SRP: Hooliganisme i England og Danmark med analyse af "Green Street Hooligans"

Side 1

Studieretningsprojekt i Samfu ndsfag A/Engelsk A

Lav et af Magnus Randr up Neesgaard 3.S

SRP-vejledere –

Gladsaxe Gymnasium 22. December 2014

Forside:

Hooliganisme og fodboldvold

Side 2

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

2

Abstract:

This project defines, investigates and compares hooliganism and football violence in Great Britain and Denmark, by accounting for the phenomena in late modernity and traditional society, with use of relevant sociologic terms and theories.

Using the motion picture: ‘Green Street Hooligans’ supplemented by the articles published in The Observer [1] and London Evening Standards [2] to analyses the cultures surrounding hooliganism in Britain, and discuss what Great Britain and Denmark are doing to avoid hooliganism and the financial costs of hooliganism.

The study indicates a development in the phenomenon, from the traditional society to the late modernity. To oppose hooliganism in Denmark and Great Britain, the governments have implemented several laws, lowering the amount of stadium violence and arrests, though they might have other negative influences on the societies as a whole.

1

Jackson, Jamie: The hooligan problem and football violence that just won't go away. I: The Guardian: The Observer,

, Sektion: Sport, s. 1-1. Internetadresse: http://www.theguardian.com/football/2010/aug/22/football-violence-

2

Armstrong, Stephen : Come and have a go if you think you're cool enough. I: London Evening Standards , ,

s. 1-1. Internetadresse: http://www.standard.co.uk/lifestyle/esmagazine/come-and-have-a-go-if-you-think-youre-cool-

enough-7643327.html Besøgt d. (Artikel)

Side 3

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

3

Indholdsfortegnelse:

Forside: ......................................................................................................................................................... 1 Abstract: ........................................................................................................................................................ 2 Indholdsfortegnelse: ...................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indledning: ................................................................................................................................................... 4 Hooliganismen og Fodboldvoldens udvikling ....................................................................................... 5 Det traditionelle samfund .................................................................................................................................. 5 Den marxistisk orienterede tilgang:!!L!

Leicesterskolen og!Mihaly Csikszentmihalyis:!88888!M!

Det senmoderne samfund .................................................................................................................................. 6 Anthony Giddens:!8888!N!

Michel Maffesoli:!88888!O!

Green Street Hooligans .............................................................................................................................. 9 Personkarakteristik ............................................................................................................................................ 9 Matthew Buckner!!21!

Pete Dunham:!!21!

Bovver:!88888!22!

Matthews udvikling .......................................................................................................................................... 11 Berettermodellen med inddragelse af Michel Maffesoli:!888888!22!

The Guardian: The hooligan problem and football violence that just won't go a͏w͏a͏y͏ ................ 14 London Evening Standards: Come and have a go if you think you're cool enough ...................... 15 Indsatsen overfor hooliganisme i UK og DK ....................................................................................... 16 Kan problemet i Danmark og Storbritannien sammenlignes? ........................................................... 16 Tiltag i Storbritannien:!88888!2M!

Tiltag i Danmark:!!2N!

Sammenfatning og diskussion: ..................................................................................................................... 18 De samfundsmæssige omk͏os͏tnin͏ge͏r? ........................................................................................................ 22 Konklusion: ................................................................................................................................................ 24 Litteraturliste: ........................................................................................................................................... 25 Bøger: ..................................................................................................................................................................... 25͏ Artikler: .................................................................................................................................................................͏ 25 Internets͏ide͏r: ...................................................................................................................................................... 25 Film: ........................................................................................................................................................................ 26 Statistik: ................................................................................................................................................................ 26 Bilag: ............................................................................................................................................................ 27 Bilag A: Storbritannien og Danmark ........................................................................................................... 27

Bilag B: Anholdte/frihedsberøvede i DK + Indeks. ................................................................................ 28
Bilag C: Anholdte/frihedsberøvede, tid og sted, DK. ............................................................................. 29

Bilag D: anholdte pr. kamp, Storbritannien. ............................................................................................. 29 Bilag E: Anholdte, sted, Storbritannien. ..................................................................................................... 30

Side 4

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

4

Indledning:

Hooliganisme begrebet kan spores tilbage til 1960’erne, hvor medierne i Storbritannien begyndte at bruge udtrykket som en betegnelse for vold og hærværk begået i forbindelse med fodboldkampe. I starten omfattede det der tidligere var skinhead kulturen, der nu i højere grad engagerede sig i fodboldvoldskulturen. Op igennem 1970’erne, i takt med at engleske fodboldhold begyndte at spille europæiske kampe, udviklede den gamle skinheadkultur og derved hooliganisme begrebet, sig til de såkaldte ’Casuals’. Casuals som nu i højere grad begyndte at strukturere sig i grupper (Firms), hvor specielle livsvalg og fælleskaber skabte rammerne omkring medlemmerne.

Men hvordan ser Hooliganisme begrebet, samt kulturen omkring dette, ud i det 21. århundrede, og hvilken indflydelse har tiltag fra dansk og engelsk side haft for udfaldet? En udvikling i hooliganbegrebet, fra 1960’erne til i dag vil blive taget op til overvejelse ved brug af sociologiske begreber og teorier, dette vil en analyse af filmen ’Green Street Hooligans’ samt en inddragelse af en artikel efterfølgende underbygge. Dernæst vil jeg via af min redegørelse og analyse diskutere hvad der gøres i Storbritannien og Danmark for at dæmme op for hooliganisme, samt diskutere hvilken indflydelse disse tiltag har haft på den nuværende hooliganisme. Endeligt vil jeg ud fra min diskussion vurdere de samfundsmæssige omkostninger.

I det følgende vil udviklingen fra den traditionelle hooligan til den senmoderne hooligan blive

undersøgt, ved redegørelse for/indragelse af relevante sociologiske begreber og teorier, Herefter vil

opgavens fokus være baseret på en analyse af ”Green Street Hooligans”, og ud fra denne undersøge kulturen omkring hooliganismen i det 21. århundredes Storbritannien. Derudover vil opgaven diskutere tiltag mod hooliganisme i Storbritannien og Danmark samt hvilke konsekvenser disse har haft for Hooliganismens udvikling. Derefter vil opgaven kort vurdere de samfundsmæssige omkostninger, i forhold til økonomiske og samfundsmæssige strukturer, endelig vil opgaven konkludere på baggrund af redegørelse, analyse og diskussion.

Side 5

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

5

Hooliganismen og Fodboldvoldens udvikling

Der findes ingen entydig definition af hooliganisme og fodboldvolds begrebet, derfor er det nødvendigt at definerer hvordan begrebet opfattes i denne opgave. Hooliganismebegrebet defineres som vold eller hærværk, begået af fodboldsupporter, der er engageret i volden, som en integreret del af fodboldoplevelsen - enten direkte på stadion eller via aftalte træf med eller mod andre hooligangrupperinger uden for stadion, og udøver denne voldelige adfærd, som led i et fælleskab i

lighed med definitionen fremsat Marie Bundgård^{3}

Det traditionelle samfund

Opgaven vil belyser hooliganisme og fodboldvolds begreberne i det traditionelle samfund ud fra to

                                              45                6
sociologiske teorier; ’Den Marxistisk orienterede tilgang’ og ’Leicesterskolen’ .

