SRP: Kristendom og dødsstraf i USA | Analyse af "The Green Mile" af Stephen King

Side 1

Studieretningsprojektet 3.g

Sct. Knuds Gymnasium dec. 2013

Studieretning: SA-EN-Ma

Fag i StudieRetningsProjektet Vejledere

Engelsk A, STX

Religion C->B, VAF

Område for StudieRetningsProjektet: Det multikulturelle samfund

Opgaveformulering:

Hvordan tematiseres dødsstraf i Stephen Kings roman The Green Mile?

Dette spørgsmål skal besvares med udgangspunkt i en kort redegørelse for udbredelsen af døds-straf i USA fra 1930 til nu. Derefter skal du analysere og fortolke Stephen King; The Green Mile

(1996) med særligt fokus på kristen symbolik. Du skal ydermere sammenligne romanens fremstil-ling af John Coffey med evangeliernes forståelse af Jesusskikkelse og inddrage analyser af udvalg-te tekststeder fra det Nye Testamente. Endeligt skal du vurdere romanens budskab mht. til døds-straf samt diskutere, hvorvidt dødsstraf er forenelig med en kristen grundholdning.

Dato Vejlederens underskrift

Dato Vejlederens underskrift

Side 2

SCT. KNUDS GYMNASIUM

Kristendom og dødsstraf i

USA

Engelsk A, Religion B

Side 3

Abstract

This paper examines how the Bible and hereby Christianity relates to death penalty in the USA which is the only western, democratic country which still approves death penalty.

An analysis and interpretation of Stephen King’s novel The Green Mile (1996) with a focus on bib-lical elements shows that King portrays John Coffey as a figure of Jesus Christ. Furthermore, the novel portrays the remaining characters as from The Sufferings Of Jesus. A conclusion of latter is that the execution of Jesus might have taken place again in Modern Times and that The Green Mile is just a new version of The Sufferings Of Jesus.

Based on four analyzes of Biblical quotations the paper showed, that the messages of the Bible con-cluding whether death penalty is morally acceptable or not are ambiguous – arguments for and against appears in The Old- and The New Testament even though the role of God variates.

It is shown that despite King disapproves death penalty by making the authorities execute an inno-cent Jesus character in his book, he puts forward an interesting hypothesis of why some people ap-proves. External pressure from the society and low self-esteem are factors which helps man to find scapegoats who, in this case, are the criminals. The essential message of The Green Mile is that “an eye for an eye makes the whole world blind”. The Old Testament message has to be replaced in the society because of Jesus – a common salvation. Because of the Bible’s ambiguousness the question about whether it approves death penalty or not, it is a personal decision and depends on how the individual person interprets the Bible.

Side 4

Indhold

Indledning .................................................................................................................... 4 Redegørelse .................................................................................................................. 4 Analyse og fortolkning af The Green Mile (1996) .................................................... 7 Plot ................................................................................................................................................................ 7 Persongalleri ................................................................................................................................................ 8 Karakteristik af John Coffey ...................................................................................................................... 8 Karakteristik af Paul Edgecomb .............................................................................................................. 10 Karakteristik af Mr. Jingles ..................................................................................................................... 11 Perspektivering til Jesu gerninger og lidelseshistorie ............................................................................ 12 Konklusioner .............................................................................................................................................. 13 Analyser af bibeluddrag ........................................................................................... 14 Anden Mosebog kapitel 21 ........................................................................................................................ 14 Romerbrevet kapitel 13 ............................................................................................................................. 15 Romerbrevet kapitel 12 ............................................................................................................................. 17 Johannesevangeliet kapitel 8 .................................................................................................................... 17 Romanens fremstilling af dødsstrafproblematik .................................................... 18 Er dødsstraf forenelig med en kristen grundholdning? ........................................ 20 Konklusion ................................................................................................................. 22 Litteraturliste ............................................................................................................. 24 Artikler: ...................................................................................................................................................... 24 Bøger med én forfatter: ............................................................................................................................. 24 Bøger med mere end én forfatter: ............................................................................................................ 24 Hjemmesider: ............................................................................................................................................. 24 Bilag 1 ......................................................................................................................... 28 Bilag 2 ......................................................................................................................... 28 Bilag 3 ......................................................................................................................... 28 Bilag 4 ......................................................................................................................... 28 Bilag 5 ......................................................................................................................... 28 Bilag 6 ......................................................................................................................... 28

Side 5

Indledning

Tilbage fra de tidligste skrifter har vi mennesker kendt til dødsstraf. Gennem tiden har mange lande afskaffet straffen, men straffen er dog bibeholdt i USA, og har længe været et omdiskuteret emne.

Flere og flere stater afskaffer dødsstraf, og en lang række etiske spørgsmålstegn rejses mens race-problematikken raser i flere stater, hvilket afspejles i henrettelsesstatistikkerne. Jeg har i mit studie-retningsprojekt valgt at fokusere på dødsstrafproblematikken med særligt fokus i et kristent stand-punkt, hvilket jeg har gjort ved at arbejde tværfagligt i fagene engelsk A og religion B.

Indledningsvis vil jeg redegøre for dødsstraf generelt, hvorefter jeg vil sammenligne dødsstraf i

1930’erne med dødsstraf i dag. Ydermere vil jeg analysere og fortolke The Green Mile fra 1996 ved brug af den nykritiske analysemetode med et særligt fokus på kristne symboler samt John Coffey som Jesusskikkelse. Jeg vil udarbejde en analyse af Anden Mosebog kapitel 21, Romerbrevet kapi-tel 12 og 13 og Johannesevangeliet kapitel 8 med den religionskritiske analysemetode.

Men er kristendommen forenelig med dødsstraf? Det spørgsmål lægger analysen af fire bibelske tekststykker op til diskussion omkring. Herunder vil jeg inddrage vigtige faktorer fra det senmoder-ne samfund, som har mulighed for at påvirke kristendommen samt den kristne holdning til dødsstraf.

Jeg vurderer, hvorvidt Stephen King i sin roman kritiserer eller sympatiserer med dødsstraf, og konkluderer dermed, hvordan dødsstraf tematiseres i The Green Mile.

Redegørelse

Siden Gud forbød det jødiske folk at bryde Moseloven og de 10 bud, har dødsstraf været en ver-densomspændende tradition, og det er først i de senere århundreder, at der er begyndt at blive stillet etiske spørgsmålstegn til straffen. Ifølge Det Gamle Testamente skulle mennesket henrettes af den straffende Gud, hvis det ikke levede op til Moseloven. Senere hen er herskerskikkelsen overtaget af diverse konger, herremænd, hertuger etc. I dag praktiseres dødsstraf i kun 21 ud af verdens 193 an-erkendte lande, hvoraf USA er det eneste vestlige, demokratiske samfund med dødsstraf. [1] Her be-nytter 32 stater sig af straffen, og ved sjældne anledninger kan den militære domstol samt forbunds-regeringen også dødsdømme. Sidstnævnte er dog usædvanligt, da dødsstraf oftest er den enkelte stats ansvar. Desuden, er udbredelsen af den amerikanske regionalisering stærkt dominerende, hvil-

1

Robinson, Matthew B. Death Nation – The Experts Explain American Capital Punishment. R.R. Donnelley & Sons, 2008. s. 5.

Side 6

ket tillægger den enkelte stat større selvstyre og dermed mulighed for at indføre dødsstraf. Sydsta-terne er ansvarlige for overvægten af alle amerikanske henrettelser. [2]

I perioden 1977 – 2013 finder

1090 henrettelser sted i sydstaterne, herunder foregår 608 af dem i alene Virginia og Texas. Disse tal står i klar kontrast til de 243 mennesker, der er blevet henrettet i resten af USA fra undersøgel-sens start. Det svarer til at der er blevet henrettet 349 gange så mange mennesker i sydstaterne som i de øvrige dele af USA.

I 1748 beskrev Montesquieu, fransk forfatter og politolog, dødsstraffen som, at samfundets beskyt-telse af morderen ophæves, idet personen begår et overlagt mord på et andet menneske. Straffen er bestemt ud fra en naturlig kamp mod det onde - nemlig dødsstraf.

Represents a kind of retaliation, by which society withdraws protection from a citizen, who has sought to destroy another citizen. The punishment is derived from the nature of the crime, dawn from the Fund of Reason and the springs of Good and Evil A citizen deserved death, when he has violated the security of another and has gone so far as to kill him or attempt to kill him. The death penalty thus employed may be described as the medicine for a social malady. [3]

Der er utallige argumenter for, hvorfor dødsstraf er indført i de separate stater, men et af de mest anvendte argumenter er, at en trussel om dødsdom afskrækker kriminelle fra at begå en handlig, der kan føre til en sådan straf. Hermed antages at der findes et lighedstegn mellem færre mord og bru-gen dødsstraf. Dog er realiteten en helt anden. Undersøgelser viser, at antallet af mord er stærkt overrepræsenteret i sydstaterne, hvor der primært udføres dødsstraf. [4]

Ud fra disse oplysninger kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt truslen om dødsstraf ikke mindsker mordraten, hvad det overordnede formål med straffen er. David Briscoe, professor på Harvard Universitet og dirktør for transplantatforskning på Boston børnehospital, hævder i en artikel udgivet af Kristeligt dagblad, at staten handler bedragerisk ved brugen af dødsstraf, da borgeren fejlagtig føler en skærpet retssik-kerhed. En voldskultur bliver dannet af en ond cirkel, og at smide milliarder kroner i dødsstraf, er udelukkende spild af penge, menneskeliv og ressourcer.

