SRP: Den Victorianske Periode i Engelsk A og Historie A

Side 1

08

Efterår

20/12

11

STX 3.g

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Abstract .......................................................................................................................................................... 3 Indledning ..................................................................................................................................................... 4 Redegør .......................................................................................................................................................... 4 Uddannelse og Kvindesyn ................................................................................................................................... 6 Tiden der ledte på til Victoria tiden ................................................................................................................ 6 Analyse af Sarah Stickney Ellis ”The Women of England, Their Social Duties, and

Domestic Habits”.......................................................................................................................................... 7 Analyse af John Stuart Mill ”The Subjection og Women” ............................................................ 10 Kildekritisk blik på kilderne .............................................................................................................. 13 Analysér romanen "Jane Eyre" (1847) af Charlotte Brontë ...................................................... 15 Konklusion ................................................................................................................................................. 21 Litteratur liste ........................................................................................................................................... 23 Bøger ........................................................................................................................................................................ 23 Internetsider ......................................................................................................................................................... 24

Side 3

3

Abstract

This assignment examines the Victorian age, the overall view of the ideal women during the period, her role in the society and the time prior to this period. In the historical part of my assignment the two texts "The women of England: their social duties, and domestic habits" by Sarah Stickney Ellis and "The Subjection of women" by John Stuart Mill are analyzed and compared. In the English analysis of the novel “Jane Eyre” by Charlotte Brontë I will focus on the female main characters’ conditions and possibilities and the overall description of the sex roles.

The possibility for women to break free of the traditional view of the ideal woman with a special focus on the important role of the literature in this process will be discussed based on the two analyses.

It is concluded that it was very difficult for the women of the Victorian Era to break free of the views because of the very strict and static common opinion on the way women were supposed to act in the society, even though some women did achieve this detachment from the pattern of sex roles. It is also concluded, that the detachment was especially obtained with the help of and possibility to write and publish texts.

Side 4

4

Indledning

Kvinder over hele verden og igennem alle tider har levet i et samfund hvor der blev forventet noget af dem – at de skulle leve op til en speciel forudbestemt rolle. Ikke alle roller har været lige behagelige og derfor ser vi gennem historien adskillige forsøg på at kæmpe imod disse forventninger og fastlagte kvinderoller. Forskellige midler er blevet taget i brug gennem tidens løb. Et af disse midler har længe været litteraturen, hvormed man har opnået muligheden for at dele private meninger med samfundet endda med en helt anden identitet.

For at finde et af de eksempler, hvor kvinder har benyttet sig af litteratur til at bryde med kvinderollen, kan vi gå tilbage til Victoria tiden. Her vil vi se et samfund domineret af mænd men enkelte kvinder, der formår at stå frem og bryde normens opfattelse af en ideel kvinde.

Jeg har valgt at indskrænke indholdet af historiske kilder til to tekster, hvilket formål har at fremstille to forskellige holdninger omkring datidens debat om kvinderoller. Hertil har jeg valgt to tekster der begge har deres oprindelse i den victorianske periode, da dette forøger mine muligheder for at sammenligne forfatternes synspunkter.

Gennem en analyse og fortolkning af ”Jane Eyre” skrevet af Charlotte Brontë vil jeg finde frem til forfatterens fremstilling af kontroversen mellem kvinden og samfundets kvinderolle og se om der eventuelt er en specifik tendens at spore i romanen.

Det er formålet dels gennem det historisk redegørende afsnit, dels gennem analyse og fortolkning af "The Subjection of women" af John Stuart Mill og "The women of England: their social duties, and domestic habits" Sarah Stickney Ellis og endelig et diskuterende afsnit til at vurdere, hvor stor en betydning litteraturen har haft for de victorianske kvinders mulighed for at bryde samtidens kvinderoller og normer.

Redegør

Den victorianske tidsalder er en af de få tidsaldre, man kan placerer helt nøjagtigt. Perioden strækker sig fra dronning Alexandrina Victorias overtagelse af kronen i 1837 til hendes død i

1901. I denne periode blev Storbritannien en ledende nation inden for industrialisering. Store summer blev tjent på at handle med resten af Europa og Amerika , da disse lande i stor grad havde behov for den Britiske teknologi til deres egen industrialisering. Man kan sige, at

Side 5

5

London blev centrum for et imperium, der var så stort, at det ”Covere one-quarter of the

                                                            1
world’s land area and encompassed one-third of the world’s population”.

Denne tidsalder var også stor indenfor litteraturen, især fiktion. Der blev skrevet en del fiktion, der ofte omhandlede datidens problemer og skismaer. F.eks. Dickens, der i flere værker berørte emner som slumkvarterene i de industrialiserede områder og dårligdommen hos de fattige.

Den victorianske tidsalder bød også på banebrydende viden indenfor teorier om evolutionen.

Charles Darwin udgav i 1859 ”The origin of species”, som var til stor debat. Grunden til den voldsomme debat var dels, at teorierne stillede spørgsmålstegn til guds skaberværk og bogens beskrivelse af naturlig selektion og seksuel udvælgelse. I et gudfrygtigt samfund var dette absolut ikke velset.

På grund af industrialiseringen blev der nu dannet en attraktivt bykultur og en masse familier valgte at flytte ind til storbyen. Dette borgerskab dannede normen og den grundlæggende opfattelse af ret og etik. I denne middelklasse var der stor fokus på hjemmet. Der var simpelthen begyndt at opstå det kendte kernefamilie ideal. Kvinden havde en simpel rolle i dette billede, hendes mission var, at udfylde rollen som værende en god kone, mor og datter.

Hun stod også for håndhævelse af de kristne dyder og den gode moral i hjemmet. Kvinden skulle altså gå hjemme og se til alle de huslige pligter. Hun skulle være seksuelt passiv, uden begær og uden lyst. Man så helst, at al form for kønslig drift var ikke eksisterende. Det var derimod accepteret, at manden var styret af sine drifter.

Selvom tiden var præget af dette skarpe syn på kvindens høje moral og pligt, var prostitution udbredt.

