SRP om Indianerne i Historie A og Engelsk A

Side 1

Indianerne

SRP i Historie/ Engelsk

STX 3.g

Side 2

2

Abstract

The Native American way of life changed dramatically during the nineteenth

century. This paper examines the reasons of/what led to these sweeping changes with

a principal focus on white emigrants’ ability to adjust a divergent civilization to their own frame.

The Indian Removal Act, under Andrew Jackson's command is a central conflict in the history of not least to the thousands of Native Americans who were directly affected by the law. It caused chaos throughout the nation and consequently split the nation in to two. An analysis of the speeches of Andrew Jackson and Chief John

Ross’ letter, points towards the white man as a predominant individual for which reason the main focus is based on how the white man viewed the native American tribes. However, the analysis will also bring insight in to the Native Americans perception of the situation. The paper shows that although the Native Americans protested they were powerless against the white man's ascendancy. The study also indicates that Western culture has an indirect interest in interfering with other cultures, as well as an expansion of Western ideologies was of Jackson’s interest.

Side 3

3

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................................................................... 5 Den røde mands riger ........................................................................................................................ 5 En militærhelt – Andrew Jackson ........................................................................................................ 6 De hvides opfattelse af de indfødte ................................................................................................... 7 De ikke borgerlige indianere ................................................................................................................ 7 Analyse A.J. tale ”State of Union” (1829), samt ”State of Union” (1830) .......................................... 7 Jacksons argumentationer ................................................................................................................. 10 Loven har altid ret – ”Indian Removal Act” ...................................................................................... 10 Diskursanalyse på Jacksons taler ....................................................................................................... 11 Indianernes opfattelse af situationen.............................................................................................. 13 Chief John Ross glædesløs - Analyse af hans brev ........................................................................... 13 Vi er en del af Jorden ......................................................................................................................... 15 Forklaringsmodeller på indianerpolitikken .................................................................................. 15 Forklaringsmodeller ........................................................................................................................... 15 Diskussion: kulturteoretisk forklaring, samtidig eller nutidig? ........................................................ 16 Indianerpolitikkens betydning for indianerens levevilkår ................................................................. 18 Konklusion ........................................................................................................................................ 20 Litteraturliste ................................................................................................................................... 21 Bilag ................................................................................................................................................... 22 The Indian Removal Act of 1830 ....................................................................................................... 23 Andrew Jackson – ”State of Union” (1829) ....................................................................................... 24 Letter from Chief John Ross, "To the Senate and House of Representatives" .....................................

Side 4

4

Letter from Chief John Ross, "To the Senate and House of Representatives" ................................. 56

Side 5

5

Indledning

Indianerne har på blot et lille århundrede gået fra at være et frit folk, med udfoldelse i egen kultur, til at være de hvides dårlige behandlede ejendom. Indianerne kunne inden starten af det 19.

Århundrede, kendes som et stolt folk der ikke blot følte sig, men var ligestillet med andre civilisationer.

Først med den amerikanske afhængighedserklæring 4. juli 1776, begynder vi at finde indianerne stillet med nogle totale anderledes, og ikke mindst usle vilkår.

Men hvad var det der skete da indianerne stemmer blev hæsere og hæsere, for at munde ud i en total tavshed, når deres rettigheder gjaldt? Hvad var det de hvide gjorde for at det lykkes dem at skaber overherredømmet og blive den dominerende magt, på et land de knap nok har befundet sig på i forhold til dets urfolk? Og hvordan havde disse det overhovedet? Dette vil blive diskuteret i følgende opgave, hvor en historisk gennemgang tjener til forståelse af den udvikling indianerne har gennemgået, for at have nået en så absurd levestand som et liv på en reservat.

Den røde mands riger

”Indianerne” behandles ofte som et ensartet begreb. En massebetegnelse. Men det er faktisk ikke korrekt, for navnet dækker over vidt forskellige folkeslag – eller stammer. Men grundlæggende udspringer alle disse stammer fra den samme urbefolkning, og de deler i store træk den samme kultur. Grunden til, at de bliver kaldt indianere, skyldes Christopher Columbus, der som opdagelsesrejsende krydser Atlanterhavet i 1492 i sine bestræbelser på at finde en anden vej til krydderilandene, herunder Indien, der var et i Europa kendt geografisk område. Fejlagtigt tror han – da han ser land efter måneders sejlads - at han er nået til Indien, og derfra stammer ”indianer”, som

                            1
dette folk lige siden er blevet kaldt.

Efter opdagelsen af det nye land begynder en indvandring af europæere, og de tager en masse sygdomme med, som de selv gennem årtierne er blevet immune overfor. Det var katastrofalt for indianerne. En epidemi rammer ”den røde mand”, og omtrent 90% af den indianske befolkning dør.

Indianeren var både landmand og jæger. Han levede indtil starten af 1800 tallet et frit liv, hvor hesten var en central del af hans hverdag, og senere blev geværet det også. De begyndte at vandre hen over prærien der resulterede i en masse kultursammenblandinger med også mødet med

1

Den Store Danske: Indianer: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Syd-
_og_mellemamerikanske_folkeslag/indianere?highlight=Indianere

Side 6

6 cowboyen. Nybyggerne begyndte med skræmmebilleder af indianerne, så de kunne retfærdiggøre deres egne overgreb over dem.

