SRP: Irak-Krigen i Samfundsfag og Engelsk

Side 1

__________________________

SRP AFLEVERING D. 20/12-2011

Hovedfag: Samfundsfag

Inddraget fag: Engelsk

Vejleder: Kasper Laust (sa) & Nicholas Manis (en)

STX 3.g

STX 3.g

__________________________

Side 2

ABSTRACT:

____________________________________________________________

The study investigates the motives, and the international politics scene, which did make it possible for the USA to launch the war against Iraq. The end of the cold-war was a start of a new century, with USA as the dominant superpower, in the international relations, with a unipolar worldview, which gave USA the possibility to handle unilateral, and enter Iraq. This decision taking by the Bush-government is characterized by Neo-conservatism. The motivations for the invasion of Iraq, was the intels about Iraq’s posses weapons of mass destruction, but time shows that there was other motivations behind, and of a product of the distrust regarding to the USA’s government, the movie green zone was launched in movies all over the world, the study focus on a sociological analysis of the movie, who shows the war in Iraq as something terrible, the reactions of the movie is clear, the movie works as a action-thriller, but not as a documentary, the analysis include the article “Big picture”. The war in Iraq and the very low engagement through, the foreign aid, in wiping out poverty shows that the United States today play the game of tough power, inspired by Neo-conservatism, how the motives behind the war, was to keep the power balance in the international politics, with USA as the only super power. The study Evaluate how the international society have changed because of the war, and how USA have became more vulnerable, and financially challenge because of the war, and the relations between USA, FN, and the rest of the international society, have changed, because of the distrust to the USA’s governments motives, which indicate in USA starts lose its dominant power in the international society.

Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING______________________________________________________________ s. 4

BEGREBSAFKLARING______________________________________________________ s. 5

___________________________________________________________________________

1- INTERNATIONALE POLITISKE FORHOLD DER FØRTE TIL BUSH DOKTRINEN s. 5

1.1 Den kolde krigs afslutning – Fra bipolaritet til unipolaritet………………………… s. 6

1.2 FN’s rolle i det nye verdens billede……………………………………………………. s. 7

1.3 De svage stater – Den nye fjende……………………………………………………… s. 9

1.4 Neokonservatismens indflydelse på Bush doktrinen………………………………… s. 10

1.5 Opsummering og delkonklusion 1 ……………………………………………………. s. 11

_________________________________________________________________________

2 - GREENZONE - EN FIKTIV FORTÆLLING OM IRAK-KRIGEN s. 12

2.1 Temaer………………………………………………………………………..…………. s. 13

2.2 Synsvinkler……………………………………………………………………..……...... s. 14

2.3 Virkemidler………………………………………………………………..…………...... s. 15

2.4 Reaktioner på filmen…………………………………………….……..……………….. s. 15

2.5 Opsummering og delkonklusion 2……………………………………..……………….. s. 16

__________________________________________________________________________

3 - DE SANDSYNLIGE MOTIVER OG FØLGEVIRKNINGERNE AF KRIGEN I DET

GLOBALE SAMFUND s. 17

3.1 Økonomiske motiver……………………………………………………………………… s. 18

3.2 Magtpositionen……………………………………………………………………………... s. 19

3.3 Følgerne af krigen…………………………………………………………………………. s. 21

__________________________________________________________________________

KONKLUSION……………………………………………………………………………….... s. 23

LITTERATURLISTE…………………………………………………………...………….... s. 24-25

Side 4

INDLEDNING :

Den 20 marts 2003 invaderede USA Irak. Det blev starten på det vi i dag omtaler som Irak-krigen eller Second Persian Gulf War. Den 30. december blev Iraks daværende diktator Saddam Hussein

                                                           1
henrettet, som straf for hans forbrydelser mod menneskeheden. Juni 2003 blev det officielt

bekræftet at Irak ikke husede masse ødelæggelses våben, som man tidligere havde antaget fra Amerikas side, og brugt som en afgørende begrundelse for at foretage invaderingen af landet. Den

15. december 2011 blev det endeligt besluttet at alle USA’s soldater forlader Irak inden årets

udgang^{2}. Alle krige har et hændelsesforløb og alle krige har et begyndelsesgrundlag og en

efterfølgende betydning og eftervirkning. Dette projekt søger, at afdække begrundelserne for at USA invaderede Irak og hvilken betydning krigen har haft, herunder særligt hvilken betydning beslutningsgrundlagt for krigen har haft. Projektet vil således bestræbe sig på at beskrive, analyser og diskutere ganske komplekse og vidtstrukkende forhold omkring Irak-krigen.

Det er vigtigt at beskæftige sig med disse områder af krigen da det kan give et indblik og en forståelse af det væsentlige internationale forholde, samt være hensigtsmæssigt i en fremtidig forståelse af krigen. Motivationen for dette projekt ligger således i at komme dybere ind i en forståelse af Irak-krigen og dens konsekvenser. I den forbindelse vil jeg analysere den fiktive film Greenzone (2010), som handler om netop Irak-krigen og sammenholde den med de faktiske hændelser i Irak. Det er relevant da en sådan film kan være med til at påvirke den amerikanske befolkning holdning til krigen, og det kan igen have betydning for konsekvenserne af krigen.

Afslutningsvis vil jeg diskutere og vurder USA’s motiver bag krigen i Irak. Mulige motiver adskiller sig fra begrundelserne ved at være af anderledes karakter, forstået på den måde at man kan forstå motiver som bagvedliggende grund til at starte en krig, men af disse grund ikke juridisk og politisk anerkendes af det internationale samfund. Derudover vil jeg kort komme med et bud på krigens betydning. Dette skal ses som et midlertidigt bud, da man om længere tid vil kunne komme med mere klare og kvalificerede meninger herom. Således vil projekt blive en omfattende analyse af forskellige elementer der har haft betydning for Irak-krigen. Dette kræver derfor en afgrænsning, og jeg vil løbende igennem opgaven afgrænse mig fra områder der i anden sammenhæng kan synes relevante for projektet.

1

http://www.information.dk/144301

2

http://www.information.dk/287955

Side 5

BEGREBSAFKLARING

____________________________________________________________

Det internationale samfund - i opgaven skelnes ikke mellem det internationale system og internationale samfund, der indebærer gensidig afhængighed imellem landene.

Bipolaritet - Magtbalanceforholdet i det internationale system er styret af 2 dominerende supermagter, som set under den kolde krig, USA vs. Sovjet Unionen.

