SRP: Kropsidealer i det senmoderne samfund

Side 1

KROPSIDEALER I DET SENMODERNE SAMFUND

ABSTRACT

This study investigates the ways in which the identity formation is affected by the transition from the traditional to the post-modern society. By a presentation of the theories of Anthony Giddens, Thomas Ziehe and Pierre Bourdieu, it is concluded how several decisive factors have an impact on the increased focus on self-identity and how it affects the body perception. An analysis and interpretation of Laurie Halse Anderson’s novel “Wintergirls” from 2009, illustrates how life becomes a reflexive project of the self, in order to measure op to the expectations of society. The individual person has no clear guiding lines in life, as the basic standards and values in society no longer exists in the same way as it did in the traditional society. However, society still has an influence on what choices the individual person makes, combined with the social background’s STX 3.g the identity formation with references to Kimberly Kirberger’s text “Gabby, You’re Sooo Skinny” from 1997.

Side 2

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

1

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning ……………………………………………………………………………………s. 3

1.2 Overgangen til det senmoderne samfund ….……………………………………………….s. 4

1.3 Anthony Giddens’ teorier …………………………………………………………………..s. 4

Et dynamisk samfund …………………………………………………………………………...s. 4

Øget refleksivitet og selvdannelse ……………………………………………………..….…... s. 5

1.4 Thomas Ziehes teorier …………………………………………………………………...... s. 7

Subjektivisering........................................................................................................................... s. 7 Ontologisering ………………………………………………………………………………… s. 7

Potensering ……………………………………………………………………………………. s. 7

1.5 Pierre Bourdieus teorier………………………………………………………………....…. s. 8

Felter ……………………………………………………………………………………....….. s. 8

Habitus ……………………………………………………………………………………....… s. 8

Kapitaler ……………………………………………………………………………...…….…. s. 9

Symbolsk vold .............................................................................................................................. s. 9

2 Analyse og fortolkning af Laurie Halse Andersons Wintergirls …………………………...... s. 10

3. Diskussion af familien og den sociale baggrunds rolle for identitetsdannelsen…………….. s. 19

4. Konklusion …………………………………………………………………………….......... s. 22

5. Litteraturliste ………………………………………………………………………………... s. 23

Side 3

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

2

INDLEDNING

Udviklingen af det senmoderne samfund, har medført at individet ikke længere lever efter faste traditioner, normer og værdier. Det har sat nye rammer for den enkeltes identitetsdannelse, da der er flere valg der skal træffes, hvilket danner et større refleksivitetsgrundlag. Som et resultat af samfundsudviklingen, er der et øget fokus på identitetsdannelsen og det enkelte individ står med spørgsmålet ”Hvem er jeg?”. Ved at reflektere og spejle sig i omgivelserne, former individet kroppen så den bliver et identitetsmæssigt udtryk, der stemmer overens med samfundets idealer.

Hvad der ligger til baggrund for den adfærdsudvikling individet gennemgår ved overgangen til det senmoderne samfund, undersøges ud fra Athony Giddens, Thomas Ziehe og Bourdieus teorier om identitetsdannelse. Endvidere vil der gennem en analyse og fortolkning af Laurie Halse Andersons ”Wintergirls” fra år 2009, skabes en sammenhæng mellem de præsenterede teorier og romanen. I forlængelse af heraf, diskuteres hvilken rolle familien og den sociale baggrund spiller for identitetsdannelsen, med inddragelse af Kimberly Kirbergers tekst ”Gabby, You’re Sooo Skinny” fra år 1997.

Side 4

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

3

OVERGANGEN TIL DET SENMODERNE SAMFUND

Det senmoderne samfund er betegnelsen for det samfund der havde sin opstart i 1970’erne.

Forskellige processer i samfundet som globalisering og aftraditionalisering, gjorde sig gældende for udviklingen af det senmoderne samfund og har medvirket til den stigende individualisering der er i dag. [1] Det moderne menneske er ofte karakteriseret ved usikkerhed grundet de endeløse muligheder og valg der skal tages, hvilket forudsætter en livslang identitetsdannelse, der er i konstant udvikling. [2] Samfundsforskerne Anthony Giddens, Thomas Ziehe og Pierre Bourdieu har undersøgt en række tendenser og forhold der gør sig gældende for det senmoderne samfund. Med udgangspunkt i disse forhold, kan det forklares hvad der ligger til grund for vores identitetsdannelse, med henblik på kropsopfattelsen.

ANTHONY GIDDENS

Ifølge den britiske sociolog Anthony Giddens, er den samfundsmæssige forandringsproces i dag så tydelig, at man kan snakke om at der er sket en radikalisering af moderniteten. Han har opstillet teorierne adskillelse af tid og rum, udlejring fra sociale relationer til abstrakte systemer og øget

                                               3
refleksivitet som afgørende faktorer i denne sammenhæng.

ET DYNAMISK SAMFUND

Anthony Giddens mener, at det senmoderne samfund er præget af en konstant dynamik, i forhold til hastighed, dybde og intensitet, hvor de dominerende dynamikker består af de tre førnævnte tendenser. [4] Senmoderniteten er altså i første omgang kendetegnet ved en adskillelse af tid og rum. [5] Med det mener han, at man ikke på samme måde som tidligere behøver at være fysisk til stede på et givent tidspunkt, for at kommunikere med omverdenen. Efter teknologiens udvikling, har mobilen og internettet gjort det muligt at være i kontakt med mennesker på verdensplan, uafhængigt af placering i det geografiske eller tidsmæssige rum. Det er altså ikke længere en nødvendighed at

1

http://www.historie.aau.dk/ansatte/forskning/forskningsenheder/Det+senmoderne+samfund+-+historisk+set/

Besøgt d. 05/12
2

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilkår/identitet

Besøgt d.
3

Jacobsen, Benny: Sociologi og modernitet. Columbus, 2008, side 48

4

http://gymportalen.dk/content/anthonygiddens0 Besøgt d.

5

Jacobsen, 2008, side 49

Side 5

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

4 være i samme rum på samme tid for at kunne kommunikere med hinanden. [6] Grundet de nye muligheder af kommunikationsformer, skabes der en grobund for udlejring af sociale relationer. I stedet for at rådføre sig med det lokale samfund, er man i dag lige så tilbøjelig til at orientere sig på tværs af tid og rum. Effekten af dette er, at de sociale relationer løsrives og overtages af abstrakte

systemer.^{7}

Derfor er tillid i det senmoderne samfund altafgørende for individet. Hvis man ikke har tillid til de

