SRP om Leonard Bernsteins musical "West Side Story" i Musik A og Engelsk A

Side 1

Studieretningsprojekt

”Romeo and Juliet” som musical

Fag: Engelsk A og musik A

Vejledere: Jørgen Halskov og Berit Andersen

STX 3.g

Klasse: 3.F

Skole: [navn fjernet] Gymnasieskole

Side 2

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

Abstract

This study examines ”West Side Story”(1957) as a new version of William Shakespeare’s tragedy ”Romeo and Juliet”(1596). It includes a description of the history of the musical as a genre, and a description of the Elizabethan world view in connection to “West Side Story” and “Romeo and Juliet”. This study analyses Leonard Bernstein’s masterpieces from the musical: “Balcony Scene”,

“Maria” and “Somewhere”, and also includes an analysis of the lyrics to these 3 masterpieces written of Stephen Sondheim. Furthermore, there is an analysis of the world famous “Balcony Scene” in “Romeo and Juliet” which is gathered to a comparison of the two different versions of the same universal story. The results of the analysis and comparison show that Leonard Bernstein has used a lot of different devices in the music such as the tritone interval, the minor seventh step and diminished chords. As well as Shakespeare uses devices in the lines of Romeo and Juliet such as imagery; symbols, metaphors and similes.

Side 3

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 1

1. Indledning ...................................................................................................................................................... 1

2. Præsentation af emnet .................................................................................................................................. 1

2.1 Musicalens historie og konventioner .......................................................................................................... 1

2.2 ”West Side Story” ........................................................................................................................................ 3

2.3 Det Elizabethanske verdensbillede .............................................................................................................. 3

2.4 ”Romeo and Juliet” af William Shakespeare ............................................................................................... 5

3.1 Harmonisk analyse....................................................................................................................................... 6

3.2 Melodisk analyse ......................................................................................................................................... 7

3.3 Tekstanalyse ................................................................................................................................................ 7

3.4 Delkonklussion ............................................................................................................................................. 8

4. Andre eksempler fra ”West Side Story” ........................................................................................................ 8

4.1 ”Maria” ........................................................................................................................................................ 8

4.1.1 Musiske virkemidler ................................................................................................................................. 9

4.1.2 Tekstanalyse ........................................................................................................................................... 10

4.2 ”Somewhere” ............................................................................................................................................ 10

4.2.1 Musiske virkemidler ............................................................................................................................... 10

4.2.2 Tekstanalyse ........................................................................................................................................... 11

4.3 Delkonklussion ........................................................................................................................................... 12

5. ”Balcony Scene” i ”Romeo and Juliet” ......................................................................................................... 12

5.1 Analyse og sammenligning ........................................................................................................................ 13

5.2 Delkonklussion ........................................................................................................................................... 16

6. Hvordan bliver stemningen afspejlet i de to værker? ................................................................................. 17

6.1 Diskussion .................................................................................................................................................. 17

6.2 Delkonklussion ........................................................................................................................................... 19

7. Konklussion .................................................................................................................................................. 19

8. Litteraturliste ............................................................................................................................................... 21

Side 4

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

1

1. Indledning

I 1957 blev ”West Side Story” en af de musicals, der var med til at definere denne nye genre.

Musik, sang, drama og dans er de store fortællende elementer i denne musical, som er basseret på William Shakespeares tragedie ”Romeo and Juliet”. Der er siden 1600-tallet blevet lavet adskillige versioner af Shakespeares universelle kærlighedshistorie, men kun få af disse versioner har holdt ved og vundet sig ind i publikums hjerter. Musikken i ”West Side Story” skrevet af Leonard Bernstein med sangtekster af Stephen Sondheim blev meget populær. Musicalen blev i 1961 filmatiseret og bliver stadig opført på forskellige store teater i hele verden. [1]

I denne opgave bliver der lavet en analyse og fortolkning af nummeret ”Balcony Scene” fra ”West Side Story”, hvor jeg blandt andet vil analysere nummerets funktion og virkemidler. Jeg har valgt også at inddrage ”Maria” og ”Somewhere”, hvor jeg også her vil analysere de vigtige musiske virkemidler, som Bernstein benytter sig af. Herefter vil der blive lavet en analyse af scene 2, akt 2 i ”Romeo and Juiet”, som også er kendt som ”Balcony Scene”, med fokus på genretræk og fortælleteknik. Disse analyser vil blive draget ind i en diskussion af, hvordan Leonard Bernsteins musik og Stephen Sondheims tekster afspejler den stemning Shakespeare har skabt i sin tragedie.

2. Præsentation af emnet

2.1 Musicalens historie og konventioner

Musicalen som genre opstod i starten af 1900-tallet [2]. på dette tidspunkt begyndte man at gå fra at have lavet operetter til at lave underholdning. Musicalen er derfor en relativt ny genre, som er bygget på at skulle føre klassisk kunst sammen med det moderne. Musicals foregår i storbyen og er præget af dette, men samtidig er de fleste baseret på en gammel myte eller et eventyr.

Musicalen skaber derfor en drømmeverden, der foregår i den moderne, hektiske storby, men som er bygget op på temaer og historier som vi kender i forvejen og kan relatere til. [3] Den første egentlige musical som, der er tale om er ”Show Boat” fra 1927. Dette var første gang, at man så musik blive inkorporeret i et drama over to akter. Musikken var primært inspireret af jazz og

1

Eigtved, Michael: ”Musicalguide” side 323-325

2

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Teatergenrer/musical

3

Eigtved Michael ”Musicals – Storbyscene og drømmerum” side 13

Side 5

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

2 ragtime, og denne musical gav genren det første skub i sin udvikling. I 1943 så man for første gang, at sang og dans blev integreret med dramaet i musicalen ”Oklahoma”. I 1968 blev rockmusikken og ungdomskulturen set i musicalen ”Hair” og er forblevet en stor del af musicalen siden da. [4] Musicalen skulle være den genre der forenede musikken og dramaet i ét. Musikken blev brugt til at beskrive de følelser, der ikke kunne beskrives med ord. Når kærligheden, spændingen eller tragikken blev for overvældende for replikker, tog musikken over. Der er her tale om 5 forskellige sangtyper: karaktersangen, som fastslår identitet, inderlighed, drømme, holdninger osv., Balladen: som oftest er kærlighedserklæringer og kan være duetter, temposangen: med et hastigt tempo, minder ofte om marcher og kan have forskellige formål for historien, komisk-sang: som er der hvor komikken i musicals findes og til sidst pastiche-sangen: som har fremmede eller eksotiske stillån. [5] Musicals har i visse kredse været kendt for at være useriøse eller at være en virkelighedsflugt, men da musicalen prøver at tage fat i nogle temaer og problemstillinger som alle kan relatere til, har den med tiden vundet sig ind i publikums hjerter, og musicals bliver i dag opført overalt i verden. [6] Musicalen har aldrig som sådan fået en bestemt opskrift eller fast form, udover at gå fra 4-5 akter til nu at være i to akter med en pause imellem. Der er dog tale om en række konventioner indenfor musik og dramatik, der er med til at definere genren. Der er elementer fra populære underholdningsformer og fra den højere kunst. [7]