Den marxistisk orienterede tilgang:

Den marxistisk orienterede tilgang forklarer hooliganismen og fodboldvolden som den britiske arbejderklasses [7] svar mod samfundets øgede medialisering og kommercialisering, forstået på den måde at den kapitalistiske tankegang i højere grad blev fremtrædende og de marxistiske idealer i form af socialistiske tanker af den grund blev undertrykt, dette også i høj grad i de enkelte engelske fodboldklubber. Denne kommercialisering i fodboldklubberne forstås ved at fodboldklubber begyndte at blive opkøbt af rigmænd og derved gik fra at være en sport præget af amatører til at være en sport præget af professionelle pengemænd med fokus på økonomiske præstationer i stedet for sportslige, med andre ord at fodboldklubberne bevægede sig fra de tidligere socialistiske tanker repræsenteret i marxismen til kapitalistiske værdier, altså bevægede sig fra at indeholde et underholdningsaspekt til i højere grad at indeholde kapitaloverskud som mål. Ifølge den marxistiske orienterede tilgang præciseres årsagen til hooligangrupperingernes og voldsudøvernes voldelig adfærd, som en protest imod et samfund, der i højere grad bevæget mod den kapitalistiske ideologi og en fodbold verden ligeså i højere grad præget af kapitalistiske værdier i form af kapitaloverskud som primære mål

3

Bundgaard, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET, En grundbog i sociologi. Side 160. 1. udg. Systime, 2014. (Bog)

4

Bundgaard, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET, En grundbog i sociologi. Side 165. 1. udg. Systime, 2014. (Bog)

5

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 32. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

6

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 33. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

7

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 32. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

Side 6

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

6

Leicesterskolen og Mihaly Csikszentmihalyis:

Leicesterskolen forklarer modsat den marxistisk orienterede tilgang, ikke hooliganismen og fodboldvolden som en reaktion på den samfundsmæssige udvikling. I stedet forklares hooliganismen som værende dybt forankret i de laveste sociale klasser, da denne del af samfundet stadig er præget af maskuline og aggressive værdier – i form territoriale kampe. [8] Leicesterskolen mener at den voldelige adfærd kommer som en reaktion på den økonomiske usikkerhed der præger den laveste del af samfundet. Teorien beskæftiger sig derfor med en forståelse af at disse grupperinger som en vej til at opnå status, omdømme og følelsesmæssige oplevelser selvom man er dårligt stillet økonomisk. De følelsesmæssige oplevelser går ud på at de involverede, via disse voldshandlinger oplever et kick. Hvis man skal konkretisere dette er det interessant at redegøre for Mihaly Csikszentmihalyis flow teori [9]. Ifølge teorien, vil individet via en såkaldt flow experience opleve et indre engagement, koncentration og manglende fornemmelse for tid, når denne engageres i voldlig adfærd, og derved opleve en bekymringsfri tilstand. Således kan individet altså distancere sig selv fra fx økonomisk og social usikkerhed, og udelukkende koncentrerer sig om den voldelige handling. En anden forståelse der opereres med inden for Leicesterskolen er, at der opstår en følelse af fællesskab da gruppen på grund af deres sociale situation er ligestillede. Der opstår derved et ’os’ og et ’dem’, hvor ’dem’ udgøres af en rivaliserende hooligangruppering eller samfundet. [10] Så de via af deres fælleskab opnår intern anerkendelse i gruppen.

Det senmoderne samfund

Den marxistisk orienterede tilgang og leicesterskolen er svære at overføre på hooliganisme og fodboldvolds begrebet i det senmoderne samfund. Forskellen på begrebet i det traditionelle- og det senmoderne samfund kan ses i filmen Green Street Hooligans. Her bliver hovedperson, Matthew Buckner, medlem af en hooligangruppering, på trods af sin bedrestillede sociale baggrund. Desuden opsøger hovedpersonen selv hooligangrupperingen, hvilket også adskiller sig fra hooliganisme og fodboldsvolds begrebet i det traditionelle samfund. Det er derfor ikke er forankret i individets liv på samme måde. Til at forklare hooliganisme og fodboldvold begrebet i det senmoderne samfund benyttes de to sociologer; Anthony Giddens [11] og Michell Maffesoli [12]. Hooliganisme begrebet fik

8

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 33. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

9

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 44. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

10

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 34. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

11

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 23. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

12

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 39. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

Side 7

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

7 for alvor sit indtog i Danmark i det senmorderne samfund, fordi Danmark i kontrast til den voldlige britiske hooligankultur, dannede roligankulturen, som blev en nationalprotest imod den florerende hooliganisme. Derved mødte hooliganisme roligankulturen, som med ikke-voldelig adfærd dyrkede fællesskabet omkring dansk fodbold.

Anthony Giddens:

Til at forklare hvorfor Hooligangrupperinger op/består i det senmorderne samfund, er den relevant

at inddrage Anthony Giddens, der betegner en hooligangruppering som et event-fællesskab [13]. Altså et fælleskab der skabes på grund af forandringer i samfundet. Ifølge Giddens er det senmorderne samfund i høj grad præget af valgmuligheder og en dermed øget individualisme. På grund af den øgede mængde valgmuligheder og information der følger med samfundsudviklingen, begynder individet at reflektere over sin tilværelse, og derved bliver det acceptabelt, at stille spørgsmålstegn ved de traditionelle normer og værdier. Normer og værdier der prægede det traditionelle samfund, var små, stærke fællesskaber f.eks. familie, slægte, fælleskaber. Den stærke primære arena bliver i takt med øget individualitet og øgede muligheder trængt i baggrunden. Hooligangrupperinger opstår, ifølge Giddens, som en reaktion på samfundets øgede grad af aftraditionalisering, fordi individerne på grund af det svindene primære fælleskab, som tryghedsbase, har behov for at oprette fælleskaber der baserer sig på de traditionelle normer og værdier -”Broderskabet er for ham og hans ligesindede et værn i dårlige tider.” [14]

Det er altså ikke længere kun den mest udsatte del af samfundet med laveste indkomst og højeste arbejdsløshed, der bevæger sig ind i disse fælleskaber.

Endeligt opererer Giddens med begrebet om ’modernitetens dynamiske effekter’ [15] og dertil om begrebet ’adskillelse af tid og rum’. Adskillelse af tid og rum dækker over at den teknologiske udvikling har betydet at størstedelen af vores kommunikation og sociale interaktion foregår over internet, telefon eller anden form for redskab, og at man derfor ikke behøves at være i samme rum for at kommunikere.

13

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 23. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

14

Nyrup, Jonas og Tom Carstensen: Hooligan - de danske broderskaber. S:106 L:31. Lindhardt og Ringhof, 2011.(Bog)

15

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 23. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

Side 8

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22. December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

͏ ͏8

Michel Maffesoli:

I forlængelse af Giddens, er det interessant at inddrage Michell Maffesoli [16]. I modsætning til til Giddens betegner han denne individualiseringsproces som værende overstået, altså at hooligangrupperinger ikke er et udtryk for aftraditionalisering, men i stedet retraditionalisering. Han betegner individerne i det senmorderne samfund som identitetsløse og forklarer at individet i et forsøg på retraditionalisering opretter neo-tribale fælleskabe [17]. Neo-tribale er et fælleskab oprettet ud fra en søgen efter en ’vi’ følelse eller med andre ord en forestilling om, at individet, aldrig vil opnå tilfredsstillelse igennem individualisering, men kun via relationer i konkrete

fælleskaber/grupperinger. I dannelsen af disse neo-tribale fælleskaber taler han om en dannelse af

en fælles identitet eller gruppeidentitet. En identitet som skabes ud fra følelser og følelsesbetonede handlinger og ikke ud fra socioøkonomisk situation. Altså at derskabes en tryghedsfølelse samt en gruppeidentitet for de enkelte individer i neo-tribale fælleskaber. Der etableres således en base af stabilitet mod det omgivende samfund. Deres sammenhængskraft, og derved stabilitet forstærkes, ifølge Maffesoli, igennem mentale og fysiske ligheder mellem medlemmerne [18]. Ligheder som det skabes via optagelsesritualer, specifik beklædning samt en dyrkelse af fælles værdier. Som følge her af opererer Maffesoli med, hvad han betegner som en maske [19]. En maske som man ved medlemskab af disse neo-tribale fælleskaber kan påføre sig og derved indtage gruppens identitet.

Ved påføring af masken er det muligt for individet at reetablere sin identitet ud fra det neo-tribale fælleskabs gruppeidentiteten. Ifølge Maffesoli er en modsætning til fælleskaber i det traditionelle samfund, at individerne i det senmorderne samfund optages i disse fælleskaber, af egen fri vilje [20].

