SRP om engelsk imperialisme i Indien | Engelsk A og Historie A

Side 1

SRP Rosborg december 2012

1

Abstract

The British were colonizing India during the 17^{th},
18^{th}, 19^{th} and 20^{th} centuries, however on the 15^{th}

of August 1947 India gained their independence.

This study expounds the British colonialism and how this occupation of India has affected, both positive and negative, the country during the colonialism and after India gained their independence. By analysing and interpreting literature from the period India was a British colony and by researching historical events, for instance Salt Satyagraha, the problems of the assignment have been illuminated. The study indicates how the imperialism had a positive impact on both England and India; in spite of

India being exploited by the British. The study has shown attitudes for, and against imperialism, further more it has shown how the British took advantage of a country commotion and made it into a huge source of income.

Side 2

SRP Rosborg december 2012

2

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ................................................................................................................................................................. 3 REDEGØRELSE FOR HOVEDTRÆKKENE I DEN ENGELSKE IMPERIALISME I INDIEN 3

INDIEN – IMPERIETS JUVEL .......................................................................................................................................................... 4 EAST INDIA COMPANY .................................................................................................................................................................. 4 SEPOY-OPRØRET ............................................................................................................................................................................ 5 SELVSTÆNDIGHED ......................................................................................................................................................................... 6 MOHANDAS KARAMCHAND GANDHI .......................................................................................................................................... 7 GANDHIS BREVE TIL LORD IRWIN ........................................................................................................................ 7 THE WHITE MAN’S BURDEN ................................................................................................................................. 11 SAMMENLIGNING AF GANDHIS BREV OG THE WHITE MAN’S BURDEN ................................................. 15 DISKUSSION AF FORDELE OG ULEMPER FOR INDIEN VED DET ENGELSKE KOLONISTYRE ........... 16 FORDELE....................................................................................................................................................................................... 16 ULEMPER ...................................................................................................................................................................................... 18 KONKLUSION .............................................................................................................................................................. 19 LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................... 20 BØGER: ......................................................................................................................................................................................... 20 INTERNETKILDER: ...................................................................................................................................................................... 20 BILAG ............................................................................................................................................................................. 20 BILAG 1 ......................................................................................................................................................................................... 20 BILAG 2 ......................................................................................................................................................................................... 21

Side 3

SRP Rosborg december 2012

3

Indledning

I denne opgave ønskes en redegørelse for den engelske imperialisme, med fokus på imperialismen i Indien, herunder en påvisning af hvilke begrundelser England havde for deres imperialisme, samt en vurdering af hvilke fordele og ulemper det engelske kolonistyre har haft for Indien.

For at forstå dette undersøges England og Indiens historie på daværende tidspunkt, med henblik på det engelske imperiums udvikling. Endvidere analyseres og fortolkes litteratur fra perioden hvor Indien var under Engelsk styre.

De analyserede tekster både støtter og tager afstand fra den engelske imperialisme, derfor vil jeg også sammenligne nogle af disse, og de problemstillinger teksterne belyser. Der vil i analyserne blive sprunget over enkelte dele, da der er mange gentagelser i de holdninger de forskellige tekster repræsenterer. Resultatet af denne redegørelse og disse analyser, skal ende med at være en diskussion om hvorvidt den engelske imperialisme har gavnet Indien, eller om de havde været bedst foruden.

Længden af hvert afsnit afhænger af omfanget af hvert spørgsmål. Derfor er det diskuterende afsnit det korteste, og det redegørende og analyserende forholdsvist langt.

Redegørelse for hovedtrækkene i den engelske imperialisme i Indien

Begrebet imperialisme stammer fra begrebet kolonialisme, som er et lands udvidelse af territorier uden for landets egne grænser. Denne udvidelse skete via kolonier uden for landegrænserne. Et eksempel på kolonialisme fra opdagelsestiden kunne være Christopher Columbus’ forsøg på at finde søvejen til Indien, som resulterede i opdagelsen af Amerika, og Spanien og Portugals kolonisering heraf. Formålene med kolonisering var ofte økonomiske, religiøse og politiske for det koloniserende land.

Koloniseringen blev legitimeret af de positive virkninger for de koloniserede, som for eksempel civilisering. De indfødte i de koloniserede lande, som ofte havde en anden religiøs overbevisning, og generelt en anderledes kultur, end de koloniserende lande, blev set som uciviliserede netop på grund af disse forskelle. Stammesamfundene, som de koloniserende

Side 4

SRP Rosborg december 2012

4 stødte på, især i Amerika og Afrika, var med til at danne begrebet imperialisme. Imperialisme er det samme som kolonialisme, udover at man ikke blot bygger kolonier, som man kan tjene på, men også går ind og overtager magten i det koloniserede land. Kolonialismen var altså baggrund for imperialismen, og især englænderne udvidede deres territorium, ikke blot via.

kolonier, men også ved at overtage magten i de lande, de koloniserede, altså via. imperialisme.

Dette er Indien – det engelske imperiums juvel – et godt eksempel på.

Indien – Imperiets juvel

Indien var en meget populær og værdifuld koloni for englænderne pga. dens natur- og menneskeressourcer. Indien havde enorme mænger naturressourcer som diamanter, uld, te, krydderier, indigo og opium. Med menneskeressourcer mener jeg, at der i Indien var et meget højt befolkningstal og derfor tjente englænderne rigtig meget på skatteopkrævning.

Derudover virkede Indien som en port for handelen med de resterende asiatiske lande.

Handelen mellem England og Kina, var et resultat af den engelske imperialisme i Indien, og denne handel resulterede senere i en udvidelse af det engelske imperium, englænderne overtog magten i Singapore og Burma.

