SRP om Institutionel racisme

Side 1

Abstract

This paper examines the existence of institutional racism in modern societies, focusing on its extent in the UK. The paper accounts for institutional racism as a concept, and uses this data to investigate the existence and development of racism in the British society, from its

interpersonal manifestation in the mid-20^{th} century to its current status as a systematic

and institutionalised structure of society. This is done by analyses of three sources: The Macpherson Inquiry, a report from 1999 on the investigation of the racially motivated murder of Stephen Lawrence in 1993; The Secret Policeman, a documentary from 2003 concerning the issues of institutional racism in the second largest British police force; and statistic material from the report Statistics on Race and the Criminal Justice System 2012, which was produced by data from the British Criminal Justice System, Ministry of Justice and Office of National Statistics gathered from The paper then discusses the causal explanations behind institutional racism, and the potential measures to take to deal with it in the UK. A comparison with institutional racism in the US is employed for this purpose. Finally, the paper concludes that institutional racism exists in the UK as an underlying and mostly unconscious part of society, which is primarily flagrant in the police forces and system of justice, and the main tool in order to exterminate this is to educate people on the many aspects of the issue, and thereby spread admittance, knowledge and awareness of the concept.

Side 2

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

2

Indholdsfortegnelse:

Abstract ................................................................................................................................................ 1 Indledning ........................................................................................................................................... 3 Forskellen på racisme og institutionel racisme .................................................................... 4 Farveblindhedsracisme og strukturel racisme ................................................................................ 5 Omfanget af institutionel racisme i Storbritannien ............................................................. 7 The Macpherson Inquiry ............................................................................................................................ 8 The Secret Policeman ............................................................................................................................... 10 Institutionel racisme i det britiske retssystem ............................................................................. 14 Forklaringer og løsninger på institutionel racisme i Storbritannien ......................... 16 Racehierarkiets tilblivelse i det britiske samfund....................................................................... 16 Institutionel racisme i hhv. USA og Storbritannien ..................................................................... 19 Konklusion ....................................................................................................................................... 21 Litteraturliste ................................................................................................................................. 23 Bilag 1 ................................................................................................................................................ 24 Bilag 2 ................................................................................................................................................ 24 Bilag 3 ................................................................................................................................................ 24 Bilag 4 ................................................................................................................................................ 24

Side 3

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

3

Indledning

Som borger i et vestligt samfund anno 2014 er det let at proklamere, at racismens tid er ovre, da mennesker af alle racer kan leve grundlæggende fredeligt side om side i vores efterhånden veludviklede samfund, uden de større racebaserede sammenstød – og selv hvis nogen skulle åbenlyst nedgøres på baggrund af deres etnicitet, vil alle velfungerende, moderne mennesker tage klar afstand fra disse holdninger. USA’s præsident er afroamerikaner, 1600- og 1700-tallets slaveri er for længst overstået, koloniseringens systematiske befolkningsundertrykkelse er forbi, og segregation af sorte og hvide mennesker ses som en mørk plet på historien. Men er denne udvikling endnu kun på foregået på overfladen? For der er alligevel opstået en reformeret racismedebat, som på ny inddeler mennesket i racer. Den kaldes den institutionelle eller strukturelle racisme, og den drejer sig om en systematisk diskrimination i vores, på overfladen, tolerante og ligeværdige samfund. Den drejer sig om det hvide privilegium, som siges at være gennemgående i de fleste samfund, og som alle, der er født med hvid hudfarve nyder godt af, om de vil det eller ej. Denne form for racisme indbefatter ikke kutteklædte mænd, men betyder alligevel eksempelvis, at en sort mand med en ren straffeattest har lige så svært

ved at få et arbejde som en hvid mand, der lige er kommet ud af fængslet^{1}. Så kan den

påstås være lige så skadelig for de udsatte dele af befolkningen, på trods af, at denne form for racisme er mindre åbenlys end tidligere?

For at undersøge dette benytter jeg i denne opgave en redegørelse for præcis hvad det komplekse begreb institutionel racisme indebærer, sammenlignet med den traditionelle opfattelse af racisme. Derudover undersøger jeg omfanget af institutionel racisme i Storbritannien ved brug af analyser af tre forskellige materialer; en efterforskningsrapport fra 1999 på baggrund af et racemotiveret mord på 17-årig sort brite med fokus på dennes konklusioner, dokumentaren The Secret Policeman om en journalist, der går undercover i Greater Manchester Police – Storbritanniens næststørste politistyrke – med fokus på dennes troværdighed i forhold til, om institutionel racisme eksisterer i Storbritannien, samt statistikker fra Storbritanniens Criminal Justice System, for at efterprøve ovenståendes informationer. Sidst diskuterer jeg hvilke mulige forklaringer, der kan ligge bag institutionel racisme i Storbritannien, indeholdende en perspektivering til og sammenligning med det amerikanske samfund.

1

Edwards, Ezekil: ’White convicts as likely to be hired as blacks without criminal records’

Side 4

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

4

Forskellen på racisme og institutionel racisme

Simpelt forklaret dækker begrebet ’racisme’ over tankegangen om, at det at tilhøre en bestemt race medfører bestemte negative personlighedstræk, kvaliteter og karakteristika

– racister mener, at den pågældende race er underlegen en eller flere andre, hvilket ofte er eller inkluderer den hvide. Racisme medfører stereotyper, fordomme, diskrimination

og negativ forskelsbehandling^{2}. Men indenfor racismebegrebet findes mange forskellige

specifikationer, da det ikke bare er én ting, men et langt mere kompliceret begreb.

For det første findes der tre forskellige hovedinddelinger: internaliseret, interpersonel og institutionel racisme. Den internaliserede – også kaldet personlige – drejer sig om racisme rettet mod en selv, hvor individer af etniske minoritetsgrupper enten bevidst eller ubevidst har et racistisk syn på dem selv, og derigennem risikerer at opfylde andres eventuelle racistiske fordomme om dem ved at opføre sig ”som der forventes” ud fra stereotyper. Interpersonel racisme er den, der opstår mellem individer,

hvor den ene part har negative racebaserede fordomme om den anden^{3}. Institutionel

racisme, også kendt som moderne-, stats- eller strukturel racisme, er af disse den mest komplicerede og den mest omfattende form. I denne opgave benyttes ’institutionel’ dog hovedsageligt, da omdrejningspunktet er de institutionelt fungerende mønstre i samfundet, der systematisk undertrykker og diskriminerer etniske minoritetsgrupper i befolkningen, karakteriseret af én bestemt races privilegium og samfundsstrukturelle overlegenhed. Dette kan foregå i forbindelse med dårligere uddannelses- og arbejdsmuligheder, flere stikprøveransagninger af politiet, lavere lønninger og længere fængselsdomme til de udsatte grupper. Denne form for racisme er ikke nødvendigvis bevidst eller forudsat fra de diskriminerendes side, men integreret i selve

samfundsstrukturen som normal opførsel og procedure^{4}. Eksempelvis kan dette ses i

forbindelse med følgende citat fra en sort politibetjent i Storbritannien:

"[...] as a Sergeant I was in the back of a car and a female white officer on seeing a black person driving a very nice car just said ’I wonder who he robbed to get that?’, and

she then realised she was actually voicing an unconscious assumption^{5}.”

