Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?

Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i engelsk

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Engelsk A, Mediefag B, 58 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.

Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

STUDIERETNINGSPROJEKT
      STX 3.g

STX 3.g

Engelsk A og Mediefag B

Vejledere: Dato: 17/12-2015

Side 2

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

Abstract

This paper examines the relationship between William

Shakespeareʼs play Macbeth and the TV-show House of Cards. Even though the two oeuvres are different, there are similarities that can be found in the main characters and their relationship to each other. In Macbeth we meet Macbeth and Lady Macbeth and in House of Cards we meet Francis Underwood and Claire Underwood.

Through af comparative analysis and two thorough analyses of scenes in House of Cards the paper sheds light on the parallels between the characters and their shared goal, power, which both women helps the males achieve. The analysis is supported by a focus on intertextuality and metafiction in the two oeuvres and what impact it does on the viewers understanding of the TV-show as postmodern fiction. The paper concludes that House of Cards uses intertextuality by using characteristics from Macbeth and Lady

Macbeth to create Francis and Claire Underwood and their relationship.

Side 3

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

Indholdsforte͏gn͏e͏ls͏e

Indledn͏ing͏ ͏3

1.͏Redegørelse͏4

1.1 Intertekstualitet͏4

1.2 Metafiktion͏5

2.͏Analyse͏7

2.1 Analyse af House of Cards͏7

2.2 Analyse af Macbeth med henblik på Hou͏se of Card͏s͏14

3.͏Diskussion͏20

4.͏Konklusion͏23

Litteratur ͏25

Bilag ͏27

Bilag 1 ͏27

Bilag 2 ͏47

Bilag 3 ͏57

Side 4

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

Indlednin͏g͏

Vi er i vores senmoderne samfund kommet ind i en periode, hvor tv-serier har overtaget biograffilmens rolle. Det er ikke længere på mode at gå i biografen og se de nyeste film, nej, det er bedre at sidde derhjemme og sluge 13 episoder af den nye Netflix-serie på en nat. Det er kabel-tv-selskaberne som f.eks. HBO, der har skabt denne nye æra ved at træde ud fra rammerne og skabe noget helt nyt. ˮItʼs not TV – Itʼs HBO” er citatet, der startede denne periode. Der lægges fokus på vold og͏ ͏sex, og det ender ikke altid med en genoprettet orden, som der var i de tidligere tv-serier. Det er fascinationen i det forfærdelige, der hiver i os seere – vi elsker at se det, der ikke må ske. Der er sket ændringer i publikum, format, fortællerstrukturen og emner, og der er tale om tv-seriens storhedstid. På trods af alt det nye, kaster disse tv-serier omkring sig med referencer til værker, der går flere hundrede år tilbage. I Netflixʼ tv-serie, House of Cards, leges der både med disse referencer, kaldet intertekstualitet, men også med det faktum, at værket gør opmærksomt på sig selv som et værk og altså er metafiktivt – en ting, der er meget karakteristisk for postmodernistiske værker.

I opgaven redegøres der for begreberne ʼintertekstualitetʼ og ʼmetafiktionʼ. Med udgangspunkt i disse, er der lavet en komparativ analyse af House of Cards (2013-2015) , som et eksempel på en tv-serie i denne nye form og William Shakespeares drama Macbeth. Ved hjælp af to næranalyser af scener fra serien, ͏fokuseres der på, hvordan de fortælletekniske og filmiske virkemidler underbygger og dokumenterer analysens overordnede pointer. Ud fra redegørelsen og analysen bliver det diskuteret, hvad brugen af intertekstualitet og metafiktion betyder for vores oplevelse af et senmoderne medieværk.

Side 5

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

1.͏Redegørelse

1.1 Intertekstualitet

                                                                         1
”Intertekstualitet er et andet ord for de henvisninger, der kan laves til andre filmværker”

Intertekstualitet er betegnelsen for de referencer til andre værker, der ses i filmværker.

Intertekstualiteten udspringer fra den litterære periode modernismen, særligt postmodernismen. Efter anden verdenskrig og en stor ændring fra et feudalt til et senmoderne og globaliseret samfund, herskede forvirring og fortvivlelse. Man vidste simpelthen ikke, hvordan man skulle tilpasse sig den nye teknologi og individualismen, der kom med forandringen. Der skete et opgør med samfundets strukturer og synet på Gud, og følelserne, der førte med, blev udtrykt i litteraturen. Først i form af temaer som krise, identitetssvind og tomhed, og herefter en erkendelse af det nye, og der skete en konfrontation med ændringen. Til sidst, i postmodernismen, blev litteraturen eksperimenterende. Der var en manipulering med sproget, og der blev ikke længere lagt

væk på indholdet, men på udseende. Ifølge Brian McHale i Postmodern Fiction^{2} er den

                                  3
postmodernistiske litteratur ontologisk , altså den beskæftiger sig med det, der allerede

er.

ˮPostmodernism is all about the connections between texts, including the various ways

in which one text references another (or many others)ˮ^{4}. Denne periode ligger forud for

begrebet, i det postmodernismen, som nævnt i artiklen fra Shmoop, beskæftiger sig med sammenhænge og referencer mellem tekster.

Intertekstualitetsbegrebet startede med Julia Kristeva. Hun opstillede i 1966 to akser inden for intertekstualiteten: en horisontal og en vertikal. Den horisontale skaber en sammenhæng mellem forfatteren og modtageren (os), og den vertikale en sammenhæng mellem de forskellige tekster. ˮEvery text is from the outset under the jurisdiction of other discourses witch impse a universe on itˮ (Culler, 1981, s. 105). Det vil sige, at alle tekster læses i forhold til allerede eksisterende tekster, og der ses en ontologisk tilgang.

Levende billeder, s. 64.

McHale, Brian: Postmodern Fiction. 1. udg. Routledge, 1991. (Bog)

Studiet af det, som eksisterer, og hvordan det eksisterer

Shmoop Editorial Team. "Intertextuality."

Side 6

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

Intertekstualiteten diskuterer, hvad fiktion er, og hvad forskellen på fiktion og virkelighed er, og til sidst forholdet mellem teksterne.

I bogen Genkendelsens glæde af Helle Kannik Haastrup, skelnes der mellem to former for intertekstualitet – den relationelle, der kigger på relationer mellem værker, og den iboende intertekstualitet, der fokuserer på det enkelte værk i form af citater og referencer. Inden under den iboende intertekstualitet skelnes der mellem implicit og eksplicit. Det eksplicitte er brugsgenkendelse, og der kræves ikke nogen viden til andre værker, fordi filmen selv fortæller betydningen af referencen. Det ses for eksempel i

                                                            5
Love Actually, hvor karaktererne ser Titanic og samtidig citerer filmen.

Den implicitte kræver derimod et kendskab til det værk, der refereres til for at forstå referencen. Det ses for eksempel i tv-serien House of Cards, der gør stor brug af intertekstualitet i forhold til etablering af karaktererne og temaerne.

1.2 Metafiktion

Postmodernisme er også, hvad der lægger til grund for begrebet metafiktion.

Metafiktion er, når fiktionen gør opmærksom på, at den er fiktion. Patricia Waugh siger i sin bog Metafiction, at det er ˮa term given to fictional writing which self-consciously and systematically draws attention to its status as an artefact in order to pose questions about the relationship between fiction and realityˮ. Brian McHale er enig med Waugh, i det han nemlig siger, at postmodernisme beskæftiger sig med det, der allerede er.

Udover det siger han også, at den gør opmærksom på, at den er konstrueret ved at imitere fjernsynets og filmens teknikker, og den iscenesætter forskellige diskussioner.

Man kan se selvbevidstheden fra mennesket spejle sig i litteraturen.

Den selvbevidsthed, der fandtes hos individet under postmodernismen, blev overført til litteraturen, og det er derfor, der kan ses så mange eksempler på, at litteraturen er bevidst om, at det er et værk og fiktion.

Inden for metafiktion er det relevant at komme ind på begrebet ˮden fjerde vægˮ.