Hver eneste krone, der bruges på dødsstraf er en krone, der ikke går til politikorpset, ikke går til misbrugsbehandlingscentre, ikke går til uddannelse, ikke går til nogen som helst offentlige ydelser, der kunne have hjulpet med at forebygge kriminalitet [5]

Desuden er en straf i fængsel på livstid langt billigere end at henrette folk, grundet at en længere juridisk proces bruges før henrettelsen må finde sted. Der skal være stor sikkerhed omkring den

2

Se bilag 1

3

Sellin, Thorsten, The PENALTY of DEATH, Beverly Hills: Sage Publications, Inc., 1980 s. 35

4

Se bilag 2

5

Briscoe, David, m.fl. Hver femte dag henrettes en dømt i USA. I: Kristeligt Dagblad, 04/02-98 s. 1

Side 7

dømtes skyld, men på trods af disse foranstaltninger, eksisterer risikoen for at henrette en uskyldig stadig. [6] Forsvarets begunstigelse er her dominerende sammen med begrebet plea bargaining, hvori hovedbudskabet er, at staten hellere skal lade ni skyldige gå fri, frem for at dømme én uskyldig.

Den amerikanske forfatter, kunstner og filosof Elbert Hubbard (1856 – 1915) underbygger Briscoes teori om den onde cirkel, og hans synspunkter bærer ligeledes præg af opbakning om forsvarets begunstigelse.

So long as governments set the example of killing their enemies, private citizens will occasionally

        7
kill theirs.

At en ond cirkel skulle være årsag til de høje mordrater i sydstaterne, er ikke en realitet ifølge Ja-men M Moroney III, forlægger af The Dallas Morning News. Han hævder, at det dyriske instinkt er dominerende, og at konsekvensen dødsstraf er for abstrakt en straf at kunne relatere til, inden man begår overlagt mord.

Murder is often a crime of passion, which by definition excludes the faculties of reason. The jealous husband who walks in on his wife and another man is in no position to deliberate rationally on the consequences of killing his rival. The convenience store robber who chooses in a split-second to shoot the clerk has not pondered the potential outcomes of pulling the trigger.

People overtaken by rage, panic or drunkenness should be brought to justice, of course, but they are hardly paragons of pure reason, and it's unreasonable to assert that they consider the possibil-ity of a death sentence when committing their crimes [8]

Generelt har der eksisteret en svingende holdning til dødsstrafproblematikken fra 1930’erne til

2011. [9]

I 1936, da straffen var lovlig i 46 amerikanske stater [10], undersøgte Gallup holdningen til dødsstraf som konsekvens af overlagt mord. På det tidspunkt var 59 % af den amerikanske befolk-ning for dødsstraf, hvorimod 38 % var imod. Antallet af modstandere af dødsstraf overstiger kun tilhængerne i 1966, hvilket er en meget atypisk svingning for grafen. Siden grafen toppede i

1990’erne, har den været dalene mod dens udgangspunkt fra 1930’erne. Flere og flere stater forby-

                                                        11
der dødsstraf, og siden 1930’erne har hele 15 stater forbudt dødsstraf.

Der sket en mere markant ændring i forholdet mellem hvide og sorte henrettede fra 1930’erne til i dag. I årene 1931 – 1934 blev 71,6 % af alle sorte mordsigtede dømt til døden, hvorimod det kun

6

http://www.deathpenalty.org/article.php?id=42

7

http://www.newenglandexplorer.com/hubbard.htm

8

http://www.deathpenaltyinfo.org/node/805

9

Se bilag 3

10

http://www.deathpenaltyinfo.org/states-and-without-death-penalty

11

Ibid.

Side 8

var 53,2 % sigtede hvide, der blev dømt. [12]

I dag er antallet af indsatte dødsdømte mere ligeligt for-delt – majoriteten udgør endda hvide amerikanere. [13]

Raceproblematikken ses dog stadig i dag anno

2013, da undersøgelser viser, at der siden 1976 kun er blevet dødsdømt fire hvide amerikanere for mord på et afroamerikansk offer. Dette beskedne tal er slående, da der er dødsdømt hele 262 afro-amerikanere for mord på et hvidt, amerikansk offer i samme periode. [14]

Ud fra dette kan man altså konkludere, at uligheden mellem dødsdømte sorte og hvide amerikanere er mindsket, til trods for at raceproblematikken stadig lever i bedste velgående.

Analyse og fortolkning af The Green Mile (1996)

Romanen The Green Mile er skrevet af Stephen King, og består af seks episoder, der blev udgivet samlet i 1996. Stephen Edwin King, født i 1947, er en amerikansk forfatter fra staten Maine [15], som har skrevet et utal af bestsellere. Kings hovedgenre er primært gyserromanen, og der lægges stor vægt på detaljer, metaforer og sammenhængende karakterreferencer på tværs af hans romaner. King refererer desuden ofte til den mere dystre side af den amerikanske historie, hvilket påvirker de en-kelte karakterer, og begrunder deres individuelle bekymringer. Typiske historiske referencer er em-

ner så som krig, død og racisme.^{16}

Plot

The Green Mile handler om den 104 årige plejehjemsbeboer Paul Edgecomb. På plejehjemmet Ge-orgia Pines i det sydlige USA, nedskriver Paul sine erindringer fra livet som fængselsbetjent på dødsgangen i fængslet Cold Mountain i Louisiana, 1932. Som ældre kæmper Paul en kamp mod autoriteterne på Georgia Pines. Omdrejningspunktet for Pauls erindringer fra Cold Mountain er den abnormt høje, analfabetiske sorte mand John Coffeys ankomst til dødsgangen, kaldet E Block. Cof-fey er dømt for mordet på to piger, men det viser sig hurtigt, at Coffey ikke er en gennemsnitlig indsat. Fængselsbetjenten Paul ser hurtigt hans overnaturlige kræfter. Paul er en relativ fordomsfri mand, som viser mere forståelse og menneskelighed end den gængse fængselsbetjent, og som i sid-ste ende vil være den første til at betvivle Coffeys skyld.

Romanen er skrevet i førstepersonsfortæller, og kompositionen kører to parallelle forløb: Paul Ed-gecombs fortid som fængselsbetjent, der dominerer handlingen, og hans ophold på Georgia Pines.

12

Sellin, s. 58, tabel 3:2

13

Se bilag 4

14

Se bilag 5

15

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Popul%C3%A6rlitteratur/Stephen_King

16

http://readmorebooks.wordpress.com/2012/01/28/common-themes-in-the-works-of-stephen-king/

Side 9

The Green Mile er skrevet i datid i begge parallelle forløb, hvilket er meget atypisk da Paul nedskri-ver tiden på E Block som erindringer fra plejehjemmet, som han bor på i nutiden.

Romanens primære handlingsforløb foregår samtidig med den amerikanske depression i 1930’erne.

Arbejdsløshed og økonomisk krise dominerede i hele USA. Arbejdsvilkår var en luksusvare, der tilhørte det forrige årti, og interne konflikter på arbejdspladsen var ikke en sag for autoriteterne.

Alle befolkningsgrupper led under krisen, men ingen i så høj grad som Afroamerikanerne. [17] Racis-

                                                                           18
men rasede i sydstaterne som aldrig før, og henrettelser af sorte steg fra 8 i 1932 til 28 i 1933.