Unipolaritet – Magtbalanceforholdet i det internationale system, styret af en dominerende supermagt

Unilateral – En stat handler ene, altså uden nogen form for samarbejde med andre stater eller

           3
organisationer

Hegemon – ”(…)En dominerende magt som er i stand til at påtvinge verdenssamfundet sine egne

normer og værdier og også i vid ustrækning få dem accepteret.”^{4}

1 - INTERNATIONALEPOLITISK FORHOLD DER FØRTE TIL

BUSH DOKTRINEN

___________________________________________________________________________

Da USA’s invaderede Irak d. 20 marts 2003, var det tydeligt, at de for tidsperioden normalt gældende internationale politiske spilleregler var brudt: invasionen blev nemlig foretaget uden FN mandat.

Bush doktrinen er betegnelsen, som for første gang i 2001 blev beskrevet af den politiske

kommentator Charles Krauthammer^{5} (født 1950) for den form for udenrigspolitik og sikkerpolitik,

som USA førte under G.W. Bush regeringen, og som blev formel formuleret i september 2002 i The National Security Strategy. Bush doktrinen primære indhold var, at den skulle sikre USA ret til at foretage forebyggende angreb på lande, som husede terrorgrupper og som var en trussel imod den amerikanske sikkerhed. Doktrinen giver også mulighed for, at USA kan handle unilateralt, altså gå i krig uden mandat fra FN og indskrænker således FN’s muligheder i det internationale samfund.

3

Branner (2006) Global Politik, s. 176

4

Branner (2006) Global Politik, s. 8

5

http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_Krauthammer

Side 6

Præsidenten George W. Bush definerede Bush-doktrinen med denne sætning : "So it is the policy of the United States to seek and support the growth of democratic movements and institutions in every

                                                            6
nation and culture, with the ultimate goal of ending tyranny in our world."

Doktrinen skabte stor kritik og debat i det internationale samfund. Bush doktrinen er således forudsætningen for USAs politisk mandat til at invadere Irak i 2003. Derfor er det interessant at se på de internationale politiske forhold, der lå forud for doktrinen, samt hvilke forhold, der kan siges at føre til doktrinen. Her skal det nævnes, at jeg afgrænser mig fra at gå ind i de internationale politiske forhold, der ligger før den kolde krig, da jeg finder forholdende under og efter den kolde krig særligt relevante i forhold til netop mit projekt.

1.1 Den kolde krigs afslutning – Fra bipolaritet til unipolaritet

Efter 2. verdenskrig, hvor alliancen mellem USA, Sovjetunionen og England for at bekæmpe Hitlers Tyskland, ophørte, og nye alliancer og magtbalancer skulle dannes, skabte Europa og USA et tydeligt og nødvendigt sammenhold, hvor USA engagerede sig massivt i Europa, primært for at mindske risikoen for udbredelse af kommunisme og sovjetisk magtovertagelse.

Med dannelsen af NATO (North Atlantic Treaty Organisation) indgik USA et samarbejde med Europa, som skulle sikre nationerne i den nordlige del af Atlanterhavet både politisk og militært. Rent forsvarsmæssigt kunne NATOs garanti for det enkelte medlemslands sikkerhed findes i artikel 5, heri står nemlig” an armed attack against one or more of the Allies in

                                                        7
Europe or North America shall be considered as an attack against all”

. På den måde kunne et lille land, som f.eks. Danmark, føle sig mere sikkert med støtten fra en militær supermagt som USA. Den første NATO generalsekretær, Lord Ismay formulering af organisationens formål

som "to keep the Russians out, the Americans in, and the Germans down"^{8} giver en uformel

beskrivelse af den nye magtalliance.

I løbet af 1950’erne opstod den Kolde Krig. Det var det anspændte forhold mellem NATO og landene i Warszawa Pagten (det østeuropæiske modstykke til NATO med Sovjetunionen som stormagt), der førte til den Kolde Krig, hvor særligt forholdet mellem USA og Sovjetunionen

6

http://www.cbsnews.com/stories/2005/01/20/opinion/meyer/main668169.shtml

7

http://www.nato.int/docu/update/2001/1001/e1002a.htm#FN1 - Invocation of Article 5 confirmed.

8

http://en.wikipedia.org/wiki/NATO

Side 7

var i fokus. Hvis man betragter det internationale politiske verdensbillede i tiden mellem 2.

verdenskrigs afslutning i 1945 og Berlinmurens fald i 1989, som markerer den kolde krigs afslutning, kan magtbalancen i denne periode karakteriseres som at værende bipolær, altså med to supermagter i systemet. Denne magtbalance ændrer sig efter Sovjetunionens fald i

1989, hvorefter Sovjetunionen forlader den internationale scene. Dette indledte en ny magtbalance i det internationale samfund, nemlig en magtbalance med et unipolær system med USA i magtens centrum. Dette har haft stor indflydelse i det internationale system siden

da^{9}.

1.2 FN’s rolle i det nye verdens billede.

FN (De Forenede Nationer) blev ligeledes oprettet efter 2. verdenskrig i 1945, for at styrke det globale sammenarbejde. FN’s fire hovedmål er

• “To develop friendly relations among nations

• To help nations work together to improve the lives of poor people, to conquer hunger, disease and illiteracy, and to encourage respect for each other’s rights and freedoms;

• To be centre for harmonizing the actions of nations to achieve these goals

• To keep peace throughout the world;”^{10}

FN rummer en række organisationer af forskellige karakter, som behandler problemstillinger i det internationale samfund, lige fra børns forhold, menneskerettigheder til fattigdomsbekæmpelse, altså humanitære, kommercielle og udviklingsmæssige institutioner. (reglerne i det internationale system styres af en række konventioner)

I forbindelse med denne opgave er det relevant at fokusere på FN’s sikkerhedsråd, som består af 15 medlemslande. I rådet er der fem faste pladser til landene USA, Frankrig, Kina,

Rusland og Storbritannien. Derudover er der ti øvrige pladser, som på skift indtages af de andre medlemslande, heriblandt Danmark.

Dannelsen af sikkerhedsrådet udspringer af FN’s formål om at minimere risikoen for en 3.

Verdenskrig. Sikkerhedsrådet er ansvarlig for bevarelsen af international fred og orden, der i yderste konsekvens involverer fredsbevarende operationer, sanktioner samt benyttelsen af militær

9

Branner (2006) Global Politik, s. 15

10

http://www.un.org/en/aboutun/index.shtml

Side 8

magt. Medlemslandene giver afkald på en del af deres suverænitet, idet beslutninger i Rådet skal tages internationalt. Det er i sikkerhedsrådet det besluttes, hvorvidt medlemslandene skal handle i situationer vedrørende bevarelsen af freden, og hvordan de skal handle. Det er her vigtigt at forstår, at intet land må benytte sig af sanktioner eller af militær magt, før sikkerhedsrådet først har diskuteret situationen, derefter er nået til enighed og endelig har givet et så-kaldt FN-mandat. En vigtig pointe i denne beslutningsproces er, at de fem lande med faste pladser, USA, Frankrig, Kina, Rusland og Storbritannien, hver især vetoret i forhold til beslutningerne. Derfor kan det være kompliceret og svært at gennemføre et forslag, hvis forslaget ikke har entydige og klare forudsætninger, og der er modstridende holdninger til om der skal handles.