Der fandtes en del civiliserede stammer, heriblandt Cherokeserne, der viste stor interesse for at tilpasse sig europæisk kultur. Mange europæere blev gift med indianere, og de efterfølgende høvdinge blev efterhånden halvblods indianere. Disse stammer begyndte at bygge skoler, veje, kirker og forsøgte sig at tilpasse en ”amerikansk” levevis. Men så løsrev de hvide amerikanere sig fra England, og USA's politik blev strammere og strammere når det gjaldt indianerne. De nyindvandrede borgere var grådige, og efterhånden bredte der sig en slags enighed om at indianerne

skulle væk.^{2} 1803 køber USA landet til vest for Mississippi-floden, af Frankrig, og dette blev

starten på herredømmet over indianerne. Englænderne vendte tilbage i 1812, og det endte med en blodig kamp i Alabama. Amerikanerne vandt, under kommando af Andrew Jackson. Denne sejr var begyndelsen for en lang karriere for Jackson, men betød dog at de civiliserede stammer snart ikke skulle have at have sagt. 1815 erobrer han New Orleans fra englænderne, bliver stemplet som Amerikas helt, og bliver præsident 1828.

Han havde ambitiøse planer med Amerika – og indianerne var ikke en del af dem, de skulle bare væk. 1830 vedtager kongressen ”Indian Removal Act”, hvilket ikke direkte beordrede at indianerne

           3
skulle fjernes , men gjorde det til en mulighed for USA at gøre med indianerne, hvad de havde lyst

til, og dette fejer alle tidligere traktater af bordet. Indianerne skulle tvangsflyttes til reservater. De følgende år bliver indianerne transporteret mod vest i tusindvis. I 1838 døde 4000 ud af 13.000 der

                           ,
skulle flyttes til vest for Missippi

og denne flytning blev kaldt ”trial of tears”. Indianerne sagsøgte regeringen, men Jackson gav ikke efter, og holdt ikke de løfter, han havde givet indianerne.

En helt - Andrew Jackson

Andrew Jackson var USA's 7. Præsident, fra , og var en dominerende person i 1820’erne og 1830’erne. Han var med til at danne det demokratiske parti, med sine egne, store politiske ambitioner. Dette parti er – efter amerikanske standarder - et venstreorienterede parti den dag i dag, men har ændret sig gennem årene. Dets ideologiske basis er siden midt 1900 tallet set som liberalt.

                                                                           4
Det lægger vægt på frihedsrettigheder, sociale rettigheder, lige rettigheder og lige muligheder .

Jackson var jurist inden han blev medlem af Repræsentanternes Hus, hvorefter han kom med i

2

Hele redegørelsen er der hjælp fra, Bjøl, Erling ”USA’s historie”, kap. ”Den røde mands riger”

3

http://da.wikipedia.org/wiki/Indianerkrigene#Vest_for_Mississippi_.281861.E0.29

4

http://da.wikipedia.org/wiki/Demokraterne_(USA)

Side 7

7

Senatet, og endeligt blev han højesteretsdommer. Jackson bliver generalmajor i militæret og

                                                                           5
nedkæmper briternes allierede, de såkaldte creekindianerne, i den Amerikansk-engelske krig.

Efterhånden vinder Andrew Jackson stor berømmelse som en militærhelt, og det bliver forslået at han skal være præsidentkandidat. 1824 stiller han op ved præsidentvalget, men vinder ikke, og stiller derfor op igen 1828, og bliver hermed USA's præsident.

Jackson gør meget for folkestyret i USA. Han tog sig hårdt og kontant af flytningen af indianerne.

Efter at have indført loven ”Indian Removal Act” blev der flyttet indianer i tusindvis.

En hvid mands syn på de røde

For at få et indblik i hvordan de hvide kolonister havde det med indianerne, vil jeg tage fat i fremstillingen af indianerne, i henholdsvis Andrew Jacksons taler ”State of the Union” (1829) og ”State of the Union” (1830), samt selveste loven ”Indian Removal Act”, 1830.

De ikke borgerlige indianere

Talen ”State of the Union” (1829)^{6} blev holdt af den daværende præsident af USA, Andrew

Jackson. Teksten er samtidig med begivenhederne, og kan tegne et realistisk billede af kolonisternes syn på indianerne. Den lange tale omhandler forskellige politiske fremtidsplaner, bud på problemstillinger m.m.

Talen starter således, ”It affords me pleasure tender my friendly greetings to you … ”^{7}. Her bruges

[

] et smigrer-kneb, idet han siger at det er ham en fornøjelse at hilse på samlingen. Det vækker fryd i modtageren, og når han samtidig bruger tillægsordet ”friendly”, altså venlige hilsener, fremstår han allerede her som en venlig mand. En mand man gerne vil lytte til, fordi han er kulturel og kammeratlig. ”The task devolves on me, under a provision of the Constitution, to present to you, as

the Federal Legislature of 24 sovereign States and 12,000,000 happy people, … ”^{8} I citatet her

[

] lykkes det ham, for det første at understrege sin position – det er hans arbejde at forsørge 24

regerende stater. For det andet understreger han, at der i disse stater, som han forsørger/tager sig af,

bor 12 mio. glade mennesker. Jackson appellerer til etos, altså han vækker følelser hos modtagerne, gennem sit image der skabes af hans formelle position, der giver ham status, samt hans

5

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_ca._/Andrew_Jackson

6

Førstehåndskilde

7

”State of Union” (1829), s. 1, l. 1.

8

”State of Union” (1829), s. 1, l. 2-4.

Side 8

8 kompetencer, at forsørge 12 mio. lykkelige mennesker, og ikke mindst hans venlighed der er tillidsvækkende. Ved brug af etos, vil han lettere kunne få sine budskaber til at blive accepteret.

En af problemstillingerne i talen, som Jackson tager fat i, er hvad der skal stilles op med de indianske stammer. I korte træk ønsker han at få flyttet indianerne til reservater og herved samtidigt give indianerne et mere ”anstændigt” amerikansk borgerligt liv. Han er utilfreds med, at de sydlige stammer har prøvet at rejse en selvstændig regering, uafhængig af USA, og som ifølge Jackson er indenfor grænsen til Georgia og Alabama.