Men hvad var med til at danne baggrund for dette idealiserede kvinde billede? En af de store faktorer var dronning Victoria. Hun var med til at skabe efterstræbelsen af kernefamilie.

Victoria var gift med Albert Emmanuel og var tit omgivet af hendes mange børn. Hun kom simpelthen til at repræsenterer en femininitet baseret på familie, moderrollen og moral.

Hendes familieforhold blev et ikon for den tids harmoniske ægteskab. Nogen beskrev hendes som moderen af nationen og hun kom til at symbolisere ideen om hjemmet som hyggeligt og domestisk.

1

Murphy s. 14

Side 6

6

Uddannelse og Kvindesyn

Udannelsesmuligheden, for en pige, afhang af hendes families økonomi og deres velvilje. Hvis familien var villig til at betale den rigtige sum var der muligheder. Det var altså op til familien om de mente, at deres datter havde godt af at få en udannelse. Derimod var der næsten ingen muligheder for de økonomiske mindre privilegerede piger. Dog var der nogle skoler og søndags skoler, byggende på velgørenhed, hvor disse piger fik mulighed for den mest basale udannelse. Alle skoler var selvfølgelig delt op i køn.

I midten af det 19. Århundrede foregik der en reformering af skolesystemet for middelklassens piger. Før hen var drengebørnene favoriserede med flere

uddannelsesmuligheder , men da Taunton komitéen^{2} opdagede bevis for, at piger og drenge

var lige i deres mentale kapacitet blev der oprettet flere pigeskoler.

Udover den ringere adgang til udannelse var alle kvinder, i alle aldre, udelukket fra det politiske liv. De havde ikke stemmeret og kunne på ingen måde deltage i de politiske debatter.

Den victorianske moral byggede på puritanismens ideer, som indebar ideen om, at man skal yde før man kan nyde, ydmyghed, uselviskhed, og fremgang som udtryk for guds belønning for et liv levet med høj moral. Victorianeren efterstræbte, at leve efter disse asketiske dogmer, men det var ikke alle, der selv opfyldte idealet, dog beundrede man dem der formåede at gøre det.

Tiden der ledte på til Victoria tiden

I årene op til var kvindesynet også meget skarpt. For kvinden var ægteskabet praktisk talt en nødvendighed. Kvinder var fuldstændig afhængige af enten

                                   3
faderens eller mandens finansielle støtte.

Tendenserne var også, at du giftede dig i en tidligere alder end man havde gjort før. Pligterne i et ægteskab var kønsbestemte og baserede sig på forskelle både ideologiske og praktiske. Hele formålet med kvindens liv og det hun blev bedømt på, var hendes evne til at blive og være mor. I et samfund, hvor der ikke var mulighed for ordentlig prævention, havde kvinder ingen mulighed for et seksuelt forhold uden for ægteskabet uden det havde katastrofale konsekvenser. Hver gang hun var sammen med en mand havde det potentielle konsekvenser for hende, da hun enten kunne blive gravid eller,

2

Tauoton Commission: Komité fra 1864 til 1868. Arbejde: undersøge datidens skolesystem.

3

Barker s. 66 l. 17-19

Side 7

7 som følge heraf, dø i barselssengen. Dette resulterede i, at de fleste kvinder havde et bedre forhold til deres børn end deres mand, da der ikke var nogen fysiske risici i det sociale

samvær med børnene.^{4}

Statusmæssigt var de defineret af deres familie. Denne status var også bestemmende for hvilken familie de kunne gifte sig ind i.

Analyse af Sarah Stickney Ellis ”The Women of England, Their Social Duties, and Domestic Habits”

I Victoria tiden var der mange, som stadig havde denne opfattelse af kvindens rolle. F.eks.

forfatterinden Sarah Stickney Ellis. Hun udgav en bog med titlen ”The Women of England Their Social Duties, and Domestic Habits”. Bogen er ikke dateret, men er skudt til at være udgivet i

1843. Sarah Stickney Ellis var gift med missionæren William Ellis. Hun voksede op som kvæker, men senere blev hun medlem af den kongregationalistiske kirke. Hendes mand var ivrig forkæmper i afholdenhedsbevægelsen.

Ellis formål med bogen er, at vise hvor vigtig kvinden er for den engelske moral. At mens mænd evner de store opgaver i livet, altså det udadvendte, ligger kvindens evner indenfor det

                                      5
hjemlige, men altså i Ellis øjne meget vigtige.

Hendes mål er, at lede kvinderne tilbage til deres huslige forpligtelser, idet hun ser det som

                                                                           6
deres fornemmeste rolle, at videregive de stolte traditioner til kommende generationer.

Ellis er dog helt klar over, at det er svært, at få den moderne kvinde til at indse dette. Hun mener, at de søger ros, og den er nemmest at opnå uden for hjemmet.

En kvinde, der både kan gøre noget godt for hele menneskeheden og for sin egen familie er,

efter Ellis mening, dog rosværdig.^{7} Altså hvis hun yder noget for andres bedste og ikke bare

for sin egen skyld. Kvinden skal også sørge for, at mand og børn bliver ydet ordentlig omsorg,

inden hun kan gå ud og gøre sig nyttig udenfor hjemmet.^{8} I det hele taget synes hun, at

4

Barker s. 68 l. 1-9

5

Guy S. 495-496

6

Guy s 496 2. Afsnit

7

Guy s. 496 sidste afsnit

8

Guy s 497 sidste afsnit

Side 8

8 kvindens mest prisværdige egenskab er evnen til at yde omsorg, både ude og hjemme, være

                                                  9
selvopofrende, tålmodig og gladelig underkaste sig pligten.

Det er, efter Ellis mening, ikke kvindens fysiske arbejde i hjemmet, som er mest vigtigt, men

den moralske opdragelse af næste generation.^{10} Ellis mener absolut ikke, at denne rolle er
nedværdigende, tværtimod. Hun bruger i den forbindelse en analogi til ”moder jord”.^{11}

”As if the earth that fosters and nourishes in its lovely bosom the roots of all the plants and trees wich ornament the garden of the world, feeding them from her secret storehouse with supplies that never fail, were less important, in the economy of vegetion, than the sun that brings to light their verdure and theri flowers, or the genial atmosphere that perfects their growth, and diffuses their perfume abroad upon the earth”

Dog trækker hun straks i land, idet hun mener, at sådanne metaforer alt for ofte bliver brugt af skribenter, at en sådan sammenligning slet ikke er eksakt nok til at beskrive kvindens forpligtelser.

