SRP: Propaganda i tegnefilm under 2. verdenskrig

INDLEDNING

Hvis nogen bad dig om at fortælle om propaganda, ville de fleste begynde at snakke om Hitler, jøder og masseudryddelser. Hitler var dog ikke den eneste der brugte propaganda under 2. verdenskrig, og nogle, der bestemt var lige så slemme til det selv, var amerikanerne. Man fandt langsomt ud af, at man ikke bare kunne sidde og kigge på, men at man også selv blev nødt til at deltage i krigen. Så hvordan får man lige overtalt sit land til at synes det er okay at gå i krig, når man som amerikansk borger hele tiden havde troet man slet ikke behøvede? Ja, det havde USA svar på: Man manipulerede med befolkningen ved at bruge propaganda i fx tegnefilm. For at det skulle have en effekt, måtte man først bringe de patriotiske værdier frem i befolkningen. Tro det eller lad vær, men denne patriotisme kan stadig ses i dag.

PROBLEMFORMULERING

Redegør for begreberne propaganda og patriotisme og sæt dem i relation til ideologikampen under 2. verdenskrig.

Giv en analyse af Roosevelts tale Radio Address Delivered by President Roosevelt From Washington (1940) med henblik på formål, argumentation og retoriske virkemidler. Find eksempler på propaganda og patriotisme i udvalgte kortfilm fra Disneys In the Front Lines (). Andre kilder kan inddrages i analysen. Sammenlign og diskuter kildernes tendens og deres brug af begreberne propaganda og

patriotisme

Perspektiver til begreberne propaganda og patriotisme i nutidige, amerikanske tegnefilm.

PROPAGANDA

Propaganda er et løst og abstrakt begreb. Det diskuteres meget, hvornår informationer er alment informerende eller propaganda. Der findes dog generelle grænser for, hvad man mener propaganda er. Hvis man slår ordet propaganda op i ordbogen, står der dette: ”In general, a message designed to persuade its intended audience to think and behave in a certain manner.” Propaganda er derfor informationer, der skal sætte holdningen (eller ændre den) hos modtageren. Den danske ordbog kalder det for ”Systematisk tilrettelagt envejskommunikation” . Dette vil sige, at afsenderen systematisk har tænkt intensionerne igennem, og vælger at fremføre sine informationer således, at afsenderen når sit mål. Det kaldes envejskommunikation, fordi, modtageren ikke skulle have mulighed for at udtrykke sig til afsenderen i den givne situation. Med denne definition kunne reklamer, tabeller osv. også være propaganda. Slår man op i det engelske biblioteks database, får vi et andet indtryk af propaganda. Her står: ”Propaganda, simply put, is the manipulation of public opinion.