SRP: Identitetsdannelse og Ungdom i Engelsk og Psykologi

Side 1

STX 3.g

GG 3a

SRP

Side 1 af 20

STX 3.g

STX 3.g

3.a

Studieretningsprojekt

Engelsk A, psykologi B

Abstract

This paper determines to account for youth, identity and group processes where prejudices and discrimination are mentioned. Afterwards, an analysis of Toni Morrison’s The Bluest Eye is made, focusing on the expression of the beauty ideal and racism within the United States in the 1940ies.

Finally, a discussion and estimation is set as to whether the society plays part in social heritage, involving the phenomenon called the Rosenthal-effect. In the analysis, quotes from the novel are pulled out implying racism to point out examples where the beauty ideal is stated. These acts are further analyzed to conclude how the discrimination affects the black people and their psyche. The main character and her family are used as examples in both the analysis, and the discussion and estimation. The discussion considers whether a difference in the main character’s eye- or skin color would change her actual situation, or if it is the mentality of the society which should be changed. The paper concludes that the prejudicing society causes troubles within many families at the time, mainly the blacks, making life especially hard on them. It also concludes that change within the main character’s eye- or skin color would create a different lifestyle for her, avoiding the problems she faces in the novel. In the end, it states that society plays major part according to social heritage.

Side 2

GG 3a

SRP

Side 2 af 20

Indholdsfortegnelse

Abstract ................................................................................................................................................ 1 Indledning ............................................................................................................................................ 3 Hovedafsnit .......................................................................................................................................... 3 Redegørelse...................................................................................................................................... 3 Ungdom og identitetsdannelse .................................................................................................... 3 Identitet........................................................................................................................................ 4 Erikson .......................................................................................................................................... 4 Riesman ........................................................................................................................................ 5 Grupper ........................................................................................................................................ 5 Fordomme og diskriminering ....................................................................................................... 6 Analyse og fortolkning ..................................................................................................................... 8 Toni Morrison ............................................................................................................................... 8 Problematiske familieforhold ...................................................................................................... 9 Skønhedsidealer – blå blå øjne .................................................................................................. 10 Racisme ...................................................................................................................................... 12 Diskussion og vurdering ................................................................................................................. 14 Social arv .................................................................................................................................... 14 Rosenthal-effekten..................................................................................................................... 15 Konklusion .......................................................................................................................................... 17 Litteraturliste ..................................................................................................................................... 19

Side 3

GG 3a

SRP

Side 3 af 20

Indledning

Dette studieretningsprojekt beskæftiger sig med identitetsdannelse i splittede familier samt ungdom, fordomme og diskriminering. Der vil først blive gjort rede for psykologisk teori om ungdom og identitetsdannelse, hvor udviklingspsykolog Erikson vil blive inddraget. Herefter nævnes sociolog Riesman. Sociologer med forskning i ungdom og identitet med udgangspunkt i det moderne samfund vil ikke blive nævnt, da de ikke har relevans for analysen eller

diskussionen/vurderingen. Kritikpunkter af Eriksons teori vil derfor heller ikke blive beskrevet, da

disse omhandler hans manglende inddragelse af det moderne samfund, og opgaven fokuserer på det amerikanske samfund i 1940erne. Dernæst vil der blive redegjort for gruppeprocesser, hvorunder fordomme og diskriminering vil blive forklaret. Der vil blive inddraget et eksperiment, der påviste diskrimination og konsekvenserne heraf. I sammenhæng med dette eksperiment vil Rosenthal-effekten blive introduceret. Efterfølgende vil der blive anlagt en analyse og fortolkning på romanen The Bluest Eye af Toni Morrison fra 1970, hvor der fokuseres på udtrykket af skønhedsidealer og racisme i USA i 1940erne. Her vil der blive udtrukket citater fra romanen, som beskriver det negative udfald af skønhedsidealet i samfundet. Afslutningsvis vurderes samfundets rolle angående (negativ) social arv, hvor eksempler fra bogen vil blive brugt. Rosenthal-effekten vil også blive inddraget i dette afsnit. Der vil herunder blive opstillet en diskussion om, hvorvidt hovedpersonenes øjenfarve ville udgøre en ændring i hendes tilstedeværelse, eller om det er samfundet, fokus skal falde på. Hovedpersonens rolle samt hendes familie vil blive brugt som udgangspunkt heraf.

Hovedafsnit

Redegørelse

Der vil i dette afsnit blive udformet en redegørelse for psykologisk teori om ungdom, identitetsdannelse og gruppeprocesser, herunder også fordomme og diskriminering.

Ungdom og identitetsdannelse

Ungdom har ikke altid været anset som en vigtig periode i menneskets liv. I industrialiseringen i løbet af 1800-tallet blev den påkrævede uddannelsesperiode forlænget grundet behov for uddannet arbejdskraft. Dette førte blandt andet til en længere og mere selvstændig

Side 4

GG 3a

SRP

Side 4 af 20 ungdomsperiode. [1] Taler man om ungdom i en psykologisk forstand placerer man begrebet inden for udviklingspsykologi, hvor Erikson kommer ind i billedet. Men først en definition:

Identitet

Ordet identitet kommer af det latinske ”idem”, som betyder ”det samme”. Der tales om en personlig identitet, hvor mennesket er i overensstemmelse med sig selv på vigtige tidspunkter, men også forskellig fra sig selv, forstået således, at man ændrer sig gennem livet, hvor de vigtigste sider af personen forbliver de samme. Derudover nævnes social identitet, hvor personen sammenligner sig selv med sin omgangskreds, samt overvejer ligheder og forskelle mellem sig selv og dem. Individet har dog stadig sin egen identitet på vigtige områder. Begge typer identitet indikerer, at individet afgrænses som menneske og kan defineres såvel af andre som af sig selv

som en bestemt personlighed.^{2}

Erikson

En udviklingspsykolog, der ikke kun beskæftiger sig med udviklingen i barndommen, men i hele livet, er Erik H. Erikson. Han udviklede i USA i 1960’erne [3] en stadieteori, der inddeler menneskelivet i otte faser. I den femte fase placerer han det 13-18årige menneske, hvorfor denne fase er relevant at hive frem. Modsat Freuds stadieteori, der fokuserer på det 0-6årige barn, er Eriksons ikke bare mere omfattende i forhold til hele menneskets liv, men udpeger samfundet og ikke det seksuelle, som den væsentligste påvirkning af menneskets udvikling. Derudover indeholder alle Eriksons stadier en form for opgave, mennesket skal løse. Afhængig af, hvordan denne opgave løses af den enkelte, kan mennesket udvikle sig på en god eller dårlig måde.

