SRP: Harry Potter og Fantasy i Engelsk A og Psykologi B

Side 1

Studieretningsprojekt

3C

Engelsk A & Psykologi B

Frederiksborg gymnasium & HF

Side 2

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 2 ~

Indholdsfortegnelse:

1. Indledning …………………………………………………………………………………………...

1.1 Problemformulering…………………………………………………………………………....

1.2. Noter……………………………………………………………………………………….......

2. Det postmoderne samfund ………………………………………………………………………...

2.1. Det postmoderne menneskes psykologiske vilkår…………………………………………..…

3. Harry Potter - Fantasy genren og det postmoderne menneskes spejlbillede:…………..….._{S 7}

3.1. Hvad er fantasy……………………………………………………………………………..…..

3.2. Genrebestemmelse af ’Harry Potter’……………………………………………………….......

3.3. Udvikling i Harry Potter: et spejlbillede af det postmoderne menneske……………………….

4. Fantasygenren og det postmoderne menneske …………………………………………..……..._{S 18}

5. Konklusion ………………………………………………………………………………………….....

6. Litteraturliste ...........................................................................................................................................
                                                                         S 20

Denne opgave består af 47.996 enheder med mellemrum.

(Never tickle a sleeping dragon)

Abstract

This paper examines how postmodern terms and challenges appear in the fantasy books, Harry Potter, through the conflicts and development the protagonist undergoes, and if the genre fantasy is especially good at capturing the postmodern, and what exactly fascinates its readers. In order to answer those questions, the paper will explain the psychological conditions which characterize the postmodern society which the knowledge from sociology and social psychology, and what specific features that applies to fantasy, based on the studies of the most common features, for example by John Truby. Based on this knowledge, this paper will analyze Harry Potter in order to clarify the genre, and to create a better understanding of the postmodern challenges we recognize in the novel series. This helps us to understand the development the protagonist experience, and in which way the reader identifies with the experiences. This leads to a discussion, based on the question, if fantasy is extraordinary good at exhibit the postmodern, and what fascinates the postmodern reader. Keywords are ‘hyperreality’ and existential choices.

S 3

S 3

S 3

S 4

S 5

S 8

S 10

S 12

S 19

Side 3

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 3 ~

1. Indledning:

1.1 Problemformulering:

Jeg vil i dette projekt arbejde med fantasygenren og en af de bedst sælgende romanserier i min tid, Harry Potter. Jeg vil ved hjælp af engelsk redegøre for, hvilken genre Harry Potter serien er. Udover det vil jeg med hjælp af psykologi redegøre for det postmoderne menneskes psykologiske vilkår. På baggrund af redegørelserne vil mit fokus være på det postmoderne menneske, og hvordan fantasygenren i Harry Potter belyser nogle af de psykologiske vilkår, der er i den postmoderne tid, gennem hovedpersonens udfordringer og udvikling. Udover det vil jeg diskutere hvorfor at fantasygenren fascinerer den postmoderne læser, og om netop fantasy er særligt velegnet til at indfange det postmoderne og udstille de psykologiske vilkår og konflikter, der findes i det postmoderne samfund.

1.2. Noter:

Jeg vil fremover referere til Harry Potter-serien som HP i selve opgaven, mens jeg vil bruge det fulde navn på den pågældende bog i fodnoterne.

Udover det vil jeg gøre opmærksom på, at jeg arbejder med hele Harry Potter serien:

1. “Harry Potter and the Philosopher’s stone”, 2.”Harry Potter and the chamber of secrets”, 3.”Harry Potter and the Prisoner of Azkaban”, 4.”Harry Potter and the Goblet of Fire”, 5.”Harry Potter and the Order of the

Phoenix”, 6.”Harry Potter and the Half-Blood Prince” og 7.”Harry Potter and the deathly hallows”.

Til sidst vil jeg gerne understrege at personerne i HP er fiktive karakterer, og derfor ikke kan opfattes som værende en psykologisk case!

Her vil jeg også gerne påpege, at navnet senmoderne dækker over den samme tidsperiode som det postmoderne, men at navnene blot skildrer en uenighed om, hvorvidt vi lever i en sen moderne tid (en videreudvikling af den moderne tid), eller har afsluttet modernismens tidsperiode.

2. Det postmoderne samfund:

For at opnå en bedre forståelse for, hvad der skaber menneskets psykologiske vilkår i det postmoderne samfund, vil jeg opridse nogle afgørende karakteristika.

                                                                                       1
Selve begrebet ’postmoderne’ stammer fra litteraturen og kunstens verden, og betyder ’ efter modernismen’.

Her er et af postmodernismens kendetræk, filosoffen Jean-Francois Lyotards idé om, at de tre store fortællinger er forbi. Kristendommen, nationalismen og marxismen udgjorde ifølge ham det grundlæggende i individets forståelse af sig selv. Børnene bestemte deres egen identitet ved at identificere sig med forældrenes ideologi:

Du er kristen. Fordi disse store fortællinger bryder sammen i vores tid, kan individet ikke længere forstå sig

                                                                                  2
selv ud fra de kollektive rammer og traditioner, men er nødt til at vælge og forme sin egen livshistorie.

1

http://www.essortment.com/definition-postmodernism-20903.html & http://www.leksikon.org/art.php?n=5089

2

http://www.samfundsfag.com/index.php?option=com_content&view=article&id=249&Itemid=351,

Side 4

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 4 ~

Individet er blevet kulturelt sat frit. Den præmoderne kernefamilie eksisterer heller ikke længere. Vi er ikke længere defineret af familien, og dens normer. Vi kan reflektere os til vores identitet.

Ideen om, at vi selv individuelt skal forstå og skabe en virkelighed som ramme om vores liv, førte til den postmoderne teori om simulation af den franske sociolog Jean Baudrillard. Han beskriver virkeligheden i postmodernismen som værende ikke eksisterende, men bestående af en række falske simulationer. [3] Man gør op med modernismens universelle sandheder (religion, magter osv.), og begynder i stedet at tro på det, man kan observere som individ, hvilket ifølge Baudrillard kommer fra medierne, og derfor ikke nødvendigvis er en sandhed [4]. Et andet kendetræk er altså begrebet ’hyperreality’, der dækker over ideen om et samfund, der ser det opdigtede som mere virkeligt, end det der sker i livet, fordi det skabte og opdigtede virker meddrivende og appellerer mere til mennesket. Med andre ord flygter individet ind i medier som fx computeren og fjernsynet.

Ifølge Baudrillard er det postmoderne samfund altså præget af underholdning, som forsøger at tiltrække individets interesse(fx reklamer og fjernsynsprogrammer), hvilket han siger, kan føre til, at normerne og holdningerne fra den hyperreelle verden kommer til at kontrollere menneskets tanker og adfærd. [5]. Ting og oplevelser er altså blevet reduceret fra en reel virkelighed med en funktion til at være et valg og en underholdende faktor i hverdagen, som ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden, idet oplevelsen eller tingen ikke nødvendigvis er skabt for at afspejle virkeligheden. [6]

2.1. Det postmoderne menneskes psykologiske vilkår:

Forandringerne som karakteriserer det postmoderne samfund har lagt langt mere pres på det enkelte individ og skabt nogle psykologiske vilkår for mennesket, som blandt andet kan forstås ved hjælp af Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund. Ifølge Giddens medfører den kulturelle frisættelse, at identitetsdannelsen som sagt bliver et refleksivt projekt og ikke noget, der på forhånd er defineret ved fødslen. [7]

Man skaber sin identitet gennem de valg, man tager, og den senmoderne tid bugner af små valg som stil og udstråling, men også de mere betydningsfulde eksistentielle valg angående hvilken uddannelse man vil tage, og hvad man vil bruge sit liv på. Der er sket en individualisering, der har gjort individet til skaber af sin egen identitet og sit eget liv. Individualiseringen har skabt en markant frihed og forståelse for frihed, der har medført en såkaldt zapperkultur. Man binder sig ikke til noget, da et bedre tilbud kan komme i morgen. [8] Individet er altså presset, da man aldrig kan vide, om ens valg har udelukket noget bedre, og af samme grund kan det skabe

3

http://usp.nus.edu.sg/literature/theories/Baudrillard.html

4

”This “fall” into simulations is exacerbated by the masses and media. The public prefer spectacles to reality(…)When we watch the news, we would rather be entertained than informed. The consequence of this preference is that reality loses its status and that the effectiveness of simulation is greater than the potency of reality”

http://www.samfundsfag.com/index.php?option=com_content&view=article&id=249&Itemid=351,
5

http://usp.nus.edu.sg/literature/theories/Baudrillard.html

6

http://usp.nus.edu.sg/literature/theories/Baudrillard.html

7

“Self-identity, in other words, is not something that is just given, as a result of the continuities of the individual’s action-system, but something that has to be routinely created and sustained in the reflexive activities of the individual.” Side 52, Giddens, Modernity and self-identity,

http://books.google.dk/books/about/Modernity_and_self_identity.html?id=Jujn_YrD6DsC&redir_esc=y
8

Psykologiens veje, Side 284

Side 5

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 5 ~ en grundlæggende usikkerhed – ontologisk usikkerhed. Der er altså forbundet noget eksistentiel angst med individualiseringen, da hver mand står alene med valget. Det er ens egen skyld, hvis man fejler, og man har selv ansvaret.