”When you write or act, think no more of the audience than if it had never existed. Imagine a huge wall across the front of the stage, seperating you from the audience, and behave exactly as if the curtain had never risen” (Denis Diderot, 1758). Den fjerde væg er altså

Haastrup, Helle Kannik: Genkendelsen͏s glæde. 1. udg. Multivers, 2010. (Bog)

Side 7

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

6 væggen mellem scenen og publikum, og den skal ifølge Diderot ikke brydes. Men det er ikke på alle tidspunkter, at dette overholdes, hvilket Tom Brown i sin bog Breaking the Fourth Wall: Direct Adress in the Cinema forklarer som, at karakteren anerkender, at vi sidder som tilskuere og ser på. Denne forklaring kan også kaldes ˮbruddet med den fjerde vægˮ, og det ses i flere film og tv-serier i dag. Et fornuftigt eksempel i denne sammenhæng er Netflixʼ tv-serie House of Cards, hvor hovedkarakteren Francis Underwood gentagne gange i næsten hver episode henvender sig til seeren ved at bryde den fjerde væg. Når dette sker, gør serien opmærksom på sig selv som fiktion.

”(…) This destroys the illusion of the story world and, by acknowledging the technology behind the cinema, distances us from the fiction”. Tom Brown forklarer, hvordan mange mener, at dette brud skaber en distance fra fiktionen og skaber et brud med realismen, men han mener selv , at bruddet gør det modsatte: ”This form of what may be called

ʼdirect addressʼ can be said to intensify our relationship with the fiction”. Han mener altså, at vi bliver suget mere ind i fiktionens verden, når karakteren inviterer os indenfor ved at skabe en direkte kontakt til os.

”ʼEn film er en film er en filmʼ”^{6}

Dette citat kan binde de to begreber ʼintertekstualitetʼ og ʼmetafiktionʼ sammen. Citatet fortæller, at intertekstualiteten, der findes i film, er et middel, der skaber en distance fra virkeligheden. ”Når intertekstualitet er på spil, så bliver den realistiske fremstilling problematiseret og tilskueridentifikation besværliggjort”. Det bliver altså svært for tilskueren at leve sig ind i det fiktive som en anden verden, fordi den netop gør opmærksom på sig selv ved hjælp af intertekstualitet og derfor bliver metafiktiv. Dog oplyser Helle Kannik Haastrup, at denne teori ikke altid er sandheden, i det at͏ intertekstualiteten kan opfattes som en del af realismen og kan forstærke tilskuerens identifikation. Det samme er tilfældet med metafiktion. Ved for eksempel bruddet af den fjerde væg, kan der nemmere identificeres med karakteren, og det lukker tilskueren ind i varmen og giver en større forståelse og realisme.

6 6

Haastrup, Helle Kannik: Genkendelsen͏s glæde s. 9

Side 8

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

2.͏Analyse

2.1 Analyse af House of Cards

I tv-dramaet House of Cards, produceret af Netflix, bliver vi ført ind i en verden med løgn, intriger og et ufatteligt magtspil. Vi introduceres for hovedkarakteren Francis Underwood (Frank), og hans trofaste kone Claire Underwood. Vi følger i alle tre sæsoner Franks beskidte spil og hans vej til magten, der er et hovedtema i tv-serien. I sæson et møder vi ham som ʼwhipʼ og kongresmedlem. I anden sæson er han rykket et trin op i fødekæden og præsenteres som vicepræsident. I tredje sæson har han fået vippet præsident Walker af pinden og kan nu kalde sig selv ˮMr. Presidentˮ.

Det tager lang tid, og Frank er nødt til at udføre mange manipulerende og forfærdelige handlinger for at opnå sin status i Det hvide Hus. House of Cards fremstiller Frank Underwood som en mand, der er villig til at gå til ekstremerne for at få magt. Det ses blandt andet i starten af sæson to, hvor der allerede i det første afsnit er drama. Hen i mod slutningen af episoden, får Underwood nemlig endnu et liv på samvittigheden, journalisten Zoey Barnesʼ. Allerede fra første shot i scenen, er det klart, at der er noget lusket i gang. Zoey kigger langsomt og mystisk rundt på perronen i håb om at finde Frank. Der er gjort brug af color gra͏din͏g, der gør scenen kold og dyster. Farverne er blå, grå og hvide, hvilket er farver, der har en negativ funktion i form af kulde, upersonlighed

og tristhed f.eks. i shot 2^{7}. Når der, som i shot 6^{8}, filmes på Zoey, der står på

rulletrappen, er der et gult skæ͏r,͏ hvilket symboliserer falskhed, sygdom og utroskab –

alt det Frank Underwood og det politiske magtspil i House of Cards er bygget på. I shot 7^{9}

ser vi Zoey, der stadig går rundt på perronen. Der er her gjort brug af normalperspektiv og normal fokus, så vi kan se hele baggrunden. Derfor er de to vandrette og skæve l͏injer, der befinder sig i baggrunden, også tydelige for seeren at få øje på. De peger nemlig i

Bilag 1

Side 9

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

8 direkte retning mod Frank, der står i mørket og gemmer sig, og det, at de er gule, er et symbol på dobbeltspillet og den falske personlighed, Frank bærer rundt på.

I den første del af scenen er der gjort stor brug af fokusskift og tele, hvis effekt er at give seeren et fokuspunkt. Dette ses også i shot 6, hvor der først er fokus på Zoey, men når hun begynder at kigge rundt på perronen, skifter fokus fra hende til location, så vi ser,

hvad hun ser. Der er gjort brug af practicals i form af lysstofrør i shot 6-14^{10}, hvor Zoey

orienterer sig på perronen, og det er også med til at give fornemmelsen af en råddenskab og kulde, der gemmer sig i hvert hjørne, da lysstofrørene er forbundet med kulde og måske endda død i sammenhæng med hospitaler.

Zoey følger de gule, vandrette linjer hen ͏t͏il Frank, efter hun har sikret sig, at͏ ͏ingen af de øvrige på perronen ser hende. Da hun kommer hen til Frank, påbegynder de en dialog, og der klippes skiftevis mellem Zoey og Frank, imens de snakker. Når der filmes på Zoey er der gjort brug af high key, og når der filmes på Frank, er der overvejende low key belysning. Det slås hermed endnu engang fast, at der er noget dystert og mørkt, der lurer

hos Frank. Dette understreges også, da der i shots 18 ͏og͏ 23^{11}, når der filmes på Frank, er

gjort brug af både low key og high key. Det gør, at der er mørkt på den ene side af Franks ansigt, og en smule lys på den anden side. Det kan symbolisere, at Frank har to sider af sig selv, og i det at mørket er mere dominerende end lyset, kan det ses, at det mørke er ved at tage over, og tanken om magt hiver ham ned i et mørkt hul.

På lydsiden bygges der en spænding op. Der er gjort brug af reallyd, men den er med til at skabe stemningen, i det der i shot 3 filmes på nogle trommer, og i resten af klippet kan de hele tiden høres i baggrunden. Så selvom det er reallyd, giver det os den samme spænding og effekt, som underlægningsmusik kunne have gjort. Når Frank og Zoey begynder at snakke, skrues der dog ned for trommerne, og der sættes fuldstændig fokus på samtalen. Da samtalen spidser til, skrues der op for reallyden, og vi hører et tog, der kommer kørende. Trommerne er på dette tidspunkt væk, og der er kun fokus på toget og herefter Zoeys skrig, da Frank smider hende ud foran toget.

I denne scene bliver vores hovedkarakter, Frank Underwood, sat i en konflikt, og som seer venter vi på, hvordan han reagerer. Ud fra hans handling, får vi en ny forståelse af

Bilag 1

Side 10

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

9 ham som karakter. Han bliver konfronteret med mordet på den kommende guvernør Peter Russo. Her skabes der suspense, i det vi forestiller os, hvad han vil gøre, og surprise finder sted, da vi ser, hvilken udvej han vælger, nemlig at slå ihjel.

