SRP om Filmen Invictus af Clint Eastwood

Side 1

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 1 af 31

This paper investigates the social circumstances of The Republic of South Africa during the apartheid regime up until today. ͏It͏ deals ͏with the ͏pol͏itical negotiations ͏in the ͏90ʼs up until the first ͏democratic ͏election ͏in ͏1994, ͏where ͏the ͏first ͏black ͏president ͏were ͏elected ͏– ͏a breakthrough in the former repression of the natives in South Africa. This paper investigates how the president at that time, Nelson Mandela, used Rugby World Cup in 1995 to unite the divided ͏nation ͏through ͏a ͏film ͏analysis ͏of ͏the ͏film, Invictus. ͏The ͏analysis ͏clearly ͏shows ͏that wining Rugby World ͏Cup in 1995 broke the barrier ͏between the black and the white people in South Africa, and how – if well planned – sport can be used as a nation builder. Though, a source ͏criticism ͏of ͏Invictus ͏shows, ͏that ͏the ͏film ͏isnʼt ͏completely ͏reliable. ͏This ͏is ͏mainly because it isnʼt a primary source, it has purpose and some changes of the original events were made in the film plot. Though, the film very well il͏l͏ustrates how Mandela planned to unite the divided ͏nation ͏through ͏rugby ͏and ͏create ͏a ͏nationalistic ͏feeling ͏– ͏something ͏South ͏Africa hadnʼt experienced before. Through a comparison of the nation building effect of Rugby World Cup in 1995 and FIFA World Cup in 2010, this paper concludes that the circumstances in 1995 were quite unique, and that FIFA World Cup in 2010 didnʼt work as well as a nation builder.

This comparison and a study of the current social circumstances in South Africa shows, that the nation builder effect in 1995 in some ͏w͏ays were temporary, since the country still suffers from an extremely high social inequality and dition among the population. Though, the ͏nation ͏is ͏more ͏united ͏across ͏races ͏since ͏the ͏apartheid ͏regime, ͏and ͏the ͏nat͏ion ͏finally possesses a nationalistic feeling.

Side 2

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 2 af 31

Indholdsfortegnelse

.............................................................................................................................................................................. 1 Indledning ......................................................................................................................................................................... 3 De sociale forskelle i Sydafrika op til det demokratiske valg i 1994 ....................................................... 3 De politiske forhandlinger op til det demokratiske valg i 1994 ................................................................ 5 Filmen Invictus ................................................................................................................................................................ 7 Åbningsscenen ................................................................................................................................................................ 8 Befolkningens udvikling ............................................................................................................................................. 9 Filmens portræt af Mandela ................................................................................................................................... 11 Mandelas plan om at bruge rugby politisk ....................................................................................................... 13 Afspejler filmen de virkelige hændelser? ......................................................................................................... 15 Perspektivering til FIFA Word Cup i 2010 i Sydafrika ................................................................................ 17 Har der været fremgang i Sydafrika siden Rugby World Cup sejren i 1995? ................................... 21 Sammenfatning ............................................................................................................................................................ 23 Litteraturliste ................................................................................................................................................................ 24 Bilag .................................................................................................................................................................................. 26

Side 3

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 3 af 31

Indledning

Sydafrikas befolkning var gennem 1900-tallet opdelt i racer, hvor de sorte blev undertrykt af de hvide. Først i 90ʼerne efter enkelte årtier med boykots mod apartheid blev de hvide og de sorte p͏ol͏itisk ligestillet. Til trods for dette var befol͏k͏ningen stadig splittet, og da Mandela blev løsladt ͏og ͏efterfølgende ͏Sydafrikas ͏præsident, ͏valgte ͏han ͏at ͏benytte ͏sport ͏som ͏en ͏ˮnation-builder.ˮ ͏Han ville ͏samle ͏Sydafrikas ͏spl͏ittede ͏befolkning ͏gennem ͏rugby, ͏idet ͏Sydafrika ͏blev vært ͏for ͏Rugby ͏World ͏Cup ͏i ͏1995. ͏Mandelas ͏død ͏dagen ͏inden ͏udleveringen ͏af ͏min problemformulering gjorde emnet for denne opgave meget ak͏tuel͏t, da medierne har dækket hans begravelse og vist dokumentarer om Mandela som landsfader og frihedskæmper. I min opgave ͏ønsker ͏jeg ͏derfor ͏at ͏belyse ͏Sydafrikas ͏b͏efolkning ͏med ͏henblik ͏på ͏landets ͏sociale udfordringer ͏og ͏de ͏politiske ͏forhandlinger, ͏der ͏resulterede ͏i ͏en ͏løsladelse ͏af ͏Mandela ͏og

ANCʼs^{1} sejr u͏nder landets første demokratiske valg. Dernæst vil jeg benytte filmen, Invictus, til

at belyse Mandelas plan om at benytte rugby politisk. Derudover vil͏ jeg lave en filmanalyse af Invictus og ͏forholde mig kritisk ͏til denne ͏– er ͏filmen troværdig? Sidst ͏vil jeg ͏perspektivere værtskabet af Rugby World Cup i 1995 ͏med værtskabet af FIFA World Cup i 2010, som begge blev afholdt i Sydafrika, og vurdere deres forskelle og ligheder som nation-builder. Til dette ønsker jeg ͏også at ͏se nærmere på, ͏om de ͏to begivenheders nation-builder ͏effekt har været vedvarende eller ej.

De sociale forskelle i Sydafrika op til det demokratiske valg i 1994

De sociale udfordringer i Sydafrika gennem 1900-tallets sidste halvdel kom til at bære stærkt præg af apartheid. Fra 1948, hvor det ekstremistiske højrefløjsparti, Nationalistpartiet, kom til ͏magten ͏i ͏Sydafrika, ͏til ͏apartheidstyret ͏fald ͏under ͏det ͏demokratiske ͏valg ͏i ͏1994 ͏kom apartheid ͏til ͏at ͏skabe ͏en ͏stor ͏ulighed ͏mell͏em ͏de ͏sorte ͏og ͏de ͏hvide. ͏Gennem ͏lov ͏– Registreringsloven, ͏som ͏blev ͏oprettet ͏i ͏1950 ͏– ͏skulle ͏alle ͏sydafrikanere, ͏der ͏fyldte ͏16 ͏år,

kls efter race, som blev vurderet ud fra hudfarve, næsebredde og hårets krusning.^{3}

2

Efterfølgende ͏optrådte ͏love ͏som ͏Lov ͏om ͏Adskilt ͏Beboelse, ͏Lov ͏om ͏Adskilte ͏Facil͏iteter ͏og

1

ANC er et Sydafrikansk politisk parti, som er socialistisk. Det blev stiftet i 1912 med formål at kæmpe for frihed og lige rettigheder for såvel sorte som hvide.

2

Der var fire racegrupper: Afrikanere, indere, farvede og hvide.

3

Gunnarsen, Gorm: Sydafrikas historie (side 23). Gyldendal (2004)

Side 4

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 4 af 31 lignende diskrimination mod de indfødte, der fysisk adskilte de sorte og hvide. Apartheid fik fire hjørnestene, som lød således: ˮGrundloven og registreringsloven, der fordelte den politiske magt. ͏Den ͏anden ͏hjørnesten ͏bestod ͏af ͏de ͏love, ͏der ͏foreskrev ͏fysisk ͏adskillelse. ͏Den ͏tredje hjørnesten ͏var ͏de ͏love, ͏som ͏kontrollerede ͏og ͏hindrede ͏sortes ͏sociale ͏fremskridt. ͏Den ͏sidste

                                                        4
hjørnesten ͏bestod ͏af ͏de ͏love, ͏som ͏fjernede ͏den ͏politiske ͏frihed.”

De ͏sorte ͏b͏lev ͏a͏ltså ͏fysisk adskilt fra andre racer og politisk undertrykt af den dominerende hvide race.

Derudover hæmmede man de sorte i sociale fremskidt med henblik på kulturel kapital, idet der blev indført regler, som afgrænsede, hvor meget der måtte indlæres i grundskolen hos de sorte. Herefter oprettedes der regler for hvilke sprog, der skulle undervises på, og her blev deres udvikling i ͏sk͏ol͏en også hæmmet, idet halvdelen af undervisningen skulle være på deres modersmål. Dette modersmål var det, som ͏fremgik af den enkeltes identitetskort – dog var dette ikke nødvendigvis det sprog, som var deres eget. Sydafrika var og er et land præget af mange forskellige kulturer med mange forskellige sprog – eksempelvis de ni bantusprog – og derfor bet͏ød det ikke, at det sprog, som fremgik af identitetskortene, var den enkeltes mest oplagte valg. Nogle ansøgte sågar om race-omklassificering. Det, at man underviste på sprog, som de ikke nødvendigvis forstod, betød, at de sorte ikke fik en optimal læring. Dette gjorde man bevidst for at sikre de hvides suverænitet, og fordi man mente de sorte var underlegne.

De sociale vanskeligheder kunne også ses igennem den økonomiske ulighed. På bilag 1 ser vi indkomsten ͏fordelt ͏på ͏de ͏fire ͏racegrupper ͏for ͏udvalgte ͏årstal ͏mellem ͏årene ͏1917-1987.

Igennem ͏alle ͏årene ͏udgør ͏afrikanernes ͏gennemsnitlige ͏indkomst ͏under ͏10% ͏af ͏a͏lene ͏de hvides indkomst, selvom de sorte i 1991 udgjorde ͏ca. 75% af befolkningen i Sydafrika. Her

udgjorde de hvide, asiatiske og farvede henholdsvis 13,2%, 2,6% og 8,6%.^{5} Dog må vi huske

på, ͏at͏ dette er den gennemsnitlige indkomst hos de sorte – altså har nogle sorte muligvis tjent mere eller mindre – og at der er 5 år imellem tallene fra de forskellige bilag. Til denne skæve fordeling ͏af ͏indkomst, ͏kan ͏man ͏også ͏tilføje, ͏at ͏Sydafrikas ͏havde ͏en ͏sociale ͏u͏lighed ͏– ͏altså forskellen mellem de rigeste og de fat͏t͏igst͏e i l͏a͏ndet͏ – blandt verdens højeste i 1994. [6] Det var altså ͏tydeligt, ͏at ͏nogle ͏– ͏primært ͏de ͏sorte ͏– ͏led ͏af ͏fattigdom, ͏og ͏at ͏hvide ͏levede ͏i ͏relativ rigdom. Uligheden kunne også ses gennem regerings fordeling af pengene t͏il de hvide og de

4

Gunnarsen, Gorm: Sydafrikas historie (side 25). Gyldendal (2004)

5

Se bilag 2 for udregninger.

