SRP om The Football Factory og Hooliganisme i Eng A + Samf A

Side 1

STX 3.g

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 1 af 24

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ......................................................................................................................... 1 Abstract ........................................................................................................................................... 2

1. Indledning ................................................................................................................................... 3

2. Hooliganisme .............................................................................................................................. 4

2.1 Redegørelse af begrebet hooliganisme ................................................................................. 4

2.2 Historisk Baggrund ............................................................................................................... 4

2.3 Udviklingen tager fart ........................................................................................................... 5

2.4 Heysel-katastrofen ................................................................................................................ 6

2.5 Frem til i dag ......................................................................................................................... 7

3. ”The Football Factory” ............................................................................................................... 8

3.1 Hooliganismen oplevet på helt tæt hold................................................................................ 8

3.2 Personskildring ..................................................................................................................... 8

3.3 Hooliganmiljøet .................................................................................................................. 12

3.4 Hierarki ............................................................................................................................... 14

4. Årsager til hooliganisme ........................................................................................................... 16

4.4 Teorier om det senmoderne samfund .................................................................................. 16

4.2 Forebyggelse af hooliganisme ............................................................................................ 20

5. Konklusion ................................................................................................................................ 21 Litteraturliste ................................................................................................................................. 23 Bilag

Side 2

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 2 af 24

Abstract

This study investigates the roots of hooliganism and which development this phenomenon has gone through during the past decades and which structural changes in the British society that has caused this problem. John King’s novel “The Football Factory will be analysed by focusing on the persons, environment and on the function of the side stories used throughout the book. Spe-cial care will be given to considering whether the novel should be understood as a realistic por-trait on England in the 1990’s, rather than read primarily as a work about fan culture and foot-ball. Finally based on different sociologists view on postmodern society, this paper discusses the sociological reasons why individuals are led to this violent subculture and which means that can be used to prevent this problem to develop further. This paper shows that hooliganism is not a new phenomenon though it has developed expansively during the past fifty years. Furthermore it is concluded that it is impossible to give a concrete solution to this problem and an answer to how it can be avoided in the future.

Side 3

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 3 af 24

1. Indledning

”Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that atti-

tude. I can assure you it is much, much more important than that.”^{1} Sådan formulerer den tidli-

gere Liverpool-manager, Bill Shankley sig, når han bliver bedt om at forholde sig til vigtigheden af fodbold. Det er umuligt at sætte et direkte lighedstegn mellem fodbold og vold, ikke desto mindre er det en kendt sag, at fodbold fremkalder stærke følelser frem hos dets tilhængere, og al-tid har gjort det. For mange fodboldentusiaster er fodbold mere end blot en 90 minutters lang kamp på den grønne bane. Det er en livsstil at slås for både klubemblemet og farverne på trøjen.

Og det er i gråzonen mellem det bogstavelige, at fodbold-hooliganismen opstår. Når slagsange erstattes med knytnæver. For hvad er det egentlig. som driver visse mennesker i miljøet til denne magtanvendelse? Hvor opstår den systematiserede tilgang til det, som man har set i miljøet i år-tier? Og hvad kan man i sidste ende stille op, for at komme problematikken til livs?

Hooliganisme og fodbold i særdeleshed, indtager en så fremtrædende plads i engelsk

                                                                  2
kulturliv, at emnet også har vundet indpas i de kunstneriske genrer. Nick Hornby har beskrevet

sin egen ”Fodboldfeber”, men det er med John Kings ”The Football Factory, og de senere fil-

                                            3
matiseringer af både den og ”Green Street Hooligans”,

at hooliganisme-begrebet er blevet kendt for den bredere, britiske befolkning, udover de voldeligheder, de læser og hører om i medierne.

Med Romanen ”The Football Factory” skabes der et grundlag for at tage fat i hele pro-blemstillingen. Følgende opgave vil diskutere emnet, med henblik på at finde de sociologiske år-sager til hooliganismen. En historisk gennemgang af fænomenets opståen tjener til en forståelse af, hvorfor fænomenet stadig er, og hvor meget det fylder i samfundet i dag.

Nærværende opgave vil overordnet set bestå af 3 hoveddele. Indledningsvis redegøres der for begrebet hooliganisme og begrebets udvikling i England siden 1970’erne, hvori også årsagerne til problemet belyses. Dernæst analyseres romanen ”The Football Factory”, med fokus på bl.a.

personkarakteristikken, der giver et billede af, hvad der driver det enkelte individ mod denne subkultur. Disse to dele bør gøre læseren rustet til at forstå, hvilke årsager der er til hooliganis-

1

http://www.mirrorfootball.co.uk/opinion/blogs/mirror-football-blog/Liverpool-legend-Bill-Shankly-

Football-more-important-than-life-and-death-plus-his-other-great-quotes-article570339.html
2

Nick Hornby, engelsk forfatter. Kilde: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/hornby-nick

3

http://www.imdb.com/title/tt0385002/

Side 4

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 4 af 24 me, og hvad man kan gøre for at løse dette hooliganisme-problem, der slutteligt vil blive diskute-ret. I konklusionen vil der blive samlet op på disse indledende problemstillinger.

2. Hooliganisme

2.1 Redegørelse af begrebet hooliganisme

”A tough and agressive or violent youth”.^{4}

Så kort og diffust er hooligan-fænomenet defineret på online-ordbogen, The Free Dictionary.

Hvorvidt begrebet hooligan og hooliganisme kan defineres i så kort forstand er diskuterbart, ikke desto mindre er det i denne kontekst ikke fyldestgørende. I følgende afsnit gives denne opgaves bud på en bred definition og redegørelse af begrebet hooliganisme, også med henblik på de histo-rie- og samfundsmæssige aspekter, der spiller ind. Vigtigt er det dog, at hooliganisme ikke er et

                                                                             5
juridisk defineret begreb. Betegnelsen er blevet tildelt voldelige fans, der slås til fodboldkampe.

2.2 Historisk Baggrund

Fodbold og vold går langt tilbage, flere århundreder faktisk. Edward 2. forbød eksempelvis fod-bold i 1314, fordi han troede at den uro, som var i forbindelse med kampe, kunne føre til social

uro og forræderi.^{6}

Ordet hooligan siges at stamme fra navnet på ireren Padraic Houlihan, der sammen med andre irske småbønder, deltog i en hærværksaktion i protest mod engelske fabrikker, fordi indu-

                                            7
strien tvang bønnerne væk fra deres originale levevej.

Selvom dette er uden fodboldrelevans og ikke forklarer hvorfor ordet er blevet tildelt voldelige fodboldfans, vidner det dog om, at begre-bet hooliganisme sættes i relation til voldelige optøjer mellem forskellige grupper. Vold i relation til sport og sportsbegivenheder har fundet sted siden sportens oprindelse. Dog skete udviklingen af den fodboldhooliganisme vi kender i dag først i 1960’erne, og var hovedsageligt et fænomen, som opstod i det engelske samfund. Herved opstår en bredere definition af begrebet hooliganis-me. Fænomenet hooliganisme udspringer af det engelske ord hooligan, der betyder bøl-

4

http://www.thefreedictionary.com/hooligan

5

Grønlund, Peter: Fodboldhæren. 1. udg. Herreværelset, 2013, side 13

6

http://www.ol-

studi-

et.dk/default.asp?id=142240&cmmode=&aktivchar=Alle&List=True&intDocumentId=143129&strAlfa=
F_{7}
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/hooligans/introduktion-til-hooliganisme

Side 5

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 5 af 24

           8
le/voldsmand. En hooligan er en fodboldtilhænger, der følger sit fodboldhold på overdreven og

fanatisk vis, men som modsat den mere gængse fan, udøver vold i forbindelse med kampene.