             8
ekspertsystemer der driver samfundet, vil man blive grebet af ontologisk usikkerhed. Ontologi kan

defineres ved den opfattelse man udvikler til hvordan verden hænger sammen og hvordan man bedst muligt agerer i den. Senmoderniteten skaber derved en ontologisk usikkerhed, da mennesket konstant bliver overøset med informationer og derfor bliver påvirket til at sætte spørgsmål ved fx familiemønstre og typiske livsvalg, der har indflydelse på identiteten. At prøve at ændre på kroppen og derved gøre den til et refleksivt projekt, kan altså være et forsøg på at skabe ontologisk sikkerhed. [9] Anthony Giddens mener, at der grundlægges en fundamental tillid i barnets første leveår. Hvis barnet vokser op i trygge rammer, med omsorgspersoner der giver barnet følelsen af varme og kærlighed, vil grundlaget for fundamental tillid være større, end børn der har haft en utryg opvækst. Det er altså en forudsætning for individet at have opbygget denne tillid, hvis det skal kunne ”udholde” senmodernitetens konstante forandring. Det er umuligt for det enkelte individ, at sætte sig ind i alle ekspertsystemers funktioner og man bliver derfor nødt til at stole på personerne bag dem. Tillid til omgivelser, systemer og teknologi bliver en forudsætning for at man kan føle sig tryg som individ. Disse fænomener er så gennemgribende i det moderne samfund, at det skaber tvivl og usikkerhed ikke at have tilliden til dem. Tvivl og usikkerhed er altså en konsekvens af globaliseringen og udviklingen af teknologien, som får individet til at definere sig selv, med henblik på at kunne sætte sig i relation til resten af verden. [10]

ØGET REFLEKSIVITET OG SELVDANNELSE

Anthony Giddens har opstillet en teori omhandlende sammenhængen mellem senmoderniteten og selvidentiteten, i takt med en øget globalisering. Med identiteten skabes der en livshistorie, der leder

6

http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=407 Besøgt d.

7

https://www.e17.dk/inspiration/forfattere/anthony-giddens Besøgt d.

8

Hansen, Mogens: 50 samfundstænkere. Gyldendal, 2009, side 635

9

http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=381 Besøgt d.

10

Jacobsen, 2008, side 51 ff.

Side 6

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

5 mod dannelsen af et ”selv”. Den øgede refleksivitet er med til at skabe en selvidentitet, da individet er tvungent til konstant at forholde sig til dets omgivelser. Efter aftraditionaliseringen, er flere valg man skal forholde sig kritisk og refleksivt til. [11]

Alt efter hvilken viden man vælger at støtte sig til dannes ens identitet, hvilket kan være forholdsvis svært, da al viden er relativ. Hvad en forsker beviser i dag, kan en anden have modbevist i morgen. Det skaber en usikkerhed, men tvinger også individet til at have tillid til de systemer der gør det muligt at træffe valg og handle i hverdagen. Da individet hverken er bundet til det lokale, tiden eller rummet, må det skabe identitet og social status ved at holde gang i sin egen fortælling om sig selv. Denne selvdannelsesproces videreføres også til kroppen, der bliver til et identitetsmæssigt udtryk. [12]

I bestræbelsen efter at skabe en identitet, spejler man sig i sine omgivelser og menneskene omkring

                                                     13
en. Samtidig reflekterer man også over hvordan andre opfatter en.

Som et resultat af globalisering og uafhængigheden af tid og rum, er der udviklet fælles kropsidealer i den vestlige verden. Ved teknologiens udvikling og genspejlingen i andre, bliver kroppen i stigende grad til genstand for individuelle valg. [14] Hvad der kunne minde om en udvikling i retning af en narcissistisk dyrkelse af kroppen og udseendet, er i højere grad et udtryk for en vedvarende identitetsdannelsesproces.

Gennem kostvaner og træning kan man opretholde en selvidentitet, som i visse tilfælde kan blive ødelagt, hvis kroppen tager magten fra selvet. I sådanne tilfælde, kan det lede til spiseforstyrrelser,

                                15
eller unaturlige forhold til mad træning.

I forlængelse af Anthony Giddens teori om udlejring af sociale relationer, bruges kroppen som et fast holdepunkt i en ellers flydende identitet. Ekspertsystemer der konstant formidler modsatrettede informationer, kan medføre en uoverskuelighed og frygt hos individet. Når der er så få holdepunkter og så lidt vished i tilværelsen, kan det derfor skabe en tryghed at have en form for kontrol over sin krop. Ved at bruge den som et centralt redskab til at fremstå på en bestemt måde, bliver den gjort til et kommunikationsmiddel og er med i fortællingen om det enkelte individ. Kroppen kommer altså

11

http://gymportalen.dk/15932 Besøgt d.

12

Hansen, 2009, side 630 ff.

13

Ibid

14

http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=382 Besøgt d.

15

http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=10574 Besøgt d.

Side 7

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

6 til at fremstå som en privat del af individet, upåvirket af samfundets foranderlighed, hvortil

                                            16
individet alene kan søge tilbage efter en selvdefinition.

THOMAS ZIEHE

Den tyske ungdomsforsker Thomas Ziehe, har undersøgt tre reaktionsmønstre der har betydning for dannelse af identitet i det senmoderne samfund. Disse reaktionsmønstre kommer af det han kalder for den kulturelle frisættelse. I tråd med Giddens’ begreb aftraditionalisering, betyder kulturel frisættelse at individet ikke længere går i forældrenes fodspor. [17]

Før var samfundet styret af traditioner, normer og værdier som individet kunne læne sig op ad og bruge som klare retningslinjer for livet. Den kulturelle frisættelse er sket i den forstand, at man konstant reflekterer over hvad man selv har lyst til og ikke underlægger sig traditioner, eller tyr til at sådan plejede man at gøre. Denne udvikling medfører en ambivalens. På den ene side har individet mere frihed og er omstillingsparat og fleksibelt. På den anden side skaber det en usikkerhed da sikkerhedsfølelsen forsvinder og man

                                                         18
kun har sig selv at bebrejde, hvis noget ikke former sig som forventet.

De tre reaktionsmønstre der tager form af den øgede individualisering, er subjektivisering, ontologisering og potensering.

• Subjektivisering betyder at individet har et behov for at involvere andre i sit følelsesliv. Ved at få anerkendelse gennem andre, skabes der en tryghed. Denne kamp om opmærksomhed og anerkendelse kan ses i reality programmer som fx Paradise hotel og x-factor.

• Ontologisering handler om individets søgen efter en dybere mening i tilværelsen. I det senmoderne samfund der ikke er præget af traditionelle normer og værdier, kan det være betryggende at finde ro i et fællesskab, hvor der stadig eksisterer en form for regelsæt. Et eksempel på et socialt fællesskab kan fx være en religiøs gruppe der har fælles holdninger og værdier, der kan hjælpe individet med at finde en tilgang til livet.

• Potensering går ud på at finde konstant spænding i livet. Først når individet kommer ud hvor ”livet bliver farligt”, vil følelsen af at være til stede og i live opstå. Det der holder individet i gang, er altså jagten efter den næste rus der skal være større og større. Derved

16

Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet. Hans Reitzels forlag, 1996, side 253

17

http://gymportalen.dk/15931 Besøgt d.

18

Erhardi, Rikke: SamfNU. Systime, 2008, side 59 ff.