Persongalleri

Gennem hele romanen introducerer King læseren for et komplet persongalleri, der skildrer hverda-gen i blokken. Her vises en klar afgrund mellem de indsatte og de ansatte, indtil John Coffeys an-komst. Persongalleriet spænder over fanger, fangevogtere, sagsbehandlere samt pårørende til ho-vedpersonerne. Percy Wetmore er en ung vagt, der misbruger sin autoritet overfor fangerne, og ny-der godt af den familiære støtte fra guvernøren. Eduard Delacroix er en elskværdig, fransk-amerikansk fange, dømt for voldtægt og mord, hvis karakter refererer til den britiske baptist Edward Cross (1774 – 1854). Edward Cross var indehaver af en zoologisk have samt en dyrehandler, [19] og er baggrund for Delacroix store kærlighed til den lille mus Mr. Jingles. Dette er et af mange eksempler på bogens brug af intertekstualitet. Den lille hvide mus Mr. Jingles, har en mere perifer men dog vigtig karakter. Mr. Jingles bliver adopteret af Delacroix, og overrasker alle i E Block med sin intel-ligens og sine akrobatiske færdigheder. Musen bliver, over en længere periode, et mystisk midt-punkt på dødsgangen, og overrasker både personale og indsatte. En af de mest usympatiske karakte-rer i romanen er den ondskabsfulde William ”Wild Bill” Wharton, en ung og ekstremt voldelig fan-ge, hvis opførsel grænser til det psykopatiske. Sidst men ikke mindst finder man den dødsdømte John Coffey, som deler titlen som hovedperson med Paul Edgecomb, og der udvikles et yderst komplekst venskab mellem fangevogter og indsat. Forbløffet over Coffeys evne til at heale sin urinvejsinfektion, begynder Paul, og snart også de andre vagter, at betvivle hvorvidt Coffey er skyl-dig i mordet på Detterick tvillingerne. Coffey bliver dog henrettet for forbrydelsen til sidst, trods hans uskyld.

Karakteristik af John Coffey

Det varer ikke længe, før at man ænser at John Coffeys besidder særlige egenskaber. Hans udseende er særdeles i øjenfaldende: Coffey er kæmpe – 203 cm høj, brede skuldre, meget muskuløs og

17

http://www.loc.gov/teachers/classroommaterials/presentationsandactivities/presentations/timeline/depwwii/race/

18

Ibid

19

http://en.wikipedia.org/wiki/Edward_Cross_(zoo_proprietor)

Side 10

sort. [20] Hele hans gigantiske korpus er besat med dybe ar, som Coffey ikke synes at kunne relatere til. [21] Disse ar stammer formegentlig fra den sorg og de smerter, som han har skånet andre fra, men da mennesket har en forsvarsmekanisme, der hjælper individet med at fortrænge traumatiske situa-tioner, bortdriver Coffey de grusomme hændelser, som han har påtaget sig for at skåne andre. Trods hans abnorme størrelse, har han mørke, venlige og rolige øjne, der oftest er besat af tårestrømninger.

Tårestrømningerne stammer også fra de mennesker, hvis tårer og byrder bliver overtaget af Coffey, da han skåner dem fra smerte, og derfor selv må udtrykke den. Da han passerer henrettelsesrummet, siger Coffey, at han kan høre alle de skrig, der er blevet skreget under henrettelserne, hvilket under-bygger argumentet om, at Coffey kan føle andre menneskers smerte. [22]

Når han hilser eller ryster på hovedet, er der et mønster, der gentager sig: Coffey hilser ved at give hånd og ryster den først op, så ned og så tilbage til midten. [23]

Hovedet gør det samme, når Coffey svarer ja til et spørgsmål, og når han ryster på hovedet, bevæger han det først til højre, så til venstre og tilbage til midten. Billedligt tegner dette et kors, ligesom ortodokse katolikker tegner det ved gudstjenester.

Modsat de andre fanger i E Block holder Coffey sig rolig, og tager sjældent kontakt til menneskene omkring ham. Da han ankommer til sin celle for første gang, er tændt lys det eneste han beder om.

Herved skabes en stærk kontrast mellem at leve i lyset og at leve i mørket. Coffey kan føle de ska-der Satan påfører andre mennesker, hvor mørket kun forstærker elendighederne. Han foretrækker lyset, da den gode Gud og det guddommelige vinder frem i lyset.

Lyset har en symbolsk betydning i stort set alle verdensreligioner og inden for kristendommen, bli-ver Jesus ofte omtalt som verdens lys og verdens ledestjerne. I romanen skal Coffey leve under Jesu ledestjerne og Guds lys for ikke at blive overvældet af Satans gerninger i mørket. Første gang Cof-fey tager kontakt til Paul er der ikke andre fangevogtere i E Block. Her viser Coffey for første gang sine overnaturlige, mystiske og nærmest gudelige egenskaber, da han kurerer Paul for den urinvejs-infektion, som har plaget ham over en længere periode. Når Coffey healer, rækker han sine enorme hænder frem med håndfladen opad. De stærke hænder er et guddommeligt symbol, som ses brugt af Gud og Jesus i Biblen og i salmer, men er også benyttet af præster i nutiden til at udføre rituelle handlinger i Guds navn, f.eks. ved konfirmationen. At håndfladen vender op ad, symboliserer åben-hed, og at Jesus byder vedkommendes ånd velkommen. Gentagende gange udfører Coffey healing, der tydeligvis helbreder den pågældende lidelse. Efter Coffey har udført sin healing, lader han en

20

King, Stephen, The Green Mile, Orion Books Ltd, 1. udgave paperback edition, 1999, s. 9

21

King s. 165

22

King s. 324

23

King s. 350

Side 11

sværm af fluer flyve ud af hans mund, hvilket symboliserer, at den indåndede lidelse forsvinder. [24] Fluens symbolik forbindes med ondskab, fordærv og dæmoni. [25] Biblen indeholder flere referencer til fluer, (Matthæusevangeliet kapitel 10 v25 og kapitel 12 v24 samt Markusevangeliet kapitel 3 v22 [26]), hvor Satan går under navnet Beelzebul. Navnet Beelzebul stammer fra navnet Baalzebul, der betyder Fluernes Herre, hvilket er et af Satans navne. [27]

Dette symbol, samt Coffeys evner, skildres mere spirituelt end uhyggeligt.

En anden forbindelse mellem Coffey og Kristus er deres uretfærdige dom og henrettelse. De ville begge blot hjælpe andre, men henrettes af uretfærdige årsager. Natten efter Delacroixs grusomme henrettelse, drømmer Paul Edgecomb [28] om, at John Coffey bliver korsfæstet som Jesus sammen med de to tyve, hvor Delacroix symboliserer den ene tyv og Percy, der var skyld i den forfærdelige henrettelse, symboliserer den anden tyv. [29]

Desuden har John Coffey samme initialer som Kristus:

JC, hvilket understreger sammenligningen yderligere.

At den store, sorte Coffey er dømt for mordet på to små, lyshårede piger, er udadtil en kæmpe kon-trast. Det mørke har herved overtaget det reneste og mest uskyldige man finder på denne jord. Dette kan sættes i relation til racediskriminationen, som herskede under depressionen i 1930’erne. Retten ville, muligvis, have undersøgt sagen dybere, hvis ikke Coffey havde været sort, og derved have indset Coffeys uskyld. [30] Da Paul Edgecomb får indblik i den dømte mands spirituelle evner, går hans tanker på, hvordan en mand med så rent et sind kunne have begået en så voldsom forbrydelse på Guds reneste skabninger. [31] Senere opdager Paul, at Coffeys samvittighed er ligeså ren som hans sind. Dog erklærer Coffey sig skyldig i pigernes død, fordi han ikke kunne redde dem fra deres gru-somme skæbne, da formålet med hans liv er, at redde andre fra deres djævelske skæbner. [32] Karakteristik af Paul Edgecomb

Paul Edgecomb fremstår som den mest pålidelige karakter. Selvom førstepersonsfortællere er sub-jektive, og ofte udleder delelementer for at fremstille dem selv i et bedre lys, får man indtrykket af, at Paul er hudløst ærlig, når han beretter om sin fortid i E Block. Grundet Kings brug af be-vidsthedsstrøm [33] når Paul nedskriver sine erindringer, virker erindringerne ubearbejdede og ærlige [34]

24

King s. 158

25

http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Dyr/flue

26 www.biblen.dk

27

http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Dyr/flue

28

King, s. 265

29

Lukasevangeliet kapitel 23 v26 – v38.

30

Se bilag 5

31

King, s. 169

32

King s. 294

33

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/Litteraturens%20begreber/B/Bevidsthedsstroem.aspx

34

King, s. 177

Side 12

Then Brutal grapped him – Percy, I mean - by the shoulders and hauled him across the corridor. [35] Adskillige gange giver Paul udtryk for at han væmmes ved fangernes henrettelser, hvorimod kolle-gaen Percy nyder det. [36] Dette viser to forskellige grunde til at være med til at straffe – Paul er un-derlagt autoriteterne samt den strenge økonomi under depressionen og makker derfor bare ret, hvor-imod Percy nyder at straffe regelbryderne. Med hans job taget i betragtning, rummer Paul ualminde-lig megen næstekærlighed. I en passage, hvor generalprøven af en henrettelse finder sted, gør fan-gen grin med den kommende henrettelse, mens han sidder i den elektriske stol. Paul sætter straks en stopper for de andres morskab, da han mener, at den dødsdømtes liv hånes herved. Dette er et glim-rende eksempel på en kultur, hvor fangernes liv ikke er af ligeså stor værdi som fængselsbetjentenes egne. Killing rats was what the state paid us for, after all. [37]

Gruppens leder, her Paul, guider og begrænser den resterende gruppes adfærd.