Opgaven i den femte fase mener Erikson er identitet kontra splittelse. Mennesket funderer over sig selv i denne fase og afprøver forskellige roller i diverse sammenhænge. Lykkedes det individet at forene sine roller, skabes en grundlæggende følelse af identitet, og personen får derfor en positiv afslutning på fasen. Lykkedes det derimod ikke, kan personen få en følelse af splittelse, hvilket kan føre til forskellige kriser. Erikson mener dog, at disse kriser er løselige. [4] Han kalder den vellykkede afslutning på fasen positiv identitet og forklarer, at man i denne situation opnår en god

1

Schultz Larsen, Ole: Psykologiens Veje. 1. udg. Systime A/S, 2009 s. 281

2

Schultz Jørgensen, Per: Identietsdannelse i ungdomstiden. Brørup, M. m.fl.: I: Den nye psykologihåndbog. 1. udg.

Gylendal Uddannelse, 2001, s. 167
3

Identitetsdannelse i ungdomstiden, s. 169

4

Levander, Martin m.fl.: Anvendt Psykologi. 5. udg. Systime, 2008, s. 182-184

Side 5

GG 3a

SRP

Side 5 af 20 fornemmelse af, hvem man er samt en vished om, at man får anerkendelse fra mennesker af betydning for individet. Fejler den unge derimod opgaven i fasen kan personen i trods eller afmagt lægge afstand til omgivelsernes forventninger og krav – her peger Erikson særligt på forældrene som en vigtig faktor. Ved en sådan situation mener Erikson, at den unge danner en negativ identitet. Udover en positiv eller negativ identitetsdannelse, kan den unge også komme ud for identitetsforvirring. Her magter mennesket ikke at opretholde et stabilt billede af sig selv, hvorved der er tale om en voldsom krise, da den unge føler sig ”hevet i”. Det kunne for eksempel handle

                                          5
om seksuelle behov eller præstationsforventninger.

Riesman

David Riesman var amerikansk sociolog og inddrager, som Erikson, samfundet som vigtig faktor i sin teori om unges udvikling af identitet. Han introducerer begrebet socialkarakter, hvilket han forklarer som et ”konformitetsmønster”, der kan beskrives som et produkt af samlede erfaringer fra forskellige grupper. Han understreger, at socialkarakter ikke er det samme som identitet, men derimod skal forstås således, at det beskriver vigtige samfundsmæssige forudsætninger for, at mennesket opbygger en personlig identitet. [6]

Hvis en person skal udvikle et sådant

konformitetsmønster, har han/hun brug for at tilhøre en form for gruppe.

Grupper

Mennesket er et socialt væsen, der udvikler sin identitet gennem tilknytninger til og i samspil med andre. En gruppe kan kort defineres som en relation mellem personer med fælles mål. [7] I grupperne eksisterer roller, normer og samhørighed. Roller vil i denne sammenhæng sige, at der er visse forventninger til det enkelte medlems adfærd. Normer svarer til regler for, hvordan gruppemedlemmerne bør opføre sig, og samhørighed kan være med til at styrke følelsen af at være en gruppe. Disse komponenter kan være af formel eller uformel karakter, men vægter, trods karakter, lige meget for gruppen. Er de dog af uformel karakter – svarende til uskrevne regler – kan det volde problemer for det enkelte gruppemedlem i visse situationer. Herudover kan det at være medlem af en gruppe have afgørende betydning for, hvilket menneske man er, da det spiller en stor rolle angående, hvilken selvopfattelse, en person får. Dette er alt afhængig af, hvilken

5

Identitetsdannelse i ungdomstiden, s. 168-169

6

Identitetsdannelse i ungdomstiden, s. 169-170

7

Anvendt psykologi, s. 263

Side 6

GG 3a

SRP

Side 6 af 20 gruppe, man tilhører. Der opstår gruppetænkning, hvilket vil sige, at man i en gruppe har samme holdning til noget. Forholdet mellem forskellige grupper kan både være fredsommeligt eller konfliktfyldt. [8] Det konfliktfyldte forhold munder som regel ud i, at der i gruppen eksisterer fordomme om andre grupper.

Fordomme og diskriminering

Ifølge socialpsykologer skal fordomme forstås som en holdning, mens diskriminering er en handling. [9] Fordomme og diskriminering opstår på baggrund af stereotyper, hvorfor Theodor W.

Adorno, tysk filosof og sociolog [10], må inddrages. Han har bidraget til udviklingen af en teori om den autoritære personlighed, med udgangspunkt i Freuds psykoseksuelle faseteori. Her fandt han blandt andet, at folk med en autoritær baggrund ofte er fordomsfulde og racistiske, og at deres undertrykte aggression overføres på svagere og underordnede individer – for eksempel etniske minoriteter. Dog kritiseredes hans teori blandt andet på, at fordomme som regel optræder i bestemte historiske kontekster, [11] hvilket USA udgør et perfekt eksempel på. Slaveri var udbredt i Amerika fra 1400-tallet frem til midten af 1700-tallet, [12] hvorfor det må ligge i amerikanernes mentalitet, at sorte er af lavere social rang. Denne historiske baggrund udgør også grundlaget for stereotype opfattelser, ifølge G. W. Allport [13]. Stereotyper kan nemt udvikle sig til fordomme og diskriminering, hvilket er blevet bevist ved et eksperiment med hvide, 9årige elever og deres lærerinde, Jane Elliot, i 1968:

A Class Divided

Formålet med forsøget var at vise eleverne, hvordan det føltes at blive udsat for diskrimination.

