SRP om Kropsidealets udvikling

Side 1

Kropsidealer i det senmoderne samfund

- Den amerikanske drøm

Faaborg Gymnasium, december 2013

Titel: Kropsidealer i det senmoderne

Fag: Engelsk A – Idræt B

Udfærdiget af: Jacob Tønder

Skole: Faaborg Gymnasium

Klasse: 3. f

Vejleder engelsk:

Vejleder idræt:

Opgaven udleveret: 6. december

Opgaven afleveres: 19. december

Antal normalsider (2400 anslag): 19

Side 2

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 1 af 29

Abstract

This paper aims to reveal how the current ideal body image of the postmodern society can be related to identity development. The purpose of this study is to examine which sociological issues can occur, if an individual can’t live up to the demanding’s of the postmodern culture. Through two analyses of an interview and a speech by Arnold Schwarzenegger the paper will exhibit the relation between the American dream and the ideal body image and furthermore prove how the body has become a significant status symbol in the postmodern society. Furthermore by analyzing the Australian documentary “Fat and back” and fundamentally sociological theories, the paper will highlight the social as well as self-viewing consequences of having an unhealthy body and lifestyle. The outcome of the two analysis of Arnold Schwarzenegger shows that there is a distinct relation between body images and the American dream. The postmodern society contains a lot of options for each individual, and by achieving the ideal body you prove an inner willpower which is a vital characteristic of the American dream. By analyzing “Fat and back” the paper will verify how the basic principles of the American dream have dissipated, and have turned into a general western philosophy in the postmodern society. The study of “Fat and back” also shows that there are great social consequences by not having the ideal and healthy body. The results of the project concludes that the ideal body image, has a great influence on identity development and by achieving hypertrophy you can body will be a status symbol, which have impact on the sociological aspects for all individuals.

Side 3

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 2 af 29

Indholdsfortegnelse:

Indledning ..................................................................................................................................................................................... 3 Kropsidealer .................................................................................................................................................................................. 3 Den amerikanske drøm................................................................................................................................................................. 4 Musklernes opbygning.................................................................................................................................................................. 5 Styrketræning ............................................................................................................................................................................... 6 Analyse af Arnold Schwarzeneggers interview ............................................................................................................................. 7 Den retoriske pentagon ........................................................................................................................................................... 7 Emne. ....................................................................................................................................................................................... 8 Kort resume ............................................................................................................................................................................. 8

Omstændigheder/situation...................................................................................................................................................... 9
Forfatter/afsender ................................................................................................................................................................. 10
Læse/modtager ...................................................................................................................................................................... 10

Sprogbrug ............................................................................................................................................................................... 10 Komposition ........................................................................................................................................................................... 11 Intention ................................................................................................................................................................................ 11 Delkonklusion ......................................................................................................................................................................... 12 Analyse af talen “Six rules to success” ........................................................................................................................................ 12 Kort resume ........................................................................................................................................................................... 12 Emne ...................................................................................................................................................................................... 12

Omstændigheder/situation.................................................................................................................................................... 13
Forfatter/afsender ................................................................................................................................................................. 13
Læser/modtager .................................................................................................................................................................... 13

Sprogbrug ............................................................................................................................................................................... 14 Komposition ........................................................................................................................................................................... 14 Intention ................................................................................................................................................................................ 15 Delkonklusion ......................................................................................................................................................................... 16 Analyse af filmen ”Fat and back” ................................................................................................................................................ 16 Kort resume ........................................................................................................................................................................... 16 Dokumentarfilmsanalyse ....................................................................................................................................................... 17 Intention ................................................................................................................................................................................ 18 Delkonklusion ......................................................................................................................................................................... 18 Diskussion og sammenligning af ”Fat and back” og Arnold Schwarzenegger ............................................................................ 19 Konklusion .................................................................................................................................................................................. 21 Litteraturliste .............................................................................................................................................................................. 22 Bilagssamling .............................................................................................................................................................................. 24

Side 4

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 3 af 29

Indledning

Kropsidealer har gennem historien altid spillet en kulturel rolle i samfundet. Kendetegnene for de forskellige kropsidealer gennem tiden er, at de har afspejlet den tidsalder og det samfund, de optræder i.

Da det senmoderne samfund fremstår meget refleksivt, har kropsidealer ikke længere kun en kulturel betydning for hver enkelt individs opfattelse af sig selv, men også måden man opfatter andre på. Som følge af det senmoderne samfund er der opstået en ”du har ansvaret for dine egne handlinger”-mentalitet, og med denne er der opstået en kulturel retning, som lyder: ”du kan hvad du vil”, bedst kendt fra fænomenet ”den amerikanske drøm”.

Med denne udvikling af det senmoderne samfund, er der opstået en gråzone for de individer, som ikke formår at beherske eller finde balancen i forhold til at have ansvaret for sit eget liv, og af ”du kan hvad du vil”-mentaliteten. Derimod har nogle individer formået netop at tilpasse sig samfundsudviklingen, og dermed skabe sig et stærkt livsprojekt. Det er med udgangspunkt i kropsidealets betydning i det senmoderne samfund, at jeg via redegørelser, analyser og diskussion, vil belyse den grå zone, som opstår i skyggen af dem, der tager fuldt udbytte af det senmoderne samfunds vilkår.

Kropsidealer

Et kropsideal er det syn mennesket har på kroppen, set ud fra tiden og det samfund, det optræder i.^{1}

Gennem tiden har der været mange forskellige definitioner på det perfekte kropsideal, men en ting har de alle til fælles, nemlig at alle kropsideale har afspejlet den tidsalder og det samfund, man levede i.

Levede man for eksempel i en tid og et samfund, hvor der ofte var krig og dermed stor fokus på krig, var det naturligvis ideelt at have en meget funktionel, stærk og modstandsdygtig krop. Dette var specielt gældende i det gamle Grækenland, mere specifikt i Spartas storhedstid, hvor de unge mænd allerede fra 8 års alderen blev trænet mentalt, ikke mindst fysisk til krigsførelse.

Ser vi derimod 1500 år frem i tiden til middelalderen omkring år , som anses for at være en meget religiøs tid, var det kun sjælen, der stod for det gode og rene, og dermed blev sendt videre efter livet

1

Bay, Nanna: Perfekte Menneske, Gyldendal Viden. S. 4 l. 1-7.

Side 5

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 4 af 29 på Jorden. Kroppen symboliserede derimod, set ud fra den religiøse synsvinkel i den periode, syndighed, begær og seksualitet, altså alt det som skulle undertrykkes og tildækkes, og som under ingen omstændigheder skulle dyrkes eller vises frem.

I vores senmoderne samfund, lever vi i høj grad i et individualiseret samfund, baseret på videnskab og sundhed, hvor kropsidealet er en sund, stærk, og rask krop. I en kombination af videnskab, oplysning og påvirkning fra medierne, er langt de fleste mennesker i den vestlige del af verden oplyste om, hvad der er godt og sundt for kroppen. Det er selvfølgelig positiv og nyttig viden, men der opstår en gråzone, da påvirkningerne samtidigt kan lægge et stort pres på det enkelte individ. Der er ikke længere undskyldninger

for ikke at gøre noget, for at få en sund og attraktiv krop^{2}. Både i de folkelige opfattelser og i videnskabelige

beviser, er nutidens kropsideal defineret som slank, stærk, rask og veltrænet med et BMI inden for

normalområdet, hvorimod den overvægtige krop er usund og dermed uønsket og ikke særlig attraktiv.^{3}

                                                                                    4
Sociologen Erving Goffmann teori omhandler, hvordan alle individer har en frontscene og en bagscene. På

frontscenen er målet at udtrykke et godt førstehåndsindtryk, og samtidig udtrykke hvad bagscenen

                                                            5
indeholder. Frontscenen opfattes på baggrund af individets ydre kapitaler

som tøj, bolig og smykker, men i høj grad også, af kroppens udseende. Individet forsøger derfor gennem sin krop at udsende de signaler, der er socialt og kulturelt accepteret. I det senmoderne samfund er kroppen ophøjet til en stor del af individets identitet, dette forklarer sociologen Anthony Giddens som individets refleksive projekt. Individets refleksive projekt går ud på, at man konstant besvarer spørgsmål om sig selv, bl.a. ”hvordan skal jeg leve mit liv” og ”hvordan opfatter andre mig?”. Kropsidealer er derfor vigtige i den amerikanske såvel som i den senmoderne kultur, fordi identitetsdannelse i stigende grad bliver gjort til et livsprojekt, hvor der konstant

                                                             6
bliver reflekteret over egne handlinger, samt hvordan andre opfatter dem.