I disse konventioner er der tale om to personer: helten og heltinden, hvis kærlighed er vendepunkt for hele historien. Publikum kan fra starten se, at disse to personer er skabt for hinanden, selvom de er meget forskellige og ofte fra to forskellige samfund, og dette skaber en problematik for deres kærlighed. Der kan være tale om to forskellige former for heltinder: den søde og den slagfærdige. Den søde heltinde er hende, der kan få en mand til at bryde ud i en stor kærlighedsserenade, hvorimod den slagfærdige heltinde er højttalende, kæk og sørger for at ting bliver gjort. [8]

Der er tale om en åbningsscene hvor de to hovedpersoner, deres kærlighed og deres konflikt bliver præsenteret, 1. akts finale inden pausen, for at holde publikums nysgerrighed, og 2. akts finale med en løsning på konflikten, ofte

4

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Teatergenrer/musical besøgt: 04/12-2015 kl. 17:21

5

Eigtved, Michael ”Musicals – Storbyscene og drømmerum” side 57-59

6

Eigtved, Michael ”Musicals – Storbyscene og drømmerum” side 11

7

Eigtved Michael ”Musicals – Storbyscene og drømmerum” side 12

8

Eigtved, Michael ”Musicals – Storbyscene og drømmerum” side 47-48

Side 6

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

3 integration for den ene hovedperson i det andet samfund og evt. ægteskab, afsluttende med en lokal festivitas, hvor alle bryder ud i sang og dans. [9]

2.2 ”West Side Story”

West Side Story i 1957 var en musical, der blev en landvinding indenfor musicalgenren, da dansen blev brugt som et fortællende element. Jerome Robbins (som var instruktør og koregraf) og Leonard Bernstein (som var dirigent og komponist) fik idéen til West Side Story i 1949 og begyndte at arbejde sammen om at omsætte William Shakespeares tragedie ”Romeo and Juliet” til en musical. [10] Med historiens plot afsløret allerede i åbningsnummeret i en dansescene til et syv minutters langt nummer, og med den sammenblandede musik med klassiske træk, storby-sound og latinamerikansk inspiration, blev West Side Story en musical, der var med til at bane vejen for den retning Broadway og musicalen som genre skulle bevæge sig hen mod, selvom det blev betragtet som et eksperiment indenfor den nye genre. [11]

I forbindelse med West Side Story er det derfor vigtigt, at kigge på ”Romeo og Julie” og for at forstå dette, er det relevant at have et kendskab til det Elizabethanske verdensbillede.

2.3 Det Elizabethanske verdensbillede

Elizabeth 1. var Englands dronning fra 1558 til 1603. [12]

Denne tidsperiode var under den Engelske

Renæssance. [13] En reformation mod den katolske kirke i England på dette tidspunkt medførte, at kirken fik mindre betydning og dette ændrede livssynet. Videnskaben fik lov at blomstre, og man fandt ud af, at jorden var rund og ikke flad. Det betød, at verden nu så helt anderledes ud, [14] men dele middelalderens verdensbillede holdt stadig ved og jorden forblev som centrum for universet

(bilag A). Rundt om jorden var der enten 9 eller 11 sfærer, månen var placeret i den tætteste sfære. Yderst kunne man finde Gud omringet af englene, og jo tættere man kom på Gud, jo renere

9

Eigtved, Michael ”Musicals – Storbyscene og drømmerum” side 50-52

10

Eigtved, Michael: ”Musicalguide” side 323-325

11

Eigtved, Michael: ”Musicals – Storbyscene og drømmerum” side 43

12

https://da.wikipedia.org/wiki/Elizabeth_1._af_England besøgt: 06/12-2015 kl. 12:03

13

https://da.wikipedia.org/wiki/Engelsk_ren%C3%A6ssance besøgt: 06/12-2015 kl. 12:24

14

http://wilsonsbritworld.weebly.com/uploads/7/0/9/1/7091916/theelizabethanworldview.pdf besøgt: 06/12-2015

kl. 16:04

Side 7

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

4 var den sfære. Jorden blev set som det nederste sted, og der hvor alt snavset røg ned. Der var altid frygt for kaos, altså at Gud skulle give op på, at holde universet under kontrol. [15] Med den katolske kirke ude af billedet, begyndte man nu også at se anderledes på mennesket.

Mennesket blev nu opfattet som et individuelt menneske med en identitet, der kunne tage ansvar for sine egne handlinger. Menneskerne lå i midten af den kosmiske orden, over dyrene og under Gud. Sjælen var dét, der adskilte menneskerne fra dyrene. Mennesket havde både passion (fra dyrene) og den logiske tankegang (religion). Det var det logiske, der skulle hjælpe mennesket til at træffe den rigtige beslutning. Da det var umuligt for mennesker at nå op på niveau med englene, var der altid en fare for at falde ned til dyrenes niveau. I mange af Shakespeares tragedier træffer helten det forkerte valg ift. passion, og derfor ender han ulykkelig. [16]

Teater, drama og sang har altid været populær underholdning, dog var den Elizabethanske tradition for teater en relativt ny opfindelse. Det Elizabethanske drama var nemlig en blanding mellem den traditionelle og populære form og tidligere religiøs drama. [17] I det 13.-14- århundrede spillede man scener fra bibelen på små scener, der kørte rundt gennem byerne, for at vende folks opmærksomhed til kirken. I det 15. og 16. århundrede udviklede man nye former for teater, som ikke var bibelske, men man begyndte nu at bruge en grov form for humor i stykkerne. Det elizabethanske renæssancefolk havde en stor interesse for klassisk græsk og romersk kultur og drama, og dette medførte, at man begyndte at spille de klassiske 5-akts stykker. De første tragedier havde stor fokus på sproget (som var i høj stil), og næsten ingen regibemærkninger eller handling på scenen. Denne slags tragedier blev kun opført på universiteter eller kroen i retssalen, og derfor var det kun den højtuddannede befolkning, de appellerede til. Thomas Kyd var den første, der fik den engelske tragedie til at falde i befolkningens smag ved at benytte sig af flere regibemærkninger, handling på scenen, fokus omkring karakterernes indre tilstand og skabte suspence. Thomas Kyds tragedie ”Den Spanske Tragedie” var desuden også en stor inspiration til

                           18
Shakespeares tragedie ”Hamlet”.

15

Shakespeare, William: “Macbeth”, edited by Ole Juul Lund, side 26-27

16

Shakespeare, William: “Macbeth”, edited by Ole Juul Lund, side 27-28

17

Shakespeare, William: “Macbeth”, edited by Ole Juul Lund, side 19

18

Shakespeare, William: “Macbeth”, edited by Ole Juul Lund, side 20-21

Side 8

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

5

Dette livssyn og verdensbillede kan ses i Shakespeares stykker. Derfor er det vigtigt at forstå dette, for at kunne forstå de sammenligninger og det billedsprog Shakespeare benytter sig af.