Dette blev gjort ved, at Jane Elliot den ene dag fortalte sine elever, at alle med brune øjne var bedre end dem med blå øjne. De brunøjede fik at vide, at de var de ledende i klassen, og fik fordele såsom længere frikvarterer. De blåøjede skulle derimod komme sidst ind i lokalet og sidde bagerst i klassen. Derudover fik de en krave som symbol på deres mindreværd. I løbet af en enkelt

8

Jette Hannibal: Kursus i socialpsykologi:Gruppeprocesser September 2001, s. 2

9

Jette Hannibal: Kursus i socialpsykologi: Stereotyper, fordomme og diskriminering September 2001, s. 5

10

Henrik Palsmar. ”Adorno, Theodor Wiesengrund” leksikon.org. 2 Januar 2006

http://www.leksikon.org/art.php?n=17 (Besøgt den )
11

Gruppeprocesser, s. 3

12

Den Store Danske: Slaveri - Slavehandel og Slaveriets Afskaffelse 08 marts 2010

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Afrika/Vestafrika/slaveri/slaveri_%28Slaveriets_afskaffe

lse%29 (Besøgt den )
13

Stereotyper, fordomme og diskriminering, s. 3

Side 7

GG 3a

SRP

Side 7 af 20 dag blev de blåøjede dårligere i skolen, deprimerede, vrede og beskrev sig selv negativt. De brunøjede blev derimod ondskabsfulde og undertrykkende i deres adfærd. Dagen efter fortalte Jane Elliot, at hun havde løjet, og at det faktisk var børnene med blå øjne, der var bedre, hvorefter mønsteret fra dagen inden skiftede. Ved slutningen af anden dag i forsøget afslørede Jane Elliot formålet med øvelsen for eleverne. [14]

De kunne nu forstå, hvor forfærdeligt fordomme og diskriminering er. Jane Elliot medvirkede i forsøget første gang dagen efter Martin Luther King blev skudt, da hun syntes journalisterne, som omtalte sagen, have en arrogant attitude, der i høj grad

indikerede et ”os” og et ”dem”. Hun udtalte: ”If white male adults react this way, how are my 3^{rd}
grade students going to react?”^{15} Der blev foretaget to gentagelser af forsøget, senest i 1985.

Forsøget kan af etiske årsager ikke længere gentages, men bruges i dag som eksempel på processer vedrørende stereotyper, fordomme og diskriminering. Et relevant psykologisk begreb, der beskriver udfaldet af dette forsøg er Rosenthal-effekten.

Rosenthal-effekten

Kort defineret vil Rosenthal-effekten sige, at menneskets adfærd påvirkes af de forventninger, som omgivelserne giver udtryk for. Forsøget kaldet ”A Class Divided” fra 1968 er et eksempel herpå, da man kan tale om raceforventninger. Navnet til effekten stammer fra en amerikansk psykolog ved procent af dem. Han fortalte lærerne, at denne gruppe elever ville gøre markant fagligt fremskridt i forhold til resten. Efter et år viste fornyede tests, at de udvalgte børns intelligenskvotient var forbedret så markant, at det ikke kunne være en tilfældighed. Interviews med lærerne påviste senere, at den udvalgte gruppe på en måde var blevet positivt særbehandlede, trods lærernes uvidenhed om tilfældigheden af udvælgelsen. Det kom også frem, at lærerne ikke havde anerkendt elever uden for gruppen, der også havde gjort fagligt fremskridt i løbet af året. [16] Forsøget påpegede, at lærernes adfærd som udfald af den tro, de var i om, at visse børn ville klare sig bedre, blev stærkt påvirket heraf.

14

Stereotyper, fordomme og diskriminering, s. 5

15

A Class Divided. 1985. Instruktion: PBS Frontline. Ukendt dato.

http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/divided/ (Besøgt d. )
16

Apropos Kommunikation: Rosenthal-effekten. Ukendt dato.

http://www.aprokom.dk/cm700/ (Besøgt den )

Side 8

GG 3a

SRP

Side 8 af 20

Nej tak til fordomme!

Ønsker man at afstå fra stereotyper og fordomme, skal en teori om overordnede mål inddrages.

Her menes det, at man ved at sætte to grupper sammen om at løse en fælles opgave vil skabe gensidig respekt grupperne imellem, hvorved det stereotype billede, grupperne har af hinanden, vil blive revideret. Herudover eksisterer kontakt-hypotesen, der blev introduceret af Gordon Allport, amerikansk personlighedspsykolog [17] i 1954. Kontakt-hypotesen går ud på, at mennesker med modsatte gruppetilhørsforhold skal bringes i kontakt med hinanden, så de kan udvikle mere adskilte opfattelser af hinanden. Skal dette møde have et positivt udfald kræver det dog, at fire forhold opfyldes: kontaktgrupperne skal have omtrent samme social og økonomisk status, og kontakten skal foregå under omstændigheder, hvor samarbejde og indbyrdes fællesskab kræves.

Derudover skal gruppekontakten være af uformel karakter, således der opstår muligheder for, at de involverede kan lære hinanden at kende, og gruppekontakten skal virke nødvendig samt understøttes af samfundet. Opfyldes alle krav ikke, mindskes chancen for reducering af de

gensidige fordomme grupperne imellem.^{18}

Analyse og fortolkning

Dette afsnit beskæftiger sig med en analyse og fortolkning af Toni Morrisons The Bluest Eye med fokus på, hvordan skønhedsidealer og racisme kommer til udtryk i USA i 1940erne.

Toni Morrison

Toni Morrison blev født den 18. februar, 1931 i Lorian, Ohio, USA. Hun var nummer to af fire børn i en sort arbejderklassefamilie. [19] Hendes debutroman blev The Bluest Eye, hvilken udkom i 1970 og udspiller sig i Lorin, Ohio, hvor Morrison selv blev født og voksede op. Temaerne i hendes romaner er primært racistisk undertrykkelse, som hun selv har oplevet det, samt feminisme. [20] Ønsker man at forstå Morrisons fokusområder, skal man tage et kig på hendes families baggrund. Hun voksede

17

Den Store Danske: Gordon Willard Allport 28. januar 2009

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Gordon_Willard_Allport (Besøgt den
)_{18}

Kuschel, Rolf og Per Schultz Jørgensen: Socialpsykologi - en introduktion: Fordomme og diskrimination. 1. udg.