Sikkerhedsrådets beslutninger har særlige efter den kolde krigs afslutning haft svært ved at nå frem til beslutninger, da medlemslandenes interesseforskelle er af betydelig størrelse, og landene typisk handler ud fra egne interesser. Derfor har USA benyttet sig af sikkerhedsrådet i den udstrækning, at det understøtter USA’s interesser. Dette har været muligt, fordi det er et af de fem lande med

vetoret.^{11}

                                                   12
Dette kan forstås som et eksempel på et realistisk verdensbillede . Det realistiske

verdensbillede tager udgangspunkt i, at de forskellige stater ikke handler fornuftigt i forhold til det internationale system, da de altid vil handle ud fra egne interesser, idet nationer, ligesom mennesker, er egoistisk af natur og derfor aldrig vil give afkald på suverænitet eller interessebeskyttelse, men hele tiden stræbe mod af deres magt og sikkerhed øges. Det realistiske verdensbillede tegner en anarkistisk model for det internationale samfund. I modsætning hertil står det det idealistiske verdensbillede, som tager udgangspunkt i troen på harmoni og interessefællesskaber staterne imellem, og hvor en mere demokratisk og consensus-søgende model forudsættes.

FN er, som en tildels international overstatslig organisation, der arbejder på at varetage landenes fælles interesser, bygget på et idealistisk verdensbillede. Men det har vist sig, at

                                          13
landende handler udfra det realistiske verdensbillede

, hvor de store kulturelle forskelle og særlige interesser præger beslutningsprocesserne.

11

Branner (2006) Global Politik, s. 101

12

Branner (2006) Global Politik, s. 88

13

Branner (2006) Global Politik, s. 99

Side 9

1.3 De svage stater – Den nye fjende

Om en stat defineres som svag eller stærk, afhænger af dens indre sammenhængskraft, og hvorvidt staten har overblik og kontrol over befolkningen. For det første er det et problem for den svage stat, at den mangler legitimitet i sin befolkning, og statens handlinger bliver ikke anset som retfærdige, hvilket skaber intern uro i staten. For det andet har den svage stat en ringe penetrations kapacitet, som betyder, at staten ikke kan håndhæve sin myndighed i alle afkroge inden for landets rammer. For det tredje har den svage stat også en ringe implementeringkapacitet, som omhandler statens evne til at gennemføre og opretholde

lovene.^{14} Fraværet af disse elementer er stærk foruroligende for det internationale system, idet

det er muligt for terrororganisationer at opererer ubemærket i den svage stat, og derfor

                                    15
forbindes svage stater typisk med terrorisme.

Hvor der førhen var et tydeligt fjendebillede i den vestlige verden, hvor modsætningen og konflikten mellem USA og Sovjetunionen var tydelig under den Kolde Krig, er der nu en helt anden fjende som truer den internationale sikkerhed, nemlig terrororganisationer. Disses tilstedeværelse i de svage stater skaber et internationalt dilemma, hvis man ønsker at nedkæmpe terrororganisationen på grund af den suverænitet, staten har i det internationale system i overensstemmelse med FN’s (konventioner?). Hvis man f.eks. antager, at Indonesien rummer en terrororganisation, som handler udenfor statens rækkevidde, og denne terrororganisation har gennemført et angreb imod den vestlige verden, så er der ingen stater, der umiddelbart kan sende tropper til Indonesien for at nedkæmpe terrororganisationen. Først skal det igennem den lange proces i FN’s sikkerhedsråd, hvor den internationale ret med principper om landenes suverænitet og ikke-indblanding overfor den internationale opretholdelse af fred kan skabe endeløse diskussioner. Dette gør det svært for et land som USA at handle på sine interesser og samtidigt overholde internationale regler i deres ønske om at invadere den svage stat og nedkæmpe den terrororganisation, der skaber fare i den vestlige verden.

14

Branner (2006) Global Politik, s. 66

15

Henriksen (2009) Arven Efter Bush, s. 26-40

Side 10

1.4 Neokonservatismens indflydelse på Bush doktrinen

Det liberalistiske og idealistiske internationale verdensbillede fik sin modsætning i slutningen af 1990’erne, da en ny måde at se på det internationale system udviklede sig i USA. USA var nu i kraft af sin overlegne militære styrke den eneste supermagt i verden, og det gav USA en mulighed for at sætte dagsordenen for de internationale spilleregler. Den neokonservativae

gruppe The Project for a New American Century^{16} så dette som en mulighed for at sprede de

amerikanske værdier. PNAC’s Statement of principles med fire tydelige retningslinjer for USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 1997 lyder således:

• we need to increase defense spending significantly if we are to carry out our global responsibilities today and modernize our armed forces for the future;

• we need to strengthen our ties to democratic allies and to challenge regimes hostile to our interests and values;

• we need to promote the cause of political and economic freedom abroad;

• we need to accept responsibility for America's unique role in preserving and extending

                                                                17
an international order friendly to our security, our prosperity, and our principles

Her præsenteres hensigten om, at USA kan tiltage sig retten til at bevare og øge antallet af stater, der er venligt-sindede overfor USA, også selvom det indebærer, at de skal handle unilateralt, altså uden om FN.

Denne form for udenrigspolitik tager sit udgangspunkt i den tanke, at USA er i centrum af det unipolære verdensbillede, og dets rolle er at sikre fred og stabilitet i hele det internationale system. Denne verdensfred skal denne ene supermagt vedligeholde, og USA må derfor være villig til at udøve unilateral hård magt, hvis det er nødvendigt for at sikre stabiliteten og freden. Neokonservatisme benytter sig tydelig af muligheden for at anvende militær magt for at fremme landets interesser, hvilket også skulle vise sig at komme til udtryk i Bush doktrinen.

16 Omtales PNAC

17

http://www.newamericancentury.org/statementofprinciples.htm

Side 11

1.5 Opsummering og delkonklusion 1

Den Kolde Krigs afslutning og Sovjetunionens fald satte USA i centrum i det nu unipolære internationale system. Sidst man havde set en enkelstat med en sådan magtposition til at

håndhæve sin magt over andre stater var 2.000 år før i romer tiden.^{18} Det internationale

samfund er styrket, da landene er blevet afhængige af hinanden, og samarbejdet imellem nationerne er styrket. De svage stater og deres risiko for at give plads til terrororganisationer har bidraget med en ny trussel imod den vestlige verden og demokratiet. Det er en ny tids trusler, som markant ændrer USA’s tilgang til udenrigs- og sikkerheds politikken.