6

Central ͏Intelligence ͏Agency: ͏The ͏World ͏Fact ͏Book ͏– ͏Distribution ͏of ͏family ͏income ͏– ͏Gini ͏index. ͏Adresse:

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2172͏.html

Side 5

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 5 af 31

                                       7
sorte. ͏Fra ͏1982-1983 ͏brugte ͏regering ͏R9,9

millioner ͏på ͏at ͏forbedre ͏sportsfaciliteter ͏hos

900.000 hvide skolebørn, mens regering i samme år brugte R14.700^{8} på 3,6 millioner sorte
børn.^{9} Man ͏kan ͏altså ͏sige, ͏at ͏undertrykkelsen ͏hæmmede ͏de ͏sorte ͏økonomisk, ͏politisk ͏og

kulturelt. ͏De ͏sorte ͏havde ͏mangel ͏på ͏økonomisk ͏og ͏kulturel ͏kapital, ͏hvilket ͏satte ͏dem ͏i ͏en yderst ͏sårbar ͏situation. ͏Social ͏ulighed ͏prægede ͏altså ͏Sydafrika ͏frem ͏til ͏landets ͏første demokratiske valg i 1994, men undertrykkelsen af de sorte blev formelt set mindre i de få op år til det demokratiske valg under forhandlingerne mellem ANC og regeringen. Dette vil jeg uddybe i mit næste afsnit.

De politiske forhandlinger op til det demokratiske v͏al͏g i 1͏99͏4

Sydafrika ͏var ͏et ͏land, ͏hvor ͏mindretal͏let ͏styrede ͏flertallet ͏gennem ͏det ͏ekstremistiske højrefløjsparti, Nationalistpartiet, som sad på magten fra 1948-1994. Partiets sidste årtier på magten b͏lev præget af forhandlinger, boykots, fare for borgerkrig i KwaZulu-Natal, massakrer og uro blandt b͏efol͏kningen. Landet havde levet i isolation, da andre lande rundt om i verden,

                                                                      10
blandt ͏andet ͏Danmark, ͏politisk ͏og ͏handelsmæssigt ͏havde ͏boykottet ͏Sydafrika. Boykotten

startede ͏allerede ͏i ͏70ʼerne ͏og ͏fortsatte ͏frem ͏til ͏starten ͏af ͏90ʼerne. ͏Derudover

                                       11
sportsboykottede ma͏n også Sydafrika i 1985,

og ”da Sydafrika blev udelukket fra deltagelse på ͏verdens ͏plan ͏var ͏det ͏en ͏stort ͏knæk ͏for ͏den ͏hvide ͏befolkning ͏og ͏sendte ͏et ͏bet͏ydningsf͏ulde

                                                   12
solidaritets ͏budskab ͏til ͏den ͏undertrykte ͏sorte ͏befolkning.” Omverden ͏ha͏vde ͏altså ͏isoleret

Sydafrika som et symbol på, at man var imod apartheidstyret, og blandt andet FN støttede op

                                                                 13
om ͏ANCʼs ͏krav ͏om ͏et ͏forenet, ͏demokratisk ͏og ͏ikke-ra͏cedelt ͏Sydafrika. Hvis ͏Sydafrik͏as

økonomi skulle stabiliseres, så havde regeringen altså brug for ANC samt deres samtykke og en dæmpning på uroen blandt befolkningen. På denne måde skulle det være muligt for landet at stige i eksempelvis eksport, produktion og kreditværdighed.

7

R9,9 millioner er i dag tilsvarende omkring 5,2 danske kroner. Dog må vi tage stilling til, at valutaens kurs har ændret sig siden 1983.

8

R14.700 er i dag tilsvarende omkring 7700 danske kroner. Dog må vi tage stilling til, at valutaens kurs har ændret sig siden 1983.

9

Labuschagne, Pieter: The Impact of Sport on Nation Building (side 5). Africa Insight Vol. 38 (2008)

10

http://www.sydafrika.dk/5-den-danske-kulboykot-af-sydafrika-1978-94

11

Black, David R. m.fl.: Rugby and the South African nation (side 8). Manchester Univer͏s͏ity͏ Press (1998)

12

http://www.sydafrika.dk/15-sportsboykotten-af-sydafrika

13

Gunnarsen, Gorm: Sydafrikas historie (side 43). Gyldendal (2004)

Side 6

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 6 af 31

Derfor indledte Botha^{14} i 1989 forhandlinger med Mandela, som stadig var fængslet på dette

tidspunkt. Her krævede Mandela politisk frihed for ANC før forhandlinger kunne finde sted.

Til gengæld krævede Botha, at ANC skulle forholde sig ikke-voldelige, hvilket Mandela afviste.

Bothas kra͏v blev midlertidigt slækket, og forhandlingerne gik så småt i gang. I februar 1990

                                   15
offentliggjorde ͏præsident ͏F.W. ͏de ͏Klerk

i ͏sin ͏tale ͏ved ͏åbningen ͏af ͏Sydafrikas ͏parlament blandt ͏andet, ͏at ͏Mandela ͏ville ͏blive ͏løsladt, ͏forbuddet ͏mod ͏ANC ͏m.fl. ͏ophævedes ͏og forhandlinger ͏om ͏en ͏magtdeling ͏mellem ͏landets ͏forskellige ͏folkeslag ͏nu ͏ville ͏påbegyndes.

                                                           16
Herefter afholdte ANC deres første indenlandske la͏ndsmøde i 32 år, som blandt andet blev

efterfulgt en af samtale med regeringen, der mundede ud i en indstilling af fjendtligheder og løsladelse ͏af ͏politiske ͏fanger. ͏ANC ͏fik ͏for ͏alvor ͏et ͏gennembrud, ͏da ͏de ͏Klerk ͏udskrev ͏et tillidsvalg 1992, hvor 70% af de hvide stemte for, at de Klerk skulle fortsætte forhandlingerne

med ANC.^{17} Efter en massakrer i townshipʼene omkring Johannesburg^{18} afskaffede regeringen

en større del͏ af apartheidlovene. Herefter vurderede ANC, at der nu var tilstrækkelig politisk frihed ͏til ͏at ͏forhandlingerne ͏for ͏alvor ͏kunne ͏åbnes. ͏Herfra ͏frem ͏til ͏det ͏demokratiske ͏valg

1994 blev ͏forhandlingerne ͏bremset mange ͏gange af ͏uenigheder, hårdknuder, ͏massakrer og trusler. Men i slut 1993 gik man på et ͏kompromis ͏– selv Ciskei accepterede kompromisset, selvom de havde været stærkt imod forhandlingerne – og man e en dat͏o for valget og dannede et overgangsråd. Her modtog Mandela og de Klerk Nobels fredspris. Selvom Ciskei

var gået på kompromis var de to andre hjemlande^{19} KwaZulu-Natal og Bophutatswana stadig

                     20
imod valgets afholdelse, og så sent som henholdsvis to uger og en måned før valget ͏st͏oppede

de deres forsøg på at true afholdelsen af Sydafrikas første demokratiske valg.^{21}

Sydafrika ͏stod ͏altså ͏så ͏dårligt ͏økonomisk ͏og ͏politisk ͏i ͏omverden ͏pga. ͏boykottet͏ ͏mod apartheid, at de var nødt til at indgå en form for samarbejde med ANC. Forhandlingerne var præget ͏af ͏faren ͏for ͏borgerkrig, ͏uoverensstemmelser, ͏lempelser ͏på ͏apartheidlovene ͏og

14

Pieter Willem Botha, som var Sydafrikas præsident i perioden september 1984 til august 1989 og repræsenterede Nationalistpartiet.

15

Frederik Willem de Klerk, som var Sydafrikas præsident fra september 1989 til maj 1994 og repræsenterede Nationalistpartiet.

16

Gunnarsen, Gorm: Sydafrikas historie (side 44). Gyldendal (2004)

17

Gunnarsen, Gorm: Sydafrikas historie (side 46). Gyldendal (2004)

18

En massakrer, som blev indledt af migrantarbejdere fra KwaZulu-Natal, efter det politiske parti Inthaka med oprindelse i KwaZulu-Natal havde hensigter om at blive et landsdækkende parti, mente partiet, at de burde være tredjepart i samtalerne mellem ANC og regeringen.

19

Hjemlande eller de sortes stater: Et territorium beregnet til de sortes beboelse.

20

Specielt Ciskei, KwaZulu-Natal og Bophutatswana var imod afholdelsen af dette valg, da de stod til at miste deres selvstyre under det demokratiske valg. De øverste i disse tre homelands ville miste magt og penge under foreningen af Sydafrika.

21

Gunnarsen, Gorm: Sydafrikas historie (side 48). Gyldendal (2004)

Side 7

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 7 af 31 kompromisser. Alt dette endte dog ud i, at uligheden mell͏em de sorte og de hvide formelt set så småt blev mindre og mindre i løbet af forhandlingerne, censuren blev mindsket, og valgets

vinder ͏blev ͏med ͏62% ͏af ͏stemmerne ͏ANC.^{22} Alt ͏dette ͏blev ͏officielt ͏apartheidst͏yret͏s ͏fald, ͏og

Sydafrika fik nyt flag i stedet for apartheidflaget, som blev symbol på en forenet, demokratisk fremtid ͏med ͏ˮregnbue-nationenˮ. ͏Sportsboykotten ͏stoppede ͏også ͏i ͏1992, ͏og ͏Sydafrika ͏blev

vært for Rugby World Cup 1995.^{23} Til trods for at ANC havde vundet valget og at Sydafrika nu

var demokratisk, var landet stadig splittet. De sorte boede stadig primært i slum, og det var primært de hvide, der havde jobs med gode lønninger. Det var altså ikke nok at give landet et nyt flag og blot forvente forening og tilgivelse – nej, der skulle mere til. Hertil havde Nelson Mandela, ͏Sydafrikas ͏nye ͏præsident, ͏en ͏plan. ͏Dette ͏vil ͏jeg ͏komme ͏nærmere ͏ind ͏på ͏i ͏mine følgende afsnit, ͏hvor jeg ͏gennem en ͏filmanalyse og ͏fortolkningen af ͏filmen Invictus ͏vil vise, hvordan ͏Mandela ͏havde ͏planer ͏om ͏at ͏bruge ͏rugby ͏til ͏at ͏forene ͏de ͏sorte ͏og ͏de ͏hvide ͏i Sydafrika.

Filmen Invictus

Filmen Invictus fra 2009 er instrueret af Clint Eastw͏ood og er baseret på bogen Playing the

Enemy, som er skrevet af John Carlin.^{24} Filmen belyser, hvordan rugby i Sydafrika var med til

at ͏samle ͏den ͏splittede ͏nation ͏efter ͏årtier ͏med ͏apartheid. ͏Filmen ͏strækker ͏fra ͏da ͏den ͏11.

februar 1990, hvor Mandela blev løsladt, frem til den 24. juli 1995, da Sydafrikas rugbyhold, The ͏Springboks, ͏vinder ͏guld ͏ved ͏VM. ͏Vi ͏følger ͏blandt ͏andet ͏karakteren ͏Nelson ͏Mandela gennem hans første år som præsident og ser, hvordan han bruger rugby som en slags nation-builder. Vi ͏ser derudover også, ͏hans indflydelse ͏på Springsboksʼ ͏udvikling som ͏hold blandt andet, ͏da ͏holdkapt͏a͏jnen, ͏Francois ͏Pienaar, ͏og ͏Mandela ͏udveksler ͏idéer ͏for ͏at ͏inspirere nationen og rugbyholdet. Dette gøres bl͏a͏ndt gennem det victorianske digt, Invictus, som har lagt navn til filmen. Derudover belyser filmen Sydafrikas splittede nation, som blandt andet repræsenteres ͏gennem ͏Mandelas ͏vagter. ͏Filmen ͏tydeliggører ͏mange ͏af ͏landets ͏problem-stillinger og ender med at være meget informativ og lærerig. Generelt bæger filmen præg af dens ͏genre ͏drama, ͏da ͏filmen ͏hovedsagligt ͏er ͏filmet ͏i ͏normalperspektiv ͏og ͏enten ͏i ͏close-up

22

Gunnarsen, Gorm: Sydafrikas historie (side 48). Gyldendal (2004)

23

Black, David R. m.fl.: Rugby and the South African nation (side 8). Manchester Univer͏s͏ity͏ Press (1998)

24

John Carlin (født i 195͏6͏) er en͏ journalist og forfatter, som͏ prim͏æ͏rt besk͏æftiger sig m͏ed͏ sport og po͏litik.