Indien var den største og mest værdifulde koloni af de kolonier England besad. Dog var der megen tumult i Indien i denne periode. Indiens befolkning bestod af en blanding af hinduer og muslimer, som tilhørte forskellige fyrstedømmer. Fyrsterne i Indien var rivaliserende, men frygtede dog alligevel kampe og oprør i Indien, og støttede derfor englænderne. Dette

resulterede i, at dronning Victoria blev udnævnt som den første kejserinde af Indien i 1877^{1}.

Titlen imperiets juvel, blev givet til Indien, ikke blot fordi der var mange naturressourcer og værdifulde ædelsten i jorden, men også pga. den kæmpe indtægtskilde Indien endte med at blive for England.

East India Company

Under dronning Elisabeth I’s styre, blev der i 1600 oprettet et handelskompagni i London, kaldet ”East India Company” eller ”EIC”. Formålet med dette handelskompagni var handel mellem Europa og Indien. EIC blev oprettet af magtfulde købmænd, som finansierede handelsstationer i Asien og især i Indien. Købmændene betalte hver 30.000 pund, for at få lov til at drive handel mellem Indien og England. I og med, at EIC blev drevet af private, havde

1

Europas Verdenshistorie – side 148

Side 5

SRP Rosborg december 2012

5 regeringen ingen direkte kontrol over dem. Dette resulterede i, at EIC havde virkelig meget magt, og monopol på handelen i Indien. EIC importerede primært silke, krydderier, te, indigo.

Prisforskellene mellem Europa og Indien gjorde det ufatteligt billigt for de europæiske købmænd at opkøbe krydderier, te og silke af Inderne, samtidig med at de indiske producenter stadig tjente penge på det. I og med, at EIC var en privatejet organisation, var det ikke den Engelske regering der hjalp dem med at erobre massive landområder i Indien, men derimod lejesoldater, som EIC selv havde betalt. EIC’s magt blev forstærket, da det lykkedes dem at erobre Bengalen.

Erobringen af Bengalen

I starten af det 18. århundrede tog East India Company part i de politiske kampe om herredømmet, kampe der fulgte efter mogulrigets fald. Bengalen gik fra at være en provins under mogulrigets magt, til at være et selvstændigt fyrstedømme efter mogulrigets fald. Dette så East Indian Company som en trussel. Derfor besejrede de den herskende fyrste i Bengalen og fik på den måde tilegnet sig et kæmpe landområde, hvor de også overtog skatteopkrævningsretten – de havde altså den fulde kontrol over dette kæmpe område i Indien. Og på dette grundlag oprettede East Indian Company deres styre i byen Calcutta, dette var deres indiske hovedstad.

Sepoy-oprøret

”En sepoy er en menig indisk soldat i den engelske hær i Indien, i reglen ledet af en europæisk

       2
officer.” Sepoy-oprøret startede den 10. Maj 1857. Der var mange grunde til at Sepoy-

soldaterne gjorde oprør, men det der udløste oprøret, var henrettelsen af 85 sepoy-soldater, fordi de nægtede at bruge englændernes nye patroner, som var smurt ind i en blanding af okse- og svinefedt. På dette tidspunkt var størstedelen af Indiens indbyggere enten hinduer eller muslimer, og de fedtindsmurte patroner var derfor enten smurt i et helligt dyrs fedt, eller et ”beskidt” dyrs fedt, og derfor nægtede sepoy-soldaterne at røre ved dem. Efter henrettelsen af de 85 sepoy-soldater, drog en deling sepoy-soldater mod New Delhi, og myrdede alle europæiske officerer og offentligt ansatte på deres vej.

De mange forskellige fyrstedømmer i Indien skulle beslutte sig for, om de ville kæmpe for selvstændighed, eller om de ville bevare det engelske styre i Indien. De som valgte sidstnævnte, kom i voldsomme karambolage med sepoy-soldaterne. Oprøret varede i et år,

2

Ansigt til ansigt med inderne – side 100 ”Det store mytteri eller Sepoy-opstanden i 1857”

Side 6

SRP Rosborg december 2012

6 inden det blev stoppet med lige så blodige metoder af englænderne. Efter oprøret fratog dronning Victoria af England, East India Company deres magt i Indien, og overtog selv styret af Indien. Dette resulterede i, at hun senere blev udnævnt til kejserinde af Indien.

East Indian Companys magt blev udskiftet med engelsk kolonialisme styret af regeringen, dette blev kaldet ”British Raj”. I denne periode blev Indien styret af den Engelske regering og en hvid elite af embedsmænd og officerer. Inderne var henvist til lavere stillinger.

englænderne fokuserede på udvikling af uddannelse og transportsystemer, som jernbane.

”British Raj” dækkede ikke blot Indien, med omfattede også det der i dag er kendt som Pakistan, Bangladesh og Burma. Først i tiden efter anden verdenskrig blev ”British Raj” opløst, da området blev opdelt i selvstændige stater. Før denne opløsning kæmpede inderne mod den fortsatte diskrimination og foragt over for deres samfund.

Selvstændighed

Modstanden mod det engelske styre ”British Raj” begyndte i 1885 da Den Indiske

Nationalkongres blev dannet – det der i dag er det førende politiske parti^{3} i Indien.

Kongressen bekæmpede dog ikke det engelske styre, men prøvede blot at give inderne større indflydelse i national politik og administration. Under første verdenskrig støttede Indien Storbritannien med soldater, og forventede at de ville få selvstyre – eller i hvert fald større indflydelse på deres eget land – som tak for støtten. Dette skete dog aldrig, tværtimod.

Englænderne greb hårdere ind over for modstand end de før havde gjort. Dette er der utallige eksempler på, dog mest brutalt den 13. april 1919, i byen Amritsar. Inderne demonstrerede – fredeligt - for større politiske rettigheder, men den engelske general Dyer ”beordrede sine soldater til at skyde direkte ind i mængden med det resultat, at 379 blev dræbt og over 1200

     4
såret.” Denne episode resulterede i stigende modstand mod englænderne og indiske

nationalister begyndte at modarbejde det engelske styre. Dette blev gjort ved at boykotte engelske varer, domstole, skoler og endda valg. Den mest kendte forkæmper for Indisk selvstændighed var Mohandas Karamchand Gandhi, eller i folkemunde kendt som Mahatma Gandhi.