Allerede under George H.W. Bush, Georg W. Bush’ far og præsident fra 1989 - 93, blomstrede de neokonservative ideer, og mange af grundlæggerne bag den yderst

højrerienterede gruppe PNAC sad i Bush regeringen.^{19} Disse elementer smelter sammen d.

11. september 2001, hvor USA bliver ramt af et terror angreb. På denne dato startede ”i

                                     20
sikkerhedspolitisk forstand det nye årtusinde”

. Terror angrebet viste, at USA var sårbar overfor terrorisme, og det resulterede i, at USA med invasionen i Afghanistan indledte den ”krig mod terror”, som bærer tydelige præg af neokonservatismen. Men først med invasionen af Irak blev USA's nye internationale rolle tydelig, da USA nu opererede unilateralt og ignorerede, at FN ikke gav mandat til operationen. Bush doktrinen var USA’s legitimitet for denne handling. Således har USA udviklet sig til en såkaldt hegemon magt, altså en magt, der

                                                     21
kan og vil påtvinge andre stater sine egne synspunkter og normer.

Om USA benytter denne mulighed for at sikre egne nationale interesser, eller om de søger at styrke det internationale system med udbredelsen af demokrati, er stadig til diskussion. Der er dog meget, der taler for, at invasionen i Irak, som formelt set fandt sted, fordi man var overbevist om, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, fandt sted som et

                                                           22
forebyggende angreb for at sikre den amerikanske nations egen sikkerhed.

18

Andersen(2005) Den amerikanske orden, s. 16

19

Research Unit for Political Economy(2002) Krigen der måtte komme, s. 63

20

Andersen(2005) Den amerikanske orden, s. 14

21

Branner (2006) Global Politik, s. 8

22

http://www.diis.dk/graphics/Publications/Briefs2006/hma_mja_trekantsdrama_sikkerhedspolitik.p

df

Side 12

2 – GREENZONE- EN FIKTIV FORTÆLLING OM IRAK-KRIGEN

________________________________________________________

Jeg vil i det følgende analysere og fortolke filmen Green Zone, med særligt fokus på hvordan filmen skildre begrundelsen for Irak-krigen. For at nuancere min analyse inddrager jeg artiklen ”Big Picture”.

Kritiske krigsfilm har en lang tradition i den amerikanske kultur, og de har i nogen grad haft indflydelse på den amerikanske offentligheds indstilling til f.eks. Vietnam krigen. Den billedmæssige dokumentation af Vietnam krigen i fotos og nyhedsfilm havde ligeledes indflydelse på Amerikas – og hele Vestens – opfattelse af krigen, og man genfinder også denne dokumentariske tradition som et virkemiddel i filmen Green Zone.

Baggrunden for filmen Green Zone (2010) var antageligt den stigende vished for de tvivlsomme forudsætninger for USA’s invasion af Irak, eftersom selve forudsætningen for krigen, nemlig tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben, viste sig at være forkerte.

Inspireret af dokumentar bogen ” Imperial Life in the Emerald City” skrevet i 2006 af

                                                      23
journalisten Rajiv Chandrasekaran om hans oplevelser i Greenzone , producerede

instruktøren bag Jason Bourne-serien, Paul Greengrass denne action-film om krigen med en tydelig kritisk vinkel. Med sin film ønskede Paul Greengrass at skabe ”a movie that would hopefulle take some of the huge audience that had enjoyed the Bourne series to at real-world setting and encourage them to consider whether the mistrust and paranoia that characterized

                                    24
Bourne’s world was so far-fetched after all”.

Green Zone handler om soldaten Roy Millers, spillet af Matt Damon, hovedpersonen i Bourne serien, og hans jagt, først på masseødelæggelsesvåben, idet han og hans gruppe gentagne gange sætter deres liv på spil til ingen verdens nytte, for på trods af talrige efterretninger, ”intels”, finder de ingen masseødelæggelsesvåben. Dette indleder Millers jagt, nu på sandheden om baggrunden for krigen.

Hvordan filmen er opbygget, hvordan den skildrer baggrunden for Irak krigen og selve krigen, vil jeg undersøge ved at analysere de forskellige faktorer og temaer, som filmen inddrager.

23

http://en.wikipedia.org/wiki/Imperial_Life_in_the_Emerald_City

24

http://www.thedailybeast.com/newsweek/2010/03/10/big-picture.html

Side 13

2.1 Temaer

Filmen foregå i hjertet af Bagdad, Iraks hovedstad. Green Zone er navnet på et ti kvadratkilometer stort område, som bliver betegnet som den internationale zone i Bagdad, altså et areal, som er styret af den amerikanske hær; området husede tidligere Saddams paladser, magt apparat og Ba’Asd ath partiets hovedkontor.

Filmen skildrer kontrasten mellem det internationale system i greenzonen og det omliggende Bagdad med det irakiske folk. Jeg vil her benytte mig af en sociologisk analyse til at tydeliggøre de samfundsmæssige og kulturelle forskelle, og hvordan de internationale styrker vender op og ned på forholdene for den irakiske befolkning. Dette kommer til udtryk filmen blot 17 minutter inde i filmen, hvor Roy Millers gruppe støder på en stor mængde irakiske borgere, der blokerer vejen for dem og kræver at få vand. Disse mennesker lever tydeligvis under kummerlige forhold uden basale fornødenheder med frustration over dette og de bombeødelagte omgivelser. Selvom befolkningen med invasionen skulle befries fra diktatur og undertrykkelse, synes de nu at leve under dårligere forhold end før invasionen. I modsætning til denne skildring af en lokalbefolkning i en mangelsituation viser en scene lidt senere forholdene i Green Zone. Man ser folk afslappede ved kanten af en stor pool fyldt med vand, der er drinks og piger i bikini. Alt i alt en afslappet stemning i et luksus miljø præget af overflod.