Side 8

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

7 bliver det til et reaktionsmønster hos individet, der vil forsøge at stimulere sin lyst ved noget

nyt og endnu vildere.^{19}

Thomas Ziehe’s teori om formbarhed, bruges til at forklare hvordan man grundet de mange valg har mulighed for at ”forme” sin egen identitet, efter ens egne drømme og ønsker. Dette kan overføres til kroppen, når man fx går i et fitnesscenter for at forme kroppen på en bestemt måde, så den kan være en del af den identitet man søger at udtrykke. Her har de underliggende normer og idealer i

samfundet en dominerende effekt på, hvordan den ønskede mande – og kvindekrop skal se ud.^{20}

PIERRE BOURDIEU

Den franske sociolog Pierre Bourdieu, har beskæftiget sig med samfundet med udgangspunkt i mindre ”felter”, der kan forklare handlingsmønstre hos individet i en sociologisk sammenhæng.

Han definerer de såkaldte ”felter” som inddelinger af mindre sociale rum i samfundet, dertil kan der nævnes et religiøst felt, uddannelsessystemets felt mm. Indenfor hvert enkelt felt, vil forskellige love, værdier og interesser gøre sig gældende og muligvis også ændres med tiden. Disse felters doxa [21] er altafgørende for individets handlinger. Drivkraften i feltet er magtforholdet mellem de forskellige positioner, der kan ændres når nye individer indtræder i feltet.

Pierre Bourdieu har introduceret begreberne habitus, symbolsk vold og kapital som medvirkende faktorer til bestemmelse af de indbyrdes relationer og magtfordelingen i hvert felt. [22] Habitus er et begreb brugt til at beskrive de ubevidste kognitive strukturer der har effekt på hvordan individet føler, tænker og handler. Habitus fungerer som en intuitiv mekanisme, der præget af ens omgivelser influerer ens valg og handlinger. De normsystemer og værdier man har opbygget igennem erfaringer i livet, har altså indflydelse på hvordan man agerer i bestemte situationer senere hen. Habitus er ikke et bevidst valg, men skabes tidligt i livet. I takt med nye oplevelser og påvirkninger fra omgivelserne kan ens habitus reguleres. Forskellig opvækst vil betyde, at individer udvikler forskellige kompetencer, der giver forskellige forståelser af livet og hvordan man skal forholde sig til det. Børn der er vokset op i lavere sociale klasser, vil altså besidde andre kompetencer, værdier og normer end børn der er vokset op i højere sociale klasser. Bourdieu mener

19

http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17101 Besøgt d.

20

Ibid

21

http://filosoffen.dk/filosoffen_skriver/vaerklaesninger/sociologi/bourdieus-sociologi/ Besøgt d.

22

http://www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php Besøgt d.

Side 9

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

8 altså at klassetilhørsforhold og sociale erfaringer har noget at sige om ens habitus og sætter os i stand til at manøvrere på de sociale felter. [23]

I forlængelse af habitus kan man snakke om kapital. Disse begreber er nemlig tæt forbundne, da man i kraft af sin habitus skaber forskellige former for kapital. Ifølge Bourdieu, efterstræber mennesket anerkendelse fra andre mennesker, hvilket er den overordnede drivkraft i tilværelsen.

Begrebet symbolsk kapital bruger han i denne sammenhæng og beskriver hvorledes den tager form i forskellige sociale felter. Det er fx mere essentielt at blive anerkendt som forfatter, af folk med

forstand på litteratur, end det er at sælge mange bøger.^{24} Overordnet set skelner han mellem tre

former for kapital, der har indflydelse på individets muligheder og magtpositioner i samfundet. Her er der tale om økonomisk, kulturel og social kapital. Den økonomiske kapital dækker over den materielle rigdom individet råder over, altså kort sagt handler det om penge. Den kulturelle kapital lægger sig meget op ad ens habitus og er et udtryk for hvordan man begår sig i sociale sammenhænge. Ens sproglige kompetencer, dannelse og beherskelse af sociale koder, er altså alt

                                25
sammen en del af den kulturelle kapital.

Den sociale kapital indbefatter den værdi, man har i kraft af sit sociale netværk og er styret af de sociale relationer man kan indgår i. Den økonomiske, den kulturelle og den sociale kapital kan sættes i relation til den symbolske kapital, når individet anerkendes indenfor et specifikt felt, ved stor besiddelse af en af disse kapitaler. Jo mere anerkendt kapital indenfor et felt individet besidder, jo mere symbolsk kapital med tilhørende magt vil

                26
individet altså opnå.

Tilsammen udgør de tre kapitaler individets samlede ressourcer og muligheder. Selvom det er muligt at skabe sin egen tilværelse og der i princippet er frit valg på alle hylder, er der alligevel en hvis systematik i disse valg, der sætter begrænsninger for individet. [27]

Indenfor specifikke felter råder der en social dominans, der handler om hvordan ting opfattes og vurderes. Ens habitus vil være med til at orientere en om hvad der virker passende, men det vil i sidste ende være den dominerende klasse i samfundet, der har magten over hvilken måde at gøre

23

Hansen, 2009, side 573

24

Ibid

25

Larsen, Ole: Psykologiens veje. Systime, 2009, side 287

26

Larsen, 2009, side 287

27

Hansen, 2009, side 575

Side 10

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

9 tingene på er den rigtige. Hvis det lykkedes dem at få de mindre dominerende til at være enige, er

der tale om symbolsk vold.^{28}

ANALYSE OG FORTOLKNING AF WINTERGIRLS

I senmoderniteten ligger der et stort pres på de unge. Forventningerne om deres udseende, hvordan de begår sig i sociale sammenhænge, at de er selvsikre og ved hvad de vil med deres liv, er en stor del af det pres der konstant ligger på deres skuldre. Når alt virker for ustabilt og følelsen af at være alene i en overfladisk verden bliver for meget, er det kun naturligt at søge et fast holdepunkt, hvor man kan være i kontrol. I Laurie Halse Andersons roman ”Wintergirls”, møder vi et eksempel på hvordan en ung pige er fanget i dilemmaet mellem hendes tætte relationers forventninger og hendes egne mål. Vi bliver draget ind i en verden fyldt med sygelige tankemønstre omhandlende jagten på den uopnåelige krop og er vidne til hvordan et pludseligt tab af ens nærmeste, kan efterlade dybe ar i sjælen.

Romanen starter i in medias res, med at den 18-årige Lia får fortalt af sin stedmor Jennifer, at hendes veninde Cassie, er blevet fundet død på et motelværelse. Ligesom Lia har Cassie kæmpet med en spiseforstyrrelse, der i sidste ende har været skyld i hendes død. Man får hurtigt indtrykket af, at Lia langt fra er tilfreds med familiesituationen. Laurie Anderson formår at præsentere et stereotypisk eksempel på en senmoderne familie, som efter aftraditionaliseringen ikke længere har familien i centrum. Lia og hendes lillesøster Emma, opfatter ikke forældrenes levemåde som den eneste mulige og rigtige. I kraft af at de lever i en tid hvor det er den individuelle selvudfoldelse og de individuelle behov der er i centrum, sætter de selv standarder for deres levemåde. Udadtil er der styr på alt det praktiske. Der er mad i køleskabet, huslejen bliver betalt, Emma går endda til violin

                                                                       29
og fransk fordi Jennifer mener at third grade is not too young for enrichment, you know. . Familien

har altså, ved brug af Bourdieus terminologi, høj økonomisk- og kulturel kapital. Bag facaden er det dog ikke så perfekt, da relationerne er overfladiske.