Faktisk mener Ellis, at kvindens sande væsen er lidt lunefuldt og selvisk og forfængeligt.

Hendes udfordring er altså, at lære, at sætte sig selv i anden række i forhold til andre

mennesker. Dette med bl.a. Guds hjælp.^{12}

Ellis er bekymret over, at så få gør opmærksom på faren ved moderne vaner og uddannelse.

Hun mener, at fordi hun selv er kvinde og derfor har indsigt i deres natur og grundet sin

                                                             13
sympati for de svageste kvinder, er bedst egnet til at tale dem til fornuft.

Ellis mener, at enfoldige kvinderne klager over, at de ingen indflydelse har. Ellis spørger:

Hvordan vil denne appel gavne dem på dommens dag? Skylder de ikke kærlige forældre

taknemmelighed?.^{14} Hun bruger altså her henvisning til den religiøse straf for ikke at være

selvopofrende. Disse unge kvinder skal vækkes kærligt, så de vil blive modtagelige for

fornuftig opdragelse, mener hun.^{15}

9

Guy s. 497 l. 11-21

10

Guy S. 497 1. Afsnit

11

Guy s. 498 1. Afsnit

12

Guy s. 498 l. 21-28

13

Guy s. 498 l. 29-42

14

Guy s. 499 l. 13-23

15

Guy s. 499 l. 28-31

Side 9

9

Kvinden kan føle sig ubetydelig i den store sammenhæng, men hendes vigtigste rolle er heller ikke her, men som hustru bundet til manden i det hellige ægteskab, det er her hendes pligt

                                                         16
ligger. Ellis bruger igen en henvisning til den religiøse forpligtelse.

Faktisk synes Ellis, at kvinden har en meget betydelig indflydelse, nemlig over børnene.

Hvordan hun lykkes eller mislykkes her vil blive indskrevet i evighedernes bog. Her anvender

hun igen en religiøst udtryksform.^{17} Endvidere roser hun de stille kvinder, der ikke gør meget

ud af sig selv, men når det virkelig gælder gør en forskel i kraft af den, iflg. Ellis, vigtigste evne;

moralsk styrke.^{18} Det er efter hendes mening disse kvinder, der virkelig evner at ”gøre det

gode”. Her bruger forfatteren igen en religiøs vending ”under the Blessing of Heaven”.

Ellis fremhæver kvinden i forhold til manden. Kvinden, selv den ikke så intelligente, har efter

hendes mening en højere moral.^{19} Mænd er drevet af ambitionen om at tjene penge og opnå

berømmelse og glemmer at tage moralske spørgsmål med i deres overvejelser. Her er det, at kvinden efter Ellis mening, er så utrolig vigtig en indflydelse, da hun hjælper manden tilbage

på rette vej.^{20} Forfatteren konkluderer herefter, at det ligefrem skal ses som den engelske

kvindes privilegium, at beskytte den gode moral i samfundet, selvom denne rolle ikke er så

bemærkelsesværdig.^{21}

I en verden, hvor kommunikation er blevet nemmere og hurtigere, vil der, iflg. Ellis, være et stigende behov for kvinden som moralsk vogter over mændene, der er drevet af jagt på penge

                             22
i en tiltagende globaliseret verden.

Hun omtaler denne verden som ond og ofrene for den som udødelige sjæle der skal på guides på rette spor. Altså igen en brug af etos i from af

                 23
religiøse vendinger.

Ellis konkluderer, at kvinden ikke skal bidrage til samfundet med egoistisk gøremål, men bruge al sin tid og energi på at hjælpe manden og sønnerne, så de kan klare dagens gøremål

                                                                 24
og fastholde en ren sjæl til glæde for familien, de sociale forpligtelser og Gud.

16

Guy s. 499 l. 37-40

17

Guy s. 499 l. 43 - s. 500 l. 8

18

Guy s. 500 l. 19-30

19

Guy s. 500 l. 31-40

20

Guy s. 500 l. 41 – s 501 l. 25 samt s. 501 l 35-41

21

Guy s. 501 l. 45- s. 502 l. 12

22

Guy s. 502 l. 17-33

23

Guy s. 502 l. 34-40

24

Guy s. 503 l. 27- 36

Side 10

10

Forfatteren konstatere, at man går nye lyse tider i møde i England idet man har fået den første kvindelige monark. Hun skynder sig dog, at huske os på, at det er endnu en årsag til, at man skal stå fast ved de gamle værdier med kvinden som hjemmets centrum og mandens støtte i

alt hvad han foretager sig.^{25} Et argument som, i hvert tilfælde i dag, synes latterligt og helt

falder til jorden.

Analyse af John Stuart Mill ”The Subjection og Women”

Dette uddrag af Ellis bog beskriver ganske godt, hvordan de fleste så på kvindens rolle i det victorianske samfund. Men det var selvfølgelig ikke alle, som var af denne opfattelse. F.eks.

John Stuart Mill, som i 1869 har udgivet essayet ”The subjection of women”. I dette essay giver han udtryk for sin mening, om hvorfor principperne for de sociale relationer mellem kønnene, altså mandens undertrykkelse af kvinden, er forkert.

Allerede på første side^{26}, i udraget, siger han ligeud ”the princip which regulates the existing

social relations between the two sexes (…) is wrong in itself (…) one of the chief hindrances to human improvement (…) it ought to be replaced by a principle of perfect equality.” Han mener ikke blot at underkuelsen af kvinder er forkert, men også en tilstand der hindrer samfundet i at udvikle sig hensigtsmæssigt.