Normalvis kæmper hooligans imod andre hooligans fra konkurrence fodboldhold, som en spej-ling af opgøret på banen.

2.3 Udviklingen tager fart

Forskere inden for området mener, at strukturelle forandringer i arbejderklassen er en af hoved-årsagerne til at forklare udviklingen af fodboldkulturen i 1960’erne. Denne nye struktur bundede især i en voksende rigdom og flere valgmuligheder i livet, særligt blandt de faglærte arbejdere.

Et stigende antal af den mere respektable del af arbejderklassen blev mere orienterede på hjem-mefronten, og blev mere forbrugsorienterede. Fodbold blev derfor, hos denne del af befolknin-gen, set hjemme foran fjernsynet med familien. En tendens der var modsat hos den barske del af arbejderklassen, herunder især de ufaglærte, der i stedet for at se kampene hjemme, tog ud på de respektive holds stadions og så kampene live. Der blev af medierne gjort opmærksom på, at der tit opstod slagsmål disse steder. Denne udvikling gjorde at mediernes interesse for dette fæno-men voksede. Der opstod i denne periode blot flere og flere voldelige episoder blandt fans, og som reaktion på det, opførte de engelske myndigheder hegn på stadions. Rivaliseringen blandt fangrupperne blev blot større af dette tiltag, da der for den enkelte fangruppe opstod territorier som de selv skulle forsvare. Dette tiltag betød også at fansene søgte udenfor stadionområder for at gennemføre slagsmålene.

Det engelske samfund gennemgik ligesom mange andre lande, store forandringer i

1960’erme, en af konsekvenserne herpå var den stigende kommercialisering og professionalise-

ring af engelsk fodbold.^{9} Mange fodboldklubber ændrede sig fra at være lokale foreninger, til at

være store forretninger. Fodbolden blev en milliardpund-virksomhed. Dette betød at afstanden mellem spillerne og klubbens ledelse på den ene side, og fansene selv, på den anden, voksede.

                                                    10
En udvikling som mange fodboldtilhængere reagerede kritisk på

. Fodbolden, der førhen havde haft folkelighed ændrede sig til en sport, hvor penge i højere grad var centralt. Klubbens økono-mi rakte pludselig til internationale spillere, i stedet for spillere fra lokalområdet. Den engelske

8

http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Sport/Fodbold_-

_Regler,_organisationer_og_internationale_turneringer/Hooliganisme?highlight=hooligan
9

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007, side 13.

10

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007, side 33.

Side 6

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 6 af 24 sociolog Ian Taylor mener at hooliganismen er et produkt af det omkringliggende samfunds på-

                                                                    11
virkning af fodboldkulturen, fordi den udvikling vakte stor afsky hos arbejderklassen .

I begyndelsen af 1970’erne begyndte denne radikale fankultur at sprede og organisere

sig. Som reaktion på dette blev ”firms” og ”crews”^{12} oprettet. I slutningen af 1960’erne og star-

ten af 1970’erne opstod endnu et centralt udviklingsaspekt i fankulturen: skinheads. Denne fangruppe opstod ved de hårde arbejdermiljøer, og dets tilhængere udviklede en slags lokalpatri-otisme, en form for fædrelandskærlighed til det hold den enkelte gruppe var tilhænger af. Disse skinheads havde en kendetegnende fremtoning i form af kronragede isser, deraf navnet, pilotjak-ker og Doc Martens-støvler. Deres fremtræden sås som et symbolsk forsvar af især den lavere del af arbejderklassen. Denne skinheadbevægelse blev for mange teoretikere et synonym for

                     13
hooliganismen i perioden.

Frem til 1980’erne opstod der mere og mere ballade i forbindelse med fodboldkampe.

Denne udvikling på lægterne betød imidlertid, at tilskuertallene faldt ekstremt. Tal viser at et samlet tilskuertal på 28,6 millioner tilskuere i ligakampene i , faldt til blot 9,7 millio-ner tilskuere i Den gængse, fredelige fodboldfamilie blev altså væk, og det kunne

14 ses på tilskuertallene. I slutningen af årtiet opstod der endnu en ny type hooligans. Modsat skin-heads reklamerede denne bevægelse ikke med deres baggrund, som også var af det barske arbej-dermiljø. De gik i stedet i dyre mærkevarer, der primært var stjålet fra butikker eller var hjemme-lavede kopi-produkter. Denne nye stil blev først anerkendt i 1983 i livsstilmagasinet ”Face”, hvor grupperingen fik betegnelsen ”the football casual” eller, hvad vi i dag blot kalder casuals.

                                                   15
Nøgleord for denne supportgruppe er ære, respekt og loyalitet

. Op gennem 1980’erne opstod der flere og flere voldelige optøjer, og dette indebar udover vold, også druk og massivt hærværk.

2.4 Heysel-katastrofen

Et af de mest tragiske og kendte eksempler på engelske hooligans, der er gået amok, er Heysel-

                                         16
katastrofen i 1985 på Heysel-stadion i Bruxelles-

Her mødte det italienske hold Juventus det engelske storhold Liverpool i Europa Cup-finalen. De to holds fangrupper stod bag det ene mål

11

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007, side 33

12

Begge begreber betyder grupper og bruges i forbindelse med hooligans. Kilde:

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/hooligans/hooliganismens-historie
13

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007, side 14.

14

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/hooligans/hooliganismens-historie

15

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007, side 18-21.

16

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/hooligans/hooliganismens-historie

Side 7

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 7 af 24 op ad hinanden, kun adskilt af de føromtalte hegn, og stemningen på tværs af fansene var meget ophidset. En time før kampstart gik de engelske fans til angreb på de italienske fans, med kaste-skyts, spark og slag. Idet italienerne forsøger at flygte, mases de sammen i den modsatte ende af tribunen, op mod den mur, der adskilte siddepladserne. Det hele eskalerede og hegnet ind til ba-nen og muren, der afsluttede ståtribunen, styrtede sammen. 39 mennesker blev dræbt under disse optøjer, og mange mennesker blev hårdt kvæstede. Den dybt tragiske katastrofe vakte stor be-kymring, da hooligansammenstødenes stigende brutalitet nu udgjorde en reel risiko for dødsofre.

Det åbnede øjnene for, hvor stor en trussel hooligans egentlig udgjorde. Konsekvenserne heraf

                                                            17
betød, at der måtte nedsættes nogle regler for adfærd under fodboldkampe.

2.5 Frem til i dag

I løbet af 1990’erne spredtes hooliganismen til de mindre klubber. Det betød ikke at hooligansi-tuationen forværredes i England, forholdene på de respektive holds stadions blev derimod rolige-re. Dermed ikke sagt at de voldelige optøjer blandt hooligans stoppede, det betød at det ikke længere var muligt at udføre slåskampene på og omkring stadion. De blev i stedet flyttet til andre steder, hvor de rivaliserende hooligangrupper aftalte at mødes. I dag har politiet og vagterne fået

bedre muligheder for at gribe ind og bremse optøjerne i tide.^{18} Desuden er der skjulte kameraer

på stadions, hvilket betyder at det er langt sværere at overtræde loven uden at blive opdaget.

