SRP om Metamodernisme og Father John Misty i Engelsk A og Musik A

Side 1

1

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium

Father John Misty og metamodernisme

SRP 2015

Engelsk A og Musik A

[navn fjernet] - 3.C

Side 2

2

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium

Abstract

This paper revolves around the term of ‘metamodernism’, and the album I Love You, Honeybear by musician Father John Misty. It analyses and interprets both the lyrics and music of two songs: “I Love You, Honeybear” and “I Went to the Store One Day”. It then goes on to examine how both songs can be seen as expressions of metamodernism, and how the album in itself expresses a pro-gression towards a metamodern way of thinking. Finally it discusses the logic of metamodernism in today’s society, and what this new cultural direction is reacting against. Throughout the paper, it is revealed that metamodernism can be seen as a concept that oscillates between modernism and postmodernism, striving towards a deeper meaning, in spite of knowing that such a meaning does not exist. It is concluded that the songs of Father John Misty are examples of this new tendency, in their way of romanticizing the concept of love, while still making use of postmodernist tools such as irony. Finally, it is discussed how metamodernism can be seen as a natural response to both the postmodernist nihilism and the threats of modern society, resulting in a reengaged search for meaning and values.

Side 3

3

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium

Indhold

- Abstract…………………………………………………………………………………………………………s. 4

0.1 Indledning………………………………………………………………………………………………………s. 5

1.1 Postmodernismens forfald……………………………………………………………………………..s. 5

1.2 Post-postmodernisme? - Metamodernisme...………………………………………………..s. 6

1.3 Josh Tillmans karriere……………………………………………………………………….…………….s. 7

2.1 Den storslåede romance - I Love You, Honeybear - Musik………………………………s. 8

2.2 Kærlighed mod tomhed - I Love You, Honeybear - Tekst……………………………….s. 11

2.3 Kærlighedsballaden - I Went to the Store One Day - Musik……………………………s. 13

2.4 Den sentimentale kærlighed - I Went to the Store One Day - Tekst……………….s. 16

3.1 Den Metamodernistiske kærlighed…………………………………………………………………s. 19

3.2 Jagten på guleroden……………………………………………………………………………………….s. 21

- Konklusion……………………………………………………………………………………………………..s. 24

0.1 Indledning

Jeg vil igennem denne opgave kigge på strømningen metamodernisme, med udgangspunkt i musi-keren Father John Misty. Jeg vil først redegøre for postmodernismen og dens erklærede forfald, med henblik på at tydeliggøre hvad metamodernismen er en reaktion på. Herefter vil jeg komme

Side 4

4

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium ind på metamodernismens kendetegn og tankegang. Endelig vil jeg redegøre for musikeren Josh Tillmans karriere, med fokus på hvordan han udviklede sig til den kunstner som han er i dag: Fa-ther John Misty.

Jeg vil analysere musik og tekst i sangene ”I Love You, Honeybear” og ”I Went to the Store One Day”, med fokus på virkemidler og budskaber. Musikalsk vil jeg benytte mig af redskaber som sound analyse, melodisk- og harmonisk analyse, med henblik på at fortolke sangenes musikalske udtryk. Engelskfagligt vil jeg gennemgå de to tekster, og analysere de sproglige virkemidler, for at kunne nå frem til en fortolkning af sangenes betydning og budskab.

Jeg vil, med udgangspunkt i min tilegnede viden fra redegørelse og analyse, vurdere hvorledes de to sange eksemplificerer et metamodernistisk udtryk. Endelig vil jeg diskutere hvordan metamo-dernismen kan siges at være et udtryk for nutidens menneske og samfund, og hvordan dette spil-ler ind i Father John Mistys sange.