Grundlaget for alle disse valg skyldes den kulturelle frisættelse, der kommer af globaliseringen, den hurtige samfundsudvikling og den lette adgang til information. [9]

Traditionerne er ikke længere vigtige for at kunne opretholde et velfungerende liv, og individet er altså ikke længere bundet af den indirekte tvang, der lå i traditionerne og normerne. Til gengæld skal det senmoderne menneske nu leve med at være tvunget til at vælge, og den dårlige samvittighed over ikke at udnytte alle sine muligheder. Det senmoderne samfund er også kendetegnet ved at være et risikosamfund skabt af den bedre adgang til information og adskillelsen af tid og rum. Vi er uafhængige af tid og sted, og kan være fysisk et sted og psykisk et andet (fx når vi ser TV). [10] Giddens pointerer her, at det ikke afspejler en øget mængde ricisi, men nærmere at individet er blevet mere opmærksomt på de farer, der lurer på grund af medierne og trangen til at reflektere os selv i andre. [11] Det ernærer igen den eksistentielle angst, da valgene er livsgrundlaget, og individet kontant oplever, at de eksperter, vi er nødt til at stole på, modsiger hinanden. Den ene dag er mørk chokolade usundt, den anden dag er det sundt for hjertet. Den øgede mængde teknologi gør individet afhængig af såkaldte ansigtsløse eksperter. Udover det er mange af de opgaver, der før lå hos familien uddelegeret til institutioner og markedet. Omsorg er derfor nu ikke længere noget, der nødvendigvis gives af kærlighed, men også for penge. [12]

Der er opstået et øget brug af symbolske tegn. [13] Derudover er individet underlagt en masse systemer og regler for at sikre et velfungerende samfund. De forvirrede unge bliver guidet ”den rigtige vej”, hvilket ofte går igennem en form for uddannelsessystem på grund af industrialiseringens medførte behov for arbejdskraft. [14]

Man kan altså sige, at vi godt nok har valget, og vi ikke er bundet af en tradition, der gør, vi også skal være bager, for at sikre der bliver ved med at være bagere, men til gengæld kan vi også kun vælge mellem de muligheder, der sikrer os den bedst mulige plads i samfundet. Frygten for at fejle bliver altså en måde at kontrollere individet ved at skabe ’det rigtige valg’, da det senmoderne menneske gerne vil lykkedes.

Når man taler om, hvad der kontrollerer valgene og skaber de strukturerede vilkår, er Pierre Bourdieus teori om kapital relevant, for nok har vi mulighederne, men vi kan mangle ressourcerne til at foretage et ønsket valg.

Denne teori påviser et bånd til familien, da Bourdieu peger på at den sociale arv spiller en stor rolle for, hvilken position individet får i samfundet:

9

Psykologiens veje, Side 284-285

10

http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=699

11

Psykologiens veje, S 295

12

http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=699

13

Noget vi giver en værdi og som kan byttes væk, som fx penge.

http://www.samfundsfag.com/index.php?option=com_content&view=article&id=249&Itemid=351
14

Psykologiens veje, S 285-286

Side 6

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 6 ~

” To a given volume of inherited capital there corresponds a band of more or less equally probable trajectories leading to more or

                      15
less equivalent positions.”

Det Bourdieu i denne sammenhæng mener den sociale arv består af, er en kulturel, økonomisk og social kapital.

Den kulturelle kapital dækker over de sociale koder og sproglige færdigheder. Denne kapital ses som værende vigtig inden for uddannelsessystemet, og er en kapital, der ofte er stærk hos unge, der har ressourcestærke familier. Den økonomiske kapital dækker over ens formue og adgang til materielle goder, hvor den sociale kapital dækker over det netværk individet har. Disse kapitaler skaber individets muligheder, og vi arver vores kapitaler fra fødslen i større eller mindre grad. [16]

Man kan altså sige, at individet ikke længere er bundet af familiens traditioner, men i stedet nu er begrænset af den sociale arv. Det betyder dermed også, at ikke alle har lige muligheder, selvom individet bliver stillet over for de samme forventninger og konflikter. Den kulturelle frisættelse kan altså medføre frustrationer, da man ikke længere er sikker på, hvad man har. [17] Du arver de ressourcer og kompetencer dine forældre har opnået ved hjælp af deres valg. Oven i det ligger den eksistentielle angst for at fejle og ansvarsfølelsen. Frustrationerne og presset kan altså opstå, fordi man kun stiller sig selv til regnskab, og ikke erkender de grundlæggende sociale begrænsninger og forskelle, der kan ligge bag. [18]

Overstående giver altså et billede af, at identiteten er en avanceret størrelse i det postmoderne samfund. Ifølge Erik H. Erikson kan man definere et individs identitet ved en jeg-identitet og en social-identitet. Identiteten er det, der forener individet med det sociale, og den formes af de valg, vi tager, og er derfor ikke statisk.

Social-identiteten dækker over det at indgå i grupper, have bånd til andre, køn og roller. Alt det man udadtil identificerer sig med, hvor jeg-identiten handler om at havde en grundlæggende ide om, hvem man selv er, som er stabil i den forstand, at den ikke ændrer sig fra dag til dag. [19]

Her kan man snakke Giddens begreb ontologisk

                                                     20
sikkerhed, som betyder individets grundlæggende tillid til verden.

Begrebets betydning er meget inspireret af

Eriksons teori om basic trust. Denne teori lægger vægt på nødvendigheden af den primære omsorgspersons

(oftest barnets mor) evne til at vise barnet, at verden er et trygt sted via velkendte omgivelser og imødekommelse af barnets behov. Fasen hvor basic trust etableres er i barnets 0-1 år leveår. [21] Hvis det lykkedes, skabes en kerne af tillid og tryghed i individet, der gør det i stand til at overkomme den ontologiske usikkerhed, der er en konsekvens af de mange valg, og de mange sociale arenaer, hvor individet indgår i mange forskellige roller. Ideen om arenaerne kan kobles på Kenneth Gergens ide om det senmoderne kamæleon-menneske. Ifølge ham har det senmoderne menneske mange identiteter, da vi ændrer os alt efter, hvilken rolle vi spiller i hvilken arena. [22]

En social arena skaber individets egenskaber, og stiller samtidigt krav

15

Bourdieu, Pierre:” Distinction: a social critique of the judgement of taste”, S 110,

http://books.google.dk/books?id=nVaS6gS9Jz4C&printsec=frontcover&hl=da&source=gbs_atb

#v=onepage&q=inherited%20capital&f=false
16

Psykologiens veje, S 287.

17

Psykologiens veje, S 287

18

Psykologiens veje, S 288

19

Psykologiens veje, S289

20

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identitet

21

Den nye Psykologi Håndbog, S 36-37

22

Psykologiens veje, S 293

Side 7

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 7 ~ om en vis konformitet i gruppen. Det senmoderne menneske skal altså være refleksivt og kunne tilpasse sig skiftende arenaer – individet rummer multiple selv. I nogle lag kan gruppen få så stor betydning i individernes tilværelse, af der opstår en kollektiv identitet, hvilket betyder at individet ikke handler ud fra sin egen individualitet, men på vegne af en gruppenorm. [23]

Der er opstået en gruppestyret socialkarakter, der hungrer efter gruppens accept, og er mester i at tilpasse sig i jagten på anerkendelsen. [24]

Udover det er der også stor sandsynlighed for at blive udsat for gruppepres, da gruppen er afhængig af, at dens medlemmer lever op til de

samme normer og forventninger.^{25}

Netop disse vilkår, siger Giddens, gør den ontologiske sikkerhed så vigtig. Den giver individet evnen til at samle alle de forskellige identiteter og arenaer i en fortælling om sig selv, og veksle imellem dem uden følelsen af at falde fra hinanden, idet individet rummer en grundlæggende identitetsfølelse (selvværd). [26]

23

Den nye Psykologi Håndbog, S 172-174

24

http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=719

25

Psykologiens veje, S 354

26

Psykologiens veje, S295

Side 8

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 8 ~

3. Harry Potter - Fantasy genren og det postmoderne menneskes spejlbillede:

For at kunne lave en genrebestemmelse af Harry Potter serien er det nødvendigt at forstå, hvad fantasy er.

