Et eksempel fra STX 3.g
SRP om fremstilling af Holocaust i film og litteratur | Engelsk A og Mediefag B
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i engelsk
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Engelsk A, Mediefag B, 30 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- 1. Indledning
- 1.1 Problemformulering
- 2. Fabelens oprindelse
- 2.1 Fabelen som genre
- 2.2 Fabelens udvikling
- 3. “Maus” af Art Spiegelman
- 3.1 Et alternativt medie
- 3.2 En forunderlig fortælling
- 3.3 To tidsforløb
- 3.4 Frastødende, men tålelig
- 4. “Livet er smukt” af Roberto Benigni
- 4.1 Den alternative genre
- 4.2 En illusionær verden
- 4.3 Det fiktivt realistiske
- 4.4 En film om håb
- 5. Modsætninger møde
- 5.1 Budskab
- 6. Diskussion af styrker og svagheder ved genreformerne
- 7. Konklusion
- 8. Litteraturliste
- 9. Bilag
- ! Studieretningsprojekt
- Fremstillinger af Holocaust i “Maus” og “Livet er smukt”
Uddrag fra materialet
1. Indledning
Holocaust er betegnelsen for den historiske begivenhed fra 1933 til 1945, hvor masseudryddelsen af jøderne fandt sted. Op mod seks millioner jøder blev dræbt, og mange, mange flere - jøder såvel som andre, Hitler så som modstandere af Tyskland - blev undertrykt, fordrevet og sat under umenneskelige forhold.
Med så stort et antal udsatte, har det naturligvis medført et endnu større antal pårørende. I særdeleshed familierne til de dræbte har følt sig hårdt ramt, og de overlevende og deres familier har kunnet mærke følgerne af den tragiske oplevelse. Derved er mængden af mennesker verden over, som selv kan relatere til Holocaust kolossal, og hvorledes den bliver omtalt samt fremstillingen af begivenheden forekommer derfor vigtig.
Fremstillingen af Holocaust kan risikere at blive visualiseret enten for simpel og barmhjertig, eller for visuelt grusom og endda direkte frastødende. Derved er der opstået visse krav for, hvordan Holocaust bør og skal fremstilles i de forskellige medier, for at kunne retfærdiggøre realiteterne vedrørende begivenheden.
1.1 Problemformulering
Denne opgave vil undersøge fremstillingen af Holocaust, henholdsvis hvordan begivenheden bliver præsenteret litterært, og fra et filmisk synspunkt. Der vil blive taget udgangspunkt i en redegørelse for fabelgenren, for dernæst komparativt at analysere henholdsvis den grafiske roman “Maus” af Art Spiegelmann i 1991, og filmen “Livet er smukt” af Robert Benigni. Analysen vil fokusere på hvorledes Holocaust bliver skildret i de to medier. Til sidst vil der blive diskuteret, på basis af redegørelsen og analysen, hvilke styrker og svagheder der er at finde ved henholdsvis de to genrer, grafisk roman og filmmediet. Diskussion vil endvidere indebære overvejelser omkring citatet “the comic (...) lies somewhere between the novel and the cinema.”
! Studieretningsprojekt
2. Fabelens oprindelse
Ordet ‘fabel’ kommer af det latinske ord ‘fabula’, og betyder en opdigtet historie, et sagn eller et eventyr.
En fabel er en oftest forholdsvis kort fortælling, som afsluttes med en morale. Den græske slave Æsop, menes at være fabelens stamfader, i og med at han digtede fabler allerede 5-600 år før vores tidsregning.
Fabelen anses som en af de mest holdbare genrer indenfor folkelitteratur, som har overlevet i form af verbal viderefortælling fremfor i det nedskrevne medie. Fabelen kan spores tilbage til stort set alle landes tidlige litteratur.
2.1 Fabelen som genre
Kendetegnet for fabelen er dens allegori, altså dens billedplan; der benyttes altid et andet væsen som stedfortræder for mennesket, som regel et dyr eller en plante.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.