1.1 Postmodernismens forfald

Det er svært at sætte en finger præcist på postmodernismen, idet selve dens eksistens beroede på usikkerhed. Postmodernismen handlede om at bryde ud af faste rammer, og acceptere tilstedevæ-relsen af paradokser og ubesvarlige spørgsmål. Strømningen associeres med ting som fragmente-ring, dekonstruktion, ironi, og en eksperimenterende behandling af mediet og genren. Kort sagt handlede postmodernismen om at bryde normer, for at bevise at de ikke var nødvendige. Post-modernisterne skelnede ikke imellem høj eller lav stil, og skabte kunsten uafhængigt af tidens

normer og tabuer.^{1}

Men nutidens kunstscene har ændret sig, og postmodernismen er langt mindre relevant i dag, end den var i slutningen af det 20. århundrede. Det betyder ikke, at der ikke længere bliver skabt postmodernistiske (eller modernistiske) værker, blot at disse ikke længere er repræsentative for den generelle kunstneriske tendens i samtiden. Postmodernisternes problem var, at de følte sig for fastlåste i modernismens rammer. Det nye problem, der opstod som følge af postmodernis-men, og som blev dens undergang, var den meningsløshed, som fulgte efter. Hvis man ikke måtte følge modernismens standarder, hvis det handlede om at frigøre sig fra alle værdier, hvilken værdi

1 doCarmo

Side 5

5

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium skulle så tillægges kulturen? Der blev tale om en form for postmodernistisk nihilisme, som ikke var kompatibel med den virkelige kultur. Derfor, idet de æstetiske kriterier blev nedbrudt, stod de frie markedskræfter tilbage som eneste betegnelse for succes. Man var altså kun dygtig hvis man kun-ne tjene penge på sin kunst. Dette stod i kontrast til det egentlige formål med postmodernismen,

men endte med at blive dens naturlige konsekvens.^{,} [2] [3]

Resultatet heraf blev en naturlig deaktualisering af postmodernismen. Den nutidige kunstner har ikke længere et behov for at gøre modstand imod en fastlagt mening med tingene, men derimod et behov for at genopbygge en mening. Vi ser flere nyere tendenser, som går direkte imod det som postmodernismen stod for. Tendenser som en hungren efter autencitet, en fascination over talent og dedikation, samt en genetableret dyrkelse af æstetikken. Det er blandt andet disse ten-denser som har resulteret i den konklusion, at vi ikke længere befinder os i den postmodernistiske

periode.^{4}^{,}^{5}

1.2 Post-postmodernisme? – Metamodernisme.

Som følge af den mere eller mindre universelt accepterede kendsgerning, postmodernismens for-fald, har flere forsøgt at definere en betegnelse for dens stedfortræder, altså en ’post-postmodernisme’. Metamodernismen er et af disse forsøg. Begrebet har dog endnu langt fra op-nået hegemoni som diskurs for strømningen, og der er tale om en form for diskurskamp imellem flere forskellige betegnelser. I bogen ’Supplanting the Postmodern: An Anthology of Writings on the Arts and Culture of the Early 21st Century’, kommenteres der på denne diskurskamp. Der in-troduceres otte forskellige begreber, som alle menes at være passende definitioner på post-postmodernismen. Blandt andet digimodernism, altermodernism, metamodernism mm. [6] Meta-modernismen er her beskrevet af de hollandske professorer Timotheus Vermeulen og Robin van den Akker, i teksten ’Notes on Metamodernism’ fra 2010.

Professorerne erklærer, at metamodernismen er den mest kompetente betegnelse, idet den går ud over at beskrive de nye strømninger i tiden, men samtidig identificerer sig selv som et pendul, der svinger imellem modernismen og postmodernismen. Metamodernismen går en balancegang

2

Kirby (2006)

3

Hassan (2003)

4

Docx (2011)

5

McGowan (2007)

6

Rudrum (2015)

Side 6

6

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium imellem hovedtrækkene ved de to foregående modernismer og benytter begge parter i skabelsen af en ny kulturel helhed. Den svinger imellem modernismens entusiasme og postmodernismen ironi, imellem håb og melankoli, fællesskab og pluralitet, empati og apati, totalitet og fragmente-ring. Hvor postmodernismen opgav jagten på utopien og ’den store fortælling’, er det metamo-dernismens mission at genoptage denne jagt. Men der er ikke blot tale om en genfødsel af moder-nismen, da postmodernismen har demonstreret en meningsløshed, der ikke sådan lige kan glem-mes. Kort sagt er det metamodernistiske menneske derfor et individ, som lever i en oplyst naivitet, idet det vælger at opsøge drømme og idealer, uden videre håb om nogensinde at opnå dem.