Dermed bliver kroppen som en del af frontscenen konstant bedømt ud fra tidens kropsideal og kropskultur.

Den amerikanske drøm

USA har gennem tiden og på mange forskellige områder været forgangsbillede for resten af den vestlige verden, og for hvad der opfattes som kulturelt og socialt korrekt. Dette gælder også opfattelsen af kropsidealer, som er et vigtigt parameter i nutidens amerikanske kultur. Kigger man lidt nærmere på kulturen, rummer den opfattelsen, der altid har eksisteret om USA som ”The land of oppotunitets”, der

2

Bredahl, Thomas Gjelstrup og Charlotte Svendler Nielsen: Sundhed i bevægelse, DIFO og Frydenlund s. 76 l. 1-26

3

Bay, Nanna: Perfekte Menneske, Gyldendal Viden. S. 4 -5.

4

Bundgård, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk set, Systime. S. 64-65 l. 30-8

5

Bredahl, Thomas Gjelstrup og Charlotte Svendler Nielsen: Sundhed i bevægelse, DIFO og Frydenlund s. 79 l. 1-12 og

Thing, Lone Friis og Ulrik Wagner: Grundbogen i idrætssociologi. 1. udg. Munksgaard Danmark, 2011 s. 57.
6

Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje, Systime. S. 294 l. 33-53

Side 6

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 5 af 29 blev til med ideen om det perfekte samfund. Et samfund hvor alle var frie og havde lige muligheder, og som senere fik det velkendte tilnavn ”The American Dream”. Drømmen, der har eksisteret siden de britiskamerikanske borgerer gjorde sig fri af England i 1776, består af to helt centrale elementer, frihed og

                    7
lige muligheder for alle. Disse findes i alle aspekter af det amerikanske samfund, såvel i kulturen og som

set i den kontekst, hvor den enkelte har frihed til og mulighed for at opnå den perfekte krop.

Kroppens er i nutiden ophøjet i lighed med andre statussymboler. En veltrænet og sund krop er for mange mennesker et bevis på styrke til at forme sit eget liv og udleve sine drømme. Det er derfor både i det senmoderne samfund og den amerikanske kultur vigtigt at udstråle selvsikkerhed overfor kroppens udseende og sundhed, i forhold til de menneskelige visioner og de videnskabelige beviser. Endnu vigtigere er det, at udvise individuel styrke og vilje til sundhed, både gennem kostbevidsthed og hård træning for at nå idealet. Altså at forme sit livs projekt via en stærk og rask krop, er et aspekt af den amerikanske drøm.

Et eksempel på, hvordan nutidens kropsideal og kropskultur spiller sammen med den amerikanske drøm, er den tidligere bodybuilder, hollywoodstjerne og nuværende guvernør Arnold Schwarzenegger.

                                                                                       8
Schwarzenegger besluttede sig allerede som femtenårig for, at han ville være verdens bedste bodybuilder.

Den amerikanske drøm gjorde det ikke bare muligt for ham at opnå sit mål, men den betød også, at han senere har kunne udnytte sin popularitet til at blive både skuespiller og guvernør i Californien. Da første mål var nået, var alt andet også muligt, ingen holdt ham tilbage.

Musklernes opbygning

Den tidligere verdensmester i bodybuilding Arnold Schwarzenegger, er et levende og godt eksempel på, at det er muligt at opbygge kroppens muskler til en forøget og overdemissioneret størrelse ved hjælp af styrketræning. For at forstå principperne bag muskelopbygning, er der vigtig at kende musklernes opbygning og funktioner.

Kroppens muskler deles op i de tre hovedgrupper skelet- hjerte- og glatmuskulatur. Jeg har lagt fokus på skeletmuskulaturen og dens egenskaber, som blandt andet bodybuildere styrketræner for at opbygge og forøge. Skeletmusklernes funktion består i alt sin enkelthed i at skabe bevægelse mellem knogler og led, ved hjælp af kontraktion. For at få en større forståelse af, hvordan en bevægelse sker, må vi se nærmere på skeletmusklernes opbygning.

7

Rendix, Mia og Jakob Krohn: Apokalypsens Amerika. 1. udg. Syddansk Universitetsforlag, 2007. s. 77.

8

Bilag 4. S.1 l. 3

Side 7

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 6 af 29

Skeletmuskler er opbygget af flere tusind små muskelfibre/muskelceller. Muskelfibrene er eksitable, hvilket

betyder, at de reagerer på signaler, der kommer fra nervecellerne. Konstellationen mellem en nervecelle og muskelceller kaldes for en motorisk enhed. En muskelcelle indeholder mitokondrier, kapillærer,

sarcolemmaer, z-bånd/linjer, cellekerne og sacroplasmatisk rectikulum. Mukskelcellen indeholder to vigtige

proteiner, der tilsammen hjælper hinanden med at trække musklen sammen. Proteinerne hedder Aktin og Myosin, og de to proteiner er organiseret i gentagende mønstre, der hedder Myofilamenter. Aktin og Myosin arbejder under fem sekvenser som kaldes tværbro-dannelsen, der som nævnt bevirker en

sammentrækning af skeletmuskelen.^{9}

Styrketræning

Definitionen på styrketræning lyder således: ”Styrketræning er en træning med vægte eller anden ydre modstand i belastningsområdet 1-15 RM, som medfører fysiologiske ændringer i det neuro-muskulære

system.”^{10} Det betyder, at styrketræning er en træningsform, hvor man ved hjælp af bevægelse med en
form for ydre modstand, som man i det valgte belastningsområde kan udfører 1-15 RM^{11}, og dermed
ændres/styrkes den belastede muskel.

Hensigten med styrketræning er for udøveren er, at fremme ydeevnen inden for en idrætsgren ved hjælp af øget muskelstyrke. Muskelstyrke indeholder flere elementer, hvor maksimal- og eksplosiv muskelstyrke er det væsentligste i forhold til muskelopbygning. Arnold Schwarzenegger som havde sit fokus på bodybuilding, gik hårdt og konstant efter at opnå så maksimal muskelstyrke som overhovedet muligt ved

hjælp af styrketræning. Teorien bag maksimal muskelstyrke/vækst, går ud på at øge de enkelte musklers

                                                                              12
tværsnitsareal/volumen, som opnås ved vækst i muskelcellerne, også betegnet som hypertrofi . Optimal

udvikling af hypertrofi kan opnås ved forskellige træningsformer, som kræver særlige fokuspunkter, men

                                                                13
vigtigst af alt er, at der sigtes mod en total udmattelse af den belastede muskel .

Jeg har nu redegjort for, hvordan en muskel er bygget og fungerer samt forklaret de væsentligste principper bag styrketræning. Det er derfor relevant i næste afsnit at belyse, hvilket fysiologiske ændringer der sker i det muskulære system. Jeg vil igen tage udgangspunkt i Schwarzeneggers mål om at opnå maksimal hypertrofi.

9

Bilag 1.(Franch, Jesper m.fl.: Idræt B - idrætsteori. 1. udg. Systime, 2009. s. 181 -183 og s. 189)

10

http://www.dif.dk/~/media/foreningsliv/udgivelser/pdf/styrketr%C3%A6ning.pd – S. 24 Besøgt d.

11

Bilag 2.

12

Bilag 3.

13

http://www.dif.dk/~/media/foreningsliv/udgivelser/pdf/styrketr%C3%A6ning.pd – S. 8 l. 3 -28 Besøgt d.

Side 8

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 7 af 29

Når man styrketræner over en længere periode, med fokuspunktet at opnå så stor maksimal forøgelse af muskelens tværsnitsareal, sker der i starten nogle neuromuskulære og muskelfiber ændringer i muskelen,

som udvikles i de første uge og måneder af træningsperioden.^{14} De neuromuskulære forandringer

forbedrer koordinationen mellem musklerne og øger mængde nerveimpulser til musklerne, som i

                                 15
begyndelsen giver hurtig styrketilvækst. Efter ca. ti uger hvor den neurale tilvænninger har opnået et

stabilt niveau, opnår man med den rette styrketræning at optimere muskelvæksten. Muskelvæksten forøges allerede efter fire uger af træningsperioden, men det er de neurale forandringer i muskulaturen, som man hovedsageligt ser resultat af inden for de første ti uger. For at opnå størst resultat af øget hypertrofi efter de ti første uger af træningsperioden, kræver det meget styrketræning samt høj intensitetsniveau, hvor der opnås total udmattelse.