Denne store kulturelle forskel på livet i greenzonen og resten af Bagdad står beskrevet i ”Imperial Life in the Emerald City”: ” Inside the Green Zone, it was like a different planet inside those 17-foot-high walls. We're in the middle of a Muslim country, right? Muslims don't eat pork. What do they serve at the CPA dining hall for breakfast? Pork bacon. (…)There was a disco at the al-Rashid Hotel where girls -- and I kid you not -- would pack hot pants and four-inch heels when they came to Baghdad so they could be out dancing atop an illuminated

Baath Party star.”^{25}

Disse to scener og forskellen imellem dem viser hvorledes de internationale styrker lever i en form for boble, hvor de ikke møder det virkelige Irak eller bliver konfronteret med situationen der. Måske ønsker instruktøren med dette at give et billede på hele invasionen, hvor han beskriver den manglende overensstemmelse i behov og forhold mellem invasionsstyrkerne og den irakiske befolkning. I greenzone er der overflod af vand, som kommer til udtryk via poolen, udenfor greenzonen er der vandmangel, og det irakiske folk

25

http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/yeariniraq/analysis/greenzone.html

Side 14

tørster; instruktøren sætter disse to op mod hinanden og henvender sig til seerens følelser og logiske sans, altså Patos og Etos. Man føler altså medlidenhed med det irakiske folk.

2.2 Synsvinkler

Med aktørerne i filmen kan man finde repræsentanter for forskellige holdninger og befolkningsgrupper i Roy Miller, Freddy, Poundstone og Al-Rawi.

Roy Miller, som er hovedpersonen i filmen, repræsenterer den gode soldat, der udvikler en skeptisk holdning til Irak krigen. Han indtager rollen som helt, der må sætte sig op mod sine overordnede for at beskytte den amerikanske værdi ’sandheden’, her om hvorfor USA startede denne krig. I krigens slutning siger han til Poundstone ”the reason we go to war always matters”. Han repræsenterer den amerikanske befolkning skeptiske tanker omkring Irak krigen og belyser den amerikanske regerings legitimitet.

Clark Poundstone er fra Special Intelligence med ansvar for efterretninger om ødelæggelsesvåben og filmens vigtigste modpart til Roy Miller. Han repræsenterer nemlig den amerikanske regering, som i filmen bliver betragtet som den største fjende af sandheden. Han lever inde i hjertet af greenzone og bliver ikke konfronteret med virkeligheden, hverken i det omkringliggende område rundt om greenzonen eller i de resultatløse søgninger på masseødelæggelses våben. Han fungerer som en skruppelløs hånddukke for sine overordnede i Washington, som bruger ham til at invadere Irak. I slutningen af filmen hvor Roy Miller konfrontere ham med sandheden om, hvordan han har manipuleret og snydt det amerikanske folk til at gå i krig på grund af masseødelæggelse våben, selvom der aldrig havde været nogle, siger han: ”Come on, nothing of this matters anymore. WMD this doesn’t matter”, hvor han hentyder til, at grunden til, de gik i krig, ikke betyder noget, og man kan bilde folk ind, hvad der passer i ens interesser.

Freddy kan ses som er en repræsentant for den almindelige irakiske befolkning, på den ene side er han undertrykt under Saddam, og på den anden side mishandlet og overhørt af det amerikanske militær; på den ene side ønsker han Saddamgeneralen Al-Rawi død, på den anden side vil han kun nødigt støtte det amerikanske militær. Hans udsigter for fremtiden virker usikre.

Al-Rawi er repræsentant for det gamle styre under Saddam. Han søger løsninger, der kan bevare en magtstabilitet i Irak med brug af det irakiske magtapparat. Der er tilsyneladende delte meninger i den amerikanske styrke om hans brugbarhed, dvs. hvor meget af det gamle

Side 15

system, der skal indgå i genopbygningen af Irak. Men Freddy dræber ham, så filmen vil måske have os til at forstå, at den irakiske befolkning ikke vil have Saddams folk i Iraks fremtid.

2.3 Virkemidler

I filmen benytter Paul Greengrass sig af virkemidler, der får filmen til at fremstå nærmest som en dokumentarfilm. Han bruger håndholdt kamera, han gør billedet grumset og utydeligt, hvor den tilsyneladende spontane fotograf må finde fokus. Dette giver en følelse af tilstedeværelse i faktiske hændelser, ikke i fiktion. Dette øger publikums oplevelse af, at der er tale om virkelige begivenheder. Det bevirker, at publikum har lettere ved at tror på filmens budskab om, at den amerikanske regering har ført sin befolkning bag lyset og manipuleret den til at gå i krig, og at USA’s regering er en utroværdig partner i det internationale system. Denne sammensmeltning af fiktion og fakta kan have bidraget til at filmens beskrivelse af konflikten mellem forskellige holdninger i Irak-krigen er kommet ud til et større publikum, der derved er blevet opmærksomme på dilemmaerne. Dog er det vigtigt at huske, at filmen er og vedbliver at være action thriller med Matt Damon i hovedrollen, og at filmen skal forstås på denne baggrund.

2.4 Reaktioner på filmen

Filmen blev modtaget med blandede reaktioner. Nogle finder den er anti-amerikansk i sin

                                                                     26
kritik af regeringens legitimitet med sit fokus på fraværet af masseødelæggelses våben .

Andre, f.eks. Ilana Ozernoy, en amerikansk journalist, der tilbragte to år i Irak for at dække krigen, beskriver i artiklen ”Big Picture” (2010) sin kritiske vurdering af filmens sammenblanding af fiktion og fakta i ”director Paul Greengrass’s Bourne Identity-meets-Iraq-

                  27
documentary thriller” Hun finder, at Grenngrass omskriver Chandrasekarans bog, hvor der

detaljeret bliver gjort rede for situationens mangfoldighed, til en enkelt mands handling, ”if only it were that simple”. Hun anerkender mange detaljer - , men bryder sig ikke om indpakningen. Greengrass har ret i, at den irakiske plyndring var forkert, og at Ba’ath partiet og militæret ikke skulle have været sat uden for indflydelse. Men at en enkelt mand –

Miller/Bourne/Damon – kunne have ændret dette er forkert og reducerer den alvorlige

virkelighed til et stykke Hollywood. I sin kritik tager hun netop udgangspunkt i, hvorledes scenerne er dokumentarisk ukorrekte (man kunne ikke få mobilforbindelse, der var stille og

26

http://movies.nytimes.com/2010/03/12/movies/12green.html?pagewanted=all

27

Ozernoy, Iliana(2010)

Side 16

tomt i gaderne), og dermed fratager hun filmen troværdighed og værdi, den ”… is disposable”, men måske tager hun Greengrass’ filmiske virkemiddel med det håndholdte kamera lidt for bogstaveligt. Journalistens egen holdning til krigen kommer også til udtryk, da hun nævner, hvordan Greengrass forholder sig kritisk til den amerikanske regerings legitimitet og praktisk talt giver dem ”a wagging (and occasionally middle) finger to the people who led

              28
us into this mess, ”. Indtil dette punkt har man i artiklen har man fået indtryk af, at filmen

sendte de forkerte budskaber og slet ikke viste sandheden, men hun fortsætter ovenstående citat således ”doing what so many of us who where there wanted to do back then, back when fallen soldieres were not show on television and most people in America believed what the

administration told them…”^{29} Her giver hun udtryk for, at selve budskabet i filmen omkring

tvivl og mistillid til regeringen har instruktøren Paul Greengrass ret i. Man får indblik i, at hun ikke er frustreret over den kritiske holdning, filmen påtager sig, men blot over, hvordan filmen trods gode og væsentlige elementer, der kan gøre os klogere på, hvad der gik galt i Irak, alligevel ender som en Hollywood film, hvor instruktøren blot har ønsket at producere en film for et bredt publikum og ikke har søgt sandheden.