Sammenfattende har fankulturen ændret sig gennem de sidste 40 år. En stigning af billetpriser, har medført at den gennemsnitlige tidligere arbejder, som hovedsagligt var tilskuer i 1970’erne og 1980’erne, ikke på samme måde har råd til at gå til fodboldkampe. De er i stedet blevet erstat-tet med den øvre middelklasse. Samtidig har myndighedernes fokus på fodboldvold, medført et

                                                              19
faldende antal voldelige episoder i forbindelse med fodboldkampe i England. Så spørgsmålet er

om problemet er på retræte?

17

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/hooligans/hooliganismens-historie

18

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/hooligans/hooliganismens-historie

19

Grønlund, Peter: Fodboldhæren. 1. udg. Herreværelset, 2013, side 192.

Side 8

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 8 af 24

3. ”The Football Factory”

3.1 Hooliganismen oplevet på helt tæt hold

Hooliganismen og dens eksistens er forsøgt forklaret i mange fiktive samt non-fiktive romaner og film. I romanen ”The Football Factory” af John King fra 1996, følger vi hovedpersonen Tommy Johnson, også kaldet Tom, og det firm han er en del af, ud fra hans synspunkt, det vil altså sige at modtageren får et indblik i hooliganismen på helt tæt hold. Det giver derved en mu-lighed for at forstå, hvad der driver fodbold hooligans. Dog må der tages forbehold for, at dette er en fiktiv roman og derfor ikke beskriver virkelige personer.

I romanen ”The Football Factory” følger vi hovedperson og fortæller Tom. Tom er en del af en hooligangruppe, der følger den engelske fodboldklub Chelseas hjemme- og udekampe.

Romanen starter in medias res, og som det første præsenteres læseren for en episode, hvor der gives en detaljeret beskrivelse af de voldelige kampe, der udkæmpes blandt de forskellige

firms.^{20} Sideløbende med Toms historie, præsenteres læseren for nogle sidehistorier omhandlen-

de andre personer end Tom og sit firm. I følgende afsnit vil bogen ”The Football Factory” analy-seres, med henblik på især personkarakteristikken, miljøbeskrivelsen og bogens sidehistorier.

Desuden gennemgås det, hvorvidt bogen skal ses som et socialrealistisk portræt, mere end en bog om fankultur og fodbold.

3.2 Personskildring

Hovedpersonen Tom, arbejder på et lager som lagerarbejder, et ufaglært middelmådigt arbejde, der rent intellektuelt ikke udfordrer Tom på nogen måde: ”It’s a boring place to work but you’ve

got to do something”.^{21} Han bor alene i en lejlighed i Hammersmith. Tom har ingen kone eller

børn, men er en del af et Chelsea firm, hvis formål kort sagt er at banke de andre modstander-holds firms.

Det indholdsløse liv som han ifølge sig selv lever, opvejes til del af den rus fodboldvol-den giver: ”Been looking forward to this all week. Washes away all the boredom and slaving

over hot carboard boxes”.^{22} Tom accepterer på sin vis sin skæbne som lagerarbejder, så længe

han kan deltage uddele knytnæveslag i forbindelse med fodbold, i weekenderne. Citatet opstår i forbindelse med en udekamp mod Tottenham. Kampe som denne betyder ekstra meget for Tom,

20

Se kapitel 2,3.

21

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 24 linje 4-5.

22

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 28 linje 9-10.

Side 9

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 9 af 24

da mange Chelsea fans hader Tottenham, eller the yids^{23}. De betyder også meget, fordi det er en
kamp mellem to London-hold, og kan derfor kategoriseres som et London-derby.^{24} Kampe som

denne gør det hele værd for Tom, de kæmper sammen i deres firm, de står sammen mod mod-

                        25
standerholdet og the old bill,

hvert knytnæveslag, og spændingen ved at de kan blive opdaget gør blot oplevelsen endnu bedre. Hele episoden mod Tottenham, velvidende at politiet er lige i hælene, er klimaks for Tom og det kan ikke sammenlignes med andet, det er dét, det hele handler om: ”The rush is there and my body tingles. Sounds funny but it’s true. It’s better than shafting a

                       26
bird. Better than speeding”. Det er bedre end alt andet. Der er også kampe mod lavtrangerede

hold, hvor spændingen ikke er helt så stor, som Tom også selv beskriver det her: ”A midweek League Cup game against Rochdale isn’t going to stir up my passion and I need a drink to warm

up my spirits”.^{27} Ud fra Toms tidligere udsagn, er han en del af denne hooligankultur, netop pga.

den rus, der opstår i forbindelse med disse store kampe mod rivaler, som også ønsker at forsvare og kæmpe for deres klub.

Normalvis er man fan i medgang og modgang, men hvorfor opsøger Tom og sin firm slåskampe, der som de selv udtaler det, ikke giver dem den rus som de nøjagtigt får ved rivalop-gør, hvor begge holds fans er tændte? Der er for Tom flere aspekter ved det at være hooligan og flere årsager til, hvorfor netop Tom er hooligan. Tom får stadig bidder af rusen ved de mindre kampe, og bare det at være en del af disse slåskampe og uddele tæv giver Tom et kick: ”Kicking fuck out of someone is excitement. It gives you a buzz. You can dress violence up anyway you like

                                                         28
but it’s still there. Why play games and try and justify your actions?”

. Derfor stiller Tom også op til slåskampe mod lavtrangeree hold, for volden er der stadig lige meget, hvem det er mod, og det er, der giver kicket. Udover at arbejde og være hooligan, er Tom inkarneret ungkarl, han har endnu ikke slået sig ned med kone og børn, men er derimod sammen med mange forskellige kvinder hele tiden. Selvom samleje med kvinder i en vis grad. giver Tom en form for intimitet og fysisk kontakt med et menneske af modsatte køn, kan det på ingen måde sammenlignes med den følelse han får ved det at være en del af et firm og det fællesskab det giver, samt den måde vol-den får adrenalinen til at pumpe rundt hos Tom. Det beskriver han i nedenstående citat:

23

Slang for jøder. Kilde: http://www.thefreedictionary.com/Yids

24

http://bleacherreport.com/articles/1788213-how-chelsea-will-line-up-against-tottenham-hostpur-in-

london-derby
25

Politiet. Kilde: http://www.theguardian.com/notesandqueries/query/0,5753,-23636,00.html

26

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 32 linje 20-21.

27

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 41 linje 23-25.

28

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 51 linje 20-22.

Side 10

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 10 af 24

”You shit yourself inside but the rush is so good you love it more than anything. You push yourself through the fear and you’ve done something that’ll last you the rest of your life. […] but

                                                       29
all I know is that nothing compares. Not drugs, sex money, nothing”.