Analyse af Arnold Schwarzeneggers interview

Den første tekst af Arnold Schwarzenegger jeg har valgt at analysere, er et uddrag fra bogen ”American Dreams - lost and found”, udgivet af forfatteren Struds Terkel i 1980, senere genudgivet i 2005. Det er udgaven fra 1980, jeg vil tage udgangspunkt i.

Bogen indeholder en række interviews af forskellige kendisser. Den forfatterteknik kaldes for citizen

         16                                                            17
journalism , selvom Struds Terkel foretrak at kalde teknikken for guerrilla journalism . I min analyse af

interviewet med Arnold Schwarzenegger vil jeg gøre brug af den retoriske pentagon.

Den retoriske pentagon

Den retoriske pentagon^{18} indeholder fem punkter, som tilsammen belyser intentionen med interviewet:

• Emne

• Forfatte

• Situation/omstændigheder

• Læser

• Sprog

14

Jeg har med vilje undladt, at uddybe fiberændringerne, da det ikke er relevant for min opgave.

15

Bilag 3.

16

http://mashable.com/category/citizen-journalism/

17

http://www.nytimes.com/2008/11/01/books/01terkel.html?_r=0 linje 13

18

Quist, Nanna Flindt:On Purpose, Gylendal side 15 og 16

Side 9

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 8 af 29

Jeg vil, på baggrund af min retoriske pentagonanalyse, bevise at intentionen med bogen ”American Dreams

– lost and found”, er en hyldest til det amerikanske folk og deres kultur, og at den amerikanske drøm er mere end bare et fænomen. Den amerikanske drøm er for alle, der har mod på at udleve deres drømme.

Emne.

Det overordnede emne i bogen ” The American Dream – lost and found”, er den amerikanske drøm. Det er Arnold Schwarzeneggers egen version og vision af og med emnet, han fortæller om i sit interview. Man får hurtigt en fornemmelse af, at det netop er alle de positive aspekter af den amerikanske drøm, der skal fremstilles i den 470 sider lange bog. Allerede på side to i bogen har forfatteren Struds Terkel valgt at indsætte to kendte vers, som omhandler den amerikanske drøm. Det første er ”Amazing grace”, en velkendt amerikansk hymne. Det andet er et næsten lige så velkendt citat af T.E. Lawrence, som lyder:

“All people dream but not equally.

Those who dream by night in the dusty recesses of their minds wake in the day to find that it was vanity.

But the dreamers of the day are dangerous people, for they may act their dream with open eyes

to make it possible.”^{19}

Citatet indeholder alt, hvad den amerikanske drøm står for, og er i virkeligheden det, som bogen vil hylde, nemlig et amerikanske folk, der tør tro på den amerikanske drøm.

Kort resume

I Interviewet fortalte Arnold Schwarzenegger indledningsvis, at han kommer fra den lille by Graz i Østrig.

Herefter gik han direkte videre med at berette om, hvordan han allerede som ti årig drømte om at blive verdens bedste bodybuilder og rejse til Amerika. Alt dette havde han allerede opnået, da han rejste til Amerika som 21- årig og året forinden vandt Mr. Univers. Han fortalte også, at andre bodybuildere opgav at konkurrere imod ham, og derfor kunne han kalde sig selv en vinder. Schwarzenegger nævnte ligeledes, hvordan han drømte om at blive amerikaner og omtalter Amerika, som var det himmelen på jorden. I interviewet kommer han hele vejen rundt omkring sig selv, og relaterer sig indirekte med den amerikanske drøm. Retorisk set er det også meningen med Schwarzeneggers bidrag til bogen. Dette er tydeligt, da

19

Terkel, Struds: American Dreams - Lost And Found. Pantheon Books, New York, 1980. S. 2

Side 10

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 9 af 29 meget af det, han fortæller om sig selv, kan sættes i direkte kontekst med overstående citat af T.E.

Lawrence, for eksempel:

”It was not only a dream I dreamt at night. It was also a daydream. It was so much in my mind that I felt it

had to become a reality.”^{20}

“The bottom line for me was: Arnold has to be the winner.”^{21}

I de to citater fra interviewet er parallellerne meget tydelige mellem Struds Terkels opfattelse af den amerikanske drøm og Schwarzeneggers egne drømme og visioner.

For at få maksimalt udbytte af en tekst, er det vigtigt at forstå, hvilket omstændigheder teksten er skrevet i.

Derfor har jeg valgt at beskrive, hvilken situation USA befandt sig i samt stemningen i landet, da Struds Terkel udgav sin bog.

Omstændigheder/situation

”American dreams – lost and found” blev udgivet i 1980. Efter anden verdenskrig blev USA anerkendt som en supermagt med en økonomi i stærk vækst. En gennemsnitlig amerikansk familie tjente omtrent 15 gange så meget sammenlignet med en europæisk familie. Der var en optimistisk stemning i forhold til de økonomiske muligheder i landet. Der blev iværksat flere kæmpeprojekter fra slutningen af anden verdenskrig frem mod 1970 fx Præsident Eisenhowers motorvejsprojekt, der af det amerikanske folk blev hyldet for den frihed man fik til at bevæge sig hvorhen man ville. Et andet eksempel er John F. Kennedys løfte fra 1961 om, at Amerika ville være den første nation til at sende mennesker til månen, og at det ville ske i det daværende årti. Dette blev lige akkurat opnået den 11. juli 1969, hvor det bemandede rumskib Apollo 11 rejste mod månen. Herudover opstod rettighedskampen for afroamerikanerne, kampe som bliver forbundet med den verdensberømte tale ”I have a dream”, som Martin Luther King, der var et forbillede og forgangsmand for lige rettigheder til alle borgere, holdt i 1963 ved Lincoln Memorial.

USA og det amerikanske folk gik ind i 70’erne med stor selvtillid, stolthed og en tro på at intet var umuligt i fremtiden. Amerikanerne identificerede sig selv som et folk, der ikke ville lade sig lænke af nogen eller noget. Hvis de havde brug for noget, opfandt eller byggede de det selv. De ville have oplevelser og var

                                                                22
eventyrlystne. De så nye muligheder, og var selvsikre i forhold til deres fremtid.

20

Bilag 4 s. 1, l. 4 og 5.

21

Bilag 4 s. 1 l. 7

22

USA's Historie. Udgivet af DR. Internetadresse: http://www.dr.dk/tv/se/usa-s-historie/usa-s-historie-11-12 - Besøgt d.

Side 11

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 10 af 29

1970’erne blev ikke som det amerikanske folk havde håbet. Mod forventning stod de i stedet overfor oliekrise og inflation, samtidig var arbejdsløsheden var stigende. Den 9. august 1974 oplevede USA for

                                                         23
første gang i historien, at en præsident måtte træde fra posten før tid.

Amerikas positive ånd var svækket op mod næste årtiskiftet, men den amerikanske drøm levede videre. I 1981 da den tidligere radiosvært og kendte skuespiller Ronald Reagan blev præsident, viste det med alt tydelighed, at den amerikanske drøm levede videre.

Forfatter/afsender

Forfatteren til bogen er som nævnt Struds Terkel, og han har som alle andre skribenter haft en intension med sin bog. Det kan derfor sagtens tænkes, at han har redigeret i Arnold Schwarzeneggers interview for at frame hans udtalelser, så de passer til bogens budskab.

Læse/modtager

Bogen er skrevet som en reaktion på de omtalte hårde tider i 70`erne, og henvender sig først og fremmest til den amerikanske befolkning. Struds Terkel ønsker med bogen at påvirke læserne til at indse, at den amerikanske drøm stadig er i live og en del af deres kultur.

Sprogbrug

Interviewet med Arnold Schwarzenegger er informativt og informerer læserne om, hvad den amerikanske drøm er for ham. Schwarzenegger bruger hovedsageligt appelformen patos, da han i starten af interviewet fortæller om sine barnedrømme. Patos appellerer til følelserne og har en kortvarig effekt, derfor fortæller Schwarzenegger om sine drømme flere gange, hvormed han appellerer til modtagerens patos og vinder læserens empati i forhold til sin fortid.