There is Jennifer, packing store-bought cookies in a plastic tub for her daugther’s class. There is Dad’s empty chair, pretending he has no choice about these early meetings. There is the shadow of my mother,

28

Hansen 2009, side 577

29

Anderson, Laurie: Wintergirls. Penguin Group, 2009, side 5, linje 1

Side 11

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

10 who prefers the phone because face-to-face takes too much time and usually ends in screaming.[…] We are trained not to see it, not to see any of it. [30]

Dette citat er vist gennem jeg-fortælleren Lia, som romanen er fortalt ud fra. Ved denne fortælleteknik får man en indsigt i hendes tanker og følelser og får hurtigt empati med hende. For at opnå empati hos læseren, er det nødvendigt at næsten føle sig ”en del” af hendes liv. Ellers er det svært at have en forståelse for hendes spiseforstyrrelse og de ting hun gennemgår. Ved at skrive i nutid og ikke at lægge skjul på nogen tanker, opnår læseren følelsen af at være til stede i Lias hoved. Hun bruger en iøjefaldende teknik, der giver læseren mulighed for at se hendes dybeste tanker. Denne teknik kaldes stream of consciousness. Den handler om at man følger den associationsrække og de ”bevidsthedsstrømme” der løber igennem personens hoved. Effekten af den er, at den gør teksten levende og giver et unikt billede af personens indre liv og følelser, da der ikke er nogen ”myndig” fortæller, men man får alle tanker og følelser upoleret og råt.

No, I am never setting foot in this house again it scares me and makes me sad and I wish you could be a mom

whose eyes worked but I don’t think you can.^{31}

Ved at overstrege hele sætninger, påpeger Laurie Anderson de tanker Lia ikke engang lader sig selv tænke, eller ikke deler med nogen andre. Når læseren alligevel får en indsigt i dem, giver det en mulighed for at komme tættere på hende. Næsten tre hele sider af romanen bruger Laurie Anderson på en gentagelse af ordene Must. Not. Eat. [32]

Man får et indtryk af at lige meget hvad Lia tænker eller føler, får man det at se. Laurie Anderson bryder på en eller anden måde med nogle grænser. På samme måde som senmoderniteten ikke har nogen grænser for individets selvudfoldelse, og på samme måde som Lia ikke kan finde sin personligheds grænser. Selv hendes forbudte tanker som udspringer af hendes forstyrrede forhold til mad, får man et indblik i. Hver gang hun tænker på hvor sulten hun er, bliver tanken erstattet af en indbildning om hvor mæt hun er. Man fornemmer en konstant kontrol, der styrer hendes handlinger og tanker. Denne kontrol kan forklares ud fra Bourdieus teori om habitus. Gennem Lias liv er der opbygget nogle bestemte kognitive strukturer i hendes hjerne, der er præget af hendes omgivelser og har indflydelse på hvordan hun tænker og handler. Efter at have levet med det eneste mål i flere år om at tabe sig, bliver det til sidst en del af

30

Anderson, 2009, side 3, linje 19

31

Anderson, 2009, side 174, linje 21

32

Anderson, 2009, side 185, linje 4

Side 12

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

11 hendes habitus at lyve overfor hendes forældre så de ikke fatter mistanke, at straffe sig selv hvis hun overspiser og ikke at stole på nogen. Eftersom ens habitus ændres gennem livet i kraft af nye erfaringer og relationer, har forskellige oplevelser haft indflydelse på udviklingen af hendes habitus og derved også de tankemønstre som leder til hendes spiseforstyrrelse. En af dem er hendes forældres skilsmisse og derved opløsningen af hendes familie.

When I was a real girl, with two parents and one house and no blades flashing, breakfast was granola

                                                                             33
topped with fresh strawberries, always eaten while reading a book propped up on the fruit bowl.

Lia opfatter altså ikke sig selv som en rigtig pige, når hun ikke længere er lykkelig. Den fundamentale tillid og ontologiske sikkerhed, som hun lader til at have opbygget som barn, synes at være ødelagt ved skilsmissen. I stedet er der opstået en forvirring og mistillid til familiens

                                                                34
indbyrdes kærlighed. Det bliver vist ved at hun kalder sin mor for Dr. Marrigan og hendes far for

Professor Overbrook [35]. Hendes far lover hende en masse ture og oplevelser, som hun glæder sig til, men som han ikke overholder. Når Lia åbenlyst ikke er i bedring og det er tydeligt at hun lyver om hendes kostvaner, støtter han ikke Lias mors holdning om at hun skal indlægges igen. Han vil hende det bedste på overfladen, men når det kommer til stykket, lukker han øjnene for det han ikke har overskud til at bekymre sig om. Lias mor er mere insisterende og lader til at have en større indsigt i hvordan hun virkelig har det, men ved at behandle hende som en patient, ødelægges båndet mellem dem. En enkelt gang snakker de dog sammen, hvor de fortæller hinanden hvad de føler og Lia indrømmer at hun hader at sulte sig selv, men ikke kan lade være. Hendes spiseforstyrrelse har fået en magt over hende, i hendes forsøg på selv at have kontrol. Et gennemgående tema i romanen er identitetsdannelse. Hele Lias tilværelse og spiseforstyrrelse tager form af hendes søgen på identitet.

WhatWhyWhenHowWho? WhatWhyWhenHowWho? WhatWhenHowWho? What am I afraid of? Why can’t I even want to get better? When am I me and how do I know that and who would I be if I did what they want?

How did I get like this?^{36}

Dette citat er et tydeligt utryk for hendes usikkerhed og fortvivlelse om hendes identitet. Hun ved ikke hvem eller hvornår hun er sig selv. Denne ærlighed rammer hende hårdt, eftersom hun ikke

33

Anderson, 2009, side 7, linje 10

34

Anderson, 2009, side 70, linje 16

35

Anderson, 2009, side 216, linje 7

36

Anderson, 2009, side 215, linje 8

Side 13

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

12 bare har en facade på overfor andre, men også ofte overfor sig selv. Enkelte gange krakelerer facaden og hun indser at hun ikke engang ved hvem hun selv er, eller hvem hun ville være hvis hun gav slip. I en tilværelse hvor der ikke er nogen åbenlyse normer og værdier at følge og familien er i opløsning, giver det Lia en følelse af ontologisk sikkerhed, at støtte sig til den eneste ting hun har kontrol over – hendes krop. Hun er i en krisetilstand omkring hendes identitetsdannelse og spejler sig derfor i hendes omgivelser og personerne omkring hende, for at danne en identitet der vil accepteres af alle andre. Det er op til hende selv, at skabe og opretholde sin selvidentitet gennem reflekterede valg. Hun er altså offer for Giddens begreb ”refleksivitet”. Hun ved, at hun aldrig kommer til at være populær og har heller ikke lyst til at være det. Samtidig ved hun, at hun ikke kommer til at være den klogeste, smukkeste eller lykkeligste. Den eneste ting hun kan komme i tanke om hun er god til, er at tabe sig. Følelsen af ikke at høre til et sted kan beskrives ved Thomas Ziehes begreb ontologisering. Den ro og sikkerhed hun ikke længere føler i sin familie, føler hun hos Cassie. Ved at lave et væddemål om hvem der kan blive tyndest, skaber de et fællesskab med fælles mål og værdier, hvilket er grundprincippet i ontologisering. De bliver oven i købet blodsøstre, hvilket skaber et endnu stærkere symbolsk bånd mellem dem. Alt dette sker ved et tilbageblik til en nytårsaften ved midnat, hvor Cassie mener at de er midt i en magisk tid, hvor alt de ønsker sig vil gå i opfyldelse. Grundet Lias fascination af Cassie og med en følelse af fællesskab, er der intet der holder hende tilbage. Hele deres tilværelse kommer til at handle om at tabe sig og på den måde opnå anerkendelse fra hinanden. Bourdieus begreb symbolsk kapital, om at menneskets overordnede drivkraft i livet er anerkendelse fra andre mennesker, kan derfor sættes i relation til Lia og Cassies forhold.