Derfor ønsker jeg at redegøre for de grundlæggende fantasytræk og relevante undergenrer, for derefter at påvise hvad der gør HP til fantasy.

3.1. Hvad er fantasy:

Når man søger information om fantasygenren bliver det hurtigt klart, at fantasy er meget rummelig, hvilket har affødt en række undergenrer. [27] Først er det en nærliggende antagelse, at fantasy er en videreudvikling af eventyret, da genretrækkene på mange punkter minder om hinanden. De indeholder begge altid overnaturlige væsner, hændelser, kræfter eller genstande. Der er det gode vs. det onde, og der er en helt. Det der dog skiller de to genrer ad er deres oprindelse. Eventyret stammer helt tilbage fra det arkaiske samfund, som eksisterede fra 700-500 f.Kr., og har rod i arkaisk tankegang og myter, hvor fantasy er et forholdsvis moderne fænomen. [28] Genren betragtes som at stamme fra romantikken, og dens tids idealiserede billede af barndommen, men også på baggrund af tidens afvisning af det rationelle og interessen i gamle folketraditioner. [29] En definition af fantasy lyder:

“Fantasy literature is a conscious creation, where authors choose the form which suits them best for their particular purposes.

The purposes may be instructive, religious, philosophical, social, satirical, parodical, entertaining; however, fantasy has distinctly lost the initially sacral purpose of traditional fairy tales. Fantasy is also an eclectic genre, since, besides fairy tales, it borrows traits from myths, romance, picaresque, science fiction, and other genres, blending seemingly incompatible elements within one and the same narrative, for instance pagan and Christian images, magic wands and laser guns. The relation between fairy tales and fantasy is similar to that between epic and novel in Mikhail Bakhtin's theory: the fairy tale is a fully evolved and accomplished

genre, fantasy a genre under evolution“^{30}

Fantasy er altså en genre, der kan rumme alt, som fantasien rummer, modsat eventyret, som ofte er en fast form indrammet af regler. [31] Det er tydeligt, at fantasygenren er påvirket af naturvidenskaben, der åbnede op for en helt ny verden af sandheder. Pludselig kunne man skabe kunstig intelligens og observere store menneskeskabte kræfter i form af atombomben. Videnskaben udfordrede de fastlagte sandheder, som religionen havde skabt i præmodernismen. Det resulterede i, at forfattere turde tænke ud af boksen og skrive om parallelle verdener og overnaturlige fænomener, inspireret af naturvidenskabens nysgerrighed. Det var pludselig okay at stille spørgsmålstegn ved verden og lade sin fantasi række ud over de grænser, religionen havde fastlagt. [32]

Dog kan man argumentere for, at fantasy har videreudviklet noget hos eventyret: den terapeutiske virkning fortællingen har på modtageren. Det symbolske sprog bliver betegnet som ”et sprog, der kan formulere følelser

27

http://www.fantastik.dk/artikel_fantasy-kanon.shtml, High, Urban, Historical, Science osv.

28

http://www.answers.com/topic/fantasy-literature-and-fairy-tales

29

“and although some important features of fantasy can clearly be traced back to Jonathan Swift, fantasy literature owes its origins mostly to romanticism with its interest in folk tradition, its rejection of the previous, rational-age view of the world, and its idealization of childhood.”,

http://www.answers.com/topic/fantasy-literature-and-fairy-tales
30

http://www.answers.com/topic/fantasy-literature-and-fairy-tales

31

Magiske tal, modsætninger, ude-hjemme-ude, en fokus person, der var engang osv.. http://www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/forf/hca/eventyr.html

32

http://www.answers.com/topic/fantasy-literature-and-fairy-tales

Side 9

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 9 ~ og indre tilstande” ifølge Eric Fromm [33]. Man kan betegne det som værende sprogets kropsprog, idet vi ved hjælp af kropsproget (det nonverbale sprog) kan vise følelser. Det symbolske sprog er derimod en betegnelse

for, at man har givet en bestemt ting/fænomen nogle egenskaber. Et symbol kan udtrykke mange ord. Der

skelnes mellem konventionelle symboler, tilfældige symboler og universelle symboler. Konventionelle symboler anvendes i vores dagligsprog og dækker over de navne, vi har givet de ting, vi omgiver os med som fx

seng. Tilfældige symboler er op til individet selv og er en stemning/følelse vedkommende har koblet sammen
med et sted/genstand, og måske gælder det kun vedkommende, hvor universelle symboler til gengæld er noget

alle mennesker deler. Det er symboler, hvor der er et forhold til det det repræsenterer. Vi kan observere de

egenskaber symbolet tillægger tingen/stedet/fænomenet. Det er individets fysiske oplevelse af fx solen, der

bliver brugt som betydning. Universelle symboler kan altså ændre betydning, da et lejrbål måske opfattes som varmt, hyggeligt og hjemligt, mens en ildebrand opfattes som kraftfuld, ødelæggende og uhyggelig. [34]

Det er det symbolske sprog der skaber dybden i historien, og giver os et billede af en mening. Ifølge Bruno Bettelheim har det symbolske sprog i eventyret en terapeutisk virkning. Et eventyr som fx Hans og Grete iscenesætter barnets største frygt: at forældrene ikke vil have det og ikke elsker det. Her respekterer eventyret barnets frygt og behandler det polariserede dobbeltbillede af den primære omsorgsperson (dumme mor der ikke elsker mig, og søde mor der giver kærlighed). [35]

Af samme grund ender eventyr også med, at konflikten er løst, da det giver modtageren en følelse af opklaring – onde mor døde (symboliseret af heksen i pandekagehuset).

Den terapeutiske virkning ses også i de relevante fantasy undergenrer, men behandler modtagerens konflikter

på en anden måde. De relevante undergenrer, der her skal benævnes, er Epic/High fantasy og Contemporary

fantasy. Det, der her gør sig gældende for fantasy, er, at historien udspiller sig på to niveauer. På overfladen fremstår genren som værende spændende og letlæselig, mens der under overfladen fortælles en dyb og kompliceret udviklingshistorie. Opbygningen er altså alfa og omega i fantasy. Med andre ord kan man sige, at fantasy-fortællingen er det første niveau, mens det andet niveau er virkeligheden, som fantasyfortællingen repræsenterer. Fantasy er altså allegorisk, hvilket betyder at det fantastiske symboliserer noget andet. [36]

Her er epic/high fantasy et udmærket eksempel, da denne undergenre er karakteriseret ved, at fortællingen

består af to parallelle verdner forbundet af en magisk portal. [37]

Dette gør det muligt at forbinde de to niveauer

ved hjælp af protagonisten^{38}, og det er her udviklingshistorien fremkommer. Man starter ganske enkelt ved at

vise protagonistens svagheder i den virkelige verden, som ligner læserens verden, for derefter at sende ham ind i fantasiverdenen. [39] I fantasy bliver vi ikke taget med på en udfordrende og udviklende rejse som i eventyret, men oplever derimod at bliver kastet direkte ind fantasiverdenen. I den fantastiske verden er det grundlæggende

33

Den nye Psykologi håndbog, S 299

34

Den nye Psykologi håndbog, S 300

35

Den nye Psykologi håndbog, S 302-303

36

http://www.youtube.com/watch?v=mIm_kwpvCbU, John Truby

37

http://en.wikipedia.org/wiki/High_fantasy - kendetegnet ved at foregå i to parallelle verdener, magisk portal, kamp mellem godt og ondt

38

Protagonist betyder hovedpersonen.

39

http://www.youtube.com/watch?v=mIm_kwpvCbU, John Truby

Side 10

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 10 ~ træk, at protagonisten bliver udfordret på sine svagheder, og vender til sidst tilbage til virkeligheden som et mere helt og bedre menneske. Han er nu i stand til at se den virkelige verden fra helt nye vinkler, og opdager nu et mere detaljeret billede af sin virkelighed. Han har altså lært noget grundlæggende om sig selv ved at befinde sig i fantasiverdenen, og den viden tager han med tilbage til virkeligheden [40]

- Ofte i form af magien i sin faktiske form, hvilket kendetegner contemporary fantasy, [41] da jo mere protagonisten binder sig til den magiske

verden, jo mere tager han med sig, hvilket kan resultere i overnaturlige hændelser/genstande/væsner i den

virkelige verden. [42] Her er det fantastiske med andre ord det symbolske sprog, som hjælper os med at forstå og få et mere nuanceret billede af vores virkelige verden. De fantastiske hændelser, genstande eller væsner kan siges at symbolisere en ny egenskab eller psykisk tilstand, protagonisten har opnået. Kernen i handlingen er

altså en modning.^{43}

3.2. Genrebestemmelse af ’Harry Potter’:

Der har været en del polemik omkring, hvilken genre HP er, da serien rummer en bred vifte af elementer fra en række genrer. [44] Dog er HP bedømt til at være børnelitteratur og fantasy ifølge internettet [45]. Bøgerne falder

tydeligst ind under epic/high fantasy, også kaldt den klassiske fantasy. For at illustrere vil jeg genrebestemme

første bind I serien: Harry Potter and the Philosopher’s stone.