Frydenlund, 2006, s. 66-67
19

MLA style: Toni Morrison - Biography. Nobelprize.org. Ukendt dato.

http://nobelprize.org/nobel_prizes/literature/laureates/1993/morrison-bio.html (Besøgt den 9.12.2010)
20

Niels Vestergaard: Hele Portrættet af Toni Morrison. Emu.dk. Ukendt dato.

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/forfatter/forfatterweb/oversigt/zmorrison00/print_zmorrison00 (Besøgt den

)

Side 9

GG 3a

SRP

Side 9 af 20 op med en far, der havde en voldelig tilgang til hvide grundet hans egen opvækst. Han oplevede i sin ungdom, at hans jævnaldrende blev dræbt af Ku Klux Klan, og at hans egen far mistede sin gård til en hvid svindler. Disse hændelser bidrog til Morrisons fars udvikling af en form for racisme overfor de hvide, da sorte i hans øjne var en langt mere moralsk overlegen race. Denne racisme kom til udtryk ved farens aggressive adfærd over for de hvide. Herved kan det siges, at Morrisons far selv var fordomsfuld og diskriminerende over for de hvide, da hans tanker om dem var stereotype. Farens forhold til racer og opdelingen af samme kan have haft indflydelse på Morrisons fokusområder og skrivestil.

Problematiske familieforhold

The Bluest Eye foregår som nævnt i 1940erne i Lorin, Ohio, hvor Morrison selv voksede op.

Hovedpersonen i romanen – Pecola Breedlove – er en elleveårig pige, der bliver tæsket af sin ældre bror, nedgjort af sin mor og andre samt seksuelt misbrugt af sin far. Som konsekvens af voldtægten bliver Pecola gravid, men mister dog barnet. Hendes mor vil ikke tro på, hvad der er sket, og banker som respons sin datter. Historien er fortalt fra forskellige perspektiver, hvilket ikke giver læseren en følelse af at have en troværdig fortæller. Derimod får læseren indblik i de forskellige karakterer samt deres baggrund, hvilket kan have stor betydning for en vis forståelse af deres reaktionsmønstre og identiteter. Herudover har den primære fortæller – Claudia MacTeer, en veninde af Pecola – som voksen et perspektiv på hændelserne, som den forstyrrede Pecola ikke har, grundet en voldsomt problematisk opvækst.

Cholly Breedlove

En faktor, der har bidraget til Pecolas hårde opvækst er hendes far, Cholly. Han udsættes for en traumatisk oplevelse i sin ungdom, da han bliver opdaget af to hvide i at dyrke sex. De tvinger ham til at fortsætte mens de ser på og griner hånende. Chollys had udviklet af skammen over hændelsen bliver ikke rettet direkte mod de hvide, men derimod mod pigen, han er sammen med:

”Never did he once concider directing his hatred toward the hunters. Such an emotion would have

                                                                 21
destroyed him. They were big, white, armed men. He was small, black, helpless.” Grundet hans

opvækst med raceundertrykkelse er det ham ikke muligt at rette sit had mod den faktiske grund til hans skam. Han ser det måske ikke engang som en mulighed, da hans mentalitet fortæller ham, at

21

Morrison, Toni: The Bluest Eye. 1. udg. Pan Books Ltd, 1990, s. 118

Side 10

GG 3a

SRP

Side 10 af 20 han er lavere stillet end dem. Dette giver udslag i et undertryk had, som stadig Cholly stadig besidder gennem hans ægteskab, hvilket går ud over hans kone, Pauline: ”He poured out on her

                                                                              22
the sum of all his inarticulate fury and aborted desires. Hating her, he could leave himself intact.”

Projekteringen af stærke følelser, såsom had, gør, at Cholly dermed slipper for at se ind i sig selv og finde den faktiske rod til hans problemer, hvilket må siges at være det racediskriminerende samfund, han er opvokset og lever i. Disse undertrykte følelser driver ham i sidste ende til at voldtage sin datter, da han i et beruset øjeblik ser hende, som han så sin kone dengang de mødtes og var forelskede. Han kan i dette øjeblik ikke forstå, hvorfor Pecola har det svært, men ved dog ikke, hvad han skal stille op: ”She was a child – unburdened – why wasn’t she happy? […] What

could a burned-out black man say to the hunched back of his eleven-year-old daughter?”^{23} Citatet

viser, hvordan Cholly ikke har forståelse for sin datters hårde opvækst, gjort problematisk først og fremmest af hendes egen familie, der er et produkt af det undertrykkende samfund. Han er ikke i stand til at se den negative sociale arv, der eksisterer i familien. Faren oplever derudover en masse følelser på en gang i øjeblikket, og kan ikke skille disse fra hinanden. Derfor stopper han ikke op og overvejer, hvilken incestuøs handling, han er ved at foretage sig, men bliver derimod drevet fremad af denne uvished: ”The confused mixture of his memories of Pauline and the doing of a

wild and forbidden thing excited him […] He wanted to fuck her – tenderly.”^{24} Farens handling samt

hans tanker under incesten tyder på, at han har et psykisk problem. Tager man op til overvejelse, hvilken opvækst han har haft, kan man måske forstå hans reaktionsmønster i lidt højere grad, end hvis man intet kendte til hans baggrund, der som nævnt er præget af et undertrykkende samfund, hvor fordomme er opstået på baggrund af et skønhedsideal.

Skønhedsidealer – blå blå øjne

Begrebet skønhedsideal skildrer, at der forekommer visse træk, mennesker finder attraktive. I USA i 1940erne er det smukke lig med lys hud, hvilket skildres i reklamer og film: ”The implication is

                                                          25
that the billboards and movies are portraying only whites as beautiful.”