2.5 Opsummering og delkonklusion 2

Filmen Green zone er et produkt af den mistillid befolkningen i det internationale samfund, har opbygget i forhold til invasionen i Irak, filmens skildrer, at den amerikanske regering invaderede Irak på falske forudsætning, selve krigen bliver skildret som brutal og med overgreb af civilbefolkningen som USA ellers havde til hensigt at beskytte ved at fjerne diktatoren Saddam Hussein. Således formår USA ikke at leve op til deres intentioner.

Filmen udstiller derudover USA’s forfejlede begrundelse for at gå ind i Irak, da der ikke fandtes masseødelæggelses våben i Irak. Den udstiller også deres utilbøjelighed til at kigge kritisk på denne fejl trods massiv indikation på at det netop var en fejl.

Hvis rationalet havde været at ville fjerne Saddam havde støtten måske været større både hjemme, internationalt og i Irak. Løgnen med de store omkostninger havde i al fald kunnet undgås.

28

Ozernoy, Iliana(2010)

29

Ozernoy, Iliana(2010)

Side 17

3 - DE SANDSYNLIGE MOTIVER OG FØLGEVIRKNINGERNE

AF KRIGEN I DET GLOBALE SAMFUND

___________________________________________________________________________

                                                  30
”"It has nothing to do with oil, literally nothing to do with oil” udtalte forsvarsminister

under Bush regeringen, D. Rumsfeld, en udtalelse, der siden viste sig tvivlsom.

Sikkerhedspolitiske motiver

Før krigens start sagde præsident George W. Bush følgende om krigens baggrund og USA’s motiver for at gå i krig: “Our mission is clear in Iraq. Should we have to go in, our mission is

                           31
very clear: disarmament”.(2003) Altså var motiverne bag invasionen ifølge USA

udelukkende af sikkerhedsmæssige årsager: man ønskede at forhindre anvendelsen af masseødelæggelsesvåbnene, som Irak var i besiddelse af og dermed sikre en undgåelse af terrorhandlinger, der kunne true den amerikanske befolkning og verdenssamfundet.

Med tiden ændredes motivet, der nu lød sådan: “Our forces have been given a clear mission: to end a regime that threatened its neighbors and the world with weapons of mass

                                                  32
destruction and to free a people that had suffered far too long” hvor USA’ rolle som

hegemon magt træder tydeligere frem i deres – sandsynligvis korrekte – vurdering af det irakiske folks lidelse, som det amerikanske militær skal befri dem for og efterfølgende skabe den styreform, som amerikanerne finder rigtigt, nemlig demokrati, altså pådutter de deres egne værdier og normer på den irakiske befolkning.

Ganske hurtigt i krigens forløb viste det sig, at masseødelæggelsesvåbene ikke eksisterede, og de kan derfor ikke opretholdes som den eneste eller væsentlige årsag til invasionen. Dette har skabt stor debat om USA egentlige motiver, som f.eks. kommer til udtryk i filmen Green Zone. Filmen skildrer dog ikke andre mulige motiver til at USA skulle gå i krig, men den forholder sig kritisk til det officielle motiv..

Men hvilke andre og mere sandsynlige motiver kan tænkes bag invasion af Irak? Jeg finder

30

http://www.cbsnews.com/stories/2002/11/15/world/main529569.shtml

31

http://thinkprogress.org/security/2005/06/21/1133/the-changing-definition-of-mission-in-iraq/

32

http://thinkprogress.org/security/2005/06/21/1133/the-changing-definition-of-mission-in-iraq/

Side 18

det relevant at se på USA’s økonomiske fordele udfra et imperialistisk syn af invasionen i Irak, et land i Mellemøsten med enorme oliefelter.

3.1 Økonomiske motiver

Begrebet imperialisme betegner en ideologi eller politik. Imperialismen dækker over en bestemt måde, hvor et land udøver sin indflydelse og magt overfor et andet land, og det kan klassificeres som en stræben efter at opnå økonomisk, politisk, kulturelt eller ideologisk herredømme over dette land. De fleste imperialismeteorier tager udgangspunkt i fattige landes afhængighed af rige og mere magtfulde stater. I dag kaldes de to slags landes økonomier for

                                                33
henholdsvis perifere og selvcentrede økonomiske systemer,

forstået på den måde, at de perifere økonomiske systemer er afhængige af de selvcentrerede. Efter min opfattelse kan man tale om kolonialistisk imperialisme, der også involverer geografisk eller territorial herredømme. Essensen i denne form for imperialisme er, at en nationalstat ved brug af militær magt underlægger sig et territorium udenfor nationalstaten, således som det sås under Irak-krigen.

                                  34
Iraks oliereserver på 115 milliarder tønder

er verdens næststørste oliereserver lige efter

                                                            35
Saudi Arabien. USA’s olieforbrug var i 2002 på 20 millioner tønder dagligt , og

efterspørgslen forventes at stige kraftigt, både i USA, men også globalt, hvor et dagligt forbrug om dagen i 2002 på 77 millioner tønder forventes at stige til 120 millioner tønder om

20 år. Et af motiverne bag invasionen i Irak kunne være USA’s interesse i at få kontrol med denne olie og dermed sikre sig de nødvendige forsyninger, hvilket både ville sikre intern økonomisk vækst og skabe kontrol over den globale økonomi. USA kunne simpelthen ikke tillade, at anti-amerikanske olieproducerende lande havde så stor magt og indflydelse på verdens økonomi i kraft af deres rådighed over oliereserver. Her ses en geografisk og ideologisk imperialisme med en økonomisk dimension.

33

U-landene i det internationale system, side 38.