2.4 ”Romeo and Juliet” af William Shakespeare

“Romeo and Juliet” er en tragedie skrevet tidligt I Shakespeares karriere. Man regner med, at den er skrevet mellem og formodes at være udkommet for første gang i 1597. ”Romeo and

Juliet” var oprindeligt en græsk romance fra oldtiden, og i 1562 udgav Arthur Brooke ”The Tragical History of Romeus and Juliet”, som også er basseret på denne fortælling. William Shakespeare har fået stor inspiration fra disse, og hele historien og plottet er bygget op omkring disse. [19] William Shakespeare er kendt for de virkemidler og fortællerformer, han bruger i sine stykker. Bl.a.

udvikler Romeo sig gennem stykket, og bliver bedre til sonnetter gennem denne udvikling.

Historien om de to unge, hvis kærlighed er større end noget andet, men forbudt. Deres familier er rivaler, og forbyder Romeo og Juliet at være sammen. Deres planer om at trodse deres familier og leve lykkeligt sammen, ender tragisk, Romeo og Juliet dør, og flere af de bærende roller bliver enten dræbt, begår selmord eller dør af sorg. Den tragiske historie hvor kærligheden overgår alt andet, har medført at ”Romeo and Juliet” i dag stadig er en af de mest velkendte

                                                                 20
kærlighedsstykker og stykket nyfortolkes stadig og bliver opført overalt i verden.

3. Analyse af ”Balcony Scene”

”Balcony Scene” er et af de kendte numre fra ”West Side Story” og er skrevet af Leonard Bernstein og Stephen Sondheim i 1957. Dette nummer er en duet, som bliver sunget af Maria og Tony. Maria og Tony har lige set hinanden for første gang til en fest og er blevet forelskede ved første blik. De kysser hinanden til festen, men bliver straks skilt ad af Marias bror, Bernardo. Tony søger hen til Maria igen, og hendes brandtrappe fungerer som den balkon, vi kender fra ”Romeo and Juliet”, og her bliver nummeret spillet.

19

https://da.wikipedia.org/wiki/Romeo_og_Julie

20

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelske_titler/Romeo_og_Juli

e

Side 9

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

6

3.1 Harmonisk analyse

Tonearten er Bb-dur gennem den første del af nummeret. I introen går det i 4/4, og her bliver

temaet fra ”Maria” spillet indtil takt 30 over en dialog mellem Maria og Tony. Det bliver spillet meget stille (Very Slow). ”Maria” er lige blevet sunget af Tony, og det er altså noget, lytteren kan genkende, som bliver præsenteret i starten af nummeret.

Hvis man lytter til Leonard Bernsteins numre eller kigger på noderne til dem, vil man straks finde harmoniseringen interessant. Bernstein benytter sig nemlig ofte af udvidede kadencer og bruger for eksempel dim-akkorder(lille terts og formindsket kvint) for at skabe suspence hos lytteren. For eksempel i takt 30 hvor Maria begynder at synge. Det er også her, vi går fra intro til første vers af sangen. Den starter med Bb-dur(Tonika) og går derefter til Dm(Dominantparallel), den føres herefter hen til H°, som altså er en ufuldkommen vekseldominant. Derefter gentager den Dm 🡪 H°. Derudover stiger den også i tempo til andantino(i gående fart). Ved at bruge disse ufuldkommene dominanter samtidig med at tempoet stiger, skaber det suspence og er derfor med til at vise det farlige ved Tony og Marias kærlighed, og den udvikling der er for deres forhold i denne scene.

I takt 46 bygger nummeret op ved at stige fra Allegreto(lidt hastigt) til Allegro (hastigt). Derudover

ændres taktarten også, og nummeret går nu i 2/2, hvilket giver nummeret en mere rolig feeling.

Her bliver der også for første gang sat bækken på, som spiller på helnoder. Her begynder trækbasunerne også for første gang i nummeret at spille på 8-dele. Dette giver lytteren en følelse af, at ”nu skal der ske noget”. Dette sted er også første gang, vi hører nummerets tema, som bliver spillet af violinerne.

I takt 52 går nummerets tema for alvor i gang. Tempoet stiger og er nu i molto allegro (meget hastigt). Violinerne er gået fra at spille flydende, sammenhængende toner til at spille stakerede 8- dele. Akkorderne starter på Bbsus9, som er en formindsket tonika med det 9. trin. Og igen skaber dette en større spænding ift. Hvis der var blevet brugt en standard tonika.

I takt 59, kan man argumentere for, at den modulerer til Db-dur. Den første akkord er Ab7(D7) og efterfølges af Db(T), hvilket opløfter nummeret dette sted.

Side 10

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

7

3.2 Melodisk analyse

Under introen fortsætter Maria og Tony deres dialog fra scenen, nemlig ”Balkon Scenen”, som foregår på Marias brandtrappe. Den sidste replik Tony siger er ”See only me.”, herefter begynder sangen med Maria, som synger teksten: ”Only you, you’re the only thing I’ll see forever.” På denne måde fortsætter deres dialog gennem sangen, og de skiftes til at synge linjerne.

Melodien har en stor ambitus på en oktav og en lille septim, fra grundtonen Bb til toptonen Ab, altså næsten to oktaver. I næsten alle stroferne bliver der bygget op, og så falder den igen. For eksempel den første linje, der bliver sunget af Maria: Den starter på Bb, og er lineært stigende til D

(stiger altså en stor none) og falder derefter lineært ned til F:

I takt 42 synger Tony først, så tager Maria over. Dette er også lineært stigende fra Bb i den lille oktav til G i den tostregede oktav. Her ses der også en gentagelse med 4 8-dele stigende fra E i den enstregede oktav til D i den tostregede oktav, efterfulgt af C på henholdsvis en halvnode og en

punkteret 4-del. Herefter(takt 45) forlænges takten til 3/2 hvor Maria synger lineært stigende fra F
til G. Efter dette mødes de to stemmer og synger nu unisont og taktarten skifter tilbage til 2/2

igen:

Tony: 🡪

3.3 Tekstanalyse

Teksten til ”Balcony Scene” er Maria og Tonys dialog i denne scene, som fortsætter i sangen. I teksten er det tydeligt, at de kun ser hinanden og glemmer resten af omverdenen under dette nummer. For eksempel synger Tony ”Every sight that I see is Maria” (takt 36). Ordet “Tonight”

Side 11

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

8 bliver sunget en del gange gennem sangen, og der bliver lagt vægt på, at dette er den nat, hvor alt andet blev ligegyldigt. For eksempel ”Tonight, tonight, There’s only you tonight”, som bliver sunget af Maria i nummerets tema. Der bliver brugt billedsprog i form af rummet og stjernerne.