De kvinder han har samleje med og hunkønnet generelt omtales med slangordet og det negativt ladede ord, ”birds”. En tendens, der er gældende for stort set hele bogen, er Toms brug af nega-tivt ladede ord om store dele af samfundet, nemlig hunkønnet, ordensmagten og derunder i høj grad politiet, den rigere del af samfundet økonomisk og fans af andre hold. Tom anerkender dem selv som værende en rebelsk gruppe og sammenligner sit firm med en etnisk minoritet, hvis normer og værdier de efterlever:

”We’re lower than niggers because there’s no politician going to stand up for the rights of mainly white hooligans like us. And we don’t want their help. We stand on our own feet. There’s no easy place to hide. No Labour council protecting us because we’re an ethnic minority stitched

                                                                       30
up by the system. No Tory minister to support our free market right to kill or be killed”.

Tom vil gerne accepteres og respekteres som en del af samfundet, til trods for sin position som voldsmand og hooligan. Tom og sit firm er kritiske over for andet, der er større end dem, majori-teten. Det eneste, der betyder noget for Tom er kammeraterne i fællesskabet eller det pågældende firm. De har altid hinandens ryg og er villige til at ofre meget for hinanden. Kvinder er bare for fornøjelsens skyld, og en måde at blive bekræftet på. Især the old bill skaber grund til raseri hos Tom. Tom er vred på systemet, som ovenstående citat indikerer. Han føler at de blokerer og ud-fordrer Toms sag og hans forsøg på at gennemføre den, og få lov til at være hooligan uden politi-et render i hælene af dem hele tiden. Grunden til raseriet mod især politiet bunder nok i, at politi-et repræsenterer systemet og at det er dem, der i praktisk forstand udfører det som systemet på-lægger dem. I Toms optik er politiet placeret nederst i det engelske samfund. Lavere end nogle af Toms og Chelseas største rivaler, hvilket han her beskriver: ”They’re the shit of creation. Lower

                                                                        31
than niggers, Pakis, yids, whatever, because at least they don’t hide behind a uniform”. Tom

nærer ikke nogen umiddelbar respekt for the old bill og dets autoritet, de er blot i vejen for Tom og blokerer de handlinger Tom og sit firm udfører i forbindelse med hooliganisme. Men på sin

29

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 102 linje 33-38.

30

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 31 linje 6-11.

31

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 31 inje 12-14.

Side 11

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 11 af 24 vis er den ecstasy lignende rus, som Tom beskriver det, en stor grund til at han er hooligan. Hele spændingen ved at politiet jagter dem og den konstante overvågning af dem gør, at spændingen ved at være hooligan blot forstørres. Der opstår en kamp mellem minoriteten og majoriteten:

”Cameraes have a lot of power, but they won’t stop anything. […] You don’t have to get caught

                                                                32
just because London’s turning into a surveillance arcade. Not if you’re clever”. Tom beskriver

altså politiet som værende hans værste fjende, men tanken om at de konstant er i hælene på dem, presser dem endnu mere til yderlighederne. Det er ikke kun en kamp mod de rivaliserende fangrupper, men også en kamp mod overmagten: politiet.

Mens Tom ligger på hospitalet, gennembanket og bundet til en hospitalsseng, i kølvandet på et sammenstød med rivalerne fra Millwall, får det ham til at erindre sin barndom. En barndom, hvor der er visse tegn på at han har været udsat for omsorgssvigt. Hans mor havde alkoholproblemer under Toms opvækst, og var derfor ikke i stand til at tage sig af sine børn. Tom har i sin barndom lagt øre til, hvordan moderen følte hun svigtede sine børn. Tom føler dog i ligeså høj grad som sin fejlslagne mor, skyld over ikke at have slået til som søn. Han bærer sin del af ansvaret for indtrykket af en ufuldkommen relation mellem mor og søn.

Samtidig var han som barn også offer for vold fra sin far, og velsagtens opfostret med at

                                        33
vold er en normal udgang på de fleste situationer.

En tendens Tom har medbragt og efterlevet i sit videre liv i form af sin fodboldhooliganisme. Han har gået til fodboldkampe så længe han kan huske, og det er mere end 20 år siden han først var til en Chelsea-kamp. Allerede dér fik han et helt specielt tilhørsforhold til Chelsea. To årtier efter er denne barnlige kærlighed, der er årsagen til det specielle bånd han har til fodboldklubben Chelsea, nu trådt i baggrunden til fordel for den voldelige livsstil hooliganismen indebærer. Der kan herske tvivl om, hvorvidt kærligheden til Chelsea og sporten stadig eksisterer, eller om Toms forhold til Chelsea kun er opretholdt, for at have en undskyldning for at udøve vold.

”It’s hard to believe there was a time when you could go to the rampage inside the ground and

get away with it week after week”.^{34} Tom anerkender at fodbold og vold har været to uløseligt

forbundne størrelser, så længe han kan huske. Det virker derfor naturligt, at Tom har udviklet denne fundamentalistiske tilgang til fodbold, som han har.

32

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 25 linje 29-33.

33

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 247.

34

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 9 linje 10-12.

Side 12

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 12 af 24

Som nævnt tidligere har episoden mod Millwall, hvor han blev banket, sat nogle tanker i gang hos Tom. Han indser, hvor slem situationen er og at det er et held, at han overlevede. Han over-vejer om det at være hooligan og at være en del af et firm, er værd at sætte sit liv på spil for, for som han selv siger: ”Because, after all, we’ve heard the soundtrack and football’s only a game”.

35

Men tanken om at bakke ud strejfer ham kun kort, kampen mod Millwall er nu en kamp han kan fortælle om i fremtiden. En kamp at bryste sig af, noget at være stolt af. Han flygtede ikke, han tog kampen op, og de andre i firmet har af den grund fået fornyet respekt for Tom. Nu hand-ler det kun om næste kamp, og når den er ovre, så handler det om kampen efter det.

3.3 Hooliganmiljøet

                                                                          36
Handlingen foregår i Hammersmith-området, som er en af Londons mere mondæne bydele, be-

liggende tæt ved Themsen. Vi er kun informeret om hovedpersonens Toms hverv, som ufaglært lagerarbejder, hvilket vil sige at der er et skel fra de sociale lag som Tom befinder sig i til hans geografiske placering. Der indikeres at de hooligans vi præsenteres for i teksten, er af arbejder-klassen eller den lavere middelklasse. Det hænger godt sammen med det allerede redegjorte hi-storiske forløb, hvori det påpeges at hooliganismen udspringer af et bestemt samfundslag i løbet

af 60’erne^{37}. Dette markeres bl.a. ved den måde overklassen, og den rigere del af befolkningen

beskrives på i romanen. Her er det tydeligt, hvordan Tom distancerer fra denne. Overklassen be-skrives derfor som noget fjernt, noget Tom og sit firm ikke kender til og ikke kan relatere til:

”You don’t imagine this kind of world exists”[…] This part of Westminister means money. Big

       38                                                             39
money”. Generelt set beskrives overklassen med negativt ladede ord som ”bastards” , ”cunts”

40

. Det tegner et billede af at størstedelen af bogens personer, Tom og det firm han er en del af, ikke er en del af netop dén sociale klasse. Dermed kan bogen virke som et socialrealistisk portræt af det engelske klassesystem i Londons millionmylder.

Jargonen i bogen er næsten udpræget slang, og det bruges især negativt til at beskrive dem uden for fællesskabet. Tom og firmet udgør en minoritet i Englands samfund, endda en minoritet i den engelske fankultur. De har kreeret deres eget lille samfund i samfundet, med egne normer, regler

35

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 246 linje 24 – 25.