34

Research Unit for Political Economy(2002) Krigen der måtte komme, s 53

35

Research Unit for Political Economy(2002) Krigen der måtte komme, s 110

Side 19

Et andet synspunkt er, at USA med invasionen har styrket sin position i det internationale samfund, idet ingen andre imperialistiske stater, såsom Kina, Frankrig, Rusland, Tyskland eller andre vil kunne overtage den amerikanske indflydelse i området. Dermed sikres dollarens dominans, da dollaren er den primære valuta for oliehandlen. En tidligere episode skabte en reel frygt i USA for at blive isoleret fra oliehandlen, idet en aftale mellem Saudi-Arabien og en række amerikanske firmaer om udnyttelse af oliefelter blev ophævet på grund af den saudiske regerings reaktion på sine borgeres utilfredshed med dette samarbejde med USA. Et motiv for invasionen kunne således være, at USA kunne få kontrol over udviklingsprojekterne i Mellemøstens enorme oliereserver og dermed sikre fastholdelsen af dollarens dominans på det globale marked

3.2 Magtpositionen

Endnu en vigtig grund til invasionen var ifølge RUPE, Research Unit for Political Economy, at en ”amerikanisering” af de mellemøstlige lande ville forvise kinesiske firmaer og umuliggøre kinesisk

                 36
indflydelse i området . Kina er med sin hastigt voksende industrialisering en af de største

importører af olie, ovenikøbet med et stigende behov. Irak var således ikke blot et sikkerhedsmæssigt problem eller nødvendig for at sikre den amerikanske økonomi med tilgængelighed af oliereserver, men også et sted, hvor USA kunne fastslå sin unipolære magtposition, der med afsæt i de neokonservative ideer skulle skulle sikre de amerikanske værdier og interesser. En rapport fra ”The US China Security Review Commission” udtrykker det i 2002 således: ” The thrust is clear: Once it has seized the oil wells of west Asia, the US will determine not only which firms would bag the deals, not only the currency in which oil trade would be denominated, not only the price of oil on the international market, but even the destination of the

oil.^{37} ” Med en dominans i Mellemøsten ville USA kunne bevare sin position som supermagt og

afholde andre imperialistiske stater fra at få indflydelse.

Endnu en faktor må med i vurderingen af USA’s involvering i Irak, nemlig de økonomiske omkostninger ved at gå i krig. Under et interview i 2011 udtalte præsident Obama:

Conservatively estimated, the war bills already paid and obligated to be paid are $3.2 trillion

36

Research Unit for Political Economy(2002) Krigen der måtte komme, s. 112

37

http://rupe-india.org/34/military.html

Side 20

                                                                     38
in constant dollars. A more reasonable estimate puts the number at nearly $4 trillion” .

Dette absurd høje tal, som har været med til at bringe USA i den nuværende vanskelige økonomiske situation, vidste man selvfølgelig ikke ved krigens start. Men det stod dog alligevel klart allerede inden invasionen, at udgifterne ville være omfattende. At man alligevel valgte at starte invasionen, siger måske noget om styrken af de kræfter, der lå bag og motiverede krigen.

Min vurdering af USA’s motiver for at starte krigen mod Irak synes at kunne samle elementer fra alle ovenstående forhold, selvom jeg ikke kan vurdere, hvilke der har haft størst vægt. Den officielle forklaring om fjernelse af masseødelæggelsesvåben i den nationale sikkerheds interesse synes dog at have virket som et dække for økonomiske og magtpolitiske interesser.

Her har bevarelsen af USA’s rolle som hegemon magt, der dominerer verdenssamfundet og forhindrer rivaliserende nationers fremkomst på globalt plan haft høj prioritet, og både økonomiske og forsyningsmæssige fordele i kontrollen med olieressourcer samt international dominans i forbindelse hermed har spillet ind.

3.3 Følgerne af krigen

Dette er relativt svært at besvare da krigen først lige er blevet afsluttet, og de amerikanske styrker trækkes ud af Irak i starten af det nye år i 2012, altså ca. ni år efter invasionen. Her vælger jeg at fokusere på, hvorledes USA har fastholdt sin dominerende magt, og hvorledes EU og i særlig grad FN mistede autoritet overfor USA indflydelse. Endvidere vil jeg beskrive, hvorledes USA’s position som den, der opretholder de vestlige ideer vel er truet, og hvad dette kan betyde for det internationale samfund.

38

http://costsofwar.org/

Side 21

USA’s unilaterale aktivitet i Irak-krigen har bekræftet den realistiske model for staters handlinger i FN-organisationen. FN’s formål om at samle store kulturelle forskelle og interessekonflikter er blevet sat på en prøve og har fejlet. Den idealistiske model er desværre ikke trådt i kraft, idet landene primært har handlet ud fra egne interesser. Irak-krigen har som eksempel på den realistiske model både sat spørgsmålstegn ved anvendeligheden af FN’s sikkerhedsråd og ved selve ideen om FN som aktør for det internationale system. Irak-krigen har forstærket billedet af FN som en arena, hvor staterne varetager deres egne interesser. Det kan tilføjes, at klimaforhandlingerne har bidraget til dette billede.

Også tilliden til USA er svækket. Da masseødelæggelsesvåbnene ikke blev fundet, og begrundelsen for krigens start forsvandt, mistede også de nationer, der har haft gode relationer til USA, tilliden til landets dømmekraft og strategi. Ikke blot på regeringsplan men også blandt den almindelige befolkning i de krigsdeltagende lande er holdningen nu kritisk. En måling foretaget i Danmark i år 2010 viser, at 54 procent af vælgerne peger på, at Danmarks

                                            39
deltagelse i Irak krigen var regeringens værste initiativ

. Som Roy Miller siger i Green Zone i en af filmens sidste scener: “Do you have any idea what you have done here? What’s going to happen next time we want people to trust us?”.

Trods denne mistilid i forhold til USA synes vi at bibeholde et unipolært internationalt samfund med USA som den dominerende magt. USA har dog mistet indflydelse både politisk og økonomisk, og de fleste af de nationer, der deltog i krigen (Coalition of the Willing) har trukket sig i samarbejdet med USA.

Et andet vigtigt forhold er, at fjernelsen af den irakiske diktator Hussein og den militære tilstedeværelse i Irak har givet bagslag, idet støttet til terrornetværk som f.eks. Al Qaeda og andre militante muslimske organisationer er steget betydeligt gennem USA’s tilstedeværelse i Mellemøsten. Professor i mellemøst-historie Juan Cole (født 1952) formulerer det således:”When you bomb people and kill their family, it pisses them off. They form lifelong grudges… this is not rocket science. If they were not sympathetic to the Taliban and al-Qa’i-da before, after you bomb

                         40
the shit out of them, they will.”