Når Schwarzenegger begrunder sine valg, som hænger sammen med den vestlige filosofi^{24} og den

amerikanske drøm, bruger han sin etos, som han har etableret igennem sin tid som professional bodybuilder. Ingen vil næppe have mistillid til en mand, der taler om nødvendigheden af hårdt arbejde, flid og viljestyrke, hvilket kendetegner Arnold Schwarzeneggers fortid. Her bruger Schwarzenegger en grad af logos til at styrke sit etos, da han fortæller: ”I hold the record as Mr. Olympia (…) I won it six times. That’s

why I retired. There was nobody even close to me. Everybody gave up competing against me.”^{25}

23

USA's Historie. Udgivet af DR. Internetadresse: http://www.dr.dk/tv/se/usa-s-historie/usa-s-historie-12-12 - Besøgt d.

24

Bilag 4 s. 1 l. 11 og 12

25

Bilag 4 s. 2 l. 51

Side 12

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 11 af 29

Komposition

Interviewet med Arnold Schwarzenegger har jeg analyseret som var det en tale, da det giver størst mening i forhold til opgaven.

Schwarzenegger tale er meget typisk konstrueret, hvori der indgår fem hovedpunkter:

1. Indledning: Han starter med en kort præsentation af hvem han er, og fortæller, at han kommer fra den lille by Gratz Østrig.

2. Sagsfremstilling: Derefter gør han rede for sine egne drømme og mål om at blive verdens bedste bodybuilder, om at flytte til USA og om, hvordan han udlevede drømmene og nåede sine mål med viljestyrke og hårdt arbejde.

3. Overblik: Efterfølgende fortæller han om, hvor meget han ønskede at drømmene gik i opfyldelse og at drømmene ”levede” både dag og nat. Han fortæller dernæst om de konsekvenser, hans drømme

og det hårde arbejde har haft for ham i forhold til, hvad folk tænkte om ham som person.^{26}

4. Bevisførelse: Efterfølgende argumenterer han for sine valg ved at fortæller, at man skal træffe en beslutning om, hvad man vil opnå meget tidligt i sit liv, samt at det kun er med 100 % fokus og dedikation man vil opnå sine mål og drømme. Disse argumenter majoriserer de negative synspunkter, der har verseret om, at han var kold og selvisk.

5. Afslutning: Den afsluttende argumentation opsummerer sagens kerne om den amerikanske drøm.

                                                                       27
Arnold fortæller, at han tror meget stærkt på den filosofi, der hedder ”Staying hungry” , hvor man

aldrig stiller sig selv tilfreds. Livet går kun en vej, fremad og videre, og der skal nye drømme og mål til for at forblive aktiv og opnå nye personlige sejrer. Arnold Schwarzeneggers sidste kommentar i interviewet er: “It’s a beautiful philosophy, and America should keep it up”

Med denne komposition sætter han hele sin egen livshistorie i perspektiv med den amerikanske drøm.

Dette er, hvad Arnold Schwarzenegger ønsker at opnå med sin medvirken i bogen ”American Dreams - lost and found”, hvor han iscenesætter sit eget liv og argumenterer for, at den amerikanske drøm er for alle.

Intention

Bogen er udgivet og tænkt som et modspil til de mange spørgsmål, om hvorvidt den amerikanske drøm stadig eksisterer og har en i fremtiden plads i den amerikanske kultur. Arnold Schwarzenegger og de øvrige, der bidrager til bogen, bliver talerør for Struds Terkel, i forhold til hvad den amerikanske drøm er, og hvad den står for.

26

Bilag 4 s. 2 l. 42-44

27

Bilag 4 s. 2 l. 49

Side 13

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 12 af 29

Delkonklusion

I min analyse af Arnold Schwarzeneggers bidrag til bogen ”American Dreams – Lost and Found” har jeg fundet frem til, hvordan man kan forbinde kropsidealer med den amerikanske drøm. Schwarzenegger fortæller, ud fra personlige erfaring, hvor stor betydning kroppen og kropsidealer har for det senmoderne samfund og identitetsdannelsen. Arnold Schwarzenegger bruger på den måde sin krop til at fremhæve vigtige aspekter af den amerikanske kultur. Den individuelle kropskultur er et symbol på den senmoderne tids mentalitet på hvordan alting er muligt med hårdt arbejde, samt hvad der er en videnskabelig bevist i forhold til en sund krop.

Analyse af talen “Six rules to success”

Jeg vil forsætte min opgave med at analysere et nyere uddrag af Arnold Schwarzeneggers tale, for at underbygge min teori om, at der bliver gjort noget for at holde den amerikanske drøm og dens filosofi i live.

Talen jeg har valgt hedder ”six rules to succes”, som han holdte d. 15. maj 2009 til en dimension for de nye studenter fra University of South Carolina. Jeg har igen valgt at bruge den retoriske pentagon og argumentationsanalyse, da jeg vil bruge analysen af ”six rules of succes” til at drage forskelle og ligheder i forhold til Schwarzeneggers syn på den vestlige filosofi og den amerikanske drøm fra sin udtalelse i bogen, ”Americam Dreams – lost and found” fra 1980, og frem til sin tale for de nye studenter i 2009.

Kort resume

I Arnold Schwarzeneggers tale til de nye studenter fra Univerity of South Carolina i 2009, fortalte han om, hvordan han ved hjælp af seks regler banede sig vej til succes. I talen redegjorde han også for, hvordan hans personlige intensitet og engagement hjalp ham til at opnå sine drømme, på trods af de personlige udfordringer og den udefrakommende modstand, han mødte på vejen. De seks regler kan bruges som et værktøj, til at overvinde de forhindringer der kommer på tværs, så man ikke mister gejsten, men kommer tilbage på sporet og holder fokus på målet og drømmen.

Emne

De seks regler, der kan hjælpe en på vej mod målet og drømmen på trods af modstand og uforudsete hindringer:

1. Tro på dig selv (Trust yourself)

2. Bryd reglerne (Break some rules)

3. Vær ikke bange for at lave fejl (Don't be afraid to fail)

4. Igonore nejsigerne (Ignore the naysayer)

5. Arbejd hårdt (Work like hell)

Side 14

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 13 af 29

6. Giv noget tilbage (Give something back)^{28}

Omstændigheder/situation

På den tid, hvor talen blev skrevet, var Amerika på vej i resignation, og tilbagegangen bredte sig også globalt. Den 22. april 2009 offentliggjorde, den meget anerkendte økonomiske ekspert og præsidentielle

rådgiver Barry Bosworth^{29}, assisteret af Aaron Flaaen, en situationsrapport om Amerikas økonomiske

tilstand. Rapporten blev kaldt ”America’s Finacial Crisis: The End of An Era” og beskrev både den økonomiske nedgangen i forhold til Kina, som allerede var startet flere år tidligere og det, at den

                                         30
amerikanske velstand var betydelig indskrænket.

For give fornemmelse af, hvad tallene fra analysen

betød for det amerikanske folks velstand, fremgår i en artikel skrevet af Jon Meacham i 2013.^{31} I artiklen

skrev Jon Meacham, at omtrent 90 % af den amerikanske befolknings levestandart er middelklasse. Det bliver endnu sværere at opnå middelklasseniveau, fordi priserne på sygesikring, adgang til universitet og meget andet, fortsætter med at stiger hurtigere end lønnen.

Analysen og artiklen viser, at USA ikke længere er det velfærdsparadis som det var for bare 15-20 år siden, hvor mange flere havde muligheder for at opnå deres drømme og velstand. Sandheden er, at balancen mellem rig og fattig bliver stadig større, og flere og flere bliver fattige.

Forfatter/afsender

Forfatter og afsender af budskabet om de seks regler er som nævnt Arnold Schwarzenegger, og hensigten med talen er, at inspirere de nyuddannede og mange andre, til at bruge deres viden sammen med værktøjerne i de seks regler, som springbræt og motivation til at komme videre mod nye mål og drømme.

Schwarzenegger bruger i høj grad sig selv som reference og refererede til, at alt er muligt, hvis man besidder og bruger sin indre vilje.

Læser/modtager

Førstehåndstilhørerne til talen var de dimitterede studenter fra University of South Carolina. Deres forventninger var at få et klap på skulderen for gennemført uddannelse, det fik de også og meget mere til.

Schwarzenegger forsøgte at motivere dem til at stile endnu højere.

28

Bilag 5.

29

Barry P. Bosworth . Udgivet af Brookings. Internetadresse: http://www.brookings.edu/experts/bosworthb - Besøgt d.

30

America's Finacial Crisis: The End of An Era. Udgivet af Barry Bosworth and Aaron Flaaen. The Brookings Institution.