Metamodernistiske kunstnere gør ofte brug af en form for romantisering, som kaldes ’neoroman-ticism’. Her vælger man at romantisere særlige begreber og værdier, og dermed tillægge dem en mening og værdi, på trods af en forståelse for den reelle mangel på mening. [7] Man er i metamo-dernismen opmærksom på, at det smukke og det ideelle ikke har nogen naturlig betydning, men man vælger alligevel at dyrke det, da dette er den eneste måde at bevæge sig fremad på. Det vig-tigste at forstå omkring metamodernismen er derfor, at den bevæger sig imellem modernismen og postmodernismen, og benytter erfaringer og udtryk fra begge strømninger, for at skabe det mest

                                    8
meningsfulde udtryk for nutidens menneske.

1.3 Josh Tillmans karriere

Et godt eksempel på en metamodernistisk artist i musikkens verden, er den amerikanske Father John Misty med det borgerlige navn Josh Tillman. Han opvoksede i et meget kristent miljø, men brød som ung op med kristendommen, og startede som 21-årig sin musikkarriere i byen Seattle.

Igennem cirka 10 år boede Tillman her, imens han udgav sine i alt syv folk-plader under navnet J.

Tillman. Senere hen har Tillman udtalt at disse sange ikke havde nogen rigtig betydning for ham, men at han lavede dem, fordi han ønskede at blive anerkendt som en følsom folk-musiker, og at teksterne var forsøg på at lyde som en poet, uden et egentligt udspring i hans virkelige ’jeg’. Må-ske derfor blev karrieren som J. Tillman aldrig til en rigtig succes. I 2008 fik han muligheden for at spille trommer for bandet Fleet Foxes, hvorefter han turnerede af flere omgange med bandet.

Selvom dette var en vej ud af ukendtheden for Tillman, følte han sig dog aldrig rigtigt kreativt til-fredsstillet og led af en enorm kedsomhed. Det var derfor, at han i 2011 forlod Fleet Foxes og kør-

7

Vermeulen (2010) s. 8-12: ’Neoromanticism’

8

Vermeulen (2010)

Side 7

7

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium te til Los Angeles, hvor han sidenhen skulle starte sin nye karriere som Father John Misty. På et svampetrip kom den åbenbaring til ham, at han simpelthen bare skulle være sig selv; det sarkasti-ske, overkompenserende røvhul. [9] Musikalsk set begyndte han at gøre brug af flere instrumenter i sine sange, og et mere udadvendt, rocket udtryk. Det resulterede i albummet ’Fear Fun’ fra 2012, det første album under kunstnernavnet Father John Misty. Kort herefter mødte han sin nuværen-de kone Emma, og gik i gang med at skrive sangene til sit nye album, som i 2015 udkom under tit-len I Love You Honeybear. Ifølge Tillman var det et forsøg på at lave et album om at blive håbløst forelsket, uden at gøre brug af udvandede kærlighedsklichéer. [10]

Det handler om hans egen trans-formation igennem kærligheden, og om de følelser og åbenbaringer som han mødte derigennem.