Karakteristik af Mr. Jingles

Endelig finder man musen, som Delacroix navngav Mr. Jingles, dengang han tog den til sig som sit kæledyr i cellen. Først og fremmest tydeliggøres de omkringværende karakteres menneskelighed ved musens tilstedeværelse. Eduard Delacroix har, trods sin umenneskelige forbrydelse, taget mu-sen til sig som var det hans barn. Coffey viser en ekstrem omsorg og forsigtighed omkring håndte-ring og berøring af musen, da han bringer den til live igen, efter den blev dræbt. Percys (og pleje-hjemsarbejderen Brad Dolans) måde at agere på i musens nærvær, står i kontrast til resten af bogens øvrige karakteres reaktioner overfor Mr. Jingles. Percy forsøger at dræbe musen udelukkende for egen vindings skyld. Det er musen tydeligvis bevidst om, da den vælger at vise sig på de mest belej-lige tidspunkter. Den kan skelne Percy fra de andre vagter, altså kan den kende forskel på godt og ondt [38] - en visdom kun de færreste mennesker besidder. Disse egenskaber kan perspektiveres til den jødiske Kong Salomon, [39] der var elsket for sin visdom, hvis fantastiske evner udelukkende var skænket af Guds hånd. [40] For det andet symboliserer Mr. Jingles menneskelige tilstande: Fængslet bliver sammenlignet med et cirkus – det cirkus, som Mr. Jingles angiveligt skal optræde i efter De-lacroix henrettelse. I fængslet bliver indsatte og vagter sammenlignet med cirkusmus – kontrolleret af myndighederne og ude af stand til at handle af egen fri vilje. Da vagterne ser Mr. Jingles i E Block, spekulerer Paul over, hvordan det må føles at stå ansigt til ansigt med væsner så meget større end en selv. Dette kan relateres til de spekulationer mennesket besidder, inden det skal henrettes og

35

King, s. 106

36

King s. 47

37

King s. 56

38

King, s. 57

39

King, s. 104

40

http://www.bibelselskabet.dk/OmBibelen/Indhold/Persongalleri/Salomo

Side 13

stå for den almægtige Guds domstol. [41]

Desuden fremhæves kontrasten mellem menneske og Gud, da den lille hvide mus symboliserer mennesket mens den store, sorte Coffey symboliserer Jesus Kristus.

Perspektivering til Jesu gerninger og lidelseshistorie

Hvis man kigger på de resterende karakterer i bogen, vil man opdage, at de kan relateres til karakte-rer i Det Nye Testamente, der var involveret i Jesu henrettelse. Til Coffeys henrettelse deltager i alt fire vagter: Brutus ”Brutal” Howell, Harry Terwilliger, Paul Edgecomb og Dean Stanton, der repræ-senterer de fire soldater, der var til stede under korsfæstelsen [42]

(Johannesevangeliet kapitel 19 v23 – v24). Warden Hal Moores symboliserer Judas, da han underskrev Coffeys henrettelse på trods af, at Coffey, få dage tidligere, frelste hans kone Melinda Moores fra kræft; han fremtræder derfor som en foræder. Burt Hammersmith, Coffeys inkompetente forsvarer, repræsenterer Pontius Pilatus. [43] Hammersmith lægger kun få følelser i sit job, og viser en ligegyldighed og mangel på medmenne-skelighed over for sorte, [44] da Paul stiller spørgsmålstegn ved Coffeys skyld.

Scenariet hvor Coffey helbreder Melinda Moores refererer til da Jesus uddrev dæmonen, der havde besat en spedalsk mand samt helbredelsen af Peters svigermor og andre syge (Matthæusevangeliet kapitel 8 v1 – v4, v14 – v16 og Markusevangeliet kapitel 5 v1 – v20). [45] Da fængselsvagterne brin-ger Coffey til Melinda, er hun som forbandet. [46]

Hun har et ondt, forvrænget ansigtsudtryk og bliver ved med at bande som aldrig før. Hun kan ikke længere bekæmpe sin indre dæmon. Hvis man ser på dette psykoanalytisk, har id’et overvundet jeg’et og overjeg’et. Dæmonen, der lever i id’et, er kommet ud af kontrol, og Melinda er nu ude af stand til at kontrollere egen tale, sind og krop. Da Melinda befries fra dæmonen, der har hærget hendes sind, minder hendes skrig om en ørns kalden. I kristendommen ses ørnen som et af de fire livsvæsner, der i Johannes Åbenbaring kapitel 4 v7 om-giver Guds trone i himlen. [47]

Denne episode er efterfulgt af scenariet, hvor Coffey lader sværmen af sorte fluer flyve ind i Percy, hvorefter Percy, i en psykotisk sætning, skyder fangen ”Wild Bill”. I Markusevangeliet kapitel 5 v1 – v20 driver Jesus dæmoner ud af en besat mand, hvilket er meget lig Coffeys frelsemetoder. I ovenstående bibeluddrag beder de uddrevne dæmoner Jesus om at sende dem over i de urene svin, der står ved flodbredden. Da dæmonerne er drevet over i svinene, springer svinene i floden for at slippe af med dæmonerne. Melindas dæmon som Coffey holder i sig, vil

41

King s. 52

42 www.Biblen.dk

43

King s. 175

44

King s. 294

45 www.Biblen.dk

46

King, s. 341

47

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Fugle/%C3%B8rne

Side 14

forene sig med noget så urent som svinene, og finder her vej til Percy Wetmores sind. Percy søger at komme af med dæmonerne ved at skyde Billy Wharton. Han slipper dog ikke af med dem, og forbliver derfor i en psykotisk tilstand.

Konklusioner

Der kan drages op til flere konklusioner fra The Green Mile: Et gennemgående spørgsmål i roma-nen er, hvorvidt historien ville have udviklet sig i en diametral modsat retning, hvis Jesus havde vist sig i det sydligste USA under depressionen. King lægger op til en konklusion, hvor der ikke ville have været nogen gennemgående forskel 2000 år senere: Jesus ville i 30’ernes USA stadig blive henrettet af myndighederne blot for at være anderledes på trods af, at hans uskyld var bevist. Ifølge Det Nye Testamente er det kun Jesus, som kan se hvad folks hjerte rummer. Menneskene dømmer delvist på baggrund af ydre faktorer – i dette tilfælde Coffeys hudfarve. I dag besidder mennesket stadig fordomme, og har tendens til at se bort fra sandheden som da Jesus blev korsfæstet.

Ud over de religiøse konklusioner, der kan drages fra The Green Mile, indeholder romanen også nogle filosofiske pointer. At stræbe efter udødelighed og evig ungdom har altid ligget til menne-skets natur. Paul og Mr. Jingles bliver berørt af Guds nåde, da Coffey støder Paul med livet, så de

                                                                               48
begge får muligheden for at leve et længere liv end de ellers ville. ”Electrocuted me with life”.

Dette skaber en parallel mellem at bliver straffet med livet og at blive straffet med døden i den elek-triske stol, og rejser spørgsmålet om, hvorvidt det evige liv er en straf trods menneskets historiske bestræbelse for evigt liv og ungdom. Paul venter blot på at døden kommer, og lever uden et videre formål med livet, hvilket underbygges af bogens sidste linje ”(…) but sometimes, oh God, the

Green Mile is so long”.^{49} Vil et evigt liv ikke blot gøre menneskets eksistens meningsløs?

Romanen påpeger desuden også teorien om, at vi alle er dødsdømt og fængslede ligesom fangerne på E Block. Dette gælder også for Mr. Jingles og de ældre på deres plejehjem, der blot bor der for at vente på døden. [50] Overstående argument underbygges af, at Paul ikke kan skelne mellem nutiden og datiden, da han sammenligner personer fra hans nutidige liv med personer, som stod ham nær i hans

tid i E Block.^{51}

Der er, uden tvivl, op til flere konklusioner at drage til The Green Mile. Stephen Kings formål med romanen kunne være, at give os et dybere indblik i Jesu skæbne og viser læseren, at historien kunne

48

King, s. 448

49

King, s. 450

50

King, s. 211

51

King, s. 215

Side 15

gentage sig så længe dødsstraf har så høj en popularitet blandt amerikanerne. Religiøst set skildrer The Green Mile Jesu liv og lidelseshistorie og perspektiverer det til USA’s samfund anno 1932.

Analyser af bibeluddrag

Anden Mosebog kapitel 21^{52}

Biblen forholder sig til dødsstraf flere steder, bl.a. i Moseloven, hvor at maddrab skulle straffes med døden. Et eksempel på dette er Anden Mosebog kapitel 21. [53]

Teksten er en kanonisk bibeltekst fra Det Gamle Testamente, Anden Mosebog, kapitel 21 vers 1-37, og er derfor en kilde med en indre synsvinkel. Forfatteren er en ukendt andenhåndskilde. Moses kan umuligt selv have skrevet bøgerne, da Moses’ død er beskrevet i 5. Mosebog kapitel 34. [54] Man går ud fra at Det Gamle Testamente er nedskrevet i 1500 – 400 fvt [55], og er baseret på en mundtlig over-levering af Guds ord. Religiøse eksperter mener, at Gud har inspireret mennesker til at skrive Det Gamle Testamente, hvorefter at han senere hen (Det Nye Testamente), har brugt Jesu og apostlenes

                               56
prædiken som talerør til menneskerne.