                                                                       9
”It has been the policy of Government to introduce among them the arts of civilization.” Der

forekommer en antitese, som er et tydeligt sprogligt markeret modsætning mellem ”dem” og ”os”, og dette dyrkes gennem hele talen. Ved at lave en sådan modsætning fremmedgør Jackson indianerne. Han gør dem til ”de andre”, og dette kan hovedsageligt skyldes kulturforskellene mellem indianerne og de hvide amerikanere. De er for forskellige til at blive kaldt samlet folk.

Jackson siger, at indianerne skal introduceres til kunsten ved civilisation, ergo mener han at de ikke er civiliserede - og talen har altså herigennem en klar tendens; En subjektiv holdning udtrykt indirekte; er man en indianer, er man ikke civiliseret. Er man ikke civiliseret, som ligefrem er en kunst i Jacksons øjne, er man ikke god nok. Det fremgår klart at han ser dem som vildmænd, og ikke som medmennesker. I følgende citat, beskrives deres vaner som dyriske, ” … The indians in

[

]

                                                                    10
general, receding farther and farther to the west, have retained their savage habits.” Når han

bruger et tillægsord som ”savage” som betyder vildmand, tillægger han dem en væremåde. Det er sandt at de er vilde ( altså ud fra hans definition af ”vild”), men han forvrænger billedet af dem og får dem associeret med noget negativt, dumt og primitivitet. Hans motiv er at skabe en forestilling om indianere som uduelige, for at fremme sit eget folk. Jackson bruger negative ladede ord om

indianerne, siger at de lever ” … a wandering life”^{11}, altså et omvandrende liv, i forståelse af at det

[

] er tåbeligt, tomt og intetsigende. Herved fremstiller han det hele, som om indianerne er nogle stakler og de hvide er heltene som er kommet for at hjælpe indianerne. Han appellerer med disse negativt ladede ord til patos. Det virker stærkt, fordi vi begynder at få medfølelse med ”de stakkels indianere”.

9

”State of Union” (1829), s. 12, l. 8-9.

10

”State of Union” (1829), s. 12, l. 14-15.

11

”State of Union” (1829), s. 12, l. 10.

Side 9

9

”A portion, however, of the Southern tribes, having mingled much with the whites and made some progress in the arts of civilized life, have lately attempted to erect an

                                                       12
independet government within the limits og Georigia and Alabama.”

I ovenstående citat påstår Jackson, at grunden til at indianere har gjort fremskridt, er fordi de har ”mingled”, altså blandet sig med de hvide. Altså vil det sige, ifølge Jackson, at leve som en hvid betyder fremskridt. Hovedproblemet, som Jackson vil have i fokus på i talen om indianerne, er at han synes det er uacceptabelt at indianerne ”tager jord” fra USA. Han har appelleret til etos, altså fået sit budskab til at være lettere accepteret via sit image. Han har appelleret til patos, og overtalt modtagerne om budskabets kvalitet med hjælp fra negativt ladede ord om indianerne. Fået medfølelse, og fremprovokeret vrede i modtageren.

”Would the people of Maine permit the Penobscot tribe to erect an independet government within their State? … Would the people of New York permit each

[

] remnant of the six Nations within her borders to declare itself an independet people

[

                                                      13
… the principle involved in the obvious answer to these questions”

]

Jackson taler også til modtagernes fornuft ved brug af logos. I ovenstående citat stiller han nogle retoriske spørgsmål. Retoriske spørgsmål stiller man, for at lede modtageren til et bestemt svar.

Svaret er altså indlysende - modtageren skal ikke svare. Det har samtidig den virkning at det skaber mere opmærksomhed, og i denne sammenhæng latterliggør han det, at de sydlige stammer prøver at etablere deres eget regime. Han spørger om staten Maine, samt New York ville tillade indianerne at lave egen regering i deres stater. Det åbenlyse svar, ”the obvious answer” er nej, det ville de ikke tillade. Jackson appellerer til fornuften i modtageren, som vil tænke, at det har han ret i, ham Jackson - det er åndssvagt hvad indianerne gør!

For at samle op på min analyse af ”State of the Union” (1829) kan det pointeres at Andrew Jackson bl.a. benytter sig af patos via brug af negativt ladede ord, til sin beskrivelse af indianerne, hvilket munder ud i en fremstilling af indianerne, med deres ikke-kristelighed, som inhumane individer.

Ikke mindst anså Jackson indianerne som et uciviliseret folk, der endnu ikke har lært ”kunsten” ved civilisation – qua en nedgørelse af indianerne fremmer Andrew Jackson sig selv og sit eget folk, fordi civilisation er en kunst som de hvide mestrer – med målet at få dem flyttet. Dette ses også i

12

”State of Union” (1829), s. 12, l. 15-17.

13

”State of Union” (1829), s. 12, l. 32-38

Side 10

10 talen ”State of Union” (1830) af Andrew Jackson, et år senere, der ligeså vel skal give kongressen information om nationens tilstand, og anbefale hvilke initiativer de skal overveje, som han selv synes er nødvendige og påkrævede. [14]

Her opererer Jackson med mange af de samme konklusioner, som han også når til i ”State of Union” (1829); ”to cast off their savage habits and become an

                                       15
interesting, civilized, and Christian community” .

Jacksons argumentationer

Derfor vil jeg i denne tale fokusere på hvordan Andrew Jackson argumenterer for sine påstande.

”The consequences of a speedy removal will be important to the United States, …

[

] and to the Indians themselves. The pecuniary advantages which it promises to the

Government are authorities of the General and State Govornments on account of the

Indians. It will place a dense and civilized population in large tracts of country now

occupied by a few savage hunters.”^{16}

Kigger man på Toulmins argumentationsmodel, vil påstanden her være at konsekvenserne af en hurtig flytning vil blive vigtigt for USA og indianerne. Det er det, Jackson, afsenderen, vil overbevise modtageren, kongressen, om, er det rigtige. Påstanden bygger på belægget: at der vil komme økonomiske fordele, der bliver lovet til regeringen, og som bliver besluttet på bekostning af indianerne.