Side 8

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 8 af 31 eller ͏medium-shot. ͏Derudover ͏er ͏lyden ͏primært ͏autentisk ͏og ͏fra ͏scenernes ͏beliggenheder med undtagelser såsom baggrundsmusik, som karaktererne ikke er i stand til at høre – sange, som ͏a͏lt͏så ͏er ͏påsat ͏i ͏redigeringsprocessen. ͏Vi ͏ser ͏også ͏filmen ͏fra ͏en ͏3.-personsfortællers alvidende perspektiv. Dette får den også til ͏at virke lidt som en dokumentar, idet filmen er baseret på virkelige ͏hændelser og ͏er ͏spækket med ͏information om ͏Sydafrikas ͏historie. Der findes ͏dog ͏undtagelser ͏på ͏den ͏autentiske ͏lyd, ͏normalperspektivet ͏og ͏den ͏næsten dokumentariske vinkel, som jeg vil gå i dybden med i min analyse af de filmiske virkemidler og i min fortolkning af filmen.

Åbningsscenen

Filmen ͏introduceres til ͏den ͏afrikanske ͏folkesang ͏Shosholoza, som ͏spilles ͏mens ͏første ͏scene kort ͏opsummerer ͏og ͏tydeliggører ͏for ͏tilskueren, ͏hvordan ͏racerne ͏i ͏Sydafrika ͏var ͏splittede under apartheidstyret. Kontraster ͏er nøgleordet for denne ͏scene, hvor vi ͏ser hvide mænd ͏i rene ͏uniformer ͏på kunstigt ͏vandet ͏græs ͏spille ͏rugby ͏– ͏som ͏i Sydafrika ͏betegnedes ͏som ͏en sport for hvide mænd – og på den anden side af vejen ser sorte unge usoignerede fyre spille fodbold, som man anså for en sport for de sorte. Vejen imellem de hvide og de sorte bliver et symbol på barrieren mellem de sorte og de hvide under apart͏heidstyret. Måden, hvorpå de to sider af vejen er filmet, står også i kontrast til hinanden. Vi ser de hvide spille gennem steady cam, som bevæger sig vandret hen over banen – det͏t͏e er virkemidler, der har en rolig effekt på ͏os. ͏Da ͏kameraet ͏craner ͏over ͏på ͏den ͏anden ͏side ͏af ͏vejen ͏hos ͏de ͏sorte, ͏ser ͏vi ͏dem ͏spille fodbold gennem ͏optagelser med ͏et mobilt ͏kamera, som ͏får det ͏til at ͏virke ͏mere ͏hektisk ͏og uorganiseret. En vigtig forforståelse for denne scene er, at de hvide medbragte sportsgrene såsom rugby og cricket til Sydafrika tilbage under kolonisering, og specielt rugby sporten blev brugt ͏til ͏at ͏vise ͏de ͏hvides ͏storhed ͏og ͏magt ͏– ͏den ͏hvides ͏overlegenhed. ͏For ͏de ͏sorte ͏betød rugby apartheid og undertrykkelse, og derfor ville de sorte heppe på alle andre hold end The Springsboks.

Endnu en kontrast opstår da bilen, som Mandela kommer kørende i, på den tidligere omtalte vej ͏den ͏11. ͏februar ͏1990, ͏skaber ͏modsatte ͏opfattelser ͏på ͏de ͏to ͏sider ͏af ͏vejen. ͏De ͏sorte kommer ͏løbende ͏hen ͏til ͏vejen ͏og ͏jubler ͏af ͏Mandela, ͏hvorimod ͏de ͏hvide ͏tavst ͏kigger ͏på, hvorefter deres træner tilføjer: ”It is that terrorist Mandela. (...) Remember this day, boys. This

Side 9

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 9 af 31

is the day our country went to hell.^{25} Der er altså helt modsatte opfattelser af, hvad Mandela

står for. På den ene side med fattigdom venter de sorte spændt på en løsladt frihedskæmper, som vil kæmpe for deres rettigheder. På den anden side af vejen, hos de hvide, med relativ rigdom og materielle goder som kunstigt͏ vandet græs er der forventninger om, a͏t Mandela vil ødelægge l͏andet med hans voldelige tilgange, som han havde benyttet før han kom i fængsel.

Begge sider ender dog med at tage fejl, idet Mandela kommer ud at fængslet klar til at kæmpe for lige rettigheder uden vold, men han er også klar til a͏t kæmpe for tilgivelse og forsoning.

Denne scene og barrieren mellem de to racer kommer til at bane vejen for resten af filmen, som tager udgangspunkt i disse kontraster og bearbejdning af netop disse.

Befolkningens udvikling

Som tidligere nævnt fremstår barrieren mellem de sorte og de hvide meget tydeligt i starten af ͏filmen, ͏men ͏denne ͏barriere ͏brydes ͏gennem ͏filmens ͏forløb. ͏Udviklingen ͏af ͏forståelse ͏og forsoningen ͏mellem ͏de ͏to ͏racer ͏symboliseres ͏blandet ͏andet ͏gennem ͏Mandelas ͏vagter. ͏Da Mandela første gang går ind på sit nye kontor som præsident, har han kun sorte vagter, men samme dag får disse vagter sig en overraskelse, idet der træder trænede, hvide vagter ind ad

                                                                               26
døren. Den ene af de sorte vagter, Jason, kan knap nok tro dette og går straks ind til Madiba,

som de sorte vagter kalder præsidenten, for at få en forklaring på dette. Mandela prøver at forklare ͏Jason, ͏at ͏når ͏han ͏er ͏i ͏offentligheden, ͏så ͏repræsenterer ͏hans ͏vagter ͏ham: ͏ˮYou represent ͏me ͏directly. ͏The ͏rainbow ͏nation ͏starts ͏here. ͏Reconciliation ͏starts ͏here. ͏(…)

                       27
Forgiveness starts here too.” og da Jason en smule bitter må gå tilbage til de sorte og de hvide

vagter, ser vi tydeligt barrieren og ͏fordommene fra begge sider. De sorte har vanskeligt ved at tilgive ͏og ͏stole ͏på ͏de ͏nye, ͏fremmede ͏hvide ͏vagter, ͏og ͏de ͏hvide ͏stiller ͏spørgsmålstegn ͏ved

                                                                 28
blandt andet stammenavnet Madiba. Måden hvorpå de står opdelt i rummet, deres offensive

kropssprog og ͏ord som ͏ˮweˮ og ˮthemˮ ͏understreger ͏barrieren: Os ͏mod dem. ͏Men gennem filmen ser vi en udvikling hos vagterne, og de deler endda glæden med hinanden på tværs af racerne, når The Springboks vinder i kampene, som Mandela – og dermed også vagterne – er

25

Eatswood, Clint: Invictus (01:40). Warner Bros. 2009

26

Madiba er Nelson Mandelas stammenavn. Bruges igennem filmen primært af de sorte.

27

Eatswood, Clint: Invictus (12:46). Warner Bros. 2009

28

Se bilag 3 for billede af scenen.

Side 10

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 10 af 31

ude og se.^{29} Op til den store finale i Rugby ͏World Cup ser man endda, hvordan de hvide vagter

prøver at l͏ære de sorte vagter spillet rugby. De spiller det ͏sammen og nyder det tydeligvis, da

latteren ͏i ͏denne ͏scene ͏overdøver ͏en ͏hver ͏anden ͏lyd.^{30} Den ͏lyse ͏og ͏varme ͏belysning

understreger ͏også ͏dette. ͏Da ͏Mandela͏ ͏spotter ͏dette, ͏tilføjer ͏han ͏også ͏straks: ͏”Still ͏think ͏Iʼm

                          31
wasting ͏my ͏time ͏with ͏rugby?”

da ͏dette ͏syn ͏er ͏langt ͏mere ͏end ͏hvad, ͏Mandela ͏kunne ͏have håbet ͏på. ͏Scenen ͏bliver ͏et ͏tydeligt ͏symbol ͏på, ͏hvordan ͏nationen ͏på ͏tværs ͏af ͏racer ͏og fordomme kan bringes sammen over sport.

Standpunktet ͏blandt ͏de ͏sorte ͏i ͏befolkningen ͏vises, ͏da ͏en ͏ung, ͏usoigneret, ͏afrikansk ͏dreng nægter at tage imod en Springboks jersey fra velgørenhed ved 26:02. For ham repræsenterer trøjen ͏stadig ͏apartheid. ͏Men ͏u͏dvik͏l͏ingen, ͏tilgivelsen ͏og ͏foreningen ͏a͏f ͏de ͏sorte ͏og ͏hvide ͏i befolkningen ͏ses ͏gennem ͏Springsboksʼ ͏eneste ͏sorte ͏spiller, ͏Chester. ͏Da ͏Springboks ͏holdet rejser rundt i landets townships for at integrere rugby hos de sorte, genkender de sorte unge straks Chester og er mere end glade for ͏a͏t få lov til at spille med ham. På denne måde når hele holdet ud til den sorte del af befolkningen gennem Chester. Chester bliver samlingspunktet og dette vises ͏tydeligt, da ͏holdet er ͏ude ved ͏nogle unge, afrikanske ͏drenge og ͏kameraet kører

omkring Chester – han bliver billedets centrum og samlingspunkt.^{32} Denne scene er fyldt med

glæde, og dett͏e lykkedes primært, idet Chester kan få hele holdet til at nå ud til denne del af befolkningen. ͏Her ͏forenes ͏de ͏sorte ͏og ͏de ͏hvide ͏altså ͏omkring ͏en ͏hvid ͏man͏ds ͏sport ͏til baggrundsmusik i form den afrikanske sang Osiyeza, som betyder ˮThe Crossingˮ, der tydeligt understreger scenens symbolik: To veje mødes og forenes.

Derudover ͏symboliseres ͏befolkningens ͏forening ͏og ͏udviklende ͏forståelse ͏også ͏igennem stigningen af det sydafrikanske flag på stadionerne til rugbykampene. Ved hjælp af long-shots kan vi hurtigt danne os et overblik over stadion og ser derfor tydeligt til filmens første kamp, at der er meget få af de sydafrikanske flag, og derved bliver de lette at spotte. Mandela går endda hen til en af de mænd, der holder det nye flag, og takker ham: ˮThank you for honoring

29

Se bilag 4 for billede af scenen.

30

Se bilag 5 for billede af scenen.

31

Eatswood, Clint: Invictus (1.24:31). Warner Bros. 2009

32

Se bilag 6 for billede af scenen.