Mill mener ikke, at kvindens underordnede stilling i samfundet bygger på gennemtænkte modeller eller afprøvning af forskellige modum vivendi. Derudover er hendes rolle aldrig taget op til revision, for at tilpasse sig det moderne samfund. Hvis dette blev gjort ville der

derved blive skabe det mest velfungerende og humane samfund.^{27}

For at give et indblik i hvordan man i mange år og mange steder har haft et system der byggede på, at individer herskede over andre, henviser John Stuart Mill til Aristoteles, der som mange andre, mente at det var naturligt med en lille herskende klasse, der herskede over de lavere klasser samt slaverne. Sener sammenligner Mill også med slaveejerne i Sydstaterne, som hænger fast i samme tankegang for at retfærdiggøre og lovliggøre deres behov. Som

tredje eksempel nævner han monarki, hvor en lille adelsklasse hersker over livegne.^{28}

25

Guy s. 503 37- s. 504 l. 7

26

Guy s. 520

27

Guy s. 520 l. 24-siden ned

28

Guy s. 521 l. 33- s. 522 l. 21

Side 11

11

Alle disse eksempler benytter Mill for at illustrere , at det almindeligt forekommende virker naturligt. Dog Pointerer han også, at England har en Dronning, hvilket ingen stiller

spørgsmålstegn ved.^{29}

Mill mener, at kvindeundertrykkelse afviger fra alle andre former for undertrykkelse ved ikke

                                                                      30
at være under tvang. Kvinden har i mange år frivilligt accepteret tingenes tilstand. Men nu

hvor kvinder har muligheden for at udtrykke deres mening, f.eks. igennem litteraturen, tegner der sig et billede, som viser at de er langt fra tilfredse. Kvinder kræver nu, at få den samme

uddannelse og dermed de samme hverv som mænd.^{31} Samtidig husker Mill os på ”it must be

                                                                   32
remembered, also, that no enslaved class ever asked for complete liberty at once”.

Han fremhæver også, at kvinden er dårligere stillet end nogen anden undertrykket klasse, idet hun, som den forurettede er i forulempers varetægt og altså i en ekstra sårbar position, hvis

hun vælger at gøre oprør.^{33}

Ideen om, at kvinder er et svanger køn end mænd, er opstået spontant i tidernes morgen. I de allerførste samfund var kvinder afhængige af mænd. Kvinderne var en sammenhængs kraft tilbage i de tidlige samfund, i sådan voldsom en grad, at man senere lavede love og regulativer om hvordan kvinder skal opføre sig i samfundet. Disse love og regulativer var altså lavet på grundlag af et allerede eksisterende forhold. Kvinderne var og er en sammenhængs kraft i

samfundet underlagt mandens vilje.^{34}

John Stuart Mill bruger i forbindelse med dette udsagn en meget voldsom sammenligning, nemlig slaveri. England var kendt for deres kolonisering og i forbindelse med dette havde de også udnytte muligheden for slaver. Som Mill skriver det, blev hele samfundets afhænge af slaver så man måtte lovgive omkring det, præcis som man tidligere havde gjort med

kvinder.^{35}

I forbindelse med sammenligning af kvinder som mænds slaver, forklarer Mill også, at mænd ikke blot vil have en tvungen slave men en villig slave. Dette opnår de gennem opdragelsen af

29

Guy s. 522 l. 21-22

30

Guy s.522 l. 43- s. 523 l. 1

31

Guy s. 523

32

Guy s. 523 l. 21-22

33

Guy s. 523 l. 31-42

34

Guy s. 520 l. 36- s. 521 l. 12

35

Guy s. 521 l. 8-25

Side 12

12 kvinderne. De benytter derfor lydighed, frygt i almindelighed men også den religiøse frygt i

stor udstrækning ”…to enslave their minds”^{36}.

Allerede tidligt i livet bliver kvinderne opdraget til lydighed og selvfornægtelse. Desuden skriver Mill ”to make complete abnegation of themselves, and to have no life but in their

         37
affections.” Kvindens mål er blevet, at være attraktiv for manden, dels grundet den naturlige

tiltrækning mellem kønnene, men også grundet hustruens totale afhængighed af manden i alle

             38
livets aspekter.

Mill mener, at individets frie valg giver det bedste resultat i enhver proces og at kvinders undertrykkelse står tilbage som den eneste tilbageblevne sociale institution fra en svunden

tid.^{39}

På side 529 l. 3-11 giver Mill et ironisk billede af mennesker som blomster, hvor Mænd får alle de rette betingelser for vækst og kvinder det modsatte.

Mill mener, at den ubeskrivelige mangel på viden om hvad der er medvirkende til at forme den menneskelige karakter er medvirkende årsag til at der ikke sker nogen fremskridt for kvinder.

Det er svært for en mand, at gøre sig klog på hvilke egenskaber en kvinde i virkeligheden indeholder, dvs. hvad hun er i stand til, da hun højst sandsynlig ikke er helt ærlig, fordi hun

står i et afhængighedsforhold til manden og derfor ikke vil røbe nogen ufavorable tanker.^{40}

For at uddybe denne konklusion sammenligner han med forholdet der er mellem en far og han søn. I dette forhold er det sønnen der ser op til faderen og dette vil gøre det svært for

sønden at være åben og oprigtig.^{41} Mænds viden og forståelse af kvinder vil altså være

ukomplet og overfladisk så længe kvinder ikke har fortalt alt hvad der er at fortælle. Dog skal

man regne med at denne proces vil kun kunne foregå gradvis.^{42}

Mill giver dog kvinden lidt af skylden, fordi hun netop har slesket for manden ved at være overdrevent servil og behagesyg. Sociale institutioner skal tillade fri udvikling for kvinder, først da mener Mill, at vi får lov at se kvindens rette natur. Som resultat af mandens

36

Guy s. 524 l. 2-9

37

Guy s. 524 l. 14-15

38

Guy s. 524 l.18- 42

39

Guy s. 527 l. 31-43

40

Guy s. 530 l. 25-s 531 l 4

41

Guy s. 531 l. 8-17

42

Guy s. 531 l. 21-31

Side 13

13 manglende indsigt i og forståelse for kvinden, må det efter Mills opfattelse være kvinden selv,

der skal finde sin rolle i samfundet og i livet som helhed.^{43}

På side 533 går Mill tilbage til mandens behov for kvinden som den sammenhængskraften i familien. At mænd mener, det skal være hendes kald at være hustru og mor. At de må tvinges, hvis det ikke indgår i disse sammenhænge af fri vilje. Disse mænd mener, at kvinder har et valg: Ægteskabet eller intet. Mill mener, at disse mænd er bange for at kvinders insisteren på frihed, fordi de i givet fald kunne fravælge ægteskabet til fordel for andre lige så ærefulde

hverv.^{44} Mill slutter af med en lille provokation: Hvis manden virkelig mener, at kvindens valg

er ægteskab eller intet, må den moderne måde at tænke på, hvor kvinden får en litterær uddannelse, være en kæmpe fejl, så havde det været bedre, at opdrage hende til at blive haremskvinde.