Første bog handler om den forældreløse protagonists møde med det magiske samfund. Hovedkonflikten omhandler at forhindre den onde Lord Voldemort i at sjæle ’the philosopher’s stone’, som kan give evigt liv.

I første kapitel bliver vi konfronteret med baby Harrys plejefamilie the Dursleys, kombineret med elementer fra den magiske verden. Harry er angiveligt på dette tidspunkt lidt over 1 år gammel. [46]

Vi kender endnu ikke Harrys historie, men han har tilsyneladende forbindelse til magiske personer, hans eksistens påvirker verden i form af mærkelige hændelser, og han sættes i forbindelse med det onde:

Voldemort. [47] Ti år senere, da Harry er 11år, får vi beskrevet en lille og alene dreng:

”The room held no sign at all that another boy lived in the house, too(…)Dudleys favourite punch-bag was Harry(…)Harry had always been small and skinny for his age(…)Harry had a thin face, knobbly knees(…)He wore round glasses held together with a lot of Sellotape because of all the times Dudley had punched him on the nose(…)The Dursleys often spoke about Harry like this,

as though he wasn’t there – or rather, as though he was something very nasty that couldn’t understand them, like a slug””^{48}

40

http://www.youtube.com/watch?v=mIm_kwpvCbU, John Truby

41

http://en.wikipedia.org/wiki/Contemporary_Fantasy - kendetegnet ved at det overnaturlige kommer ind i vores verden.

42

http://www.answers.com/topic/fantasy-literature-and-fairy-tales “One element that we immediately recognize as characteristic of fantasy literature

is the presence of magic, or any other form of the supernatural, in an otherwise realistic, recognizable world. This presence manifests itself in the

form of magical beings, objects, or events; it may unfold into a whole universe or be reduced to just one tiny magical bit.”
43

http://www.answers.com/topic/fantasy-literature-and-fairy-tales “The final goal of fantasy is seldom marriage and enthronement; in contemporary

philosophical and ethical fantasy it is most often a matter of spiritual maturation.”
44

http://en.wikipedia.org/wiki/Harry_Potter#cite_note-6

45

http://wiki.answers.com/Q/What_is_the_genre_of_the_Harry_Potter_books ” All books in this series are considered children's fantasy by the

NBRB (National Book Rating Bureau)” + http://en.wikipedia.org/wiki/Harry_Potter + http://www.sparknotes.com/lit/harrypotter/facts.html
46

Harry Potter and the philosopher’s Stone, “All anyone knows is, he turned up in the village where you was all living, on Hallowe’en ten years

ago. You was just a year old”S 45
47

Harry Potter and the philosopher’s Stone: “When Mr and Mrs Dursley woke up on the dull, grey Tuesday our story starts, there was nothing about

the cloudy sky outside to suggest that strange an mysterious things would soon be happening all over the country” S 7 + “A fine thing it would be if,
on the very day You-Know-Who seems to have disappeared at last, the Muggles found out about us all.” S 13 + “They’re saying he tried to kill the

Potters’ son, Harry.(…)He couldn’t kill that little boy(…) Voldemorts power somehow broke” S 15
48

Harry Potter and the philosopher’s Stone, S 20 + 22

Side 11

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 11 ~

Da synsvinklen er fra Harry, indikerer citatet at hans svaghed er hans selvopfattelse, der går ud på at han er uønsket og ligegyldig. På Harrys 11års fødselsdag møder han kæmpen Hagrid, som fortæller ham sandheden om hans forældres død, at han er en berømt troldmand, og bringer ham med ind i den magiske verden, via the Leaky Cauldro, en pub midt i London. Harry bliver indlogeret på den magiske skole Hogwarts, hvor han bliver optaget på de modiges kollegium: Gryffindor. [49]

På skolen bliver Harry konfronteret med sin rigtige fortid og tilnavnet The boy who lived, da Hermonie [50] pointerer at han langt fra er usynlig i den magiske verden:

”I know all about you, of course – I got a few extra books for background reading, and you’re in Modern Magical History and

The Rise and Fall of the Dark Arts and Great Wizarding Ecents of the Twentieth Century. ‘Am I?’ said Harry, feeling dazed.”^{51}.

                                                          52
Harry opdager spejlet The mirror of Erised, som viser ham hans forældre

. Udover det bliver han den yngste seeker i et århundrede og skal være holdspiller på Gryffindors Quidditch hold [53]. Han får venskaber og han får beundrere. For første gang indgår han i positive relationer til andre mennesker. Sidst men ikke mindst møder han Voldemort, efter at have samarbejdet med Ron og Hermonie om at passere de udfordringer, der beskyttede

’the philosophers stone’. Her har vi altså det gode mod det onde. Handlingen udspiller sig over et skoleår, og da det bliver sommer skal Harry tilbage til Dursley familien. Dog fremstår han ikke længere som den svage, usynlige dreng:

”Behind him stood aunt Petunia and Dudley, looking terrified at the very sight of Harry(…) said Harry, and they were surprised at the grin that was spreading over his face. ‘They don’t know we’re not allowed to use magic at home. Im going to have a lot of

fun with Dudley this summer…”^{54}

Harry har udviklet sig fra at være en ensom, usynlig dreng, præget af ideen om at være uønsket, til at være en dreng med venner som taknemligt indgår i sociale relationer, og han har opdaget hans eksistens er ønsket og kendt. Han er nu i stand til at se sig selv i en ny rolle hos familien Dursley i den virkelige verden.

Altså ser vi her et fuldbyrdet eksempel på konceptet, der karakterisere epic/high fantasy:

Den virkelig verden Den magiske verden Den virkelige verden

Udgangspunkt: Harry er alene i verden og har ingen tætte relationer til nogen. Er vant til at skulle agere usynlig og parere ordre. Arret i panden er symbol på at han er en freak i den virkelige verden.

”I was the only one that saw her for what she was – a freak!”- Mrs

Dursley om Harrys mor virkelige verden mere nuanceret.

Harry er berømt, beundret, talentfuld

(Quidditch). Opnår venskaber. Harry bliver udfordret på hans selvopfattelse som værende uønsket og ligegyldig. Arret i hans pande er et symbol på hans berømmelse.

”said Ron. ’ And have you really got – you know..’ He pointed at Harrys forehead. Harry pulled back his fringe to show the lightning scar. Ron stared” – Harrys første skoledag

Udvikling: er i stand til at danne sociale relationer og opdager hans eksistens er ønsket. Arret i hans pande er symbol på hans tilhørsforhold til den magiske verden. ”People jostled them as they moved forwards towards the gate back to the muggle world. Some of them called:

’Bye Harry!’ ’See you Potter!” Han har nu opnået ny indsigt og kan se på den

Portal: The leaky Cauldro + perron 9 ¾ OBS: Udarbejdet af mig selv.

49

Harry Potter and the philosopher’s Stone, “Welcome to Hogwarts(…)The four houses are called Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw and Slytherin.”

S 85 + “better be GRYFFINDOR!’(…) He took of the hat, and walked shakily towards the Gryffindor table.” S 91
50

En af Harrys to venner, Ron og Hermonie. Tilsammen udgør de historiens triade. Hermonie er kendetegnet ved at være den klogeste på årganget.

Samtidig er hun ikke blot vokset op i den ikke-magiske verden, ligesom Harry, men er modsat Harry også født af to ikke-magiske forældre.
51

Harry Potter and the philosopher’s Stone, S79

52

Harry Potter and the philosopher’s Stone “have discovered the delights of the Mirror of Erised(…) It shows us nothing more or less than the

deepest, most desperate desire of our hearts.” S156-157
53

Quidditch er en troldmandssport på koste. Spillet stopper først når en ’seeker’ har fanget bolden ’the golden snitch. Minder om en blanding af

håndboldt og baseball. .
54

Harry Potter and the philosopher’s Stone, S 223

Side 12

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 12 ~

Som titlen ’Harry Potter and the Philosopher’s stone’ refererer til, kan vi også finde overnaturlige genstande.

Her er fokus på alkymisten Nicolas Flamels magiske sten, der kan give evigt liv.