2

Intergroup Resources: ’Race and racism’

3

Intergroup Resources: ’Race and racism’

4

Chegg: ’Definition of institutional racism’

5

Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 42 pkt. 6,11 l. 41

Side 5

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

5

Den omtalte betjent har altså udtalt sig racistisk uden at tænke over det, da institutionel racisme ikke drejer sig om forsætlige handlinger eller udtalelser fra interpersonelt racistiske individer, men en underlæggende tendens og tankegang, der kan

have ubevidst indflydelse på betjentenes arbejde^{6}. Men det er samtidig denne dagligdags

fordomsfulde omtale af etniske minoriteter, der bevarer eller forstærker denne racisme på institutionelt niveau i moderne samfund – udviklingen i retning mod almen racemæssig lighed menes altså at være en illusion, da racisme stadig eksisterer på trods af, at den har ændret skikkelse siden den interpersonelle racisme, hvilken i dag er uacceptabel de fleste steder i vestlige samfund, var udbredt indtil 1960’erne. Det at den nye form for racisme altså er langt fra lige så udtalt og åbenlys som den interpersonelle, betyder ikke, at den er mindre vigtig eller betydningsfuld for samfundets udsatte etniske

grupper^{7}. Men at benytte ordet racisme i denne nye sammenhæng kan gøre mere skade

end gavn, da der sker en sammensmeltning af de forskellige begreber og hvad de indebærer. Da der følger så mange associationer med ordet racisme – som eksempelvis kultur-, sprog- og religionsundertrykkele, slaveri, lynchning, raceadskillelse, Ku Klux Klan osv. – mener mange, at racisme hører fortiden til, fordi etniske grupper, der ikke selv er ofre for institutionel og systematisk racisme, sjældent lægger mærke til disse. Dette uddybes i nedenstående afsnit.

Farveblindhedsracisme og strukturel racisme

En definition af visse forskellige former for den moderne institutionelt fungerende racisme er her nødvendig for at forstå den egentlige forskel på denne og den gammeldags racisme, samt hvor stor en indflydelse racisme vedbliver at have i vores samfund i dag. En væsentlig gren indenfor institutionel racisme kaldes farveblindhedsracisme, og indeholder tre hovedaspekter.

Det vigtigste af disse tre er en form for abstrakt liberalisme, hvor tanken om, at enhver er sin egen lykkes smed, benyttes til at forklare hvorfor visse etniske grupper har en statistisk højere succesrate i samfundet end andre. Her foregår samtidig en offerbeskyldning, hvor man affejer diskussionen om systematisk racebaseret diskrimination på baggrund af idéen om, at alle har lige muligheder, og at det skyldes dovenskab e.l. hvis man ikke formår at få en god uddannelse, et godt job, et hus, osv.

6

Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, pkt. 6.5 / s. 41 l. 34

7

[navn fjernet] and [navn fjernet] of

Racism’, s. 4, l. 2

Side 6

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

6

Et andet aspekt indenfor farveblindhedsracisme er en naturaliseringsteori, der går ud på, at samfundsmæssig raceopdeling – som fx ghettoiserede områder, eller næsten udelukkende etnisk ens arbejdspladser – skyldes, at homogene netværk er en del af den menneskelige natur, hvor man søger mod dem, der ligner én selv.

Det tredje aspekt kaldes kulturracisme, hvor kulturforskelle benyttes til at forklare, hvorfor nogle etniske grupper klarer sig dårligere end andre. Her ignorerer man igen muligheden for gennemgående samfundsbaseret diskrimination og foretager en offerbeskyldning ved at argumentere med, at etniske minoriteters position i samfundet skyldes kulturelle aspekter, som forkerte værdier, afvigende familiestrukturer, manglende indsats, m.v. Igennem farveblindhedsracisme undgås det at benytte sig af kategoriske påstande om ikke-hvide, da det er andre, mere socialt og moralsk velsete ord,

der bruges^{8}.

En anden måde institutionel racisme kommer til udtryk, kaldes strukturel racisme.

Den beskæftiger sig med en teori om, at der findes forskellige ind- og udgrupper i forbindelse med race, som har fælles mål og interesser, og med hvilke man som individ identificerer sig. De undertrykte grupper ønsker lighed og bedre adgang til ressourcer,

mens den dominerende gruppe ønsker at bibeholde pladsen på toppen af racehierarkiet^{9}.

I Storbritannien stammer racehierarkiet fra kolonitiden, hvor den hvide mand tog positionen som dominerende overfor befolkningen i kolonilandene – herunder bl.a.

Indien, Afrika, Sydasien m.fl. Denne placering i hierarkiets top kan eksempelvis ses komme til udtryk i digtet ’The White Man’s Burden’ af Rudyard Kipling, der drejer sig om den hvide mands overlegenhed, hvilken giver ham den byrde at skulle omforme de uciviliserede indiske mennesker. Digtet stammer fra Det Britiske Imperiums storhedstid, og er et udtryk for den hvide mands følelse af overlegenhed, der, på trods af, at den er langt mindre udtalt i dag, stadig eksisterer i samfundet i form af dårligere vilkår for uddannelse, arbejde, ejendom m.v. for etniske minoriteter.

Fordi den nye racisme er mere diskret end den gamle, bliver den sommetider ikke taget alvorligt, eller de privilegerede grupper mener, at den diskriminerede gruppe ”trækker race-kortet”, eftersom diskrimination af disse ikke menes at være et problem af diskussionsværdig størrelse længere. Denne afstandstagen fra overbegrebet racisme kan

8

[navn fjernet] and [navn fjernet] of

Racism’, s. 5 l. 10

9

[navn fjernet] and [navn fjernet] of

Racism’, s. 8 l. 16

Side 7

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

7 lede til, at problematikken omkring institutionel racisme ikke bliver behandlet som et udvidet og fortsat eksisterende fænomen, da mange racemæssigt privilegerede mennesker føler sig sat i en uretfærdig bås, hvis de bliver beskyldt for at agere på baggrund af institutionel racisme, eftersom de ikke har nogen intentioner om eller mener at de opfører sig diskriminerende overfor etniske minoriteter. Dette sås fx i Macpherson-

undersøgelsen^{10}, hvor betjente udtrykte forargelse over at blive kaldt institutionelt
racistiske, da de ikke opererede med nogen bevidst racistiske motiver^{11}.

Omfanget af institutionel racisme i Storbritannien

For at undersøge hvorvidt institutionel racisme eksisterer og er et konkret problem i Storbritannien i dag, er der flere forskellige vinkler, der må inddrages. Den første kilde til undersøgelsen af dette er en rapport, som efterforskningskommissionen af Stephen Lawrence-mordsagen sammensatte, der skulle undersøge, hvorvidt politiet og domstolens behandling af denne sag bar præg af institutionel racisme. Denne undersøgelse blev foretaget af en kommission under ledelse af Lord William Macpherson af Cluny, og blev – efter 2 år og over 100.000 siders vidneudsagn, politirapporter m.v. –

                 12
offentliggjort i 1999 .