Kildekritisk blik på kilderne

Det er tydeligt, at de to kilder er meget langt fra hinanden i forhold til opfattelsen af kvindes rolle og pligter.

De to tekster er begge på originalsproget, hvilket har en meget stor betydning for indholdet, da der ofte går så ufatteligt meget til spilde i oversættelser. De er også begge to samtidige med perioden vi beskæftiger os med, og tegner derfor et mere realistisk billede af tiden end de fleste senere kilder ville gøre. Det er begge førstehåndskilder hvilket også er positivt, da Mill og Ellis selv har levet med datidens normer.

Mills formål med essayet er, at forklare, hvorfor principperne for de sociale relationer mellem kønnene, altså mandens undertrykkelse af kvinder er forkert. At stå frem og skrive sådanne tekster var meget voldsomt i denne periode. Mill skulle derfor tænke ekstremt meget på, hvordan han valgte at formulere sig. For at skulle argumentere for så yderligtgående synspunkter, måtte han fremstå så lærd som overhovedet muligt. Teksten var også tiltænkt den højere middelklasse, der både havde råd til og interesse for litteratur og han måtte derfor sørge for, som minimum, at leve op til deres niveau. Han benytter sig derfor af utroligt lange sætninger med mange indskud. Han giver derved sig selv troværdighed, og benytter altså appelformen ethos. Ellis er ikke bleg for at benytte sig af præcis samme metode for at få sine

43

Guy s. 532 l. 16-30

44

Guy s. 533 l. 30- s. 534 l. 8

Side 14

14 argumenter igennem, men hun benytter sig ikke blot af lange sætninger med indskud. Hvad ville være mere nærliggende end at benytte Guds autoritet, når hun kommer fra et meget religiøst og puritansk miljø. Ellis benytter derfor hyppigt religiøse argumenter og henvisninger. Mill benytter også ethos på en anden måde, men han benytter sig af henvisninger til historiske begivenheder og sammenligner med sin samtid. F.eks. da han fortæller om Aristoteles eller monarkiet.

Da Mills essayet blev udgivet, var der faktisk en vis tvivl om hvem, der i virkeligheden havde skrevet ”The subjection of women”. Mills hustru, Harriet Taylor Mill var filosof og havde en stor indflydelse på Mills arbejde. Mistanken om Harriet Taylor Mills store indflydelse viste sig senere at være velbegrundet. Som der står i ”John Stuart Mill: a biography”: ”After Harriet’s death, Mill Acknoweldged the essay as hers alone and reprinted it as such in his Dissertations

and discussions^{45} ”.^{46} Så ikke blot havde hun haft en indflydelse, men Mill erkendte senere, at

det var Harriet, som simpelthen havde forfattet hele essayet. Grunden til, at fru Mill ikke selv stod frem som forfatter, var at en mand havde langt større gennemslagskraft. Det var utroligt svært for kvinder, at etablere et forfatterskab, der ville blive taget seriøst. Mange kvinder i denne periode benyttede sig af mandlige pseudonymer for at kunne skrive om så kontroversielle emner, da der var stor risiko for at de ikke ville blive taget seriøst.

Teksten viser os, at der var et stort fokus på kvinders rettigheder og at de virkelig blev taget op til debat. Mange kvinder begyndte, at skrive og udgive litterære værker, der omhandlede emnet. Alene det, at de udgav disse værker var en revolution og udtryk for, at kvinderne kæmpede for lige rettigheder.

Når man derimod ser på Sarah Stickney Ellis tekst, er hun et fuldstændig modsætning til det billede Mill giver os af samtidens kvinder. Hendes måde at tale for ”the angel in the house” viser os, at der på trods af at der var mange, der satte fokus på kvinderettigheder, stadig var en stor del af befolkningen, der tilsluttede sig det traditionelle syn på kønsrollerne. At selv en kvinde skriver på denne måde, viser også hvor dybt princippet om kvinder værende underordnet mænd ligger begravet i kulturen, hvilket Mill faktisk også pointerer i sit essay.

Jeg vil lige til slut bemærke, at det er interessant, hvordan Mill har udgivet sin tekst under stærk indflydelse af sin hustru, en kvinde og altså naturlig fortaler for kvindens rettigheder,

45

Dissertations and Discussions: En samling af Mills essays

46

John Stuart Mill: A Biography

Side 15

15 hvorimod Ellis har udgivet sin tekst under indflydelse af sin husbond, en mand der til og med var præst og altså naturlig fortaler for de gamle værdier.

Analysér romanen "Jane Eyre" (1847) af Charlotte Brontë

Romanen ”Jane Eyre” er skrevet af Charlotte Brontë. Den blev udgivet i 1847 og blev simpelthen en kæmpe salgssucces. Charlotte Brontë valgte, at udgive sin roman under et pseudonym, nemlig Currer Bell. Det var ikke uden årsag, at hun valgte at benytte et herre

47 og bedt om hans mening vedr.

forfatterskabet. Han besvarede med et udsagn, der direkte gik stærkt imod kvindeligt forfatterskab og kvinders beskæftigelse med litteratur; “Literature cannot be the business of a woman's life, and it ought not to be. The more she is engaged in her proper duties, the less leisure will she have for it, even as an accomplishment and a recreation." Da hun derfor fornuftigt nok udgav romanen under et mandligt pseudonym, var anmeldelserne gode. Straks efter offentliggørelsen af forfatterens korrekte identitet og altså rigtige køn, blev anmeldelserne mere middelmådige. Mange var forargede over, at en kvinde havde så godt kendskab til det seksuelle og kunne skrive med sådan en lidenskab.