Hans Jørgen Lundager Jensen, professor i religionsviden-skab, hævder, at Mosebøgerne har forskellige forfattere, idet de er rodede og selvmodsigende. Dette tyder på, at forskellige forfattere fra forskellige tidsperioder har nedskrevet kilderne. Desuden består de af myter, der har store ligheder med andre religioners mytiske fortællinger. [57] Af disse årsager har Mosebøgerne ikke en stor historisk kildeværdi.

I Anden Mosebog kapitel 21 overgiver Gud nogle regelsæt for samfundslivet, som Moses skal vide-regive til sit folk. Hvis folket ikke overholder de givne samfundsregler, kan den pågældende person blive straffet med døden. Guds formål med denne hagiografiske, legitimerende myte er at skabe mikro- og makrokosmos i verden. Mikrokosmos vil, i denne sammenhæng, være kosmos blandt den jødiske befolkningsgruppe, som har modtaget disse bud. Når disse bud bliver overholdt og mikro-kosmos er skabt, udløses makrokosmos, da den faderlige Gud ikke vil have nogen at straffe. Gud viser det jødiske folk frelsevejen ved at formidle sine ord til Moses, som derefter kan bringe bud-skabet til jøderne. Begrebet do ut des er derfor helt centralt i denne myte – mennesket skal give Gud troskab, loyalitet og kærlighed, for at Gud belønner frem for at straffe. I denne myte belønnes det jødiske folk med Kanaans land, hvis de overholder Guds ti bud samt andre regelsæt. Overrækkelsen

52

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx

53

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=2Mos&id=1&chapter=21b

54

http://jesusnet.dk/index.php?special_id=21&svar_id=603

55

http://jesusnet.dk/index.php?special_id=21&svar_id=67

56

Ibid.

57

http://www.religion.dk/artikel/477363:Spoerg-om-religion--Moses-har-da-skrevet-Moseboegerne--ikke

Side 16

af Moseloven kan beskrives med Ninan Smarts syv dimensioner. [58]

Den narrative dimension er my-terne omkring de enkelte bud, f.eks. at du skal holde hviledagen hellig, da Gud skabte verdens på 6 dage, og hvilede på den 7. (2. Mosebog kapitel 20, v9 – v11.) Den praktiske dimension er udførel-sen af budene. Med udgangspunkt sabbatten er selve det at holde sabbatten med familien ritualet, der blev begrundet med den narrative dimension. Den etiske og lyriske dimension er alle retnings-linjerne de 10 bud medfører. Den oplevelsesmæssige dimension er, at Gud åbenbarer sig for Moses, som formidler Guds budskab til folket.

Van Genneps model over overgangsritualer beskriver overrækkelsen af de 10 bud fra Gud til det vandrende, jødiske folk ledet af Moses. I udskillelsesfasen, før pagten med Gud blev dannet, bevæ-ger Moses sig op på Sinaibjerget. Her er der ingen officielle love, heller ej nogen om henrettelser og dødsdomme. I den liminale fase finder overgangen mellem ingen pagt og pagt sted. Moses står over for Gud, og er i færd med at love ham at overholde hans regelsæt. I inkorporationsfasen har Moses og det jødiske folk en ny identiet som Guds udvalgte folk. De har påtaget sig opgaven at overholde budene. Derved opstår nye regler og normer samt et ansvar om at hoverholde disse. Her er det Gud, der straffer regelbrydere og ikke menneskene selv.

At de ti bud forbyder mennesket at begå drab, men derimod gerne må straffe folk med henrettelse er en selvmodsigende faktor, som man finder mange eksempler på i Biblen.

Romerbrevet kapitel 13^{59}

På trods af, at den straffende og faderlige Gud fra Det Gamle Testamente erstattes med den tilgi-vende Gud fra Det Nye Testamente, ses accepten af dødsstraf også her. I Romerbrevet kapitel 13, som er en kanonisk tekst fra Det Nye Testamente, opfordres der også til at straffe med døden som følge. Romerbrevet er det første af de 13 paulinske breve skrevet af apostlen Paulus, [60] mens han var i Korinth. De paulinske breve kendes derfor også under navnet Korintherbrevene, og deres over-ordnede budskab var, at forkynde at Jesus var Messias. De bruges derfor som forkyndelses keryg-ma [61] i Det Gamle Testamente. Romerbrevet er skrevet i år 57, [62] og sammenfatter vigtige aspekter fra Det Nye Testamente. Romerbrevet bliver, til tider, opfattet som baggrunden for konflikten mel-lem jøder og kristne. [63] Paulus anklager jøderne for at have mistet Guds tillid ved at lade Jesus kors-fæste, hvorefter han fremlægger en ny frelsevej, der indebærer en retfærdiggørelse af troen.

58

Se bilag 6

59

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=rom&id=3&chapter=13b

60

http://www.kristendom.dk/leksikon/663:romerbrevet

61

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Dogmatik/forkyndelsen

62

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ny_testamente/paulinske_breve/paulinske_breve_

(Brevenes_datering)
63

http://www.mjfk.dk/uploads/7/4/2/0/7420145/romerbrevet1.pdf

Side 17

Idet Paulus selv nedskrev sin dogmatik, men brugte apostlen Peter som kilde, må kilden betragtes som en andenhåndskilde. [64] Alle brevene var oprindeligt stilet til den kristne menighed, og trovær-digheden er derfor til diskussion grundet deres subjektivitet. Observationerne kan til dels være san-de, men i og med at brevene er henvendt til en kristen menighed, ses en tydelig kristen tendens samt et kristent livssyn – altså en indefra synsvinkel.

I Romerbrevet kapitel 13 berettes der om de verdslige myndigheder, og det kan beskrives som en legitimerende myte, da samfundsstrukturen beskrives. I og med at Gud er herre over hver en myn-dighed i samfundet, skal folk indordne sig herunder. Ifølge Paulus skelner man altså ikke mellem politik og religion, idet myndighederne handler på Guds vegne. Gud repræsenterer derfor den øver-ste statsmagt.

Teksten er delt op i tre overskrifter, hvorunder der bliver angivet retningslinjer for livet. En af disse retningslinjer er kærlighedens lov, og angiver en af de mest essentielle substanser i kristendommen: næstekærlighed – i dette tilfælde er næstekærlighed specielt rettet mod myndighederne. Hvis man ikke har udvist næstekærlighed, har man brudt med myndighederne og derved også med Gud. Gud er, i sidste ende, herre over alle myndigheder så, hvis man udøver ulydighed over for myndigheder-ne, udøver man også ulydighed overfor Gud. Straffen for dette er, at myndighedernes sværd bliver svunget imod den enkelte lovbryder. Dødsstraffen bliver givet, i kraft af at det profane menneske krydser de hellige statsmagters reglementer.

Dette vil kun kunne foregå i et samfund med overvejende kosmos. I en stat med korrupte myndig-heder må myndighederne altså også lade sig henrette ifølge Paulus’ tidligere påstand. Hvis det kor-rupte samfund skulle fungere efter Paulus’ regler, ville det gå så vidt, så man kunne diskutere om brevet var en eskatologisk myte. Her ville en manglende samfundsstruktur øge hævntørsten og der-med bryde med næstekærlighedsprincippet. Intet samfund kan fungere uden en form for overmagt. [65] Mennesket vil da udelukkende handle syndigt, og Gud vil straffe en hel befolkningsgruppe.

Paulus’ budskab er, at myndighederne ikke er en frygtfaktor, hvis blot folket handler korrekt. Her fungerer dødsstraf mere som en skræmmefunktion over for befolkningen, frem for en reel trussel.

Paulus antog, at hvis han gjorde sammenhængen mellem Gud og myndigheder tydelig for folket, ville de holde sig inde for lovenes grænser.

64

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ny_testamente/Paulus

65

Anarkister er uenige i denne påstand.

Side 18

Romerbrevet kapitel 12^{66}

I Romerbrevet kapitel 12 tages der, i modsætning til i kapitel 13, afstand fra dødsstraf. Her lægges der vægt på sammenhold. Paulus fraråder folket at tage retten i egen hånd, men opfordrer derimod folket til at lade Gud afgøre straffen, hvad end den må være. Det ses tydeligt, at denne tekst er nyte-stamentisk, da næstekærlighed er fokuspunktet i kapitlet, hvilket afspejles i opfordringen til sam-menhold blandt folket. Men »hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke. [67]

Atter ses en balance mellem kosmos og kaos – kosmos opretholdes, hvis mennesket yder næstekærlighed og blot lader Gud straffe. Kaos vil opstå ved, at mennesket dømmer medmennesker, og derved bryder med de 10 bud, bl.a. Du må ikke slå ihjel og Du må ikke misbruge Herren din Guds navn. [68]

I Romerbrevet kapitel 12 anses det misbrug af Guds navn, hvis mennesket straffer på vegne af Gud. Dette underbygges af den gyldne regel, [69] hvis budskab er, at du skal ære din næste som dig selv - kristendommens centrale budskab.