Derudover benyttes en analyse af dokumentarfilmen The Secret Policeman fra år

2003, der havde til formål at infiltrere Storbritanniens næststørste politistyrke, Greater Manchester Police (GMP), for at undersøge, om politiets arbejde bar præg af racistiske tendenser. Sidst analyseres statistiske data fra perioden 2003 til og med 2013 fra rapporten ’Statistics on Race and the Criminal Justice System 2012’. Denne rapport er hovedsageligt frembragt af forskellige organer indenfor The Criminal Justice System, men anvender derudover data fra det britiske Ministry of Justice, Home Office samt Office for National Statistics, og benyttes til at undersøge, hvorvidt institutionel racisme har en konkret indvirkning på politiet og retssystemets behandling af forskellige etniciteter i Storbritannien den dag i dag.

10

En ung sort dreng, Stephen Lawrence, blev uprovokeret myrdet af en gruppe hvide mænd. Behandlingen af den efterfølgende retssag mentes at være racistisk farvet – derfor blev der igangsat en undersøgelse af den, kaldet The Macpherson Inquiry eller The Stephen Lawrence Inquiry

11

Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 43 pkt. 6,16 l. 39

12

Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 20 pkt. 2,9 l. 1

Side 8

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

8

The Macpherson Inquiry

The Macpherson Inquiry er en rapport skrevet af en efterforskningskommission under ledelse af Lord William Macpherson af Cluny. Den behandler retssagen efter det racemotiverede mord på den 17-årige Stephen Lawrence, hvis forældre insisterede på, at morderne var blevet frifundet på baggrund af systematisk racistisk diskrimination hos politiet og domstolen. Eftersom en stor del af den civile offentlighed var enig i dette, blev en privat efterforskning påbegyndt, og var finansieret gennem en offentlig fond. Stephen Lawrence-sagen er en af de mordsager i Storbritanniens historie med mest mediemæssig omtale og offentlig diskussion. Først da sagen blev genoptaget på baggrund af nyt videnskabeligt bevismateriale i 2012, 18 år efter mordet på Stephen Lawrence, blev to af

de fem mistænkte arresteret^{13}.

Hele Stephen Lawrence-sagen rejste gentagende gange spørgsmål om hvorvidt politiet som helhed var institutionelt racistisk. I 1997 nedsattes kommissionen ledt af Macpherson, der skulle afgøre, hvorvidt Stephen Lawrence-retssagen var partisk eller retfærdigt håndteret. Rapporten udkom i 1999 og konkluderede, at politiet havde ageret ud fra institutionel racisme under efterforskningen. Derudover fandt kommissionen også eksempler på interpersonel racisme; herunder flere betjentes inkompetencer og fejl i mordefterforskningen til fordel for de anklagede. Den interpersonelle racisme indebar blandt andet, at Stephen Lawrence ikke fik førstehjælp da betjentene ankom til

gerningsstedet^{14}, at flere åbenlyse spor undervejs blev der fulgt op på – fx blev øjenvidnet
Duwayne Brooks ikke ordenligt afhørt^{15} – og at de mistænkte blev ikke arresteret før flere
dage efter mordet, trods rimelig grund til mistanke^{16}. Macpherson konkluderede dog, at

denne racisme langt fra gjaldt alle betjente, og understregede vigtigheden i at behandle problematikken som det den er, da institutionel racisme er et langt mere kompliceret koncept end nogle uegnede betjente, men om hvordan systemet fungerer som helhed:

“It is in the implementation of policies and in the words and actions of officers acting together that racism may become apparent. Furthermore we say with emphasis

13

Dodd, Vikram og Laville, Sandra: ’Stephen Lawrence verdict: Dobsin and Norris guilty of racist murder’, l. 41

14

Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 75 pkt. 10,14 l. 5

15

Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 39 pkt. 5,11 l. 1

16

Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 116 pkt. 13,7 l. 1

Side 9

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

9 that such an accusation does not mean or imply that every police officer is guilty of

racism. No such sweeping suggestion can be or should be made^{17}.”

Macpherson-rapporten lagde derudover vægt på det faktum, at Scarman-

rapporten fra 1981^{18} havde afvist muligheden for institutionel racisme i Storbritanniens

politi og civilbefolkning. Dette var på baggrund af, at Scarman mente, at institutionel racisme indebar en bevidst diskriminerende opførsel overfor etniske minoriteter, på

trods af modstridende love^{19}. Han gik dog herfra videre til at sige følgende:

”If, however, the suggestion being made is that practices may be adopted by public bodies as well as private individuals which are unwittingly discriminatory against black people, then this is an allegation which serves serious consideration, and, where proved,

swift remedy^{20}.”

Dette kritiserede Macpherson-rapporten, der konkluderede, at denne misopfattelse af begrebet var skyld i, at institutionel racisme i politistyrker ikke blev efterforsket ordenligt. Derfor udarbejdede efterforskerne i forbindelse med Macphersons-rapporten en definition på begrebet, der ikke skulle fungere som et endeligt svar på, hvad institutionel racisme er, men som en måde at undgå eventuelle begrebsmisforståelser, som de, der havde fundet sted under Scarman-efterforskningen. Denne definition lød som følgende:

“The collective failure of an organisation to provide an appropriate and professional service to people because of their colour, culture, or ethnic origin. It can be seen or detected in processes, attitudes and behaviour which amount to discrimination through unwitting prejudice, ignorance, thoughtlessness and racist stereotyping which

disadvantage minority ethnic people^{21}.”

Efter at have konkluderet, at det britiske politi var præget af institutionel racisme, fandt Macpherson-kommissionen det nødvendigt at opstille nogle forslag til tiltag, der skulle forhindre, at politiet behandlede visse sager med en racistisk vinkel i fremtiden.

Disse forslag indebar bl.a. en større åbenhed fra politiets side over for befolkningen for at styrke tilliden mellem politi og civile; at alle optrin, der opfattes racistiske af bare en af

17

Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 45 pkt. 6,24 l. 4

18

Efter Brixton-oprøret i 1981 nedsattes en kommission, der skulle undersøge, hvilke tiltag man kunne benytte sig af fra politiets side for at undgå denne form for racerelaterede optøjer. Denne blev ledet af Lord Scarman.

19

Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 100 l. 26

20

Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 100 l. 33

21

Macpherson, Lord William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 49 pkt. 6,34 l. 4

Side 10

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

10 parterne, skal behandles som sådan, og at politiet etnicitetsmæssigt bør afspejle det pågældende lokalsamfund. Derudover anbefalede rapporten, at alle betjente skal

rapportere hvert eneste tilfælde af deres ’Sektion 1 Stop and Search’ (S1)^{22}, inklusive den

pågældendes etnicitet, og at der skulle oprettes en manual til benyttelse af politiet ved

formodede racistisk motiverede forbrydelser^{23}.