. Den krig mod de svage stater, som Bush doktrinen muliggjorde, har blot gjort problemet større, ”… only 18 percent believe the U.S. is now playing a positive role in

39

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2259284.ece

40

The independent – Friday 15 october 2010 – Obamas robot war endanger us all

Side 22

Iraq”^{41}. Truslen fra de svage stater (f.eks. Pakistan) er altså blevet større end før og gælder alle

vestlige lande og værdier. At det internationale samfund nu har en fælles ”fjende”, svarende til den kolde krig, kan måske netop betyde, at FN igen vinder betydning og indflydelse, fordi USA bliver presset til at styrke sammenholdet. For selvom USA har bevaret sin dominerende position, har krigen også vist, at rollen som den hegemone magt, der bygger på de neokonservative ideer, ikke faldt heldigt ud i Mellemøsten. Det var ikke muligt med militær magt at sprede demokrati og vestlig ideologi. Dette kan måske føre til at det internationale samfund fremover vil prioritere den ”bløde magt” med dialog, forhandling og sanktioner højere. Den nuværende præsident Obama synes at arbejde for dette.

Krigen har haft store økonomiske omkostninger for USA og har skabt underskud på statsfinanserne

                                                    42
der på nuværende tidspunkt beløber sig til 480 milliarder kroner,

. Regeringen har måttet optage store lån, der ifølge tidligere cheføkonom i verdensbanken og nobelpristager Joseph Stiglitz (født

1943) var disse låntagninger medvirkende til rentestigningerne, som udløste den finansielle krise i USA. Det økonomiske pres svækker USA i det internationale samfund, hvor lande som Kina og

Indien^{43} fortsætter deres aggressive økonomiske vækst om nogle år kan give USA betydelig

modstand i den internationale magtbalance.

KONKLUSION:

___________________________________________________________

USA indledte i 2003 en krig i Irak med den begrundelse, at der var masseødelæggelsesvåben i landet, som skulle fjernes af hensyn til USA’s sikkerhed. I opgavens forløb har jeg påpeget andre grunde til invasionen, hvor hensigten om, på baggrund af en neokonservativ ideologi, at bevare rollen som dominerende supermagt var væsentlig. På den ene side har de opfyldt denne hensigt, idet USA fortsat er den eneste supermagt med militær styrke og målrettethed til at gennemføre denne type operationer. På den anden side har den tvivlsomme beslutningsproces udenom FN gjort dem

41

http://web.mit.edu/humancostiraq/

42

http://www.dr.dk/nyheder/temaer/pengetemaer/finanskrise

43

http://avisen.dk/vild-vaekst-i-kina-og-indien-i-fremtiden_153160.aspx

Side 23

sårbare i det internationale samfund, og den økonomiske belastning har stillet dem dårligt i forhold til de nye stærke økonomier, der er på vej i Asien.

Endelig har verdenssamfundet måske større risiko for at blive udsat for terrorangreb, efter at krigens forløb har skabt vrede i muslimske svage stater, og modstand mod vestlige og amerikanske værdier har udviklet sig.

Netop dette kan give anledning til at FN på ny bliver styrket, idet der vil være behov for dialog og samarbejde mellem alle nationer. USA’s invasion og krigens forløb har vist, at neokonservative ideer og unilaterale magtanvendelser ikke bidrager positivt til det internationale samfund, og at ingen stat, nok så stærk, kan klare sig alene.

Dette vil kræve strukturændringer i FN’s sikkerhedsråd, hvor de 5 store landes vetoret ikke opfylder FN’s idealistiske formål om at handle til fælles bedste.

LITTERATURLISTE

____________________________________________________________

Bøger:

• Andersen, Lars Erslev: Den amerikanske orden. USA og det moderne mellemøsten

(Aschehoug, 3.udgave, 1. oplag, 2005)

• Branner, Hans: Global Politik – grundbog til International Politik (Forlaget Columbus, 1.

udgave, 3.oplag, 2007)

• Henriksen, Anders: Arven Efter Bush. Præsidentembedet og krigen mod terror (Gyldendal,

Side 24

1.udgave, 1. oplag, 2009)

• Olsen, Gorm Rye og Casse, Thorkil: U-landene i det internationale system (Forlaget Columbus, 2. udgave, 2.oplag, 1999)

• Pedersen, Carl: Den forkerte krig. USA og den nye verdensorden (Aschehoug, 1.udgave, 1.

oplag, 2006)

• Research Unit for Political Economy: Krigen der måtte komme – baggrunden for invasionen af Irak (oversat af Joachim Wrang, forlaget Klim, 1. udgave, 2002 – på dansk i 2004) Internetsider:

Kronologisk efter fodnote

http://www.information.dk/144301

Artikel - fraværet af masseødelæggelsesvåben

http://www.information.dk/287955

Artikel – Soldater forlader irak

http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_Krauthammer

Info Charles Krauthammer

http://www.cbsnews.com/stories/2005/01/20/opinion/meyer/main668169.shtml

Artikel – Bush, sætning om bush doktrinen

http://www.nato.int/docu/update/2001/1001/e1002a.htm#FN1

Natos artikel 5

http://en.wikipedia.org/wiki/NATO

Fakta om NATO

http://www.un.org/en/aboutun/index.shtml

FN’s hjemmeside.

http://www.newamericancentury.org/statementofprinciples.htm

PNAC’s - Statement of principles

1

http://www.diis.dk/graphics/Publications/Briefs2006/hma_mja_trekantsdrama_sikkerhedspolitik.p

df

DIIS Brief - Europæisk og amerikansk sikkerhedspolitik, i Mellemøsten siden Irak-krigen

http://en.wikipedia.org/wiki/Imperial_Life_in_the_Emerald_City

Dokumentar bogen af Rajiv Chandrasekaran, som inspirerede Green Zone

Side 25

http://www.thedailybeast.com/newsweek/2010/03/10/big-picture.html

Artikel – Big Picture, ses også i bilag.

http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/yeariniraq/analysis/greenzone.html

Uddrag fra “Imperial life of the emerald city”

http://movies.nytimes.com/2010/03/12/movies/12green.html?pagewanted=all

Anmeldelse af filmen Green Zone

http://www.cbsnews.com/stories/2002/11/15/world/main529569.shtml

Artikel –Irak krigen

http://thinkprogress.org/security/2005/06/21/1133/the-changing-definition-of-mission-in-iraq/

Artikel – definitionen af Irak krigen

http://thinkprogress.org/security/2005/06/21/1133/the-changing-definition-of-mission-in-iraq/

Artikel – definitionen af Irak krigen

http://rupe-india.org/34/military.html

Motiverne bag Irak

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2259284.ece

Danskernes holdning til Irak krigen

http://web.mit.edu/humancostiraq/

Irakernes – holdning til USA’s tilstedeværelse

http://www.dr.dk/nyheder/temaer/pengetemaer/finanskrise

USA’s gæld

http://avisen.dk/vild-vaekst-i-kina-og-indien-i-fremtiden_153160.aspx

Kina og Indiens fremtidige vækst.