I shot 48^{12} er der et varsel om Zoeys død, fordi toget kommer til syne, og vi hører det

komme tættere og tættere på. Udover det siger hun i det øjeblik ˮI need ͏t͏o know that I wasnʼt a part of someones murderˮ (36:45) hvilken kan være et forvarsel om, at hun bliver involveret i et mord men denne gang hendes eget. Alt dette tilføjer karaktertræk til Frank, og det er tydeligt at se, at han ikke er en mand, man skal stille sig op mod. Zoey konfronterer ham i scenen med de sandheder, hun ved om ham, men i stedet for at få opklaret noget, ender det med hendes død. Hele denne scene viser os, at han er en mand, der er villig til at gå til ekstremerne for at få den magt, han ønsker. I shot 1, ses der også et fokusskift fra Zoey til skærmen bag hende, hvor der står ˮout of orderˮ, og det kan tolkes som, at der er noget galt, og at tingene snart går i den ͏fork͏erte retning. Mange af disse filmiske virkemidler er altså et forvarsel om, hvad der kommer til at ske senere i scenen.

Denne scene kan sammenlignes med den allerførste scene i sæson 1, afsnit 1. Serien starter nemlig med, at man hører en bil ramme noget. Frank kommer løbende fra sit hus for at hjælpe, og man finder ud af, at en hund er blevet påkørt. Inden længe har Frank besluttet sig for, at hunden ikke skal lide, og han vælger at aflive den selv, endda inden ejerne til hunden kommer ud. Når man umiddelbart ser denne scene, fremstår Frank som en mand med medlidenhed og træng til at hjælpe så godt, han kan. Dette viser endnu engang det dobbeltspil, som Frank kører. Man tror, at han er en god mand med gode intentioner, men inden man ved af det, er det ham, der har magten og bestemmer.

Franks handlinger er tvetydige, men først når man har set udviklingen af historien, forstår man, at hans handling ikke udsprang af medlidenhed. Den er snarere et tegn på det kyniske, der kan findes i ham. I løbet af de to sæsoner, har han altså formået at slå ihjel tre gange, og det ses hvordan hans jagt efter magt får ham til at bryde større og større grænser. Først slår han en hund ihjel, og derefter smider han en journalist ud foran et tog.

Bilag 1

Side 11

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

Hvis man har set sæson 1 af serien, ved man også, at han er ansvarlig for endnu et menneskeliv – Peter Russos. Her drikker han Russo fuld, sætter ham i en tændt bil i en carport og lader ham langsomt gasse sig ihjel. Han går altså fra at slå ihjel ud af

ʼmedlidenhedʼ, til at gøre det indirekte og i sæson to direkte at sætte hænderne på et andet menneske og smide hende i døden. På den måde kan vi se en udvikling i, hvordan han rydder truende ting af vejen. En udvikling til det ekstreme.

Hvis man sætter handlingsforløbet af alle tre sæsoner ind i en aktantmodel, ser den således ud:

Subjektet er Frank, og hans mål (objektet) er magt. Giveren er Claire og de personer, Frank manipulerer, og det er Frank, der som subjektet modtager magten. Hjælperen er Claire, der står ved hans side hele vejen igennem – næsten. Modstandere er der derimod mange af. Der er både journalister – f.eks. Zoey - det offentlige, etik – til en hvis grad - præsident Walker, Raymond Tusk, den russiske præsident (som vi præsenteres for i sæson tre), præsident Walkers stabschef og mange flere. Denne lange liste af modstandere siger både noget om, hvilken slags mand Frank er, og hvad de øvrige karakterer synes om ham, men også noget om hans utrolig gode evner til at manipulere og få sin vilje igennem. På trods af dette, er det svært for os som seere ikke at føle en fascination af denne karakter. Frank bliver fremstillet som en antihelt gennem metafiktionen. Han har fejl og mangler, men fordi vi bliver gjort til hans medsammensvorne, hans ˮpartner in crimeˮ, bliver vi nødt til at forblive loyale overfor ham. Det sker, når han bryder den fjerde væg og͏ ͏kigger direkte på os. For eksempel ses dette i den sidste scene af afsnit to i sæson et, hvor han gennem spejlet kigger os iskoldt i øjnene. ˮDid you think iʼd forgotten you?ˮ (46:05) siger han iskoldt til͏ ͏os. Man bliver nærmest forskrækket over hans direkte henvendelse, og man føler med det samme en skam over at have luret med, selv gennem mordet på Zoey – og derfor er vi nu blevet til en del af mordet, en medskyldig.

Det er her, der tales om metafiktion, og Frank ved godt, at vi sidder derude som tilskuere. I mange tilfælde ville denne metafiktion bryde med realismen, der skabes om fiktionen, men som Tom Brown siger, får vi i stedet et indblik i Frank som person og en

Side 12

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

11 større identifikation. Han deler sine inderste hemmeligheder med os, og det er os, der ved, hvad der kommer til at ske, og hvad han synes om de øvrige karakterer. Vi får rollen som den fortrolige karakter og bliver altså hevet ͏endnu͏ længere ind fiktionens verden.

I tv-serien gøres der brug af to forskellige slags fortæll͏ere: ͏en usynlig fortæller og en synlig. Den usynlige er der, hvor illusionen, om at vi er til stede som publikum, opretholdes. Den synlige er, når karakteren gør opmærksom på sig selv. I House of Cards bliver der gjort mest brug af den usynlige fortæller, i det vi som seere ikke bliver anerkendt. Men som nævnt brydes den fjerde væg på regulær basis, hvilket er et eksempel på en synlig fortæller. Der bruges en personal fortæller, hvilket gør, at vi bliver bundet til én person – Frank - og vi oplever historien gennem hans øjne, og endnu engang skabes der en større identifikation med Frank.

Hvis vi kigger på den anden afgørende karakter i House of Cards, finder vi en ˮpower-

dressed Lady Macbethˮ^{13} - Frank Underwoods kone Claire Underwood. Med en ͏ˮ͏power-

dressed Lady Macbeth refereres der til William Shakespeares drama Macbeth fra 1606.

Når Claire Underwood bliver sammenlignet med Lady Macbeth, er det fordi, de har den samme længsel efter magt, og den samme viljestyrke, når det kommer til at hjælpe deres mænd til magten. I House of Cards kan denne styrke blandt andet ses i sæson to afsnit et.

Her ses Claire, der snakker med sin ansatte og medkollega Gillian Cole. Forinden denne scene har der været drama mellem de to kvinder, hvilket har ført til, at Gillian vil i retten. Det medfører, at der fra Claires side kommer beskidte kneb i brug. I scenen er der gjort stor brug af high key belysning samt hvide og blå farver. Ligesom i scenen, hvor Frank slår journalisten Zoey ihjel, symboliserer disse farver kulde og upersonlighed. Det afspejler sig passende i de ting, Claire siger. ˮIʼm willling to let your child wither and die inside of you if thatʼs whatʼs requiredˮ (31:21). Claire er altså villig til at gå over til at gøre næsten umenneskelige ting for at få sin vilje. Dialogen, som citatet er taget ude fra, er klippet med krydsklipning, og vi skifter mellem Claire og Gillian. Når der som i f.eks.

http://www.telegraph.co.uk/culture/netflix/11467330/Claire-Underwood-a-power-

dressed-Lady-Macbeth.html

Side 13

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

shot 6^{14} filmes på Gillian, bruges der frøperspektiv. Under normale omstændigheder

bruges frøperspektiv til at fremstille en person som stor og magtfuld, men da der er gjort brug af et over the shoulder shot samtidig, ser vi Gillian fra Claires synsvinkel, og det fremstiller derfor Claire som den magtfulde. Når der kigges på handlingen, står Gillian og beder om at få sin sygeforsikring tilbage, og det fremstiller hende som desperat. Når hun så skal tigge Claire om det, gøres det på trods af perspektivet klart, at det er hende, der har magten. Claire er også den eneste, der sidder ned, og hun virker som den af de to kvinder, der føler sig mest tilpas og har situationen mest under kontrol.

Samtidig, når der som i shot 7^{15} filmes på Claire, gøres der brug af normalperspektiv, og

det er endnu en ting, der understreger, at Claire har magten, idet at man ikke ser hende fra Gillians synsvinkel, hvilket ville skabe et͏ ͏fugleperspektiv – et perspektiv, der normalt fremstiller modparten som mindreværdig.