The Secret Policeman

The Secret Policeman er en BBC-dokumentar fra 2003, der udspiller sig over 7 måneder, hvor journalist Mark Daly iført skjult kamera går undercover hos Greater Manchester Police (GMP), for at undersøge, om der er institutionelt racistiske tendenser i politiets interne miljø, og om disse eventuelle tendenser har en indflydelse på hvordan betjentene udfører deres arbejde.

Sidstnævntes væsentlighed understreges i dette citat fra oktober 1998 af GMP’s daværende chefkommandant Willmott: "We do live in a society that has got institutionised racism. GMP therefore has institutionised racism, and it is our responsibility and duty to try and make sure that (a) that’s eradicated and (b) that it

                                                                 24
doesn’t interfere with the discharge of our responsibilities to the community .”

Udtalelsen kom under et pressemøde, der blev afholdt i forbindelse med efterforskningen af det britiske politis håndtering af mordet på Stephen Lawrence. Her erklærer Willmott altså, at GMP er institutionelt racistisk, men at dette ikke må gå ud over deres arbejde med at beskytte borgerne; dette vil Daly undersøge, om det gør. Formålet med dokumentaren er altså, udover at informere den britiske befolkning om, hvad der foregår i det skjulte hos politiet, at presse chefgruppen i politiets rangsystem til at anerkende og behandle problemet. Dette kommer til udtryk i slutningen af filmen, da det oplyses, at BBC har sendt dokumentationen til GMP, og at politistyrken herefter har været tvunget til at

skride til handling ved at suspendere tre betjente^{25}.

Dokumentaren er dels forklarende, da den benytter sig af voice-over og skjult kamera, samt har en forudbestemt holdning til emnet, og dels performativ, da Daly personligt er med i filmen. Den gør brug af cirkelkomposition – den starter da Daly netop

22

Sektion 1 Stop and Search-lovgivningen (S1) giver betjente ret til at stoppe enhver civilborger, fodgænger som bilist, og visitere vedkommende (se også s. 13 l. 12).

23

Macpherson, William et al.: The Macpherson Inquiry, s. 375 pkt. 1 l. 1

24

Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:04:17

25

Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:36:15

Side 11

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

11 er blevet anholdt af GMP’s Internal Affairs-afdeling, og slutter lige før han bliver arresteret. Den kan deles op i 3 dele: den indledende, der beskæftiger sig med Dalys ansøgning og optagelse i politistyrken, midten, hvor Daly opbygger et tillidsforhold til de andre betjente, og den afsluttende del, hvor nogle af betjentene begynder at åbne op om deres ekstreme holdninger og udvise racistisk adfærd overfor civilborgere i Dalys tilstedeværelse. Det er denne udvikling, der bærer dokumentarens handling frem, da betjentenes adfærd udvikler sig i takt med, at de begynder at stole på Daly. Dette kan ses på forskellen på voldsomheden i deres udtalelser i begyndelsen og slutningen af

dokumentaren – i starten af filmen snakker PC^{26} Andy Hall om at arbejde hos Londons

politi i efterdønningerne af mordet på Stephen Lawrence og Macpherson-rapporten:

”’Cos of that Stephen Lawrence thing, they dedicated a week to it. My first opening week was called diversity week. You had members of the community coming in, black people, Afro Caribbean, really fucking, who hate the police, saying like they think we all discriminate against them because they’re black. The thing with London is the majority of street robbers are black. That’s a fact that. And in Hackney in particular they just run riot, so they, they use that as reasonable grounds to go stop a black person and searching

him^{27}.”

Hvor man bestemt kan se racistiske tendenser i denne udtalelse, er PC Halls ytringer i slutningen af filmen langt mere ekstreme – her snakker ham om, at han

sympatiserer med BNP^{28}, og er enig med dem i, at alle etniske minoriteter bør smides ud

af Storbritannien: ”We should have armed guards on that Calais fucking crossing with

guns… And any cunt, like the Euro Tunnel tries to get over, fucking shoot them^{29}.”

Spændingsopbygningen ligger i brugen af det skjulte kamera, der giver modtageren en fornemmelse af, at man afslører hemmelige sandheder. Filmen bygger hovedsageligt på faktakoder; herunder virkelige miljøer, begivenheder, personer, der udtaler sig på egne vegne, brug af skjult kamera, reallyd og –lys, samt et klart budskab – men også fiktionskoder, der bruges til at formidle filmens budskab og påvirke seeren.

Fiktionskoderne er eksempelvis det faktum, at begivenhederne kun ses fra Dalys synspunkt, og at der somme tider bruges underlægningsmusik for at tilføre dramatisk effekt. Derudover benyttes tidsforkortelse under Dalys samtaler med betjentene, der er

26

Politibetjent

27

Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:13:43

28

British National Party – Højreradikalt parti i Storbritannien

29

Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:30:59

Side 12

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

12 klippet meget, så man kun hører deres racistiske udtalelser, hvilket gør, at de fremstår mindre sympatiske.

Filmens appelformer består hovedsageligt af etos og patos – logos benyttes sjældent, eksempelvis til slut i filmen, hvor det som tidligere nævnt oplyses, at Dalys opdagelser er blevet sendt til GMP, der efterfølgende har suspenderet tre politibetjente på

baggrund af dette^{30}. Denne oplysning appellerer til seerens fornuft, da Dalys fund må have

substans, siden det kan få så alvorlige konsekvenser som suspenderinger og en efterforskning af racisme hos politiet.

I forhold til etos som appelform ses dette hovedsageligt i form af tidligere nævnte erfarings- og partskilder, det skjulte kamera, og den tillidsvækkende afsender, der har en god moral og aldrig selv udtaler sig racistisk for at manipulere de andre betjente til at gøre det samme, men holder sig til at udspørge dem om deres holdninger.

Patos ses i Dalys brug af styrkemarkører i hans voice-over omtale af politistyrken og betjentene – for eksempel i starten af filmen, da PC Pulling udtaler sig kritisk omkring Stephen Lawrence: ”PC Pullings astonishing attack on an innocent murder victim and his family was because he blamed them for causing the entire police service to be branded

                 31
institutionally racist .” Ordene “astonishing attack”, “innocent”, “victim”, “blamed” og

“branded” understreger her, at PC Pullings holdninger efter Dalys mening er forkerte, og ordvalgets negative konnotation videregiver disse associationer til seeren ved at appellere til dennes moral.

En dokumentarfilms troværdighed afhænger af mange forskellige faktorer – i dette eksempel virker filmen troværdig ved brugen af skjult kamera og mikrofon, der afslører de involverede enkeltpersoners racistiske holdninger. Derudover benyttes der erfarings-og partskilder i form af politibetjente, hvilket jo er de mest direkte kilder til emnet og fremstiller filmens pointe og budskab. Kildernes fungerer som rygdækning for påstanden om racisme i det britiske politi, eftersom det er britiske betjente selv, der udtaler sig racistisk. Til gengæld gør filmen ikke brug af en ekspertkilde, hvilket ellers kunne være oplagt for at inddrage faktuelle oplysninger om racisme i en institutionel sammenhæng.