Karakteristisk for fortælleteknikken i ”Wintergirls”, er brugen af billedsprog. Udover det beskrivende sprog der i forvejen er brugt gennem hele romanen, er der indimellem nogle passager, der kan forekomme næsten uhyggelige. Laurie Anderson formår med sit maleriske sprog, at skabe billeder for læseren, der klargør Lias forstyrrede sind.

Spiders hatch and crawl out of my belly button, hairy little tar beads with ballerina feet. They swarm, spinning a silk veil, one hundred thousand spider thoughts woven together until they wrap me up in a cozy

Side 14

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

13 shroud.[…] Spiders crawl on my face and leap across to her arms. They fly back and forth, knitting us

       37
together.

Billedsproget bruges, udover til at skabe en dyster stemning, også til at give et indblik i Lias indre liv. Som læser bliver man suget ind i hendes følelsesmæssige kaos. Edderkopperne bliver symbol på det mylder af tanker hun bliver indhyllet i og ikke kan undslippe. Selvom dette billede fremstår dystert og makabert, synes der dog samtidig at være noget lystfuldt og tiltrækkende ved det for Lia.

Dette kommer til udtryk ved sætningen they wrap me in a cozy shroud. Man kan argumentere for, at denne passage er et symbol på de ambivalente følelser hun har i forhold til hendes spiseforstyrrelse.

På den ene side må det være ubehageligt at være fanget i det ”net” en spiseforstyrrelse er, på den anden side giver det hende en tryg og cozy følelse. Billedsproget fanger læserens interesse og giver romanen et mere dystert og intenst præg. Idet billedsproget er skrevet ud fra den måde Lia forholder sig til verden og sig selv, er det med til at give et indtryk af hendes identitet, som værende dyster og intens.

Romanen er bygget op af Lias liv i nuet og en række tilbageblik der giver læseren en forståelse for hvem hun var engang og hvad der har formet hende til den hun er i dag. Oftest handler tilbageblikkene om da hendes familie var sammen, da Cassie var i live og hvordan hun var lykkelig.

Gennem tilbageblikkene ligger der små antydninger om samfundets underliggende kropsidealer.

Som 12-årig får Lia former, hvilket resulterer i at hendes balletlærer tager hendes solo fra hende og siger at hun skal stoppe med at spise is. Derudover mener Jennifer at hendes datter Emma er a fat plump [38], selvom hun bare er en 9-årig pige med en stor bygning. Når der ligger en indirekte iscenesættelse af kroppen i samfundet og Lias eneste tætte veninde har bulimi, er det et let valg at følge strømmen. Som et resultat af den kulturelle frisættelse, har Lia alt den frihed hun behøver til at træffe de bedst mulige valg, men hun føler i stedet en usikkerhed og selvbebrejdelse med tanken om at hun ikke er god nok. Denne selvbebrejdelse har hun svært ved at komme af med og den bliver i stedet fokuseret ind i en ond cirkel af destruktiv adfærd. Samme sommer som Lia mister sin balletsolo, fordi hun er ”for tyk”, finder hendes mor ud af at hendes far har en affære med Jennifer og de bliver skilt. Lia begynder at cutte for at få den psykiske smerte til at forsvinde.

37

Anderson, 2009, side 43, linje 1

38

Anderson, 2009, side 47, linje 20

Side 15

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

14

Cutting pain was a different flavor of hurt. It made it easier not to think about having my body and my family

                                    39
and my life stolen, made it easier not to care.

Denne selvdestruktive adfærd, kan også overføres til hendes spiseforstyrrelse. Ved at påføre sig fysisk smerte i form af cutting eller at sulte sig selv, tager det fokus væk fra den psykiske smerte.

Ud fra Thomas Ziehes begreb potensering, kan hendes adfærd også forklares. I en tilværelse af følelsesløshed skubber hun sig selv ud, hvor hun er i fare. Ved at cutte ligger risikoen for at cutte for dybt og ved at sulte ligger risikoen om at sulte sig selv til døde. Velvidende om disse fatale konsekvenser bliver hun alligevel ved, med formålet om bare at føle et eller andet. Når følelsen af glæde ligger hende så fjern, er den lette mulighed som hun selv har kontrol over, følelsen af smerte.

Ikke bare får den hende til at føle at hun er i live, men den giver hende også en form for ”power” og lyst til at fortsætte. Hun ser sin spiseforstyrrelse som en styrke, der kun vil gøre hende stærkere.

Tilfredsstillelsen når hun stiller sig op på vægten og ser at alt hendes hårde arbejde og selvdisciplin giver resultater, opmuntrer hende til at fortsætte.

Ved at være tynd skaber Lia en identitet. Hun ved at folk lægger ekstra mærke til hende og selv om det ikke altid er på en positiv måde, giver det hende følelsen af at være noget specielt.

”Dead girl walking,” the boys say in the halls. “Tell us your secret,” the girls whisper, one toilet to another.

I am that girl. I am the space between my thighs, daylight shining through.[…] When I get close, they step

back. […] They want to pull me inside of them, but they’re afraid. I am contagious.^{40}

På denne måde bliver hendes krop en del af et identitetsmæssigt udtryk, der gør at hendes omgivelser ser hende som en bestemt type. Ud fra Thomas Ziehe’s begreb formbarhed, former hun sin krop alt efter hvilken identitet hun gerne vil have. Det kan virke som et uigennemtænkt valg, at danne identiteten at være tynd og deprimeret, når valget er fuldstændig op til hende, men den kontrol hun har over hendes krop, bliver mere værd end noget andet i hendes liv. Selvom Lia går igennem en hård tid og hendes anoreksi er en kamp, er det tydeligt at hun ikke ønsker at få hjælp.

Bevidst om muligheden for at få det bedre når hun er indlagt, erstatter hun med indbildningen om at alle er imod hende. Igennem romanen oplever man små glimt af lykke hos Lia, men ligeså snart hun bliver bevidst om den uvante følelse, tager hun afstand fra den med det samme.