For eksempel ”The world is full of light, With suns and moons all over the place”, man kan her se, at deres kærlighed overskygger alt andet for dem. Ved at bruge billedsprog, gør det deres kærlighed mere universel og lettere at forstå. Derudover gør det også deres kærlighed utrolig stærk, da der bliver sammenlignet med rummet og solen, som er et symbol på noget stærkt. De tænker ikke på faren ved, at de er sammen, men er lykkelige over miraklet ved at finde hinanden.

Maria og Tony beskriver, hvordan alting førhen var lige gyldigt, men nu er deres verden blevet et bedre sted, fordi de har fundet sammen. Der bliver altså lagt stor fokus på deres lykke ved at finde hinanden, og de glemmer resten af omverdenen, og at den er et farligt sted for dem at være sammen.

3.4 Delkonklussion

Teksten underbygger altså ikke det farlige og forbudte i deres forhold. I teksten bliver der lagt fokus på miraklet ved at have opdaget kærligheden. Det er de musikalske virkemidler, der viser faren. For eksempel er dim-akkorderne med til at underbygge faren, fordi spændingerne, tonerne imellem og til de efterfølgende akkorder, skaber suspence. Da tempoet er hastigt, og rytmikken er fast, underbygger dette, at Maria og Tony overser alle faresignalerne. De lineært stigende fraser virker opbyggende på lytteren og er med til at bære nummeret fremad og tempoet opad.

4. Andre eksempler fra ”West Side Story”

4.1 ”Maria”

”Maria”(Bilag B) bliver sunget af Tony efter han har mødt Maria for første gang og har forelsket sig i hende. Han synger denne sang, mens han går på vejen over til Maria og lander foran hendes brandtrappe, som bliver den scene, hvor ”Balcony Scene” efterfølgende bliver spillet på. ”Maria” blev allerede udgivet i 1956 (altså før resten af musicalen), og er ligesom ”Balcony Scene”, en kærlighedsballade. Det er relevant at analysere de musiske virkemidler og teksten i dette nummer, da der er fokus på kærligheden mellem de to, og faresignalerne bliver vist her.

Side 12

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

9

4.1.1 Musiske virkemidler

Tonearten skifter gennem sangen. fra takt 1 til takt 8 går den i H-dur. Fra takt 9 går den i Eb-dur,

som i øvrigt var kærlighedens toneart ifølge Bach. Taktarten skifter samme sted fra 4/4 til 2/2,

hvilket nummeret en mere rolig feeling. Nummeret har en ambitus på en oktav og en stor septim, fra bundtonen H til toptonen Bb (altså næsten 2 oktaver).

Bernstein er kendt for, at benytte sig af det såkaldte ”tritonus” interval, dvs. en formindsket kvint. [21] Altså det som også findes i dim-akkorderne, som er brugt i ”Balcony Scene”. Denne tritonus bliver brugt ofte i ”Maria”, næsten lige så ofte som ordet ”Maria” bliver sunget og er meget karakteristisk for nummeret. I temaet bliver tritonus brugt, når Tony synger ”Maria” for

første gang i takt 15(+optakt): den starter på Eb(grundtonen) og går så direkte til A(formindsket

kvint, altså tritonus) og forløses så til Bb(den rene kvint). At bruge sådan en voldsom dissonans i en kærlighedsballade (og specielt i navnet ”Maria”) er med til at understrege problematikken i deres kærlighed. Frasen består af to 8-dele efterfulgt af to punkterede 4-dele, som bliver bundet sammen.

I takt 21 spiller alle instrumenterne samtidig med at Tony synger teksten ”Say it loud and there’s music playing”. Efter det (takt 23) går instrumentationen ned, og kun hornene, violinerne og violincelloerne spiller videre på flydetoner. Dette sker, mens Tony synger teksten ”Say it soft and it’s almost like praying”, og det viser, at instrumentationen og sangens tekst understøtter hinanden, selvom de er skrevet af to forskellige (hhv. Leonard Bernstein og Stephen Sondheim).

I outroen (takt 51+optakt) bliver tritonusen også brugt, men nu i omvendt rækkefølge end før: den

starter på Db og går så til Ab (den rene kvint) og går så ned på G(fungerer som tritonus).

Instrumentationen går også ned på dette tidspunkt, og de sidste to toner bliver derfor sunget acapella. Da dette er sluttonen, og det er acapella og bliver sunget i et højt toneleje, giver den en meget kraftig effekt af dissonansen, hvilket i høj grad understøtter de faresignaler, der er blevet givet gennem hele nummeret.

21

Wells, Elizabeth A.: ”West Side Story : cultural perspectives on an American musical” side 56

Side 13

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

10

4.1.2 Tekstanalyse

I teksten er det tydeligt, at Tony er lykkelig over at have mødt Maria. Ordet ”Maria” bliver sunget

30 gange i dette nummer, og på denne måde er der lagt stor fokus på selve navnet. Han beskriver ”Maria” som et ord, der får musikken til at spille og skaber smukke lyde. Første linje i sangen lyder for eksempel: ”The most beautiful sound I ever heard”(takt 1). Ikke nok med, at han siger, at det er en smuk lyd, så beskriver han også, hvordan navnet kan have flere forskellige lyde og få ham i forskellige humør. ”Say it loud and there’s music playing, Say it soft and it’s almost like praying”(takt 21). Tony er altså blevet forelsket i ”Maria”, men han beskriver ikke Maria som person, fokus ligger på hendes navn, og den lyd det har i Tonys ører.

4.2 ”Somewhere”

”Somewhere”(Bilag C) er skrevet af Leonard Bernstein og Stephen Sondheim til ”West Side Story”.

I nogle opsætninger bliver den sunget som en duet af Maria og Tony, men i andre opsætninger er den også blevet sunget af hele ensemblet eller af en sopran off-stage. Under dette nummer bliver der ofte fremført en ballet af Maria og Tony, og dette nummer er en del af én stor ballet sekvens, derfor starter den først på takt 123. ”Somewhere” bliver spillet efter Tony har dræbt Marias bror, Bernardo. Maria er i chok, da Tony kommer hen til hendes brandtrappe, og Maria drømmer sig væk til ”et sted”. Dette nummer er relevant at analysere, da det også er en kærlighedsballade mellem Maria og Tony, som har nogle interessante virkemidler.

4.2.1 Musiske virkemidler

Dette nummer er en AABA form, som er en kompositionsform kendt fra jazz og klassisk musik [22]

Nummeret går i 4/8 gennem hele nummeret. tonearten er E-dur fra takt 123 til takt 139. Fra takt

139 (B-stykket) er tonearten E-mol, den modulerer altså til varianttonearten, hvilket er en markant modulation, da den ændrer faste fortegn og derfor er med til at opløfte det næste stykke i nummeret. Derefter går den tilbage til E-dur i takt 145 og fortsætter sådan resten af nummeret.