En anden mulig videreudbygning af Dalys undersøgelser, der ville kunne gøre disse mere troværdige, kunne være i form af samtale med andre end de i høj grad interpersonelt racistiske betjente for at høre, hvorvidt de oplever racisme i politistyrken, og om den

30

Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:36:26

31

Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:03:31

Side 13

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

13 institutionelle racisme går så dybt, at de også praktiserer racistisk profilering – bare ubevidst. Dette skyldes, at der kan argumenteres for, at filmen viser en meget integreret interpersonel racisme i modsætning til egentlig institutionel racisme, da betjentene selv er klar over, at deres gerninger er baseret på race. Derudover nævner Daly, at der ud af de

120 nye betjente, der startede samtidig med ham, kun er én af asiatisk afstamning, og at

han hurtigt bliver udstødt af det sociale samvær på hans hold af betjente^{32}. Et interview

med ham ville her være oplagt, for at inddrage en minoritetsbetjents vinkel på problematikken.

Til trods for disse eventuelle troværdighedssænkende faktorer, fik filmen stor indflydelse på håndteringen af racisme indenfor politiet – først og fremmest i GMP, men også i hele resten af Storbritannien. Programmet viste befolkningen og politicheferne, at racistiske holdninger stadig eksisterede hos politiet og at de har en direkte effekt på

                                                                      33
betjentenes behandling af borgerne, trods tidligere studier, der viste det modsatte . Det

fremgår blandt andet af følgende samtale mellem Mark Daly af PC Pulling, hvor Pulling en halv time tidligere har stoppet først en hvid kvinde og derefter en asiatisk mand, der begge manglede forsikring:

Daley: "So have you had the chance to put your views into action yet?

PC Pulling: "I gave one a two hundred pound fixed penalty ticket mate.”

Daly: "You gave...?”

PC Pulling: "And then just to kick him in the bollocks even more I gave him another sixty pound one for no tax. Two hundred and sixty pound and six points I put on that fucker’s license.”

[…]

Daly: “So you were in exactly, you had two exactly the same situations, and you…”

PC Pulling: "Two totally different outcomes.”

Daly: "And you let the white one go and you done the Asian.”

PC Pulling: "Told you about that before though. If I could go for the higher one with them, they’d be having it. No bother mate. And I went to bed that night and I fell straight to sleep

like a baby with a clear conscience^{34}.”

Filmens dokumenterede med andre ord, at diverse tiltag for at få betjentene til at

32

Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:12:26

33

Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 57 l. 3

34

Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:33:02

Side 14

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

14 behandle borgere af alle racer lige, der var blevet igangsat efter Macpherson-rapporten, ikke havde haft den ønskede effekt på betjentenes arbejde i praksis. Derimod var en decideret modbevægelse opstået, da betjentene mente, at deres håndtering af minoriteter var berettiget. Man kan dog indvende at filmen hovedsageligt behandlede de betjente, der var interpersonelt racistiske, hvor en undersøgelse af den mere ubevidste, systematiske form for institutionel racisme ville have været en relevant og interessant vinkel.

Institutionel racisme i det britiske retssystem

For at undersøge, om institutionel racisme er udbredt i resten af Storbritannien, samt om det kan passe, at det – som nævnt i forbindelse med The Secret Policemans konklusioner – i højere grad er en gennemgående interpersonel racisme der er tale om, er det nødvendigt at se på statistiske data om race, politi og retssystemet. De benyttede data stammer fra det britiske retsvæsens årlige ’Statistics on Race and the Criminal Justice System’.

Tabel 3.03^{35} (bilag 1) giver mulighed for sammenligning på tværs af politistyrker i

England og Wales af S1, der giver betjente ret til at stoppe enhver civilborger, fodgænger

som bilist, og visitere vedkommende^{36}. Tabellen viser antallet af S1 pr. 1000 indbygger

fordelt på forskellige etniciteter. De benyttede data stammer fra Office for National

Statistics, og er fra 2011^{37}, og viser, at pr. 1000 indbyggere i Storbritannien, er det seks

gange mere sandsynligt at sorte mennesker bliver stoppet på gaden end hvide mennesker. Det er to gange så sandsynligt for asiater og personer af blandet race at blive stoppet af politiet, end det er for hvide.

I forhold til, hvorvidt politiet arresterer flere af etnisk minoritet end hvide, kan man fx

se på tabel 3.12^{38} (bilag 2). Denne viser, hvor mange borgere af forskellig etnicitet, der

bliver arresteret pr. 1000 indbyggere. Her har de etnisk sorte borgere næsten 3 gange så stor risiko for at blive arresteret som hvide, ved blandet etnicitet er omkring 2 gange så sandsynligt, mens asiatiske borgere ligger på samme statistiske niveau som hvide.

35

Miguel Marques dos Santos et al.: Statistics on Race and the Criminal Justice System

2012, s. 43

36

Legislation.gov.uk: ’Police and Criminal Evidence Act’

37

Miguel Marques dog Santos et al.: Statistics on Race and the Criminal Justice System, s. 41

l. 6

38

Miguel Marques dos Santos et al.: Statistics on Race and the Criminal Justice System

2012, s. 58

Side 15

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

15

Også domstolenes beslutninger menes at være præget af institutionel racisme, i

forbindelse med dommenes længde og hårdhed. Figur 4.06^{39} (bilag 3) viser, at der i årene

var en klar forskel på dommenes udfald. Den etnisk hvide gruppe, både i den voksne og mindreårige kategori, idømmes oftere samfundstjeneste end alle de andre etniske grupper, mens alle de etniske minoriteter fik forvaringsdomme oftere end den etnisk hvide gruppe.

                                                                   40
I forbindelse med graden af interpersonel racistisk kriminalitet viser tabel 2.02

(bilag 4), på baggrund af CSEW’s^{41} data, at dette er nedgående fra år 2008 til år 2013, og

udgjorde i 2013 kun mellem 1 % og 2 % af kriminaliteten i Storbritannien. Dette bekræfter påstanden om, at den interpersonelle racisme i civilsamfundet er faldende, mens den institutionelle ud fra ovenstående undersøgelser stadig forekommer. Dette er inkonsistent med The Secret Policemans afsløringer indenfor politiet, hvor interpersonel

racisme stadig eksisterer, men dette kan dog som antydet af citatet af PC Pulling^{42}

forestilles at være en intern modreaktion på Macpherson-rapportens konklusion om institutionel racisme hos politiet, og er altså ikke gennemgående i samfundet.

Disse statistikker bakker altså påstandene omkring institutionel racisme i

Storbritannien fra The Secret Policeman og Macpherson-rapporten op – der er en gennemgående forskel på, hvordan hhv. hvide og andre etniciteter bliver behandlet af politiet og retssystemet. Derudover kan tallene fra stop-and-search forestilles at være endnu mere udtalte i virkeligheden, ud fra et citat af PC Carl Jones fra The Secret Policeman: ”I’ll tell you what Mark it is amazing right none, none of the Paki lads wear seatbelts so they’re all getting it tomorrow if I see any right. […] Right, we might have to

stop af white person over the weekend just to even the figures up^{43}.” Dette er selvsagt

ikke muligt at beregne omfanget af, men kan have indflydelse på statistikker over S1.