Internetadresse:http://www.brookings.edu/~/media/research/files/papers/2009/4/14%20financial%20crisis%20bosworth/0414_fi

nancial_crisis_bosworth.pdf- Besøgt d.
31

Meacham, Jon: Keeping the Dream Alive. I: Time, , s. 1-4. Internetadresse: Besøgt d.

Side 15

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 14 af 29

Da Schwarzenegger skrev talen, var han velvidende om det faktum, at han havde et sekundært og kæmpe stort publikum i de millioner af mennesker, der allerede brugte internettet, og med den vished for øje, tilrettede han sin tale, så den ikke bare motiverede studenterne på University og South Carolina anno 2009, men også store dele af den øvrige verden.

Sprogbrug

Talen er en lejlighedstale, fordi den blev skrevet til en dimension, den bød på en masse glæde, positivitet og motivation til mødet fremtiden. Schwarzenegger brugte en masse selvironi, da han fortalte om sine

erfaringer med at nå sine mål, og om kampen for at nå toppen helt fra bunden.^{32} Det skabte stor

begejstring blandt publikum, og hans ordvalg og sprogbrug blev opfattet positivt og konstruktivt og gav de unge mennesker mod på livet.

Schwarzenegger har gennem tiden opnået stor troværdighed, og har vundet modtagernes tillid, han kan derfor gøre brug af en stor mængde selvironi. Den appelform kaldes for etos, og det er hovedsageligt den appelfrom han bruger i sin tale. Talen handler om at opnå succes, og det har Schwarzenegger i allerhøjeste grad opnået inden for tre områder, bodybuilding, skuespil og politisk. Schwarzenegger har gennem sin imponerende livshistorie opnået en skudsikker etos, især i forhold til succes, hvor han må siges at være en frontfigur og et stort idol.

Selvom hovedparten af Schwarzeneggers tale om de seks regler til at op succes overvejende spiller på hans etos, er der at også at finde en snært af både patos og logos. For det første gengælder Schwarzenegger publikums begejstring, over at have gennemført en universitetsuddannelse, derved besvarer han deres patos, som ses meget tydeligt i det meget positivt ladet ordvalg han bruger, som gør at publikum kan relatere sig til det han siger. Schwarzenegger bruger også appelformen patos, når han taler om sin fortid, og om hvordan publikum kan bruge hans erfaringer til deres egen vej til succes. Han sætter ofte sin egen fortid i relation med publikums fremtid, fordi patos har en kortvarig effekt skal det gentages mange gange for at blive husket. Schwarzenegger bruger Logos til at forstærke sit eget etos. Dette fremgår i hans fortælling om, hvor meget han har opnået. Logos har i modsætning til patos en længerevarende effekt, og derfor behøver budskabet kun at nævnes enkelte gange.

Komposition

Talen er disponeret meget kronologisk med en indledning, hvor Schwarzenegger fortæller, at han har opsat seks regler for at opnå succes. Han bruger en fremstillingsform, hvor han argumenterer over for publikum ved både at tage udgangspunkt i sine egne personlige erfaringer og i andre, der også har opnået stor

32

Bilag 5.

Side 16

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 15 af 29 succes. Til sidst i talen får vi en afsluttende bemærkning om, hvordan omstændighederne i USA er i den skrevne tid, og en punchline der lyder ”we’ll be back”, et ønske som publikum kan identificere sig med. På den måde kan man sige, at der er en stigende spændingskurve i talen, som bygger op til klimakset ”we’ll be back”.

Igennem hele talen bruger Schwarzenegger den argumentationsform, der hedder motivationsargumentation. Den form vækker modtagerens patos via afsenders etos. Inden for motivationsargumentation kan man skelne mellem forskellige argumentationstyper, hvor Schwarzenegger gør brug af lykkeargumentation, individualitetsargumentation og socialargumentation.

Hovedsageligt bruger Schwarzenegger individualitetsargumentation, da talen netop handler om, hvordan alle kan opnå succes, ved at følge de seks regler. Et eksempel på, hvor Schwarzenegger gør brug af individualitetsargumentation er ”But what is most important is that you have to dig deep down, dig deep

down and ask yourselves, who do you want to be? Not what, but who.”^{33}

Et andet eksempel lyder ”Just remember, you can't climb the ladder of success with your hands in your

pockets.”^{34} Der er adskillige af andre eksempler af den form for motivationsargumentation i talen.

I sidste del af talen, hvor Schwarzenegger fortæller om den 6. og sidste regel, som handler om at huske,

                      35
altid at give noget tilbage,

bruger han bruge solidaritets- og lykkeargumentation. Han siger blandt andet

“And let me tell you something, reaching out and helping people will bring you more satisfaction than anything else you have ever done. (...)playing a game of chess with an eight-year-old kid in an inner city

school is far more exciting for me than walking down another red carpet or a movie premiere.”^{36}

Med største selvfølgelighed bruger Schwarzenegger motivationsargumentation, fordi han opnår stor troværdighed i forhold til det han fortæller, og fordi han selv har opnået så stor succes på mange forskellige områder, giver det ham rygdækning i forhold til eventuelle kritiske spørgsmål.

Intention

Det interessante ved de 6 regler til succes set i relation til min opgave som helhed er, at hvis man skulle samle de seks regler til succes under en overskrift kunne det være ” The american dream”. Der er kun den sidste regel, den om at give noget tilbage, der står uden for grundprincipperne for den amerikanske drøm.

Ud fra hvordan talen er opbygget, hvordan argumentationen og appelformen ændres i løbet af talen og

33

Bilag 5

34

Bilag 5

35

Bilag 5

36

Bilag 5 s

Side 17

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 16 af 29 ikke mindst omstændighederne, er intensionen med talen, at amerikanerne skal holde fast i den amerikanske drøm Dog med et lidt mere solidaritetsorienteret blik for samfundet. Et budskab som den nuværende præsident i USA, Barack Obama skrev om i sin bog ”Mod til at håbe- tanker om generobringen af den amerikanske drøm” fra 2006. Citatet lyder ”Trods store forskelle i velstanden står og falder vi

sammen. Mere end alt andet er det en erkendelse vi ikke har råd til at miste.”^{37}

Delkonklusion

I talen beretter Arnold Schwarzenegger, hvordan hans krop er særdeles vigtig for hans identitetsdannelse.

Hans krop var i starten en negativ del af hans af hans frontscene, fordi hans krop stod i vejen for videreudviklingen af hans livsprojekt. Kulturen omkring den amerikanske drøm, om at alt kan lade sig gøre skinner dog igennem i talen da Schwarzenegger formår via sin krop at blive en verdenskendt skuespiller.

Efter at have kigget på både Arnold Schwarzeneggers interview i ”American Dreams – lost and found” fra

1980 og ”The six rules to success” fra 2009 kan man påpege en konkret udvikling i den amerikanske kultur.

Denne udvikling ligger i Schwarzeneggers sjette regel som lyder ”give something back” og i et af hans afsluttende punchline ”we’ll be back”. Dette tillægger den amerikanske kultur en solidaritetsdimension, som ikke var at finde i Schwarzeneggers interview fra 1980. Det er ikke kun i talerne at denne udvikling inden for solidariteten bland det amerikanske folk ses. Både i artiklen af Jon Meacham og nuværende præsident Obamas bog er der en ”vi må stå sammen” attitude, som ikke tidligere er udbredt i den amerikanske kultur - slet ikke når man befinder sig inden for emnet den amerikanske drøm.

Analyse af filmen ”Fat and back”

Kort resume

Den Australske film ”Fat and Back” er en dokumentarfilm fra 2012, som er instrueret af Davin Sgargetta.

Filen handler om en fitnessmodel og fitnessinstruktør ved navn Poul James (PJ), der har besluttet sig for at tage 40 kilo på, en stigning fra 80 til 120 kg, og efterfølgende tabe de 40 kg. igen, begge dele inden for et og samme år. Dokumentarfilmen starter med en kort introduktion af årsagen til, hvorfor PJ besluttede sig til at medvirke i filmen:

1. PJ havde læst en rapport, som beskrev, at halvdelen af den australske befolkning som er overvægtige, tror selv de har en normalvægt.

37

Obama, Barack: Mod til at håbe - Tanker om generobringen af den amerikanske drøm. 1. udg. Informations Forlag, 2008. s. 246 l.