11, 12

2.1 Den storslåede romance - I Love You, Honeybear - Musik

Den første sang på albummet er titelnummeret ’I Love You, Honeybear’. Sangen er opbygget i en ABCBC struktur. A kan her inddeles i fire dele, som er 4 takter lange hver, B varer hele 14, imens C

er 12 takter. Sangen går i 4/4. Der er ikke tale om en klassisk rock-pop opbygning, og ikke det kon-

ventionelle forhold imellem vers, omkvæd og C-stykke. Det tætteste sangen kommer på et om-kvæd, er vokalens centrale motiv: ”Honeybear, Honeybear, Honeybear”, som optræder på flere forskellige tidspunkter i sangen, og som er meget catchy. Det kvalificerer sig dog ikke som et klas-sisk omkvæd, idet det optræder i forskellige kontekster: Først i A-stykkerne, hvor det indleder me-lodien og teksten, og senere hen i slutningen af C-stykkerne, hvor det fungerer som en slags ef-termæle til melodien og teksten. I stedet fremstår det som et slags centralt hook for sangen. [13]

De første to korte A-formled fungerer som en intro til sangen. A^{1} starter ud med to akustiske gui-

tarer, som begge spiller akkorderne, men en smule rytmisk forskelligt og legende med hinanden.

Klaveret spiller en lys melodi, som vandrende følger med akkordgangen rundt. Inde i tredje takt

                                                      2
starter et storslået strygerensemble, og lilletrommen leder op til A

med hurtige slag i stigende styrke. Herefter begynder trommerne at spille en rytme med swing-fornemmelse. Storetrommen

9

Fennesey (2015)

10

Fennesey (2015): ”His new album, I Love You, Honeybear, is an attempt to make songs about falling hopelessly in

love with someone but with none of the trappings of songs that are about falling hopelessly in love with someone.”
11

Tillman (2015)

12

Cortassa (2015)

13

Alle takthenvisninger i dette afsnit henviser til bilag 1

Side 8

8

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium slår på et og tre, og lilletrommen på to og fire. Generelt giver disse otte introtakter en opbyggende og majestætisk swing-fornemmelse. Herefter fader strygerne ud, men bliver erstattet af bassen og vokalen, som i den grad forløser den storslåede opbygning. Der er kraft bag Josh Tillmans stemme, som klinger i den dybe ende af vokalspektret, og som her nærmest vrænger ordene ud. I baggrun-den ligger der skiftevis ’uh’-kor og en andenstemme.

Efter de to sidste A-stykker går sangen direkte videre til det, der kan betegnes som sangens egent-lige vers, nemlig B-stykket. Her udvides det hidtil organiske lydbillede med et elektrisk element, idet to elektriske guitarer kommer på, og gør brug af henholdsvis en forvrængende og en kraftigt vibrerende effekt. Sammen med et tilføjet lyst falset-kor i baggrunden, medvirker det elektriske element til at gøre lydbilledet meget bredt og endnu mere storslået. Rytmen og det instrumentale arrangement stiger og falder med melodien i intensitet og opbygning, og giver melodien en un-derbyggende baggrund, som gør den endnu mere dramatisk storslået.

Ved C-stykket sker der pludselig en neddæmpning af lydbilledet, idet instrumenteringen skæres ned til akustisk guitar, strygere og vokalen, som fortsat vrænger ordene ud med samme styrke.

Efter en tre takter lang melankolsk pause fra det storslåede, bygger lilletrommen og strygerne at-ter op til et slags musikalsk klimaks, idet der synges ”But I love you, Honeybear”, og de øvrige in-strumenter vender kraftfuldt tilbage. Herefter kommer det centrale motiv fra A-stykkerne igen:

”Honeybear, Honeybear, Honeybear”. Instrumentering og sound er mere eller mindre den samme i anden gennemspilning af B- og C-stykket, blot med tilføjede flydende strygere på verset, som giver dynamik. Til sidst fader sangen ud, imens slutningen af C-stykket gentages.

Sangen benytter modalharmonik, idet der hverken er funktionsharmoniske klichéer eller blues-harmonik. I stedet benytter den trinvise akkordopgange, som for eksempel i A-stykket, hvor rund-

                   aug                                                      aug
gangen er Bb-Dm-Gm-A . Da sangens toneart er Bb, følger denne rundgang trinene I-III-vi-VII -I.