Efter oprettelsen af det politiske parti ”The Muslim League” i 1906 og deres ret til selvstændige muslimske valg i 1909, blev forskellene på hinduer og muslimer endnu større og

3

Ansigt til ansigt med inderne – side 106 spalte 2

4

Ansigt til ansigt med inderne – side 107 spalte 2

Side 7

SRP Rosborg december 2012

7 presset for en selvstændig muslimsk stat ligeså. Dette stigende pres resulterede i at muslimerne fik deres egen selvstændige stat, det vi kender som Pakistan - dette skete den 14.

August 1947.

Mohandas Karamchand Gandhi

Gandhi blev født i fyrstedømmet Porbandar den 2. Oktober 1869. Han rejste som 18-årig til England for at studere jura og stødte her på nogle politiske tanker, som demokrati og nationalisme, disse tanker havde han ikke set meget til i Indien. I 1891 vendte Gandhi, efter at have taget sine eksamener, tilbage til Indien. Blot to år efter sin hjemkomst blev han tilbudt et arbejde hos et Indisk advokatfirma i Sydafrika. Gandhi tog imod tilbuddet og rejse til Sydafrika, hvor han regnede med at skulle være ét år. Dette var dog ikke tilfældet. Gandhi blev så forfærdet over de dårlige forhold for Indiske immigranter i Sydafrika, at han besluttede sig for at blive der og kæmpe for bedre forhold. Det resulterede i at Gandhi blev i Sydafrika i 20 år, og da han vendte tilbage til Indien, var han blevet en berømt politisk skikkelse – en forkæmper for indernes selvstændighed og menneskerettigheder. Gandhi ville ind i Indisk politik, men tog sig tid til at sætte sig ind i de politiske forhold. Dette gjorde han ved at rejste Indien rundt et års tid. Gandhi var pacifist og modarbejdede det engelske styre ved civil ulydighed, boykotning af engelske varer og anden fredelig modstand. Gandhi blev flere gange fængslet for sin ulydighed, men endte altid med at blive løsladt før tid. ”Ved at søge konfrontation og endog gå i fængsel for sine synspunkter udstiller Gandhi modparten som tyrannisk og utroværdig. Denne taktik gav god pressedækning og blev et effektivt middel til at

mobilisere masserne”^{5}

Gandhis breve til Lord Irwin

Englændernes administration af Indien faldt ikke i smag hos størstedelen af Indiens indbyggere, deriblandt Gandhi, som der den 2. Marts 1930 sendte et brev til den engelske

vicekonge Lord Irwin, hvor han fortalte om sine planer for ”Salt Satyagraha”^{6}. Gandhi gik ind

for civil ulydighed, og brugte aldrig voldelige metoder, når han protesterede mod det engelske styre. Alligevel blev over 80.000 indere fængslet under Salt Satyagraha. Denne protest inspirerede ca. 30 år senere Martin Luther King, Jr. til at kæmpe for de sortes rettigheder i

5

Ansigt til ansigt med inderne – side 108 fakta-boks.

6

Fredelig Indisk protestmarch mod den britiske skat og monopol på salt i Indien.

Side 8

SRP Rosborg december 2012

8

Amerika "Like most people, I had heard of Gandhi, but I had never studied him seriously. As I read I became deeply fascinated by his campaigns of nonviolent resistance. I was particularly

moved by his Salt March to the Sea and his numerous fasts”^{7}

Dette brevs troværdighed som historisk kilde er høj. Brevet er en førstehåndskilde skrevet af Gandhi, som allerede før dette brev blev skrevet, var kendt for sine ikke-voldelige demonstrationer og hans antipati mod det engelske kolonistyre i Indien. Derudover blev Salt Satyagraha også en realitet, hvilket forhøjer troværdigheden af dette brev. Brevet er en beretning om indernes forhold under det engelske kolonistyre, og hvordan inderne kæmpede for deres selvstændighed. Udover at være en beretning på dette, er brevet også et levn på Gandhis holdninger til kolonistyret, og de demonstrationsmetoder han brugte. Gandhi har en tendens til at vise englændernes autoritet over inderne, og gør gentagende gange opmærksom på, at han intet har imod englænderne, men blot deres måde at administrere landet på – dette kommer jeg ind på i min indholdsmæssige analyse af brevet.

Gandhi skriver dette brev for at forhindre en episode lignende den i Amritsar i 1919, da han ikke ønsker at demonstrationen skal udvikle sig voldeligt fra hverken inderne eller englændernes side. Hans formål med brevet er altså, at gøre englænderne opmærksomme på, at det er en fredelig demonstration og ikke et oprør – han ser nødigt at englænderne har behov for at tage magtmidler som våben i brug.

Gandhi starter sit brev ud med en knapt så formel hilsen til Englands vicekonge Lord Irwin.

Han adresserer ham som ”Dear friend”, altså som en ligemand – og ikke en autoritet der er hævet over ham. Gandhi adresserer Lord Irwin, som sin ven, i håb om, at skabe en form for bånd mellem dem, selvom de ikke har mødt hinanden. Dette bånd håber Gandhi, vil være med til, at få Lord Irwin til at revurdere situationen i Indien, og tænke nøje over hvad Gandhi skriver, da det nu er en ”ven” der skriver og ikke blot en indisk demonstrant. Gandhi prøver med pathos at appellere til Lord Irwins følelser, da han tror, at han ved at vinde Lord Irwins sympati, får ham til at føle, at Gandhi er en ven i nød, og han må gøre noget for ham.