Som resultat af et sådant opbygget samfund opfattes de sorte som grimme og mindreværdige. De kan dog ikke forstå

22

The Bluest Eye, s. 31

23

The Bluest Eye, s. 127

24

The Bluest Eye, s. 128

25

Maria Bring: Racism within African American communities in Toni Morrison’s The Bluest eye and Paradise. Lulea University of Technology. Ukendt dato. s. 13

Side 11

GG 3a

SRP

Side 11 af 20 præcist, hvorfor de bliver opfattet som grimme selvom de godt ved, at de er det. De er ikke i stand til at se deres selvopfattelse som produkt af samfundets undertrykkelse, som man som læser af bogen kan. Et eksempel på den manglende forståelse er Claudia MacTeer, der fortæller størstedelen af Pecolas historie. Hun forstår ikke forventningen om, at alle piger bør ønske sig hvide, lyshårede, blå-øjede dukker: ”The truly horrifying thing was the tranference of the same

                        26
impulses to little white girls.”

Hun er ikke i stand til at se, hvorfor hvide skulle være bedre end sorte og udvikler derfor en følelse af jalousi over den opmærksomhed, hvide piger på hendes egen alder får, som hun ikke gør. I et tilbageblik ved hun dog, at hun senere ændrer holdning til dukkerne: ”I learned much later to worship [them], just as I learned […] that the change was

adjustment without improvement.”^{27} Hun kan i sit voksenliv se, at hun kun har tilpasset sin

holdning til de sociale normer, ikke at den er forbedret. Med denne udtalelse ved hendes ældre og klogere jeg, at hun, som alle andre på den tid, har taget det daværende skønhedsideal til sig og accepteret det, da hun ikke har noget at stille op imod det. At skønhedsidealet primært har en negativ effekt på de sortes mentalitet ses tydeligt af dette citat: ”[…] physical beauty. Probably the

                                             28
most destructive idea in the history of human thought.”

Et oplagt eksempel at inddrage her er hovedpersonen Pecola, da hendes opvækst tydeligt har båret præg af denne destruktive tanke.

Pecola Breedlove

Pecola beder hver aften Gud om blå øjne, da hun er af den overbevisning, at havde hun bare blå øjne, ville hendes liv være lettere: ”If she looked different, beautiful, maybe Cholly would be different, and Mrs. Breedlove too. Maybe they’d say, ”Why, look at pretty-eyed Pecola. We mustn’t

                                    29
do bad things in front of those pretty eyes.””

I citatet ses det, at Pecola forbinder skønhed med blå øjne samtidig med, at hun syder skylden på sig selv over de ting, der sker hende grundet hendes øjen- eller hudfarve. Da blå øjne til en vis grad er lig lys hud må hendes mentalitet bære præg af det opsatte skønhedsideal. En ellers simpel hændelse i bogen er beskrevet detaljeret med fokus på Pecolas ønske om blå øjne. Det sker, da hun har købt nogle stykker slik, som er navngivet efter en kendt dukke – Mary Jane – der bærer præg af skønhedsidealet på den tid: lys hud, blond hår og ikke mindst blå øjne: ”To eat the candy is somehow to eat the eyes, eat Mary Jane. Love

26

The Bluest Eye, s. 15

27

The Bluest Eye, s. 16

28

The Bluest Eye, s. 95

29

The Bluest Eye, s. 34

Side 12

GG 3a

SRP

Side 12 af 20

Mary Jane. Be Mary Jane.”^{30} Det ses ud fra dette citat, at Pecolas drøm om at identificere sig med

det aktuelle skønhedsideal føltes mere opnåelig for hende, hvis hun bare indtager de blå øjne. Da hendes ønsketænkning kun fokuserer på en ændret øjenfarve, men det af citatet ses, at hun bliver Mary Jane – ikke bare får hendes øjenfarve – understreges det, at de blå øjne, hun ønsker sig, ville være lig med lys hud. Hendes ønske om blå øjne er så stærkt, at det er det eneste billede, hun har mulighed for at holde fast i til sidst i romanen, efter hun er blevet misbrugt anden gang og derefter har mistet barnet. Her opfinder hun tilsyneladende en fantasiven, med hvem hun har en samtale om sin nye øjenfarve. Det kan siges, at hun mentalt er blevet skubbet så langt ud grundet manglende accept og omsorg fra sin familie, sine omgivelser og ikke mindst samfundet, at hendes fantasi bliver virkelighed for hende. Hun er ikke i stand til at synke dybere psykisk, hvorfor hendes underbevidsthed skaber en forsvarsmekanisme og lukker virkeligheden ude. Hun nævner i samtalen med den fiktive person, at alle kigger misundeligt på hende. Hvad læseren ved er, at hun forveksler medynk med misundelse, og at folk kigger på hende, da de ved, hvad der er hændt hende. Alt dette som konsekvens af et liv i et fordomsfuldt og diskriminerende samfund, der gjorde livet for mange mennesker i flere generationer hårdt.

Racisme

Når en fordom bliver til diskrimination er det grundet en handling. Racisme hører særligt til denne kategori. De dårlige forhold i Pecolas familie bliver anvendt som grundlag for mobning, da mobberne selv er sorte og derfor skal have andet end hendes hudfarve at slå ned på: ””Black e mo. Black e mo. Yadaddsleepsnekked. Black e mo black e mo ya dadd sleeps nekked. Black e mo…”

They had extemporized a verse made up of two insults about matters over which the victim had no control; the color of her skin and speculations on the sleeping habbits of an adult […] That they

                                                                          31
themselves were black, or that their own father had similarly relaxed habits was irrelevant.”

Grundlaget, som mobberne vælger at slå ned på, bliver Pecolas fars sovevaner, da nøgenhed i samtiden er tabubelagt. Sidste sætning i citatet skal stærkt fremhæves, da det indikerer, hvordan selvværdet hos de sorte børn er så lavt, at de finder sig nødsagede til at udpege andre med flere ”fejl” end dem selv, og slå ned på disse. På den måde kan de projektere deres negative selvfølelse, som samfundets skønhedsideal har skabt, over på et hjælpeløst offer og dermed føle, at de hæver

30

The Bluest Eye, s. 38

31

The Bluest Eye, s. 50

Side 13

GG 3a

SRP

Side 13 af 20 sig selv en smule fra bunden af det sociale hierarki. Med denne tanke fastholdt skal det nævnes, at der ifølge den mulatte Geraldine findes tre typer mennesker: hvide, negere og farvede: ”She had explained to him the difference between colored people and niggers. […] Colored people were neat

                                32
and quiet; niggers were dirty and loud.”