Paulus hævder altså, at det ikke menneskets pligt at straffe hinanden, da kun Gud har nok autoritet til at dømme mennesket. På det punkt afviger kristendommen markant fra Islams lære om hellig krig - jihad. At mennesket handler i Guds navn, er ikke optimalt da mennesket er fejlbart, og kan derfor ikke påtage sig det ansvar, der ligger i at dømme et medmenneske. Det profane menneske skal altså ikke overtage den numiøse Guds ansvar. Associationsprincippet ligeartet fremkalder lige-artet gælder her, da mennesket blot skal elske dets næste for at blive elsket af Gud. Forholdet mel-lem mennesket og Gud bliver altså afspejlet i det konkrete forhold mellem to personer.

Johannesevangeliet kapitel 8^{70}

Johannesevangeliet er det sidste af fire evangelier, som alle er hagiografiske, kanoniske tekster, og som er dateret til at være nedskrevet mellem år 95 og 115 e.v.t. Fælles for evangelierne er, at de alle beretter om påskens begivenheder – Jesu korsfæstelse og opstandelse. Dog skiller Johannesevange-liet sig væsentligt ud fra de andre tre evangelier. Johannesevangeliet er delt op i to hovedsektioner. I den første berettes der om udvalgte begivenheder fra Jesu gerninger i poetiske toner. Anden del består i høj grad af Den Sidste Nadver fulgt af lidelseshistorien og opstandelsen. Johannesevangeli-erne er en andenhåndskilde, da Johannes ikke har levet og observeret Jesu gerninger og mirakler [71].

Den kirkelige tradition tillægger Johannes forfatterskabet, men der er ingen kilder angivet, så det er ikke historisk bevist at Johannes er den oprindelige forfatter. Nogle religionsforskere hævder, at

66

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=rom&id=3&chapter=12b

67

Ibid, v20

68

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx

69

“Gør ikke mod en anden, hvad du selv afskyr.”. Luk. 6,13. http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx

70

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=joh&id=3&chapter=8b

71

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ny_testamente/Johannesevangeliet

Side 19

                                                        72
kapitel 7 og 8 ikke var en del af det oprindelige Johannesevangelium.

Da evangeliet har sin plads i

Det Nye Testamente, og er en vigtig del af den kristne lære, tillægges der en indre synsvinkel til Johannesevangeliet.

I Johannesevangeliet kapitel 8 er Jesus i færd med at prædike sin lære. Farisærene og de skriftkloge, som var jøder, bringer en utro kvinde til Jesus i håb om, at Jesus vil dømme kvinden til døden, da hun har brudt med de 10 bud. Jesus bad den mand, der var uden synd, kaste den første sten på kvin-den, men ingen kastede. To vigtige kontraster ses: Den første kontrast ses mellem Jesus og farisæ-rene. Jesus er folkets repræsentant, og farisærene repræsenterer den dømmende lov, men selvom farisærene dømmer lovbrydere, er de selv syndere. Den ældste skriftkloge er den første, der ikke ønsker at stene den utro kvinde, hvilket fortæller, at selv den mest belærte kun er et menneske og synder på lige fod med de lavere samfundsklassers befolkning. Den anden kontrast ses mellem dom og frelse. Jesus tilgiver kvinden for at have syndet, og repræsenterer her kristendommen og den tilgivende Gud, hvor agape opnås. Farisærene derimod, repræsenterer jødedommen og den straffen-de Gud. Farisærenes individuelle synder bliver ikke tilgivet ved at straffe den utro kvinde – tværti-mod. Det dobbelte kærlighedsbud og den gyldne regel er i fokus, og repræsenterer modargumenter-ne til nutidens dødsstrafproblematik. Do ut des princippet er her, at mennesket skal tilgive hinan-dens synder så både mikro- og makrokosmos opretholdes.

Man kan argumentere for, at denne myte forklarer og begrunder nutidens rite om skilsmisser. Re-kordmange ægtefolk bliver skilt, på trods af at de 10 bud forbyder det. Med den nye pagt og Jesu Bjergprædiken, bliver der gjort op med buddene – herunder buddet om straf ved brud af ægteskab. I dette kapitel af Johannesevangeliet tilgiver Jesus den utro kvinde og beder hende blot om ikke at synde mere. Dette kan perspektiveres til nutid, da man, i det optimale ægteskabsbrud, også finder tilgivelse blandt parterne. Et modargument er, at ægteskabsbrud ikke er et religiøst betinget ritual, og derfor ikke kan beskrives som kristen rite så som dåben.

Romanens fremstilling af dødsstrafproblematik

I Stephen Kings roman The Green Mile anlægges primært et skeptisk syn på dødsstraf.

King stiller det oplagte spørgsmål om, hvorvidt et menneskes fejlagtige handling nødvendigvis gør det til et dårligere menneske. Det er tydeligt, at forfatteren selv er imod dødsstraf og, hvordan sam-fundet håndterer det. Det ses især i kapitlet The Bad Death of Eduard Delacroix, hvor Percy Wet-

72

Ibid

Side 20

more bevidst vælger at gøre Delacroixs død ekstra markaber. Bogen lægger op til, at Percy, som aldrig vil komme til at angre, hvordan han henrettede Delacroix, er et dårligere menneske end for-bryderen selv. [73] Senere sammenlignes Brad Dolan, plejehjemmets udgave af Percy Wetmore, med

republikanerne, da der på hans store bil står I Have Seen God and His Name Is Newt.^{74} Her refereres

til republikaneren Newton Gingrich fra Georiga [75] og der tillægges ham en gudelig værdi. Det frem-går, at King sympatiserer med demokratiske værdier, da et stort flertal af republikanerne er for bru-

             76
gen af dødsstraf.

Dog retfærdiggør King, hvorfor nogle folk går ind for dødsstraf ved også at portrættere negative og usympatiske karakterer så som Brad Dolan og Percy Wetmore. Fangevogteren Percy har personlige problemer og har derfor svært ved at omgås sine medmennesker. De ydre omstændigheder så som depressionen, der hærgede over hele USA, lægger et pres på det enkelte menneske. Dette kan med-virke til, at nogle muligvis har brug for at straffe andre på baggrund af personlige lidelser, og døds-straf kan derfor virke som en legal sag at støtte. Percys lave selvværd får et boost, når han med lo-ven på sin side får lov at hæve sig over dem, hvis skæbne er meget værre end sin egen.

Der lægges op til diskussion af emnet dødsstraf i The Green Mile. Det gammeltestamentiske øje for øje-princip bliver kritiseret op til flere gange især i anledning af Eduard Delacroixs henrettelse. For det første ses en gammeltestamentisk tendens i de ord, der bliver sagt til de dødsdømte, inden de

                                       77
skal henrettes. God save the people of this state.

Her sættes der en begrænsning for, hvem der skal frelses – folket i Louisiana. Det svarer til, da Gud favoriserede Israels folk, og gav dem retten til at kalde sig Guds Udvalgte. King anvender denne frase med et strøg af ironi, så hans skeptiske syn på at nogle mennesker er bedre end andre fremhæves.

For det andet kritiserer han folkets mangel på viden omkring henrettelse. Ved Delacroixs henrettel-se er pårørende til de mennesker som han dræbte mødt op, med det formål at håne hans død mens de håber, at han kommer i helvede. [78]

De ville sikre deres retsfølelse samt ære de afdødes minde ved at hævne sig med staten på deres side. Is it always this way? Why didn’t somebody tell me? I never would have come! [79] Dog fremstiller King ikke kun én holdning til emnet. For at give læseren et indblik i problematikken bag den voldsomme straf lader han Percy Wetmore argumentere for bru-

73

King, s. 192, s. 241

74

King, s. 285

75

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Newt_Gingrich

76

http://www.diffen.com/difference/Democrat_vs_Republican

77

King, s. 242

78

King, s. 239

79

King, s. 252

Side 21

                                               80
gen af dødsstraf. It’s not about harm it is about the rules.

Dette citat kunne ligeså vel have været

Guds ord i Det Gamle Testamente, da han bortviste Adam og Eva fra Edens Have (Første Mosebog kapitel 3). Der skal være en endelig straf for at bryde reglerne for, hvis ikke der eksisterede en straf ved regelbrud, hvad er reglerne så til for? Hvis ”Wild Bill” blot havde fået en fængselsdom, er der en, meget lille men stadig altafgørende, chance for at han vil slippe fri. Hvis fængselsdommen vare-de få år, ville han højst sandsynligt begå en lignende kriminalitet igen. På den måde argumenterer King gennem Percy, for at henrettelse kan redde kommende ofres liv. I sidste ende modargumente-res med John Coffeys evne til at redde liv.