36

http://www.stuckinlondon.com/londonareaguide/hammersmith.php

37

Se kapitel 2.

38

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 189 linje 15-18.

39

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 13 linje 10.

40

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 18 linje 2.

Side 13

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 13 af 24 og værdisæt. De har deres egen måde at kommunikere på og udtrykker sig i form af netop slang.

Læseren informeres ikke om, hvorfor hvert enkelt individ er blevet hooligan, men fælles for alle i firmet er, at de lever et trivielt liv og har brug for det kick volden giver dem. Hver person har deres liv ved siden af fodboldvolden, de har et job og deres eventuelle ”kærlighed”. Fodbold er

                                                                           41
blot et fokus, og som Tom selv siger det: ”If there was no football we’d find something else”.

Tidsmæssigt foregår handlingen i 1990’erne, et tidspunkt, hvor der efter Heysel-tragedien 1985, som nævnt i afsnit 2, opstilledes nogle konsekvenser for fodboldfans, som reaktion herpå. De engelske myndigheder havde trods nye regler for hooligans, stadig problemer med at styre hooli-ganismen og deres voldelige optøjer. Bl.a. fjernede man alle ståpladser, og gjorde dem til sidde-pladser. Sanktionerne flyttede dog blot urolighederne blandt hooligans, til omkringliggende om-

                       42
råder, i stedet for på stadion

. Samtidig har teknologiens udvikling, været med til at gøre over-vågningen af hooligans langt mere omfattende. Den øgede overvågning i form af bl.a. videoka-meraer på fodboldstadions, gør det næsten umuligt at begå lovovertrædelser på stadion uden at blive opdaget. Den samme tendens er gennemgående for Tom og firmet i romanen, der selvsagt ikke må opdages af politiet, og kampene foregår derfor udenfor stadion.

Det er det de lever for, de lever for – weekenderne, hvor de mødes i forbindelse med kampene og samles om at udradere modstanderen. Chelseas ude– og hjemmekampe, følges over-

                                                                          43
alt. Ved hjemmekampene skal de forsvare deres eget territorium omkring Stamford Bridge, og

ved udekampene er målet at trænge ind på modstanderholdets territorium, ydmyge dem og banke dem. Er det længere rejser arrangeres der busture til udekampene rundt omkring i landet. Fælles for alle kampene er dog, at der en slags ritualer, hvor de inden dysten mødes på en bestemt pub og lader op til kamp. Her drikker de øl, tager sommetider stoffer og hænger ud sammen inden slaget skal stå.

Det er imidlertid vigtigt at det foregår et sted, hvor ejeren ikke informerer politiet om de-res tilstedeværelse: ”You find somewhere handy location where you can get together without the

owner calling the old bill. […] We just want to be left alone”^{44}. Selvom bogens personer er fikti-

ve, alle episoder er fiktive og bogen generelt er fiktiv, kan der drages klare paralleller til virke-lighedens hooligans. I et interview med en engelsk hooligan, forklarer denne, at slagsmålene med

41

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 189 linje 38-39.

42

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007, side 15.

43

Chelseas hjemmebane. Kilde: http://www.chelseafc.com/stadium-history

44

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 22 linje 14-17.

Side 14

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 14 af 24

                                                                             45
de andre firms foregår aftalte steder, uden videokameraer eller andre ting, der kan afsløre dem,

akkurat som i bogen. Deri beskrives optrækket til en udekamp mod ærkerivalerne fra Millwall, hvor det hele er nøje planlagt. Der er udtænkt en specifik plan for at komme frem til Millwall uden at skabe opmærksomhed, og derved snige sig uden om de tilstedeværende myndigheder.

Op til kampen gives der en pep-talk til firmet, hvor de instrueres i, hvordan de skal agere og ge-

bærde sig.^{46} Hele slagsmålet er aftalt med Millwalls hooligans, der er hooligans af samme årsa-

ger, nemlig at uddele vold. Hele slagsmålet foregår ligeså brutalt som ventet, og der bliver kastet med brosten, fægtet med knive og kastet med flasker. Slagsmålet går efter planen, specielt med henblik på politiet, som først sent dukker op, da det ser sort ud for hovedpersonen Tom. De red-der ham i sidste øjeblik fra at blive banket ihjel, hvilket dog ikke påvirker Tom nævneværdigt, da

det primære mål for ham er opfyldt.^{47} Denne episode beskriver, hvor vigtigt ens ry og sociale sta-

tus i firmet er: ”But through it all I’ve still got my dignity. […]We’ve done ourselves proud

showing we’ve got the bottle to take on Millwall”.^{48} Her indikeres det at hooliganismen, og det

at bevare både sin egen personlige status og firmets status blandt andre firms, næsten er vigtigere end livet selv. Det handler om stolthed, og kan holdet på banen ikke forsvare holdets farver, er det et minimumskrav at dem udenfor kan. ”Makes me laugh the cunts calling it football violence

when it’s nothing to do with football”^{49}. Sådan opstiller Tom det selv. Det handler om alt andet

end fodbold, og mere om at deltage i slåskampe i fællesskab med ens bedste venner, end at ære sporten. De lever et liv i overhalingsbanen uden omtanke for andre, alle udenfor firmet er blot redskaber for dem.

3.4 Hierarki

Et andet vigtigt aspekt i romanen er firmets solide hierarkiske opbygning, der hersker, hvor Tom selv indtager sin egen skarpt definerede plads. Her er ikke plads til svinkeærinder, i stedet påvir-ker man kun sin egen status og position ved at levere i weekenden. I hver eneste af dem: ”You

                                           50
have to move up the rankings. It’s all about respect”.

45

http://www.youtube.com/watch?v=84Ia1TTyKv8 : 1:40 - 1:56.

46

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 224 – 225.

47

Se kapitel 3,2.

48

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side. 232 linje 4-6.

49

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side. 260 linje 1-3.

50

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 47 linje 19.

Side 15

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 15 af 24

Status er kort sagt alt. I den virkelige verdens voldelige fodboldkulturer, er tilstedeværel-sen af hierarki også i den grad gældende. Dette kommer til udtryk i casualgrupperne, hvis hierar-ki er meget organiseret, og hvor de såkaldte ”top-boys”, som navnet også indikerer, er øverst i

                    51
denne pyramidestruktur. I ”The Football Factory”, præsenteres vi flere gange for lederen af

Chelsea-firmet, Harris. Harris har selv 2 børn, og mener ikke de bremser ham fra at være hooli-gan. Børnene betyder alt for ham, på trods af at han ikke ser dem så tit, da han er fraskilt. Harris går altid forrest, når de er ude at slås, de andre følger Harris og ikke omvendt:”Getting in tight

behind the leader”^{52}. Det er også Harris, der varmer dem op inden kampene, og fortæller dem,

hvad hver enkelt i firmet skal gøre. Harris er en konstant forgangsmand og leder i slagsmålene og pressede situationer.

3.5 Socialrealistisk portræt med sideløbende historier

Sideløbende afbrydes Toms fortælling med små sidehistorier af mere eller mindre relevans. Bl.a.

følger vi Toms kontrast-person, Vince Matthews, en gammel hooligan fra 1980’erne. Vi møder ham første gang under VM i Spanien i 1982, hvor Vince får en åbenbaring en nat han sover på stranden. Han indser at han ikke har lyst til, at være en del af hooliganmiljøet længere, han vil ud

og opleve verden.^{53} Vince adskiller sig fra Tom på den måde, at han søger ud af hooliganmiljøet.