Hun mener selv, hun er farvet og dermed ikke så socialt lavt stillet som familien Breedlove. Hun opfatter tydeligvis mulatter som en langt finere klasse end de sorte, da deres hudfarve er lysere. Derfor reagerer hun meget stærk da hun finder Pecola i sit hjem, efter hun blev lokket derind af Geraldines søn: ””Get out,” she said, her voice quiet. “You

                                     33
nasty little black bitch. Get out of my house.””

Hun agerer i foragt ved synet af den uskyldige

Pecola. Grundlaget for hendes reaktion kan være, at hun kæmper med sin sorthed, og opfatter derfor Pecola som et nemt offer for hendes selvlede. [34]

Hun kan også siges at identificere sig selv med det aktuelle skønhedsideal, da hun ikke udadtil opfatter sig selv om ”rigtig sort”, hvorved hun placerer sig selv på en piedestal. På denne piedestal møder læseren også karakteren Maureen.

Hun er af finere herkomst end Pecola og MacTeer-søstrene, da hun, som Geraldine, betegner sig selv som ’farvet’. Da samfundet bærer præg af det daværende skønhedsideal, hvilket lægger til grund for et eksempel på Rosenthal-effekten, bliver Maureen behandlet anderledes end de andre børn i skolen, og hun betegner derfor sig selv som bedre end de andre: ”“I am cute! And you ugly!

Black and ugly e mos. I am cute!””^{35} Citatet er fra en episode i bogen, hvor Maureen følges med

Pecola og MacTeer-søstrene hjem fra skole. Der startes et skænderi om, hvorvidt det er normalt at se sin far nøgen. Graden af skænderiet bliver forværret, da Claudia i sin fortællerrolle lader læseren vide, at hun bare ventede på en mulighed for at udtrykke sin vrede: ”I was glad to have a chance to show anger […] because we had seen our own father naked and didn’t care to be

reminded of it and feel the shame brought on by the absence of shame.”^{36} Claudias følelser af

jalousi over den gode behandling, Maureen ufortjent får, gør, at hun bliver rasende og dermed udvikler skænderiet sig. At Claudia skammer sig ved ikke i forvejen at føle skam over at have set sin far nøgen, er tegn på, at hun – som resultat af skønhedsidealet i samfundet og dermed Rosenthal-effekten – overvejer, at hvad de socialt højere stillede tænker og mener, må være det korrekte. Ikke nok med, at de sortes mentalitet er stærkt påvirket af samfundets skønhedsideal, så

32

The Bluest Eye, s. 67

33

The Bluest Eye, s. 72

34

Lucille P Fultz. Toni Morrison Playing With Differnece (Chicago: Illinois UP: 2003), s. 58

35

The Bluest Eye, s. 56

36

The Bluest Eye, s. 55

Side 14

GG 3a

SRP

Side 14 af 20 dominerer fordomme, der er opstået på baggrund af dette skønhedsideal, stærk befolkningens empati. Da beboerne i byen, hvor Pecola vokser op, hører om incesten mod hende samt graviditeten, lader de ikke til at have medfølelse med pigen. De føler derimod foragt: ””Lord. Have

                      37
mercy. That dirty nigger.”” Personen, der udtaler dette, fokuserer ikke på Pecolas frygtelige

situation, og undres ikke over, at det skete for lige hende. Denne manglende undren skyldes negative fordomme mod de sorte. Ergo viser omgivelserne i bogen, hvordan ingen har respekt for de sorte – ikke engang dem selv.

Diskussion og vurdering

Der vil i dette afsnit blive opstillet en diskussion og vurdering af samfundets rolle i forhold til social arv, idet der også inddrages fænomenet Rosenthal-effekt.

Social arv

Social arv betyder, at et menneske overtager viden, holdninger og personlighedstræk fra sine

forældre gennem opvæksten. Miljøet, en person vokser op i, har indflydelse på hans/hendes

udvikling. Der tales om negativ social arv, hvor der henvises til, at et barn viderefører samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som sine forældre. [38] I Gyldendals Opslagsbog fra 1999 under opdragelse, forklares om social arv, at det er ”påvist i mange undersøgelser, som alle viser, at især ukærlig behandling af børnene og i det hele taget en belastet social, helbredsmæssig og boligmæssig opvækst er en væsentlig del af problematikken med senere

                                                              39
sygdom, arbejdsløshed, kriminalitet og fattigdom hos det voksne menneske.” Dog skal social arv

ikke forstås som en fast rettesnor for, hvordan ethvert menneske vil ende som sine forældre. Der er derimod tale om en mulig sammenhæng mellem barnets opvækst og miljø, og dets situation i voksenlivet. Det skal også tages i mente, at begrebet ofte bærer præg af deterministisk tankegang, [40] hvorved social mobilitet må siges at være en modsætning. Det sidstnævnte er dog ikke relevant for denne diskussion, da social mobilitet var en minimal mulighed i USA i 1940erne – særligt i området og under de omstændigheder, Pecola voksede op.

37

The Bluest Eye, s. 148

38

Den Store Danske: Social arv. 2. februar 2009

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/social_arv (Besøgt den
)_{39}

Faktalink: Social arv og Mønsterbrydere 2003

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/soar/soarhele (Besøgt den )
40

Hanne Kierstejn Jørgensen: Bachelor i samfundsfag: Fjernelse af negativ social arv? Ukendt dato. s. 7

Side 15

GG 3a

SRP

Side 15 af 20

Problemerne føres videre

Da Pauline og Cholly Breedlove, som beskrevet, selv har haft en hård opvækst, bliver deres egne børns opvækst også præget af dette. Da bogens fokus er på Pecolas historie hører man ikke meget om hendes bror udover, at han flere gange er løbet væk hjemmefra. Hans adfærd og reaktionsmønstre kan dog stadig ses af læseren som produkt af social arv, da han ved et af forældrenes slagsmål råber til sin mor: ””Kill him! Kill him!”” [41]

Man kan se, at forældrenes voldelige adfærd har smittet af på deres søn, hvorfor han reagerer på slagsmålet, som han gør.