Selvom Gandhi starter med at adressere Lord Irwin som en ligemand, giver han alligevel et indtryk af ydmyghed allerede i første sætning.

7

Martin Luther King, Jr.

Side 9

SRP Rosborg december 2012

9

”Before embarking on civil disobedience and taking the risk I have dreaded to take all these

years, I would fain approach you and find a way out.”^{8}

Han viser, at han ikke er tilhænger af denne form for ulydighed, men han føler at inderne ikke har andet valgt end civil ulydighed og at skabe kaos. Gandhi har ikke lyst til at starte Salt Satyagraha, og spørger derfor efter hjælp hos Lord Irwin – Det at Gandhi søger hjælp hos ”fjenden” viser hans respekt og medfølelse for hans medmennesker. Han beder Lord Irwin overveje, hvad det egentlig er at englænderne har gjort ved Indien. Gandhi formår også at bruge ethos i dette brev, det gør han ved at vise empati for andre, og at han vil gå meget langt for at forhindre at de bliver såret. Alt dette fremstiller Gandhi i et godt lys. Han kommer til at fremstå som en fredelig mand, der ikke går ind for voldelige demonstrationer, og helst ser at demonstrationer og civil ulydighed ikke er nødvendigt – men tyer om nødvendigt til metoder som disse, for at fremme sin og sine medborgeres vision om et selvstændigt Indien. Gandhi gør ikke forskel på inder og englænder, som han heller ikke gør forskel på ven og ”fjende”.

Selvom Gandhi ikke er enig i alle englændernes holdninger, vil han stadig udvise samme respekt for dem, som han gør for alle andre. Han prøver endnu en gang at appellere til Lord Irwins følelser, ved at påstå, at han har mange engelske venner. Han prøver at skabe en forestilling om, at de muligvis har fælles venner – Gandhi gør mere og mere Lord Irwin til sin ligemand. Denne tese bekræftes yderligere af, at Lord Irwin er den engelske leder, mens Gandhi ser sig selv som en form for indisk leder. Gandhi får fremstillet sig selv som en vis mand, og ikke blot endnu en utilfreds inder. Dette overfører han til Lord Irwin, da han sammenligner sig selv med ham – han komplimenterer Lord Irwin. Denne sammenligning af karakteristika er endnu en gang brug af ethos, og er brugt, for at få Lord Irwin til at fortsætte med at læse Gandhis brev.

"If India is to live as a nation, if the slow death by starvation of her people is to stop, some

remedy must be found for immediate relief"^{9}

Med denne sætning prøver Gandhi at få Lord Irwin til at føle sympati for inderne. Inderne er i forvejen meget fattige og har slet ikke råd til så dyre saltpriser, og hvordan skulle de kunne leve uden salt til deres mad. Det Gandhi prøver at fortælle Lord Irwin med denne sætning, er

8

Gandhis first letter to Lord Irwin – Announcing plans for Salt Satyagraha

9

Gandhis first letter to Lord Irwin – Announcing plans for Salt Satyagraha

Side 10

SRP Rosborg december 2012

10 at inderne ikke har råd til essentielle ting, som salt, grundet de høje skatter der er indført i Indien. Det kan godt være at Lord Irwin tjener mange penge på skatterne, men hvis inderne ikke har råd til ordentlig mad, ender de med at blive underernærede, og i værste tilfælde dø – dette vil formindske Indiens værdi som indtægtskilde for englænderne. Gandhi prøver ved at fortælle historier om Indien, at opnå Lord Irwins medlidenhed, så han vil hjælpe Gandhi og Indien. Gandhi bruger i dette stykke pathos, da han fortæller om sultende indere. Dette er et meget vigtig del af brevet, da Lord Irwin besidder magten i England og Indien, og folket – i begge lande – er det vigtigste en regent må tilfredsstille. Historier om sultende indere sætter på den måde Lord Irwin i et dårligt lys, han kommer til at fremstå som en dårlig leder, der ikke kan tage vare om sit folk. Gandhi ved, at Lord Irwin ville gøre alt, for at forhindre hungersnød i England, og håber på at disse historier vil overbevise ham om, at Indien også har brug for hjælp. Gandhi viser med dette brev, at han vil gøre meget for Indiens selvstændighed

– endda lade sig fængsle. ”It is, I know, open to you to frustrate my design by arresting me”^{10}.

Dette gør, at Gandhi fremstår som en stærk forkæmper for sin tro, og derfor bliver Lord Irwin nødt til at tage ham seriøs, Lord Irwin ved nu også, at denne saltmarch er uundgåelig, da han intet grundlag har for at stoppe Gandhi – udover at arrestere ham for civil ulydighed, når demonstrationen er påbegyndt.

Gandhi bruger også den 3. appelform, logos, da han angiver hvor mange penge England tjener på Indien som koloni. Han sætter spørgsmålstegn ved den massive forskel på Lord Irwins indtægter i forhold til den gennemsnitlige inder, men også forskellen der er på den engelske premiereministers indtægt i forhold til den gennemsnitlige englænder. Dette viser hvor mange penge det engelske styre tjener på Indien. Endvidere får det også Gandhi til at fremstå som en lærd mand, han har gjort sin research og har god baggrundsviden, det viser endnu en gang Gandhis ethos. Dog gør han det klart, at det ikke kun er ham der er klog, men også det indiske folk. De er klar over konsekvenserne ved Salt Satyagraha, men ved alligevel at det er den rette ting at gøre. Selvom Gandhi først påpeger hvor mange penge Lord Irwin tjener på Indien, er det vigtigt for ham, også at få Lord Irwin til at fremstå som en god mand, og ikke blot én der suger penge ud af landet. Gandhi ligger vægt på, og komplimenterer Lord Irwin for, at han giver mange af pengene til velgørenhed. Udover det indledende ”Dear friend” er Gandhi meget høflig i brevet, han forbander det engelske kolonistyre, men viser stor respekt