Dette er karakteristisk modalt, da akkorderne ikke følger kvintcirklens spændingsdynamik, men i

                                                7
stedet bevæger sig trinvist i skalaen. Selv da ’dominanten’ F

optræder (t.28), er det ikke for at

                                                7
lede hen til ’tonika’, Bb, men i stedet springer den væk til D

. I kraft af den modale harmonik hviler sangen ikke mere på nogle akkorder end andre, men bærer en følelse af harmonisk vægtløshed.

Sangen slutter da heller ikke på nogen harmonisk tilfredsstillende akkord, men fader i stedet ud i

Side 9

9

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium den samme cykliske akkordrundgang som startede den. Dette medvirker til en sang som bevæger sig i rum, frem for i tid.

Melodisk bruger Father John Misty flere karakteristiske træk, som ofte sekvenseres. Mest iørefal-dende er det centrale motiv, som optræder i starten af melodien, og senere igen i slutningen af begge C-stykkerne. Fra takt 9 til 10 optræder det første gang. Det samme rytmiske motiv bliver sekvenseret tre gange, i en melodisk opadgående bevægelse. I takt 13 ses en varieret version af motivet, og det er denne variation som går igen senere i sangen: Her laver melodien først en nedadgående vippebevægelse med en sekund, hvorefter den anden gang starter sekunden længere nede, og går endnu en sekund ned på grundtonen Bb. Her hviler den dog ikke, idet den i næste takt går tilbage op til C og bidrager således til den modale cyklus-fornemmelse.

Fra takt 17-22 følger melodien en cyklisk kontur, idet den svinger imellem skalaens terts og grund-tone. Herefter sker der noget interessant, da akkorden Gm efterfølges af et G, og skalaen brydes, da der kommer opløsningstegn for Bb i melodien. Dette giver en opløftende og storslået effekt, og melodien bevæger sig trinvist opad, for i starten af næste takt (t. 24) at ramme det høje Eb, som kommer til at føles som et musikalsk klimaks. Denne tone er også den højeste tone i hele sangens melodi, som sjovt nok rammes, idet han synger ordet ”high”. Herefter bevæger melodien sig ned-ad i løbet af to takter, og lander på det lave F, idet der synges ”crashes”. Dette samspil imellem tekst og melodi kan ses som en form for gimmick, som tilføjer en oplevelsesdimension.

Umiddelbart efter, i takt 28, kommer der igen en opadgående lineær kontur, som denne gang føl-ger akkordtonerne i F7:

For det meste bevæger melodien sig kun trinvist i skalaen, og somme tider med to trin af gangen.

Når den et enkelt sted tager et større spring, skiller det sig ud, og der bliver sat særligt fokus på ordet, som der springes til. Dette sker sidst i takt 12. Her springer melodien med en stor sekst op til ordet ’Love’, og dette ord bliver centralt i lytterens opmærksomhed.

Side 10

10

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium

Generelt kan det siges om sangen, at den er meget storslået med et bredt lydbillede. Samtidig bidrager de mange akustiske elementer, og i særdeleshed strygerarrangementet, til en stærk ro-mantisk følelse. Man kan sige at det overdådige, romantiske og svulstige lydbillede er et moderni-stisk udtryk, idet følelserne bliver udtrykt på en ekspressionistisk måde: Stor lyd viser store følel-ser. Man kan dog blive i tvivl om, hvorvidt Josh Tillman står fuldstændig bag dette rene, romanti-ske udtryk, når han vrænger teksten ud på denne næsten karikerede facon. Eksempelvis når han synger ”But I love youuuuuuu honeybear”. Det virker som et noget overdrevet udtryk, der hinter om en ironisk distance imellem sangeren og det udtrykte; en form for påtaget kitsch. Det kan så at sige virke, som om han har overdrevet sangen med vilje. Dette er et postmodernistisk virkemiddel, som man i postmodernismen ville bruge for simpelthen at latterliggøre og dekonstruere den kli-chéfyldte kærlighedssang ved at overdrive den til en absurd grad. Sangen virker dog langt fra helt igennem ironisk og påtaget, og man bør forholde sig til teksten for at kunne forstå hvad han forsø-ger at udtrykke.