16

Side 18

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 17 af 29

2. En af PJs overvægtige klienter blev ved med at aflyse sin træning, selv om PJ forsikrede ham om, at hvis han bare fulgte hans råd og træningsprogram i tre måneder, så ville han se gode resultater. Det eneste hans klient svarede var, at hvis PJ prøvede at leve som han gjorde i seks måneder, ville PJ forstå, hvorfor han ikke kunne følge hans råd og vejledninger.

PJ så det som en udfordring og en rejse, der ville give ham endnu større indsigt i sit arbejde, og en forståelse for den adfærd hans klienter havde i forhold til vægttab.

Filmens handling starter en nytårsaften, hvor alle PJs kammerater spørger ind til projektet ”Fat and back” som han skal udleve det kommende år. Vi ser PJ gå i gang med, at spise junkfood og andet, der kan fede ham op, men han fortsætter stadig med at være personlig træner i et fitnesscenter. Vi følger PJ`s kamp for at nå målet, for at tage de 40 kg. på, og ser hvordan han får det dårligere og dårligere med sig selv, fordi han føler han sætter 15 års hårdt arbejde med sin krop over styr.

Den 2. maj når PJ endelig en vægt på 120 kg. I mellemtiden har hans hud fået strækmærker og han gennemgået psykiske nedbrud og mange fysiske smerter. Da PJ endelig er nået vendepunktet og skal tabe de 40 kg. han har taget på, vil han gerne tage et andet menneske med i transformationen tilbage til den sunde og trænede krop. Den udvalgte bliver Michelle Dorthy (MD), som er søster til ejeren af det fitnesscenter, hvor PJ arbejder.

Det går op for PJ, at det er langt mere besværligt, at lægge de dårlige spisevaner fra sig, end han først havde antaget, og han kan heller ikke motivere sig selv til at træne i fitnesscentret. Det samme gælder også for MD, de finder begge to konstant på undskyldninger, for ikke at tage ordentlig fat på den sunde livstil. PJ får først hanket op i sig selv efter 9 uger, men han når sit mål om at tabe de 40 kg. og kommer tilbage til sin form, inden for den planlagte periode. PJ erkender, at han havde undervurderet, hvor hårdt det rent psykisk er at opgive den fede usunde mad og de dårlige vaner, men det lykkedes. MD opgiver derimod projektet, og spørger sig selv, hvorfor hun behøver at tabe sig, hun er vel god nok som hun er?

Som et tillæg til dokumentarfilmen, ser man en kvinde der vejer 160 kg. opsøge PJ, for at bede om hans hjælp til at tabe sig. Hun fortæller ham, at det er hendes eneste chance hvis hun skal overleve. Efter et år ser man hende igen, da har hun tabt 88 kg. og ser strålende ud.

Dokumentarfilmsanalyse

”Fat and Back” er en form for performativ dokumentar, som er en alternativ version af dokumentargenren, hvor instruktøren selv har en rolle i filmen. Et eksempel på den genre, er den kendte dokumentarfilm

Side 19

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 18 af 29

”Super size me” fra 2004, hvor instruktøren Morgan Spurlock selv afprøver hvad der sker med kroppen, hvis man spiser McDonald’s mad tre gange om dagen.

I ”Fat and Back” har instruktøren Davin Sgargetta, fået PJ til at afprøve forsøget, men Davin former stadigvæk selv handlingen og derved også budskabet. Det at Davin Sgargetta har fået en velkendt fitness-instruktør til at performe rollen, lægger bare en ekstra dimension til filmen, og derved bliver identitetskonflikt også et tema. Fremstillingsformen i ”Fat and back” rummer også en observerende rolle, for selv om Davin Sgargetta har opsat et fundamentet for handlingen, er det den ukendte reaktion, som er det interessante i filmen. På den måde kan man groft sagt sige, at PJ bliver gjort til et forsøgsdyr magen til

det eksperimentet med rotterne, som vi ser om i filmen^{38}. Den sidste dokumentargenre Davin Sgargetta har

brugt elementer fra, er den interaktive dokumentar, som ses ved brugen af interviews, hovedsageligt fra eksperter, til at forklarer de forandringer der sker med PJ i filmen.

Denne kombination af dokumentargenrerne giver en unik fremstillingsform, som i et sammenspil mellem ekspertinterviewene og oplevelsen af at være en flue på væggen, giver seerne en høj grad af realisme. Man kommer som seer helt ind under huden på PJ, og kommer let til at relaterer sig selv til det forløb som PJ gennemgår. Man opbygger også en sympati for JP i forbindelse med den rejse han tager og det sker fordi instruktøren har inkluderet det hjemme-ude-hjemme eller harmoni-kaos-harmoni forløb, som er kendt fra eventyrgenren. Med filmgenren opnår instruktøren at ramme et eller flere af de forhold, som de fleste seere har til deres egen krop. Derudover får man en troværdig forklaring på forløbet i form

                                             39
ekspertinterviews, som giver en stor effekt af realisme.

Intention

Filmens intension er at fremvise både de positive, negative og videnskabelige aspekter, der findes i forhold til at opnå det kropsbillede, som man finder kulturelt acceptabelt i Australien. Derudover beviser filmen, at selv om det er svært og hårdt, så er det er muligt at ændre den usunde krop til en slankere og mere socialt accepteret sund krop, hvis både den indre viljestyrke og den rigtige hjælp er til stede.

Delkonklusion

Ud fra analysen af dokumentarfilmen ”Fat and back” fremgår det, hvor socialt uacceptabelt det er at have en krop, som ligger uden for de normer er acceptabelt, i det senmoderne samfund og dens kultur. At have en usund krop har konsekvenser for et individets livsprojekt, da andre såvel som en selv bedømmer mennesket ud fra det kropsideal, som anses for at være ideelt. Det betyder, at kroppen som er en del af frontscenen, bliver et symbol for, hvad menneskets bagscene indeholder.

38

Fat and back. 2012. Instruktør: Davin Sgargetta. Internetadresse: http://viaplay.dk/film/fat-and-back-2012 : 28:52

39

Madsen, Peter og Erik Svendsen: Medier. 1. udg. Gyldendal, 2005. s. 136 - 145

Side 20

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 19 af 29

De kulturelle værdier i Australien og i USA ligger meget tæt op af hinanden, når man sammenligner

værdierne i ”The Wild Colonian Boy”^{40} som handler om at ingen skal holde Australien tilbage, og folket der

hellere vil dø end at lade sige lænke. Disse værdier stemmer overens med værdierne af den amerikanske drøm.

Diskussion og sammenligning af ”Fat and back” og Arnold Schwarzenegger

I diskussionen vil jeg sammenligne udsagnene om kroppens kulturelle og sociale betydning ud fra mine analyser af dokumentarfilmen ”Fat and back” og Arnold Schwarzeneggers tale og interview. Jeg vil gøre det, for at belyse, hvilket personlige konsekvenser det har for et menneske, hvis krop ikke lever op til det ideelle kropsbillede. Kan menneskers opfattelse af det ideelle kropsideal, sammen med de videnskabelige beviser om sundhed, afgøre at det ikke er muligt for usunde mennesker, at være glade og lykkelige, kun på grund af deres krop?

I indledningen og redegørelsen nævner jeg, at der kan opstå en gråzone for de mennesker, som ikke kan identificerer sig med tidens kropsideal, og som føler de står i skyggen af dem der kan. Her vil jeg sammenligne MD fra filmen ”Fat and back” med Arnold Schwarzenegger for at beskrive, hvilke konsekvenser der kan være forbundet mellem opfattelsen af kropsbillede og identitetsdannelse.

Kroppen udgør i dag en stor del af, hvordan man vælger at opfatte et andet menneske. PJ ser alle sine klienter, som mennesker der har brug for hjælp, til først og fremmest at tabe sig, og dermed opnå en sundere livsstil, som i hans optik er lig med et lykkeligere liv. PJ kan ikke sætte sig ind i, hvordan man bare tilnærmelsesvis kan være lykkelig, hvis man er overvægtigt. MD derimod, stiller spørgsmålstegn ved, om der per definition er noget galt med hende, bare fordi hun er overvægtig? Er hun af den årsag fritaget retten til at leve et sundt og lykkeligt liv?