Side 11

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 11 af 31

our new flag.”^{33} Men jo længere in͏d i filmen vi kommer, jo sværere bliver apartheidflagene at

spotte ͏under ͏rugbykampene. ͏Vi ͏ser ͏både ͏de ͏sorte ͏og ͏ ͏de ͏hvide ͏flage ͏med ͏det ͏nye sydafrikanske flag til finalen. Befolkningen udvikler sig al͏tså og begynder at lade fortid være fortid ͏og se ͏fremadrettet ͏– ͏sammen. ͏Der bliver ͏en ͏bredere ͏forståelse ͏og tilgivelse ͏bliver ͏et centralt ͏ord. ͏Sangen, ͏Shosholoza, ͏som ͏også ͏ˮsyngesˮ ͏af ͏stadionet ͏til ͏finalen, ͏betyder ͏ˮgo forward and make way for the next manˮ, som er en slags ͏motivation og opmuntring – et tegn så solidaritet. Nationen – sorte som hvide – står altså bag rugby hol͏det til finalen.

Filmens portræt af Mandela

Filmen ͏Invictus bliver ͏ikke ͏kun ͏en ͏film om ͏nationbuilding ͏og ͏et ͏eksempel ͏på, ͏hvordan ͏kan man ͏forene ͏en ͏nation, ͏men ͏bliver ͏også ͏et ͏portræt ͏af ͏Mandela, ͏hans ͏væremåde ͏og personlighed. ͏Vi ͏kommer ͏til ͏at ͏kende ͏noget ͏til ͏hans ͏privatliv ͏gennem ͏de ͏alvorlig ͏og ͏triste

scener, hvor Mandela bliver konfronteret med hans familie.^{34} Eksempelvis ved 38:03 på den

daglige morgen-gåtur, hvor en af Mandelas vagter spørger ind til, hvordan Mandelas familie har det, og Mandela vælger at droppe hans ellers daglige morgenrutine for at gå hjem igen: ”I have ͏a ͏very ͏large ͏family. ͏42 ͏million. ͏I ͏donʼt ͏think ͏Iʼll ͏walk ͏today.” ͏Her ͏ses ͏det ͏tydeligt, ͏hvor svært Mandela ͏har det ͏med ikke ͏at være ͏i kontakt ͏med sine børn ͏og sin ͏ekskone, og ͏dette understreges ͏af ͏nattens ͏mørke, ͏den ͏melankolske, ͏stille ͏musik ͏og ͏det ͏sårede ͏ansigtsudtryk

                                     35
som ses ͏tydeligt, da ͏der benyttes ͏close-up.

Her ser ͏vi dog ͏også ͏tydeligt, ͏at han ͏derudover også ser på nationen som sin familie.

Som tidligere nævnt kom Mandela ud af fængslet klar t͏il at lave et samarbejde med de Klerk og ͏klar ͏til ͏at ͏tilgive ͏og ͏forene. ͏Dette ͏undrer ͏i ͏filmen ͏blandt ͏andet ͏Springboks ͏kaptajnen, Francois ͏Pienaar, ͏og ͏han ͏bruger ͏aftenen ͏inden ͏finalen ͏på ͏at ͏tænk͏e ͏over ͏dette ͏i ͏stedet ͏for kampen: ”No, tomorrowʼs taken care of. One way or another. I was thinking, how you spend 30

years in a tiny cell and come out ready to forgive the oneʼs that put you in?”^{36} Dette spørgsmål

efterlades ubesvaret – måske fordi det virker usandsynligt for ham og hans kæreste, som han

33

Eatswood, Clint: Invictus (18:57). Warner Bros. 2009

34

Mandela og hans kone blev skilt umiddelbart efter hans løsladelse. Hans familie led under hans mange år i fængsel, og Mandela led under den medfølgende skyldfølelse af at have efterladt sin familie.

35

Se bilag 7 for billede af scenen.

36

Eatswood, Clint: Invictus (1.27:25). Warner Bros. 2009

Side 12

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 12 af 31 deler ͏t͏ank͏en med. Scenens dæmpede belysning er med til at understrege hvor tung, men også smuk en ͏tanke ͏dette er. ͏Belysningen og ͏close-upʼet ͏understreger ͏alvoren i ͏Pienaar ͏og hans

                                                                               37
ansigtsudtryk, og ͏hvor ͏mel͏ankol͏sk ͏man ͏kan blive ͏af ͏at ͏sidde ͏alene med ͏den slags ͏tanker.

Mandela fremstår som en ͏mand, der er meget betænksom og genkender et hvert ansigt. Inden Pienaar ͏skal ͏drikke ͏te ͏med ͏præsidenten, ͏spørger ͏han ͏en ͏af ͏Mandelas ͏vagter, ͏om ͏hvordan Mandela er. Vagtens svarer indirekte: ”When he found out that I liked ͏E͏nglish toffee, he ͏bought

some back from his visit in England. To him no one is in͏visible.”^{38} De, der ͏mødte Mandela, ͏fik

altså indtrykket af at han var en betænksom mand, men også en mand, der ikke følte sig bedre end hans medmennesker. Denne oplevelse har den danske fotograf, Jan Grarup, også haft͏ med Nelson ͏Mandela. ͏Jan ͏Grarup ͏dækkede ͏en ͏reportage ͏i ͏1992, ͏da ͏Mandela ͏var ͏på ͏besøg ͏i Danmark, hvor Grarup mødte Mandela enkelte gange under dette besøg. Grarup mødte ham så igen to år senere, da Mandela blev præsident͏, og Grarup udtaler selv: ”Da han kommer ind ad døren, da ser han mig gennem lokalet og går målrettet ned og giver mig hånden og spurgte

om hvordan jeg havde det.”^{39} Mandela havde altså en form for nærvær og evnen til aldrig at

glemme et ansigt.

Da Pienaar går ind til mødet med Mandela, bruges der frøperspektiv som den eneste gang i filmen. ͏Pienaar ͏kommer ͏i ͏frøperspektivet ͏og ͏den ͏kraftige ͏belysning ͏til ͏at ͏se ͏stor, ͏stærk ͏og

næsten helte-lignende ͏ud, da ͏han går ͏op ad ͏trapperne.^{40} Men da ͏han efterfølgende ͏snakker

med ͏Mandela, ͏ser ͏vi ͏ham ͏i ͏normalperspektiv ͏– ͏som ͏en ͏ligeværdig. ͏Dette ͏understreger, ͏at Mandela ͏ved, ͏at ͏det ͏er ham, ͏der ͏har ͏brug ͏for ͏Pienaars ͏hjælp ͏til ͏at samle ͏nationen ͏– det ͏er Pienaar, ͏der ͏er ͏vigtig ͏for ͏nationen. ͏Filmen ͏danner ͏et ͏portræt ͏af ͏Mandelas ͏privatliv,

personlighed og også hans væremåde: Han er typen, der selv hælder te op til ͏sine gæster^{41} og
der giver 1/3 af hans løn til velgørenhed, da han finder ud af, hvor meget han tjener og synes,
at det er ͏alt for meget ͏og helt forkert.^{42} Mandela afspejles som ͏en stille og ͏rolig mand med

principper, tålmodighed, evnen til at tilgive og visioner – specielt den langsigtede vision om at samle nationen gennem sport, som jeg vil komme ind på i mit efterfølgende afsnit.

37

Se bilag 8 for billede af scenen.

38

Eatswood, Clint: Invictus (42:42). Warner Bros. 2009

39

Goʼ Morgen Danmark på TV2 fredag d. 6.12.2013. Interview med Jan Grarup. Adresse besøgt d. 10.12.2013. Adresse:

http://play.tv2.dk/tv/nyheder-debat/go-morgen-danmark/6-december-2013-2-75698/

40

Se bilag 9 for billede af scenen.

41

Eatswood, Clint: Invictus (44:38). Warner Bros. 2009

42

Eatswood, Clint: Invictus (39:44). Warner Bros. 2009

Side 13

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 13 af 31

Mandelas plan om at bruge rugby politisk

Som Sydafrikas leder kæmper Mandela ͏for lige rettigheder og omfordeling, men ͏hans store vision er tilgivelse og forsoning. Da Mandela kommer ud at fængsel, er han klar til at tilgive fortidens fejl og se fremad – dette gør han blandet gennem hans plan om at samle Sydafrika omkring en fælles ting: Rugby. Nok var det en hvid mands sport, men det har Mandela planer om at ændre på. Da de sorte til en forsamling hos National Sports Council vil afskaffe tegn på apartheid i sporten – heriblandt Springboks navnet, logoet og dets farver – dukker Mandela op til mødet ͏for at fortælle, at ͏dette er ikke ͏måden ͏hvorpå man ligger ͏apartheid bag sig: ”I believe ͏we ͏should ͏restore ͏the ͏Springboks; ͏restore ͏their ͏name, ͏their ͏emblem ͏and ͏their ͏colors, immediately. ͏(…) ͏They ͏are ͏our ͏fellow ͏South ͏Africans, ͏our ͏partners ͏in ͏democracy. ͏And ͏they treasure Springbok rugby. If we take that away, we lose them. We prove that we are what they feared we would be. (…) But this is no time to celebrate petty revenge. This is the time to build our nation using every ͏single brick available to us, ͏even if that brick comes wrapped ͏in green

and gold.”^{43} Mandela prøver at overbevise de sorte om at ved at fratage de hvide det, som de

holder ͏af, opstår ͏der kun ͏yderligere ͏had. Han vil ͏ikke have ͏smålig ͏hævn, men ͏tilgivelse. ͏Så selvom det var de sorte, der blev diskrimineret af det hvide mindretal, er de sorte nødt til at være bedre end dette og se gennem fingre for at kunne opbygge en forenet nation. Mandela vil ikke miste de hvide, idet ”That minority still controls the police, the army and the economy. If

we loose them we canʼt address the other ͏issues.”^{44} Altså er Mandelas idé om at samle nationen

nødt til at falde ͏på plads før det bliver ͏mul͏igt ͏for landets ledere at ͏k͏unne tage sig af andre problemer: ͏Landets ͏fattigdom, ͏mangel ͏på ͏huse, ͏stigende ͏kriminalitet ͏og ͏lignende. ͏Hvis befolkningen stadig føler sig splittede, vil kriminaliteten må͏ske kun stige af en omfordeling af ressourcer i samfundet. Derudover ka͏n͏ ͏en splittet nation ͏ikke udtale sig samlet gennem en person ͏og ͏have ͏én ͏mening, ͏og ͏derfor ͏er ͏han ͏nødt ͏til ͏at ͏forene ͏nationen ͏først. ͏Dette ͏har Mandela forståelse for, og derfor ligger han også kræfter i at forene befolkningen – han ligger kræfter i rugbyholdet.