39

Anderson, 2009, side 166, linje 11

40

Anderson, 2009, side 19, linje 1

Side 16

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

15

Da Cassie dør af sin spiseforstyrrelse, forsvinder Lias faste holdepunkt og hun er ladt tilbage alene med kampen om at tabe sig. Da hun begynder at hallucinere om Cassie opfatter man hende ikke bare som ustabil og spiseforstyrret med identitetsproblemer. Det bliver klart for læseren at hendes tilstand er i konstant forværring og at hun er hjemsøgt af hendes egne problemer. Cassies eneste råb om hjælp før hun døde af hendes spiseforstyrrelse, var Lia. Natten hun døde, ringede hun til hende

33 gange uden at hun tog den. Derfor føler Lia en kæmpe skyld, som bliver ved med at hjemsøge hende i form af Cassies spøgelse. I starten kunne hun undgå den ved at sove hos Emma, eller dyrke motion indtil hun kollapsede, men da Cassie også begynder at vise sig om dagen, er der ingen vej udenom. Hun tror at hun vil få fred når Cassie bliver begravet, men det bliver kun værre. Selv i offentlige rum viser hun sig og Lia tror at ingen andre ser hende, fordi de har for travlt med deres egne problemer. Den måde hvorpå Cassie viser sig, bliver fortalt med så levende og sansende beskrivelser, at det bliver virkelighedstro for læseren. Da Cassie liver op i kisten til sin begravelse, kan man næsten mærke hendes tilstedeværelse.

I cannot breath. Cassie sits up slowly. She holds the magic glass up to her blue eye, looks through it and laughs, a low, dirty sound that only came out at two or three o’clock in the morning. She pops the glass in her mouth and swallows it, then wipes her mouth with her hand, staining her fingers with wax and blood.

She frowns and opens her mouth -^{41}

Beskrivelsen indeholder gysertræk, i form af det dødelige der pludselig bliver levende. Cassies overordnede mål med at hjemsøge Lia, er at få hende over på sin egen side. Hver gang hun taber sig og kommer tættere på døden, viser Cassie sig og opmuntrer hende til at fortsætte. Lias psykolog er under den overbevisning, at hendes underbevidsthed har skabt Cassie pga. hendes depressive tilstand, men Lia holder fast i at hun er virkelig. Cassies spøgelse kan også tolkes som den depressive side af Lia, der ikke vil give slip på kontrollen over hendes anoreksi. Først når Lia beslutter sig for at få det bedre og ikke svarer eller giver efter for Cassie, stopper hun med at hjemsøge hende. Ved beslutningen om at komme ud af sin sygdom, giver hun altså afkald på den side af hende som Cassies spøgelse repræsenterer.

41

Anderson, 2009, side 88, linje 7

Side 17

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

16

Lia udvikler et forhold til Elijah, der arbejdede samme aften på det motel hvor Cassie døde. Han videregiver en besked til Lia fra Cassie, som indprenter sig dybt i hende. Ved den sidste kontakt Cassie har før hun dør, sikrer hun at Lia får fortalt at hun vandt væddemålet om at blive tyndest. Lia benægter at hun har vundet. For hvis hun har vundet og Cassie er død, er kampen hvormed hendes tryghed og kontrol ligger, i princippet slut. Hun vandt og Cassie døde mens hun prøvede. Hun har vundet, men det har på ingen måde gjort hende gladere. Det går op for Lia at hun aldrig kan blive tynd nok. Hun indser at hver gang hun når et nyt mål mht. at tabe sig, vil hun med det samme sætte et nyt. Hun vil først være fuldt ud tilfreds når hun ikke vejer noget mere og derved ikke eksisterer længere. Lige inden hun indser dette, børster hun tænder så hårdt at hendes gummer begynder at bløde, hvilket kun får hende til at skrubbe hårdere. Altså endnu en form for destruktivt adfærd.

Red Lia juice dribbles down my chin, transforming me into a hungry vampire ready to suck the life out of anyone who pisses me off. [...]They secretly hate the taste of blood, hate the way they make people cry, hate graveyards and coffins and the beast that drives them. They will lie about hating it until someone drives a

                    42
stake through their heart.

Cassies død har fået Lia til at indrømme overfor sig selv, hvor meget hun hader den magt hendes spiseforstyrrelse har fået over hende. Ved at sammenligne sig selv med en vampyr, gør hun det klart at hun af egoistiske grunde har suget livet ud af menneskerne omkring hende. Det der fik hende til at stoppe med at lyve overfor sig selv og alle andre, var Cassies død. På dette tidspunkt i romanen når Lia et vendepunkt, da hun indser hvor meget hun hader den situation hun har bragt sig selv i og hvor meget hun hader at såre sin familie der står parate til at hjælpe hende, hvis hun stopper med at skubbe dem væk.

I Lias søgen efter identitet, bevæger hun sig ud på dybt vand uden at ville det. Hun er fanget mellem to verdener. På den ene side vil hun ikke dø, men på den anden side vil hun heller ikke være

levende, for When you’re alive, people can hurt you^{43}, hvilket lader til at være det afgørende i Lias

tilbageholdenhed overfor andre mennesker. Hun har svært ved at håndtere opløsningen af hendes familie og føler et indirekte pres fra dem. Hun mangler en ontologisk sikkerhed og føler at hun har behov for noget der kan definere hende som individ. Derfor hæler hun til den kontrol hun finder ved

42

Anderson, 2009, side 220, linje 4

43

Anderson, 2009, side 275, linje 5

Side 18

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

17 at styre sin spisning. Det kan godt være, at hendes familie lever på overfladen og ikke stimulerer hende med kærlighed og tryghed, men så længe hun har Cassie og trygheden ved at kunne kontrollere hendes vægttab, har hun et formål med hendes tilværelse, der før syntes at være usikker og ligegyldig. Ved Ziehes begreb ontologisering, finder hun altså nogle klare retningslinjer for hendes tilværelse og danner et fællesskab med Cassie, ved at have fælles normer og værdier. Efter Cassie dør og hun føler en selvbebrejdelse og ensomhed, indser hun nogle essentielle ting om sig selv.

You’re not dead, but you’re not alive, either. You’re a wintergirl, Lia-Lia, caught in between the worlds. You’re a ghost with a beating heart. [44]

Hun ved at hun kan vælge enten at blive rask og komme over på de levendes side, eller at forblive syg og ende som Cassie. Usikkerheden om hun bliver lykkelig ved at leve, ligger dybt i hende.

Grundet aftraditionaliseringen, er hun selv ansvarlig for at de valg hun tager gør hende glad. Hvis det ikke lykkedes, vil endnu en selvbebrejdelse ophobe sig i hende og give hende følelsen af at fejle. Alligevel vælger hun til sidst at leve og romanens slutning giver et billede af, at det hele ordner sig. Hun giver slip på forsøget om at danne en identitet og lader hendes rigtige jeg komme op til overfladen. I det senmoderne samfund hvor individet er et refleksivt projekt og det kan være svært at finde mening og sikkerhed i livet, skal der til tider noget drastisk til, før man indser hvad der virkelig betyder noget. I Lias tilfælde er det Cassies død der gør udslaget. Når alt virker så usikkert og forventningerne er høje, burde ens identitet ikke gøres til et projekt der skal tilpasses ens omgivelser, men tværtimod burde det der er skyld i al usikkerheden tilpasses. Heri ligger der en kritik af samfundet, som Lia formår at stå imod. Hun slutter fred med sin identitetsmæssige søgen og affinder sig med den hun er og hvor hun er i sit liv, på trods af et samfund der ubevidst påvirker individets søgen på den ”rigtige” identitet.