Tom har haft nærdødsoplevelser på grund af fodboldvold, men har ikke opgivet at tage del i det.

Vince, formodes også at komme fra arbejder-klassen, han beskriver ’de rige' med samme negative

                 54
holdninger som Tom, som da han gengiver, hvordan han kun har besøgt et kunstmuseum én gang,

                                                 55
fordi kunst kun er for mennesker, der lever i særlige områder.

I et senere kapitel, møder vi Vince Matthews igen, denne gang hjemvendt efter at have væ-ret udenlands i flere år. Han spadserer rundt i en have, med sin bedstefar Mr. Farrell, en gammel krigsveteran, der stiftes bekendtskab med i et tidligere afsnit. Disse to er blot få ud af flere, der be-skrives i sidehistorierne.

Alle disse historier er med til at give et mere nuanceret billede af dét engelske klassesam-fund, der hersker. De tegner et billede af, hvordan arbejderklassen føler sig behandlet af det engel-ske samfund generelt, og hvordan de affinder sig med og håndterer det, dog i forskellige situatio-

51

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007, side 19.

52

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 27 linje 23.

53

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 134.

54

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 134 linje 1-8

55

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 220 linje 33-35.

Side 16

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 16 af 24 ner. John King forsøger altså at belyse det stadigt eksisterende klassesamfund, med primært fokus på den nedre del af samfundet. John King selv mener, at arbejderklassen kan defineres på mange måder. Han vil nærmere beskrive personerne i sin bog som værende almindelige mennesker, der ifølge ham er blevet pålagt at være en doven, umoralsk og uintelligent minoritet, hvorimod han

mener det modsatte er gældende for denne samfundsgruppe.^{56} En problematik, der er gennemgåen-

de flere steder i romanen, Tom udtaler det selv således: ”The weak don’t last long in this country.

There’s no help for those who can’t look after themselves. […] That’s why you have to stick to-

gether”^{57}. Tom er vred på samfundet, og føler ikke han bliver behandlet ordentligt, hvilket er en af

grundene til at han er blevet hooligan, og politiet og myndighederne på den anden side af systemet, står som hans største fjender. John King knytter det til menneskets behov for at skabe fjender og fø-

                   58
lelsen af uretfærdighed, der er i stærkt iboende ethvert menneske. Bogen beskriver hooliganver-

denen helt tæt på, men sporten – fodbolden – er ikke i fokus i denne bog. Det er i stedet opstillet som et miljø til at skildre et indblik i det engelske samfund, et kikhul i samtiden. Der beskrives kun ganske få reelle situationer, hvor hooligans rent faktisk er tilstedeværende ved en fodboldkamp.

Der dykkes i stedet ned i et lag af et engelsk samfund, som ikke normalt er blottet for offentlighe-den og skildrer på nuanceret vis et råt og uforsødet hierarkisk samfund.

4. Årsager til hooliganisme

4.4 Teorier om det senmoderne samfund

Der er skrevet flere teorier om det senmoderne samfund, mange dog ikke med direkte henblik hooliganisme. Det er dog relevant at kigge sociologien ift. at give en forklaring på, hvad der lig-ger til grund hooliganisme og hvad man kan gøre for at løse hooliganisme-problemet. Dette vil forsøges diskuteret i følgende afsnit. Der kigges på teorier om det senmoderne samfund, fordi de belyser udviklingen i samfundet, og hvorfor subkulturen hooliganisme stadig eksisterer i dag.

Valgmuligheder i det senmoderne samfund er essentielt for teoretikeren Anthony Gid-dens. A. Giddens karakteriserer det senmoderne samfund som værende dynamisk: det ændrer sig med en unik hurtighed og intensitet, hvilket står i absolut kontrast til det traditionelle samfund.

56

http://benbrill.tumblr.com/post/76/interview-with-john-king-london-books

57

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 64 linje 24-28.

58

http://benbrill.tumblr.com/post/76/interview-with-john-king-london-books

Side 17

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 17 af 24

Han påpeger at intet forhenværende samfund har været udsat for så mange forandringer, som

menneskene i vores tid har.^{59}

I dag er det muligt at reflektere over, problematisere og sætte spørgsmålstegn ved traditionen, og det er muligt for alle at vælge, hvorvidt de vil følge eller bryde med det traditionelle. Man kan

                              60
sige at individet i dag er mere frisat.

Denne ekstreme frihed gør, at det senmoderne menneske er underlagt en fundamental eksistentiel tvivl og angst. Det traditionelle samfund var præget af logiske fællesskaber som familien, det lokale nærområde og slægten. A. Giddens har opstillet det, han kalder for ”modernitetens dynamiske effekter”. Her taler han om adskillelse af tid og rum, der er kendetegnet ved at sociale relationer ikke længere forgår på samme tid og sted, dette

er sket som en reaktion på den elektroniske kommunikations udvikling.^{61} Før i tiden, da dette

teknologiske boom endnu ikke var sket, var de forskellige hooligan grupper nødt til at mødes på et fysisk sted. I dag er det muligt at kommunikere på mere moderne måder, som eksempelvis via

mobiltelefoner, og derved arrangere slåskampe med andre hooliganfirms på baggrund deraf.^{62}

Giddens påpeger desuden at mennesket er selvrefleksivt, det spejler sig konstant i omverdenen.

Med disse ændringer i samfundet, konkluderer Giddens at samfundet er blevet aftraditionaliseret, og at traditioner er blevet erstattet med selvbestemmelse. Den tyske sociolog Ulrich Bech, berø-rer dette emne på nogenlunde samme vis, men kalder det blot individualisering, hvor det enkelte individs relation til bestemte sociale klasser, er blevet erstattet med friheden til at vælge selv. På den ene side betyder dette, at individet vil opnå en stigende mobilitet og er frigjort for determina-tion. På den anden side betyder det at den stigende individualisering også efterlader hvert enkelt individ med en følelse af pres og sårbarhed, da fællesskaber som eksempelvis familien, ikke længere fungerer som sikkerhedsnet. Det handler om at træffe det rigtige valg for en selv, derfor

                            63
er samfundet i dag en ”ego-kultur”.

Hvad gør det moderne menneske når traditioner og de traditionelle fællesskaber, som A.

Giddens beskriver, ikke længere er en del af det at skabe ens selvidentitet? Og samtidig opstår der for individet en vis angst, ved at skulle kreere hele sit livsforløb selv. Individet må med andre ord være nødsaget til, at finde andre faktorer, der kan være med til at skabe deres identitet. Kul-turen ved fodboldhooliganismen kan være en sådan faktor, der kan medvirke til at individet ud-

59

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007, side 23.

60

Hansen Thorndal, Morten : Sociologi ABC. 2. udg. Columbus, 2008, side 25.

61

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007, side 23.

62

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007, side 24.