På lydsiden er der mest gjort brug af reallyd og synkron – eller diegetisk – lyd. I shot 8^{16}

bliver der lagt underlægningsmusik på, og det fortsætter i takt med, at alvoren i dialogen stiger. Den går fra at handle om en sygeforsikring, der ˮved en fejlˮ er blevet afbestilt, til at Claire direkte truer Gillian med at slå hendes barn ihjel, hvis hun ikke får sin vilje.

Lydsporet er altså med til at skabe en spænding og et klimaks i scenen.

I denne scene ser vi også hovedkarakteren sat i en konflikt. Gillian konfronterer Claire med det faktum, at hendes sygeforsikring ikke virker længere, hvilket er resultatet af hende og Claires skænderi. Ud fra hendes handlinger og de ting, hun siger til Gillian, eller skræmmer Gillian med, får vi et tydeligt indblik i, at Claire ikke er ˮthe sort of enemy you want to makeˮ (31:01), som hun selv siger det. Varslet her kan findes i underlægningsmusikken, der som nævnt stiger i takt med konflikten. Seeren sidder og overvejer, hvordan Claire vil tackle konfrontationen, hvilket er suspense – vi ved, hvad Gillian har oplevet, og derfor er vi spændte på, hvordan hovedkarakteren reagerer på

ʼnyhederneʼ. Chokket, eller surprise, ses specielt, når Claire truer med at slå Gillians barn ihjel. Det er hendes vej ud af konflikten – et mord, ret lig med Franks udvej.

Bilag 2

Side 14

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

Ud fra denne scene, kan det altså konkluderes, at Claire har en længsel efter magt, og en viljestyrke, der siger spar to.

Alt i alt fremstilles Claire, ligesom sin mand Frank, som en karakter med en dobbelttydig identitet. Hun er på den ene side den medlidenhedsfulde, blide og hjælpsomme person, der hjælper de fattige med at få vand, og på den anden side besidder hun den mørke personlighed, der presser gravide kvinder til at give efter for hendes vilje.

Denne scene gør det også tydeligt, at Claire har ͏udviklet sig. I den anden sæson af House of Cards bliver hun fremstillet som mere kynisk, magtliderlig og selvstændig. I sæson et, var hun fundamentet for Franks magt, og det var hende, der pressede på, når han selv var ved at tage nogle skridt tilbage – igen et eksempel på hende som en moderne Lady Macbeth. I sæson to, er Claire derimod blevet en selvstændig kvinde, og hun har her nogle mål, hun arbejder hårdt på at få fuldført. Dette betyder blandt andet også, at hun bedrager den mand, hun ellers har støttet i alt for at få penge til sit eget projekt.

ˮBehind every great man is a woman with blood on her hands^{17} ˮ. Dette er seriens

ˮtaglineˮ, og det giver et ret godt billede af Claire, i det hun er bag Franks bedrifter. Dette understøttes også af, at hun i sæson 3 direkte siger til ham ˮI should have never made you presidentˮ (51:15), som et svar på hans ˮI should have never made you ambassadorˮ. (51:12) Claire er blevet FN-ambassadør. Det er noget, hun kun har kunnet opnå med Franks hjælp, hvilket hun også accepterer. Til gengæld ved hun også, at Frank aldrig ville være blevet noget uden hende, hvilket han i sæson tre, afsnit syv selv siger:

ˮThere would have been no White House without Claire. I was half the man before I met herˮ. (43:30)

Dette afsnit giver også et fint indblik i deres forhold. Ligesom de begge som personer har ændret sig over de tre sæsoner, har deres forhold også. Franks kommentar om, at han ikke ville være i Det Hvide Hus uden hende, hænger sammen med, at deres forhold på dette tidspunkt er ude i nogle prøvelser. I afsnit syv, er der i forhallen i Frank og Claires hus en gruppe munke, der står og laver, hvad der kaldes ˮsand mandalaˮ. Funktionen af dette kunstværk er renselse og helbredelse – præcis hvad de to har brug for. De problemer, der ses i forholdet – dels fordi Claire ikke vil samarbejde i lige så høj grad, og

http://www.telegraph.co.uk/culture/netflix/11467330/Claire-Underwood-a-power-

dressed-Lady-Macbeth.html

Side 15

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

14 dels fordi de politiske planer ikke går, som de skal, hvilket lægger stort pres på Frank, der i sæson 3 udfylder rollen som Amerikas præsident – gør, at der er brug for en form for renselse i forholdet. Det kan også kobles sammen med de spøgelser, der eksisterer i parrets fortid, i form af mord, løgn og bedrageri. Det kan endda ses i afsnittet, hvordan parret også selv laver en renselse. Frank og Claire beslutter sig for at forny deres løfter fra brylluppet og på den måde starte på en ny. Claire farver endda sit hår fra det platinblonde til hendes naturlige hårfarve (og den farve, hun havde, da de mødtes), brun. Det kan tolkes som et symbol på, at hun lægger den falske og kolde side væk og i stedet vil støtte sin mand igen. Afsnittet afsluttes også fint med en genforening af parret, der efter lang tids pause deler soveværelse igen.

Det er altså tydeligt, at de to personer er magtfulde individuelt, men de har brug for hinanden for både at nå den og fastholde den.

2.2 Analyse af Macbeth med henblik på House of Cards

I denne analyse, vil Macbeth blive analyseret med henblik på House of Cards, og den intertekstualitet, der kan ses i værkerne.

På samme måde som Claire Underwood omtales som en power dressed Lady Macbeth, kan man sammenligne både Frank, de to personers forhold til hinanden og deres glæde for magt med dramaet Macbeth.

Macbeth er et drama skrevet af William Shakespeare i 1606. Det handler om adelsmanden Macbeth, og hans vej til den ultimative magt som konge af Skotland. En vej, der er fyldt med løgne, bedrag og mord. Ligesom Frank Underwood i House of Cards har Claire som en konstant, har Macbeth sin kone Lady Macbet. Macbeth bliver i 1. akt, scene

3 af tre hekse lovet, at han vil få titlen som ˮThane of Cawdorˮ (adelsmand) og senere konge af Skotland. Dog ses det i akt 1, scene 4, hvordan Macbeths fremtidige kongetitel trues af den nuværende konge, Duncans, ældste søn, der står til at skulle overtage tronen.

ˮI am thane of Cawdor.

If good, why do i yield to that suggestion

Whose horrid image doth unfix my hair

And make my seated heart knock at my ribs,

Side 16

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

Against the use of nature?”

(Akt 1, scene 3, l. 132-136)

Da det ene løfte fra heksene går i opfyldel͏se ͏kort tid efter forudsigelsen, forstår Macbeth, at han også vil blive konge. Det sætter tanker i gang hos ham, som han ikke selv vil kendes ved. Han bliver allerede fra start tiltalt af tanken om magt og begynder at skabe måder, hvorpå hans titel som konge kan gå i opfyldelse.

”For brave Macbeth – well he deserves that name –

Disdaining Fortune, with his brandished steel,

Which smoked with bloody execution,

Like Valourʼs minion carved out his passage

Till he faced the slave,

Which he neʼer shook hands, nor bade farewell to him,

Till he unseamed him from the nave to thʼ chaps

And fixed his head upon our battlements.”

(Akt 1, scene 2, l. 16-23)

I første akt, har vi endnu ikke mødt Macbeth, men han bliver omtalt af den sårede kaptajn, der kommer fra den kamp, Macbeth har deltaget i. Her bliver han beskrevet som en modig mand, der trodser det held, der ellers er på modpartens side og kæmper sig vej igennem til forræderen Macdonwald, der har taget Norges side i krigen og forrådt Duncan.

”Which neʼer shook hands, nor bade farewell to him

Till he unseamed him from the nave to thʼ chaps

And fized his head upon our battlements”

(Akt 1, scene 2, l. 21-23)

Macbeth kæmper sig altså som ene mand gennem mængden og slår forræderen ihjel.

Macdownald forræderi er et forvarsel om Macbeths, i det Macdownald før i tiden har kæmpet for kongen, men i sidste ende skiftet side, fordi han ikke fik nogen belønning fra kongen. Det varsler altså, at Macbeth også skifter side.