Som følge heraf opstilles der, i det senmodernes samfund, i højere grad en mængde retningslinjer som det enkelte individer får indflydelse i at definere. Det er derved medlemmernes engagement i fælleskabet og dets handlinger der prioriteres højest [21]. Dette skyldes at det er igennem disse handlinger at medlemmet udtrykker sig engagement i fælleskabet.

Man kan altså tænke sig, at hooliganisme og fodboldvold er en reaktion på samfundet, uanset om der er tale om det traditionelle- eller det senmoderne samfund. Den væsentligste forskel på hooligankulturen i det traditionelle samfund og det senmorderne samfund er, at medlemmerne i det

16

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 39. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

17

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 40. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

18

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 40. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

19

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 41. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

20

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 40. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

21

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 41. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

Side 9

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22. December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

͏ ͏9 traditionelle samfund hovedsageligt var forankret i de laveste sociale lag, og at de var medlem på grund af deres socioøkonomiske situation. Hvor medlemsskaren i det senmorderne samfund, ikke længere baserer sig på social klasse, men i stedet kommer som en reaktion på det senmoderne samfunds aftraditionalisering og øgede individualisering. Altså er der tale om en søgen mod de traditionelle værdier og normer i mindre fælleskaber f.eks. i form hooligangrupperinger.

Green Street Hooligans

Filmen Green Street Hooligans havde premiere i 2005 og er instrueret af Lexi Alexander [22]. Lexi Alexander’s valg er interessant, fordi hun via sin bror, der fungerede som babysitter for hende, fik en interesse for fodbold og hooligankulturen. Lexi Alexanders bror tog hende med på til byens lokale fodboldstadion og via sin brors trang til at stå på den såkaldte D-stand (D for Damage) i stedet for F-stand (F - for familie), blev hun præget af hooligan kulturen, og blev i løbet af en årrække faktisk selv medlem af et ’Firm’ (hooligangruppering); The City Boys firm [23]. Igennem filmen tager Lexi Alexander hooligankulturen op ud fra sin synsvinkel: Dels den negative side af hooligankulturen, - hvordan medlemmernes baggrund har haft indflydelse på deres medlemskab, samt de økonomiske omkostninger det har for samfundet, dels viser hun den positive side af hooligankulturen: fælleskabet og kammeratskabet der skabes i hooligangrupperingerne.

Personkarakteristik

Selvom filmen er fiktion, baserer den sig på hooliganmiljøet omkring The Intercity Firm (IFC), med tilknytning til London fodboldklubben West Ham United. Derfor er det interessant at kigge på det opdigtede ’firm’ Greens Street Elite (GSE), og dets medlemmer, da det kan give et indblik i de personligheder, hierarkier, normer og værdier der hersker i hooligankulturen. Selvom filmen er opbygget omkring noget faktuelt, og nogle af situationerne i filmen derfor kan overføres på den virkelige verden, skal der dog tage forbehold for at den produceret som underholdning, og at der derfor optræder visse fiktionselementer.

22

http://www.warnervideo.com/greenstreethooligans/

23

http://www.warnervideo.com/greenstreethooligans/

Side 10

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

10

Matthew Buckner

Filmen handler om Matthew Buckner, som bliver smidt ud fra Harvard, da der findes euforiserende stoffer blandt hans ting. Disse tilhører dog ikke Mattew, men hans bofælle Jeremy, som dog lader Matthew tage skylden af frygt for sin families ry.

Matthew modtager 10.000 dollars fra Jeremy, som et plaster på såret. I stedet for forsøge at kæmpe imod den uretfærdige behandling vælger Matthew at bruge en del af pengene på en rejse til Storbritannien, for at besøge sin søster. Dette giver et førstehåndsindtryk af Matthew som en stille ung mand, der ikke agter at kæmpe for sine rettigheder, end ikke hvis situationen er fuldstændig uretfærdig og har alvorlige negative personlige konsekvenser for ham. Men det vil vise sig at Matthew kommer til at gennemgå en stor forandring i løbet af filmen. Han stifter nemlig bekendtskab med det berygtede engelske ’firm’ GSE, hvor han lærer at stå ved sine rettigheder og blive en del af et fællesskab og endda at kæmpe for begge dele.

Pete Dunham:

Pete, som er bror til Matthews svoger, optræder i starten af filmen som den stereotype hooligan, bl.a. da han på Bank station i London som ’top boy’ (leder af et firm) sammen med resten af sit firm er i slåskamp mod det rivaliserende firm fra Tottenham, og da Matthew nægter at aflevere halvdelen af de penge som Matthew svoger har givet ham, for at lokke Pete til at tage ham med.

Matthew sparker i stedet ud efter ham og prøver at flygte – hvor Pete siger: ”(…) But try that again and I will kick the shit out of you.”Af citat ses følgende; Pete truer Matthew med vold, dvs. at han her repræsenterer den voldelige og simple person, som samfundet opfatter hooligans.

I takt med at filmen skrider frem, kommer Matthew tættere på Pete og der åbner sig en anden verden som kun meget få mennesker, der ikke er direkte del af hooligan eller fodboldvolds kulturen kender til. Udenfor hooliganmiljøets rammer optræder Pete som en god og hjælpsom kammarat, og er endda fodboldtræner og historielærer. Derfor kan det tænkes at Pete har en facade ud ad til, men bag denne, er en helt almindelig person, der blot ønsker at opnå anerkendelse fra andre individer, hvilket han oplever gennem sin status som ’top boy’ i GSE. Man kan derved tolke ham som et symbol på den moderne hooligan. Den identitetsløse type, der trods sin fornuftige socialt stillede situation, er medlem. Man kan tænke sig, at hans medlemskab, skyldes en søgning efter en ny identitet i højere grad end socioøkonomisk situation.

Side 11

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22. December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

͏ ͏11

Bovver:

Bovver taler ikke så meget i gennem filmen, derfor er det nødvendigt at undersøge hvordan han er og hvad han symboliserer i filmen, ud fra hans handlinger. Bovver er, ligesom Pete, den stereotype hooligan, dvs. en person der er ufølsom og har viet sit liv til at kæmpe for sit hold, både på og uden for stadionet. Han kommer til at symboliserer, at volden er en del af broderskabet, og at man faktisk ikke er velkommen uden volden. Følgende ses tydeligt første gang Matthew og Bovver mødes. Her vil Bovver end ikke vil give Matthew hånden og sige goddag. [24]

Man kan også tænke sig i at Bovver symboliserer den traditionelle hooligan. Enten har han viet sit liv til GSE, eller også skyldes hans medlemskab, at han er arbejdsløs og derved står i en dårlig økonomisk situation. Derved kan man tænke sig i at han bruger GSE, til at opnå social status og anerkendelse via hooliganmiljøet.

Matthews udvikling

For at forstå udviklingen som Matthew igennem filmen gennemgår kan man sætte filmen ind i berettermodellen og i den inddrage Maffesoli [25].

Berettermodellen med inddragelse af Michel Maffesoli:

Anslaget: Matthew, hans baggrund samt hans konflikt præsenteres. Det ses i starten af filmen at Harvard universitet fungerer som en form for et neo-tribalt fælleskab for Matthew, eller med andre ord, som et fælleskab med en gruppeidentitet, med et specifikt sæt normer og værdier, som han kan etablere sin identitet ud fra. Men via sin ekskludering fra Harvard står han uden dette fælleskab og derved uden evne til at etablere sin identitet.

Præsentation: Matthew rejser til Storbritannien for at besøge sin søster og her bliver GSE, samt alle personer omkring firm’et præsenteret. Da Matthew møder sin søster ved den lokale metro station, stifter han for første gang bekendtskab med hooliganismen, det er nemlig ved denne station at Pete Dunham og GSE har været i slåskamp mod et rivaliserende ’firm’ fra en anden London klub. Efter at have hilst på sin søster, viser han faktisk ubevidst, sin holdning til hooliganismen. -”(…) Was that a terrorist attack? What happened here?” [26]. Her ses det, at han ubevidst, karakteriserer de to firms handlinger som værende terroriserende for samfundet i og med at han karakteriserer

24

Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -

Besøgt d. (Film) Tid: 00:18:50
25

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 39. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

26

Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -

Besøgt d. (Film) Tid: 00:08:40

Side 12

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

12 ødelæggelserne efter deres slåskamp som værende begået af terrorister. Han udtrykker altså den negative holdning til hooliganisme og fodboldvold der i udstrakt grad præger samfundet.