44

Anderson, 2009, side 195, linje 26

Side 19

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

18

DISKUSSION

I det traditionelle samfund havde familien en stor betydning, og normer og værdier lå klart i samfundet. Eftersom man er gået fra en traditionsbunden samfundsstruktur, til at man i det senmoderne samfund ikke længere fødes ind i bestemte livsmønstre med bestemte forventninger til ens tilværelse, er individet i langt højere grad ansvarlig for sin egen identitetsdannelse. Samfundet er frigjort fra institutionerne, og derved også fri fra forventningerne. Det er derfor individets eget ansvar, at positionere sig i samfundets felter. En dominerende opfattelse i det senmoderne samfund er, at individet er i centrum og familien spiller en mindre rolle for identitetsdannelsen. Ud fra Giddens’ synspunkter, er alle individer frit stillede uafhængigt af familien, men er det i virkeligheden rigtigt? I Laurie Andersons ”Wintergirls”, har familien stor effekt på Lias handlinger og valg. Der er man fristet til at tro, at det er den sociale baggrund der danner en grobund for hendes spiseforstyrrelse. Dét at hendes forældre bliver skilt, er medvirkende til at give hende en ontologisk usikkerhed og en usikker identitetsdannelse, der fører til udviklingen af hendes spiseforstyrrelse.

Man kan derfor argumentere for, at Bourdieus teorier om kapitaler og habitus, i høj grad har indflydelse på identitetsdannelsen. Det er netop de kapitaler man har udviklet gennem sin opvækst, der har indflydelse på, hvilken retning man vælger i livet og hvilken identitet man danner.

På den anden side kan man diskutere om Lia ikke alligevel ville udvikle en spiseforstyrrelse, hvis hun var opvokset i en familie uden skilsmisse og med høj social kapital. For selv med en velfungerende familie, ville hun leve i et samfund domineret af frie valg og høje præstationskrav og idealer. Med udgangspunkt i Gabbys identitetsdannelse i ”Gabby You’re Sooo Skinny”, vises et

eksempel på en pige med en velfungerende og sund opvækst. Gabby er a straight-A student^{45} med

en familie der har lært hende høflighed og disciplin. Hun er engageret i skolen og bliver set som en velfungerende teenager. Hun har høj social - og kulturel kapital, hvilket ifølge Bourdieu burde være forudsætningen for en sund tilværelse, men udvikler alligevel spiseforstyrrelse. Da dette vel ikke kan være grundet hendes sociale baggrund, må hun være underlagt samfundets idealer om perfektionisme. Følelsen af at være presset til at præstere, leder til en usikker selvfølelse og identitet, da hun ikke føler hun er nok værd i sig selv. Hun føler, hun skal præstere i forhold til samfundets idealer for at opnå kontrol. Fælles for Lia og Gabby er, at de begge søger en kontrol i

45

Kirberger, Kimberly: Gabby, You‘re Sooo Skinny. Systime, 1997, linje 14

Side 20

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

19 deres spisevaner, men af forskellige årsager. Lias families splittelse gør hende usikker og hun bliver i tvivl om sin identitet. Ved at have kontrol over hendes kost, genfinder hun den sikkerhed hun før følte hos sin familie. Gabby har hele livet levet op til samfundets og omgivelsernes forventninger og det har haft en kontrol over hende.

My previous successes didn’t feel as good to me as the success of this weight thing. I think it had something to do with the control I felt I had. I lost weight at a fast rate, and every time I lost a pound I was elated. It

                                                                             46
was a euphoria that, now I looking back, I realized I became addicted to. I lived for that feeling.

Da hun går på kur og får positiv respons fra hendes sociale relationer, opnår hun for første gang en sejr af noget hun af egen fri vilje har gjort og bliver ved med at søge den euforiske følelse kontrollen giver hende. Med udgangspunkt i Lia og Gabbys tilværelse kan man argumentere for, at både samfundet og den sociale baggrund har indflydelse på identitetsdannelsen.

I forlængelse heraf, kan Ziehes teori om at den kulturelle frisættelse gør individet fri af de normer og værdier der før lå i samfundet, diskuteres. Måske træder man ikke mere i sine forældres fodspor, men man kan argumentere for, at samfundet allerede har lagt en snæver vej for hvor man kan gå.

Måske er alting ikke frit, fordi vi er frie af de værdier der herskede i det traditionelle samfund, måske er der i dag bare andre værdier – frihedsværdier – der er med til at styre den vej vi går. På samme måde som samfundet præger individets idealer, præger individet også de idealer samfundet opstiller, ved indirekte at anerkende dem. Når medierne fremstiller idealkroppen på en bestemt måde, bliver individet ubevidst påvirket af det som den rigtige måde at se ud på og ved at forsøge at efterleve det, påvirker individet medierne til at blive ved med at fremstille kroppen på den måde. På en måde er mennesket altså alligevel ikke kulturelt frigjort, men stadig bundet af de underliggende normer, der ubevidst styrer hvilken identitet man danner og forsøger at danne.

Giddens og Ziehe præsenterer mennesket som flydende og overfladisk. Men hvis det virkelig er sandt, ville samfundet så ikke være præget af mennesker med overfladiske relationer til hinanden, med udelukkende det formål at blive bekræftet i deres eksistens? Hvis tilgangen til livet er at ”leve i nuet” og det overordnede mål er at blive anerkendt af andre, ville individet så ikke være blottet for

46

Kirberger, 1997, linje 34

Side 21

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

20 substans? Det modbevises i ”Wintergirls” ved at Lia stadig har tætte relationer hun kan være ærlig overfor, som er interesserede i hendes velbefindende og ikke kun i hendes anerkendelse eller ydre værdier. Som beskrevet i ”Gabby, You’re Sooo Skinny”, er både lærere, skolesygeplejersker og venner opmærksomme på Gabbys spiseforstyrrelse og hendes far gør store forsøg på at få hende i bedring. Giddens og Ziehes synspunkter har en vis holdbarhed, idet der er så stort fokus på det ydre, men bærer dog præg af manglen på indsigt i de dybere lag. Her komplimenterer Bourdieu, med sine teorier om den sociale baggrunds effekt på identitetsdannelsen.

På mange måder bliver det en diskussion om hvad der er definerende for ens identitet. Hos Gabbys er det dominerende samfundet. Hos Lia er det familien. Det kan så diskuteres om alle valg er så frie, at familien ikke spiller nogen rolle overhovedet, men samtidig kan man spørge om hvor frit et valg egentlig er. Når individet træffer valg der udadtil er frie, har ens habitus og derved sociale baggrund så ikke afgørende betydning for ens valg? Hvornår er et valg overhovedet frit? Selvom valgene ligger åbne for individet, kan de godt tages på en baggrund man ikke selv er herre over.