Vi ͏ser ͏flere ͏gange ͏igennem ͏filmen, ͏hvordan ͏Mandela ͏fysisk ͏sidder ͏mellem ͏rugby ͏og statspolitik. Til en af rugbykampene sidder Mandela fysisk imellem hans sekretær, Brenda, og

43

Eatswood, Clint: Invictus (30:42). Warner Bros. 2009

44

Eatswood, Clint: Invictus (34:23). Warner Bros. 2009

Side 14

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 14 af 31

rugby præsidenten, Louis Minnaar, ͏hvor han skiftevis ˮlaver forretningˮ med dem.^{45} Det gøres

altså helt tydeligt for os, at Mandela jonglerer mellem statspolitik og rugby. Igen ved 38:45 sidder ͏Mandela ͏med ͏en ͏avis, ͏hvor ͏forsiden ͏er ͏ryddet ͏for ͏overskriften ͏ˮCrime ͏rate ͏rising ͏in South ͏Africaˮ, ͏men ͏Mandela ͏bladrer ͏målrettet ͏videre ͏til ͏sports-sektionen. ͏Her ͏ser ͏han ͏en artikel ͏om ͏Springboks ͏med ͏den ͏gode ͏nyhed, ͏at ͏Pienaar ͏bliver ͏på ͏holdet ͏som ͏holdkaptajn.

Dette bringer et smil på Mandelas læber. Her ser vi altså igen, hvordan Mandela tilsidesætter sin rolle som præsident – der el͏l͏ers typisk͏ ville prøve på at håndtere problemstillinger såsom kriminalitet – for sin rolle som l͏eder, der gerne vil have befolkningen til at forstå vigtigheden af ͏forening ͏over ͏rugby. ͏Efter ͏holdkaptajnen, ͏Pienaar, ͏har ͏drukket ͏te ͏med ͏præsidenten ͏og snakket om hvordan befolkningen og rugbyholdet skal inspireres til at være bedre end de tror

de kan være, går det også op for Pienaa͏r, at ˮWeʼve become more than just a rugby team.ˮ^{46} Og
med holdets slogan ˮOne team. One countryˮ^{47} bliver det tydeligt, at The Springboks skal mere

end ˮbareˮ at vinde VM – de skal nedlægge en barriere og symbolisere nationens håb. De skal frembringe en nationalfølelse hos befolkningen. For Mandela bliver det yderligere vigtigt at holdet ͏vinder ͏VM, ͏idet ͏a͏t͏ ͏landet ͏har ͏brug ͏for ͏at ͏føle ͏storhed ͏efter ͏mange ͏årtier ͏med diskrimination, ͏kriminalitet ͏og ͏fattigdom. ͏Da ͏Springboks ͏endelig ͏kommer ͏til ͏finalen, ͏viser Mandela sin ͏fulde support til ͏holdet ved at ͏dukke op ͏en Springsboks jersey ͏og kasket. ͏Han viser ͏nationen, ͏at ͏denne ͏sejr ͏b͏l͏iver ͏vigtig ͏for ͏hele ͏befolkningen ͏og ͏at ͏det ͏vil ͏gøre ͏hele befolkningen godt at bakke op om The Springboks. Denne finale, som bærer præg af dygtige modspillere, ͏få ͏mål ͏og ͏ekstra ͏spilletid, ͏har ͏nogle ͏lange ͏scener ͏i ͏filmen. ͏Omtrent ͏den ͏sidste halve time af filmen ͏omhandler finalen og med filmiske ͏virkemidler som slowmotion, giver dette os en spændingseffekt. Vi bliver helt nervøse på Springsboksʼ vegne, som ellers vinder finalen i overtid.

Filmen afrundes med, at Mandela takker Pienaar for hans fantastiske arbejde: ”I want to thank

you for what you have ͏done for our country.”^{48} Dette ͏virker ͏for ͏Pienaar ͏uvirkeligt, ͏da ͏det ͏er

Mandela, ͏der ͏har ͏inspireret ͏holdet ͏til ͏a͏t ͏forbedre ͏sig ͏– ͏men ͏det ͏er ͏her ͏Mandelas ͏vision kommer ͏ind ͏i ͏billedet. ͏Mandela ͏havde ͏brug ͏for ͏Pienaar ͏og ͏kunne ͏ikke ͏have ͏skabt nationalfølelsen ͏hos ͏sorte ͏som ͏hvide ͏alene. ͏Foreningen ͏af ͏de ͏sorte ͏og ͏hvide ͏symboliseres

45

Se bilag 10 for billede af scenen.

46

Eatswood, Clint: Invictus (53:42). Warner Bros. 2009

47

Dette slogan ses på et skilt i filmen ved 57:47

48

Eatswood, Clint: Invictus (1.59:31). Warner Bros. 2009

Side 15

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 15 af 31 tydeligt, da Pienaar til en sportskommentator udtaler: ”We had the support of 43 million South

Africans”^{49} hvorefter hele stadion jubler. Dette bliver stærkt efterfulgt af filmens sidste billede

på ͏stadion, ͏hvor ͏Chester, ͏holdets ͏eneste ͏sorte ͏spiller, ͏og ͏Pienaar ͏holder ͏om ͏pokalen ͏i

                                              50
forgrunden ͏med ͏den ͏jublende ͏nation ͏i ͏baggrunden.

Vi ͏ser ͏hvordan ͏de ͏sorte ͏og ͏de ͏hvide mødes over sejren i Rugby World Cup 1995. Filmen afsluttes med ͏voice-over ͏af karakteren Mandela, ͏som ͏ ͏digtet ͏Invictus, ͏der ͏på ͏latin ͏betyder ͏ubesejret. ͏Dette ͏sammenfatter filmen ͏på ͏mange ͏forskellige ͏niveauer, ͏eksempelvis ͏gennem ͏rugbyholdets ͏sejr, ͏gennem Mandelas endelige opnåelse ͏af sit mål ͏om at forene ͏forskellige racer, men også ͏sejren over ikke at lade hævn og frygt kontrollere en selv. På denne måde går filmen op i en højere enhed.

Det var tydeligt, at Mandela havde planer at bruge rugby politisk til at forene befolkningen på tværs af racer og sociale klasser. Det var vigtigt for ham, at der ikke blev brugt tid på smålig hævn men i stedet tilgivelse. Man skulle ikke fratage de hvide, hvad de holdt af – også͏ til trods for at de hvide tidligere havde frataget mange af de sortes rettigheder. Landet havde brug for at saml͏es om noget stort, og dertil benyttede Ma͏ndela rugbyholdet The Springboks. En VM-sejr satte for alvor Sydafrika på verdenskortet igen efter en lang periode med ͏boykot͏s. ͏Dog må man også forholde sig til om filmen danner et realistisk portræt af ͏de virkelige hændelser, idet en ͏dramafilm ͏benytter ͏sig ͏af ͏filmiske ͏virkemidler. ͏Dette ͏vil ͏jeg ͏problematisere ͏i ͏mit ͏næste afsnit.

Afspejler filmen de virkelige hændelser?

Filmen Invictus giver os et klart indblik af, at efter The Springboks vinder VM til Rugby World Cup ͏i ͏1995, ͏er ͏barrieren ͏mellem ͏de ͏sorte ͏og ͏hvide ͏brudt. Det ͏giver ͏os ͏forventninger ͏til ͏og forhåbninger om, a͏t Sydafrika efter 1995 står som et la͏nd fyldt med demokratiske muligheder og ͏fremadrettede, ͏visionære ͏planer. ͏Men ͏samtidig ͏må͏ ͏vi ͏forholde ͏os ͏kritisk ͏til ͏filmen, ͏idet filmen ͏kun ͏viser ͏et ͏udsnit ͏af ͏befolkningen ͏og ͏det ͏er ͏ikke ͏sikkert, ͏at ͏dette ͏udsnit ͏er repræsentativt ͏for ͏resten ͏af ͏befolkningen. ͏Et ͏eksempel ͏kunne ͏være, ͏at ͏filmen ͏giver ͏os ͏en fornemmelse af, at de indfødte sydafrikanere alle så op til Mandela, men der var også sorte, der ikke b͏rød sig om ham og hans planer. Som jeg skrev tidligere i opgaven, var hjemlande

49

Eatswood, Clint: Invictus (1.58:50). Warner Bros. 2009

50

Se bilag 11 for billede af scenen.

Side 16

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 16 af 31 som blandt andet Bophutatswana ikke glade for ͏M͏andela͏s og de ͏K͏lerks idé om et demokratisk valg, hvor man samlede de mange folkeslag. Denne side af sagen, belyser filmen ringe. Dog er den forholdsvis bedre til at belyse, at der stadig ved finalen i juli 1995 – og egentlig også den dag i dag – stadig var hvide, som mente, at de var mere privilegerede, af en bedre race og mere værdige. Dette belyser filmen eksempelvis gennem apartheidflagene, som vi faktisk stadig ser nogle stykker af til finalen. Det var altså ikke alle sydafrikanere, der var enige med Mandela, men et tydeligt flertal så ham som en frihedskæmper, et idol og en landsfader. Efter hans død den 5. december 2013, blev det også tydeligt, hvor vigtig omverden syntes han havde været.

Næsten alle medieplatforme har været dækket med den triste nyhed om hans død. Der har været dokumentarer om, hvad Mandela opnåede som frihedskæmper og som præsident, og artikler fyldt med citater af Mandela, som alle har gjort det klart, at han gjorde noget godt for Sydafrika, ͏og ͏at ͏han ͏også͏ ͏i ͏dag ͏anses ͏som ͏en ͏helt. ͏Han ͏er ͏blevet ͏et ͏symbol ͏på ͏frihed, ligestilling og tilgivelse på trods.

Man ͏må også ͏forholde ͏sig kritisk ͏til ͏at denne ͏film ͏ikke ͏er en ͏direkte ͏førstehåndsberetning, men en slags sekundær kilde, idet filmen, Invictus, er fra 2009 og er baseret på bogen, Playing the ͏Enemy, ͏fra ͏2008. ͏Bogen ͏indeholder ͏blandt ͏andet ͏interviews ͏med ͏Mandela, ͏hvor ͏han fortæller om 10 år gamle begivenheder, og derfor er bogen og dermed også filmen primært baseret ͏på ͏erindring, ͏hvilket ͏fjerne͏r ͏noget ͏af ͏kildens ͏troværdighed. ͏Hverken ͏instruktøren Clint Eastwood eller fon John Carlin var direkte tætte på begivenhederne selv, hvilket også ͏gør, ͏at ͏troværdigheden ͏mindskes. ͏Erindringerne ͏er ͏til ͏gengæld ͏fra ͏Mandela ͏selv ͏– primærkilden ͏– ͏hvilket ͏er ͏en ͏fordel. ͏Dette ͏betyder ͏samtidigt, ͏at ͏fortællingen ͏er ͏set ͏fra Mandelas perspektiv, og som tidligere nævnt får vi ikke bredt indblik͏ i fortæll͏ingen fra andre synsvinkler. Dette skyldes formentlig at kilden har en hensigt – altså et formål. Den belyser et begrænset ͏antal ͏emner ͏og ͏kan ͏ikke ͏dækk͏e ͏hele ͏Sydafrikas ͏historie. ͏Filmen ͏fokuserer ͏på Mandela ͏som person, ͏hans ͏idéer ͏og ͏hvordan ͏sport ͏kan ͏være ͏en faktor ͏i ͏nationbuilding. ͏Til netop ͏at ͏dække ͏Mandelas ͏planer ͏som ͏leder ͏er ͏det ͏en ͏klar ͏fordel, ͏at ͏bogen, ͏som ͏filmen ͏er baseret på, omfatter et interview med Mandela om netop dette. Derfor er filmen begrænset, men relativt dybdegående og indsigtsfuld på de problemstillinger, som den dækker.