Han møder et nyt neo-tribalt samfund gennem sin svogers bror, Pete. Han er sårbar og ubevist desperat efter at finde et fælleskab at kunne opbygge sin identitet i. Første gang han møder medlemmerne af GSE, ses hans begejstring tydeligt, han smiler, griner og joker sammen dem [27].

Dette indikerer, fra første møde, at Matthew ønsker at være en del af dette broderskab og at han derved agter at opbygge sin identitet ud fra dette neo-tribale fælleskab, altså at han er villig til at gå på kompromis med hans gamle sæt normer og værdier fra Harvard. Men da han møder Bovver, går det op for ham at et medlemskab og derved en ny identitet kræver mere en blot fremmøde, han begynder så småt en kamp for at bevise sit værd og bliver derved en del af hooliganmiljøet. Hans kamp for optagelse starter allerede ved hans første fodboldkamp med GSE. Altså kan man se at han så småt, med Maffesolis ord, begynder at påføre sig GSE’s maske.

Uddybning: Her underbygges præsentationen og anslaget i og med, at han fortrøstningsfuldt tager med GSE til fodboldkampen i mellem West Ham United og Birmingham City F.C [28]. Men det ses også her at Matthew er splittet i spørgsmålet om hvorvidt han ønsker at deltage i fodboldvolden

eller ej. For da Bovver klæder sig ud som kontrollør/fotograf, og i et forsøg på at skabe en

aggression mellem Birmingham City F.C. firm – The Zulu, råber nedladende til Zulu fansektion [29], finder han tilbage til hans tidligere holdning til fodboldvolden:

Matthew: ”Maybe I should head home”

Pete: “ (…) Yeah. Keep your head down. Birmingham lot will be on the Tube (…) any trouble, just walk the other way.

Matthew: “Don't worry.”^{30}

I dette citat siger han bevidst direkte fra over for fodboldvolden, hvilket fortæller at han ikke har opgivet sin gamle identitet som Harvard studerende. Men Matthew støder på hooligans fra Zulu grupperingen, som på baggrund af hans forbindelse til GSE vil udøve vold mod ham. Han er magtesløs, men GSE kommer ham til undsætning og han ender med at skulle begå fodboldvold

27

Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -

Besøgt d. (Film) Tid: 00:18:00
28

Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -

Besøgt d. (Film) Tid: 00:23:48
29

Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -

Besøgt d. (Film) Tid: 00:27:10
30

Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -

Besøgt d. (Film) Tid: 00:28:38

Side 13

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

13 mod en større mængde Zulu hooligans. For at få Matthew til at udøve vold siger Pete følgende til ham:

Mathew: ”Come on, let’s get out of here”

Pete: ”(…) You don’t run. Not when you’re with us. You stand your ground and fight”

Matthew: ”Fight? I don’t know how to fight.

Pete: ”Just think of someone you hate” [31]

Her ses dels en af de kodekser som GSE opererer med, men mere interessant er, at Matthew bruger momenter fra sin gamle identitet, i form af Jeremy Van Holden, til at opbygge aggressioner, til at kunne opbygge en ny. Det ses nemlig senere i filmen at kilden til hans aggressioner, var hans

                    32
tidligere bofælle, Jeremy

Point of no return: Her bliver Matthew endegyldigt medlem af GSE og har derved fundet et neo-tribal fælleskab at spejle sin identitet i. Ved point of no return skal gruppen GSE på udebane tur til Manchester og Pete udtaler at firmet ikke ønsker at medtage passagerer på en vigtig udebanetur, underforstået at folk der ikke direkte er medlem af gruppen, ikke kan komme med.

”No offence, but we can't take passengers on this trip.” [33]

Det kræver altså mere end et par slåskampe at være en del af dette broderskab. Matthew vælger dog at trodse Petes ord og derved også firmets ord, ved at tage med på denne tur som blind passager, og ender alligevel med at deltage i planlægningen af overraskelses momentet, samt i selve slåskampen.

Dette fører til at Matthew nu er fuldgyldigt medlem ’firmet’. Dette kan ses på flere måder, for det første smiler Bovver og klapper ham på hovedet, dvs. i en eller anden udstrækning giver udtryk for en anerkendelse af ham [34], hvilket også endegyldigt viser at Bovver symboliserer, at man ikke er velkommen i hooligangrupperingen, hvis man ikke aktivt deltage i fodboldvolden. Dette betyder at Matthew nu legitimt kan påføre sig det neo-tribale fælleskabs maske [35] og derved bliver mentalt og fysisk ligestillet med de resterende medlemmer. Hvilket filmen også viser fysisk, ved at Matthew får tatoveret et West Ham United logo på sit bryst [36] og han bærer nu en Henry Lloyd jakke som er

31

Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -

Besøgt d. (Film) Tid: 00:31:13
32

Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -

Besøgt d. (Film) Tid: 00:41:00
33

Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -

Besøgt d. (Film) Tid: 00:50:45
34

Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -

Besøgt d. (Film) Tid: 00:56:20
35

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 41. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

36

Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -

Besøgt d. (Film) Tid: 00:57:05

Side 14

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22. December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

͏ ͏14 et såkaldt casual-mærke [37] [38]. Mentalt viser han sin maske og derved sit medlemskab via denne indre monolog: “Suddenly, I was part of the firm with the best rep in London. People around town had heard of me. They would hear my accent and say. So you're the Yank.” [39]

Det ses også via af dette citat at Matthew skifter sin identitet som Harvard studerende ud med gruppeidentiteten i GSE. Han har nu taget kaldenavnet ’The Yank’ til sig, og har opbygget sin nye identitet ud fra det neo-tribale fællesskabs gruppeidentitet. Med andre ord har Matthew udviklet sig fra at have en personlighed som en stille mand, der ikke agter at kæmpe for sine rettigheder, over at være en identitetssøgende person, til endeligt at have fundet sin nye identitet som ’The Yank’.

Konfliktoptrapning: Her udvikler konflikten mellem Matthew og Bovver sig. En konflikt der har løbet parallelt med Matthew identitetskrise. Den udvikler sig da Bovver opsøger nabobyen Millwall’s firm, Millwall der er GSE’s ærkerivaler, for at fortælle at Matthews svoger er på GSE’s

stambar^{40}. Det viser sig at svogeren (Steve) er tidligere topboy i GSE, og at Millwalls topboy har et

udestående med ham. Hele situationen ender med at Millwalls firm, sætter ild til pubben og at Millwalls topboy stikker Matthews svoger i halsen med et glaskår.

Klimaks: Situationen mellem GSE og Millwalls firm, eskalerer da de trækker hinanden i den lokale liga. Det arrangerede slagsmål går galt, da Pete mister livet i et forsøg på at rede Matthews søster.

Nu går det går dog her op for Matthew, hvilken alvor der ligger bag disse slagsmål.

Udtoning: Matthew rejser tilbage til USA og ankommer hertil med et helt andet sæt erfaringer, men er igen identitetsløs. Han står derved som før alene, i et samfund præget af individualisme og aftraditionalisering. Ønsket om optagelse på Harvard, kan tolkes som, et ønske om igen at indgå i et fælleskab, som derved tilfredsstiller hans trang til stærk primær arena som tryghedsbase.