10

Gandhis first letter to Lord Irwin – Announcing plans for Salt Satyagraha

Side 11

SRP Rosborg december 2012

11 for England og Lord Irwin. Dette er en af de ting der kendetegnede Gandhi, han var dygtig til at skrive vredt, samtidig med at han holdt en sober tone – så han ikke ville ophidse modtageren, men blot få modtageren til at tænke. Derfor gør Gandhi det også klart, at det ikke, på nogen måde, er for at gøre England til grin, at han opfordrer til demonstration, men at det er for at hjælpe den indiske befolkning. Måden Gandhi slutter brevet af på ”I remain your sincere friend” viser hans respekt for Lord Irwin, selvom at han er klar over, at saltmarchen nok ikke bliver modtaget med åbne arme af englænderne. Gandhi skrev ikke dette brev, med det formål at få England til at trække sig ud af Indien, det var urealistisk, men med det formål af give Lord Irwin stof til eftertanke og gøre ham klar over den kommende demonstration, så episoden i Amritsar, 1919 ikke gentog sig. Salt Satyagraha blev en realitet, og Gandhi blev efter et års demonstrationsmarch anholdt, sammen med mere end 80.000 civile. Hvis Gandhi havde fået brevet publiceret i Indien, ville han højst sandsynligt have fået endnu stærkere opbakning end han gjorde.

The White Man’s Burden

Den engelske forfatter Joseph Rudyard Kipling blev født i 1865 i den indiske by Bombay. I dag er Kipling bedst kendt for sine historier om Mowgli og desmerdyret Rikki Tikki Tavi i ”Junglebogen”. Men han har skrevet mange andre historier og digte. Kipling er i dag kendt som en af de største fortalere for imperialisme, og derfor omhandler størstedelen af Kiplings tekster den engelske imperialisme, deriblandt ”Junglebogen”. I 1907 blev Kipling som den yngste nogensinde tildelt nobelprisen i litteratur. En anden forfatter fra denne tid, George Orwell, skrev blandt andet om Kipling:

                                                                    12
“He            was the prophet of British Imperialism in its expansionist phase” .

11

I 1899 skrev Rudyard Kipling et digt, som henvendte sig til den amerikanske stat, dette opfordrede Amerika til at tilbageerobre de Fillipinske Øer, som Amerika havde mistet til

Spanien i den Spansk/Amerikanske krig i 1898. Digtet hedder ”The White Man’s Burden” og

blev en af grundstenene i USA's krigsførelse mod Fillipinerne. Denne krig medførte en udslettelse af omkring en sjettedel af øens befolkning. Selvom at digtet er skrevet til USA, for at gøre dem opmærksomme på vilkårene for en kolonimagt, kan dette digt også anvendes til

11

He; Rudyard Kipling

12

Essay om Rudyard Kipling af George Orwell – Internetkilde 2

Side 12

SRP Rosborg december 2012

12 analyse om den engelske imperialisme i Indien. Jeg vil forsøge at redegøre for digtets budskab og dens betydning for samtiden.

Kiplings digt ”The White Man’s Burden” er på 7 strofer, og i alle digtets strofer har vi 8 vers, i disse vers ser vi samme rimmønster; A-B-C-B-D-E-F-E

Take up the White Man’s burden – A

Send Forth the best ye breed – B

Go bind your sond to exile C

To serve your captives’ need; B

To wait in heavy harness, D

On fluttered folk and wild – E

Your new caught, sullen peoples, F

Half-devil and half-child. E

Stroferne er forholdsvis lange, hvilket er atypisk for digtgenren, som ofte holder sig til fire eller seks vers per strofe. Derudover har stroferne også et atypisk rimmønster, med kun to rim-par fordelt på de otte vers. Jeg vil vove at påstå, at digtet er en primær -andenhåndstekst, da Kipling rigtig nok levede mens alt dette skete, men højst sandsynligt ikke tog til de Fillipinske Øer og hjalp USA med at kolonisere, men alligevel er det den oprindelige kilde, som oven i købet er skrevet før USA begyndte deres ”opbygning” af de Fillipinske Øer.

Take up the White Man's burden--

Send forth the best ye breed--

Go bind your sons to exile

To serve your captives' need;

Allerede i første strofe ser vi en tydelig opfordring til imperialisme fra Kiplings side ”Send forth the best ye breed”. Det er påmindelse om, at den hvide arv er overlegen, hvorend de er.

Om det så er på de Fillipinske Øer, Afrika eller om det er i Indien. Dette tydeliggøres i næste strofe, som lyder:

Your new-caught, sullen peoples,

Half-devil and half-child.

Side 13

SRP Rosborg december 2012

13

I digtet omtaler Kipling den fillipinske mand, men da Kipling var fortaler for imperialisme og at digtet som sådan ikke er tilegnet en bestemt folkegruppe, kan dette også ses som den indiske mand, under englændernes styre. I digtet lykkedes det Kipling at projicere de ”ikke hvide”, om det er fillipinere eller Indere, som dyr, indfanget af den hvide overmagt. Han udstiller dem som halv djævel – han viser en tydelig kontrast mellem de hvide og de ”ikke hvide”. Efter at have vist de hvides overlegenhed, og raceforskellene på de koloniserede og de

koloniserende, gør Kipling det klart hvad de koloniserendes rolle er. ”In Patience to Abide / to
veil the threat of terror^{13} ” er en opfordring fra Kipling om at holde stand mod de ”ikke hvide”

indfødte, og aldrig tøve med at udnytte deres magt, da dette kan resultere i at de ”ikke hvide” gør oprør. Kipling mener altså, at den hvide mand besidder magten, og at han kan gøre hvad der passer ham, uanset hvilke effekter dette har for de ”ikke hvide”.