Til trods for at filmen er indsigtsfuld i dens proer, må vi også forholde os til, at det er netop er en dramafilm – ikke en dokumentarfilm. Så i selve skriveprocessen af filmen, er

Side 17

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 17 af 31 der ͏måske ͏foretaget ͏nogle ͏ændringer ͏i ͏forhold ͏til ͏de ͏virkelige ͏hændelser, ͏idet ͏formidling gennem billeder kræver andre forhold. For at få noget til at fungere på video, har man måske været nødsaget til at ͏ændre på eksempelvis rækkefølgen i nogle af begivenhederne. Filmen ændrer blandt andet på, hvornår Mandela bærer Springboks kasketten, som en af Springbok-spillerne ͏giver ͏til ͏ham, ͏da ͏Mandela ͏besøger ͏deres ͏træning. ͏I ͏filmen ͏ved ͏1.07:16 ͏modtager Mandela kasketten og takker for den, men bærer den først ved final͏en i filmen ved 1.35:18. I

en dokumentar af ESPN^{51} kaldt ˮThe 16th Manˮ om netop dette emne, har man interviewet

                                   52
blandt andet ͏Springbok-holdets spillere, hvor vi ͏ser det ͏originale ͏videoklip, hvor ͏Mandela

modtog kasketten. I denne primære kilde ser vi, at Mandela faktisk tager kasketten på med

det ͏sammen ͏uden ͏tøven.^{53} Herefter ͏ser ͏vi ͏hvordan ͏Mandela ͏kunne ͏hele ͏holdets ͏navne ͏–

præcis ͏som ͏i ͏filmen, ͏Invictus. ͏Altså ͏mister ͏vores ͏kilde, ͏Invictus, ͏troværdighed, ͏idet ͏der ͏er foretaget ændringer for at få fortællingen til at fungere som en drama. Man kunne forestille sig, ͏at ͏netop ͏denne ͏ændring ͏var ͏foretaget ͏for ͏at ͏styrke ͏effekten ͏af ͏Mandela ͏i ͏ikke ͏kun ͏en Springbok ͏jersey ͏for ͏første ͏gang, ͏men ͏også ͏en ͏Springbok-kasket ͏ˮfor ͏første ͏gangˮ, ͏da ͏han træder ind på stadion ved finalen i Invictus. Vi må altså forholde os til, at͏ der måske også kan være ͏andre ͏ændringer. ͏Dog ͏stemmer ͏mange ͏andre ͏detaljer ͏fra ͏filmen ͏overens ͏med ͏de virkelige hændelser – såsom rugbykampenes indhold. Vi må konkludere, at kilden ikke ͏er helt troværdig, idet den ikke er en direkte førstehåndsberetning, kun skildrer fortællingen var et begrænset antal synsvinkler, har hensigt og har foreta͏get͏ visse ændringer. Dog har filmen den fordel, at den er indsigtsfuld og informativ på netop de områder, som den skildrer.

Perspektivering til FIFA Word Cup i 2010 i Sydafrika

At ͏sport ͏kan ͏bruges ͏som ͏en ͏nation-builder ͏er ͏et ͏velkendt ͏faktum ͏blandt ͏politikere ͏og sociologer. ͏Dette ͏skyldes ͏blandt ͏andet, ͏at ͏sport ͏i ͏et ͏internationalt ͏omfang ͏kan ͏forene mennesker af forskellige racer, køn og sociale klasser om én fælles ting. M͏an skaber altså en nationalfølelse på tværs af befolkningens forskelligheder. Pl͏udselig er befolkningen enige om én ting – at deres hjemlands hold skal vinde. Dog må͏ man huske på, at sport alene ikke kan samle ͏nationen ͏– ͏det ͏kræver ͏utrolig ͏meget ͏ejde, ͏hvis ͏denne ͏forening ͏skal ͏være

51

Bestall, Cliff: 30 for 30 – The 16th Man. ESPN (2010)

52

Det daværende Springbokhold fra 1995

53

Se bilag 12 for billede af øjeblikket, hvor Mandela tager kasketten på i dokumentaren.

Side 18

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 18 af 31 vedvarende. ͏Derudover ͏kræver ͏selve ͏konceptet ͏at ͏samle ͏en ͏nation ͏via ͏sport ͏også ͏meget planlægning ͏og ͏er ͏afhængigt ͏af ͏mange ͏faktorer – ͏eksempelvis ͏om ͏hjemlandets ͏hold ͏vinder eller ej. Sport ͏som en nation-builder kan ͏a͏lt͏så ͏ikke ske helt ͏tilfældigt, men skal værnes ͏om både før, under og efter.

At ͏Sydafrika ͏blev ͏vært ͏for Rugby ͏World ͏Cup i ͏1995 ͏gav ͏landets ͏politiske ͏ledere ͏og topfolk indenfor ͏rugbysporten ͏muligheder. ͏For ͏det ͏første ͏var ͏det ͏en ͏fremragende ͏mulighed ͏for Sydafrika at være vært for denne internationale begivenhed, da dette er prestigefyldt, giver turisme og sætter det udvalgte ͏l͏and på verdenskortet – dette var præ͏cis hvad Sydafrika havde brug ͏for ͏efter ͏mange ͏år ͏med ͏boykots. ͏Efter ͏landets ͏afskaffelse ͏af ͏apartheid, ͏første ͏sorte præsident ͏og ͏første ͏demokratiske ͏valg, ͏virkede ͏det ͏altså ͏til ͏at ͏der ͏var ͏håb ͏forude. ͏Derfor havde ͏Rugby ͏World ͏Cup ͏(RWC) ͏i ͏1995 ͏en ͏helt ͏enestående ͏situation, ͏som ͏ikke ͏kunne

                                                                          54
genskabes op til FIFA World Cup i 2010. Landets ulighed var kun ͏steget siden 1994, hvor

ANC kom til magten, og derfor så man også utilfredshed blandt borgerne over, at der var råd til at bygge nye stadions, mens at der stadig var store problemer som mang͏lende elektricitet, den dårlig infrastruktur og så videre. I en kritisk analyse af sport som nation-builder skrives der ͏til ͏dette: ͏”It ͏is ͏evident ͏that ͏South ͏Africaʼs ͏problem ͏of ͏inequality ͏remains ͏a ͏phenomenon

                                                    55
which ͏will ͏undermine ͏most ͏of ͏the ͏nation-building ͏efforts.” Befolkningens ͏indstilling ͏var

markant anderledes i disse to tilfælde, og derfor ͏har de to begivenheder forskellige forhold at operere under. Dog må vi huske på, at der også var utilfredshed blandt de sorte overfor alt Springbok-relateret ͏i ͏1995, ͏men ͏denne ͏sportsbegivenhed ͏strakte ͏sig ͏også ͏i ͏en ͏markant længere ͏periode end FIFA World Cup, som kun varede en enkelt måned. RWC varede ca. ͏et͏ år, og derfor var der længere tid til at ligge strategier, få forhåbningerne op omkring Springboks mulige sejr og til at omvende de sortes had til den hvide sport, rugb͏y. Sport havde før opdelt nationen, ͏og ͏derfor ͏var ͏det ͏af ͏stor ͏betydning ͏under ͏RWC ͏i ͏1995, ͏at ͏nationen ͏blev ͏forenet gennem sport. Denne hvidmands-sport forsøgte man også at ͏integrere hos de sorte i 1995, da Springbok holdet ˮtourneredeˮ i de sydafrikanske townships, for at få rugby til at nå ud til den underprivilegerede, ͏sorte ͏del ͏af ͏befolkningen, ͏som ͏ellers ͏hadede ͏The ͏Sp͏ringsboks. ͏Denne integrering af nationalholdet så man ikke under FIFA World Cup. Holdet tournerede i en åben

54

Central Intelligence Agency: The World Fact Book – Distribution of family income – Gini index. Adresse:

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2172͏.html

55

Labuschagne, Pieter: The Impact of Sport on Nation Building (side 5). Africa Insight Vol. 38 (2008)

Side 19

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 19 af 31

                                              56
bus i Johannesburg dagen inden holdets første kamp,

men var ikke fysisk ude og blande sig med befolkningen på samme måde. Man forsøgte altså ikke ͏at integrere de sortes sport ͏hos de hvide.

Derudover må vi hel͏ler ikke undervurdere Mandela, idet han er en verdenskendt mand, som også i dag ͏bliver beskrevet med mange ͏store, positive ord såsom ͏frihedskæmper. At denne mand, som kæmpede for de sortes rettigheder og va͏r villig til at give sit liv for netop dette, faktisk anbefalede de sorte – og de hvide – at bakke op om deres nationalhold havde også en enorm ͏indflydelse. ͏Denne ͏opfordring ͏så ͏vi ͏tydeligt ͏– ͏også ͏i ͏filmen ͏– ͏da ͏Mandela ͏bar Springbok-uniformen ͏til ͏finalen ͏mod ͏All ͏Blacks. ͏Mandela ͏engagerede ͏sig ͏også ͏meget ͏i Springbok-holdet ͏og ͏er ͏senere ͏blevet ͏kaldt ͏ˮThe ͏16th ͏Manˮ, ͏idet ͏rugbyholdet ͏bestod ͏af ͏15 mænd, men Mandelas indflydelse og engagement i holdet gjorde, at han blev set som en del af holdet. Holdkaptajnen, ͏Francis Pienaar, ͏og Mandela ͏fik endda ͏et nært ͏forhold og ͏havde det

også ͏op ͏til ͏hans ͏død ͏d. ͏5. ͏december ͏2013. ͏Præsident ͏Zuma^{57} havde ͏ikke ͏samme ͏fysiske
engagement i Bafana Bafana-holdet^{58} ved dets deltagelse i FIFA World Cup 2010. Han mødtes

med holdet dagen inden holdets første kamp mod Mexico, der endte uafgjort, og under dette

møde ͏med ͏holdet ͏modtog ͏Zuma ͏en ͏signeret ͏Bafana ͏Bafana ͏trøje.^{59} Her ͏kan ͏der ͏drages

paralleller ͏til ͏Mandelas ͏modtagelse ͏a͏f ͏en ͏Springbok-kasket, ͏da ͏Mandela ͏mødtes ͏med ͏The Springboks under træning. Zuma bar dog ikke trøjen til Bafana Bafanas kampe.

Sport ͏som ͏nation-builder ͏er ͏også ͏afhængigt ͏af, ͏hvor ͏langt ͏nationalholdet ͏kommer ͏i turneringen. ͏I ͏RWC ͏i ͏1995 ͏vinder ͏Sydafrika ͏mod ͏alle ͏odds ͏over ͏turnerings ͏favoritter, ͏All Blacks, ͏som ͏det ͏også ͏fremgår ͏af ͏filmen, ͏Invictus. ͏Sydafrikas ͏Springboks ͏blev ͏blandt omverdenen ͏og ͏sportskommentatorer ͏ikke ͏set ͏som ͏kvalificerede, ͏og ͏holdets ͏deltagelse ͏i turneringen var også en effekt af, at værtslandets nationalhold har retten til at deltage i den givne ͏turnering. ͏Det ͏faktum ͏at ͏Springboks ͏vandt ͏til ͏overraskelse ͏for ͏mange ͏er ͏en ͏helt afgørende ͏faktor ͏i ͏nation-building ͏situationen ͏i ͏1995. ͏Da ͏finalen ͏spilles ͏i ͏overtid, ͏og

56

China Central Televison: President meets Bafana Bafana. (10.06.2013) Adresse:

http://english.cntv.cn/program/sportsscene/20100610/101110.shtml

57

Jacob Zuma er Syd͏afr͏ika͏s n͏u͏værende præsident siden 2009 og repræsenterer ANC.