The Guardian: The hooligan problem and football violence that just won't go away

Artiklen er skrevet af Jamie Jackson og udgivet i The Observer via The Guardian d. I denne artikel forklares det, at hooligankulturen ikke vil forlade Storbritannien, uanset hvilke tiltag den engelsk regering foretager. Dette kommer artiklen med en årsag til:

37

Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -

Besøgt d. (Film) Tid: 00:57:00
38

Bundgaard, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET, En grundbog i sociologi. Side 164. 1. udg. Systime, 2014. (Bog)

39

Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -

Besøgt d. (Film) Tid: 00:56:35

40

Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s -

Besøgt d. (Film) Tid: 01:08:27!

Side 15

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

15

”End Rubicon Project Tag Risk supporters, as they are officially called, consider themselves tribal families who pass on the taste for fighting to their sons and grandsons, and will probably never be removed despite the continuing efforts of the government, police and football authorities” [41] Altså er volden et led i denne socialarv der indoktrineres fra barnsben. Grunden til at denne vold, ønskes videreført, forklarer artiklen også:

"We class ourselves as family. The Zulus have been together for over 25 years now. We go out together, drink together, go to weddings and funerals, and are in business together. We look out for

each other."^{42}

Man ser altså at ’broderskaber’ i hooligangrupperinger har erstattet de traditionelle fælleskaber muligvis som en konsekvens af det senmodernes samfunds aftraditionalisering, og den deraf følgende trang til retraditionalisering, i nye fællesskaber.

London Evening Standards: Come and have a go if you think you're cool enough

I artiklen kommer behovet for fælleskab at spejle sin identitet i til udtryk. Det ses i artiklen at det ikke længere er unge fra samfundets nederste lag, der deltager i volden, men hyppigere folk med højere social status, der nu er medlemmer af grupperingerne – ”These days football violence is more likely to be meted out by successful media types, bankers and businessmen than rangy kids from council estates.” [43] Altså kan det siges, at medlemmerne i det senmoderne samfund, i højere grad, er medlem i en søgen efter identitet kontra tidligere, hvor medlemskabet var socialt forankret.

Dertil kommer en anden medvirkende faktor for deres medlemskab, the buzz, eller hvad

Csikszentmihalyis’ betegner som the flow – ”You can buy a pill or a line any time you want, but imagine if you could only take them twice a season. Or only have a drink twice a season. That’s what the buzz is like.” [44]

Altså er følelsen hvor alle problemer glemmes, også en medvirkende faktor for individernes indtræden i en hooligangruppering. Der er altså nogle fællestræk ved den traditionelle hooligan og den sen moderne hooligan. Deres medlemskab skyldes noget forskelligt, men dette Buzz er en motivation og derved også en af årsagerne til deres medlemskab.

41

Guardian: The Observer, , Sektion: Sport, s. 1 ll. 27. Internetadresse:

http://www.theguardian.com/football/2010/aug/22/football-violence-hooligans Besøgt d. (Artikel)
42

Guardian: The Observer, , Sektion: Sport, s. 1 ll. 31. Internetadresse:

http://www.theguardian.com/football/2010/aug/22/football-violence-hooligans Besøgt d. (Artikel)
43

Armstrong, Stephen : Come and have a go if you think you're cool enough. I: London Evening Standards ,

, s. 1-1. Internetadresse: http://www.standard.co.uk/lifestyle/esmagazine/come-and-have-a-go-if-you-think-

youre-cool-enough-7643327.html Besøgt d. (Artikel)

44

Armstrong, Stephen : Come and have a go if you think you're cool enough. I: London Evening Standards ,

, s. 1-1. Internetadresse: http://www.standard.co.uk/lifestyle/esmagazine/come-and-have-a-go-if-you-think-

youre-cool-enough-7643327.html Besøgt d. (Artikel)

Side 16

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

16

Ud fra filmen og artiklerne danner der sig samme billede af det moderne hooligan hooliganmiljø.

Det er nemlig ikke kun vold, der er en faktor for deres fælleskab. Der ligger i højere grad en mod samfundsudviklingen væk fra de traditionelle normer og værdier. De reetablere disse normer og værdier ved etablering af små fælleskaber, små fælleskaber der fungerer som tryghedsbase, en tryghedsbase hvor man støtter hinanden og hjælper hinanden. I Green Street Hooligan, hvor Matthew opsøger hooligan miljøet, i et forsøg på finde et nyt fælleskab, for at kunne spejle sig i det, og derved opbygge deres identitet. Han bliver langsomt tilvendt en voldeligt adfærd, og begynder derfor også langsomt at blive en del af dette fælleskab. Da han efterhånden er fuldstændig indforstået med volden og formår at bruge den, bliver han optaget som fuldgyldigt medlem af hooligangrupperingen. Altså opbygger han nu en ny identitet ud fra gruppeidentiteten. Han beholder dog dele af sin gamle identitet, og får igennem disse dele sin gamle identitet som Harvard studerende tilbage, dog med træk fra den nye, dvs. den hooliganprægede, identitet.

Indsatsen overfor hooliganisme i UK og DK

Kan problemet i Danmark og Storbritannien sammenlignes?

Der spekuleres ivrigt i hvorvidt problemet med hooliganisme og fodboldvold i Danmark, kan sammenlignes med Storbritanniens. Hvis man kigger på Bilag A, ses der her en status for hooligans registreret i Storbritannien 2013 og en opgørelse for antal anholdte ved alle Danmarks største

fodbold ligaer, samt landshold fra sæsonen 2012/2013. Man ser umiddelbart at Danmark

procentmæssigt har en langt højere anholdelsesprocent pr. kamp (Storbritannien: 0,01% og Danmark: 0,8%) [45]. Der kan derfor spekuleres i hvorvidt det er muligt overhovedet at sammenligne de to lande. Hvis man skal det, er man først og fremmest nødt til at kigge på omfanget af hooliganproblemet, og indsatsen mod det separat for hvert af de to lande. Det skyldes, at problemet har eksisteret i Storbritannien over en længere tidsperiode end i Danmark, hvor man i stedet engagerede sig i roligankultur, som en national protest mod hooliganisme.

Tiltag i Storbritannien:

Her startede problemet med hooliganisme og ud fra en række rapporter, valgte den britiske regering at indføre en lang række lovmæssige tiltag, i et forsøg på at regulere tilskuernes adfærd.

45

Bundgaard, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET, En grundbog i sociologi. Side 173. 1. udg. Systime, 2014. (Bog)

Side 17

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

17

De vigtigste tiltag fremgår af tabel 1:

Som man kan se prøver den britiske regering, i fælleskab med politiet og de britiske fodboldklubber, at dæmme op for hooliganisme. Det forsøges til dels at forebygge hooliganismen kollektivt, ved at adskille rivaliserende fans og indføre et alkoholforbud samt dels at forebygge hooliganismen på individ niveau, ved at udelukke individer der har udvist en ulovlig adfærd eller formodes at gøre det.

Tiltag i Danmark:

Danmark har ikke i samme grad som Storbritannien oplevet hooliganismen, der er dog en begyndende udvikling Danmark også. Den danske regeringen er derfor fulgt med udviklingen, og valgte også at opdele de to holds tilhængere. Første gang man i Danmark oplevede optøjer i forbindelse med en fodboldkamp, var den 23. september 1994, denne dag blev for eftertiden kendt som ’den sorte fredag’. [50] Her mødte Brøndby Idræts Forening (BIF) og Football Club København

(FCK) hinanden i det nuværende Telia Parken. Før kampen opstod der optøjer blandt BIF- og FCK-tilhængere. Denne sene - og offentlige hooliganopstand var grunden til at den danske regering fik øjnene op for problemet, omend meget sent. Det første tiltag der blev udarbejdet, var et

46

Justitsministeriets hjemmeside: Lovmæssige tiltag til bekæmpelse af fodboldoptøjer. Side 42. Udgivet af Lise Joern.

Sidst opdateret: Internetadresse: http://www.justitsministeriet.dk/ - Besøgt d. (Internet)
47

Justitsministeriets hjemmeside: Lovmæssige tiltag til bekæmpelse af fodboldoptøjer. Side 42. Udgivet af Lise Joern.