Til gengæld vidner det faktum, at disse undersøgelser i det hele taget bliver udført om muligheden for at bringe institutionel racisme ud af samfundet, da selve anerkendelsen af problemet er et stort skridt på vejen til at løse det. Som tidligere nævnt er der stadig mange, der ikke mener at institutionel racisme overhovedet eksisterer, så en

39

Miguel Marques dos Santos et al.: Statistics on Race and the Criminal Justice System

2012, s. 74

40

Miguel Marques dos Santos et al.: Statistics on Race and the Criminal Justice System

2012, s. 26

41

Crime Survey of England and Wales

42

Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:13:43 – se s. 11 l. 17

43

Daly, Mark: The Secret Policeman, 00:23:46

Side 16

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

16 indrømmelse af denne realitet, og at der må gøres noget ved det, viser en oprigtig evne til selvkritik fra det britiske samfunds side.

Forklaringer og løsninger på institutionel racisme i Storbritannien

Institutionel racisme kan altså med rimelighed konstateres at eksistere i Storbritanniens samfund, på trods af forskellige initiativer til at bortskaffe dette. For at undersøge, hvorfor dette stadig foregår, samt vurdere, hvilke foranstaltninger, der kan benyttes til at eliminere racisme fra samfundet, er det nødvendigt at se på problematikkens mulige forklaringer. Dette skyldes, at det for at slippe ud af et samfundsstrukturelt problem er nødvendigt at kende årsagen til, at disse adfærdsmønstre og integrerede procedurer er opstået. Det første aspekt, der er essentielt for denne undersøgelse, er samfundets historie og derigennem vejen til dets nuværende tilstand. Desuden kan en undersøgelse af forskellene på institutionel racisme i hhv. USA og Storbritannien afgive bud på, hvad institutionel racisme skyldes, og hvordan man kan slippe af med dette.

Racehierarkiets tilblivelse i det britiske samfund

Efter 2. Verdenskrig var Storbritannien præget af økonomisk krise, og det var derfor nødvendigt at skabe vækst gennem eksport, men der var mangel arbejdskraft. Dette behov blev mødt af pionerimmigranter fra kolonier i Det Britiske Imperium – i starten

                                                                  44
hovedsageligt Indien, men efterfølgende også fra Afrika, Caribien og Pakistan . Samtidig

var politiet stærkt underbemandet efter krigen, eftersom almen ansættelse stoppede i

1939, og de yngre politibetjente var blevet indkaldt som soldater i løbet af krigen. I slutningen af krigen var alle betjente under 30 år indkaldt til hæren. Dette betød, at ældre betjente var tvunget til at blive i tjeneste; også de, der var berettiget pension. Derfor gik en meget stor andel af de tilbageværende betjente på pension i 1946 – i eksempelvis

Liverpool drejede det sig om 50% af de daværende betjente^{45} – hvilket efterlod en

politistyrke, der var ekstremt underbemandet i især de urbane miljøer præget af immigranter, samtidig med, at alle de nyansatte var unge og uerfarne, og at de ældre betjente var midt eller sent i deres tjenesteperiode. Ingen af disse var altså bekendte med

44

Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 27 l. 17

45

Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 28 l. 16

Side 17

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

17 immigrantkultur, og var desuden uerfarne ift. håndtering af racistisk motiverede

                                                                      46
forbrydelser og beskyldninger om racistisk diskrimination i diverse lokalsamfund .

Der var derudover mangel på boliger, især i London og mange andre større byer, hvor immigranterne i høj grad bosatte sig og forsøgte at finde arbejde. Dette medførte, at immigranterne i den britiske befolknings øjne generelt var uvelkomne, hvilket igen førte til, at de havde problemer med at falde til i et fordomsfuldt samfund, der grundet racehierarkiet anså mørkere hudfarve som et tegn på underlegenhed. De almene fordomme mod disse immigranter viste et samfund, der ikke havde nogen interesse i at lære noget om de nyligt ankommendes livsstile og kulturer, og bestemt ikke var

                                     47
interesseret i et multietnisk Storbritannien

. Ifølge tidligere Metropolitan Police Services politikommissær Sir Peter Imbert var denne modvilje mod at forstå immigrantkulturer væsentlig for den grundlæggende mistillid i forholdet mellem immigranterne og politiet:

”It’s often been said that the young Caribbean youth had a street culture whereas the indigenous youth didn’t have a street culture in quite the same way. I think that we in the police didn’t understand that. When we saw black youth hanging around street corners we couldn’t understand why. We automatically thought – quite wrongly, of course

– on every occasion that they were up to no good. But that was because of a lack of

understanding of their culture and their way of life^{48}.”

For koloniimmigranterne var åbenlys racediskrimination altså en del af deres hverdag, og den gik for det meste ubestridt hen i værtssamfundet. Dette førte ofte til konfrontationer, hvor politiet som følge blev involveret. Da mange immigranter ankom til landet uden noget umiddelbart kendskab til det fungerende retssystem, vidste de ikke, at politiet havde visse restriktioner ift. dét, der kaldes civilkonflikter – eksempelvis nabostrid, skænderier mellem mand og kone eller lignende – hvor borgere blev

                                     49
videresendt i systemet til en civil retshjælp

. Dette fik immigranterne til at føle sig overset og underprioriterede, og gav dem en oplevelse af, at de blev systematisk diskrimineret af politiet. Mens det naturligvis ikke har været alle betjente, der har været racistiske, kan man ikke komme udenom at visse dele af politiet i alle dele af rangsystemet har været racistiske, grundet samfundets generelle attitude overfor immigranter, samt den voldsomme underrepræsentation af ikke-hvide politibetjente – så

46

Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 28 l. 7

47

Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 28 l. 25

48

Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 34 l. 18

49

Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 29 l. 28

Side 18

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

18

sent som i 1964 var der endnu ikke én sort eller asiatisk betjent i England og Wales^{50}.

Derudover var en positiv attitude overfor immigranter ifølge britiske kulturteoretiker Stuart Hall anset som en svaghed og set ned på indenfor politiet:

”There were many good police officers and what was sad, and this went on for twenty years, police managers would always talk about a particular police officer by with them’, ‘he gets on well with them’, ‘he’s almost one of them’. That would be a put-

down^{51}.”

