SRP om Kvindefrigørelse i Nordamerika i Engelsk og Historie

I dag kan man ikke på nogen måde forestille sig at gøre forskel på mænd og kvinder. Hvis man alligevel gør det, bliver man set på som gammeldags, og folk bliver forargede. De områder hvor der fra nogens mening stadig synes at være problemer med ligestillingen, kan ikke længere ligge uberørte hen. Oftest er det kvindernes ret, som der stadig debatteres mest om, i denne situation. Jeg har i min opgave valgt at tage fat om de der startede kvindefrigørelsens sag i Nordamerika. Hvordan idéen blev genskabt, efter at have ligget hen, hvad den betød dengang, og hvad den har resulteret i. Det vil jeg gøre ved overvejende at gå hermeneutisk frem i min undersøgelsesmetode, via. analyse og fortolkning, samt tilegne mig information af bøger og hjemmesider.

Væsentlige træk for kvindefrigørelsen i

Nordamerika, 1960’erne

Den første bølge med særlig stor fokus på kvindefrigørelse, lå tilbage i slutningen af det 19.århundrede og starten af det 20. I 1960’erne startede verdenshistoriens anden store bølge. Dvs. at erkendelsen af kvindeundertrykkelsen blev generkendt i 1960’erne. Lige efter 2.verdenkrig (fra 1939 til 1945) eksisterede tanken om at ”kvinden var undertrykt” nærmest ikke. Kvindesagsorganisationerne var små og uden gennemslagskraft. Kvindebevægelsen fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var for længst smuldret bort og gået i glemmebogen . Dette skete omkring 1930’erne, muligvis pga. af andre verdensomspændende problemer. Målsætningen var nu også blevet en anden: i stedet for ligestilling, som det var i første bølge, var det nu frigørelse der blev kæmpet for. Den nye var præget af antiautoritær tænkemåde og udviklede en mere total og selvstændig strategi for kvindernes kamp.

Begyndelsen af den nye frigørelse

Det virkede som et chok, da russerne i 1957 sendte deres første sputnik op og snart efter havde mennesker cirkulerende omkring jorden, som de første. Nu skulle der sættes fuld kraft på for at indhente og overhale russerne på det tekniske område! Alle talenter, også kvindernes, måtte derfor mobiliseres. Margaret Mead* understregede på daværende tidspunkt, hvor nødvendigt det var at kvinder fik impulser til at udvikle alle deres evner og anlæg. Hun skrev i begyndelsen af 1960’erne, at kvinder, der ikke har små børn, bør ud af deres isolation og ind i arbejdet for helheden. Hun opfordrede kvinderne til at melde sig og gøre en indsats overalt hvor der var brug for dem, og det kunne bl.a. ske ved at passe børn, som ikke nødvendigvis var deres egne.