58

Bafana Bafana er Sydafrikas nationale fodboldhold.

59

China Central Televison: President meets Bafana Bafana. (10.06.2013) Adresse:

http://english.cntv.cn/program/sportsscene/20100610/101110.shtml

Side 20

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 20 af 31

Springsboks ͏efterfølgende ͏vinder, ͏er ͏der ͏for ͏første ͏gang ͏en ͏nationalfølelse ͏blandt befolkningen. Dette havde Sydafrika aldrig oplevet før, idet sport havde været raceopdelt, og de ͏sorte ͏heppede ͏på ͏a͏ll͏e ͏andre ͏internationale ͏hold, ͏som ͏spillede ͏mod ͏Springboks ͏forinden dette. ͏Dette ͏giver ͏RWC-situationen ͏en ͏helt ͏omfattende ͏og ͏næsten ͏unfair ͏fordel ͏i ͏en sammenligning ͏med ͏FIFA ͏World ͏Cup ͏i ͏2010, ͏der ͏ikke ͏havde ͏mulighed ͏for ͏at ͏genskabe ͏en lignende ͏situation. ͏Finalen ͏i ͏1995 ͏var ͏helt ͏speciel ͏på ͏mange ͏måder ͏– ͏blandt ͏andet ͏blev

                                               60
Sydafrikas nye nationalsang for første gang spillet her.

Denne nationalsang var en forening

af de hvides og de sortes nationalsange.^{61} Da Bafana Bafana desværre kun spillede tre kampe

– ͏en ͏uafgjort, ͏en ͏tabt ͏og ͏en ͏vundet ͏– ͏var ͏holdet ͏lige ͏akkurat ͏ikke ͏kvalificerede ͏til ͏at ͏spille

                           62
videre ͏i ͏ottendedelsfinalerne. Derfor ͏har ͏der ͏ikke ͏været ͏den ͏samme ͏længerevarende

nationalfølelse under FIFA World Cup i 2010. At holdet heller ikke vandt, var også med til at svække FIFA World Cup som en nation-builder, idet situation ikke var lige så succesfuld.

En ͏fordel ͏ved ͏afholdelse ͏af ͏RWC ͏i ͏1995 ͏og ͏FIFA ͏World ͏Cup ͏i ͏2010 ͏var ͏forbedring ͏af infrastrukturen, idet ͏Syda͏frik͏a͏ praktisk talt renoverende hele byer under afholdelserne. Nogle af townshipsʼene fik derfor lidt bedre forhold – såsom forbedret elektricitet. Derudover skabte

                                                            63
FIFA-projektet ͏også ͏omkring ͏1 ͏million ͏midlertidige ͏arbejdspladser, men ͏indtægterne ͏på

selve afholdelsen af FIFA World Cup gik udelukkende til FIFA.^{64} Sydafrika brugte penge på at

bygge stadioner og togstationer, som nu primært står tomme. Derfor har Sydafrikas indtægt på dette arrangement udelukkende været på turismen. Dette har skabt mere utilfredshed hos befolkningen, som måske mere havde brug for nye veje end lyntoge. Når man sætter dette i perspektiv ͏med ͏den ͏manglende ͏nationalfølelse, ͏idet ͏Bafana ͏Bafana ͏ikke ͏klarede ͏sig ͏særlig godt under ͏turneringen, holdets relativt ringere integrering blandt nationen og Zumas relativt mindre engagement, har FIFA World Cup i 2010 altså ikke haft en lige så stor indflydelse og effekt ͏på ͏den ͏sydafrikanske ͏befolkning ͏som ͏RWC ͏i ͏1995. ͏De ͏mange ͏arbejdspladser ͏som projektet ͏skaffede ͏forsvandt ͏også ͏hurtigt ͏igen ͏– ͏på ͏denne ͏måde ͏stod ͏hundrede ͏t͏usinde

60

Lessel, Simon m.fl.: Sportsbegivenheder som politisk virkemiddel (side 23). RUC (2011). Adresse:

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/6609/4/z2.pdf

61

Nationalsangen, som blev sunget ved finalen i RWC i 1995, var en forening͏ a͏f de͏ so͏rt͏es n͏a͏tio͏n͏a͏lsang͏ Nkosi Sek͏elelʼ iAfrika, som betyder Gud velsigne Afrika, og Die Stem van Suid-Afrika, som var den tidligere nationalsang under apartheidstyret og betyder The Call of South Africa.

62

Wikipedia: VM i Fodbold 2010. Adresse: http://da.wikipedia.org/wiki/VM_i_fodbold_2010#Medied.C3.A6kning

63

Zhang, Zhang: Post-World Cup South Africa. CriEnglish (08.09.2010) Adresse: http://english.cri.cn/6909/2010/09/08/53s593537.htm

64

Poulsen, Ulla: FIFA tjener mest – og Sydafrika mindst. Kristeligt Dagblad (11.06.2010) Adresse: http://www.kristeligt-
dagblad.dk/artikel/369707:Udland--FIFA-tjener-mest---og-Sydafrika-mindst

Side 21

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 21 af 31 sydafrikanere igen u͏den job. Dog må man også huske på, at befolkningens glæde over RWC i

1995 også forsvandt igen. Utilfredsheden blandt befolkningen var som tidligere nævnt stadig til stede op til FIFA World Cup, så derfor har RWC ikke haft en fuldkommen vedvarende effekt.

Man ͏kan ͏altså ͏konkludere, ͏at ͏de ͏to ͏sportsbegivenheder ͏har ͏haft ͏nogle ͏ligheder ͏såsom præsidenters møde med nationalholdene, men omfangne af lighederne er ikke ens. Derudover har FIFA World Cups afholdelse i Sydafrika͏ ikke haft samme vilkår, som RWC i 1995, og derfor har det været vanskeligere af bruge sporten som en nation-builder i 2010. De helt specielle forhold forinden RWC, Mandelas enorme engag͏ement, nationens voksende håb og holdets sejr skabte altså helt særlige rammer for RWC som nation-builder – rammer som FIFA World Cup ikke kunne leve op til og genskabe.

Har der været fremgang i Sydafrika siden Rugby World Cup sejren i 1995?

Til trods for at Mandela specielt i tiden efter hans død bliver mindet, som en landsfader, en frihedskæmper ͏og ͏et ͏forbillede, ͏så ͏står ͏Sydafrika ͏stadig ͏overfor ͏store ͏udfordringer.

Problemerne ͏såsom ͏den ͏manglende ͏politiske ͏frihed, ͏undertrykkelse ͏af ͏racer ͏og ͏barrieren mellem de sorte og de hvide sydafrikaner er nogle af de problemer, som er blevet afskaffet eller kraftigt mindsket. Men problemer såsom den enorme sociale ulighed er stadig ikke til at komme ͏udenom. ͏Den ͏sociale ͏ulighed ͏måles ͏blandt ͏andet ͏via ͏Gini-koefficienten, ͏som ͏er ͏det indeks ͏over ͏et ͏la͏nds ͏ulighed, ͏hvor ͏en ͏Gini-koefficienten ͏på ͏nul ͏vil ͏betyde ͏at ͏alle ͏borgere ͏i landet har samme indkomst og en Gini-koefficient på 100 vil betyde, at én person i landet har

                                                                     65
al ͏indkomst. ͏Eksempelvis ͏havde ͏Danmark ͏en ͏Gini-koefficient ͏på ͏21,8 ͏i ͏2011. I ͏1994 ͏var

                                                          66
Sydafrikas Gini-koefficient på ͏59,3 og i 2005 var den steget til 63,1. Uligheden i Sydafrika er

altså kun steget siden Mandela blev præsident og siden man forenede de sorte og de hvide gennem ͏rugby. ͏Blandt ͏de ͏lande ͏med ͏en ͏udregnet ͏Gini-koefficient, ͏har ͏Sydafrika den ͏anden

                                        67            68
højeste ͏ulighed ͏i ͏verden ͏blandt ͏de ͏nyeste ͏tal – ͏kun ͏Lesotho har ͏en ͏højere ͏ulighed, ͏som

                          69
ligger på 63,2 på Gini-indekset.

65

Central Intelligence Agency: The World Fact Book – Distribution of family income – Gini index. Adresse:

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2172͏.html

66

Central Intelligence Agency: The World Fact Book – Distribution of family income – Gini index. Adresse:

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2172͏.html

67

De tal, som CIA har benyttet er de nyeste tal, som der har været mulighed for at få adgang til. Derfor er de nyeste tal blandt verdens lande ikke nødvendigv͏is fra͏ sa͏mme årstal.

Side 22

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 22 af 31

I dag står landet overfor en arbejdsløshed på 25%, hvor arbejdsløsheden er specielt høj hos

                                                              70
de ͏unge ͏og ͏sorte ͏– ͏og ͏næsten ͏40% ͏af ͏befolkningen ͏lever ͏i ͏fattigdom. Sydafrikas ͏ulighed

mellem de ͏sorte er ͏også kun vokset, ͏hvor ˮIn 1975 the top 20% of black householdsʼ income was ͏8 ͏times ͏higher ͏than ͏the ͏bottom ͏40%. ͏This ͏disparity ͏had ͏increased ͏to ͏31 ͏times ͏higher ͏in

                                    71               72
1996, and the estimate is that it is currently 40 times as great.” Altså er uligheden mellem de

sorte blevet endnu større i løbet af de sidste 30-40 år, hvilket tyder på at nogle sorte har fået bedre jobs med bedre lønninger, men at mange stadig lever i slum. Derudover er Sydafrikas udenlandsgæld blevet over fire gange så høj siden 1994, og derved er Sydafrika blandt de 15

lande i verden med den højeste udenlandsgæld.^{73} Hertil kan man undre sig over, at Sydafrika

valgte ͏at ͏bruge ͏så ͏ma͏nge ͏millioner ͏på ͏afholdelsen ͏af ͏FIFA ͏World ͏Cup, ͏hvor ͏de ͏ikke ͏tj͏ente

               74
pengene ind igen, og hvor de nye stadions n͏u står tomme. Herudover viser tal fra 2002, at

                                             75
kun ͏65% ͏af ͏børnene ͏fuldfører ͏deres ͏femte ͏skoleår.

Sydafrika ͏er ͏altså ͏hæmmet ͏på ͏mange punkter – blandt andet uddannelse – og står overfor mange andre problemer end forening af nationens racer. ͏Efter ͏Mandelas død ͏frygter man endvidere ͏for ͏Sydafrikas fremtid, ͏idet ͏der blandt befolkningen er stor utilfredshed. Dette så vi blandt andet tydeligt under minestrejken i 2012. Man frygter altså at kriminaliteten – som i forvejen er relativt højt – kun vil blive værre på ͏grund ͏af ͏uroen ͏blandt ͏befolkningen, ͏der ͏bunder ͏i ͏utilfredshed. ͏Hvis ͏Sydafrika ͏skal stabiliseres, står landet altså overfor nogle massive udfordringer, der næppe kan ses gennem fingrene ͏med, ͏og ͏eftersom ͏Mandela ͏ikke ͏længere ͏er ͏ansigtet ͏på ͏regeringspartiet ͏ANC, ͏står partiet usikkert til landets næste valg i 2014.