63

Hansen Thorndal, Morten : Sociologi ABC. 2. udg. Columbus, 2008, side

Side 18

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 18 af 24 vikler sin identitet, desuden kan et hooliganfællesskab være med til at give individet en følelse af sikkerhed. Den sikkerhed, der var forbundet med det traditionelle samfund. I en hooligangruppe vil gruppen give hvert medlem nogle svar og der vil opstå en solidaritet i gruppen. Når man er en del af sådan en lille kultur, vil man ikke nødvendigvis sætte spørgsmålstegn ved rammerne for fællesskabet, i og med at der er nogle konkrete, måske usagte rammer for opførsel og nogle be-stemte traditioner for hvert enkelt fællesskab. Hooliganismen og subkulturer generelt kan derfor være en måde at bevare dele af det traditionelle samfund på, da individet vil have et struktureret samfund at tilhøre. Hooliganismen kan derfor ses som et modtræk til den modernisering af sam-fundet og et forsøg på at genetablere et traditionelt samfund, hvor også normer og regler stadig er tilstedeværende. Man kan sige, at denne ”ego-kultur” som U. Beck nævner, tillader individet at være en del af en hooligangruppe, fordi det føles rigtigt for individet, selvom det ud fra et sam-fundsmæssigt perspektiv er forkert, og at mange af hooligans’ gerninger er ulovlige. Hooliga-nismen er altså blot en subkultur med egne regelsæt og normer, ligesom eksempelvis rockere og hippier.

En anden tysk sociolog Thomas Ziehe mener, at samfundets udvikling siden 1950’erne har med-ført en frisættelse af mennesket. Det betyder at alle tilbageværende normer snart bliver værdilø-se. På samme måde som U. Bech og A. Giddens, mener T. Ziehe, at individet står til ansvar for sit eget liv. Man har ifølge alle tre teoretikere altså helt fri muligheder til at forme sit eget liv. T.

Ziehe mener at der ligger en ambivalens i denne tilstand. På den ene side er der friheden ved at kunne skabe sin egen tilværelse. På den anden side kan det være en belastning, selv at stå med

                                  64
det ansvar for at ens liv udformer sig godt.

Den tidligere sikkerhedsfølelse, der var i det traditi-onelle samfund, er blevet erstattet af et samfund, hvor alle døre er åbne, hvilket kan skabe en usikkerhed. T. Ziehe snakker ligesom A. Giddens om en øget refleksivitet, der gør at individet må reflektere over sig selv, sine egne erfaringer og sekundære erfaringer, som eksempelvis opnås gennem medierne. Derfor sætter individet spørgsmålstegn ved sig selv og dets eksistens. Form-barhed er et andet begreb T. Ziehe nævner, der betyder at alt er muligt. Individet kan forme stort set alt: krop, uddannelse, karriere og mere. Igen gør dette individet til kreatøren af sit eget liv, hvilket kan skabe præstationspres. I forlængelse af individualiseringen som også Ulrich Beck nævner, taler Thomas Ziehe om kulturel frisættelse, der er bevidstheden af, hvilke muligheder individet er gået glip af. I den forbindelse nævner han stødepudezoner, som er de faste retnings-

64

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007, side 28

Side 19

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 19 af 24 linjer individet stort set altid har haft, disse har gennemgået en kæmpe forandring og skaber der-for mangfoldighed og mange faldgruber. Samfundet har altså gennemgået en modernisering, hvis man spørger Thomas Ziehe, der har frisat individet på et personligt plan.

De faktorer Ziehe nævner, kan også give en forklaring på, hvorfor hooliganisme eksiste-

rer.^{65} De tidligere normer, der formede en persons liv er nu uden værdi, hvilket kan være med-

virkende til at individet søger andre normer at følge. Det kan være skræmmende at følge ens eg-ne tanker og drømme, da ansvaret for hvordan ens liv bliver, er ens eget. Derfor kan det være en lettelse at tage del i et fællesskab, hvor normer og værdier stadig er gyldige. Er man en del af et fællesskab er man heller ikke på samme måde ansvarlig, og hooliganismen kan derfor ses som en reaktion på ændringen af den stødepudezone som T. Ziehe har beskrevet.

Sammenfattende virker det altså til, at årsager til hooliganismens eksistens ifølge ovenstående teoretikere, er de voldsomme ændringer i samfundet. De tror alle, at individet har et behov for at opsøge nye fællesskaber, som hooliganismen er et eksempel på. Men hvorfor er lige præcis hoo-liganismen så opstået? Det de beskriver, kan vel være årsagerne til, hvilken som helst subkulturs eksistens. Thomas Ziehe bruger dog begrebet potensering, der betyder at individet søger efter at kunne mærke, at det lever. På den måde kan det mindske en tomhed og usikkerhed, individet måske føler. Dette sker ofte via ekstreme handlinger, der får adrenalinen til at pumpe rundt i

kroppen.^{66} Dette kan opnås eksempelvis via volden, der sker i forbindelse med hooliganisme.

Tom i The Football Factory beskriver selv, hvordan volden giver et adrenalin kick: ”They say

                                                              67
it’s adrenalin and that may be true, but all I know is that nothing compares”.

Thomas Ziehe nævner også begrebet emblematisering, hvor indvidet via ydre udtryk markerer

                                        68
sig selv eller en tilknytning til en bestemt gruppe.

Dette gøres f.eks. ved en speciel type tøj, fri-sure eller andet. Det er ligesom skinheads eller casuals, som tidligere nævnt i redegørelsen, der begge har en kendetegnende stil. Derudover kan man se på ændringen, som tidligere er blevet nævnt, at der i 1960’erne skete en form af professionaliseringen og kommercialiseringen af fod-boldkulturen i England. Det kan ses på som voldelig en protest fra fodboldfans mod netop den forandring, og derfor også være en mulig grund til hooliganismens eksistens.

65

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007, side 26-29

66

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007, side 28.

67

King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996, side 102 linje 36-38.

68

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007, side 28.

Side 20

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 20 af 24

4.2 Forebyggelse af hooliganisme

Da hooliganismen anerkendtes som et alvorligt problem i det engelske samfund, blev der truffet nogle forskellige foranstaltninger af regeringen, for at forhindre fænomenet i at udvikle sig mere, og nedsætte hyppigheden af voldelig adfærd ved og omkring fodboldarrangementer. Selvom alle disse foranstaltninger er lavet for at nedsætte risikoen, eksisterer volden stadig. ”The Football

(Disorder) Act 2000” lavede fire essentielle foranstaltninger i den eksisterende lovgivning om fodbolduroligheder, dette for at stoppe hooliganismens videre udvikling. Der var især fokus på ”Football Banning Orders”, der sås som en måde at forhindre hooliganisme på, hvilket også lyk-kedes i et vist omfang: Man gik fra at forhindre kun 278 problemskabende fans fra at drage mod

VM i 1998, til at forhindre hele 2370 hooligans fra at drage Euro 2004.^{69} Overvågningen blev

udviklet i form af CTTV system og ”The Hoolivan”, hvis formål var at have bedre styr på hooli-gans og også holde styr på de fans, der opholdt sig udenfor stadion. Alle stadions i de højeste di-visioner er som nævnt blevet all-seaters, da man på den måde er nødt til at købe nummererede

                                                                   70
siddepladser, hvilket vil sige at de ikke på samme måde kan gruppere og organisere.