2.2 Kærlighed mod tomhed - I Love You, Honeybear - Tekst

Teksten til ”I Love You, Honeybear” er inddelt i tre strofer, hvoraf første strofe indeholder 6 vers, og anden samt tredje strofe 11 vers hver. [14]

Det lyriske ’jeg’, Josh Tillman selv, tiltaler kærlighedsin-teressen ’Honeybear’ i anden person (”I love you, Honeybear” (str.2, l.10)), og denne karakter, som har lagt navn til sangen, er også et omdrejningspunkt for teksten. Josh Tillman har selv udtalt at

’Honeybear’ er et kælenavn for hans kone Emma, men at det dog ikke er noget som han nogen-sinde har kaldt hende i virkeligheden. [15]

Selve ordet ’Honeybear’ henleder tankerne på et kærligt kælenavn imellem elskere, og vidner om personlighed og intimitet fra Tillmans side, da denne slags kælenavne normalt er noget, man holder i det private. Det, at han synger i 2. person, giver en fornemmelse af, at han taler direkte til Honeybear. Således får han lytteren til at føle sig inviteret ind i deres private kærlighedssfære. Her kan Josh Tillman sige lige præcis, hvad han føler, og på den måde give det mest ægte billede af sin kærlighed.

I de første to strofer beskriver Tillman sine følelser for Honeybear igennem forskellige referencer, sproglige billeder og simple erklæringer. Disse beskrivelser påbegyndes med: ”Mascara, blood, ash

and cum / On the Rorschach sheets where we make love” (str. 1, l. 2-3). Her er det den ydre verden

14

Alle teksthenvisninger I dette afsnit henviser til bilag 2

15

Fennesey (2015)

Side 11

11

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium der beskrives, igennem en simpel opremsning af fysiske objekter. Man får billedet af et meget in-timt rum, hvor de to elskeres kærlighed udfolder sig. ’Rorschach sheets’ er en reference til en psy-kologisk test [16] og kan her symbolisere, at man kan se og forstå deres forhold på flere forskellige måder. Det vidner om en form for ligegyldighed overfor omverdenen, da Tillman er ligeglad med, hvordan andre ser på deres forhold og i det hele taget ligeglad, med at lytteren bliver vidne til de private substanser på lagenet. Denne isolation fra omverdenen bliver ved med at være en central faktor igennem hele teksten.

I anden strofe begynder Tillman at erklære sin kærlighed direkte til Honeybear, og benytter meta-foren: ”My love, you’re the one I want to watch the ship go down with” (str.2, l. 2). Skibet kan symbolisere verden, som her billedligt talt er ved at gå under. Her kan det tolkes således, at Till-man på en mere abstrakt måde mener, at verdenssamfundet er på vej i en forkert retning. Man ved ikke om han hentyder til klimaet, krigen, kulturen eller noget helt andet, men dette er heller ikke så afgørende. Pointen er nemlig, at han ønsker at observere denne ’undergang’ med Honey-bear ved sin side. Igen isolerer han deres kærlighed og gør omverdenen irrelevant. ”we’re naked

getting high on the mattress / While the global market crashes”(str. 2, v. 4-5). Her er omverdenen

specificeret til markedsøkonomien, men det gør den ikke mere betydningsfuld. Igennem disse sproghandlinger skabes der en form for modsætningsforhold med de to hovedpersoners kærlig-hed på den ene side og hele resten af verden på den anden. Denne mentalitet er meget romantisk, især fordi det er kærligheden som bliver størst i modsætningen: Deres kærlighed er vigtigere end hele omverdenen.