Udover det er der flyvende koste, levende chokoladefrøer, skakspil hvor brikkerne bevæger sig, usynlighedskapper, osv. Magiske væsner og dyr med magiske egenskaber fremkommer også, fx i form af den

                      55
trehovede vagthund Fluffy.

HP serien er derudover karakteriseret som værende en Bildungs/coming-of-age roman. Denne genre er

kendetegnet ved at protagonisten gennemgår en udvikling fra ung til voksen. [56], hvilket er et af hovedtemaerne i HP serien, hvor vi følger Harry, Ron og Hermonies udvikling. Det interessante her er at de kommer fra hver deres baggrund. Harry har en baggrund som forældreløs, og uønsket plejebarn. Ron er en ud af syv børn, som har verdens bedste forældre, men har altid skullet kæmpe om opmærksomheden, hvorimod Hermonie er enebarn af ikke magiske forældre, som støtter og elsker hende ubetinget (selv i at bruge 7 skoleår på at lære magi).

3.2. Udvikling i Harry Potter: et spejlbillede af det postmoderne menneske:

Overstående er hovedpersonens udfordringer i første bog i HP serien. Dog er der som læser ingen tvivl om, at alle syv bøger hænger sammen på det dybere niveau, jo mere man lærer om karaktererne i bøgerne og jo tættere man kommer på Harrys forhold til Voldemort. HP forstår at illustrere senmoderne udfordringer på en måde, så læseren kan identificere sig med udvikling. Man kan lære noget af bøgerne. Det vil jeg præsentere ved en videre analyse af ”Harry Potter and the Philosopher’s stone”, og ved inddragelse af de resterende seks bøger i serien [57], for at skabe et mere nuanceret billede af den virkelige handling - den under overfladen.

I første bog er heltens svaghed som sagt hans manglende positive relationer til andre, hvilket gør at vi gennem bogen bliver præsenteret for en del primær og sekundærgrupper. [58]

Harry har utrolig svært ved den opmærksomhed, der følger med berømmelsen i den magiske verden, da han ikke føler, han kan leve op til forventningerne på grund af hans mangel på kendskab til alt det magiske:

”What?’ said Harry. ‘You said You-Know-Who’s name!’ said Ron, sounding both shocked and impressed. ‘I’d thought you, of all people –‘ ‘I’m not trying to be brave or anything, saying the name’, said Harry. ‘I just never knew you shouldn’t. See what I mean? I’ve got loads to learn… I bet’, he added, voicing for the first time something that had been worrying him a lot lately, ‘ I bet

I’m the worst in the class”^{59}

55

http://en.wikipedia.org/wiki/Magical_creatures_in_Harry_Potter, liste på over 100 magiske væsner og dyr med magiske egenskaber.

56

http://classiclit.about.com/od/literaryterms/g/aa_bildungsrom.htm + http://www.britannica.com/EBchecked/topic/65244/bildungsroman

57

Jeg henvender læserens opmærksomhed til noterne side 1 i denne opgave.

58

Psykologiens veje, S 350 -351 “Ved primærgrupper forstår jeg de grupper, der er karakteriseret ved nærkontakt og nært samarbejde ansigt til ansigt. De er primære I forskellige betydninger, men først og fremmest fordi de er grundlæggende ved dannelsen af individets sociale egenskaber og idealer(…) To eksempler på primærgrupper er familien og nære venner(…)Heroverfor står sekundærgruppen, hvor forholdet mellem medlemmer er langt mindre personligt og intimt, og mere bygget op omkring nogle specifikke fælles interesser, som man mødes regelmæssigt

om. Eksempler på sekundæregrupper kan være arbejdskollegaerne, en sportsforening(…) eller en vennekreds, man opsøger af og til”
59

Harry Potter and the philosopher’s Stone, S75-76

Side 13

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 13 ~

Af citatet kan vi drage, at Harry er påvirket af hans lave kulturelle og sociale kapital, idet han, modsat Ron, er vokset op i en muggler familie [60]. Han ved ikke, det er socialt uaccepteret at sige Voldemorts navn, da han ikke kender de sociale koder og normer i det magiske samfund. Derudover er Hagrid, det nærmeste Harry kommer på magiske relationer, udover et kort møde med Ron og hans familie the Weasleys. Vi begynder altså allerede her at mærke en eksistentiel angst, forsaget af hans nyvundne evne til at vælge, i det han ikke længere er kontrolleret af familien Dursley. Han har valgt at indgå i arenaen den magiske verden, men er bange for, om

                                                                         61
han har valgt rigtigt, da han vil bet I’m the worst in the class. Han oplever en Inter-konflikt mellem sine

opnåede roller [62] som troldmand, berømt og beundret, kontra hans roller som normal, usynlig og foragtet (hos Dursleys). Han kan mærke, han ikke har en social arv at trække på. Den eneste kapital han rent faktisk kan bruge til noget, og som han har arvet af hans biologiske forældre, er den økonomiske kapital. [63] Denne detalje er interessant i kombination med de optagelsesbreve Harry får tilsendt, da han inviteres til at gå på Hogwarts School of Witchcraft and Wizardry.

”a brown envelope that looked like a bill and – a letter for Harry. Harry picked it up and stared at it, his heart twanging like a giant elastic band. No one, ever, in his whole life, had written to him. Who would? He had no friends, no other relatives – he didn’t belong to the library so he’d never even got rude notes asking for books back. Yet here it was, a letter, addressed so plainly

there could be no mistake”^{64}

Brevet fra Hogwarts er det første brev Harry nogensinde har modtaget, og derudover er det et brev fra en uddannelsesinstitution, hvilket er interessant da man i det senmoderne samfund kan snakke om kulturel alder, hvor begrebet ungdom karakteriseres, som perioden hvor man forbereder sig til voksenlivet via uddannelse. [65] Brevene og hans nyopnåede formue kan derfor tolkes som værende et symbol på hans invitation ind i den voksne verden og samfund. Her skal også lægges mærke til, at Harry tænker på regninger og rykkere i forbindelse med optagelsesbrevet, hvilket man typisk forbinder med det at være voksen og tage ansvar for sit liv. Noget andet interessant ved brevene er, at de følger Harry uanset, hvor han er, og kommer i større og større mængder jo længere tid, der går uden, at han læser dem. Bogstaveligt talt igennem alle revner i huset. Det bliver til sidst så slemt, at Mr Dursley beordrer familien ud af hjemmet, hvorefter han isolerer dem i en lille hytte på en Ø. Her møder skæbnen dem dog ansigt til ansigt, da kæmpen Hagrid kommer for at hente Harry. De magiske breve kan her ses som en metafor for den uundgåelige udvikling fra barn til voksen, hvilket forbereder os på en udviklingshistorie, og en new-age romanserie.

Kapitlet med brevene er også en udmærket metafor for tvangen at skulle vælge i det senmoderne samfund, da

                                             66
valget her ”came pelting out of the fireplace like bullets.

Familien Dursleys, hvis mest markante kendetegn er

60

Muggler er den magiske verdens betegnelse for mennesker uden magiske egenskaber.

61

Psykologiens veje, “inter-konflikter, som handler om, at der kan opstå konflikter mellem flere af de roller, som en person indtager” S 362

62

Psykologiens veje, S 365 – en opnået rolle er en rolle vi har fået gennem en personlig indsats, og mere eller mindre selv har været med til at vælge.

63

Harry Potter and the philosopher’s Stone, “Harry gasped. Inside were mounds of gold coins. Columns of silver. Heaps of little bronze Knuts. ‘ All

yours’ smiled Hagrid. All Harry’s – it was incredible.” S 58
64

Harry Potter and the philosopher’s Stone, S 30

65

Psykologiens veje, S 281-282. OBS: Den kulturelle alder er dog betegnet som værende en livsfase, hvor man snakker om at ungdom i det

senmoderne samfund også er blevet en livsstil.
66

Harry Potter and the philosopher’s Stone, S 35

Side 14

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 14 ~ deres stolthed over at være normale [67], står her som et billede på den gruppestyrede socialkarakter, som ønsker en konformitet i gruppen, idet deres største frygt er at skille sig ud:

”The Dursleys had everything they wanted, but they also had a secret, and their greatest fear was that somebody would discover it.