Hjemmelen får påstanden og belægget til at hænge sammen, da der ved flytningen af indianerne vil blive skabt steder med tæt beboet civiliseret befolkning, i store dele af landet, som nu er optaget af nogle få vilde jægere – som resulterer i at der vil komme økonomiske fordele – belæg - og er herved vigtigt for USA - påstand. Dette argumentations mønster, går igennem begge Jacksons taler.

Loven har altid ret

”The Indian Removal act”, er en lov der vedtages 1830 af USA’s kongres, og er en primærkilde, der fortæller os at det, som Jacksons taler tyder på, rent faktisk sker. Loven muliggør det for Andrew

14

http://da.wikipedia.org/wiki/State_of_the_Union_Address

15

”State of Union” (1829), s. 16, l. 19-20

16

”State of Union” (1830), s. 16, l. 6-9

Side 11

11

Jackson at flytte indianerstammer til reservater. Loven består af syv sektioner, der alle starter med

”And be it further enacted, That”^{17}, oversat til dansk betyder det ”og lad det ydermere finde sted,

at”, og er formelt sprog, der hører til lovtekster. Sproget har en sætningsstruktur der gør det tungt at læse. Der er tale om lange, ubrudte sætninger, som hører til lovtekster og til tiden hvori loven er nedskrevet. ” … it shall and may be lawfull for the President of the United States to cause so

[

] much of any territory belonging the United States,”- USA må gøre hvad de vil med territorium der er deres eget.

Diskursanalyse på Jacksons taler

                                                           18             19
Jeg vil i følgende afsnit lave en diskursanalyse på Andrew Jacksons taler. Diskursanalysen er en

analyse af en tekst eller en tale, ud fra den sociale sammenhæng teksten eller talen indgår i. Herved vil jeg afdække de diskurser, der er konstrueret om indianernes virkelige verden. Dette vil jeg afklare ved at tage fat i hvordan Jackson, ved hjælp af sproglig magt, har sat ord på disses virkelighed.

Først vil jeg kigge på hvad talens emner og temaer er, og hvordan disse hænger sammen med baggrunden for talen. Som førhen nævnt er ”State of Union” talernes funktion at opdatere USA's kongres med hvad status er, og hvilke planer der er aktuelle. I talernes afsnit omkring problemstillingerne og fremtidsplaner med indianerne, har præsidenten for det allerførste en interesse i at skabe bedre forhold for sine egne – herunder, de hvide amerikanere. Dette er relevant for Amerikas fremtid. Derfor er det vigtigt at tage et sådant emne op. Endvidere bliver der snakket om en slags hjælp til indianerne. En hjælp til at få indianerne ud af deres ”misfornøjede” liv, og træde ind i de hvides ”gode” civiliserede verden. Altså udøver Jackson en sproglig magt, ved at sætte ord på, altså definere, virkeligheden omkring indianerne.

Den diskurs der dominerer Andrew Jacksons taler er en politisk vinderdiskurs. For at en sådan diskurs skal eksistere, kræves det at den skal være hegemonisk. Det er denne diskurs, da dens aktør er en stærk stat, USA, der har et stærkt folk, de hvide amerikanere, som har overherredømmet og er magtudøvere overfor de svagere, som er indianerne i denne sammenhæng. At den er hegemonisk giver diskursen en gennemslagskraft der fejer de konkurrerende diskurser af banen. Blandt andet er

17

Bilag 1, ”The Indian Removal Act of 1830”, s. 1-2

18

”State of Union” (1829), ”State of Union” (1830) af Andrew Jackson

19

Med hjælp fra analysemodeller i Sørensen, Kjeld Mazanti, ”Ideologier og diskurser”, 2010, Columbus

Side 12

12 den kulturradikale diskurs en konkurrerende diskurs, hvor indianere og de hvide har samme rettigheder, og som taler ud fra en mere åben kulturforståelse, hvor der ikke skelnes skarpt mellem ”dem” og ”os”. Men vinderdiskursen er kultursammenstøds-diskursen, og den skaber konsensus, dette vil sige at Jackson via sine taler skaber en generel enighed mellem befolkningen om hvordan

man skal se på indianerne. Jackson opnår monopol på ”sandheden”, et vidensregime^{20}, altså han

bestemmer hvad der er sandheden i forhold til indianerne.

Ud fra Jacksons skelnen mellem ”dem”, indianerne, over for ”os”, de hvide, er der tale om en antagonistisk diskurs – den er konfliktpræget i forhold til indianerne. Indianerne bliver set som ”de fremmede”, principielt er både indianerne og de hvide alle sammen amerikanere, da de samlet bor på det amerikanske kontinent, men ”amerikanere” bliver i denne diskurs karakteriseret ved at være hvide, borgerlige og kristne. Diskursen vækker endvidere opmærksomhed, eftersom fokus ligger på

                                                   21
indianernes fejl og mangler. Eksempelvis ”their savage habits”

, altså deres dårlige vaner,

                                       22
”Professing a desire to civilize and settle them”

- de er et uciviliseret folk. Virkeligheden er i virkeligheden aktørens fortolkning, og når Jackson ser indianerne som en trussel, er det det, og skabelsen af et fjendebillede vil blive aktuelt; deres væremåde er en trussel mod de hvides værdier.

De er uforenelige med de hvides samfund, som er moderne og oplyst, modsat indianernes

”samfund”, som er middelalderlig, uoplyst, vildmandsagtig og primitiv.