Ingen af forældrene har god indflydelse på deres børn, da faren som beskrevet begår incest mod sin datter, hvorudover moren er meget voldelig over for sine børn: ”Into her son she beat a loud desire to run away, and into her daughter she beat a fear of growing up, fear of other people, fear

      42
of life.” Forældrene lader deres problemer, som bunder i deres egen dårlige opvækst, gå ud over

deres børn og dermed viderefører deres egne dårlige omstændigheder til dem. Faren Cholly udgør et eksempel på den negative sociale arv i den forstand, at han aldrig selv har haft sine biologiske forældre hos sig, hvilket han anser som grundlag for, at han ikke selv er i stand til at opdrage børn:

”Having no idea of how to raise children; and having never watched any parent raise himself, he

could not even comprehend what such a relationship should be.”^{43} Denne uvished kan, sammen

med de ubehagelige oplevelser i hans ungdom, som nævnt i analysen, have haft afgørende betydning for hans afstandtagen til sine børn. De har dermed ikke haft mulighed for at danne en identitet i samspil med en primær gruppe. Man kan dog også sige, at det ikke er familien, der er skyld i den negative arv, men derimod samfundet, de eksisterer i. Da skønhedsidealet ikke ændres i deres levetid skaber det problemer for dannelsen af identitet hos de unge, da deres muligheder er stærkt begrænsede grundet diskrimination.

Rosenthal-effekten

Som nævnt i det redegørende afsnit betyder Rosenthal-effekten, at menneskers opførsel påvirkes af de forventninger, der gives udtryk for i omverden. Sortes opfattelse af dem selv i det amerikanske samfund i 1940erne kan siges at være produkt heraf: ”The master had said, ”You are ugly people.” They had looked about themselves and saw nothing to contradict the statement […]

41

The Bluest Eye, s. 33

42

The Bluest Eye, s. 100

43

The Bluest Eye, s. 126

Side 16

GG 3a

SRP

Side 16 af 20

                               44
“Yes,” they had said. “You are right.””

Da de sortes historie er præget af flere hundrede år med undertrykkelse, er de ikke mentalt i stand til at gå imod skønhedsidealet opsat på den givne tid, hvorfor de blot må affinde sig med opfattelsen af dem. Et eksempel på skønhedsidealet var som nævnt Maureen, der har lysere hud end Pecola. Grundet den lavere grad af sort bliver hun anderledes behandlet i skolen af lærere og elever: ”When teachers called on her, they smiled encouragingly. Black boys didn’t trip her in the halls; white boys didn’t stone her, white girls didn’t suck their teeth when she was assigned to be their work partners; black girls stepped aside when

                                       45
she wanted to use the sink in the girls’ toilet […]”

Beskrivelsen af, hvor godt Maureen bliver behandlet i forhold til de andre elever er forholdsvis lang, hvilket er grundet fortællerens misundelse, da fortælleren i det udvalgte afsnit er Claudia MacTeer. Det kan derfor udledes, at lærere og elever er af den overbevisning, at jo hvidere des bedre, som skønhedsidealet indikerer, hvorfor deres opførsel over for hende påvirkes heraf. De er med andre ord indirekte blevet fortalt af samfundet, at hvide – her lysere – har bedre muligheder for at klare sig godt gennem livet. Der er derfor tale om en Rosenthal-effekt.

De lyse har ret!

Som det blev nævnt i analysen havde pigerne et skænderi med Maureen om, hvorvidt der var noget galt i at have set sin far nøgen. Da Claudia opdager, at hun skammer sig over ikke at føle skam ved at have set sin far nøgen, kan det være fordi Maureen er mulat, hvorved samfundet indirekte siger, hun er bedre end de sorte, grundet skønhedsidealet. Derfor kunne det tænkes, at de sorte tror, at hvad mulatterne siger og mener, i højere grad er korrekt i forhold til, hvad de selv gør. Denne opfattelse er ikke bevidst, da det sociale race-hierarki er et produkt af det opsatte skønhedsideal. Derfor kan læseren spørge sig selv: ville det faktisk hjælpe på Pecolas situation, hvis hun fik sit ønske om blå øjne opfyldt?

Øjenfarve eller samfund?

Det skal her overvejes, at havde Pecolas øjne været blå, havde hendes hudfarve nok også været lys, og ikke mørk, som nævnt i eksemplet med Mary Jane-slikket. Hun ville dermed ikke tilhøre den undertrykte raceklasse i det amerikanske samfund i 1940erne og dermed ikke være født ind i familien Breedlove. Mulighederne for, hvordan hendes situation hermed havde set ud er utallige.

44

The Bluest Eye, s. 28

45

The Bluest Eye, s. 48

Side 17

GG 3a

SRP

Side 17 af 20

Det kan dog konkluderes, at hun ikke ville have haft problemer angående udsættelse for diskrimination. Havde hun derimod haft samme hudfarve, men med blå øjne, ville hendes situation muligvis have været forværret, da der dermed ville være endnu mere for de andre at slå ned på. Hun ville hermed skille sig ud fra mængden på en unaturlig måde, hvilket ikke kan tænkes at være en god ting, da hun allerede var genstand for mobning i sin givne situation. Det kunne dog også tænkes, at hun ville identificere sig mere med mulatterne, hvis hun havde blå øjne, da hun dermed var tættere på de hvide. Ændringer i hendes øjen- eller hudfarve ville basalt have ført til en helt anderledes baggrund for Pecola, hvorved søgelyset rammer samfundet og dets skønhedsideal: havde samfundet ikke været så undertrykkende, ville Pecolas situation da være anderledes? På den ene side skal man overveje, at der er en grund til, at samfundet var så diskriminerende på den givne tid, hvilket er grundet landets slave-historie. Havde denne baggrund ikke haft så stor indflydelse på amerikanernes mentalitet, ville ingen have haft grundlag for at stille sig op og udtale sig om, hvorvidt nogen var mere eller mindre værd end andre grundet hudfarve.