“Take up the White Man's burden--

The savage wars of peace--

Fill full the mouth of Famine

And bid the sickness cease;”

I verset “The savage wars of peace” refererer Kipling til kampen mod “the savages” – de vilde, utæmmede. I dette tilfælde filipinere, men som før sagt, kan dette også projiceres over på inderne. Denne strofe handler om, at de ikke kan tage vare på sig selv, og at de rent faktisk ikke kan klare sig uden de hvides indblanding, altså den ”hjælp” de hvide giver de ”ikke hvide”. Dette er blot endnu en understregning af de hvides overlegenhed over de ”ikke hvide”.

“And when your goal is nearest

The end for others sought,

Watch sloth and heathen Folly

Bring all your hopes to nought.”

Stroferne omhandler egentlig alle det samme, den tone der bliver lagt for dagen i første strofe, gentages i de resterende strofer. De sorte er tåbelige hedninge, som ikke er det samme værd, som den hvide mand. Resten af digtet fortsætter i denne stil, med et negativt syn på de

13

The White Mans Burden – linie 10-11

Side 14

SRP Rosborg december 2012

14 indfødte, hvorend der koloniseres. Derfor springer jeg til sidste strofe, som er markant anderledes.

“Take up the White Man's burden--

Have done with childish days--

The lightly proferre laurel

The easy, ungrudged praise.

Comes now, to search your manhood

Through all the thankless years

Cold, edged with dear-bought wisdom,

The judgment of your peers!”

Denne strofe er forholdsvis svær at analysere, da den er ret tvetydig. De to måder jeg ser den tolket på er; enten er denne strofe henvendt til USA, som Kipling promoverer imperialisme for, han gør det klart for dem, at de, udover de økonomiske fordele de får, ved at kolonialisere

                                                                     14
de Fillipinske Øer, også vinder hæder blandt de europæiske imperialistiske lande.

Ellers er denne strofe rette mod de indfødte i de kolonialiserede lande ”Have done with childish days”, ”Cold, edged with dear-bought wisdom” kan ses som en anbefaling til de indfødte, om at de skal ligge deres levevis fra sig, og påbegynde et nyt liv efter europæiske

                                                                       15
standarder. Hele digtet giver et billede af, at Kipling repræsenterede et eurocentrisk billede

af Europa. Han mener at det er den hvide mands pligt – byrde – at lære de ikke-europæiske lande, hvordan man skal leve, da de ikke selv vil kunne finde ud af det – han har en tendens til at nedgøre ikke-europæeren. Desuden ser Kipling ikke-europæerne som barnlige og dæmoniske, dette skal forstås i religiøs sammenhænge, da kolonialismen ofte blev legitimeret af spredning af de kristne-europæiske værdier. Dette var tilfældet, da de spanske

conquistadorer^{16} nedslagtede Aztekerne. Digtet er et fremragende eksempel på en beretning

om, hvordan imperialismen var accepteret blandt mange europæere i denne periode – dette

underbygges også af, at Kipling skriver ”ye^{17} og your”, så der er ikke kun tale om Kiplings egen

mening, men den generelle mening i denne periode. Det var den hvide mands pligt, at

14

The Judgment of your peers – bedømmelsen af dine ligemænd

15

Udtryk for at Europa er verdens centrum

16

Erobrer – En betegnelse for de første europæere der ankom til Amerika.

17

You

Side 15

SRP Rosborg december 2012

15

”hjælpe” disse underudviklede mennesker med at komme op på samme udviklingsstadie som han selv, om de så ville det eller ej.

Det var langt fra alle indere der ville have denne ”hjælp” udefra, dette resulterede i nogle blodige episoder som f.eks. massakren ved Amritsar i 1919 og henrettelsen af 85 sepoy-soldater i 1857. Digtet ikke blot fortæller om imperialismen i denne periode, den legitimerer den også, europæerne prøvede jo blot at hjælpe ”ikke hvide”, fra deres skæbne som ”sloth and

heathen folly”^{18}.

Sammenligning af Gandhis brev og The White Man’s Burden

De to kilder kan ses som modsætninger. Kipling støtter i sit digt ”The White Man’s Burden” imperialismen, og prøver via sin lyrik både at retfærdiggøre og missionere imperialismen – i dette tilfælde til USA. Hvorimod Gandhi i sit brev til Lord Irwin tager afstand fra imperialismen, og kæmper for folkets selvstændighed.

Kipling mener ikke, at sorte og hvide er ligemænd, og legitimerer sin holdning – og imperialismen – med, at det er den hvide mands pligt, at redde ”ikke hvide” fra deres skæbne som underudviklede hedninge. Hvorimod Gandhi mener, at der ikke er forskel på mennesker, blot deres kultur og politiske overbevisning. Gandhi ser alle som ligemænd, mens Kipling ser den hvide mand som den stærkere. Kipling argumenter for, at USA skal kolonialisere de Fillipinske Øer, og gør USA opmærksom på deres nyerhvervede rolle som imperialister, mens Gandhi påpeger de dårlige sider ved imperialismen, og prøver på den måde at argumentere for, at England skal trække sig ud af Indien.

Gandhis brev var rette direkte til Lord Irwin, og blev først publiceret flere år efter at det var skrevet, hvilket er modsat The White Man’s Burden, som blev publiceret i en avis samme år som det blev skrevet, og på den måde lod verden – læserne – tage stilling til problematikken allerede inden den var der – USA kolonialiserede de Fillipinske Øer bl.a. på baggrund af nogle af Kiplings pointer. Hvorimod Gandhis brev og Salt Satyagraha først kom ud til omverden, da protestmarchen var påbegyndt. Gandhi og Kipling repræsenterer hvert sit syn på imperialismen, men et fællestræk er dog, at de begge to kæmper stærkt for netop deres tro.