22

https://da.wikipedia.org/wiki/AABA-form

Side 14

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

11

Man kan dog argumentere for, at den skifter tilbage til E-mol i takt 155, da den går tilbage til B-stykket igen. Melodien har en ambitus på en oktav og en kvint fra H til F#.

Allerede i den første frase i A-stykket er der en dissonans i melodien. Den starter på et h(kvinten) og springer så til et a(kvarten), og her ser vi et spring på en lille septim, derefter går den til g#(tertsen), og dette fungerer som en slags forløsning i den spænding, der blev skabt ved den lille septim. Ved at bruge denne lille septim, og altså en dissonans, bliver det farlige ved deres forhold underbygget her. Herunder spiller violinerne og violincelloerne meget opbyggende på toner fra E-dur skalaen. Den første frase er to 4-dele efterfulgt af en punkteret 8-del, en 16-del og en 4-del.

I det næste A-stykke spiller klaveret en stor rolle og spiller over E-dur skalaens toner stigende, mens violinerne og violincelloerne har fået en mindre rolle og spiller på flydetoner nu, der også er stigende. I dette stykke bygger den altså op til, at der skal ske noget nyt: B-stykket.

I takt 139 går vi over til B-stykket, og her skifter tonearten til E-mol(varianttonearten), og tempoet stiger til Poco più mosso (let, men hurtigere). Melodien er stigende i de to første takter fra d til e, og dette følger violinerne og spiller mf(halvkraftigt). De to fraser består af en 16-del og en punkteret 8-del, som bliver bundet over til en 4-del. Disse fraser er meget opbyggede og drømmende, da det sker lige efter modulationen.

4.2.2 Tekstanalyse

Som titlen ”Somewhere” indikerer, handler dette nummer om et sted. Et sted for Maria og Tony, et sted de kun kan drømme om. I dette nummer bliver der skabt et drømmeunivers for Maria og Tony, da de ikke kan få lov til at være sammen for de to forskellige samfund, de kommer fra.

Gennem hele sangen er der et håb om, at det en dag kan lykkes dem at være sammen. For eksempel: ”Hold my hand and we’re halfway there”(takt 150), som bliver sunget efter B-stykket.

Sangen slutter med: ”Somehow, someday, somewhere!”(155) som også viser, at de drømmer om

Side 15

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

12 at, der findes et sted, hvor de kan være sammen. Sangen er altså fyldt med håbet og drømmen om det sted, hvor de kan være sammen uden problemer.

4.3 Delkonklussion

Det forbudte i kærligheden bliver altså ikke afspejlet i selve teksten, men kan i den grad høres af de musiske virkemidler. Tritonusen (i ”Maria”) og den lille septim (i ”Somewhere”) i begge melodiernes temaer, er med til at underbygge faren ved deres forhold, hvor imod teksterne fokuserer på miraklet ved deres kærlighed, og håbet om et sted for dem. Derudover bliver der i ”Maria” lagt stor vægt på, hvordan navnet nu har fået en hel ny lyd for Tony, selvom hun burde være hans fjende, og det får ham til at fremstå blind af kærligheden. I ”Somewhere” er det tydeligt, at de kender til faren, og nu er påvirket af den men drømmer om at kunne være sammen uden problemer. I begge numre bliver der skabt et drømmeunivers for Tony og Maria ved hjælp af teksterne, men instrumentationen og melodien udpeger det farlige og forbudte.

5. ”Balcony Scene” i ”Romeo and Juliet”

Akt 2, scene 2 I “Romeo and Juliet” bliver kaldt for “Balkon scenen”, og er en af Shakespeares mest berømte scener. [23] Julie bliver ofte placeret på en balkon (udenfor sit værelse) og Romeo nedenfor balkonen, selvom der aldrig er blevet nævnt en balkon i manuskriptet. Romeo og Julie har set hinanden for første gang og er blevet forelsket ved første blik, men de har også fundet ud af, at deres kærlighed er forbudt. Romeo er kravlet over den store mur for at se Julie igen, og dér står hun på balkonen. Romeo påbegynder sin monolog, hvor han snakker om Julie, denne monolog kan sammenlignes med ”Maria”, som bliver sunget af Tony, efter han har mødt Maria for første gang, og de er blevet forelskede. Julie står på balkonen og snakker om Romeo til sig selv, uden at vide at Romeo hører alt, hvad hun siger. Romeo giver sig til syne for Julie, og de aftaler at gifte sig den næste dag i al hemmelighed, dette kan sammenlignes med ”Balcony Scene” og Somewhere”, som begge er duetter med Tony og Maria, men også med ”Maria” som også er en kærlighedsballade.

23

http://study.com/academy/lesson/balcony-scene-in-romeo-and-juliet-summary-analysis-quiz.html

Side 16

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

13

5.1 Analyse og sammenligning

Det elizabethanske verdensbillede er tydeligt i denne scene. I den første linje, da Julie træder ud, og Romeo ser hende, sammenligner han hende med solen: ”It is the east and Juliet is the sun!” [24] Her får vi et billede af, at Julie lyser op. I den Elizabethanske tid mente man, at mennesket bestod af de samme elementer som universet, og hjertet var på mennesket det samme som solen i universet, og her bliver der altså brugt mikrokosmos.

Romeo bruger meget billedsprog til at beskrive Julie i sin monolog, og de fleste af hans sammenligninger er om naturen og Julie. Romeo sammenligner for eksempel Julie med solen og

siger, at månen er jaloux på hende. ”kill the moon/Who is already sick and pale with grief / That
though her maid art far more fair than she.”^{25} Med dette refererer han til Diana, som er den

romerske gudinde af månen og af kyskhed og aldrig giftede sig. Hun var dog også gudinde af barnefødsel, selvom hun ikke selv havde børn. [26]

Romeo siger altså, at Julie er mere ren (skal forstås som jomfruelig) end gudinden, Diana, og at hun derfor er jaloux på hende. Igen sammenligner Romeo Julie med solen. Solen er tit set som et symbol på noget guddommeligt, kraftigt og livgivende, derfor bliver Julie også fremstillet sådan af Romeo. Månen og jorden var indenfor den såkaldte ”sublunary region” (iflg. Det Elizabethanske verdensbillede) sammen med jorden, månen og de 4 elementer: jord, vand, luft og ild. Denne ”region” var ustabil og i konstant fare for at blive udslettet, mens de sfærer der lå udenfor månen (inkl. Solen) var stabile og styrede menneskernes liv på jorden. Solen var altså renere og havde en bedre plads i universet end månen og en højere status ift. Gud. [27]

Derfor siger Romeo altså, at Julie er renere end Månen og ligger udenfor denne ”sublunary region”, og på denne måde gør hende guddommelig. ”To twinkle in

their spheres till they return”^{28} her bliver det Elizabethanske verdensbillede tydeligt igen, da

Shakespeare refererer til de sfærer, man mente, kredsede rundt om Jorden med månen, solen, planeterne og stjernerne i.