They didn’t think they could bear it if anyone found out about the Potters”^{68}

Af samme grund stilles der fra tidlig barndom krav til Harry om at tilpasse sig primærgruppen, hans plejefamilie the Dursleys, normer uden diskussion.:

”I’m not having one in the house, Petunia! Didn’t we swear when we took him in we’d stamp out that dangerous nonsense?”^{69}

“a very thin scar on his forehead which was shaped like a bolt of lightning. He had had it as long as he could remember and the first question he could ever remember asking Aunt Petunia was how he had got it. ‘In the car crash when your parents died,’ she

                                                                                               70
had said, ‘And don’t ask questions.’ Don’t’ ask questions – that was the first rule for a quiet life with the Dursleys”

Med ‘one’ mener Mr Dursley en magiker. Harry bliver altså udfordret på sin jeg-identitet, da hans selvopfattelse er, at han er normal. Han ved ikke, han har magi i sig, som til gengæld er en opfattelse familien Dursley har, og de ser ham som værende en tikkende bombe, der skal holdes i skak:

”but before they’d left, Uncle Vernon had taken Harry aside’ ‘I’m warning you,’ he had said, putting his large purple face up close to Harry’s, ‘Im warning you now, boy- any funny business, anything at all – and you’ll be in that cupboard from now until Christmas’. ‘I’m not going to do anything,’ said Harry, ‘honestly..’ But Uncle Vernon didn’t believe him. No one ever did. The problem was, strange things often happened around Harry and it was just no good telling the Dursleys he didn’t make them

happen”^{71}

Magien er tydeligvis noget Mr and Mrs Dursley frygter, og noget som er en grundlæggende ting i Harry. Jo længere man kommer ind i bogen, jo mere bliver man opmærksom på Harrys bånd til hans biologiske magikerforældre, hvilket især bliver udpenslet, da han kommer i kontakt med den overnaturlige genstand ’the mirror of Erised’ (Erised er Desire stavet bagfra)

” The Potters smiled and waved at Harry and he stared hungrily back at them, his hands pressed flat against the glass(…) He had

                                                       72
a powerful kind of ache inside him, half joy, half terrible sadness”

Her bliver the mirror of Erised en vigtig tricker. Det vækker Harrys længsel og interesse for hans familie, hvilket senere bliver drivkraften i hans kamp mod det onde, og giver ham styrke til at tage det ultimative nødvendige eksistentielle valg, for at beskytte hans venner. Harry besidder noget Voldemort ikke gør.

”Your mother died to save you. If there is one thing Voldemort cannot understand, it is love. He didn’t realise that love as powerful as your mother’s for you leaves its own mark.(…)to have been loved so deeply, even though the person who loved us is

                                    73
gone, will give us some protection for ever.”

67

Harry Potter and the philosopher’s Stone, “Mr and Mrs Dursley, of number four, Privet Drive, were proud to say that they were perfectly normal,

thank you very much” S 7
68

Harry Potter and the philosopher’s Stone, S 7

69

Harry Potter and the philosopher’s Stone, S 31

70

Harry Potter and the philosopher’s Stone, S 20

71

Harry Potter and the philosopher’s Stone, S 23

72

Harry Potter and the philosopher’s Stone, S 153

73

Harry Potter and the philosopher’s Stone, S216

Side 15

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 15 ~

Harry forældres kærlighed og minde er det, der beskytter ham, og det der giver ham styrke, da han i den sidste bog skal leve op til det magiske samfunds forventninger om at han opfylder en profeti [74], og derfor ved han skal dø. Her oplever vi endnu en magisk genstand, da Harry ved hjælp af en genopstandelses sten [75], tilkalder ånderne af sine forældre og elskede, der beskytter ham mod en flok dementors [76] på vej til hans møde med

Voldemort. Dementors beskrives som mørke væsner, der suger alt glæden ud af deres omgivelser. Ifølge

J.K.Rowling er de en metafor for det at få en depression. [77]

Deres tilstedeværelse kan tolkes som et billede på konsekvensen af presset, ansvarsfølelsen og det svære valg, individet Harry ved, han er nødt til at håndtere alene. Det der hjælper ham igennem og forhindrer depressionen, er tilstedeværelsen af hans forældre, der fungerer som en patronus – et skjold af glade tanker [78]

- mod dementorerne. [79]

Dette er uden tvivl den største eksistentielle beslutning Harry nogensinde har taget, da valget indebærer døden, og han ved det bliver en uundgåelig konsekvens af hans valg. [80]

I kombination med informationen om at Harry var 1 år da hans biologiske forældre blev myrdet, og derfor burde havde etableret basic trust, får vi tegnet et billede af, at det som i HP bliver defineret som ”love as powerful as your mother’s for you”, er et andet udtryk for Harrys ontologiske sikkerhed.

Familien er et symbol på den kærlighed, som danner Harrys grundlæggende tillid til verden, og som giver ham ressourcerne til at leve op til forventninger, indgå i modstridende arenaer, og tage afgørende eksistentielle valg, uden at bukke under for presset. Det kan ikke blive mere tydeligt, da Harrys elskede gudfar Sirius siger, ”We are part of you, ’ Said Sirius. ’Invisible to anyone else.” [81]

J.K.Rowling markerer med andre ord, som en af pointerne i HP, vigtigheden af den elskende og givende omsorgsperson.

Denne kærlighed er også det, der har hjulpet Harry igennem tilværelse hos familien Dursley, og som i første bog giver ham lyst til at indgå i nye relationer i håbet om at lære mere om sin fortid og sine forældre, som døde for ham. I denne proces og i skuffelsen over at være magisk handicappet oplever han et lyspunkt, da han stik imod sine forventninger, opdager han har et medfødt talent for at flyve på koste:

”Typical,’ said Harry darkly, ’Just what I always wanted. To make a fool of myself on a broomstick in front of Malfoy”^{82}

74

The one with the power to vanquish the Dark Lord approaches…born to those who have thrice defied him, born as the seventh month dies, and the Dark Lord will mark him as his equal, but he will have power the Dark Lord know not… and either must die at the hand of the other for neither can

live while the other survives… the one with the power to vanquish the Dark Lord will be born as the seventh month dies.
75

En magisk genstand der kan kalde de døde tilbage til livet, men ikke i menneskelig form, ikke i åndelig form, men mere et minde.

76

“Dementors are among the foulest creatures that walk this earth. They infest the darkest, filthiest places, they glory in decay and despair, they drain peace, hope and happiness out of the air around them… Get too near a Dementor and every good feeling, every happy memory will be sucked out of you. If it can, the Dementor will feed on you long enough to reduce you to something like itself… soulless and evil. You will be left with

nothing but the worst experiences of your life.” http://harrypotter.wikia.com/wiki/Dementor - symboliserer en depression.
77

http://abcnews.go.com/Health/Depression/story?id=4542880&page=1#.TupFkdSMF9k

78

“A patronus is a kind of positive force, and for the wizard who can conjure one, it work something like a shield, with the Dementor feeding on it,

rather than him” http://harrypotter.wikia.com/wiki/Dementor
79

Harry Potter and the Deathly Hallows “Beside him, making scarcely a sound, Walked James, Sirius, Lupin and Lily, and their presence was his

courage, and the reason he was able to keep putting one foot in front of the other” S 561
80

Harry Potter and the Deathly Hallows, “This was the close. This was the moment. He pressed the golden metal to the lips and whispered, ‘I am

about to die.’ S 559
81

Harry Potter and the Deathly Hallows, S 561

82

Harry Potter and the philosopher’s Stone, side 107 – Malfoy kommer fra en fuldblods magikerfamilie, og eksemplicere den magiske verdens Dudley.

Side 16

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 16 ~

“and in a rush of fierce joy he realized he’d found something he could do without being taught – this was easy, this was

wonderful.”^{83}

Denne opdagelse bliver et vigtigt vendepunkt for Harry udvikling i bogen, og ikke mindst for handlingen i serien, da han efterfølgende bliver opdaget og sat på Gryffindors Quidditchhold som ‘seeker’. Denne position har uden tvivl en dobbeltbetydning, begrundet i at Harry søger sin skæbne, fordi han gennem bøgerne bliver konfronteret med den af Voldemort, der opsøger ham. Han er en fare for Harry, fordi han ønsker at slå ham ihjel, grundet profetien. Her ser vi igen en parallel til det postmoderne samfund, idet Harry ikke kendte til, at Voldemort var en risici, før han valgte den magiske verden til, og dermed begyndte sin udvikling mod voksenlivet. Risikoen blev først for alvor klar for ham, da han hørte profetien, hvortil Hogwarts rektor Albus Dumbledore siger:

”If Voldemort had never heard of the prophecy, would it have been fulfilled? Would it have meant anything? Of course not! Do you think every prophecy in the Hall of Prophecy has been fulfilled?(…) Only because Voldemort made a grave error and acted on Proffesor Trelawney’s words! (…) You see, the prophecy does not mean you have to do anything! In other words, you are free to

choose your way, quite free to turn your back on the prophecy!”^{84}

Her kan man altså tolke en pointe om risikosamfundet, idet at risikoen først opstod, fordi Voldemort handlede ud fra en information om at han muligvis var i fare, og derfor vil udslette truslen: Harry. Man kan reflektere til den store opmærksomhed, der er kommet på terror som en mulig fare, grundet mediernes store fokus på at udbrede budskabet om den mulige trussel. Det er noget de færreste har været udsat for, men vi frygter det stadig, fordi det er noget, vi kan opleve gennem vores medier. Her er profetien mediet, som oplyser om en mulig trussel, som endnu ikke har vist sig som en aktuel fare, men bliver det, fordi der bliver handlet ud fra informationen. Voldemort skaber ganske enkelt truslen. Voldemort bliver derudover karakteriseret som angst for at dø, og af samme grund har han splittet sin sjæl op i syv dele, for ikke at kunne blive slået ihjel. Voldemort er med andre ord karakteriseret af frygten for at dø.