Derfor ville der i denne sammenhæng ikke forekomme en Rosenthal-effekt og der ville ikke eksistere så stærke fordomme baseret på kulør. Hvis man derimod beholder USA's diskriminerende historie i baghovedet, men på trods af dette ikke har et undertrykkende samfund kunne det siges, at Pecola ville være vokset op i nutidens Ohio. Hun ville dermed muligvis være genstand for fordomme, men ikke diskriminering, da dette ikke er af så slem grad som i datidens USA. Man kan nemlig ikke komme udenom, at det stadig ligger dybt i nogle amerikaneres psyke, at de sorte er lavere socialt stillede – hvorfor ville der ellers eksistere ghettoer idag? Det kan derfor udledes, at samfundet spiller en stor rolle i forhold til social arv, da størstedelen af familien Breedloves problemer er udledt af samfundets fordomme.

Konklusion

Udviklingspsykolog Erik Erikson opstillede en faseteori, hvor han i femte fase placerer unge. Her står de foran udfordringen at skabe en identitet over for splittelse. Erikson inddrager samfundet som vigtige faktorer herunder, lig sociolog Riesman, der introducerer begrebet socialkarakter.

Mennesket tilhører grupper, der naturligt danner fordomme om andre grupper. Bliver disse fordomme til handlinger, er der tale om diskrimination. Vil man afstå fra fordomsfulde grupper

Side 18

GG 3a

SRP

Side 18 af 20 kræver det, at man sætter dem til at arbejde sammen mod et fælles mål, da deres opfattelser af hinanden som udfald vil ændres.

Toni Morrisons The Bluest Eye indeholder flere eksempler på fordomme og racisme. Disse bunder primært i skønhedsidealet i USA i 1940erne som var, at jo hvidere des bedre. Sorte var derfor en undertrykt race, da fordomme og diskriminering opstod på baggrund heraf. Det undertrykkende samfund skabte problemer i de sortes opvækst, da flere generationer var ofre for manglende omsorg, hvorfor deres mentalitet blev stærkt påvirket heraf. Cholly og ikke mindst Pecola Breedlove er realistiske eksempler herpå, da forholdene faktisk var sådan for mange.

I vurderingen angående samfundets rolle i forhold til social arv, blev eksempler fra bogen brugt.

Det blev diskuteret, om ændringer i Pecolas øjen- eller hudfarve ville give hendes liv et anderledes udfald. Det daværende skønhedsideal påvirkede amerikanernes mentalitet i den forstand, at de hvide var bedre. Da amerikanernes mentalitet var præget af en historie med slaveundertrykkelse kan grunden til fordommene findes her. Det kan siges, at familien Breedloves problemer primært var grundet et diskriminerende samfund, hvorfor det spiller en stor rolle i forhold til social arv.

Side 19

GG 3a

SRP

Side 19 af 20

Litteraturliste

• Schultz Larsen, Ole: Psykologiens Veje. 1. udg. Systime A/S, 2009

• Schultz Jørgensen, Per: Identietsdannelse i ungdomstiden. Brørup, M. m.fl.: I: Den nye psykologihåndbog. 1. udg. Gylendal Uddannelse, 2001. side 164-179

• Levander, Martin m.fl.: Anvendt Psykologi. 5. udg. Systime, 2008

• Jette Hannibal: Kursus i socialpsykologi: Stereotyper, fordomme og diskriminering og Gruppeprocesser. September 2001

• Henrik Palsmar. Adorno, Theodor Wiesengrund. leksikon.org. 2.januar 2006

http://www.leksikon.org/art.php?n=17 (Besøgt den )

• Den Store Danske: Slaveri - Slavehandel og Slaveriets Afskaffelse. 8. marts 2010

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Afrika/Vestafrika/slaveri/sla

veri_%28Slaveriets_afskaffelse%29 (Besøgt den )

• A Class Divided. 1985. Instruktion: PBS Frontline. Ukendt dato.

http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/divided/ (Besøgt d. )

• Apropos Kommunikation: Rosenthal-effekten. Ukendt dato

http://www.aprokom.dk/cm700/ (Besøgt den )

• Den Store Danske: Gordon Willard Allport. 28. januar 2009

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Gordon_

Willard_Allport (Besøgt den )

• Kuschel, Rolf og Per Schultz Jørgensen: Socialpsykologi - en introduktion: Fordomme og diskrimination. 1. udg. Frydenlund, 2006. side 63-67

• MLA style: Toni Morrison - Biography. Nobelprize.org. Ukendt dato.

http://nobelprize.org/nobel_prizes/literature/laureates/1993/morrison-bio.html (Besøgt

den 9.12.2010)

• Niels Vestergaard: Hele Portrættet af Toni Morrison. Emu.dk. Ukendt dato

https://skoda.emu.dk/skoda-
cgi/forfatter/forfatterweb/oversigt/zmorrison00/print_zmorrison00 (Besøgt den

)

• Morrison, Toni: The Bluest Eye. 1. udg. Pan Books Ltd, 1990

Side 20

GG 3a

SRP

Side 20 af 20

• Maria Bring: Racism within African American communities in Toni Morrison’s The Bluest eye and Paradise. Lulea University of Technology. Ukendt dato

http://epubl.ltu.se//2005/036/LTU-CUPP-05036-SE.pdf (Besøgt den )

• Lucille P Fultz. Toni Morrison Playing With Differnece. Chicago: Illinois UP: 2003, side 58

• Den Store Danske: Social arv. 2. februar 2009

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer
/social_arv (Besøgt den )

• Faktalink: Social arv og Mønsterbrydere. 2003

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/soar/soarhele (Besøgt den

)

• Hanne Kierstejn Jørgensen: Bachelor i samfundsfag: Fjernelse af negativ social arv? Ukendt dato