Sidst opdateret: Internetadresse: http://www.justitsministeriet.dk/ - Besøgt d. (Internet)
48

Justitsministeriets hjemmeside: Lovmæssige tiltag til bekæmpelse af fodboldoptøjer. Side 47. Udgivet af Lise Joern.

Sidst opdateret: Internetadresse: http://www.justitsministeriet.dk/ - Besøgt d. (Internet)
49

Justitsministeriets hjemmeside: Lovmæssige tiltag til bekæmpelse af fodboldoptøjer. Side 49. Udgivet af Lise Joern.

Sidst opdateret: Internetadresse: http://www.justitsministeriet.dk/ - Besøgt d. (Internet)
50

Nyrup, Jonas og Tom Carstensen: Hooligan - de danske broderskaber. Side 65. Lindhardt og Ringhof, 2011.(Bog) Tabel 1: Oversigt ove͏r d͏e͏ v͏igt͏ig͏st͏e e͏n͏g͏el͏sk͏e͏ lo͏vmæssige tilta͏g͏ mod hooligan͏is͏me Lovmæssigt tiltag: Beskrivelse:

The sporting Events Act 1985^{46} Opdeling af sektioner, dvs. rivaliserende

fangrupperinger blev adskilt på stadion

The Sporting Events Act 1985^{47} Regulering af salg af alkoholiske drikke, senere et

forbud

Public Order Act 1986^{48} Exclusion orders, hvilket giver mulighed for at

bandlyse visse fans fra stadion

The Football Spectators Act 1989)^{49} Restriction orders, der skulle forhindre de personer,

som var dømt for en fodboldrelateret forseelse i at forlade landet, når britiske hold skulle spille uden for

Storbritannien

Side 18

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22. December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

͏ ͏18 hooliganregister med en karantæne ordning, noget lign. ’Exclusion orders’ som det er kendt fra Storbritannien. Forslaget blev dog først vedtaget i foråret 2007, da det ved fremsættelsen mødte stor opstand, lige indtil en kamp mellem BIF og FCK i 2006, hvor 120 personer blev anholdt og

                             51
dermed vendte samfundsholdningen.

Sammenfatning og diskussion:

Sammenfattende er der altså sket en større mængde tiltag i Storbritannien end i Danmark, som en naturlig følge af, at hooliganfænomenet har floreret længere tid i Storbritannien, og dermed har været et reelt problem i længere end i Danmark. Spørgsmålet er bare hvorvidt indgrebene, som både Danmark og Storbritannien har sat i værk, har haft den ønskede effekt. Hvis man tager fat på opdeling af tilskuerne efter tilhørsforhold, er det interessant se på Michel Maffesolis [52] teori.

Maffesoli betegner, at neo-tribale fælleskaber opstår på grund af en søgen efter en form for ’vi’ følelse. En følelse der bliver underbygget af bestemte livstilsvalg. Denne ”vi” følelse er en medvirkende faktor for, at hooligangrupperinger bekæmper hinanden med vold. Derfor kan denne følelse, og derved volden, blive forstærket, ved at indføre opdeling på tribunerne. Forstået på den måde, at der kan opstå en række unødige aggressioner fra de rivaliserende tilhængere, altså territoriale kampe på stadion, som kan opildne til yderligere uroligheder. – ”De forskellige fangrupperinger fik hver deres territorium og det ville de forsvarer, lige som de så deres by eller område som noget, de skulle forsvare mod fremmede, var deres område på stadion helligt” [53]. Dette kan skyldes, at det derved bliver attraktivt for grupperne ”at indtage” modpartens territorier.

Leicesterskolen betegner disse territoriale kampe som værende dybt forankret i individer der søger imod hooligangrupperinger. Her er maskulinitet og territoriale kampe en del af individernes identitet, og via deres aggressioner, oplever de en form for spændingskick og status. Der kan altså både ligge en form for anerkendelse fra de øvrige medlemmer i at ”erobre” andres territorier, der samtidigt kan forstærkes af en indre tilfredsstillelse ved voldshandlingen. At opdele tribunerne kan derved give bagslag, i og med, at det kan opildne til yderligere aggressioner, fra begge de rivaliserende fodboldholds hooligans grupperinger – ”At tage en tribune kaldte man det. Formålet var for hjemmepublikummet at banke udeholdets fans ud af stadion(…)resultatet var, at voldsomme

51

Justitsministeriets hjemmeside: Lovmæssige tiltag til bekæmpelse af fodboldoptøjer. Side 84-85. Udgivet af Lise

Joern. Sidst opdateret: Internetadresse: http://www.justitsministeriet.dk/ - Besøgt d. (Internet)!
52

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 32. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

53

Nyrup, Jonas og Tom Carstensen: Hooligan - de danske broderskaber. Side: 36 Lindhardt og Ringhof, 2011.(Bog)

Side 19

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

19 optøjer jævnligt fandt sted inde på stadion.” [54]

Desuden kan det opildne folk, som ønsker at være en del af hooliganmiljøet, til at deltage i disse erobringer, da individet derved vil opnå status blandt gruppens eksisterende medlemmer. Det kan altså derfor også blive måden for folk der søger i mod disse grupperinger, og herefter legitimere at kunne påføre sig grupperingens maske, som Maffesoli betegner det. Men spørgsmålet er om en opdeling af tribunerne eller et åbent stadion har størst samfundsmæssige omkostninger, begge tiltag har en klar betydning for det øvrige samfund. Hvilket også er grunden til, at disse foranstaltninger blev vedtaget. Når et stadion er åbent, skabes der en oplagt mulighed for, at de rivaliserende grupper kan udøve vold direkte over for hinanden, dette giver en risiko for, at folk der ikke ønsker at deltage, bliver fanget i mellem rivaliserende hooligans, og derved få fatale konsekvenser for de øvrige tilskuer. Dette gjorde sig eksempelvis gældende i Bruxelles i 1985, i en kamp mellem Liverpool og Juventus mødte hinanden i Europa Cup finalen.

på dette tidspunk var opdelinger endnu ikke besluttet, og det fik fatale konsekvenser for de medrejsende Juventus tilhængere, da Liverpool tilhængere - i et forsøg på at ramme de italienske hooligans, også ramte den øvrige del af det italienske publikum. I alt mistede 39 livet, mens 600

kom til skade^{55}.

I denne sammenhæng er det også interessant, at diskutere forbuddet imod salg af alkohol på stadion.

For det første er der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem alkoholindtag og hooliganisme:

”…Not every fan who drinks, even heavily, takes part in hooligan act. Nor does every hooligan drink.” [56]. For det andet indeholder loven ikke et forbud mod at drikke før kampen, hvilket reelt set gør, at det kollektive forbud rammer uskyldige. Altså vil folk der ønsker at drikke, drikker før kampen, og trods forbuddet kommer, måske endog endnu mere, berusede til kampen. Dernæst kommer samme aspekt som før også til udtryk her, nemlig at der ved dette tiltag kan komme til at foregå en form for territoriale kampe uden for stadion, som man også kan se det i Green Street Hooligans, har både GSE og Bushwackers (Millwalls firm) en stambar. Filmen er fiktion, men illustrerer meget godt bagsiden af at indføre et alkohol forbud på stadion. Man risikerer nemlig disse fangrupperinger finder en pub eller et værtshus hvor de før kampen kan indtage alkohol. En bar og en pub, der dermed også bliver deres territorium. Ovenstående kunne være en af årsagerne til, at man nu i højere grad opleve, fodboldrelateret vold uden for stadion, som et led i territoriale kampe.