Denne diskurs’ nodalpunkt er ”demokrati”, da det er en vestlig magtførelse, som de hvide ønsker dominerende. Her vil ord som ”civilisation”, ”kristen”, ”borgerlig” meningsmæssigt knyttes til nodalpunktet, altså indgå i ækvivalenskæden, og vil sammen med nodalpunktet skabe vores betydningsunivers. Flydende betegnelser i talerne er fx ”importance”, vigtighed, der styret af vores nodalpunktet og ækvivalenskæder, vil blive tænkt og brugt i en sammenhæng, som i vigtigheden af at vores kultur skal dominere.

Indianernes egen opfattelse af situationen

For at afdække hvordan indianerne anskuede hele situationen, vil jeg analysere ”Letter from Chief John Ross, ”To the Senate and House of Reprentatives”” (1836), samt et citat fra Høvding Seattles tale ”Vi er en del af Jorden” (1854), der henvender sig til præsident Franklin Pierce, og beviser at

20

Michael Foucault - ”vidensregime”, Sørensen, Kjeld Mazanti, ”Ideologier og diskurser”, s. 119, fodnote 12

21

”State of Union” (1829), s. 12, l. 15

22

”State of Union” (1829), s. 12, l. 11

Side 13

13 politikken omkring indianerne, er en politik som ikke er personrelateret, men en politik der blev opfattet som nødvendig for amerikanerne.

Chief John Ross glædesløs

I brevet fra Chief John Ross, ”To the Senate and House og Representatives” (1836) er der tale om

en protest mod ”Treaty of New Echota”^{23}, der tvang Cherokee stammen ud af Georgia, samt

Cherokee stammens flertal om enigheden i, at USA’s regering har behandlet indianerne uretfærdigt.

Cherokee stammen var en af de fem civiliserede stammer, der var bosat i det sydøstlige USA.

Andrew Jackson ville flytte alle stammer øst for Mississippi floden til reservater [24]

- og det var Chief

John Ross ikke glad for; ”It is well known that for a number of years past we have been harassed

                    25
by a series of vexations.”

Han starter med at pointere at det er velkendt faktum at indianerne er blevet plaget flere gange. Når han siger ”It is well known” appellerer han til logos, altså fornuften, som får modtageren til at se det indlysende i udsagnet. Også I brevet benyttes der antitese, altså der skelnes mellem ”os”, de plagede, og ”dem”, de der plager. Hvilket fortæller at der både fra de hvide amerikaneres side af og fra indianernes side var en enighed om at der var en stærk kontrast mellem de to forskellige grupper af mennesker. Sproget i brevet er præget af lange sætningskonstruktioner,

                              12          26            13
der rummer fine ord som ”vexations” , ”fraudulent” og ”eligibility” , hvilket giver et indtryk af

at høvdingen har et bredt ordforråd, ergo han er belæst, og faktisk så modsiger dette alt om Jacksons fremstilling af indianerne som intet andet end omvandrende, dumme vildmænd. Da brevet er en førstehåndskilde, og samtidig med begivenhederne, er det en stærk kilde der positivt viser indianernes syn på situationen, samt deres væremåde.

”A spurious Delegation, in violation of a special injunction of general council of the nation, proceeded to Washinton City with this pretended treaty, and by false and fraudulent representations supplanted in the favor of the Government the legal and

accredited Delegation og the Cherokee people … ”^{27}

[

]

I ovenstående citat benyttes der af en række tillægsord, som gør brevet emotionelt, og der appelleres til patos. Ordene som ”spurious”,”pretended”, ”legal” og ”accredited” er følelsesladet. Mens de

23

http://en.wikipedia.org/wiki/Treaty_of_New_Echota

24

http://www.pbs.org/wgbh/aia/part4/4h3083.html

25

”Letter from Chief John Ross, ”To the Senate and House of Representatives”” (1836), s. 1, l. 1

26

”Letter from Chief John Ross, ”To the Senate and House of Representatives”” (1836), s. 1, l. 14 + s. 1, l. 24

27

”Letter from Chief John Ross, ”To the Senate and House of Representatives”” (1836), s. 1, l 12-15

Side 14

14 to første ord, negativt betonet, er sat i en sammenhæng med det som ”de andre” har gjort, bruges de to sidste om Cherokee menneskenes egen delegation og er positivt ladet. Bruget af patos henvender sig til modtagerens følelser, og vil gøre det nemmere for dem, eventuelt at acceptere budskabet om

                                                               28
mere retfærdige forhold for indianerne. Brevet er anderledes fra Jacksons taler , idet det henvender

sig direkte til er Senatet og Repræsentanternes Hus, med det overordnede mål at klage over de mange års elendige behandling af indianerne. Jackson snakker ud til folket, og vil overbevise dem om det praktiske ved flytningen af indianerne, hvor modtageren indirekte også er indianerne. Begge kilder har en tendens, og ligeså meget som Jacksons taler oplyser om de hvides side af sagen, vil brevet fra Chief John Ross fortælle om, hvordan indianerne selv har haft det med situationen.

“

[

…

]

We are despoiled of our private possessions

[

…

]

We are stripped of every attribute of freedom and eligibility for legal self-defence. Our property may be plundered before our eyes; violence may be committed on our persons; even our lives may be taken away, and there is none to regard our complaints. We are denationalized; we are disfranchised. We are deprived of membership in the human family! We have neither land nor home, nor resting place that can be called our own.