Og begge prøver via deres retoriske kunnen, prøver at overbringe deres holdninger til andre –

18

”Dovenskab og hedensk fjolleri”

Side 16

SRP Rosborg december 2012

16

Gandhi havde dog mere end sin retorik, han var også politisk aktiv og demonstrerede sammen med sit folk.

Diskussion af fordele og ulemper for Indien ved det engelske kolonistyre

Selvom det lyder til, at det engelske kolonistyre ikke rigtigt har gavnet Indien, kan man sagtens argumentere for, at Indien er blevet forbedret af denne engelske ”besættelse”. Der er både fordele og ulemper ved englændernes kolonistyre i Indien, og det verdensbillede, som vi kender i dag, ville højt sandsynligt være anderledes, hvis ikke England havde kolonialiseret Indien. Englænderne satsede højt på uddannelse, og deres uddannelsespolitik, resulterede i en veluddannet indisk elite, som skulle hjælpe med at styre Indien, men englændernes plan gav bagslag, da inderne sammen med deres undervisning også lærte om de vestlige normer, demokrati og nationalisme. Blandt denne elite fandtes Gandhi, som spillede en stor rolle i selvstændighedskampen.

Fordele

De fleste englændere mente, at det var en god gerning de gjorde, når de prøvede at implementere deres værdier i et land, der lå i den anden ende af den kulturelle skala. Det var dog ikke blot englænderne selv, der mente at imperialismen var en god ting, både for dem og for inderne. Den kendte, tyske, socialistiske samfundsvidenskabsmand, Karl Marx skrev i

1853 et indlæg^{19} om den engelske imperialisme i Indien, og hvordan den ville gavne. Karl

Marx mente ”…at det før-koloniale samfund havde været uforanderligt og uden indre fremdrift

                      20
siden den fjerneste oldtid.” og man må sige, at englænderne fik ændret det indiske samfund.

De fik blandt andet indført et uddannelsessystem, som gjorde det muligt for både mænd og kvinder at få en uddannelse – selvom der dog ikke er ligestilling blandt kønnene, er det muligt for kvinder at få en uddannelse. Dette uddannelsessystem endte, som førnævnt, med at blive en af grundstenen til den indiske selvstændighed i 1947, da nationalismen blev præsenteret for den lærde elite. Dette er, i min optik, en kæmpe fordel, da den veluddannede klasse i Indien blev forøget markant og det resulterede i indisk selvstændighed. Endvidere mente Marx at kommunikationsnettet, ikke mindst jernbanerne”…ville knytte Indien til verdensmarkedet, fremme den indre samfærdsel og frem for alt sætte gang i

19

Indien og det britiske kolonistyre – side 15

20

Inden og det britiske kolonistyre – side 15-16

Side 17

SRP Rosborg december 2012

17

                 21
industrialiseringen” og ganske rigtigt, Indien blev industrialiseret, og kastevæsenets

klasseopdeling blev formindsket, da der med industrialiseringen af Indien kom en voksende middelklasse. Landbruget blev under kolonistyret forstørret mange gange, og produktionen øget, da efterspørgslen på de billige indiske varer steg i Europa. Jernbanerne gjorde det lettere at transportere værdifulde produkter, som Indigo, te, kaffe og silke, og var på den måde med til at øge eksporten af disse. Dette har været med til at placere Indien på verdenskortet i dag,

som en af de voksende handelsmagter – Indien er i dag et af de fire BRIK-lande^{22}, som er fire

lande med en enorm økonomisk vækstrate. Ikke blot har de værdifulde naturressourcer, men deres uddannelsesmuligheder er på niveau med dem vi kender hjemmefra. Indien har et voksende antal dygtige læger og ingeniører, og er begyndt at konkurrere med resten af verden på bl.a. disse felter – endnu en gang, har englændernes uddannelsessystem gavnet Indien. Det er dog ikke kun uddannelsesmæssigt og økonomisk, at det engelske kolonistyre har gavnet Indien. Uddannelsessystemet gav også inderne større politisk viden. Og politisk har englænderne også gavnet Indien. De har blandt andet indført ytrings- og pressefrihed, det var dog ikke altid at denne blev overholdt, og med det resultat at demonstranter, såsom Gandhi blev fængslet et par gange – selvom han var pacifist. I lighed med eksemplet med Gandhi, indførte englænderne også lighed for loven, som dog godt kunne ændres til partisk fordel for europæerne. Indien havde før været opdelt i mange rivaliserende fyrstedømmer, men også ledelsen af disse fik englænderne forbedret. Administrationen af disse fyrstedømmer – eller delstater – var Indernes, men englænderne havde selvfølgelig det sidste ord. Englænderne vægtede ironisk nok menneskerettigheder og afskaffede enkebrænding og barnemord – endvidere gjorde de det lovligt for hinduenker at indgå i et nyt ægteskab.

Englænderne hjalp de indiske borgere ved at bekæmpe landevejsrøvere, og lejemordere, da

dette var et kæmpe problem^{23}.

Den største fordel for Inderne, kom ligeledes gennem det engelske uddannelsessystem,

nemlig engelsk, som et fællessprog^{24}. Dette gjorde det lettere for Inderne, at forene sig mod

deres fælles ”fjende”.

21

Inden og det britiske kolonistyre – Side 16

22

Brasilien, Rusland, Indien og Kina = BRIK

Briklandende er fire lande med massiv økonomisk vækst.

23

Internetkilde 3

24

Der er 22 officielle sprog i Indien

Side 18

SRP Rosborg december 2012

18

Ulemper

Kulturelt var det engelske kolonistyret en kæmpe ulempe. Englænderne prøvede at implementere deres værdier og normer i Indien, dette hæmmede den kulturelle udvikling i Indien. Selvom Indien nu er i fremgang økonomisk, så efterlod det engelske kolonistyre Indien

med et kæmpe hul i økonomien grundet Englændernes administrationssystem i Indien^{25}.