Men hvad er det i romanen ”Jane Eyre”, som samtiden blev så stødt over?

Jane Eyre er en forældreløs pige. Hun bor hos sin velhavende tante, der sender hende til en velgørenheds skole hvor hun senere selv bliver lærerinde. Da hun får tilbudt et job, som guvernante for Mr. Rochester uægte barn forlader hun skolen. Jane Eyre og Mr. Rochester bliver forelsket i hinanden og beslutter at blive gift. På selve bryllupsdagen opdager Jane, at den sindssyge kvinde der bor i Mr. Rochester hjem er hans kone. Hun flygter og i en lille landsby finder hun en famille ved navn River, der tager sig af hende. De finder senere ud af, at de er hinandens kusiner og at Jane har arvet en stor sum penge, da en af deres slægtninge er død. Da St. John River frier til Jane og forslår, at de skal rejse til Indien for at sprede det kristen budskab, hører hun Mr. Rochester stemme der kalder på hendes hjælp. Dette får hende til at rejse tilbage, men kun for at finde Rochester Hall brændt. Hun får at vide, igennem de tidligere

47

Robert Southey: Prisvindende poet

Side 16

16 tjenestefolk, at Mr. Rochester sindssyge kone døde i branden men at Mr. Rochester er blevet blind. Jane og Mr. Rochester gifter sig og hans syn kommer delvist tilbage.

Gennem hele historien ses det altså, at Jane Eyre kommer i kontakt med både fattige, middel og adelige miljøer.

”Jan Eyre” handler om den kvindelige hovedpersons liv set fra hendes synsvinkel, bogen er altså skrevet med ”jeg fortæller”. Dette gør det muligt for os, at bevæge os helt ind i Jane Eyre’s hoved og få et fuldkomment indblik i hendes tanker. Hvis vi derimod ser på hendes ydre strider det imod samtidens opfattelse af den ideelle heltinde. Jane Eyre er portrætteret som en fuldstændig normal kvinde, der væsken er specielt smuk af ydre eller er indehaver af nogen specielt talenter. Charlotte Brontë har valgt at skrive ”Jane Eyre” med en belærende tone men undgår dog, at gøre fortællingen tung.

Brontë bruger tilbageblik som virkemiddel for at gøre fortællingen mere livlig,

” Yes, Mrs Reed, to you I owe some fearful pangs of mental suffering. But i ought to forgive you, for you knew not wat you did: while rending my heart-strings, you thought you were only uprooting my bad proprnsities.”

Bogens tekst er præget af lange komplicerede sætninger med mange tillægsord. Hun benytter vejret til, at beskrive hovedpersonens sindstilstand. F.eks. da Jane beskriver hendes ophold på

                                                                     48
velgørenhedsskolen, hvilket var fyldt med ”physical hardship” og ”fear of failure” . I denne tid

er det deprimerende vinter, der næsten gør det umuligt at rejse rundt. I modsætning til den mørke og triste vinter og Janes ophold på skolen, er meget af tiden på Rochester Hall en lysere tid der bl.a. foregå i foråret.

Hvis vi ser på Jane Eyre som person, falder hun uden for datidens kvinde ideal på mange måder.

I det 19. århundrede var mange af den overbevisning at man var født til et specielt liv og karriere. Hvis din far var smed blev du smed og hvis din far var bankmand ville du også vokse op til at overtage familie forretningen. Jane Eyre er en forældreløs pige, som bliver sat i velgørenhedsskole. Hun ender med at gifte sige med en rigmand og få et liv i noget der er langt over middelklassen. Jane har altså igennem historien fuldstændig brudt de sociale klasser hvilket var næsten utænkeligt. Hun er også en person, der siger sin mening uden så mange dikkedarer. Allerede i en alder af blot 10 år siger hun sin tante imod og ”sætter hende på

48

Brontë s. 92 l. 3-4

Side 17

17

plads”^{49}. Dette træk følger hende ind i hendes voksen år. Da Mr. Rochester prøver at overtale

hende til at blive, efter hendes opdagelse af hans sindssyge kone, siger hun ikke blot sin mening, men modsiger ham direkte og nægter, at underkaste sig hans vilje, lige meget hvorledes han end forsøger sig. Da Mr. Rochester siger: ” It would not be wicked to love me”

respondere Jane: ”It would to obey you”^{50}. At hun tager beslutningen om at forlade Rochester

Hall viser os også, Janes overbevisning om, at hun kan klare sig selv og hendes frygtløshed.

Senere i historie ser vi hende også gøre noget uventet, nemlig da St. John beder om hendes hånd og hun afslår. Dette viser, at hun har en fuldstændig uafhængig tankegang, men også hende ambitioner om, at få et ægteskab med kærlighed og gensidig respekt og ikke blot en forretningsaftale, som St. John foreslår hende. Dette stred imod samtidens opfattelse af hvordan tingene skulle foregå. Som nævnt tidligere var kvinder i perioden op til Victoriatiden afhængige af den økonomiske støtte fra enten en far eller husbond. Mange havde det stadig på denne måde og da Jane ingen far har, men får muligheden for et sikkert ægteskab er det utroligt og nogen ville endda opfatte det som stupidt at hun afslår.

Jane Eyre gennemlever en personlig udvikling I historien. Ikke blot udviklingen fra barn til voksen, men også i hendes voksne år gennemgår hun en udvikling. Hun kommer i højere grad i kontakt med sine følelser og bliver mere og mere målbevidst. Hun gør ting for at hun komme frem i verdenen, giver sig selv nogen muligheder. Jane får simpelthen det bedst ud af der hvor hun er. F.eks. da hun er elev på velgørenhedsskolen, her opsøger hun ikke blot et venskab, men tager undervisningen seriøst, så hun vil få flere muligheder i fremtiden.