We are overwhelmed! Our hearts are sickened”^{29}

Chief John Ross gør betydelig brug af patos i ovenstående citat. Eksempelvis benytter han sig af billedsprog, idet han siger, at de er blevet ”strippet” – negativt ladet ord: patos - altså afklædt fra al deres frihed og muligheder for selvforsvar. Ligeledes det at de bliver ”plyndret” – negativt ladet

ord: patos - ”before our eyes”^{16}, altså mens de selv står og ser på begivenhederne, er et billede på at

de bliver frataget deres ejendom. Når man læser disse linjer, forestiller man sig at de hvide tramper ind i indianernes tipier og stjæler deres genstande, mens de blot kan kigge på. Men det beskrives ikke konkret, hvad de hvide gør. Metaforerne får Chief John Ross’ sag til at skinne stærkere igennem, og der kræves et større abstraktionsniveau fra modtagerens side. Dernæst siger han at de

bliver udsat for vold, og ” … even our lives may be taken away”^{16}, hvilket virker ekstremt stærkt,

[

] fordi han først nævner vold som er meget rørende, og så kommer med et input; at de ikke mindst bliver de udsat for vold, men ”de andre” tager også ”vores” liv. Der bliver henvendt til modtagerens følelser, og når modtageren ligeledes er den, som bliver beskyldt i brevet, vil effekten af patos være

28

”State of Union” (1829), ”State of Union” (1830) af Andrew Jackson

29

”Letter from Chief John Ross, ”To the Senate and House of Representatives”” (1836), s. 1, 23-29

Side 15

15 betydelig stærk. Ikke nok med at Senatet og Repræsentanternes Hus bliver rørt, i hvert fald i nogen grad, af hvad der bliver sagt, så er det også deres skyld.

Han skriver i en rækkefølge, så den elendige behandling, de bliver udsat for, først bliver nævnt, og dernæst nævnes resultatet af behandlingen. Resultatet er således: ”We are denationalized; we are

            16
disfranchised” Altså føler indianerne, ifølge Chief John Ross, at de ikke længere har en

nationalitet, og at de ikke længere har noget at skulle have sagt. De føler sig ikke som medlem af den menneskelige familie, ergo må de føle sig som dyr. Ifølge min analyse på Andrew Jacksons

taler^{17}, fremstiller Jackson indianerne som værende ikke-menneskelige, men mere som nogle

uduelige vildmænd, ved brug af negativt ladede ord som eksempelvis ”savage”. Altså har han fået sine modtagere til at se indianerne som værende dyriske, og i brevet fra Chief John Ross kan det ses hvordan indianerne selv er begyndt at føle sig sådan.

     16
Citatet er en protest mod denne følelse der hersker over dem. Det er klart at når de hverken må

bestemme hvor de vil bo, eller i det hele taget bestemme over sig selv, at de føler sig som dyr. For dyr kan ikke eje land, og dyr kan ikke have deres eget hvilested – det er en menneskelig egenskab.

”Our hearts are sickened”^{16} – Igen er der brugt billedsprog til at beskrive indianernes sorg. Deres

hjerter, som er symbol på kærlighed, er syge, ergo de er ulykkelige – og brugen af patos gør brevet stærkt overbevisende.

” … nor can we believe it to be the design of these honorabe and highminded individuals,”^{30} Her

[

] gør Chief John Ross brug af et smigre-kneb, altså smigrer han Senatet og Repræsentanternes Hus, samtidig med at han nedgøre dem, ved at sige, at han simpelthen ikke forstår, hvordan sådan nogle ærefulde og dybt tænkende mænd, kan finde på det de gør. Dette gør også at Chief John Ross udadtil fremstiller sig selv som en mand der ser med objektive briller på sagerne, altså at han godt kan se fra andres vinkel af, idet han stadig kan smigre dem selvom de principielt er hans fjender.

Herved appelleres der til etos, da han virker troværdig på grund af hans objektivitet.

For at samle op på analysen af Chief John Ross’ brev ”To the Senate and House of Representatives”

(1836) kan der i hovedtræk konkluderes at indianerne ligesom de hvide amerikanere skelnede mellem de to grupper af mennesker - ”dem” i kontrast til ”os”. Som høvding af en af de mest civiliserede indianske stammer, har John Ross på ingen måde kunne acceptere behandlingen af indianerne, og har ved brug af patos formået at klargøre sin negative holdning til de hvide

30

”Letter from Chief John Ross, ”To the Senate and House of Representatives”” (1836), s. 2, l. 3-4

Side 16

16 kolonisters handlinger. Handlinger som har resulteret i at indianerne ikke har følt sig som mennesker.

Vi er en del af jorden

Talen ”Vi er en del af Jorden”^{31} af Høvding Seattle er en tale til den amerikanske præsident,

Franklin Pierce, hvor Seattles indianernes opfattelse af flytningen til et reservat skildres, samt med at være et forsvar for naturen, som de så højt elsker.

”Den store hvide høvding i Washington sender os et tilbud og sine venlige hilsener.

Det er pænt af ham, for vi ved, at han ikke behøver vort venskab. Den store høvding vil købe vort land. Hvorledes kan man købe eller sælge himlen og jordens varme?

Tanken er os fremmed.”^{32}

Det at han siger at indianerne ”os”, ikke forstår hvordan man kan sælge noget der er del af naturen, bekræfter, at de hvide og indianerne har et vidt forskelligt livssyn. Han omtaler præsidenten som ”Den store hvide høvding” og han benytter sig af et namecalling-kneb, altså tillægger han modparten et positivt ladet ord. For indianerne er det prestigefyldt at være høvding, og når det oven i købet er en stor høvding, er det betydeligt fornemt at blive kaldt.

Forklaringsmodeller på indianerpolitikken

I følgende afsnit vil jeg diskutere hvilke forskellige forklaringsmuligheder der findes på den politik der blev ført over indianerne, og slutteligt vil jeg vurdere i hvilken forstand denne politik, ført over dem, har haft sin betydning for deres levevilkår.