Allerede i 1. Akt af Macbeth, kan der trækkes tråde til House of Cards. I tv-serien får vi i første sæson at vide, at den nyvalgte Præsident Walker, har lovet Frank titlen som

Side 17

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

16 udenrigsminister – et løfte han ikke kan holde. Det resulterer i en hævntørst hos Frank.

Denne hævntørst og de handlinger, der kommer ud af truslen overfor Macbeths kongetitel, er hvad der sætter hele bedrageriet i gang hos Macbeth-parret. Præcis som i House of Cards hvor Underwood-parret glemmer alt om regler og spiller deres eget spil.

Macbeth skriver hjem til Lady Macbeth og fortæller om alt, han har oplevet på hans rejse. Lady Macbeth ved straks, at profetien fra heksene betyder, at de selv må handle og dermed slå Duncan ihjel.

”Yet do I fear thy nature;

It is too full oʼ thʼ milk of human kindness

To catch the nearest way. Thou wouldst be great,

Art not without ambition, but without

The illness should attend it”

(Akt 1, scene 5, l. 14-18)

Her får vi en personkarakteristik af Macb͏eth fra Lady Macbeths synsvinkel. Han er for human og for ordentlig til at kunne gennemføre et mord, også selvom han har ambitionerne i sig. Dette citat siger dermed ikke bare noget om Macbeth, men også om Lady Macbeth. Hun mener ikke, at han kan gøre det, men alligevel gør hun det klart tidligere i sin monolog, at ˮGlamis thou art, and Cawdor, and shalt be What thou are promised” (akt 1, scene 5, l. 13-14). Hun tror på, at han nok skal blive konge, men samtidig ved hun, at han ikke har det i sig at slå den nuværende konge ihjel. Hun må selv gøre noget ved situationen. I Macbeths brev omtaler han Lady Macbeth som ˮdearest partner of greatnessˮ (l. 9-10). Endnu engang kan der ses paralleller mellem tv-serien og dramaet, denne gang i forholdet mellem de to karakterer. Som Frank siger, at ˮThere would have been no White House without Claire,ˮ siger Macbeth også, at Lady Macbeth er hans partner i storhed, og altså at hun er med til at opnå magten.

ˮCome, you spritis

That tend on mortal thoughts, unsex me here

And fill me from th ecrown to the toe topfull

Of direst cruelty; make thick my blood,

Stop up thʼ access and passage to remorse

Side 18

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

That to compunctious visitings of nature

Shake my fell purpose nor keep peace bewtween

Thʼ effect and it. Come to my womanʼs breasts

And take my milk for gall, you murdʼring ministers,

Whereever in your sightless substances

You wait on natureʼs mischief. Come, thick the night,

And pall thee in the dunnest smoke of hell,

That my keen knife see not the wound it makes.

Nor heaven peep through the blanket of the dark,

To cry, ʼHold, holdʼ.

(Akt 1, scene 5, l. 38-53)

I denne ˮunsex me hereˮ tale, påkalder Lady Macbeth hendes onde side, der skal gøre hende i stand til at udføre et mord på kong Duncan. Hun beder til, at hendes feminine side forsvinder, at hun ikke bliver fyldt med dårlig samvittighed over de forfærdelige handlinger. Hun siger også direkte, at hun ønsker, at hendes moders mælk bliver til giftig syre. Det viser os altså, at det næsten mere er hendes ønske at få magt, end det er Macbeths. Da Macbeth begynder at tvivle på sig selv og siger til Lady Macbeth, at han ikke kan gå igennem med mordet, er det også hende, der presser ham.

”Does unmake you. I have given suck, and know

How tender ʼtis to love the babe that milks me.

I would, while it was smiling in my face,

Have plucked my nipple from his boneless gums

And dashed the brains out, had I so sworn as you

Have done to this.”

(Akt 1, scene 7, l. 54-59)

Lady Macbeth siger, at hun har ammet en baby, og hun har følt glæden ved barnet, men hvis hun havde lovet Macbeth, at slå det ihjel, havde hun gjort det. Hun presser altså Macbeth og siger, at når han har lovet hende, at han vil slå Kong Duncan ihjel, skal han også gennemføre planen.

Side 19

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

Endnu engang kan Claire spejles i Lady Macbeths karakter. ˮUnsex me hereˮ talen og citatet oven over kan sammenlignes med scenen i sæson 1, afsnit 1, hvor Claire truer Gillian. Hun siger direkte til Gillian, at hun vil lade barnet ˮwither an͏d dieˮ – præcis som Lady Macbeth er villig til at smadre hjernen på et barn, hvis hun havde lovet det. Her bliver Claire også blottet for både humane og feminine træk. Hun er ligeglad med børn, og hun er ligeglad med, at det, hun gør, er kriminelt eller vil ødelægge en anden persons liv. På den måde får hun også sin vilje. Det ses også i denne scene, at Claire ikk͏e ͏har nogle moderlige instinkter, hvilket hænger sammen med, at hun og Frank ikke har nogle børn. Dog oplyses det inden, at hun har fået tre aborter – det kan også være et tegn på, at hun ikke ejer moderinstinkterne, eller i hvert fald ikke har lyst til at handle ud fra dem. I akt 2, scene 7 skal Macbeth slå kongen ihjel. Lady Macbeth har sørget for at drikke ham og hans håndlangere så berusede, at de ikke kan huske aftenen. Her hallucinerer Macbeth, og tror, at han ser en blodplettet dolk, der peger ham i retningen af kongens værelse. Det er et symbol på de modsatrettede følelser, han har i sig. Han ved godt, at det er forkert at slå kongen ihjel, men samtidig er han fristet, og det er derfor, dolken viser ham vej til værelset.

Dette mord kan direkte kobles til Franks mord på Peter Russo i House of Cards. Russo, der er alkoholiker i forbedring, bliver nemlig narret til at falde i alkoholfælden endnu engang, hvilket giver Frank mulighed for at slå ham ihjel, uden nogle vil udse ham som morderen. Dermed skydes skylden fra Frank og hen på en anonym anden person. I Macbeth er der ingen, der mistænker den gæstfrie Macbeth og hans kone, og det bliver hans to håndlangere, der ikke kan huske aftenenes udskejelser, der ender med at tage skylden og ende i døden selv.

”Give me the daggers. The sleeping and the dead

Are but pictures; ʼtis the eye of childhood

That fears a painted devil. If he do bleed,

Iʼll gild the faces of the grooms withal.

For it must seem their guilt”

(Akt 2, scene 2, l. 56-60)

Det ses i akt to, hvordan Macbeth ikke kan klare, de handlinger, han har udført, og det er Lady Macbeth, der tager over og færdiggør planen ved at lægge beviser hos de to

Side 20

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

19 håndlangere. Endnu engang er det altså Lady Macbeth, der er den stærke af de to, og det er hende, der gør det muligt for Macbeth at opnå magten.

Da mordet bliver opdaget den efterfølgende dag, flygter Kong Duncans to sønner til henholdsvis England og Irland, hvilket gør dem til de hovedmistænkte i mordsagen.

Dette gør, at Macbeth bliver valgt til konge og ikke Malcolm – den æ͏ldste søn.

”Put rancors in the vessel of my peace

Only for them; and mine eternal jewel

Given to the common enemy of man,

To make them kings, the seed of kings!

Rather than so, come fate into the list,

And champion me to th' utterance. Whoʼs there?”

(Akt 3, scene 1, linje 68-73)

I akt 3 fortæller Banquo, en mand, der kæmpede med Macbeth mod Norge, der overværede heksenes profeti om Macbeth, at han tror, at Macbeth har løjet sig frem til profetiens opfyldelse. Det får Macbeth til at indse, at hele mordet på Duncan kun vil gøre godt for Banquos sønner, der også er blevet lovet kongetitlen. Når Macbeth ser, hvilken trussel de er for hans egen magt, vælger han at slå Banquo ihjel med hjælp fra andre – endnu engang er det ikke ham, der direkte begår mordet, og han undgår at få skylden.

Altså sørger Macbeth for at få fjernet alt, der kan stå i vejen for hans storhed. Det er det samme Frank Underwood sørger for i House of Cards. Det er også det, der ses i sæson 2, afsnit 1, hvor han selv dræber Zoey Barnes, der har lugtet lunten omkring mordet på Russo. Hvis han bliver opdaget, er det enden på hans politiske karriere, en karriere han har brugt lang tid på at skabe, så han ser simpelthen ingen anden udvej end at slå journalisten ihjel.