54

Nyrup, Jonas og Tom Carstensen: Hooligan - de danske broderskaber. Side: 37 Lindhardt og Ringhof, 2011.(Bog)

55

http://www.bbc.co.uk/liverpool/content/articles/2006/12/04/local_history_heysel_feature.shtml

56

Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. Side: 33. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

Side 20

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22. December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

͏ ͏20

Ser man på Bilag C og Bilag E, som er statistik over anholdte/frihedsberøvede til fodboldkampe i

Storbritannien og Danmark, påviser disse, at anholdelserne i forbindelse med fodboldkampe, nu højere grad sker uden for stadion end inde på stadion. På den måde kan problemerne altså spredes ud over et meget større område, i stedet for at have det koncentreret på et område, hvilket vanskeliggøre politiets indsats. Dette aspekt forstærkes af, hvad Anthony Giddens betegner som

’modernitetens dynamiske effekter’. Her er det interessant at inddrage hans begreb om adskillelse af tid og rum, som kan overføres på hooligangrupperingernes øgede brug af teknologi, mobiltelefoner, internet osv. Det er interessant fordi politiets ressourcer, på denne måde må spredes endnu mere ud, og derfor vanskeliggøres yderligere. –“They use mobile phones and the internet to arrange showdowns with rival "firms" at agreed locations away from prying CCTV cameras and police surveillance.” [57] – Her ses det tydeligt at politiet indsats, i Storbritannien er svækket, fordi medlemmerne aftaler konfrontationer, hvor overvågning fra politiet og overvågnings kameraer ikke

er til stede. Dette ses også tydeligt her – ”CC har lige ringet. De er her om 20 min.”^{58} hvor en

hooligan fra Aarhus Gymnastik Forenings hooligangruppering, Whitepride (WP), via en telefon, modtager en meddelelse fra en hooligan fra Copenhagen Casuals (CC - FCK firm) med tilhørsforhold til FCK. Altså opstår der, via den teknologiske udvikling, en svækkelse af politiets mulighed for at yde en mærkbar indsats på det, som man kunne forstille sig at alkoholforbuddet blot forstærker og derfor risikerer man, at den ønskede effekt ikke opnås.

En andet tiltag som både Storbritannien og Danmark har indført, er de såkaldte registre med karantæne ordninger. Her opskrives uromagerne i registre og nægtes adgang på stadion. Disse tiltag, skaber overblik over uromagerne, og er derved en god metode, til at adskille minoriteten af hooligans, fra majoriteten af fredelige fodboldfans. Det er klart at dette tiltag styrker politiets indsats over for hooliganisme, og fodboldklubberne derved også får gavn af dette, da den omtalte minoriteten derved bliver koncentreret og udelukket. Men spørgsmålet er, hvorvidt disse tiltag kan udføres, med en så lille mængde ressourcer. Dette er dog ikke et problem i Storbritannien, da man har indført, at personerne på kampdage, skal melde sig selv på en nærliggende politistation. På den måde undgik man at tilføre ekstra midler, og i stedet lod de implicerede hooligans varetage opgaven, i og med at de selv skulle melde sig på stationen. Dernæst kommer spørgsmålet om implicerede hooligans krænkes ved sådan et tiltag. Det er jo en naturlig følge at politiet må

videregive oplysninger om personerne indskrevet på sådan et register til kontrollørerne/stewards,

57

Guardian: The Observer, , Sektion: Sport, s. 1-1. Internetadresse:

http://www.theguardian.com/football/2010/aug/22/football-violence-hooligans Besøgt d. (Artikel)
58

Nyrup, Jonas og Tom Carstensen: Hooligan - de danske broderskaber. Side 169. Lindhardt og Ringhof, 2011.(Bog)

Side 21

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

21 der varetager kontrollen på stadion. Oplysninger som kan betegnes som personfølsomme, og derfor også fortrolige. Så spørgsmålet er hvor mange resurser man i Danmark ønsker at investerer i dette, samt om tiltaget er det værd og om det er brud på datasikkerheden i og med at fortrolige oplysninger, går fra offentlig instans til en privat.

Dertil kommer problematikken med Giddens begreb om tid og rum også i spil. Transportmidler tilegnet langdistance rejser bliver nemlig også flittigt brugt af fodboldfans. Forstået på den måde, at det er langt lettere end før for fodboldfans, og derved også hooligans, at rejse rundt i verdenen for at støtte deres fodboldhold. Dette skaber i endnu højere grad end før, at problemerne spredes, og at myndighedernes indsats derfor vanskeliggøres yderligere. Storbritannien indførte derfor

’Restriction orders’, der fungerede på samme måde som ’Exclusion orders’ men også gjaldt ved udenlandske kampe. Formålet var at sikre, at hooligans ikke rejset til udlandet, og at Storbritannien til omverdenen viste, at problemerne med hooliganismen blev taget alvorligt. Spørgsmålet er, hvorvidt denne strategi er lykkedes, er det overhovedet muligt, uden massiv forøgelse af ressourcerne, at holde sådanne registre opdateret, og for Storbritanniens side, at holde styr på hvem der rejser ud og ind af landet? Dokumentarfilmen ’Hooligans untold story’ [59] danner et billede af, at denne plan ikke er lykkedes. Flere gange i filmen, som omhandler hooliganisme omkring VM i Tyskland i 2006, opstår der uroligheder imellem engelske og andre landes fans. Så på trods af, at man i starten ser politiet patruljerer lufthavne i Storbritannien, er det muligt for de voldlige tilhængere, at rejse ud af landet. Altså kan der tænkes i, at de britiske myndigheder enten ikke er ressourcestærke nok til at kontrollerer hvem der forlader landet, eller at de ikke er ressourcestærke nok til at holde registret opdateret. Begge dele medfører uundgåeligt, at personer med voldelig adfærd, som i henhold til reglementet ikke burde kunne rejse ud, alligevel rejser med. Man kan naturligvis ikke afvise at disse uroligheder, ville have optrådt langt værre, hvis dette tiltag ikke var indført. Man kan blot konstaterer, at det ikke lever op til den funktionsdygtighed der blev forventet af det, Noget lignende kan siges om Danmarks hooliganregister [60].

Man kan altså se at der både i Storbritannien og Danmark løbende bliver indført nye tiltag i et forsøg på at dæmme op for hooliganisme. Disse tiltag, har både negative og positive konsekvenser for den udviklende hooligankultur. En positiv konsekvens er, at det er blevet lettere for begge

59

Hooligans untold story . 2006. Instruktion: BBC. Internetadresse: https://www.youtube.com/watch?v=1tBps0GUITM

- Besøgt d. (Film)
60

Albæk, Mette Mayli: Hooliganregister har givet 94 fodboldfans karantæne. I: Danmarks Radio, , s. 1-1.

Internetadresse: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/01/23/185034.htm Besøgt d. (Artikel)

Side 22

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22. December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

͏ ͏22 landes myndigheder, juridisk at straffe disse hooligans. De negative konsekvenser er, at i et forsøg på at undgå hooliganisme, risikerer at rykke de interne kampe, og at det sammen med den teknologiske udvikling, derved bliver sværere for myndighederne at kontrollere. Endelig kan det ikke afvises at fokus på problemet og den deraf følgende medie omtale kan betyde at svage sjæle føler sig fristet til at søge at indgå i gruperingerne.

De samfundsmæssige omkostninger?

Problematikken ved åbne stadioner er indlysende. Men har man løst problemet på den rigtige måde.