Forklaringsmodeller

Jeg vil tage fat i nogle forskellige forklaringsmuligheder. Den ene vil være en kulturteoretisk forklaring, altså forklaring ud fra den vestlige magts dominans, som den eneste civilisation der altid har haft interesse i enhver anden civilisation – hermed indianerne, selvom Jackson ikke ville kalde dem særlig civiliserede - samt den eneste civilisation, der har haft evnen til at påvirke andre både politisk, økonomisk og religiøst. En anden forklaring, jeg vil komme ind på vil være samtidige

31

Talen ”Vi er en del af Jorden” af Høvding Seattle, var kun til at finde på dansk. Citaterne er derfor danske.

32

”Vi er en del af Jorden” af Høvding Seattle, s. 15, l. 1-8

Side 17

17 forklaringer – altså hvilke argumenter for indianerpolitikken der præsenteres igennem Jacksons taler, og hvordan baggrunden for denne politik ligeledes fremstilles herigennem. En sidste forklaring er de nutidige forklaringer, altså at det var en nødvendigt med mere jord og mere plads, for at få bedre økonomi, og herunder min egen tolkning af hvorfor denne politik blev ført.

Diskussion: kulturteoretisk forklaring, samtidig eller nutidig?

Said^{33} og Huntingtons^{34} kulturteoretiske forklaringer, kan være en forklaringsmulighed, der kan

afklare hvorfor de hvides syn på indianerne, var som de var, og hermed hvorfor indianerpolitikken skulle føres over dem. Så må begrebet orientalisme inddrages da det, som Said forklarer i sin bog ”Orientalisme”, er et symbol på den europæisk-atlantiske magt over Orienten. Orienten i denne sammenhæng, vil være de indianske folkestammer. Ergo var den suveræne vestlige bevidsthed det, der stod til grund for indianernes undertrykkelse og deres tvungne tilpasning til de hvide amerikaneres samfund.

Danys Hays ”Idéen om Europa”^{35} er et kollektivt begreb, og kan bruges til forklaring om kontrasten

mellem europæerne og ikke-europæerne. Det vigtigste for europæerne er vedligeholdelse af deres identitet, som i den grad er overlegenhed overfor alle ikke-europæerne. Når man ser på tingene med disse briller, er det ikke interessen i at overtage indianernes jord som sådan, men at have magten over dem – at udbrede den vestlige tankegang. Ifølge Huntington har vestens, og især Amerikas, bestræbelser efter udbredelse af vestlig kultur, været et centralt ønske. Jackson ville altså ud og ”missionere”, for vedligeholdelse af deres borgerlige kultur, og ikke mindst for at udbrede de vestlige demokratiske værdier. Indianerne skal integrere sig med et de hvide, lære i reservater hvordan man lever ”korrekt”, og forglemme deres usle ikke-vestlige levevis, som de ”væmmelige” indianerne i den grad har dyrket indtil de hvides heltedåd kom i spil. Vestens udvikling har været stor i forhold til resten af verden, altså de har udviklet deres samfund, og er moderne. Det har gjort det nemt for dem at skelne mellem ”os”, de moderne, de højere stillede, og ”de andre” uudviklede, traditionsbundede. ”Vi” er sultne efter mere, og er nogle grådige, der bare vil have mere og mere, og der er intet at gøre, fordi ”de” ingen ressourcer har til at stoppe det.

Samtidige forklaringer bygger på hvordan Jackson i sine taler selv forklarer grunden til indianerpolitikken. Man kunne jo tage fat i dét at Jackson er demokrat. Det vil sige vægtning på at

33

Said, Edward ”Orientalisme”

34

Huntington, Samuel ”Civilisationernes sammenstød”

35

Said, Edward, ”Orientalisme”, s. 33

Side 18

18 alle skal være lige og at gå ind for frihed til alle. Men det er for naivt at tro, at Jackson vedtog ”Indian Removal Act” fordi han inderligt troede på at det ville gøre gavn for indianerne. Det er jo på ingen måde sandt, selvom han godt nok siger at det er sådan. Han prøver at lade det se ud som en win-win situation, og samtidig understøtte hans demokratiske ideologi. Det er nogle absurde forklaringer han kommer med, altså at indianerne får et langt bedre liv af at bo på reservater, fordi de kommer til at lære at leve som de hvide – absurd, fordi det er gennemskueligt at han bare gerne vil have Amerika til at vokse. Han siger at det vil hjælpe indianerne, men kun for at retfærdiggøre hans egentlige hensigt, som set ud fra talerne, må være styret af praktiske grunde. Han nævner flere gange, hvor godt det vil være at få en tættere befolkning, mere jord til dyrkning, plads til flere af deres suveræne gårde, og ikke mindst deres storbyer. Fremtiden! Forklaringen på indianerpolitikken må, set fra denne vinkel, være at skabe et mere praktisk sted at være, et mere moderne sted at være i fremtiden – for Amerika er fremtiden, og Jackson er jo en moderne demokrat. Det vil sige at det moderne spiller ind – han vil gerne have ekstra gang i udviklingen af det amerikanske samfund, og det kan ikke lade sig gøre, når der, som han selv siger, løber nogle få jægere rundt og optager

kæmpe arealer af land. Det er der ingen logik i. Han nævner ”pecuniary advantages”^{36}, altså

økonomiske fordele, ergo har han rasende store økonomiske interesser i det land indianerne besidder. Det hele er godt nok en anelse ironisk, når han går ind for ligestilling og frihed, men sætter de hvide i suverænitet i forhold til indianerne og netop tager deres frihed fra dem.