Alle eksemplerne ovenfor er det ”jambiske pentameter”, som giver sætningerne en bestemt rytme: en lang stavelse efterfulgt af en kort stavelse 5 gange i hver linje. For Shakespeare var dog

24

Shakespeare, William: “Romeo and Juliet”, edited by Neil King akt, 2, scene 2, linje 4

25

Shakespeare, William: ”Romeo and Juliet”, edited by Neil King akt 2, scene 2, linje 4-6

26

https://en.wikipedia.org/wiki/Diana_(mythology)

27

Shakespeare, William: “Macbeth”, edited by Ole Juul Lund, side 27

28

Shakespeare, William: “Romeo and Juliet”, edited by Neil King akt 2, scene 2, linje 17

Side 17

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

14 det særlige karakteristika, at linjerne ikke havde nogen mening hver for sig, men kun hang

sammen i en større mening^{29}, for eksempel: ”For thou art / As glorius as this night, being o’er my
head”^{30}

Romeo sammenligner Julie med en engel og bruger billedsprog til at udtrykke dette. ”Her eyes in

heaven / Would Through the airy region stream so bright / That birds would sing and think it were
not night”.^{31} Her skaber Shakespeare altså et billede af Julie som oplyser alt. Ved at bruge ordet

”stream” får det følelsen af lys til at virke meget kraftigere. Dette får Julie til at virke som en stærk kvinde. Han sammenligner hende også med dagen og siger, at hun lyser verden op og får alle til at tro, at det er dag, selvom det på dette tidspunkt er nat. Dette er også det første tidspunkt at publikum får at vide, at det er nat. Da der blev spillet på et amfiteater i dagslys, var det vigtigt at

                                  32
natten/mørke blev markeret i replikkerne. Derudover er det også den første af Romeos replikker,

der rimer, hvilket fremhæver den specielle rytme, der er meget karakteristisk i Shakespeares værker. ”O speak again bright angel” [33]

Romeo snakker stadig til sig selv, og sammenligner her Julie med en engel. På dette tidpunkt var engle det højeste og reneste, man kunne være og var tættest på Gud i universet. Det var denne orden, der sørgede for, at der var kosmos i hele verden, uden den var der kaos, hvilket der altid var frygt for.

Alle disse sammenligninger er altså basseret på Julies ydre skønhed, og ikke på hendes personlighed. Derudover har de kun lige mødt hinanden og kun udvekslet et par ord. Dette kan få deres kærlighed til at virke overfladisk og få Romeo og Julie til at virke unge og uerfarne, men får også deres kærlighed til at virke stærk, og vi kan tydeligt se den passion, de bliver drevet af. Den passion der driver dem mod de forkerte beslutninger og den ulykkelige ende. I ”Balcony Scene” i West Side Story, bruger både Tony og Maria også sammenligninger om rummet og stjernerne for eksempel: ”here you are, And what was just a world is a star” (takt 111). Der bliver ikke lagt fokus på deres udseende, men på deres følelser for hinanden som overskygger alt andet på hele jorden, hele universet.

29

Shakespeare, William: “Macbeth”, edited by Ole Juul Lund, side 31

30

Shakespeare, William: “Romeo and Juliet”, edited by Neil King akt 2, scene 2, linje 26-27

31

Shakespeare, William: Romeo and Juliet”, edited by Neil King akt 2, scene 2, linje 20-22

32

Shakespeare, William: “Macbeth”, edited by Ole Juul Lund, side 23

33

Shakespeare, William: ”Romeo and Juliet” edited by Neil King akt 2, scene 2, linje 25

Side 18

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

15

Romeo nævner på intet tidspunkt, at deres kærlighed er farlig, han snakker kun om sin kærlighed til Julie og hendes skønhed, ligesom i ”Balocony Scene” og ”Maria” hvor faren ved deres kærlighed aldrig bliver nævnt i teksten. Julies monolog handler derimod næsten kun om, at deres kærlighed er forbudt, men at hun elsker ham alligevel. Den første replik Julie siger i denne scene, som hun ikke ved, at Romeo hører, er en af de mest berømte replikker fra denne scene: ”O Romeo, Romeo, wherefore art thou Romeo? Deny thy Father and refuse thy name. Or if thou wilt not, be but

sworn my love / and I’ll no longer be a Capulet.”^{34} Romeo bliver altså her bekræftet i, at hans

kærlighed er gengældt. Julie nævner her, at deres kærlighed er forbudt, og først ønsker hun, at Romeo ikke var Romeo, så hun kunne få lov til at elske ham. efter det indrømmer hun så, at hun gerne vil opgive sit navn og sin familie, for at kunne være sammen med Romeo. I ”Balcony Scene” og ”Maria” i ”West Side Story” bliver der ikke nævnt noget farligt eller forbudt i teksterne der bliver sunget, det er musikken, der indikerer dette.

Julie fortsætter sin monolog stadig uvidende om, at Romeo hører hvert et ord, hun siger: ”Thou

art thyself, though not a Montague.”^{35}. Hun prøver nu at fortælle sig selv, at hendes kærlighed er

ustyrlig for hende selv, ved at rationalisere den, og forklarer sig selv at Romeo og hans herlighed ikke har noget med hans navn at gøre. Hun sammenligner det med en rose og siger, at rosen vil dufte lige sødt lige meget hvad den bliver kaldt. Her kan vi også se, at passionen tager over hendes rationalitet, og på denne måde træffer helten nu det forkerte valg og tragedien er lagt. Hun rationaliserer altså sin kærlighed til Romeo, selvom den er forbudt og Romeo burde være hendes fjende. Det samme fokus på selve navnet ser vi i ”Maria”, hvor Tony er blind for alt andet end Maria og synger hendes navn 30 gange i løbet af det ene nummer.

”Love goes towards love as schoolboys from their books, But Love from love, toward school with heavy looks.” Her beskriver Romeo hvordan kærligheden kan være lykkelig og ulykkelig. Selvom Romeo og Julie er lykkelige for at have mødt hinanden, er det stadig en ulykkelig kærlighed, da deres kærlighed ikke kan gå mod hinanden og mødes på midten pga. deres familiers strid. Det forklarer, hvordan kærlighed er en kæmpe følelse, som kan vende begge veje.

34

Shakespeare, William: ”Romeo and Juliet”, edited by Neil King, akt 2, scene 2, linje 33

35

Shakespeare, William: ”Romeo and Juliet”, edited by Neil King, akt 2, scene 2, linje 39

Side 19

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

16

”And I’ll still stay to have thee still forget, Forgetting any other home but this” siger Romeo til Julie, da de har svært ved at skilles. Med dette mener Romeo ikke et reelt hjem. Han mener, at de har fundet hinanden og på den måde, har de fundet et nyt hjem. De behøver intet andet end hinanden nu, og derfor føles det som et nyt hjem for dem. Ligesom i ”Balcony Scene” hvor Maria og Tony hele tiden synger, at jorden før bare var et sted at bo, men nu er det blevet et fantastisk sted, en stjerne. ”Balcony Scene” fungerer i både ”Romeo and Juliet” og i ”West Side Story” som et slags drømmeunivers, for de to unge, elskende. Her har de altså fundet et sted hvor de kan være sammen (næsten) uden forstyrrelser fra deres omverden. De kan her få lov til at glemme alt det farlige og kun fokusere på kærligheden og hinanden.

