover det giver Si-mone de Beauvoir og Kirsten Grønbæk Nielsen et billede af, at det både kan være mænd og kvinder, som behandler fangerne dårligt. Det maskuline sociale køn er dominerende, men i det senmoderne samfund er alt muligt. Muligheden for, at kvinder bliver mere maskuline og dominerende er altså til stede og dette sker i særdeleshed i fængselssystemet.

Hvorvidt kvinderne er blevet ligeberettigede i retssystemet i USA er et stort spørgsmål. Der er sket en markant og mærkbar udvikling. Kvinderne har fået specielle for-hold, der passer til dem i fængslerne, så på den måde er de blevet ligeberettiget. Kigger vi dog på den afroamerikanske kvinde, er der ikke den samme lighed at finde. Dette kan skyldes at der stadig er en markant grad af racisme, at finde i USA. Jeg vil altså mene, at der er sket en markant bedring, men jeg vil ud fra dette ikke mene, at alle kvinderne er blevet ligeberettige-de.

Side 25

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

25

Litteraturliste

Analyser:

1) Friisberg Gregers: Kort engelsk metodelærer, filmanalyse.

Artikler:

1) Tin, Ina: USA’s lænkede kvinder. Amnesty medlemsblad, 1998 nr. 5

Bøger:

1) Carlen, Pat: Women and Punishment, The struggle for justice. Willian Publishing, 2002

2) Carlen, Pat og Worral, Anne. Gender, Crime and Justice. Open University Press, 1987.

3) Chan, Wendy m.fl.: Women, Madness and the Law: a feminist reader. Glasshouse Press, 2005

4) De Beauvoir, Simone: Det andet køn, bind 3. Oversat af: Johansen, Svend. Tiderne Skifter, 1983.

5) De Beauvoir, Simone: Det andet køn, bind 2. Oversat af: Stougård Hansen, Karen. Tiderne Skif-ter, 1983.

6) Dorothy Q, Thomas: The Human Rights Watch Global Report On Women’s Human Rights. Hu-man Rights Watch, United States, 1995

7) Jacobsen, Benny m.fl.: Sociologi og modernitet. 2. Udgave, Columbus, 2010.

8) P. Dobash, Russel m.fl.: The Imprisonment of Women. Black Basil, 1986

Film/tv-serie

1) Orange Is the New Black: Jenji Kohan. 2013. (Afsnit 4 og 10)

Internetkilder:

1) IMDb: http://www.imdb.com/title/tt2372162/ (Besøgt d. 11.12.14)

Side 26

Studieretningsprojekt Engelsk A og samfundsfag A

26

2) Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-
black&episode=s01e10 (Besøgt d. 10.12.14)

3) Kohan, Jenji/springfieldspringfield:
http://www.springfieldspringfield.co.uk/view_episode_scripts.php?tv-show=orange-is-the-new-
black&episode=s01e04 (Besøgt d. 11.12.14)

4) Kvinfo: http://www.kvinfo.dk/side/383/action/2/vis/523/ (Besøgt d. 16.12.14)

5) Lidegaard, Else/Forfatterweb: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zbeau/print_zbeau (Besøgt

d.17.12.14)

6) Saga Publications: http://www.sagepub.com/hanserintro/study/materials/reference/ref3.1.pdf

(Besøgt d. 07.12.14)

7) Streib, Victor: http://www.deathpenaltyinfo.org/documents/FemDeathDec2012.pdf (Besøgt d.

06.12.14)

8) The Howard League for Penal Reform: http://www.howardleague.org/history-of-prison-system/

(Besøgt d. 05.12.14)

9) The Sentencing Project: http://www.sentencingproject.org/doc/publications/womenincj_total.pdf

(Besøgt d. 07.12.14)

10) Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Prison#Women.27s_prisons (Besøgt d. 05.12.14)

11) Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_United_States_prison_systems (Besøgt d.

05.12.14)