Her kan man trække en parallel til det senmoderne menneskes ønske om at leve for evigt, idet ungdom er blevet en livsstil. [85] Dette er ifølge J.K.Rowling – tolket ud fra HP serien – også en vigtig forskel på ham og Harry.

Frygten for døden bliver også den svaghed, som skal overvindes, der binder hele serien sammen som en fantasyfortælling, idet vi i sidste kapitel i sidste bog, møder Harry i selskab med Dumbledore i døden. Her

lægger Dumbledore ud med at sige ”You wonderful boy. You brave, brave man”^{86}, og indikerer hermed, at

Harry ikke længere er et barn, men er blevet voksen, i det han tog et vigtigt eksistentielt valg. Det er også her vi forstår koblingen mellem Harrys karakter og Voldemorts karakter, da vi får forklaret at Harry ikke er død:

”He took my blood,’ said Harry. ‘Precisely!’ said Dumbledore. ‘He took your blood and rebuilt his living body with it! Your blood

                                                                               87
in his veins, Harry, Lily’s protection inside both of you! He tethered you to life while he lives!”

83

Harry Potter and the philosopher’s Stone, side 111

84

Harry Potter and the Half-Blood Prince, side 476-479

85

Psykologiens veje, S 282

86

Harry Potter and the Deathly Hallows, S 566

87

Harry Potter and the Deathly Hallows, S 368

Side 17

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 17 ~

Den kærlighed der beskytter Harry, og som vi tidligere identificerede som værende den onotologiske sikkerhed, er her noget som Voldemort også rummer, hvilket er interessant, da det er Voldemort, der fra Harrys tidlige barndom har tvunget han til at tage eksistentielle valg. Fx til sidst at gå i døden for at redde hans venner. På samme tid er Voldemort den karakter, der holder Harry i live og beskytter ham fra døden. Af dette højdepunkt kan man altså tolke, at Harry her opnår den indsigt, at eksistentielle valg er det, der gør vi lever, det der skaber vores liv, og at tilliden til verden er det, der holder os i live. Hvorfor frygte tabet af livet bliver vi fortalt allerede i bog 1, da Nichlas Flamel og Dumbledore er blevet enige om at udslette ’the philosopher’s stone.

Dette bevirker også at Nichlas flamel ikke længere kan lave livsforlængende eliksir ved hjælp af stenen, og Harry konstaterer som 11årig, at så skal han dø, hvortil Dumbledor svarer:

”To one as young as you, I’m sure it seems incredible(…)After all, to the well-organised mind, death is but the next great

adventure.”^{88}

Det at skulle tage eksistentielle valg skaber voksenlivet, og det kan vi også genkende i det senmoderne samfund, hvor individet i stigende grad oplever at skulle vælge mellem valg, der kommer til at forme livet i en ny retning og gøre ende på det liv man tidligere kendte, idet man ikke har noget fast ståsted. Det menneske der rent faktisk lever i det senmoderne samfund, vil konstant opleve at livet ændrer sig, fordi der er så mange valg og så mange muligheder. Det menneske der ikke lever, vil ende sine dage som Mr. And Mrs. Dursley, det gruppestyrede individ, hvis identitet har været præget af ønsket om konformitet i gruppen og tryghed.

Identitet er altså et vigtigt emne igennem hele serien. Både Harrys spørgsmål om hvem han egentlig er, da han har levet på en løgn i ti år, men også hvilket valg han skal foretage. Harrys tryllestav bliver et gennemgående symbol på den identitetsusikkerhed, der hersker hos ham.”A magic wand…this was what Harry had been really

looking forward to”^{89}, bliver vi fortalt kort tid efter, at Harry som 11årig har forladt rollen som den usynlige

dreng og indtaget sin rolle som berømthed i den magiske verden. Han har indtaget en ny identitet i en ny arena.

Han har opnået den genstand, der viser, han er en del af troldmandsverdenen, og dermed også at han har accepteret optagelsesbrevene fra Hogwarts. Det interessante ved Harrys tryllestav er, at den har samme kerne som den onde Voldemorts. Fordi tryllestaven vælger sin troldmand [90], bliver det et gennemgående symbol på Harrys indre konflikt med at forstå sig selv og hans identitet. Er det han gør godt eller ondt? [91] Dette er selvfølgelig Harrys barnlige måde at se verden, men denne opfattelse kan overføres til begrebet ’zapper-kultur’, da de sociale arenaer som sagt skaber individets egenskab. Tryllestaven kan altså ses som den lette løsning på de eksistentielle valg, da man bare kan zappe sig videre til noget bedre, hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er

det bedste man kan få/gøre. Tryllestaven er også billetten til de magiske egenskaber. Dog deler Harrys

88

Harry Potter and the Philosopher’s Stone, S215

89

Harry Potter and the philosopher’s Stone, side 63

90

Harry Potter and the philosopher’s Stone, side 63, ”Well, I say your father favoured it – it’s really the wand that chooses the wizard, of course”

91

Critical perspectives on Harry Potter, side 51

Side 18

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 18 ~ tryllestav kerne med Voldemorts, hvilket indikerer at tryllestaven godt nok kan zappe Harry væk, men valgene vil følge med – de er kernen, og der vil dukke nye valg op.

Noget der derudover falder en specielt i øjnene, når man læser HP, er J.K.Rowlings kreative brug af sproget.

Hun leger ofte med ordene og udvikler læserens perspektiv, når man opdager at tilsyneladende ligegyldige bemærkninger har en betydningsfuld dobbeltbetydning. Det giver også et indtryk af en udvikling fra en barnlig

primitiv sort/hvid opfattelse af verden, til et mere voksent og gennemskuende verdensbillede, da sporene til den

endelige kulmination til sidst i serien, bliver sået ud som spor i de første bøger. Her kan et eksempel være Harrys barnlige billede af hans far som værende det ultimative forbillede. En stor troldmand og ligesom Harry, en dygtig Qudditchspiller. Senere hen i serien opdager han dog ,at faderen også har fejl, da han har været en nådesløs mobber.

Med andre ord er HP serien den ultimative fantasyroman, hvori det postmoderne menneske kan spejle sig i sin egen frygt og udfordringer.

Side 19

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 19 ~

4. Fantasygenren og det postmoderne menneske:

Man kan nu spørge sig selv hvorfor postmoderne læsere fascineres af fantasy og om fantasy er specielt velegnet til at indfange det postmoderne? Min antagelse er, ud fra redegørelsen og analysen et klokkeklart ja, fantasy er velegnet til at indfange det postmoderne! Den første begrundelse er ideen om de parallelle verdner.

I HP ser vi en virkelig verden, som vi på mange punkter kan identificere os med, parallelt med den fantastiske verden på Hogwarts. Disse to verdner er godt nok koblet sammen af en overnaturlig portal, men portalen ligger i genkendelige omgivelser: en bar midt i London. Ikke nok med det foregår handlingen i England. Alt ved HP

pirrer den hyperreelle verden hos det postmoderne menneske. Det er så let at identificere sig med Epic/High

fantasy, da historien foregår i to verdener (den virkelige og fantastiske), hvilket giver os et indtryk af, at det fantastiske kan findes – vi skal bare finde perron 9 ¾ eller vente på brevet fra Hogwarts. Et bevis for fascinationen er industriens produktion af Hp merchandises, filmene, de mange fan hjemmesider, ’Harry Potter debat forum’ og analyserende bøger.

En anden ting er J.K.Rowling´s fantastiske måde at beskrive angstindgydende følelser på en måde, så læseren kan tage afstand fra dem og stadig forstå følelserne. Det bedste eksempel er Demetorerne, som i sig selv er et væsen, vi på ingen måder kan knytte til den virkelige verden. Vi ved, at man ikke kan gå ned i den nærmeste zoo og se en eksotisk Dementor, importeret fra den magiske verden. Væsnet Dementor findes ikke. Dog repræsenterer Dementorens egenskaber og fremtrædelse en stemning og nogle stærke følelser, man med det samme kan genkende, selv hvis man ikke har haft en depression, idet beskrivelsen af dens handlinger ingen tvivl efterlader.