I akt tre, scene fire er det som om, det slår klik for Macbeth.

”For mine own good,

All causes shall give away. I am in blood

Stepped in so far that, should i wade no more,

Returning were as tedious as go oʼer”

(Akt 3, scene 4, l. 136-138

Side 21

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

I akt 3, scene 4, ser vi et point of no return. Macbeth sværger ved sig selv, at han fra nu af vil slå alle ihjel, der står i vejen for ham. Han har allerede gjort mange fortræd, så han kan lige så godt fortsætte ned af den vej. I House of Cards er det også som om, at Frank har mistet kontrollen. Han begynder med en hund, men det udvikler sig, og til sidst tænker han næsten ikke, før han manipulerer og slår folk ihjel.

I en sidste sammenligning med House of Cards, kan man kigge på ligheden i aktantmodeller på de to værker. I en aktantmodel over Macbeh, er Macbeth subjekt og modtager, kongetitlen er objektet, Lady Macbeth er hjælperen og giverne er både heksene og de mænd, Macbeth manipulerer. Og endnu engang er der en lang række af modstandere, ligesom i tv-serien. På listen er blandt andet Konge Duncan, hans sønner, Banquo, Banquos søn og ikke mindst Macbeths samvittighed. Det fortæller, at Macbeth er en stor mand, med gode evner til at få folk til at gøre det beskidte arbejde for sig.

Præcis ligesom Frank.

Karakterne Frank og Claire Underwood har store ligheder med Macbeth og Lady

Macbeth. De har et fokus på og en stor lyst til magt, og de er villig til at gøre, hvad der skal til for at opnå denne magt. Den kvindelige rolle er støtten til den mandlige, og uden hende ville der ikke være nogen kongetitel eller nogen præsidentpost. Udover dette skal der også sætte fokus på metafiktionen i form af nedbrydningen af den fjerde væg i de to værker. I House of Cards bryder Frank den fjerde væg ved at kigge ind i kameraet, og i Macbeth, ses der monologer, der giver os forståelse af Macbeths indre.

3.͏Diskussion

Så hvad gør intertekstualitet og metafiktion egentlig for vores opfattelse af tv-serien?

”Itʼs not TV – Itʼs HBO”. Dette citat er hvad, der menes at have indledt den tredje guldalder. Der sker en ændring i tv-serierne, og der opstilles en række parametre i ˮThe

HBO playbookˮ^{18} – se bilag 3.

Bilag 3

Side 22

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

Det er disse ti parametre, der karakteriserer den tredje guldalder. Der er en stigning i nøgenhed, sex og vold, og der lægges fokus på tabubelagte emner.

Når antihelten er i centrum, menes der, at vores hovedkarakter har fejl og ikke altid gør det rigtige – ligesom Frank Underwood, der fremstilles som en kynisk og ond mand, uden det giver nogle egentlig konsekvenser for vores fascination og lyst til at følge ham.

Dog er Frank anderledes idet, han ikke er antiteologisk, og han ved, hvad hans mål med tilværelsen er – magten. Den høje production value betyder, at produktet ser dyrt ud, der er flotte titelsekvenser, og typisk færre afsnit per sæson. I storhedstiden for tv-serier ses der komplekse narrative strukturer, det vil sige et længere plot, flere genkomne karakterer med individuelle plot og cliff-hangers. Igen er House of Cards passende at kigge på. Vi følger Frank Underwood og altså hovedplottet, men på samme tid følger vi også Claire, Peter Russo, Zoey Barnes, Raymond Tusk og præsidenten. Tv-auteur, samfundskritik, refleksivitet og det, at serien er tilskuerkrævende og stilistisk udfordrende kendetegner også House of Cards. Den første sæson instrueres af instruktøren David Fincher, der blandt andet kendes for filmen Fight Club – han er altså hoppet fra filmmediet til tv-serien. Der ses en samfundskritik af det amerikanske samfund med fokus på regeringen. Er alle politikere virkelig så kyniske som Frank Underwood? Den er tilskuerkrævende, fordi der er mange handlingstråde, så det kræver en opmærksom tilskuer.

Det vigtigste ved House of Cards, er dog refleksiviteten. Refleksivitet vil sige, at der er meget intertekstualitet, altså referencer til forskellige værker. Det er det, der kendetegner postmodernismen, der blev nævnt i starten. Den tager og låner nemt et par værker fra fortiden og skaber et nyt værk.

”Post Modernism describes a self-referential fiction, a fiction which references other fiction,

                                                   19
or a fiction which displays some awareness that it is a fiction.”

TV-serien som et senmoderne værk gør præcis det samme. Den låner og refererer, og udover det gør den opmærksom på sig selv som fiktion. Det ses for eksempel, når Frank Underwood kigger ind i kameraet og inddrager os i hans verden. Denne nye form for fiktion, der ses i postmodernismen, giver os en ny opfattelse af tv-serien. Den barriere,

Postmodernism. Udgivet af TV Tropes.

Internetadresse:http://tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Main/Postmodernism -

Besøgt d. 11.12.2015 (Internet)

Side 23

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

22 der før fandtes mellem os og, hvad der foregår på skærmen er væk, og vi tvinges til at tage stilling til den fiktive verden, vi bliver hevet ind i. Det er det samme intertekstualitet kan gøre.

Ud fra analysen kan det konkluderes, at der kan trækkes store handlingstråde til Shakespeares drama Macbeth. Denne genkendelse, der findes, gør, at vi føler, vi kender House of Cards. Macbeth kommer fra vores virkelighed, og når denne handling pludselig kommer igen, ser vi et stykke af virkeligheden i fiktionen. Selvom det af nogle menes, at intertekstualitet og metafiktion skaber en distance fra det æstetiske, ses det altså i stedet her, at det øger vores identifikation.

I Mette Rolan Kjærsgaards bog ˮFiktionens Magtˮ, bliver det diskuteret, hvordan fiktionen kan have en magt over virkeligheden. ”De seneste år har opbakningen i den

                                                             20
amerikanske befolkning til de folkevalgte på Capitol Hill været rekordlav”. Der er i

forvejen en mistro til den amerikanske regering, så når serier som House of Cards sætter en karakter som Frank Underwood i fokus som en toppolitiker, kan vi som seer ikke lade være med at tænke videre. Er det virkelig sådan politikerne spiller deres spil? Og ja, ifølge en stor del af borgerne, er politikerne ligeglade med, hvad deres magt skal bruges til, bare de har den. Lige præcis den indstilling Frank Underwood har til politikken.

Når der refereres til Macbeth, vil de, der kender historien, begynde at koble handlingstrådene sammen på et lidt højere niveau. Shakespeare skrev Macbeth på baggrund af virkelige hændelser, og lige så er House of Cards blevet skrevet. Serien behandler virkelige problematikker. Dels, den allerede nævnte mistro til regeringen, men også internationale problemer. I sæson tre bliver vi for eksempel introduceret til den russiske præsident Victor Petrov, hvis navn til forveksling minder meget om den virkelige, russiske præsident Vladimir Putin. Alle med bare en smule viden ved, at USA og Rusland ikke har det bedste samarbejde, og at de lige nu står over for dilemmaer i forhold til krisen i Syrien.

Endnu engang ses der en form for metafiktion og intertekstualitet. Vi kan som seer genkende Victor Petrov og afspejle ham i Vladimir Putin, hvilket for os skaber en større

Kjærsgaard, Mette Rolan: Fiktionens magt . 1. udg. Rosenkilde, 2015. (Bog)

Side 24

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

23 forståelse af fiktionens verden. Postmodernismen ligger også til grund for dette samfundskritiske element. Den er ontologisk, hvilket vil sige, at den problematiserer virkeligheden. Så intertekstualitet og metafiktion betyder for nogle, at der skabes en større realisme omkring fiktionen, og vi begynder at bruge fiktion som rettelinjer for virkeligheden. For andre menes der at komme en afstand fra realismen, når seeren bliver gjort opmærksom på, at det er fiktion, de ser på.

