Et eksempel fra STX 3.g
SRP: Velfærd i USA vs. Velfærd i Danmark i Samfundsfag og Eng
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i engelsk
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Engelsk A, Samfundsfag A, 27 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- Indledning
- Velfærdsopfattelsen
- Den danske velfærdsoprindelse
- Den amerikanske velfærdoprindelse
- Hvad er velfærd?
- Den universelle velfærdsmodel
- Den residuale velfærdsmodel
- Forskelle i opfattelse af velfærd – delkonklusion
- Time has come for Universal Health Care
- This is What Change Look Like
- 5 freedoms you'd lose in health care reform
- Delkonklusion
- Occupy Wall Street
- Konklusion
- Kilde- og litteraturliste
- Bøger
- Links
- Bilag 1 - Velfærdsmodeller
- Den universelle velfærdsmodel/ den skandinaviske velfærdsmodel
- Den residuale/ Angelsaksiske model
- Den selektive velfærdsmodel/ central europæisk model
Uddrag fra materialet
Indledning
Vi ved, vi lever i et rigt land sammenlignet med andre lande. Vi ved, at vi lever i et samfund, der kaldes et velfærdssamfund. Men hvad er et velfærdssamfund? I Danmark lever vi i et velfærdssamfund, hvor vi modtager nogle sociale ydelser, der ikke fører til begrænsninger eller fortabelse af ens borgerrettigheder, og hvor alle anses for at være ligeværdige.
Det danske og amerikanske velfærdssamfund er under udvikling – og er et resultat af langvarige historiske politiske begivenheder. Derfor er det vigtigt at forstå den historiske udvikling for overhovedet at få en fornemmelse af, hvorfor der er forskellige velfærdssamfund, og hvorfor de ser ud, som de gør. Hermed er opfattelsen af velfærd forskellige fra land til land. Man kan inddele landene i tre velfærdsmodeller efter, hvordan de leverer, organiserer og finansierer velfærdsydelser, samt i hvilket omfang det offentlige, markedet eller familie og sociale relationer er med til at opfylde samfundets behov. De tre modeller er: Den universelle-, den residuale- og den selektive velfærdsmodel. Jeg vil i følgende studieretningsprojekt fokusere på den danske og den amerikanske velfærdsopfattelse herunder inddragelse af de passende velfærdsmodeller, den universelle- og den residuale velfærdsmodel.
Der er forskellige opfattelser af velfærd ud fra hver enkelt velfærdsmodel. Disse opfattelser vil jeg belyse vha. grundig redegørelse af velfærdsmodeller i henholdsvis Danmark og USA. Derudover vil jeg i mit studieretningsprojekt analysere omstændighederne omkring Barack Obamas sundhedsreform, og hvad virkningen af indførelsen af denne reform har betydet. Afslutningsvis vil jeg diskutere i hvor høj grad den amerikanske velfærdsopfattelse er under forandring ved brug af materiale omkring protest bevægelsen Occupy Wall Street.
Velfærdsopfattelsen
Den danske velfærdsoprindelse
Velfærdsstaten har sin afstamning i Europa. I slutningen af 1800-tallet i forbindelse med industrialiseringen indførte Tyskland som det første land sociale forsikringsordninger for den almindelige borger. I Danmark skete denne udvikling også omkring 1890’erne. Børskrakket 1929 i New York resulterede i, at hele den vestlige verden i begyndelsen af 30’erne blev ramt af dårlig økonomi med stor arbejdsløshed og fattigdom til følge . Velfærdssamfundet i Danmark fik dog først for alvor sit store gennembrud i 1933 ved det såkaldte ”Kanslergadeforlig” opkaldt efter beliggenheden af statsminister Staunings lejlighed. Her blev de første rammer til den danske velfærdsmodel lavet. 2. verdenskrig kom dog i vejen for større forandringer i det danske samfund, så vi skal helt hen i midten af 1950’erne, før økonomien bliver til synlige forbedringer. Fra ca. 1958 til 1975 går udviklingen rigtig hurtigt .
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.