Side 20

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 20 ~

5. Konklusion:

Problemformulering:

Der ønskes en genrebestemmelse af Harry Potter-serien. Giv en redegørelse for det postmoderne menneskes psykologiske vilkår (Herunder fx ontologisk usikkerhed, kulturel frisættelse, individualisering) Giv på baggrund heraf en analyse af hovedpersonens udfordringer og udvikling i J.K.Rowlings bøger om Harry Potter, primært i The Philosopher’s Stone.

Diskuter, hvorfor postmoderne læsere fascineres af fantasygenren, og om fantasygenren er særligt velegnet til at indfange det postmoderne?

Harry Potter-serien tilhører genren Epic/high fantasy og er derudover en coming-of-age serie, hvilket gør den i

stand til at illustrere postmoderne udfordringer, da det fantastiske er allegorisk, og står for en

egenskab/følelse/psykisk tilstand/udvikling. Af samme grund er fantasy også særlig velegnet til at opfange det

postmoderne, da der i fantasy er to verdener. Man kan altså stille udfordringer i et nyt perspektiv ved at holde den fantastiske verden op mod den virkelige. Det giver samtidig læseren mulighed for at være fascineret og identificere sig med udfordringerne og udviklingen, uden at det kommer for tæt på, da det er illustreret af

overnaturlige genstande/væsner/oplevelser. Derfor er fantasy en sikker måde at illustrere de angstfremkaldende

konsekvenser, der kommer af de psykologiske vilkår i det postmoderne samfund. Fascinationen har derudover en tæt kobling til det postmoderne begreb hyperrealitet, som står for mediernes store indflydelse i det senmoderne samfund. Her er et senmoderne nøglebegreb valg, da der i det senmoderne samfund er sket en kulturel frisættelse, der har medført en individualisering af mennesket, der gør vi skal reflektere os til vores identitet ved hjælp af pendling mellem forskellige arenaer. Den sociale arv har overtaget familiens normer og traditioner som livsgrundlag, og vi bruger vores ressourcer fra den sociale, kulturelle og økonomiske kapital til at zappe os rundt mellem arenaerne og realisere ønskede valg. Af samme grund oplever det senmoderne menneske at skulle tage eksistentielle valg, hvilket kan medføre angst, da individet er tynget af en stærk ansvarsfølelse. Du er den eneste, der har ansvaret for dit liv. Her er opstået en gruppestyret socialkarakter, der søger gruppens anerkendelse, og finder tryghed i at skabe konformitet og være som de andre. Alt dette kan man se i Harry potter, da han er drevet af sin mors kærlighed, den ontologiske sikkerhed, i kampen mod det onde, hvor han konstant skal tage eksistentielle valg: vil han møde Voldemort og dermed risikere nederlag? Udover

det er hans plejefamilie, the Dursleys, en sort/hvid kontrast til Harry Potter, da de fremstår som det

gruppestyrede socialkarakter, hvis stolthed er at være normal og accepterede i gruppen.

Side 21

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 21 ~

6. Litteraturliste:

Primærlitteratur:

Rowling, J.K.:”Harry Potter and the Philosopher’s Stone”, 1. udgave, Bloomsbury, 1997

Sekundærlitteratur:

Bøger:

Anatol, Giselle Liza: “Reading Harry Potter Again, new critical essays”, Praeger, 2009

Baggett, David, Klein, Shawn E.:”Harry Potter and Philosophy, If Aristotle Ran Hogwarts”, Open Court, 2004 Berndt, Katrin, Steveker, Lena: “Heroism in the Harry Potter Series” Ashgate, 1998

Brørup,Mogens, Hauge, Lene, Thomsen, Ulrik Lyager: ”Den nye Psykologi Håndbog”, Gyldendal, 2003

Heilman, Elizabeth E.:”Critical Perspectives on Harry Potter”, 1.udgave, Taylor & Francis, 2009

Larsen, Ole Schultz: “Psykologiens Veje”, Systime ,2008

Mulholland, Neil: “The psychology of Harry Potter”, 1.udgave, Ben Bella, 2006

Rowling, J.K: “Harry Potter and the Chamber of Secrets”, 1.udgave, , Bloomsbury, 1998

Rowling, J.K: “Harry Potter and the Prizoner of Azkaban”, 1. udgave, Bloomsbury, 1999

Rowling, J.K: “Harry Potter and the Goblet of Fire”, 1.udgave, Bloomsbury, 2000

Rowling, J.K: “Harry Potter and the Order of the Phoenix”, 1. udgave, Bloomsbury, 2003

Rowling, J.K:”Harry Potter and the Half-Blood Prince”, 1.udgave, Bloomsbury, 2005

Rowling, J.K:”Harry Potter and the Deathly Hallows”, 1.udgave, Bloomsbury, 2007

E-books:

Giddens, Anthony: ” Modernity and self-identity: self and society in the late modern age”, Standford University Press, 1991:

http://books.google.dk/books/about/Modernity_and_self_identity.html?id=Jujn_YrD6DsC&redir_esc=y

Bourdieu, Pierre:“Distinction: a social critique of the judgement of taste”, Harvard University Press, 1984:

http://books.google.dk/books?id=nVaS6gS9Jz4C&printsec=frontcover&hl=da&source=gbs_atb#v=onepage&q&f=false

Hjemmesider:

”Bildungsroman”, , Besøgt d

http://www.britannica.com/EBchecked/topic/65244/bildungsroman

CB: ”Det postmoderne samfund”, Besøgt d

http://www.samfundsfag.com/index.php?option=com_content&view=article&id=249&Itemid=351

”Contemporary Fantasy”, 6.12.2011, Besøgt d

http://en.wikipedia.org/wiki/Contemporary_Fantasy

”Dementor”, Besøgt d

http://harrypotter.wikia.com/wiki/Dementor

Friberg, Carsten: Postmodernisme, 10.1.2009, Besøgt d

http://www.leksikon.org/art.php?n=5089

”Harry Potter”, , Besøgt

http://en.wikipedia.org/wiki/Harry_Potter#cite_note-6

”Harry Potter and the sorcerer’s stone”, Besøgt d

http://www.sparknotes.com/lit/harrypotter/facts.html

”High Fantasy”, , Besøgt d

http://en.wikipedia.org/wiki/High_fantasy

Holden, Phillip: Postmodern Theorists: Jean Baudrillard, 26.6.2011. Besøgt d

http://usp.nus.edu.sg/literature/theories/Baudrillard.html

Side 22

3C Fantasy & [navn fjernet] Gymnasium & HF 2011

Studieretningsprojekt Engelsk A & Psykologi B

~ 22 ~

Lombardi, Esther: “Bildungsroman”, Besøgt d

http://classiclit.about.com/od/literaryterms/g/aa_bildungsrom.htm

”Magical creatures in Harry Potter”, , Besøgt d

http://en.wikipedia.org/wiki/Magical_creatures_in_Harry_Potter

Mogensen, Klaus Æ: ”Kør kanonerne i stilling! –En fantasy kanon”, Besøgt:

http://www.fantastik.dk/artikel_fantasy-kanon.shtml

Nikolajeva, Maria:“The Oxford Companion to Fairy Tales”, Besøgt d

http://www.answers.com/topic/fantasy-literature-and-fairy-tales

Potash, James:“J. K. Rowling One of Many Who Has Felt Suicidal”, 28.2.2008, Besøgt d

http://abcnews.go.com/Health/Depression/story?id=4542880&page=1#.TupFkdSMF9k

Thostrup, Bjarne: “Eventyret som fortælling”, 14.1.2010, Besøgt d

http://www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/forf/hca/eventyr.html

What Is The Definition Of Postmodernism?, Besøgt d 9.12.2011

http://www.essortment.com/definition-postmodernism-20903.html

”What is the genre of the Harry Potter books?” , Besøgt d

http://wiki.answers.com/Q/What_is_the_genre_of_the_Harry_Potter_books

Øe, Michael: ”Det senmoderne samfund”, Besøgt d

http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=699

Øe, Michael: ”Senmodernitetens centrale tendenser – brud eller kontinuitet”, Besøgt d

http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=719

Østergaard, Uffe, Feldbæk, Ole, Køppes, Simo, Lund, Jørgen, Brahdes, Per:”Identitet”, 5.7.2011, Besøgt:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identitet

Videoklip:

John Truby: Trubys Screenwriting – Fantasy Genre #, 1.4.2010 http://www.youtube.com/watch?v=mIm_kwpvCbU

Erised stra ehru oyt ube cafru oyt on wohsi

(I show not your face but your heart’s desire)