Janes moral bygger på den tids typiske puritanistiske ideer. Hun er ydmyg og uselvisk. Dette ser vi f.eks. da Mr. Rochester er ude sammen med hende for at købe tøj og smykker til hende.”(…)

the more he bought me, the more my cheek burned with a sensen of annoyance and

degradation.”^{51}

Jane lærer også, at penge ikke har den store betydning for, hvorvidt du vil finde lykke eller ej.

Hun var både tilfreds med sit liv, da hun boede hos familien Rivers og ingen penge havde og efter hun kom til penge da hun arver. Det gør faktisk igen forskel for hendes lykke, hvilket igen er et symbol på Janes puritanske moral.

49

Brontë s. 68-69

50

Brontë s. 343

51

Brontë s. 297 l. 2-3

Side 18

18

Igennem hele romanen foregår der en kamp i Janes sind. Hvad er passende og hvad er hendes egne ønsker og behov?

Diskussion af victorianske kvinders muligheder for at bryde ud af samtidens kvinderoller og normer

Men kunne kvinder i victoriatiden bryde ud af samtidens kvinderolle, som Jane Eyre gjorde det? Det er tydeligt at se, at det ikke var ligetil. For at kunne bryde ud af den traditionelle kvinderolle var udannelse et vigtigt redskab. Skolesystemet var beregnet til drenge og de velstående familier, dog begyndte der langsomt, at komme flere pigeskoler og dermed flere udannelsesmuligheder for dem.

Religionen havde en ufatteligt stort betydning, da den dominerede samfundets tankegang.

Den kristne tilgang til livet var i høj grad fundament for moralbegreber og havde været det i så lang tid folk kunne huske. Jeg tror slet ikke, vi kan forestille os, hvor fundamentalt en forandring det var for Victorianerne, at nytænke den måde man indrettede sig på rent kønsrollemønster mæsigt. En anden nytænkning i victoriatiden var Darwins evolutions teorier. Disse teorier var helle ikke bare uden videre anerkendt. Det var jo i direkte modstrid med den kristne tankegang, men de har medvirket til, at samfundet nemmere kunne acceptere anden nytænkning.

Der lå en stærk symbolik i at have en kvindelig dronning. Hun var meget karakterstærk og et forbillede for sine undersåtter. Victoria selv levede op til det gamle billede af idealkvinden.

Hun opfyldte altså de kvindelige normer, men var samtidig anerkendt som en kapabel regent.

Hun var Dronning i en tid med utrolig fremdrift, i form af industrialiseringen. Dette har nok også været medvirkende årsag til, at hun var så utrolig vellidt. Disse faktorer har uden tvivl ført til en gradvis anerkendelse af, at kvinden godt kunne udfylde rollen som en god hustru og moder samtidig med, at hun kunne have en mere udadvendt funktion i samfundet.

Vi kan også gennem Ellis tekst se, hvor dybt opfattelsen af kvinderollen lå i kulturen, når selv en kvinde skriver på denne måde. Det kan ikke være tvivl om, at Ellis er blevet påvirket af sin mand, hvilket viser, at mændene virkelig havde et stærkt tag om kvinderne. Teksten kan dog ikke være repræsentativ for flertallet af tidens kvinder, da Ellis kom fra et ultra religiøst og puritansk miljø. Det er dog overraskende, at Ellis som fortaler for ”The angel in the house”

Side 19

19 havde valgt at skrive denne tekst. For som vi også ser Robert Southey skrive til Charlotte Brontë; kvinder skal ikke bruge deres tid på litteratur, da dette vil gå ud over at deres rolle som en god kvinde med alt som det indebærer. Der er altså en selvmodsigelse i Ellis aktive deltagelse i debatten. Hun er jo fortaler for de gamle traditioner, men bruger sin tid på at forfatte indlæg til kønsrolledebatten.

Mills tekst giver udtryk for et stort behov for, at den klassiske kvinderolle blev taget op til revision. Det faktum at Mill og hans hustru så sig nødsaget til at udgive essayet i hans navn er et stående bevis for hvor svært det var for kvinderne at blive hørt og endnu mere hvor svært det var for dem at få respekt omkring deres synspunkter.

Men selv om der blev set skævt til kvinder, der prøvede at spille en aktiv rolle i debatten, var der efterhånden flere kvinder, der begyndte at forfatte tekster. F.eks. Carlotte Brontë og hende to søstre. I fik litteratur i det hele taget et meget bredere publikum da produktionen af bøger var blevet meget billigere. Dette skyldtes, at man teknisk havde udviklet metoder, hvormed det var nemmere og billigere at trykke og indbinde

bøgerne.^{52} Resultatet var at flere mennesker fik råd til at købe bøgerne og dermed var der

flere oplyste mennesker og dermed flere meningsdannere.

I modsætning til Ellis var der mange kvinder, der skrev under mandlige psedonyme, f.eks.

Charlotte Brontë og hendes to søstre. Selvom de skrev under disse pseudonymer fik de stadig deres meninger ud i offentligheden.

Det var i det hele taget svært at blive taget serøst som kvindelig forfatter og kvinder, der udgav tekster fokuserede meget på ,hvordan de formulerede sig for at fremstå lærte og på denne måde have støre chance for at teksterne blev modtaget med seriøsitet.

Vi kan også se, i den måde ”Jane Eyre” blev modtaget, at det som kvinde virkeligt var svært, at bryde kvinderollen ved brug af litteratur. Bogen blev modtaget fantastisk i starten, men da det blev offentliggjort, at det var en kvinde, der stod bag bogen blev anmeldelserne ringere.

Charlotte Brontë har helt sikkert med udgivelsen af denne bog formået at bryde den fastlagt kvinderolle, men med meget modspil.

Selvom Brontë har skrevet en bog, som omhandler en kvinde, der netop bryder med den traditionelle idealkvinde og samtidig stiger i socialklasserne, imødekommer hun stadig den puritanske moral, hvilket også har gjort det nemmere for samfundet at acceptere bogen.

52

Paterson s. 289 l. 11-16

Side 20

20

Hvorvidt dette har været et taktisk valg fra Brontës side er ikke til at vide, men der er en vis lighed med dette valg og hvad Mill skrev om, at kvinderne ikke ville lave om på alt fra den ene dag til den anden, men derimod opnå ligestilling gradvist.