Som man kan af ovenstående blev der ved indførelsen af opdelingerne skabt en øget territorial følelse, der yderligere kan opildne til territoriale kampe på stadion. Derfor kan man ikke med sikkerhed sige, om tallene i Bilag B, betyder at hooliganisme reelt set er faldet. Her kan man ved at

omregne til indekstal påvise at antallet af anholdelser er faldet med 55 procentpoint, fra 2006/2007
– 2010/2011(100 – 45 = 55). Men man kan også i Bilag C, som er en tabel over
Anholdte/frihedsberøvede i forhold til tid og sted, se at der er sket en udvikling i anholdelser uden
for stadion. Ser man på Bilag D, som viser anholdte pr. kamp i Storbritannien i 2009/2010 og
2012/2013, kan man se at antallet af anholdte generelt er faldet til fodboldkampe i Storbritannien
(2009/2010 = 1,05 anholdt pr. kamp og 0,94), dog ikke samme grad som i Danmark. Man kan

dermed se at tiltaget skabte en begrænsning af voldelige handlinger på stadion. Men spørgsmålet er om den engelske regerings efterfølgende tiltag, med et forbud mod salg af alkohol på stadion, rykkede disse territoriale kampe ud fra stadion. Det samme gør danske, selvom et alkohol forbud ikke besluttet endnu, men blot fordi den danske hooligankultur spejler sig i den engelske. Derved bliver det igen et problem for den øvrige del af befolkningen, i det rivaliseringen nu i højere grad foregår blandt den øvrige og uskyldige del af befolkningen. Dertil kommer et økonomisk aspekt, for i takt med, at de territoriale kampe rykker ud af stadion, spreder urolighederne sig også over et væsentligt større geografisk areal. Hvilket medfører at politiet i dag bruger langt flere ressourcer, og derved penge end før. Man burde måske tage disse ting til efterretning, måske burde man i højere grad forbygge langt tidligere i de unges liv? Man burde måske allerede fra folkeskolen, inden nogen for alvor stifter bekendtskab med hooligankulturen, informere de unge mennesker om alvorligheden der er forbundet med denne. Forstået på den måde at nogle af de ressourcer, der i dag bliver brugt på at kontrollerer, den spredte hooligan aktivitet, i stedet, over en periode burde overgå til information. En informantion der havde til opgave at vise de unge at hooliganmiljøet fra den værste side og på den måde forebygge mod at indgå indgå i miljøet, og dermed formindske medlemsskaren

Side 23

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22. December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

͏ ͏23 og derved forbedre det økonomiske aspekt i og med at denne information sikrer at langt færre unge vælger ikke at søge i mod hooligangrupperinger.

Side 24

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

24

Konklusion:

Der er sket en udvikling i hooligankulturen fra det traditionelle samfund til det senmoderne samfund. En udvikling der har betydet, at medlemsskaren ikke kun er medlem som en protest imod samfundets kapitalisering eller fordi det er forankret i deres sociale situation, men at deres medlemskab i højere grad skyldes et forsøg på at reetablere de traditionelle normer og værdier, som følge af samfundets aftraditionalisering og individualisme.

Dette kan ses ud fra filmen og artiklerne hvor der danner sig et billede af, at volden ikke er den væsentligste faktor for medlemskabet. Fælleskabet bliver beskrevet som det primære, og som noget helt specielt. De bruger dette fælleskab som et frirum fra udviklingen i samfundet i øvrigt. Det ses i filmen, at Matthew opsøger hooligankulturen i et forsøg på finde et nyt fælleskab som han spejle sig og derved opbygge en ny identitet. Han bliver langsomt indoktrineret med en voldeligt adfærd, og

begynder derfor også langsomt at blive en del af dette broderskab/fælleskab. Da han er fuldstændig

indforstået med volden og formår at bruge den bliver han optaget som fuldgyldigt medlem af hooligangrupperingen.

Storbritannien og Danmark har løbende indført tiltag i et forsøg på at dæmme op over for hooliganisme. Tiltagene, har både haft negative og positive konsekvenser for den udviklende hooligankultur. En positiv konsekvens er at det bliver lettere for begge landes myndigheder, rent juridisk set, at straffe disse hooligans. Negative konsekvenser er, at man i et forsøg på at undgå hooliganisme, risikerer at rykke de interne kampe mellem gruperingerne væk fra fodboldstadioner, dette også set i lyset af den teknologiske udvikling, da det derved bliver sværere for myndighederne at kontrollere hvordan og hvor grupperingerne mødes til konfrontationer. Af den grund kan man sige at der både er dårlige ting og gode ting ved at lovgive på dette område. Desuden kan jeg konkludere at det ville være bedre, at forebygge hooliganisme langt tidligere. Allerede fra den tidligste del af folkeskolen, da man her undgå at de unge allerede her får stiftet bekendtskab med holigan miljøet.

Side 25

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

25

Litteraturliste:

Bøger:

1. Nyrup, Jonas og Tom Carstensen: Hooligan - de danske broderskaber. Lindhardt og

Ringhof, 2011.(Bog)

2. Bundsgaard, Richard og Oliver Skov: Hooligan. 2. udg. Columbus, 2013.(Bog)

3. Bundgaard, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET, En grundbog i sociologi. Side 160-175. 1.

udg. Systime, 2014. (Bog)

Artikler:

1.͏Bond, David: Millwall & Newcastle violence: Who is to blame for football chaos?. I: BBC ,

, Sektion: Sport, s. 1-1. Internetadresse:

http://www.bbc.com/sport/0/football/Besøgt d. (Artikel)

2.͏Jackson, Jamie: The hooligan problem and football violence that just won't go away. I: The Guardian: The Observer, , Sektion: Sport, s. 1-1. Internetadresse:

http://www.theguardian.com/football/2010/aug/22/football-violence-hooligans Besøgt d.

(Artikel)

3.͏Albæk, Mette Mayli: Hooliganregister har givet 94 fodboldfans karantæne. I: Danmarks Radio, , s. 1-1. Internetadresse:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/01/23/185034.htm Besøgt d. (Artikel)

4.͏Armstrong, Stephen : Come and have a go if you think you're cool enough. I: London

Evening Standards , , s. 1-1. Internetadresse:

http://www.standard.co.uk/lifestyle/esmagazine/come-and-have-a-go-if-you-think-youre-

cool-enough-7643327.html Besøgt d. (Artikel)

Internetsider:

1. http://sociologi-hooliganisme.wikispaces.com - Besøgt d.
2. http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forsk
ningspuljen/2012/fodboldoptoejeret%20litteraturstudie.pdf - Besøgt d.
3. http://www.script-o-rama.com/movie_scripts/g/green-street-hooligans-script-transcript.html

- besøgt: d. Besøgt d.

4. http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/fortaelleform_ana
lyse/berettermodellen.aspx - Besøgt d.
5. http://www.bbc.co.uk/liverpool/content/articles/2006/12/04/local_history_heysel_feature.sht

ml - Besøgt d.

Side 26

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

26

Film:

1. Green Street Hooligans: Lexi Alexander. 2005. Internetadresse:

https://www.youtube.com/watch?v=nJNLlviIH5s - Besøgt d. (Film)

2. Hooligans untold story . 2006. Instruktion: BBC. Internetadresse:

https://www.youtube.com/watch?v=1tBps0GUITM - Besøgt d. (Film)

Statistik:

1. https://www.gov.uk/government/collections/football-banning-orders

2. Politi.dk: Politi og Fodbold statistik Udgivet af Rigspolitiet. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/BC7D4516-
B6B7-DEFB610DF442/0/Politi_fodbold_Statistik2006_2011_DK.pdf - Besøgt d.

(Internet)

Side 27

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

27

Bilag:

Bilag A: Storbritannien og Danmark

Bundgaard, Maria Bruun m.fl.: Sociologisk SET, En grundbog i sociologi. Side 173. 1. udg.

Systime, 2014. (Bog)

Side 28

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

28

Bilag B: Anholdte/frihedsberøvede i DK + Indeks.

Politi.dk: Politi og Fodbold statistik Udgivet af Rigspolitiet. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/BC7D4516-B6B7-
DEFB610DF442/0/Politi_fodbold_Statistik2006_2011_DK.pdf - Besøgt d. (Internet)

Tabel:

Indekstal:

Side 29

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

29

Bilag C: Anholdte/frihedsberøvede, tid og sted, DK.

Politi.dk: Politi og Fodbold statistik Udgivet af Rigspolitiet. Sidst opdateret:

Internetadresse: http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/BC7D4516-B6B7-
DEFB610DF442/0/Politi_fodbold_Statistik2006_2011_DK.pdf - Besøgt d. (Internet)

Bilag D: anholdte pr. kamp, Storbritannien.

https://www.gov.uk/government/collections/football-banning-orders

2009/2010

2012/2013

Side 30

Magnus Randrup Neesgaard ͏SRP 2014 – SA/EN ͏22.͏December 2014

Gladsaxe Gymnasium

3.S

30

Bilag E: Anholdte, sted, Storbritannien.

https://www.gov.uk/government/collections/football-banning-orders