4.͏Konklusion

Ud fra den komparative analyse af de to værker, kan det konkluderes, at der er store paralleller. Der gøres brug af Kristevas iboende implicitte intertekstualitet i House of Cards, da den refererer til Macbeth. Man skal kende værket Macbeth for at kunne identificere denne intertekstualitet, da der ikke på noget tidspunkt direkte citeres fra͏ dramaet, og det bliver heller ikke nævnt.

Frank Underwood iscenesættes som en kold og følelsesløs mand, der vil gøre alt for at opnå magt. Det sker igennem de filmiske virkemidler som farver, lys, lyd og komposition. Igennem alle tre sæsoner af serien, begår han fejl, manipulerer og slår ihjel, alt for magten. Det samme gælder for hans kone Claire, der i lige så høj grad idealiserer magten. Hun er Franks støtte, men samtidig er hun også fascineret af sin egen magt, og de ting hun kan opnå som enkelt person.

På trods af de mange umenneskelige ting, kan vi ikke undgå at blive fascineret af karaktererne og specielt Frank Underwood. Det er her metafiktionen spiller en rolle.

I House of Cards kigger Frank ofte ind i kameraet og hiver os med ind i handlingen og hans tanker, hvilket gør os til medsammensvorne i hans planer. I Macbeth, som jo er et drama, bruges der monologer, hvor karakteren er alene på scenen. Her får vi også viden om de indre tanker og opnår hermed en større forståelse af karakteren som person. Det kan altså konkluders at House of Cards både gør brug af intertekstualiteten og metafiktionen til at fremme dens æstetiske rolle og for at skabe en større identifikation

Side 25

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

24 for seeren. Det kan altså konkluderes, at brugen af intertekstualitet og metafiktion skaber en større forståelse for tv-serien som et senmoderne værk.

Intertekstualiteten og metafiktionen skaber altså denne identifikation mellem seer og karakter, og en sammenhæng mellem forskellige værker, som er karakteristisk for postmodernismen. Denne sammenhæng mellem værkerne gør, at vi kan genkende

House of Cards fra start, og vi føler pludselig vores egen virkelighed indgå i fiktionen. Der opstår spørgsmål til samfundet – Er alle politikkere som Frank Underwood, og kan der stoles på regeringen? Æstetikken forøges på grund a͏f ͏intertekstualiteten og metafiktionen, og vi opfatter tv-serien som virkelighed. Vi forstår den som vores egen virkelighed og oplever ud fra den.

Intertekstualitet og metafiktion kan både skabe en distance fra virkeligheden, da det gør opmærksom på, at det er fiktion, men i House of Cards drages vi af magtspillet, der til sammenligning ligner det virkelige. Det magtspil, vi som seer bliver hevet ind i og deltager i, når Frank Underwood kigger ind i kameraet og siger: ˮWhat are you looking at?ˮ

Underskrift:________________________________________________________________

Side 26

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

Litteratur

Internetsider

Before the Fourth Wall. Udgivet af Robert Bethune .

Internetadresse:http://www.arttimesjournal.com/theater/decembertheatre.htm -

Besøgt d. 5.12.15 (Internet)

INTERTEXTUALITY IN POSTMODERN LITERATURE. Udgivet af Shmoop Univesity .

Internetadresse:http://www.shmoop.com/postmodern-literature/intertextuality-

characteristic.html - Besøgt d. 5.12.2015 (Internet)

Literary Kicks: Metafiction and the 4th Wa͏l͏l. Udgivet af Bill Ectric .

Internetadresse:http://www.litkicks.com/FourthWall - Besøgt d. 5.12.2015 (Internet)

The Telegraph: Claire Underwood: a power-dressed Lady Macbeth. Udgivet af Celia Walden.

Internetadresse:http://www.telegraph.co.uk/culture/netflix/11467330/Claire-

Underwood-a-power-dressed-Lady-Macbeth.html - Besøgt d. 8.12.2015 (Internet) Bøger

Brown, Tom: Breaking the Fourth Wall. 1. udg. University Press, 2012. (Bog)

Dahl, Anders m.fl.: Levende billeder. 2. udg. Systime, 2012. (Bog)

Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteratu͏ren͏s veje. Side 383-397. 1. udg. Gads, 2000.

(Bog)

Haastrup, Helle Kannik: Genkendelsen͏s glæde. 1. udg. Multivers, 2010. (Bog) Kjærsgaard, Mette Rolan: Fiktionens magt . 1. udg. Rosenkilde, 2015. (Bog)

Shakespeare, William: Macbeth. 1. udg. Cambridge University Press, 2005. (Bog) Waugh, Patricia: Metafiction: The Theory and Practice of Self-Conscious Fiction. 1. udg.

Taylor and Franics e-Library, 2001. Internetadresse:

http://ir.nmu.org.ua/bitstream/handle/123456789/129760/35e052fcb86fda3cfa108c
3696e72417.pdf?sequence=1 - Besøgt d. 10.12.15 (Bog)

Side 27

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

McHale, Brian: Postmodern Fiction. 1. udg. Routledge, 1991. (Bog)

House of Cards. 2013-2015 Instruktion: David Fincher m.fl. Internetadresse: Netflix.com

- Besøgt d. 14.12.2015 (TV)

Side 28

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

Bilag

Bilag 1

Skema til shot-to-shot-analyse

Film(citat): House of Cards, sæson 2 – episode 1 (32:44 – 37:19)

Produktionsår: 2013

Instruktør: Beau Willimon

S Framing Kompositi Perspekti Bevægels Fokus Klip Locatio Lys Farve Lyd Handling h on v e n og o musik t

fx | fx | fx | fx
Supertotal | Dybde | Kontinuit | Reallys
Total | Soft | et | High-key
¾ total | Tele | Montage | Low-key
Halvtotal | Vidvinkel | Parallel | Practical

Halvnær Kryds s

Nær Elliptisk

Ultranær Suspens

fx | fx | fx | INT.
Linjer | Frø | Statisk | EXT,
Det gyldne | Normal | Steady | +
snit | Fugl | Håndholdt | beskrivel

Dybde- Skævt (fx Pan/tilt se

komposition kælkede Tracking/

Toskud linjer) travelling

Treskud Kran

Zoom e

Matchcut fx

Synkro n/ diegeti sk

Asynkr on/ non-diegeti sk

Objekti v

Subjekt iv

Speak/

Reallyd

Effektly d

Underl ægning

Inciden tal

Kontra punktis k

Mickey mousin g

Musika lsk ledemo tiv

Lydbro

1 Nær Fokusskift Normal Statisk Tele Kontinuit EXT High Color Really Zoey fra Zoey til kamera etsklipni Togperr Key grading d tjekker ind skærmene i ng on Kolde på baggrunde farver, togperrone n blå og n grå

Side 29

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

2 Halvtotal og Det gyldne Skifter fra Steadicam Tele Kontinuit EXT Low Color Really Zoey går til sidst snit normal til etsklipni Togperr Key grading d igennem halvnær Vandrette frøperspek ng on High Kolde indtjekning linjer tiv Key farver, sboksen blå og grå

3 Nær Fokusskift Normalper Tilt Tele Kontinuit EXT High Gul og Really Man ser fra den ene sektiv etesklip Togperr Key hvidt d nogle tromme til ning on Koldt trommer, den anden der bliver spillet på

4 Halvnær Over the Fuglepers Statisk Tele Kontinuit EXT High Hvidt Really Zoey står

shoulder | pektiv | kamera | etsklipni | Togperr | Key | Koldt | d | på

ng on Color rulletrappe grading n

5 Halvnær Normalper Dolly Normalt Kontinuit EXT Reallys Mørke Really Zoey går spektiv etsklipni Togperr farver d ned af ng on rulletrappe n og lidt videre

6 Total Kælkede Normalper Steadicam Normalt Kontinuit EXT Practial Gråt og Really Et klip af linjer spektiv etsklipni Togperr – hvidt d togperrone