En nutidig forklaring kan let og vel ligne den samtidige. Den eneste forskel der umiddelbart ville være, er at man nu kan være bagklog på hvordan og hvorledes det hele burde have set ud. Men det er vel noget der siger sig selv, at man ønsker det bedste for sit land. Mennesket er et egoistisk væsen, og ligeså vel som det ligger så fundamentalt i os alle, at vi gerne vil overleve, så kan det også udspille sig i de ambitioner vi foretager os – at være de bedste. Det vigtigste for et menneske, vil altid være en selv, med mindre man har børn. Det handler om at reproducere sig selv – det er jo derfor ville man kaste sig ud foran en bus, for at redde sit eget barn, eller for den sags skyld hellere se sit eget barn lykkeligt, end et barn af en fremmed. Det samme med Andrew Jackson. Han er forældre til USA, og vil da kun se sine børn, sit folk, være lykkeligt, og hvis det betyder, at det går ud over nogle fremmede, som man alligevel ikke forstår noget som helst af, så er det helt utvivlsomt det rigtige at gøre! Spørgsmålet ligger så i, at hvis en forældre ønsker at videreføre sig selv, sine egenskaber, jamen så må Jackson i stærkeste grad have behov for at videreføre hans moderne

36

”State of Union” (1830), s. 16, l. 7

Side 19

19 demokratiske tankegang – er det den? Det gør at vi kommer tilbage til den kulturteoretiske forklaring. Den jo netop på, at vesten er den eneste civilisation der blander sig i hvad de andre laver, for så at lave om på det, så det ligner deres eget, og endda, hvis grådigheden udspiller sig til at være stor nok, overtage det land. Eller ligger svaret i det simple svar; det praktiske? Lad os forestille os, hypotetisk, at din mor er en succesfuld kunstner, og at din far er advokat. De er rasende belæst, har stærke materielle værdier, og ønsker at du, deres barn, skal blive ligeså begavet, og succesfuld, sådan at du kan forsørge din egen familie, som de har forsørget deres. Jeg vil mene, at man skal se på det der tegner det mest realistiske billede, af hvad Jackson har stået i 1830 og tænkt på da han.

Har han tænkt ”Jeg må flytte indianerne fra deres land, så mit folk, mine børn, kan få det der er nødvendigt for dem, så de kan overleve?” eller har han tænkt, ”vi må fjerne indianerne, så USA kan få mere magt og derved sprede demokratiet.” Forklaringen må i virkeligheden være en blanding.

Jackson selv har sandsynligvis nok tænkt den førstenævnte tanke-spørgsmål, da han nok ikke havde troet, selvom han vidste USA’s magt var massiv, at det han gjorde, senere ville blive anset som noget der var del af en vestlig suverænitet – hvilket de i den grad var.

Indianerpolitikkens betydning for indianerens levevilkår

En amerikansk officer sagde i 1816^{37} ”right or wrong, my country” Hvilket fortæller meget om den

mentalitet de hvide har haft. Det har i særdeleshed gået ud over indianerne, da der ikke ville tages hensyn til dem, når de hvide bare går ud fra; jamen det er vores land, ergo kan vi gøre hvad vi har lyst til. Indianerpolitikken derfor havde i den grad betydning for indianernes levevilkår. Ikke mindst gik deres frihed tabt, men også alt blev forværret – også fysisk set. Der var jo tusinder af indianere, der omkom, under vandringerne til reservaterne. Eksempelvis ”Tears of trials” var allersnarest det værste ved Indianerpolitikken. Det er rigtigt, at tvang er forfærdeligt, men med tvangsflytning, kan man stadig leve på en eller anden måde, et andet sted. Men når man skal gå absurde afstande, for at nå et sted man ikke engang ønsker at være, og så oven i købet miste over halvdelen af ens familie, jamen så er der ikke så meget tilbage, værd at leve for.

37

Bjøl, Erling ”USA’s historie”, s. 61

Side 20

20

Konklusion

Afhængighedserklæringen bliver underskrevet d. 4. Juli 1776, hvilket betyder at Amerika bliver uafhængig af briterne. Briterne varetog sig altid godt af indianerne. Men da Amerikanerne får magten, bliver alting dem meget strammere. Alle de traktater der bliver underskrevet i de tidlige dage, og som skulle sikre retfærdige forhandlinger mellem indianerne og de hvide amerikanere, bliver fejet af bordet. Indianerne starter ud med at være ligestillet med de nyankomne, men efterhånden bliver billedet af dem fordrejet, og de fremstilles som usle vildmænd, der med deres ikke kristelighed, ikke har ret til at træffe valg og eget liv, som mennesker nu gør. Andrew Jackson fremstiller gennem sine taler, indianerne som ikke civiliserede mennesker, der lever et omvandrende liv, i den forstand at de tåger rundt og ingenting laver. Planen er lagt, de skal flyttes, og som en lille undskyldning, fremstiller Jackson sig som indianernes helt; han vil ”hjælpe” dem ud af deres uciviliserede liv. Indian Removal Act bliver aktuel i 1830, og flytningerne begynder så småt at begynde. Via analyse af Chief John Ross’ brev til Repræsentanternes Hus og Senatet, kan det konkluderes at indianerne på ingen måde var tilfredse med de vilkår der blev stillet dem til rådighed. Men der var intet at gøre, for deres modstander, de hvide, havde den vestlige overlegenhed med i lommen. Dette betød at de ingen anden interesse havde, end at sprede sine politiske ideologier, hvilket ironisk nok var ligestilling og frihed – demokrati. Samt at videre udvikle deres moderne samfund, og udnytte pladsen mere, til praktisk brug og til resultat af bedre økonomisk stilling. Indianerne var for svage, til de hvides dominans.

Side 21

21

Title: The Indian Removal Act of 1830

Author: U.S. Government

Year Published: 1830

The Indian Removal Act of 1830

http://www.cherokee.org/AboutTheNation/History/TrailofTears/RemovalActof1830.aspx

”State of Union” by Andrew Jackson (1829)

http://www.presidency.ucsb.edu/ws/index.php?pid=29471

http://www.presidency.ucsb.edu/ws/index.php?pid=29471

Cherokee letter protesting the Treaty of New Echota

http://www.pbs.org/wgbh/aia/part4/4h3083t.html