Ligesom for Maria og Tony i ”Balcony Scene” er det næsten umuligt for Romeo og Julie at sige farvel og gå hver til sit. Hele 3 gange prøver de at gå at gå fra hinanden, men hver gang kommer de tilbage igen, hvilket er en slags underholdning for publikum. Under den dialog der er mellem Tony og Maria under outroen i ”Balcony Scene”, er det Maria, der bliver ved med at fortælle Tony, at han skal gå, fordi det er farligt for ham at være på hendes brandtrappe. Tony fremstår, ligesom Romeo, ikke bange og siger også ”I’m not afraid”. Hvorimod Maria, ligesom Julie, fremstår urolig for dem begge to og ved, at de er i fare, hvis de bliver set sammen. Alligevel har de svært ved at sige farvel til øjeblikket, hvor de kan drømme om at være sammen uden problemer.

5.2 Delkonklussion

Shakespeare benytter sig altså en hel del af billedsprog i form af sammenligninger. Han sammenligner Julie med guddommelige symboler og naturen, hvilket får det Elizabethanske verdensbillede til at komme til udtryk her. Disse sammenligninger er dog kun basseret på Julies skønhed, hvilket får Romeo til at virke overfladisk. Romeo nævner på intet tidspunkt, at deres kærlighed er farlig og forbudt, hvorimod Julie er mere bekymret for det. Dog vælger Julie at trodse sin familie og forbuddet mod at se Romeo, ved at aftale at de skal gifte sig dagen efter. I West Side Story bliver disse scener fortalt gennem ”Maria” og ”Balcony Scene”. I teksten bliver det farlige ved deres kærlighed ikke beskrevet, men ved hjælp af virkemidler i musikken, får Bernstein vist netop dette gennem instrumentationen og melodikken. Teksten skrevet af Sondheim er altså meget mere simpel, end sproget i Shakespeares ”Romeo and Juliet”, og der er færre sammenligninger. Musikken og instrumentationen er dét, der er sat fokus på som det primære

Side 20

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

17 fortællende element i disse to numre. Tony og Romeo bliver fremstillet som stærke mænd som er drævet af deres passion og kærlighed, mens Maria og Julie er henrykte over deres kærlighed, men samtidig bange for den fare det er for dem at elske hinanden. Dette bliver dog kun vist i Marias replikker og ikke i selve den tekst hun synger. I alle tre numre og i denne scene bliver der skabt et drømmeunivers for de to elskende, et sted hvor de kan være sammen uden problemer og farer.

6. Hvordan bliver stemningen afspejlet i de to værker?

I ”Romeo and Juliet” og i ”West Side Story” bliver den samme historie fortalt med forskellige fortællende elementer. Men hvordan har Leonard Bernsteins musik og Stephen Sondheims tekster

(i ”Balcony Scene”, ”Maria” og ”Somewhere”) egentlig ramt den stemning der bliver fremstillet i Shakespeares drama?

6.1 Diskussion

Det er svært at adskille sangtekst og musik fra hinanden, når man skal sammenligne stemningen i de to værker. Musik og sangtekst er skrevet af to forskellige, men man kan se, at der har været samarbejde omkring det, så det er blevet til et samlet værk. I ”West Side Story”, som er fra nyere tid end ”Romeo and Juliet”, har det været muligt at benytte sig af flere forskellige virkemidler, hvorimod det i Shakespeares tid næsten kun har været afhængig af replikker og handling på scenen. Ved at bruge flere forskellige fortællende elementer er der større mulighed for at ramme publikum, men flere elementer skal nu bruges til at ramme den samme stemning.

Det vigtigste i stemningen i ”Romeo and Juliet” er, at de er forelskede, men at der er stor fare for de to. Når man går ind for at se ”Romeo and Juliet” eller ”West Side Story”, er man ikke i tvivl om, at det er en tragedie, og at det ikke ender godt for de to elskende. Dette er dog ikke tydeligt at se, hvis man skiller sangtekst fra musik, derfor skal de her ses som en sammenhæng.

Hvis man kigger på Stephen Sondheims tekster i de tre numre, uafhængig af instrumentation og melodik, ser man Tony og Marias lykke ved at have fundet hinanden, og her bliver deres drømmeunivers skabt. I ”Somewhere” er håbet og drømmen tydeligt, mens det i de to andre numre handler om den lykke, de har fundet i hinanden og miraklet om at have fundet kærligheden. Deres følelser for hinanden bliver udtrykt tydeligt og direkte, og man kan straks se,

Side 21

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

18 at dette er en stor forelskelse for dem begge, som overskygger alt andet, også faren ved at de er sammen.

I musikken i ”Balcony Scene” kan det farlige ses i instrumentationen og de spændingsakkorder der bliver spillet. De lineært stigende melodier, modulationerne i sangen samt det stigende tempo er med til at give nummeret en dramatisk og opbyggende stemning. Dialogen henover intro og outro viser hvordan de ”vågner op” fra deres drøm, og er tilbage i den virkelige verden, bevidste om, at deres forhold er forbudt og vil bringe dem begge i stor fare.

I ”Maria” bliver der i teksten lagt fokus på selve ordet ”Maria” og hvordan navnet lyder og får Tony til at føle. ”Maria” bliver sunget 30 gange i denne sang, og da Tony kun lige har mødt hende, kender han ikke til noget ved Maria udover hendes navn. På samme måde lægger Romeo kun fokus på Julies ydre skønhed og uskyldighed, da han ikke kender hendes personlighed. Dette får deres kærlighed til at virke ung og uerfaren, men også utrolig stærk.

Romeos dybe sprog og sammenligninger, giver et guddommeligt billede af Julie og det er tydeligt, at Romeo er fuldstændig betaget af hende. Men selvom Tony synger, at ”Maria” lyder smukt, bliver det sunget på en af de største dissonanser, der findes: tritonus. Her kan vi for alvor mærke faren ved, at Tony har forelsket sig i hende. Den bliver dog forløst til en ren kvint, men tritonusen bliver gentaget i instrumentationen og hænger derfor ved ”Maria”.

”Somewhere” er med sit lette tempo og sin simple tekst med til at skabe et drømmerum for Tony og Maria. Her bliver ikke lagt fokus på det farlige ved deres forhold, men er i højere grad et slags forsøg for Tony og Maria på at drømme sig væk til et bedre sted for dem. Dette kan ses i teksten, hvor ”Somewhere” fungerer som et opløftende sted, hvor Maria og Tony kan leve i fred, og da modulationen til varianttonearten også er opløftende.