Josh Tillman benytter sig ofte af sammensatte ord og vendinger, som ikke er almindelige i sproget, men som lytteren selv kan fortolke meningen af, ud fra de enkelte ords betydning. ’Rorschach sheets’ var et eksempel på dette. Et andet er udtrykket ”garden-variety oblivious” (str.2, l. 8), som kan betyde det at være uopmærksom på, hvad der sker i verden omkring én og opføre sig som om, alt var i den skønneste orden. Eller udtrykket ”I-told-you-so voice”(str. str, l. 7), som må være en form for hoverende tonefald. Alle disse sammensatte ord og vendinger bidrager til tekstens intimi-tet, idet lytteren herved føler, at de to hovedpersoner bruger deres eget interne sprog. Det er også nyskabende, og får teksten til at afvige fra den klassiske kærlighedssang, idet der ikke bruges nor-male klichéer, men i stedet nye interessante udtryk, som lytteren selv skal gennemskue.

16

Wikipedia: Rorschach test

Side 12

12

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium

I tredje strofe sker der en handling i teksten: ”You’re bent over the altar, and the neighbors are

complaining / That the misanthropes next door are probably conceiving a Damien” (str. 3, v. 1-2).

Her introduceres en tredje ’person’ i sangen, nemlig naboerne til de to hovedpersoner. Naboerne tager rollen som den dømmende omverden, der irriteres over hovedpersonernes asociale opfør-sel. ’Conceiving a Damien’ er endnu et kreativt udtryk, uden fast betydning. Navnet Damien lyder som ordet ’demon’, og linjen kan i den sammenhæng have den direkte betydning, at de to elskere anklages for rent faktisk at undfange en djævel. Men det kan også fortolkes i en metaforisk for-stand, at de ’skaber ondskab’ ved at være asociale og ikke bidrage til samfundet. På den måde repræsenterer naboerne altså det rationelle samfund, som hovedpersonerne har meldt sig ud af i deres kærlighedsrus, og som derfor fordømmer dem. Hovedpersonerne ændrer dog ikke holdning

af den grund og vælger simpelthen at rejse bort fra stedet: ”Good luck fingering oblivion / we’re

getting out now while we can” (str. 3, l. 3-4). De to hovedpersoner overlader naboerne til deres egne problemer, hvilket her er billedliggjort igennem en provokerende form for besjæling: Nabo-erne giver tomheden finger. Altså forstået på den måde at naboerne bruger deres kræfter på no-get, som ikke har nogen reel betydning. Dette betydningsløse ’noget’ kan muligvis henvise til sam-fundet, som ifølge Tillman allerede er ’dømt’ (”Everything is doomed”(str. 2, l. 9)). Kort sagt hand-ler teksten altså om to personer, som flygter fra omverdenen, fordi de ikke ser nogen mening med den. De vælger i stedet at dyrke deres fælles kærlighed, da den er det eneste, der giver mening for dem.

2.3 Kærlighedsballaden - I Went to the Store One Day - Musik

I kontrast til “I Love You, Honeybear”, som musikalsk er storslået og spiller på overdrevne følelser, står albummets sidste sang: ”I Went to the Store One Day”. Denne sang gør kun brug af akustisk guitar, mandolin og strygere, foruden vokalen som synger en smuk og stille ballade. Sangen går i

4/4 og indeholder følgende form: A^{’} AAABA’AAC. A er versene, som er 8 takter lange. A’ er vers

uden tekst. B er et mellemstykke på 8 takter. C er et slutstykke (outro), som varer 11 takter. For-

Side 13

13

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium men minder om en strofisk form, som normalt findes i viser, hvor det samme stykke gentages

mange gange.^{17}

Sangen påbegyndes af den akustiske guitar, som spiller akkordbrydninger i ottendedele, og som er tilstede igennem hele nummeret. To takter inde starter et strygerarrangement, som spiller en simpel melodi bestående af lange flydende toner. Samtidig starter også mandolinen, som spiller samme melodi som strygerne i tremolo (hurtigt gentagne anslag). Efter otte takter starter første vers, og strygerne og mandolinen hører op, da vokalen kommer på. Josh Tillman synger med langt mindre kraft i denne sang og med en stemme, der lyder ægte og alvorlig. Midt i andet vers kom-mer strygerne ind igen med deres lange, bløde toner og akkompagnerer guitaren ved at følge med akkordgangen. Efter tredje vers stopper både strygere, guitar og vokal til en form for break, inden B-stykket starter. I to takter synger vokalen over akkorder, som kun bliver slået an på et-slaget.