Fra de første år præget af stor migration til Storbritannien fra kolonierne og frem til 1960’erne havde der været en grundlæggende mentalitet om, at immigranterne var af

negativ betydning for landet^{52}. Men i 1959 begyndte politiets forskelsbehandling af

borgerne at komme i fokus, i form af, at Harold Wilson’s Labour Government indførte deres Race Relations Act of 1965, der var den første lov konsekvent rettet mod racisme,

                                                             53
som skulle gøre racebaseret diskrimination ulovlig i offentlige embeder . Reaktionen på

dette fra højt rangerede betjente viste en grundlæggende mangel på empati for de, der var hårdest ramt af racediskrimination, en mangel på forståelse for behovet for en anti-diskriminationslovgivning, og en generel racistisk indstilling. Dette kommer tydeligt til udtryk i et citat fra den daværende chef for Metropolitan Police’s Number One Area:

”The ordinary white citizen generally accepts his place in society and makes no attempt to gatecrash places where he would not only feel out of place but is clearly unwelcome. Coloured people do not have the ability to do this and for the most part they are hypersensitive over colour… It must be concluded that coloured people are more conscious of their rights than their obligations and any kind of legislation on the lines

suggested will result in an avalanche of complaints.^{54} ”

Denne indstilling fremgik også af det faktum, at ingen overordnede indenfor politistyrkerne ansatte nogen af de etniske minoritetsansøgere. Der blev derfor d. 14.

april 1965 afholdt et møde bestående af repræsentanter fra civilbefolkningen samt politiet, der havde til opgave at undersøge baggrunden for dette. De deltagende politimestre havde alle modtaget ansøgninger fra etniske minoriteter, og udtalte, at

50

Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 35 l. 34

51

Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 29 l. 16

52

Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 39 l. 16

53

Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 39 l. 18

54

Rowe, Mike et al.: Policing beyond McPherson, s. 36 l. 11

Side 19

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

19 selvom de ikke selv var modstandere af idéen om at optage disse i politistyrken, men at de

                                                   55
mente, at det var offentligheden, der ikke ville acceptere det .

De samfundshistoriske baggrunde for racismen i Storbritannien er altså, at immigranterne ankom til et land, der i netop denne periode havde behov for en syndebuk for landets økonomiske tilstand samt boligmangel. Derudover var der en forudindtaget mentalitet, der gik ud på, at de af mørkere hudfarve end briterne var af lavere stand end dem, hvilket forstærkede splittelsen mellem immigranterne og værtsbefolkningen. På trods af, at samfundet har udviklet sig siden da, er denne hierarkiske inddeling ikke så enkel at slippe af med, og kræver en større aktiv indsats, samt offentlig debat og opmærksomhed, for at komme den institutionelt racistiske underbevidste mentalitet fra samfundet til livs.

Institutionel racisme i hhv. USA og Storbritannien

I forbindelse med årsagerne til institutionel racisme fremstår USA som det mest aktuelle eksempel vedrørende spørgsmålet om institutionel racisme. Dette skyldes at utilfredse amerikanere fra hele landet, på grund af en lang række sager om politivold mod ubevæbnede afroamerikanere – herunder Mike Brown, Tamir Rice, Eric Garner og John

Crawford^{56} – på nuværende tidspunkt er i færd med at tage den kamp, briterne igangsatte

i 1993 i forbindelse med Stephen Lawrence-mordet.

Lawrence-sagen blev, på samme måde som specielt Eric Garner og Mike Brown-sagerne er blevet i USA, et symbol på systematisk diskrimination af etniske minoriteter i Storbritannien – en diskrimination, der ud fra Storbritanniens retssystems statistikker, tydeligvis ikke er overstået endnu. Men dog blev de første skridt mod det racismefrie samfund taget, da institutionel racisme officielt blev anerkendt som et eksisterende problem i landet omkring årtusindeskiftet; første gang i 1998, da GMP’s chefkommandant indrømmede at styrken var præget af institutionel racisme, og igen i 1999, da Macpherson-rapporten i sin offentliggørelse konkluderede, at institutionel racisme var et reelt problem i Storbritannien.

Selvom problematikken stadig langt fra er løst i Storbritannien, er det dog tydeligt mere anspændt i USA. Det bunder i amerikanernes udbredte afstandstagen fra eksistensen af institutionel racisme, hvilket viser en afgørende forskel på Storbritannien

55

Rowe, Mike et al.: Policing beyond Macpherson, s. 37 l. 11

56

Højprofilerede sager omkring ubevæbnede sorte mænd i USA, der er blevet slået ihjel af politiet i perioden mellem 17. juli 2014-22. november 2014

Side 20

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

20 og USA’s håndtering af racerelaterede problemer. Dette kommer til udtryk i blandt andet enormt mange af medierne, der viser, at opfattelser som farveblindhedsracisme og

strukturel racisme er mere udbredt i USA end i Storbritannien^{57}. Et klart eksempel på den

moderne institutionelt racistiske mentalitet i amerikanske medier er studievært hos ’Fox News’ Bill O’Reillys følgende udtalelser under hans medvirken i et afsnit af ’The Daily Show’:

”Maybe you haven’t figured out that there is no more slavery, no more Jim Crow, and the most powerful man in the world is a black American, and the most powerful woman in the world, Oprah Winfrey, is black. […] America is now a place where, if you

work hard, and get educated, and are an honest person, you can succeed^{58}.”

Denne udtalelse viser et nærmest karikeret eksempel på farveblindhedsracisme – specielt det abstrakt liberalistiske aspekt – samt den offerbeskyldning, der ligger i hans ord; eftersom i hvert fald disse to sorte mennesker har klaret sig godt, kan der ikke findes en systematisk diskrimination af etniske minoriteter i samfundet; hvis man ikke er succesfuld skyldes det udelukkende, at man ikke arbejder hårdt nok, ikke passer sin uddannelse, eller ikke er et retskaffent menneske. USA’s mentalitet stammer i høj grad fra deres voldsomme historie om slaveri, hvor de hvide indtog pladsen i toppen af racehierarkiet, hvorfra de først officielt blev fjernet efter Jim Crow-lovenes afskaffelse i

’erne, og i praksis stadig er overrepræsenteret i alle privilegerede positioner^{59}.

Afroamerikanere har altså i flere århundreder ligget i bunden ift. muligheder som uddannelse, arbejde, ejendom, mv., og den lange historie med en lav social og samfundsstrukturel placering tager det længere tid at komme ud af end 40-50 år. Det kan fx tage lang tid og stor personlig modstandsdygtighed at slippe ud af den sociale arv, der opstår hvis man er vokset op i en familie, der aldrig har haft midler til at få en længerevarende uddannelse, som eksempelvis mange sorte unge fra amerikanske ghettoer oplever. Derimod er det både økonomisk, socialt, og personligt lettere at få en blive professionelt succesfuld, hvis man er vokset op i en velfungerende familie med midler til fx at sende sine børn på college.

57

Finney, Karen: ’Conservative media still denying how racism and history fueled Ferguson’

58

Stewart, Jon: ’The Daily Show: Extended Interview with Bill O’Reilly’ d. 15.10.14,

00:03:48

59

[navn fjernet] and [navn fjernet] of

Racism’, s. 8 l. 21

Side 21

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

21

En anden faktor, der kan spille ind i USA's betjentes tendens til skyde et langt højere antal ubevæbnede etniske minoriteter end andre lande, kan have grobund i deres frie våbenlovgivning, der kan føre til en mere paranoid tankegang i forbindelse med mistænkte kriminelle, da det er lettere for disse at erhverve sig et våben. Dette i sammenhæng med en institutionel racistisk tankegang og racistisk profilering, fører til et langt større antal af politidrab på etniske minoriteter i USA end de fleste andre lande.