Er dødsstraf forenelig med en kristen grundholdning?

Taler Biblens budskab for dødsstraf? Dette er et meget kontroversielt og omdiskuteret spørgsmål.

Nogle fortalere for dødsstraf mener, at Det Gamle Testamentes øje for øje-princip stadig er gælden-de. Dog er kristne ikke bundet til Det Gamle Testamentes love. Den gamle pagt mellem Moses, det jødiske folk og Gud, erstattes med den nye pagt mellem Jesus og hele verdens befolkning, [81] da Je-sus gør op med de 10 bud ved hans Bjergprædiken (Matthæusevangeliet kapitel 7). Denne nye pagts primære formål er at gøre næstekærlighed til det centrale punkt i kristendommen.

Det er dog ikke så simpelt at Det Gamle Testamente udelukkende er for dødsstraf, mens Det Nye Testamente er imod – på dette punkt er Biblen stærkt selvmodsigende. Dette ses bl.a. i Anden Mo-sebog kapitel 21, hvori der både sympatiseres med og tages afstand fra dødsstraf samt i Romerbre-vet kapitel 13, der opfordrer myndighederne til at henrette forbrydere – hvilket ikke er et klassisk element i Det Nye Testamente. Blot i kapitlet lige inden, Romerbrevet kapitel 12, argumenteres der stik modsat af argumenterne fra kapitlet efter. Her fraråder Jesus mennesket at tage straffen i egen hånd, da mennesket er fejlbart og bør stole på Guds dømmekraft. I Johannesevangeliet kapitel 8 benådes en utro kvinde for stening af Jesus. Her er budskabet atter, at ingen mennesker er fejlfrie, og at Gud viser nåde – også over for de som fejler. At udlede et entydigt svar på dette spørgsmål fra Biblen er altså stort set umuligt.

De fleste modstandere af dødsstraf vil påpege, at Jesus lærte de kristne nogle basale principper, som mennesket kunne vælge at tage i brug frem for specifikke love. Derfor skal Jesu mangel på for-

80

King, s. 214

81

Dette kan tolkes tvetydigt. Kristne fundamentalister og andre kristne grupperinger ser dette som en pagt mellem Jesus og det krist-ne folk, hvorimod den moderne teologiske tolkning er, at alle tilhører frelsen uanset religion, da Jesus tog alles synder på sig uden forbehold. ”Mit blod i pagtens blod, der udgydes for mange”

Side 22

dømmelse af slaveri, dødsstraf mm. ikke tolkes som en accept af disse faktorer, da Jesus og hans disciple tog stærkt afstand fra hævngerninger. Modstandere vil fokusere på hændelser, så som i Jo-hannesevangeliet kapitel 8, der argumenterer mod dødsstraf, selvom Jesus aldrig erklærede sig di-

                    82
rekte uenig i henrettelser.

Der er mange forskellige måder at tolke Biblens ord på, og derfor har de forskellige kristne trosret-ninger også et blandet syn på dødsstrafproblematikken. Tre af de største af USA’s kirker har for-skellige holdninger [83] til dette, og derfor kan man ikke generalisere kristendommen til at have ét bestemt standpunkt. Den romersk-katolske kirke er imod dødsstraf i stort set alle tilfælde. The Uni-ted Methodist Church er imod dødsstraf i alle tilfælde, mens Southern Baptist Convention er for brugen af dødsstraf. [84] At de kristne grupperinger har forskellige holdninger til dødsstraf kan skyldes flere faktorer. Den første er selvfølgelig forskellige tolkninger af Biblen, som kan forsage forskelli-ge kontroverser på tværs af trosretningerne. Den anden er ydre miljø og omstændigheder, der af praktiske årsager kan påvirke individet til at vælge den ene gren af kristendommen frem for den anden.

Det er vigtigt, at begge holdninger og forståelser er synligt repræsenteret i det amerikanske samfund, da folkets holdninger til emnet er vidt forskellige. Man ser dog en langsom udvikling i det ameri-kanske samfund, på trods af at antallet af tilhængere af dødsstraf ikke er på sit laveste: [85] Flere og flere stater afskaffer brugen af dødsstraf, og ingen vedtager brugen af samme. Dette sker i takt med, at Biblen generelt får mindre betydning for mennesket i hverdagen, mens der kommer flere moder-ne tolkninger af Biblen, der ikke tager den så bogstaveligt som de kristne fundamentalisters tolk-ning. Biblen affortrylles altså, mens moderne forskning og teorier overtager. I det senmoderne sam-fund er det individet, der bestemmer gyldigheden af den pågældende religion, og individet skal for-holde sig refleksivt til traditionerne. Flere religionskritikere fra den vestlige verden har gennem det

                                                                      86
19. og 20. århundrede kritiseret religion med påstande som religion er opium for folket og religion

                                 87
er en fælles menneskelig tvangsneurose.

Det har provokeret religiøse kristne, men samtidig tvun-get dem til at revurdere formålet med religionen. I det globaliserede samfund er det lettere at skaffe sig oplysninger om, hvordan og på hvilke præmisser dødsstraf foregår. Dette vil højst sandsynligt afskrække nogle tilhængere af dødsstraf og påvirke dem til at skifte holdning. Problematikken om-

82

http://www.bbc.co.uk/religion/religions/christianity/christianethics/capitalpunishment_1.shtml

83

http://www.christianbiblereference.org/faq_CapitalPunishment.htm

84

http://www.religioustolerance.org/execut7.htm

85

Se bilag 3

86

Nyesten, Jes Religionskritik og ny teologi, Gjellerp og Gad, 1984, s. 69

87

Andresen, Esben og Helle Følner m.fl., Mennesket og magterne, Gyldendal, 1991, s. 247

Side 23

kring fejldømte henrettelser finder vej til medierne, og tvinger derfor individet til at sætte spørgs-målstegn ved de etiske aspekter omkring dødsstraf, og det religiøse perspektiv bliver her tilsidesat.

Ud af de store verdensreligioner [88] er kristendom og islam de to eneste religioner, der accepterer brugen af dødsstraf [89] – stadig med visse forbehold. I det senmoderne samfund er der et øget brug af kludetæppereligioner. Individet tager, hvad det mener, der er vigtigst fra forskellige religioner, og det bliver derfor svært at holde ved det bibelske argument for brugen af dødsstraf. Alle disse fakto-rer er med til, at folk forholder sig mindre fundamentalistisk til kristendommen og mere moderne teologisk. Selvom fundamentalisterne stadig eksisterer, giver de forskellige muligheder i det sen-moderne samfund blot et mere varieret syn på kristendommen og dermed også dødsstraf. Man kan derfor ikke sætte lighedstegn mellem en kristen grundholdning og brugen af dødsstraf.

Konklusion

Dødsstraf har eksisteret i årtusinder, men er stort set afskaffet i den vestlige verden. Dog står USA tilbage som det eneste vestlige, demokratiske land, som praktiserer dødsstraf. Der bliver henrettet langt flere i Sydstaterne end der bliver gjort i de resterende stater, hvori mordraterne desuden også er betydeligt lavere. Fra 1930’erne til år 2011, har det været svingende holdninger til døsstraf blandt amerikanerne. Det ses dog, at antallet af modstandere og fortalere for dødsstraf i 1930’erne stort set er identisk med antallet i år 2011.

I analysen og fortolkningen af Stephen Kings roman The Green Mile ses en tydelig sammenligning mellem John Coffey og Jesus i Det Nye Testamente. Mange af de resterende karakterer kan per-spektiveres til personer, der var indblandet i Jesu liv og korsfæstelse. King skildrer, så vidt mulig, dødsstrafproblematikken nuanceret, men fokus ligger dog på de negative aspekter. Forfatteren slø-rer grænsen mellem fange og fri mand, og pointerer at mennesket stadig er ligeså fejlagtigt den dag i dag, som vi var i det første århundrede til trods for den enorme samfundsudvikling.