Fokusskift | ng | on | lysstofr | n

til Zoey | ør på

togstati onen

High

Key

7 Skæve, Normalper Statisk Normalt Kontinuit EXT High Hvidt/g Really Zoey
Total vandrette spektiv kamera etsklipni Togperr Key råt/gullt d kigger

linjer | ng | on | Practic | rundt på

al - | perronen

lystofrø r på togstati onen

8 Halvnær Over the Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Practic Kolde Really Zoey

shoulder i | spektiv | kamera | etsklipni | Togperr | al – lys | farver | d | kigger

starten ng on på Gråt/hv rundt på
Fokusskift perrone idt/gult perronen

fra | n

passagerer

på | Reallys

perronen til

Zoey forfra

9 Total Skæve, Normapers Statisk Normalt Kontinuit EXT Practic Gul Really Zoey får

vandrette | pektiv | kamera | etsklipni | Togperr | al – lys | Hvid | d | øje på

linjer | ng | on | på | Frank, der

perrone | står og
n | gemmer
Reallys | sig

1 Halvnær Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Practic Gul Really Zoey

0 spektiv kamera etsklipni Togperr al – Lys Hvid d kigger ng on på perrone n

Side 30

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

1 Halvnær Over the Normap Statisk Normalt Kontinuit EXT Practic Gul Really Zoey går

1 shoulder perspektiv kamera Tele etsklipni Togperr al – lys Hvid d mod Frank Fokusskift ng on på og vender

fra | perronn | sig hurtigt
baggrunde | en | om

n til Zoey, High der vender Key sig om

1 Halvnær Det gyldne Normalper Dolly Tele Kontinuit EXT Reallys Grå Really Zoey går

2 snit spektiv etsklipni Togperr Gul d mod Frank ng on Hvid

1 Halvnær Over the Normalper Dollly Kontinuit EXT Pracical Gul Really Zoey går

3 shoulder spektiv, etsklipni Togperr – lys på Hvid d mod Frank meget lidt ng on perrone frø n

Reallys

Lidt high key

1 Halvnær Fokus på Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Practic Hvid Really Zoey

4 | Zoey, | spektiv | kamera | etsklipni | Togperr | al – lys | Gul | d | kigger

baggrunde ng on på rundt på

n er sløret | perrone | perronen

High

Key

1 Nær i Fokus på Frøperspe Dolly Tele Kontinuit EXT Practic Hvid Really Zoey

5 starten, Zoey ktiv etsklipni Togperr al – lys d kigger halvotal til ng on på rundt på sidst perrone perronen n

High

Key

1 Halvtotal Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Man ser

6 spektiv kamera etsklipni Togperr Key Gul d Zoey stå ng on High og kigge

Key på Frank

1 Halvnær Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Zoey står

7 spektiv kamera etsklipni Togperr Key d op af et ng on Frank hegn

Krydskli og pning Zoey snakk er

1 Halvnær Fokus på Normal Statisk Tele Kontinuit EXT Low Mørke Really Frank og

8 | Frank, | perspektiv | kamera | etsklipni | Togperr | Key | farver | d | Zoey

Zoey i ng on Hvid Frank snakker

baggrunde | Krydskli | snakk
n | pning | er

1 Halvtotal SMS Normal Statisk Tele Kontinuit EXT Low Gul Really Zoey

9 | samtale | perspektiv | kamera | etsklipni | Togperr | Key | Hvid | d | sletter

kommer op ng on Lyd beskeder på Krydskli fra fra Frank

skærmen | pning | mobile

2 Halvnær Fokus på Normal Statisk Tele Kontinuit EXT Low Gul Really Zoey og

0 | Frank, | perspektiv | kamera | etsklipni | Togperr | Key | Hvid | d | Frank

Zoey i ng on High Frank snakker baggrunde Krydskli Key snakk

n | pning | er

Side 31

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

2 Halvnær Franks Normal Statisk Tele Kontinuit EXT Low Gul Really Zoey

1 | kontakt | perspektiv | kamera | etsklipni | Togperr | Key | Hvid | d | sletter

kommer op ng on Franks på Krydskli kontakt skærmen pning

2 Halvnær Fokus på Normal Statisk Tele Kontinuit EXT Low Gul Really Frank

2 | Frank, | perspektiv | kamera | etsklipni | Togperr | Key | Hvid | d | snakker til

Zoey i ng on Frank Zoey baggrunde Krydskli snakk n pning er

2 Halvtotal Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Gul Really Frank og

3 spektiv kamera etsklipni Togperr Key Hvid d Zoey har ng on Frank en samtale

Krydskli | og
pning | Zoey

snakk er

2 Nær Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Frank og

4 spektiv kamera etsklipni Togperr Key d Zoey har

ng | on | High | Frank | en samtale

Krydskli | Key | og

pning | Zoey

snakk er

2 Halvnær Normal Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Frank og

5 perspektiv kamera etsklipni Togperr Key Gul d Zoey har

ng | on | High | Zoey | en samtale

Krydskli | Key | snakk

pning | er

2 Halvnær Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Frank og

6 spektiv kamera etsklipni Togperr Key d Zoey har

ng | on | High | Zoey | en samtale

Krydskli | Key | og

pning | Frank

snakk er

2 Halvnær Det gyldne Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT High Hvid Really Frank og

7 | snit | spektiv | kamera | etsklipni | Togperr | Key | Gul | d | Zoey har

ng on Zoey en samtale

Krydskli | snakk
pning | er

2 Halvnær Det gyldne Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Frank og

8 | snit | spektiv | kamera | etsklipni | Togperr | Key | Gul | d | Zoey har

ng | on | High | Zoey | en samtale

Krydskli | Key | og

pning | Frank

snakk er

2 Halvnær Det gyldne Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Frank og

9 | snit | spektiv | kamera | etsklipni | Togperr | key | Gul | d | Zoey har

ng | on | High | Frank | en samtale

Krydskli | key | og

pning | Zoey

snakk er

3 Halvnær Det gyldne Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Frank og

0 | snit | spektiv | kamera | etsklipni | Togperr | Key | Gul | d | Zoey har

ng | on | High | Frank | en samtale

Krydskli | key | snakk

Side 32

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

pning | er

3 Halvnær Det gyldne Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Zoey

1 | snit | spektiv | kamera | etsklipni | Togperr | key | Gul | d | kigger, de

ng on High er i gang

Krydskli key med en pning samtale

3 Halvnær To-skud Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Frank og

2 | Fokusskift | spektiv | kamera | etsklipni | Togperr | Key | Gul | d | Zoey har

fra Frank til ng on High Zoey en samtale

Zoey Krydskli Key og

pning | Frank

snakk er

3 Halvnær To-skud Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Frank og

3 | spektiv | kamera | etsklipni | Togperr | Key | Gul | d | Zoey har

ng | on | High | Zoey | en samtale

Krydskli | Key | og

pning | Frank

snakk er

3 Halvnær Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Frank og

4 | spektiv | kamera | etsklipni | Togperr | Key | Gul | d | Zoey har

ng | on | High | Zoey | en samtale

Krydskli | Key | og

pning | Frank

snakk er

3 Halvnær Det gyldne Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Frank og

5 | snit | spektiv | kamera | etsklipni | togperro | Key | Gul | d | Zoey har

ng | n | High | Zoey | en samtale

Krydskli | Key | og

pning | Frank

snakk er

3 Halvnær To-skud Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Frank og

6 | spektiv | kamera | etsklipni | togperro | Key | Gul | d | Zoey har

ng | n | High | Zoey | en samtale

Krydskli | key | og

pning | Frank

snakk er

3 Halvnær To-skud Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Frank og

7 | spektiv | kamera | etsklipni | togperro | key | Gul | d | Zoey har

ng | n | High | Zoey | en samtale

Krydskli | key | og

pning | Frank

snakk er

3 Halvnær Det gyldne Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Frank og

8 | snit | spektiv | kamera | etsklipni | Togperr | Key | Gul | d | Zoey har

ng | on | High | Zoey | en samtale

Krydskli | Key | og

pning | Frank

snakk er

3 Halvnær Det gyldne Normalper Statisk Tele Kontinuit EXT Low Hvid Really Frank og

9 | snit | spektiv | kamera | etsklipni | Togperr | Key | Gul | d | Zoey har

ng | on | High | Zoey | en samtale

Side 33

Melina Brinch Grønbæk

Frederiksberg Gymnasium 3.a

Studieretningsprojekt

Krydskli | Key | og

pning | Frank

snakk er