Forskellen på PJs og MDs synspunkter om det at være overvægtig, bunder i deres vidt forskellige levevis og opfattelser af sagen. PJ træner selv, fordi han går meget op i have den ideelle kropsfigur, eftersom han mener at det er den eneste vej til et sundt og godt liv. MD derimod, har altid været overvægtig og mener, at hun har haft et godt liv på trods af sin overvægt. Da PJ går fra at være i superform til at overspise og veje

120 kg., var det meget hårdt for ham både psykisk og fysisk, fordi det konfliktede med hans holdning til sin krops udseende og fysiske form, og som han tillige arbejdede professionelt med at træne andre til at opnå.

På et tidspunkt i filmen, hvor PJ stopper vægtstigningen for at komme i form igen, siger han til MD, at han

40

Lægdsgaard, Stig og Eva og Inger Marie Dahl: Impressions of Australia. 1. udg. Systime, 1986. s.9 -10

Side 21

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 20 af 29 væmmes ved at være så tyk. Den udtalelse, gør MD ked af det, fordi det konflikter med hendes identitet og helt modsatte holdning til overvægt, da hun altid har været overvægtig.

Med henblik på at belyse forskellen mellem PJs og MDs opfattelser, vil jeg inddrage sociologiske elementer om bl.a. front- og bagscene, som jeg har beskrevet i tidligere afsnit.

PJ har igennem sin træning og karrierer opnået en meget direkte kobling fra sin frontscene til sin bagscene, han fremstår med en stærk personlighed i en flot og veltrænet krop.

MD har ikke den samme direkte kobling mellem frontscene og bagscene, da hun føler, hun med sin overvægtige krop ikke udtrykker sin personlighed og identitet. Hendes krop lægger derfor ikke op til at den kan reflekteres til hendes livsprojekt, da der netop ikke koble hendes usunde krop til hendes personlighed.

I det senmoderne samfund er det nærmest normen, at man skal forme sit livsprojekt både på front- og bagscenen, så andres refleksion over ens livsprojekt, efterlader en form for et komplet og positivt

             41
helhedsindtryk.

Arnold Schwarzenegger er måske tidens bedste eksemplar på, hvordan han gennem at fører sin idrætsprofession inden for bodybuilding til en lang karrier, og har derved dannet den direkte kobling fra frontscenen til bagscenen. Ikke nok med at Schwarzenegger har gjort sit kropsbillede til sin identitet, så har han også formået gennem sin krop, at udvide sit i forvejen imponerende livsprojekt til helt andre veje via skuespil og senere politisk karrierer. Dette er kun muligt fordi de kulturelle normer og værdier af et individuelt senmoderne vilkår, her specielt med tanke på den amerikanske drøms grundlæggende aspekter, tillader eller nærmere hylder når en personlighed formår, at tage et skidt videre mod toppen, selvom han i forvejen har dannet sig et flot livsprojekt. De kulturelle normer, værdier og vilkår i det individuelle senmoderne samfund, her tænker jeg specielt på de grundlæggende aspekter i den amerikanske drøm, lige muligheder for alle og man kan hvad man vil, som nærmest hylder den, der stile endnu højere, gjorde at Arnold Schwarzenegger fortsatte med at udvide sit livsprojekt.

Den senmoderne kultur er i høj grad præget, af en ”du kan hvad du vil” samt ” du har ansvaret for dine

egne handlinger”^{42} mentalitet, som viser sig tydeligt i filmen ”Fat and back” hvor en klients transformation

med et vægttab fra 160 til 88 kg. selvom dokumentarens og PJs projekt var gennemført. Klienten hyldes fordi hun med sit vægttab, gjorde det muligt at skabe sig et bedre livsprojekt, med flere muligheder for at opnå sine drømme og mål.

41

Stelter, Reinhard: Med kroppen i centrum, idrætspsykologi i teori og praksis. Bind 1. 1. udg. Dansk psykologisk Forlag. s. 128

42

Bredahl, Thomas Gjelstrup og Charlotte Svendler Nielsen: Sundhed i bevægelse - udfordringen til et begreb. 1. udg. DIFO og Frydenlund. s. 126

Side 22

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 21 af 29

Er hypertrofi er svaret på at opnå den amerikanske drøm for alle, som det var for Arnold Schwarzenegger?

Eller kan man argumentere for at MD også havde et godt livsprojekt, på trods af det senmoderne samfunds kropsidealer?

Konklusion

Jeg vil her samle op på de væsentligste dele af min opgave, og til sidst drage en konklusion. I løbet af min opgave har jeg været omkring, hvad et kropsideal er, hvorfor det gennem tiderne ændre sig, hvad kropsidealet er i dag og hvordan det kan påvirke individets eget kropsbillede og derved identitetsdannelsen. Gennem mine analyser af tekster af Arnold Schwarzenegger, har jeg været omkring den amerikanske drøm og dens betydning for den amerikanske kultur. Med udgangspunkt i

Schwarzeneggers fortid, har jeg været beskrevet, hvordan han gennem styrketræning, har opnået den amerikanske drøm og brugte mulighederne i det senmoderne samfund, til at skabe sig en karriere i konstant udvikling, først som bodybuilder, dernæst som filmstjerne og senest som politikker og guvernør, han opbyggede dermed et flot livsprojekt. Endvidere har jeg ud fra dokumentarfilmanalysen af ”Fat and back” været omkring, de sociologiske forhold der spiller ind, når man analyserer gråzonen, som er opstået i de senmoderne samfunds individualistiske vilkår for det enkelte menneskes identitetsdannelse og livsprojekt.

Det jeg kan konkludere ud fra mit arbejdet med opgave er:

Kropsidealet ændrer sig i forhold til den tidsalder, det samfund og den kultur det afspejler. I det senmoderne samfund og hermed også i den amerikanske kultur, tillægges de videnskabelige beviser for en sund krop, sammen med den enkeltes livsprojekt meget stor værdi. En muskuløs, slank, og sund krop, som man kun kan opnås med fokus på livsstil, hvor sund kost og hård træning er naturlige elementer. Denne tendens tydeliggør at aspekterne i den amerikanske drøm er betydningsfulde, da det kræver lige muligheder for alle, for at realiserer et individuelt og unikt livsprojekt.

I vores senmoderne samfund bliver kropsidealet tillagt stor værdi i sammenhæng med identitetsdannelsen.

Med sin enormt veludviklede krop, tog Arnold Schwarzenegger hele verden med storm, og herved blev kropsbilledet for første gang sat i forbindelse med den amerikanske drøm, som blev starten på Schwarzeneggers livsprojekt.

Ikke alle mennesker formår, som Arnold Schwarzenegger og PJ, at opbygge en krop der er koblet til identiteten, og som via kropsbilledet, der i vores tid er ophøjet til et statussymbol, afspejle front- og bagscene og efterlade indtrykket af et komplet livsprojekt.

Side 23

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 22 af 29

Litteraturliste

Bøger og hæfter:

• Bay, Nanna: Perfekte Menneske. 1. udg. Gyldendal Viden, 2010. (Bog)

• Bredahl, Thomas Gjelstrup og Charlotte Svendler Nielsen: Sundhed i bevægelse - udfordringen til et begreb. 1. udg. DIFO og Frydenlund, 2007. (Bog)

• Bundgård, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET - en grundbog i sociologi. 1. udg. Systime, 2009. (Bog)

• Franch, Jesper m.fl.: Idræt B - idrætsteori. 1. udg. Systime, 2009. (Bog)

• Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje. 1. udg. Systime, 2008. (Bog)

• Lægdsgaard, Stig og Eva og Inger Marie Dahl: Impressions of Australia. 1. udg. Systime, 1986. (Bog)

• Madsen, Peter og Erik Svendsen: Medier. 1. udg. Gyldendal, 2005. (Bog)

• Obama, Barack: Mod til at håbe - Tanker om generobringen af den amerikanske drøm. 1. udg.

Informations Forlag, 2008. (Bog)

• Quist, Nanna Flindt: On Purpose. 1. udg. Gyldendal, 2009. (Bog)

• Rendix, Mia og Jakob Krohn: Apokalypsens Amerika. 1. udg. Syddansk Universitetsforlag, 2007.

(Bog)

• Stelter, Reinhard: Med kroppen i centrum, idrætspsykologi i teori og praksis. Bind 1. 1. udg. Dansk psykologisk Forlag, 1990. (Bog)

• Terkel, Struds: American Dreams - Lost And Found. Side 126-129. 1. udg. Pantheon Books, New York, 1980. (Bog)

• Thing, Lone Friis og Ulrik Wagner: Grundbogen i idrætssociologi. 1. udg. Munksgaard Danmark,

2011. (Bog)

Websider

• America's Finacial Crisis: The End of An Era. Udgivet af Barry Bosworth and Aaron Flaaen. The Brookings Institution.