At finde et entydigt svar på, hvilken holdning til dødsstraf man anlægger i kristendommen er stort set umuligt. I Anden Mosebog kapitel 21 modtager Moses De 10 Bud, hvor ét af buddene angiver at, hvis et menneske dræber et andet, skal moderen lide ved døden. I Romerbrevet kapitel 12 og 13 ses to selvmodsigende faktorer: i kapitel 12 forbyder Jesus mennesket at straffe på Guds vegne, hvor-

88

Jødedommen, Sikhismen, Buddhismen, Hinduismen, Islam og Kristendommen

89

http://www.religion.dk/artikel/311202:Indfoering--Doedsstraf-ifoelge-religionerne?all=1

Side 24

imod myndighederne opfordres til at være Guds stedfortrædere i kapitel 13. I Johannesevangeliet kapitel 8 benåder Jesus en utro kvinde fra døden med argumentet, at det er menneskeligt at fejle, da Guds frelse også er for de, som fejler. Hvordan man tolker Biblen og dens budskab omkring døds-straf afhænger af forskellige ydre faktorer, der påvirker individet i det senmoderne samfund. Det globaliserede samfund giver individet øgede oplysningsmuligheder samt ret til at tolke den pågæl-dende religion med fokus på maksimal personligt udbytte. Det er nogle af de faktorer, der danner det moderne teologiske menneske, som ikke læser Biblen ordret. Derudover findes der et utal af kirker, som alle tolker Biblen forskelligt og hermed også på dødsstrafproblematikken. Derfor kan der ikke konkluderes, at dødsstraf er forenelig med en kristen grundholdning.

Min afsluttende konklusion på denne opgave er, at Stephen King tematiserer dødsstraf som en svaghed i det amerikanske samfund. King viser dog en forbeholdt forståelse for, hvorfor nogle per-soner sympatiserer med straffen og begrunder dette med et personligt pres. Om det er bibelsk skil-dret som etisk eller uetisk må det enkelte menneske selv bedømme.

Side 25

Litteraturliste

Artikler:

Briscoe, David, m.fl. Hver femte dag henrettes en dømt i USA. I: Kristeligt Dagblad, 04/02-98.

Bøger med én forfatter:

Carter, Linda E., Understanding Capital Punishment Law, Matthew Bender & Company, Inc. 3.

udgave, 2012

King, Stephen, The Green Mile, Orion Books Ltd, 1. udgave paperback edition, 1999

Nyesten, Jes Religionskritik og ny teologi, Gjellerp og Gad, 1984

Sellin, Thorsten, The PENALTY of DEATH, Beverly Hills: Sage Publications, Inc., 1980

Robinson, Matthew B. Death Nation – The Experts Explain American Capital Punishment. R.R.

Donnelley & Sons, 2008.

Bøger med mere end én forfatter:

Andresen, Esben og Helle Følner m.fl., Mennesket og magterne, Gyldendal, 1991

Baldus, David C og George Woodwoth m.fl., Equal Justice And The Death Penalty Boston: Not-heastern Univeristy Press, 1990

Kozinski, Alex og Hugo Adam Bedau m. fl., Debating the Death Penalty - Should America Have Capital Punishment?, ebog New York: Oxford University Press, 2004

Hjemmesider:

http://www.amnesty.org/en/library/asset/ACT50/001/2011/en/ea1b6b25-a62a-4074-927d-
ba51e88df2e9/act1en.pdf Rapport over dødsdømte samt henrettelser i 2010 – Besøgt d.
20/11-13

http://www.amnestyusa.org/our-work/issues/death-penalty/us-death-penalty-facts/death-penalty-
and-arbitrariness Diagram over dødsdømte fordelt på regioner – Besøgt d. 20/11-13

http://www.bbc.co.uk/religion/religions/christianity/christianethics/capitalpunishment_1.shtml Jesus
påstande om dødsstraf – besøgt d. 15/12-13

http://www.biblen.dk – Bibelhenvisninger – besøgt d. 5/12-13

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx Luk. 6 – besøgt d. 11/12-13

Side 26

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=2Mos&id=1&chapter=21b
Anden Mosebog kap. 21 – besøgt d. 22/11-13

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=joh&id=3&chapter=8b Jo-
hannesevangeliet kapitel 8 – besøgt 11/12-13

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=rom&id=3&chapter=12b
Romerbrevet kapitel 12 – besøgt d. 11/12-13

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=rom&id=3&chapter=13b
Romerbrevet kapitel 13 – besøgt d. 23/11-13

http://www.bibelselskabet.dk/OmBibelen/Indhold/Persongalleri/Salomo Kong Salomon - besøgt d.
13/12-13

http://www.christianbiblereference.org/faq_CapitalPunishment.htm Kirkers holdning til dødsstraf –
besøgt d. 15/12-13

http://www.deathpenaltyinfo.org/node/805 Jamen M Moroney III udtalelse om dødsstraf – besøgt d.
21/11-13

http://www.deathpenaltyinfo.org/states-and-without-death-penalty Oversigt over stater med/uden
dødsstraf – besøgt d. 20/11-13

http://www.deathpenaltyinfo.org/race-death-row-inmates-executed-1976#defend Oversigt over ra-
ceforskelle ved dødsstraf – Besøgt d. 21/11-13

http://www.deathpenalty.org/article.php?id=42 Dødsstraf kan ikke betale sig – besøgt d. 21/11-13

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/New
t_Gingrich Newton Gingrich - besøgt d. 15/12-13

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Popul%C3%A6rlitteratur/Stephen_King
Om Stephen King – besøgt d. 12/12-13

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Fugle/%C3%B8rne Ørn symbolik
– besøg d. 12/13-13

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/d%C3%B8dsstraf lande
med dødsstraf – besøgt d. 20/11-13

Side 27

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Dogmatik/forkynd
else forkyndelsens kerygma definition - besøgt d. 17/12-13

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ny_testamente/Joh
annesevangeliet Johannesevangeliet, datering og forfatter – besøgt d. 11/12-13

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ny_testamente/pau
linske_breve/paulinske_breve_(Brevenes_datering) Paulus’ Korintherbreve – besøgt d. 5/12-13

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Ny_testamente/Pau
lus Paulus - besøgt d. 5/12-13

http://www.denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Dyr/flue Flue symbolik – besøgt d. 12/12-13

http://www.diffen.com/difference/Democrat_vs_Republican republikansk syn på dødsstraf – besøgt
d. 14/12-13

http://en.wikipedia.org/wiki/Edward_Cross_(zoo_proprietor) Edward Cross - besøgt d. 5/12-13

http://www.freelancewriting.com/articles/WS-the-writing-style-of-stephen-king.php Stephen King
skrivestil – besøgt d. 12/12-13

http://www.gallup.com/poll/9913/Death-Penalty.aspx#3 Undersøgelse af Amerikaneres holdning til
dødsstraf – besøgt d. 20/11-13

http://www.gallup.com/poll/150089/Support-Death-Penalty-Falls-Year-Low.aspx Amerikaneres
holdning til dødsstraf gjort sat op i diagrammer – besøgt d. 20/11-13

http://www.mjfk.dk/uploads/7/4/2/0/7420145/romerbrevet1.pdf Romerbrevet - besøgt d. 5/11-13

http://www.information.dk/218976 Kristen fundamentalisme og dødsstraf i Texas – besøgt d.
22/11-13

http://jesusnet.dk/index.php?special_id=21&svar_id=67 Forfattere af biblen – besøgt d. 22/11-13

http://jesusnet.dk/index.php?special_id=21&svar_id=603 Forfattere af biblen – besøgt d. 22/11-13

http://www.loc.gov/teachers/classroommaterials/presentationsandactivities/presentations/timeline/d
epwwii/race/ Racediskrimination i USA i 1930’erne – besøgt d. 12/12-13

http://www.newenglandexplorer.com/hubbard.htm Elbert Hubbard citat - besøgt d. 21/11-13

Side 28

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/Litteraturens%20begreber/B/Bevidst
hedsstroem.aspx Bevidsthedsstrøm - besøgt d. 17/12-13

http://www.readmorebooks.wordpress.com/2012/01/28/common-themes-in-the-works-of-stephen-
king/ Stephen King tematikker af Shannon Turlington – besøgt d. 12/12-13,

http://www.religion.dk/artikel/311202:Indfoering--Doedsstraf-ifoelge-religionerne?all=1 Hvad si-
ger religionerne om dødsstraf? – besøgt d. 22/11-13

http://www.religion.dk/artikel/477363:Spoerg-om-religion--Moses-har-da-skrevet-Moseboegerne--
ikke Hvem har skrevet Mosebøgerne – besøgt d. 22/11-13

http://www.religioustolerance.org/execut7.htm Kirkers holdning til dødsstraf – besøgt d. 15/12-13

http://www.theguardian.com/news/datablog/2011/sep/21/death-penalty-statistics-us Hvor finder
flest dødsstraffe sted? – besøgt d. 20/11-13

Side 29

Bilag 1

http://www.amnestyusa.org/our-work/issues/death-penalty/us-death-penalty-facts/death-penalty-and-

arbitrariness

Bilag 2

http://www.amnestyusa.org/our-work/issues/death-penalty/us-death-penalty-facts/the-death-penalty-

and-deterrence

Bilag 3

http://www.gallup.co m/poll/150089/Support-Death-Penalty-Falls-Year-Low.aspx

Bilag 4

http://www.deathpenaltyinfo.org/race-death-row-inmates-executed-1976#defend

Bilag 5

http://www.deathpenaltyinfo.org/race-death-row-inmates-executed-1976#defend

Bilag 6