Fordelene ved at kunne bruge musik som et fortællende element er, at der er flere virkemidler, man kan benytte sig af. Man kan benytte sig at forskellige virkemidler i harmonisering og melodik, og på denne måde kan man fange publikum på en anden måde. Musik appellerer til alle i publikum, da man ikke kan lukke ørerne og ignorere det. Musikken kan også bruges til at vække følelser indeni publikum, som ofte kan være svære at sætte ord på. Dette har Bernstein udnyttet ved hjælp af de forskellige virkemidler. Dramaet har begrænsninger, når det står alene, da alt skal

Side 22

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

19 være i replikker og regibemærkninger. Dette kan ofte virke for pyntet og overspillet, og derfor er det i nogle tilfælde godt, at musikken kan overtage i disse situationer. Shakespeare er meget detaljeret og bruger billedsproget til netop, at ramme disse følelser der kan være svære at beskrive, mens det er musikken der tager over i ”West Side Story”, når de store følelser kommer på spil.

6.2 Delkonklussion

For at kunne sammenligne den stemningen der bliver skabt i ”West Side Story”, er det altså vigtigt at se musik og tekst som et samlet værk, der begge hjælper til som fortællende elementer.

Teksten i de tre sange ligger fokus på glæden ved at de har fundet hinanden og drømmen om et sted for dem at være, mens instrumentationen og andre musiske virkemidler underbygger det farlige i deres forhold. På denne måde tager musikken over for de store følelser i ”West Side Story”, hvorimod Shakespeare bruger billedsprog til at beskrive dette.

7. Konklussion

Da ”West Side Story” er en musical fra 1957, har det været muligt at benytte sig af flere forskellige virkemidler i musikken. Derudover er dans og sang også de store fortællende elementer i denne opsætning af William Shakespeares tragedie ”Romeo and Juliet”. I Shakespeares tid havde man dog ikke mulighed for dette i amfiteatrets traditioner. Alle stemninger skulle fortælles til publikum igennem replikker og handlinger på scenen. Derfor har Shakespeare brugt meget beskrivende og detaljerede replikker fyldt med billedsprog, for at få den rigtige stemning frem i denne tragedie.

”West Side Story” er i mange år blevet set som et slags eksperiment indenfor musicalen som genre, men har med årene vundet sig ind i publikums hjerter. Mange af numrene er stadig kendte, og ”West Side Story” bliver endnu opsat flere steder i verden hvert år. Denne version af ”Romeo and Juliet” er altså blevet et hit med årene og var med til at forme musicalen som genre.

Leonard Bernstein har benyttet sig af forskellige musiske virkemidler for at ramme den samme stemning som i ”Romeo and Juliet”. Faren ved deres forhold bliver indikeret ved for eksempel at benytte sig af dim-akkorder, som skaber suspence og spænding i musikken og hos publikum.

Derudover er tritonus og den lille septim også benyttet i melodikken, som også skaber spænding.

Side 23

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

20

Teksten i numrene er drømmende for Tony og Maria, og det er tydeligt, at de glemmer alt omkring dem udover hinanden og deres kærlighed. På denne måde skaber numrene et drømmeunivers for Tony og Maria, hvor musikkens virkemidler underbygger det farlige ved deres forhold, som publikum ved, vil få en tragisk ende.

Shakespeare har benyttet sig af meget billedsprog og er meget beskrivende i ”Balcony Scene”. De to unges kærlighed fremstår utrolig stærk med disse sproglige virkemidler. Dog fremstår kærligheden også ung og ubekymret, selvom de har meget at frygte. Deres kærlighed overskygger alt andet, og de har svært ved at give slip på hinanden og det, der er opstået mellem dem i det øjeblik. Det samme kan ses i ”West Side Story” i sangteksterne.

Der er altså blevet brugt forskellige virkemidler i musikken i form af harmonisering, melodik og sangtekst i ”West Side Story” til at ramme den samme stemning som er at finde i William Shakespeares tragedie ”Romeo and Juliet”. Stephen Sondheim og Leonard Bernstein har arbejdet sammen i processen for at skabe denne stemning i en moderne version af den verdens berømte, universelle tragedie fra 1596.

Side 24

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

21

8. Litteraturliste

Primært materiale:

• Bernstein, Leonard: “West Side Story” Partiturer, The amberson Group (1994)

• Shakespeare, William: ”Romeo and Juliet” Edited by Neil King, Stanley Thornes (1989) Anden litteratur:

Tekster:

• Eigtved, Michael: ”Musicalguide”, Rosinante (2002)

• Eigtved, Michael: ”Musicals – Storbyscene og drømmerum”, Michael Eigtved & Museum

Tusculanums Forlag (1995)

• Shakespeare, William: ”Macbeth” edited by Ole Juul Lund, Gyldendalske Boghandel (1993)

• Wells, Elizabeth Anne: ”West side Story : Cultural Perspective on an American Musical”, Scarecrow Pres (2011)

Links:

• http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Teatergenrer/musical sidst
besøgt: 07/12-2015 kl. 13:40

• http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Teatergenrer/musical sidst
besøgt: 04/12-2015 kl. 17:21
• https://da.wikipedia.org/wiki/Elizabeth_1._af_England sidst besøgt: 06/12-2015 kl. 12:03
• https://da.wikipedia.org/wiki/Engelsk_ren%C3%A6ssance sidst besøgt: 06/12-2015 kl.

12:24

• http://wilsonsbritworld.weebly.com/uploads/7/0/9/1/7091916/theelizabethanworldview.
pdf sidst besøgt: 06/12-2015 kl. 16:04
• https://da.wikipedia.org/wiki/Romeo_og_Julie sidst besøgt: 10/12-2015 kl. 11:45
• http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Eng
elske_titler/Romeo_og_Julie sidst besøgt: 10/12-2015 kl. 12:03

• http://study.com/academy/lesson/balcony-scene-in-romeo-and-juliet-summary-analysis-
quiz.html sidst besøgt: 12/12-2015 kl. 13:33
• https://en.wikipedia.org/wiki/Diana_(mythology) sidst besøgt: 12/12-2015 kl. 14:17
• https://da.wikipedia.org/wiki/AABA-form sidst besøgt: 15/12-2015 kl. 22:48

Side 25

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

22

Bilag A: Det Elizabethanske Verdensbillede

Side 26

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

23

Bilag B: ”Maria”

Side 27

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

24

Side 28

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

25

Side 29

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

26

Side 30

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

27

Side 31

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

28

Side 32

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

29

Side 33

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

30

Side 34

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

31

Side 35

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

32

Side 36

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

33

Side 37

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

34

Side 38

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

35

Bilag C: Somewhere

Side 39

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

36

Side 40

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

37

Side 41

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

38

Side 42

[navn fjernet] 3.F Studieretningsprojekt EN A: BA

[navn fjernet] Gymnasieskole MU A: JH

39