Englændernes profit var hovedsagelig gennem alverdens beskatninger. Dette hæmmede den økonomiske vækst i Indien, da pengene ikke gik til regeringen, og på den måde blev distribueret ud til folket, men i stedet ”røg ned i Englands pengepung”. Den hæmmede vækst forsagede fattigdom i Inden, fattigdom som vi stadig ser den dag i dag. Englænderne lånte dog Indien penge til at bygge jernbaneanlæg og kunstvandingsanlæg, som i sidste ende endte med at gavne Indien, men det var jo en langsigtet plan. Englændernes eksport af Indiske varer og

penge resulterede i enorm fattigdom og hungersnød^{26}, da de ikke kompenserede for de penge,
de sugede ud af Indien^{27}. Vedlagte bilag, viser hvordan Englænderne opkøbte Indernes

bomuld, for næsten ingen penge og videresolgte dem med kæmpe profit. Inderne havde før Englands kolonistyre levet i et selvforsynende landsbysamfund, hvor hovedprofessionen var håndværk. England implementerede ejendomsretten til jord, hvilket resulterede i, at mange indere pludselig skulle betale, for at dyrke den jord, der før havde været deres. Dette er endnu en faktor, der var med til at forårsage den massive fattigdom. Englænderne stod fast, de mente at Indien skulle være et landbrugsland, og formåede gennem skatter, told og afgifter at ødelægge alle andre industrigrene, som skibsbygning, metal, glas og papir. Det resulterede i flere og flere landbrug, som derfor blev mindre og mindre. Af samme grund kunne bønderne ikke betale afgifterne på deres jord, og måtte låne penge for at klare sig. ”Indien blev en passiv agent for den moderne industrielle kapitalisme, med alle dens dårligdomme og næppe nogen af

dens fordele”^{28}. Englænderne hæmmede økonomisk, social og politisk udvikling i Indien, og

udnyttede Indien som den massive guldgrube den var, hvilket har resulteret i, at Indien stadig har et fattigdomsproblem.

25

Indien og det britiske kolonistyre – side 20

26

Se Bilag 1

27

Se Bilag 2

28

Ranjani Palme Dutt – Britiskindisk journalist og medlem af det britiske kommunistparti.

Side 19

SRP Rosborg december 2012

19

Konklusion

Det engelske kolonistyre i Indien har både sine fordele og sine ulemper. Politikeren Dadabhai

Naoroji^{29} siger ”The natives call the British system "Sakar ki Churi," the knife of sugar. That is to

say, there is no oppression, it is all smooth and sweet, but it is the knife, notwithstanding. I mention this that you should know these feelings. Our great misfortune is that you do not know

our wants.”^{30}. Selvom Indien har det godt nu, og er ved at blomstre økonomisk som et af de

fire BRIK-lande, har det engelske kolonistyre efterladt visse ar. Kolonistyret har hjulpet Indien med at samle sig som én nation i stedet for adskillige små fyrstedømme. Det har endvidere givet Indien et fælles sprog, så det er lettere at handle mellem f.eks. Nord- og Sydindien, men kolonistyret har gavnet England meget mere, end det har gavnet Indien. England ”tjente kassen” på den billige handel med Indien, som de havde monopol på. Handelen mellem Indien og England foregår stadig, nu profiterer inderne dog også på den.

Hvis England, i stedet for kun at ville profitere, havde overført deres egen industrielle udvikling til Indien, ville vi muligvis se Indien som en stormagt i dag. Englændernes industrielle revolution var hurtig og effektiv, og fik skabt en enorm middelklasse i England, det samme kunne være gjort – eller i hvert fald forsøgt i Indien.

At Indien i dag er en af de fire BRIK-lande, er et resultat af englændernes uddannelsessystem, Indien fik en større lært elite, og har efterfølgende haft lige så gode uddannelsesmuligheder som resten af verden, hvis man dog har råd til det – Indiens befolkning præges stadig af fattigdom, selvom landet er i økonomisk vækst.

England blev under kolonistyret et populært mål for Indiske immigranter og studerende, – som Gandhi – det har resulteret i en stor indisk minoritet i England, og har været med til at gøre England til et multikulturelt samfund

29

Medstifter og præsident af Indian National Congress - 1885

30

Internetkilde 4

Side 20

SRP Rosborg december 2012

20

Litteraturliste

Bøger:

• Adriansen, Inge m.f.: ”Fra oplysningstid til Imperialisme” Gyldendal, 2009

• Egeberg, Kirsten m.f.: ”Ansigt til ansigt med inderne” Pantheon, 2006

• Gade, Hans-Kurt: ”Europa verdenshistorie” Munksgaard, 1993

• Krohn, Niels: ”Evergreens” Sydfynske Ord, 1997

• Kühle, Ebbe: ”Hvorfra Hvorhen Hvorfor” Gyldendal, 1998

• Manniche, Jens Chr.: ”Indien og det britiske kolonistyre” Gyldendal, 1983

• Nielsen, Henrik Skovgaard: ”Imperialismen ” Gjellerup, 1974

Internetkilder:

1. http://www.bbc.co.uk/history/historic_figures/gandhi_mohandas.shtml 16/12 - 2012
2. http://www.george-orwell.org/Rudyard_Kipling/0.html 16/12 - 2012
3. http://www.fordham.edu/halsall/mod/1871britishrule.asp 17/12 - 2012

Bilag

Bilag 1

Manniche, Jens Chr.: ”Indien og det britiske kolonistyre” Gyldendal, 1983

Side 21

SRP Rosborg december 2012

21

Bilag 2

Manniche, Jens Chr.: ”Indien og det britiske kolonistyre” Gyldendal, 1983