Dette fremgår af, at der i USA er blevet skudt gennemsnitligt næsten to ubevæbnede sorte

amerikanere af politiet fra år^{60}, hvor der i Storbritannien til sammenligning

kun blev affyret tre ikke-dræbende skud i år 2012. Samtidig bliver der skudt langt flere betjente i USA end Storbritannien, hvilket igen fører til en højere grad af frygt og paranoia

hos amerikanske betjente, og gør dem mere tilbøjelige til at trække deres våben^{61}.

USA’s udbredte problemer med institutionel racisme bunder altså i tre komplicerede aspekter: de enormt lettilgængelige våben; stor social ulighed, der går langt tilbage i historien, herunder slaveri; samt misforståelse af eller modvilje mod at anerkende den institutionelle racismes eksistens. Som kontrast har Storbritannien haft mindre dybdegående racistiske samfundsmønstre; institutionel racismes eksistens er blevet officielt anerkendt, og har derfor i en årrække været underlagt en national bekæmpelse fra politiets og retsvæsenets side; og endelig er det langt sværere for kriminelle at anskaffe sig skydevåben, hvilket giver politiet større tillid til, at de kan håndtere disse uden at skyde. Men specielt er anerkendelse af en systematisk fejl, integreret i selve landets struktur, et tegn på Storbritanniens villighed til at fjerne racismen. På trods af, at det er en langvarig proces, er denne velvilje af stor betydning.

Konklusion

På trods af, at begrebet institutionel racisme må menes at være et underbegreb til racisme, er der store og meget essentielle forskelle på disse, da institutionel racisme er langt mindre udtalt og åbenlys i samfundet end den traditionelle og almene forståelse af racisme, som består af en mere direkte nedgørelse og diskrimination mod etniske minoriteter. Derfor kan der her opstå en begrebssammensmeltning, der er skyld i, at institutionel racisme ikke er alment opfattet som et reelt problem i samfundet. Dette

60

Heath, Brad: ’Local police involved in 400 killings per year’, l. 1

61

Knowles, Daniel: ’Armed police: Trigger happy’, l. 3

Side 22

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

22 skyldes dels at forskellige former for underinddelinger af institutionel racisme indeholder argumenter, der kan skyde skylden for samfundsmæssig ulighed over på de diskriminerede selv. Da institutionel racisme ikke er bevidst, men integreret i selve den måde, vi agerer, er denne langt sværere at opfange og påpege overfor de, der ikke selv oplever den eller er opmærksomme på den. Dette kan hos den privilegerede gruppe også føre til en følelse af at blive angrebet og uretfærdigt beskyldt for racisme, da de diskriminerende som regel ikke ønsker at være eller mener, at de er det.

Derudover er det nødvendigt at nævne, at samfundet har flyttet sig betydeligt i forbindelse med racisme igennem de sidste ca. 50 år. Dette ses i form af en langt mindre grad af interpersonel racisme, men dette må også medføre, at moderne samfund kan adressere de problemer, der endnu eksisterer. En analyse af hhv. Macpherson-rapporten, The Secret Policeman, samt statistikker fra det britiske retssystem viser, at etniske minoriteter stadig bliver systematisk diskrimineret i form af bl.a. længere og hårdere fængselsdomme, og en både bevidst og ubevidst grundlæggende racistisk profilering fra politiet. Desuden har politiet vist sig at lade racistiske holdninger påvirke deres grundlæggende behandling af civilborgerne.

Denne racismes opståen i samfundet stammer fra den direkte, interpersonelle racisme, der, på trods af, at den er stort set afskaffet i dag, har forårsaget et grundlæggende racehierarki i det britiske samfund. Dette stammer tilbage fra da Storbritannien var økonomisk dårligt stillet efter tabene fra 2. Verdenskrig, og den efterfølgende store immigration af indvandrere, der var en velkommen syndebuk.

Diskriminationen af immigranter var derudover forholdsvist alment accepteret grundet deres lave racehierarkiske status. En anden konfliktskabende faktor ved denne uvelkommenhed fra den britiske befolkning kom til udtryk i form af deres modvilje mod at lære noget om immigrantkulturer, hvilket ledte til kulturelle misforståelser. Til gengæld viser en perspektivering til USA’s nuværende opblussen i problematikken omkring institutionel racisme, at Storbritannien trods alt har opnået en fremgang i form af ligestilling på tværs af etniciteter, ved hjælp af en officiel anerkendelse af den institutionelle racismes eksistens, da dette problem kræver nationalt kendskab, anerkendelse og debat for at kunne bringes ud af samfundet.

Side 23

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

23

Litteraturliste

[navn fjernet] and [navn fjernet] of

Racism’ Blackwell Publishing Ltd., 2011

Chegg.com: ’Definition of institutional racism’ http://www.chegg.com/homework-
help/definitions/institutional-racism-49 Chegg Inc., 2003 (dato: )

Daly, Mark: The Secret Policeman BBC, 2003

Dodd, Vikram og Sandra Laville: ’Stephen Lawrence verdict: Dobsin and Norris guilty of

racist murder’. http://www.theguardian.com/uk/2012/jan/03/stephen-lawrence-
verdict-guilty-murder?newsfeed=true The Guardian, 2012 (dato: )

Edwards, Ezekil: ’White convicts as likely to be hired as blacks without criminal records’.

http://www.dmiblog.com/archives/2007/09/white_convicts_as_likely_to_be.html Drum

Major Institute for Public Policy, 2007 (dato: 16.12.14)

Finney, Karen: ’Conservative media still denying how racism and history fueled Ferguson’

http://mediamatters.org/blog/2014/12/03/conservative-media-still-denying-how-
racism-and/201751 Media Matter for America, 2014 (dato: 16.12.14)

Heath, Brad: ’Local police involved in 400 killings per year’

http://www.usatoday.com/story/news/nation/2014/08/14/police-killings-
data// Gannet Satellite Information Network, 2014 (dato: 16.12.14)
Intergroupresources.com: ’Race and racism’ http://www.intergroupresources.com/race-
and-racism/ SPACEs og Intergroup Resources, 2012 (dato: )

Knowles, Daniel ’Armed police: Trigger happy’

http://www.economist.com/blogs/democracyinamerica/2014/08/armed-
police?fsrc=scn/tw/te/bl/triggerhappy The Economist Newspaper, 2014 (dato: 15.08.14)

Macpherson, Lord William et al.: The Macpherson Inquiry, the Home Department, 1999 Miguel Marques dos Santos et al.: Statistics on Race and the Criminal Justice System 2012.

Ministry of Justice, 2013

Legislation.gov.uk: ’Police and Criminal Evidence Act’

http://www.legislation.gov.uk/ukpga/1984/60/section/1 Crown (dato: 16.12.14)

Rowe, Mark et al.: Policing beyond McPherson. Routledge, 2013

Stewart, Jon: ’Extended Interview with Bill O’Reilly’ Comedy Partners,15.10.14 (dato:

16.12.14)

Ward, James D. og Mario A. Rivera. Institutional racism, organizations & public policy Peter Lang Publishing, 2014

Side 24

[navn fjernet] Gymnasium [navn fjernet]

Studieretningsopgave 2014 3.z

24

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4