For at komme hele denne fortsat eskalerende problematik til livs, er man også nødt til at tænke i foranstaltninger og forebyggelse. Internt i klubberne kunne man fokusere på den yngre fanskare, og forhindre at de udvikler sig til hooligans. Det hjælper i hvert fald tilsyneladende ik-ke blot at lave restriktioner, og derved tro at man kan forebygge hooliganismen herved. Derfor kunne det være en fordel at se på det sociologiske aspekt, og hvordan man sørger for, at de unge ikke udvikler sig til at blive en del af denne voldelige fodboldkultur.

Udviklingen med disse voldelige tendenser blandt fodboldfans er også nået til Danmark, hvor der især i de store københavnske opgør mellem Brøndby og FCK af flere omgange har væ-

             71
ret store optøjer. For at komme det til livs, har man fra regeringsside oprettet det såkaldte hoo-

           72
ligan-register. Som en yderligere udvikling af dette og for fortsat holde problemet i ave, har

man fremlagt en handlingsplan, der bl.a. lyder på, at man vil forhindre personer i hooliganregi-stret i at komme tættere på stadion end 3 km, når kampene spilles. En zone der blot før var 500

m. På den måde, vil de medrejsende fans, som er i registeret og alligevel rejser med og laver bal-

lade, være langt fra de andre og optøjerne.^{73} Et tiltag, der er relevant alle steder, hvor hooliga-

69

Bilag 1.

70

Bilag 2.

71

http://www.fifa.com/classicfootball/clubs/rivalries/newsid=1514900/index.html

72

http://politiken.dk/sport/fodbold/ECE498793/hooliganregistret-er-paa-plads/

73

http://jyllands-posten.dk/sport/fodbold/superliga/ECE4944958/fotos-skal-stoppe-hardcore-hooligans/

Side 21

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 21 af 24 nismen optræder, da det kan medvirke til, at de, der er forbudt fra nogle kampe ikke deltager ak-tivt i optøjerne.

Med det sagt, er det svært at give et endegyldigt svar på, hvordan man kan overvinde fænomenet. Det vil under alle omstændigheder gøre det sværere for fansene på stadion og dem, der slås udenfor at organisere sig og regruppere sig. Det giver kort sagt betjentene færre at holde styr på, på et givent område, og derved større kontrol. Om man vil kunne komme det helt til livs med et sådan tiltage på de britisk jord, kan dog være tvivlsomt. Fansene rejser jo til London, Li-verpool og Manchester alligevel, men under alle omstændigheder vil det give politiet og de øvri-ge myndigheder en tidsmæssig fordel, inden hooligans altså vil kunne organisere sig.

5. Konklusion

Opgaven giver et billede af, at de samfundsmæssige forandringer som England har gennemgået de seneste 50 år, har været medvirkende til at hooliganismen har udviklet sig til det fænomen, som vi kender i dag. Det klargøres at fænomenet er en kompleks størrelse, som stadig er tilstede-værende i den engelske fodboldkultur. Det engelske samfunds udfordring er at bremse dets fort-satte eksistens og udvikling. Det tydeliggøres desuden at hooliganismen har sin rod hos den en-gelske arbejderklasse, hvilket bogen giver et detaljeret indblik i via de socialrealistiske forhold, der skildres i og omkring kampene. De engelske myndigheder har brugt mange kræfter og res-sourcer på, at bremse fænomenets tilstedeværelse i engelsk fodbold.

Redegørelsen viste, at flere sanktioner og lovgivninger blev opstillet som reaktion på katastrofer i forbindelse med fodboldvold. Dette resulterede i forbedringer i overvågningssystemet, nye re-striktioner omkring ståpladser og lovændringer. Disse initiativer hjalp i store træk hjalp, men har endnu ikke medvirket til, at komme hooliganismen fuldstændig til livs. Det viste sig at de engel-ske myndigheder fremadrettet, kunne arbejde med forebyggende arbejde i stedet for de mere kosmiske indgreb, for at bremse udviklingen yderligere. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad der reelt driver dem.

Mange teoretikere har via teorier om det senmoderne samfund, medvirket til at besvare hvorfor fænomenet findes, og hvad der driver det enkelte individ frem mod denne subkultur. Der er givet flere sociologiske årsager til, hvorfor hooliganismen endnu eksisterer, men ingen har indtil videre givet mirakelkuren til at kurere ”The English Disease”, som den tidligere engelske

Side 22

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 22 af 24 premierminister Margaret Thatcher navngav fænomenet. Dermed står det fortsat hen i det uvisse, hvordan hooliganismen udvikler sig i fremtiden, og hvilke midler myndighederne i fremtiden vil tage i brug for at bremse det. Indtil videre lever ’sygdommen’ fortsat i bedste i bedste velgående.

Side 23

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 23 af 24

Litteraturliste

Bøger

1. Hansen Thorndal, Morten : Sociologi ABC. 2. udg. Columbus, 2008.

2. King, John: The Football Factory. 1. udg. Vintage, 1996.

3. Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2007.

4. Grønlund, Peter: Fodboldhæren. 1. udg. Herreværelset, 2013.

5. Tsoukala, Anastassia: Football Hooliganism in Europe. 1. udg. Palgrave Macmillan, 2009

6. Engberg-Pedersen, Johanna m.fl.: Wider Contexts. 1. udg. Gyldendal, 2012

7. Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, 1996

8. Firth, Lisa : Sport and Society. 1. udg. Independence, 2010.

9. Grønlund, Peter : Subkultur. 1. udg. Bogkompagniet, 2010

Internetkilder

10. https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/hooligans/introduktion-til-hooliganisme
11. http://www.thefreedictionary.com/hooligan
12. http://www.mirrorfootball.co.uk/opinion/blogs/mirror-football-blog/Liverpool-legend-Bill-

Shankly-Football-more-important-than-life-and-death-plus-his-other-great-quotes-article570339.html

13. https://www.dropbox.com/s/k2flh7douf97dn2/DONE%20BABY%20DONE.doc
14. http://analysesiden.dk/miljobeskrivelse/
15. http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Anthony_Gidden
s?highlight=Giddens
16. https://nobisweb.njl.dk/ezproxy/cgi-
bin/ezAxiell.pl?url=http://www.faktalink.dk/titelliste/tekstanalyse/hvad-fortaelles-2013-

konkrete-analysevaerktoejer

17. http://www.london-books.co.uk/Authors/johnking.html
18. http://www.sirc.org/publik/fvexec.html
19. http://pjn.dk/?n=27
20. http://www.politics.co.uk/reference/football-hooliganism
21. http://www.ol-

studi-

Side 24

Fagkombination: Samfundsfag A og Engelsk A Klasse:

Gymnasium: Område: Hooliganisme og fankultur

Side 24 af 24

et.dk/default.asp?id=142240&cmmode=&aktivchar=Alle&List=True&intDocumentId=143129&
strAlfa=F
22. http://www.youtube.com/watch?v=84Ia1TTyKv8
23. http://benbrill.tumblr.com/post/76/interview-with-john-king-london-books
24. http://www.fifa.com/classicfootball/clubs/rivalries/newsid=1514900/index.html
25. http://politiken.dk/sport/fodbold/ECE498793/hooliganregistret-er-paa-plads/
26. http://www.brondbysupport.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=451

Artikler

27. Hutton, Will : Of course class still matters – it influences everything that we do. I: The Guardian,

28. Lund Hansen, Thomas: Fotos skal stoppe hardcore hooligans. I: Jyllandsposten,