Side 21

21

Konklusion

Efter at have sat mig ind i emnet kan jeg konkludere, at kvindens rolle i den viktorianske periode var forankret i det puritanske livssyn.

Kernefamilien opstod og synet på kvinden som værende ”the angel of the house” blev idealet.

Kvinden blev opfattet som værende seksuelt passiv, hvilket også tit var tilfældet, da der ingen ordentlig prævention var og seksuelt samvær ofte havde konsekvenser. Ud over dette var der ikke særligt mange muligheder for en, pige hvis hun ville uddanne sig, dog var dette under forbedring.

Der foregik en vandring fra land til by på grund af industrialiseringen. Den resulterede også i, at litteraturen fik et bredere publikum, da det blev nemmere og derfor billigere at trykke bøger. Flere mennesker fik dermed adgang til litteratur og mulighed for at følge med i samfundsdebatten og eventuelt selv blive aktive i denne. Blandt disse mennesker fandtes i stigende grad kvinder.

Det var interessant, at opdage at alle de tre kilder jeg har beskæftiget mig mest med, netop er forfattet af kvinder.

En af disse kvinder var Ellis. I hendes tekst ser vi, hvor dybt hendes kvindesyn var forankret i den kristne religion og kultur. Det er klart, at hun grundet sit ægteskab og baggrund, står for et rimeligt yderliggående synspunkt.

Mills tekst giver os indblik i hvordan utilfredsheden omkring det traditionelle kvindesyn i allerhøjeste grad eksisterede og var på dagsordenen. Den er et godt eksempel på, hvor svært det var for samtidens kvinder, både at få udgivet deres indlæg i debatten og hvis dette lykkedes, at blive taget seriøst. Dette har hun taget den fulde konsekvens af, idet hun lod sit essay udgive i sin mands navn. Hendes argumentation er præget af ethos og appellerer til mænd med analogier til krig, slaveri, de gamle græske filosoffer m.m. Hun opnår troværdighed af at læseren tror, at det er manden, der har skrevet essayet.

Charlotte Brontës roman ”Jane Eyre” giver os ikke bare et billede af, hvordan mange kvinder ønskede at bryde ud af kvinderollen, men også et indblik i hvor svært det var at slå igennem, som kvindelig forfatter. Brontë måtte bruge et mandligt pseudonym og først blev bogen da også modtaget utroligt positivt, men da det blev offentliggjort, at det var en kvinde blev anmeldelserne mere skeptiske. Også hun måtte altså gøre dette krumspring for at sin roman udgivet og for at samtiden ville tage den seriøst. Selvom romanen var banebrydende pga. den kvindelige hovedrolle, der brød med de traditionelle opfattelser af kvinderollen, både hvad

Side 22

22 angår uddannelse, opfattelse af kærlighedslivet og hendes brud med tanken om, at man ikke kunne løfte sig fra den sociale klasse man blev født ind i, går Brontë stadig ind for en del af den puritanske moral.

Jeg kan derfor konkludere, at der var mange faktorer, der spillede en rolle i hvorvidt en Victoriansk kvinde kunne bryde ud af datidens kvinderolle. Det var en svær opgave men det lykkedes for nogen alligevel, specielt gennem litteraturen. Det er tankevækkende, at tænke på, hvordan flere af Victoriatidens kvinder sloges i det skjulte, under pseudonymer, men det var starten til en i stigende grad åben debat og adgang til indflydelse.

Disse små sejre har haft en stor betydning både dengang og for kvinders videre kamp for ligestilling, en kamp som vi, selv i dag ikke er helt færdig med.

Side 23

23

Litteratur liste

Bøger

• Barker, Hannah. ”Women’s History: Britain, ”

Routledge, 2005

Forkortelse: Barker

• Brontë, Charlotte. ”Jane Eyre”

Penguin Books, 1966

Forkortelse: Brontë

• Delaney, Denis m.fl. ”Fields of Vision - volume 2”

Longman, 2005

Forkortelse: Delaney

• Guy, Josephine M. ”The Victorian Age – An Anthology of Sources and Documents”

Routledge, 2005

Forkortelse: Guy

• Murphy, Derrick. ”Britain – and Ireland ”

Collins, 2008

• Paterson, Michael. ”Life in Victorian Britain – a social history of Queen Victoria’s Reign” Running Press, 2008

Forkortelse: Paterson

• Purvis, June. ”Women’s History: Britain ”

Routledge, 2005

Forkortelse: Purvis

Side 24

24

Internetsider

• BBC - History – Ideals of Womanhood in victorian Britani

http://www.bbc.co.uk/history/trail/victorian_britain/women_home/ideals_womanhood_01.s

html

19. December 2010

Forkortelse: BBC- History

• Charlotte Bronte

http://academic.brooklyn.cuny.edu/english/melani/cs6/bronte.html

19. December 2010

Forkortelse: Avademic

• John Stuart Mill: A Biography – Nocholas Calpaldi

http://books.google.dk/books?id=8SxydLpuVC4C&pg=PA228&lpg=PA228&dq=After+Harriet’s+d
eath,+Mill+Acknowledged+the+essay+as+hers+alone+and+reprinted+it+as+such+in+his+”Dissert
ations+and+discussions”.&source=bl&ots=dlBnzpJxAF&sig=gh9QDpy-
ejRiJT50OuaFUWvIg8M&hl=da&sa=X&ei=hv_pTo3zLaXf4QTTson-
CA&ved=0CCAQ6AEwAA#v=onepage&q=After%20Harriet’s%20death%2C%20Mill%20Acknowle

dged%20the%20essay%20as%20hers%20alone%20and%20reprinted%20it%20as%20such%2

0in%20his%20”Dissertations%20and%20discussions”.&f=false

19. December 2010

Forkortelse: John Stuart Mill: A Biography

• Tidslinje – viden.jp.dk

http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/bedandbreakfast/indsigt/tidslinje/

19. December 2010

Forkortelse: Tidslinje

• Victorianisme Gyldendal – Den Store Danske

⏐

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Storbr
itannien_/victorianisme

19. December 2010

Side 25

25

Forkortelse: Victorianisme