68

Lesotho er et Sydafrikansk land, som ligesom Sydafrika blev koloniseret af Storbritannien. Det ligger inde midt i Sydafrika og har været selvstændigt siden 1966.

69

Central Intelligence Agency: The World Fact Book – Distribution of family income – Gini index. Adresse:

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2172͏.html

70

Pedersen, Mette Stender: Sydafrika efter Mandela: - Samfundet er truet af store spændinger. DR (06/12-2013). Adresse:
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/12/06/090200.htm

71

Her menes 2008.

72

Labuschagne, Pieter: The Impact of Sport on Nation Building (side 5). Africa Insight Vol. 38 (2008)

73

Globalis: Sydafrika – økonomi – udenlandsgæld. Adresse: http://www.g͏lo͏b͏a͏l͏is͏.dk/Lande/Sydafrika/(s͏h͏o͏w)/indicators/(indicator)/4͏49͏

74

Mallén, Patricia Ray: 2014 World Soccer Cup. International Business Times (04.09.2013) Adresse: http://w͏w͏w.ibtimes.com/2014-soccer-

world-cup-brazil-predicts-revenue-20-times-over-south-africas-2010-experts-skeptical

75

Leksikon: Sydafrika – statistik. Adresse: http://www.leksikon.org/art.php?n=3099&t=257͏

Side 23

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 23 af 31

Sammenfatning

Man ͏kan ͏konkludere, ͏at ͏apartheidstyret ͏undertrykte ͏de͏ ͏sorte ͏og ͏hæmmede ͏dem ͏både økonomisk og ͏kulturelt. ͏Den sociale ͏ulighed, den ͏kulturelle skæve ͏fordeling ͏og ͏manglen ͏på den optimale undervisning hos de sorte, medførte at omverden boykottede Sydafrika. Dette satte landet i en dårlig økonomisk, politisk og kulturel situation, og derfor var Botha nødt til at indlede ͏forhandlinger ͏med ͏Mandela ͏og ͏ANC. ͏ ͏Disse ͏forhandlinger ͏var ͏præget ͏af ͏mange hårdknuder og u͏overensstemmelser. Selvom de sorte og de hvide formelt set blev ligestillet, var landet stadig splittet. Denne barriere mellem de sorte og de hvide afspejler filmen Invictus meget fint, og filmen viser os, hvordan folket udviklede sig i perioden 1990 til 1995. Filmen viser ͏også, ͏at ͏da ͏Mandela ͏kom ͏til ͏magten, ͏og ͏Sydafrika ͏blev ͏værtnat͏ion ͏for ͏RWC ͏i ͏1995, benyttede Mandela rugby politisk – han brugte The Springboks som en nation-builder. Det var vigtigt ͏for ͏Mandela, ͏at ͏man ͏ikke ͏brugte ͏tid ͏på ͏smålig ͏hævn, ͏men ͏så ͏fremad ͏– ͏sammen. ͏Da Springboks vandt finalen var hele nationen – på tværs af racer og køn – ͏for første gang samlet om en ting, og for første gang oplevede befolkningen en nationalfølelse. Dog måtte jeg også konkludere, at filmen ikke var helt troværdig, idet den ikke er en førstehåndsberetning, og der var ͏foretaget ͏visse ͏ændringer ͏i ͏plottet ͏i ͏forhold ͏til ͏virkeligheden. ͏Filmen ͏skildrer ͏dog Mandelas plan om at benytte rugby politisk meget fint. Efter sammenligningen af RWC i 1995 og FIFA ͏World Cup ͏i ͏2010 som ͏nation-builder, kan ͏jeg også ͏konkludere, at ͏der var ͏enkelte ligheder ͏u͏nder ͏disse ͏to ͏begivenheder, ͏men ͏de ͏havde ͏vidt ͏forskellige ͏rammer ͏at ͏operere under. RWC i 1995 virkede bedre som en nation-builder, idet det var nøje planlagt af Mandela, hans engagement var stort og The Springboks vandt. Disse omstændigheder var ikke tilstede under ͏FIFA ͏World ͏Cup ͏i ͏2010. ͏Til ͏trods ͏for ͏dette ͏må ͏jeg ͏også ͏konkludere, ͏at fællesskabsfølelsen, som blev skabt i 1995, til dels kun var midlertidig, idet folket ͏stadig er utilfredse over forholdene i landet og lider under stor social ulighed, men begivenheden brød dog ͏barrieren ͏mellem ͏de ͏sorte ͏og ͏de ͏hvide. ͏Hvis ͏Sydafrika ͏skal ͏stabileres ͏skal ͏noget ͏altså ændres radikalt, idet landet stadig har mange udfordringer.

Side 24

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 24 af 31

Litteraturliste

Primært materiale:

Eastwood, Clint: Invictus. Warner Brothers (2009)

Sekundært materiale:

Afrika kontakt: Den danske kulboykot af Sydafrika. Adresse:

http://www.sydafrika.dk/5-den-danske-kulboykot-af-sydafrika-1978-94 Besøgt d. 7.12.2013

Afrika kontakt: Sportsboykotten af Sydafrika. Adresse:

http://www.sydafrika.dk/15-sportsboykotten-af-sydafrika Besøgt d. 7.12.2013.

Bestall, Cliff: 30 for 30 – The 16th Man. ESPN (2010)

Black, David R. m.fl.: Rugby and the South African nation. Manchester University Press (1998) Brooks, Avery m.fl.: Apartheidʼs Last Stand. Discovery Channel (2003)

Carlin, John: Playing the Enemy. Atlantic Books London (2008)

Central Intelligence Agency: The World Fact Book – Distribution of family income – Gini index.

Adresse: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2172.html

Besøgt d. 12.12.2013

China Central Televison: President meets Bafana Bafana. (10.06.2013) Adresse:

http://english.cntv.cn/program/sportsscene/20100610/101110.shtml Besøgt d. 13.12.2013

Goʼ Morgen Danmark: Interview med Jan Grarup. TV2 (06.12.2013) Adresse:

http://play.tv2.dk/tv/nyheder-debat/go-morgen-danmark/6-december-2013-2-75698/

Besøgt d. 10.12.2013

Globalis: Sydafrika – økonomi – udenlandsgæld. Adresse:

http://www.globalis.dk/Lande/Sydafrika/(show)/indicators/(indicator)/449

Besøgt d. 12.12.2013

Gunnarsen, Gorm: Sydafrikas historie. Gyldendal (2004)

Holborn, Lucy: The long shadow of apartheid. South African Institute of race relations (2010) Labuschagne, Pieter: The Impact of Sport on Nation Building. Africa Insight Vol. 38 (2008)

Leksikon: ͏Sydafrika ͏– ͏statistik. ͏Adresse: ͏http://ww͏w͏.l͏eksikon.org/art.php?n=3099&t=257

Besøgt d. 12.12.2013

Lessel, Simon m.fl.: Sportsbegivenheder som politisk virkemiddel. RUC (2011). Adresse:

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/6609/4/z2.pdf Besøgt d. 14.12.2013

Side 25

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 25 af 31

Mallén, ͏Patricia ͏Ray: ͏2014 ͏World ͏Soccer ͏Cup. ͏International ͏Business ͏Times ͏(04.09.2013)

Adresse: http://www.ibtimes.com/2014-soccer-world-cup-brazil-predicts-revenue-20-times-

over-south-africas-2010-experts-skeptical Besøgt d. 14.12.2013

Nauright, John: Sport, Culture and Identities in South Africa. Leicester Univeristy Press London and Washington (1997)

Pedersen, Mette Stender: Sydafrika efter Mandela: - Samfundet er truet af store spændinger. DR

(06.12.2013). Adresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/12/06/090200.htm Besøgt 12.12.2013

Poulsen, Ulla: FIFA tjener mest – og Sydafrika mindst. Kristeligt Dagblad (11.06.2010) Adresse:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/369707:Udland--FIFA-tjener-mest---og-Sydafrika-

mindst Besøgt d. 14.12.2013

Rotberg, Robert I.: Transformative political Leadership. The University of Chigago (2012) Thompson, Leonard: A History of South Africa. Yale Univeristy Press (2001)

Veney, Cassandra R. m.fl.: African Democracy and development. Lexington Books (2013)

Wikipedia: VM i Fodbold 2010. Adresse:

http://da.wikipedia.org/wiki/VM_i_fodbold_2010#Medied.C3.A6kning Besøgt d. 14.12.2013

Zhang, Zhang: Post-World Cup South Africa. CriEnglish (08.09.2010) Adresse:

http://english.cri.cn/6909/2010/09/08/53s593537.htm Besøgt d. 14.12.2013

Side 26

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 26 af 31

Bilag

Bilag 1

Kilde: Gunnarsen, Gorm: Sydafrikas historie (side 94). Gyldendal (2004)

Bilag 2

Kilde: Gunnarsen, Gorm: Sydafrikas historie (side 130). Gyldendal (2004)

Side 27

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 27 af 31

Afrikansk: (29.062.500 / 38.445.400)*100 = 75,6 %
Asiatisk: (992.600 / 38.445.400)*100 = 2,6 %
Farvet: (3.299.400 / 38.445.400)*100 = 8,6 %
Hvid: (5.090.900 / 38.445.400)*100 = 13,2 %

Bilag 3

Kilde: Eatswood, Clint: Invictus (14:46). Warner Bros. 2009

Bilag 4

Kilde: Eatswood, Clint: Invictus (1.11:12). Warner Bros. 2009

Side 28

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 28 af 31

Bilag 5

Kilde: Eatswood, Clint: Invictus (1.24:24). Warner Bros. 2009

Bilag 6

Kilde: Eatswood, Clint: Invictus (57:15). Warner Bros. 2009

Hvis ͏ikke ͏videoen ͏kan ͏afspilles ͏i ͏dokumentet, ͏så ͏benyt ͏dette ͏link ͏og ͏benyt ͏kodeordet

ˮsrp2013ˮ for at se videoklippet: https://vimeo.com/81643283

Side 29

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 29 af 31

Bilag 7

Kilde: Eatswood, Clint: Invictus (38:03). Warner Bros. 2009

Bilag 8

Kilde: Eatswood, Clint: Invictus (1.27:25). Warner Bros. 2009

Side 30

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 30 af 31

Bilag 9

Kilde: Eatswood, Clint: Invictus (41:50). Warner Bros. 2009

Bilag 10

Kilde: Eatswood, Clint: Invictus (20:55). Warner Bros. 2009.

Side 31

20/12 2013 ͏SRP ͏HI/EN

͏Side 31 af 31

Bilag 11

Kilde: Eatswood, Clint: Invictus (2.00:23). Warner Bros. 2009

Bilag 12

Kilde: Bestall, Cliff: 30 for 30 – The 16th Man (31:24). ESPN (2010)