I virkeligheden er Giddens’, Ziehes og Bourdieus teorier et spørgsmål om menneskesyn. Er mennesket frit eller bestemt af sociale forhold? Måske er det ikke et spørgsmål om mennesket som enten frit eller determineret, men et spørgsmål om det er begge dele. Nok kan man diskutere for og imod teoretikernes synspunkter, men mere realistisk kan man tale om eklekticisme. [47] Måske er det i virkeligheden en kombination af Giddens, Ziehes og Bourdieus teorier der er bestemmende for vores identitet. Hvis det er sandt, er individets identitet ikke kun, som Bourdieu mener, bestemt af den sociale baggrund i form af kapital og habitus, men også karakteriseret ved altid at have et valg.

Det er sandsynligvis også det Gabby indser, da hun beslutter sig for at tage kontrollen over sin spiseforstyrrelse tilbage og blive hjulpet ud af den. På samme måde indser Lia at hun i princippet kan vælge lige hvad hun vil og hvorfor så ikke vælge at være glad? I sidste ende er det der får dem ud af deres spiseforstyrrelser, altså deres egen frie vilje til at få det bedre. Man kan selvfølgelig stadig stille spørgsmålet om de overhovedet ville nå til det valg, hvis deres familier ikke havde støttet dem i det. Derved ville den sociale baggrund altså stadig have en indflydelse. Der kan altså

47

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/eklekticisme

Besøgt d.

Side 22

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

21 ses en overensstemmelse mellem Giddens, Ziehe og Bourdieu, med det synspunkt, at den individuelle frihed er styret af den sociale baggrund.

KONKLUSION

Som et produkt af aftraditionaliseringen, følger individet ikke længere de traditionelle normer og værdier, men derimod de ”skjulte” normer der ligger i samfundet. Giddens forklarer måden hvorpå individet danner sin identitet i det senmoderne samfund, som et resultat af globaliseringen, der har ledt til adskillelsen af tid og rum. Der er kommet fælles kropsidealer i den vestlige del af verden og mennesket ser kroppen som et udtryk for sin egen identitet, der kan forbedres ud fra de underliggende idealer i samfundet. For at ”klare” sig i det senmoderne samfund, er den ontologiske sikkerhed man udvikler som barn ved en tryg opvækst, altafgørende. Uden den, kan man ikke have tillid til ekspertsystemerne og de abstrakte systemer, ansvaret er lagt over på.

Ud fra Ziehes teorier ”former” individet kroppen, for at opnå anerkendelse fra omgivelserne. Den øgede refleksivitet kan forekomme narcissistisk, da den kulturelle frisættelse medfører, at man konstant skal træffe sine egne valg og derfor bliver opmærksom på sine egne behov og ønsker. Man iscenesætter sig selv på en måde som man ved, vil blive accepteret af omgivelserne og er kun noget i kraft af at andre synes man er det. Derfor ligger der et stort fokus på hvordan man fremstår, udseendemæssigt og personlighedsmæssigt. Ens liv bliver en fortælling om sig selv, med henblik på at fremstå ”korrekt”. Ved Bourdieus begreb symbolsk vold, kan man forklare det magtforhold de dominerende i samfundet har, til at bestemme hvad der er ”korrekt”.

Bourdieu skiller sig ud i forhold til Giddens og Ziehe, ved at mene at individets identitet formes af den sociale baggrund. Habitus og kapital har indflydelse på de valg man træffer og de veje man vælger at gå i livet. Da ens habitus kan ændres og ens kapitaler kan udvikles, kan ens livsindstilling også ændres, i takt med at man udvikler sig som individ. I romanen ”Wintergirls”, kan man stille flere teorier op, der har afgørende betydning for Lias identitetsdannelse. Især kan man pege på Bourdieus teorier om habitus og kapital, men stadig ligger Giddens teori om øget refleksivitet som resultat af aftraditionaliseringen også tæt op ad hendes identitetsdannelse. Selvom det dominerende for hendes spiseforstyrrelse og identitetsdannelse er hendes sociale baggrund, kan man altså ikke udelukkende forklare uviklingen af hendes sygdom, ud fra denne ene teori. På samme måde, kan man i ”Gabby You’re Sooo Skinny”, ikke kun kan forklare hendes spiseforstyrrelse ud fra de frie

Side 23

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

22 valg der tager kontrollen fra hende i sidste ende. Der er altså tale om et sammenspil af flere forskellige teorier, der gør sig gældende for kropsopfattelsen og identitetsdannelsen i det senmoderne samfund.

LITTERATURLISTE

Primær litteratur:

Anderson, Laurie: Wintergirls. Penguin Group, 2009

Kirberger, Kimberly: Gabby, You‘re Sooo Skinny. Systime, 1997

Sekundær litteratur:

Bøger:

Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet. Hans Reitzels forlag, 1996

Giddens, Anthony: Sociologi. Hans Reitzels forlag, 1995

Hansen, Mogens: 50 samfundstænkere. Gyldendal, 2009

Jacobsen, Benny: Sociologi og modernitet. Columbus, 2008

Larsen, Ole: Psykologiens veje. Systime, 2009

Erhardi, Rikke: SamfNU. Systime, 2008

Internetsider:

1) DET SENMODERNE SAMFUND – HISTORISK SET: Aalborg universitet. Adresse:

http://www.historie.aau.dk/ansatte/forskning/forskningsenheder/Det+senmoderne+samfund+-
+historisk+set/

Besøgt d.

2) Identitet: Den store danske. Adresse:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilkår/identite

t

Side 24

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

23

Besøgt d.

3) Anthony Giddens: Gymportalen. Adresse:

http://gymportalen.dk/content/anthonygiddens0

Besøgt d.

4) Det senmoderne samfund: SystimeiBog. Adresse:

http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=407

Besøgt d.

5) Anthony Giddens: Stine Thulin Everhøj. Adresse:

https://www.e17.dk/inspiration/forfattere/anthony-giddens

Besøgt d.

6) Kropsidealer i det senmoderne: SystimeiBog. Adresse:

http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=381

Besøgt d.

7) Teorier – Anthony Giddens: Gymportalen. Adresse:

http://gymportalen.dk/15932

Besøgt d.

8) Kropsidealer i det senmoderne: SystimeiBog. Adresse:

http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=382

Besøgt d.

9)KROPSIDEALER OG DOPING: SystimeiBog. Adresse:

http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=10574

Besøgt d.

10) Teorier – Thomas Ziehe: Gymportalen. Adresse:

http://gymportalen.dk/15931

Besøgt d.

11) Thomas Ziehe – Formbarhed i det senmoderne samfund: Gymportalen. Adresse:

http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17101

Besøgt d.

12) Pierre Bourdieu – Habitus: Joachim Ohrt Fehler. Adresse:

http://www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php

Besøgt d.

Side 25

18/12/14

Frederiksborg Gymnasium

Studieretningsprojekt i Engelsk A & Samfundsfag B

24

13) Eklekticisme: Den store danske. Adresse:

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagud
tryk/eklekticisme
Besøgt d. 17/12.2014

14) Bourdieus sociologi: Anders Fogh Jensen. Adresse:

http://filosoffen.dk/filosoffen_skriver/vaerklaesninger/sociologi/bourdieus-sociologi/
Besøgt d.17/12.2014