Internetadresse:http://www.brookings.edu/~/media/research/files/papers/2009/4/14%20financial
%20crisis%20bosworth/0414_financial_crisis_bosworth.pdf- Besøgt d. (Internet)

• Barry P. Bosworth . Udgivet af Brookings.

Internetadresse: http://www.brookings.edu/experts/bosworthb - Besøgt d. (Internet)
• Citizen Journalism. Udgivet af Mashable. Internetadresse: http://mashable.com/category/citizen-
journalism/ - Besøgt d. (Internet)

Side 24

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 23 af 29

• DIF Styrketræning. Udgivet af DIF.

Internetadresse:http://www.dif.dk/~/media/foreningsliv/udgivelser/pdf/styrketr%C3%

A6ning.pd - Besøgt d. (Internet)

• Grimes, William: Studs Terkel, Listener to Americans, Dies at 96. I: The New York Times, ,

s. 1. Internetadresse: http://www.nytimes.com/2008/11/01/books/01terkel.html?_r=1& Besøgt d.

9.12.2013 (Artikel)

• Meacham, Jon: Keeping the Dream Alive. I: Time, , s. 1-4. Internetadresse:

http://content.time.com/time/specials/packages/article/0,28804,2117662_2117682_2117680-

2,00.html Besøgt d. (Artikel)

Film

• Fat and back. 2012. Instruktør: Davin Sgargetta. Internetadresse:

http://viaplay.dk/film/fat-and-back-2012 - Besøgt d. (Film)
• USA's Historie. Udgivet af DR. Internetadresse: http://www.dr.dk/tv/se/usa-s-historie/usa-s-

historie-11-12 - Besøgt d. (Film)

• USA's Historie. Udgivet af DR. Internetadresse: http://www.dr.dk/tv/se/usa-s-historie/usa-s-

historie-12-12 - Besøgt d. (Film)

Side 25

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 24 af 29

Bilagssamling

Bilag 1.

Muskel kontraktion via tværbrodannelsens 5 sekvenser.

Tværbrodannelsen er det betegnelse for det øjeblik hvor Myosinhovederne binder sig til Aktinproteinet.

For at kunne forstår tværbrodannelsen 5 sekvenser, skal processerne natrium/calcium og pumpen
aktionspotentialet og natrium/calcium pumpen forståes.

Natrium/Kalium-pumpen

For at lave den bevægelse refleks musklen sætter i gang:

Den rosa del er inde i cellen (intracellulært)

Den lilla del er udenfor cellen (ekstracellulært)

Det gule er cellemembranen

Passiv diffusion = kemisk kraft --> forholdet mellem K^+og Na^+
Aktiv diffusion = elektrisk kraft --> man har et transportmolekyle der skal bruge ATP

fx hvis man tager en bade svamp og presser alt vandet ud af den, vil den atter finde sin form umiddelbart efter fordi den vil søge en balance (den suger det resterende vand ind)

Der er hele tiden en spænding inde i cellen, fordi ladningerne/ koncentrationen er i ubalance (koncentrations
forhold) = bevægelse
Cellemembranen er selektiv permeabel (selektivt gennemtrængelig) = mere permeabel overfor Na^+
K^+og Na^+bevægelse hele tiden imod koncentrationen – altså K^+bevæger sig hen hvor der i forvejen er K^+

osv.

Aktionspotentialet

Aktionspotentialet er et signal i nervecellen opstår ved at der lukkes op for kanalerne i cellemembranen,

der tillader Na+ at løbe ind i cellen og senere K+ at løbe ud af cellen. Dermed skifter ladningerne og der

dannes for et kort sekund et aktionspotentialet.

Side 26

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 25 af 29

Signaloverførsel - Når acetylkolin bindes til receptorerne på den postsynaptiske nervecelle, lader

receptorerne NA^{+} -ioner sive ind i den postsynaptiske nervecelle, så den bliver mere positiv, og der sker en

etablering af aktionspotentialet. På den måde kan nerveimpulsen fortsætte i den nye postsynaptiske nervecelle.

Synapse – er en proces hvor to nerveceller er i kontakt med hinanden. Synapse dannes ved endeterminalen på den afgivende og modtagne nervecelle.

Synapsekløften – er området mellem to nerveceller.

Synapsespalten – der findes mekanismer som forhindrer nerveceller i at fyre nerveimpulser hele tiden, og fjerne overskudende transmitterstof.

Tværbrodannelsen og dens 5 sekvenser

1. Calcium frigives fra SR.

Calciumet binder sig til Troponin som sidder på aktinstrengen.

Troponinen trækker tropomyosin væk, så bindingsstedet bliver tilgængeligt.

2. En tværbro dannes mellem myosin og aktin.

fordi: myosinhovederne som indeholder spaltede ATP (ADP+P) molekyler, svinger ud og binder sig

til ATP bindingsstederne, på aktinstrengen.

3. Myosin hovedet nikker:

- Aktin og Myosin bevæger sig parallelt i hver sin retning, musklen trækker sig sammen.

- Spaltet ATP (ADP+P) frigives.

Side 27

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 26 af 29

4. Tværbroen splittes fordi ATP spaltes og fordi et nyt ATP molekyle binder sig til myosinhovedet.

Fordi at myosinhovedet skal bruge energi til at bevæge sig tilbage til udgangspositionen.

5. Myosinhovedet er tilbage ved udgangsposition og klar til ny tværbrodannelse.

Side 28

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 27 af 29

Bilag 2.

RM-begrebet

RM-begrebet er en alternativ angivelse af træningsbelastningen inden for fitness verden. RM står for gentagelser og sat i forbindelse med, hvor mange kilogram en udøver kan løfte x-antal gange. RM står for gentagelser, og 1 RM er angiver den vægt udøveren kan løfte en gang, 1 RM står altså 100 % af den maksimale vægtbelastning som udøveren kan løfte en gang. I tabellen nedenfor kan man se forholdet mellem RM og procentdel af maksimale vægtbelastning. Vigtig er det at få med, at RM angivelserne er designet til at opnå total udmattelse, for den belastede muskel.

Jeg forklarer skemaet og grafen ved at opsætte et eksempel.

En udøver kan tage 100 kg. 1 RM i bænkpres, dvs. at hans maksimale vægtbelastning ligger på 100 kg.

Udøver følger et træningsprogram som angiver han skal tage 8 RM (gentagelse) gange fire sæt. Udøveren ved at han giver 100 % af sig selv og yder det maksimalt at han kan tage 100 kg. så finder han 8 RM i

tabellen og finder 100 kg under 1 RM/100 % og så kan han se, at for at opnå total udmattelse af den

belastede muskel, når han tager 8 RM skal han tage 8 gentagelser med 79 kg.

Side 29

Studieretningsprojekt [navn fjernet] 3.f Faaborg Gymnasium

Fag: Engelsk og Idræt Område: kropsidealer

Side 28 af 29

Bilag 3.

Hypertrofi

Efter 6-10 ugers styrketræning, vil størrelsen af den maksimale muskelstyrke primært afhænge af,

musklernes tværsnitsareal/volumen, som er det vi kalder for hypertrofi. Forholdet mellem musklens

maksimale muskelstyrke, de neurale tilvænninger og hypertrofi se i grafen neden for.

Når en udøver træner frem mod at opnå så stor hypertrofi som muligt, vil der ske det at hver enkelt styrketræningssession vil forårsage mikro-overivninger som ødelægger muskelcellerne. Efter nogle måneders træning vil man kunne iagttage, at der er sket en forøgelse af muskelcellernes tværsnitsareal, altså at der er sket en vækst hver enkelt muskelcelle. Denne vækst er afbilledet i figuren nedenfor, hvor udgangspunkt A er starten som over nogle måneders træning vil opnå hypertrofi som vises på billede B, hvor man kan se en tydelig størrelsesforskel fra billede A til billede B.

Bilag 4.

Arnold Schwarzeneggers interview fra bogen “American dreams – lost and found”

43

Bilag 5.

44

43

Terkel, Struds: American dreams –lost and found, Phantheon Books New York. Udgave fra 1980.

http://fc.vucnordjylland.dk/Flexundervisning/FOV1-000D35E9/FOV1-

000A243C/Modul%201/Call%20me%20Arnold.pdf
44

http://www.graduationwisdom.com/speeches/0067-schwarzenegger.htm