Stykket er helt minimalistisk instrumenteret, og dette tilføjer ekstra opmærksomhed mod vokalen samtidig med, at tempoet falder drastisk i tre takter. Efter disse tre takter starter guitar og stryge-re igen som før. Sidst i B-stykket stopper teksten, og Tillman synger selv lange uh-flydetoner i fal-set. Denne melodi fortsætter ind i det næste vers, som altså heller ikke har nogen tekst. Her er der også både strygere og igen mandolin. Dette giver et meget fint og melankolsk musikalsk udtryk.

Herefter forsvinder mandolinen og strygerne, og Tillmans stemme er igen kun akkompagneret af guitarens akkordbrydninger. Til det sidste vers vender strygerne dog tilbage, og spiller deres lange, følelsesladede toner, som giver sangen en episk følelse. Musikken lyder som noget, der kunne væ-re underlægningsmusik til en sørgelig scene i en spillefilm. Efter sidste vers går sangen over i C-stykket, hvor der også er både guitar og strygere. Instrumenterne stopper kort, inden sangens

’klimaks’, hvor alle tre instrumenter vender tilbage, og Tillman i smuk falset synger ”store one day”. Herefter stopper musikken igen, Tillman synger den sidste linje, og sangen ender på en en-kelt anslået akkord på guitaren. Slutningen giver ikke helt den forløsning, man havde forventet, og det er lidt af et musikalsk antiklimaks at slutte på den måde, efter strygernes opbygning imod en episk afslutning.

Sangen går i Eb. Igennem det meste af sangen spilles den samme akkordgang på otte takter, som består af otte akkorder. Kun i midten af sangen, B-stykket, og i slutningen, C-stykket, spilles en anderledes akkordgang. Sangen er domineret af modal harmonik, men har også enkelte funkti-

17

Alle takthenvisninger i dette afsnit henviser til bilag 3

Side 14

14

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium onsharmoniske tendenser. Generelt følger akkorderne ikke et funktions- eller bluesharmonisk sy-stem, men benytter sig mest af akkorder som ligger trinvist tæt på hinanden. Dog optræder både dominant, subdominant og tonika hyppigt. Eksempelvis i versets akkordgang, hvor akkorderne går

Bb-Bb^{7} -Eb. Her sættes en lille septim på dominanten, for at skabe spænding hen imod tonika. D-T

kaldes en autentisk helslutning og er et typisk funktionsharmonisk træk. Sangen indeholder dog

mange akkorder, som ligger spredt rundt omkring på kvintcirklen, så som A^{dim}, G^{7} og Abm, hvilket

giver den modale cykliske fornemmelse. Disse akkorder hænger ikke sammen funktionsharmonisk, men ligger tonalt tæt. Når guitaren spiller versets rundgang i akkordbrydninger, vandrer bastonen således kromatisk rundt. Et andet modalt træk er, at sangen ikke hviler på tonika, men har en gen-nemgående cyklisk fornemmelse. Helt til sidst i sangen, i C-stykket, benyttes den funktionsharmo-niske helslutning dog igen, da sangen skifter imellem D og T. Til sidst ender den på Tonika, hvilket giver en udløsende fornemmelse, og sangen hviler på den afsluttende akkord.

Verset benytter sig af en ret simpel melodi, som er præget af trinvise bevægelser. I versets første til anden takt er der dog et enkelt karakteristisk interval, nemlig en opadgående kvart. Denne op-løftende start på melodien er der i alle versene, og det er altid her, i teksten, at versets indhold skitseres. Ellers er versets melodi meget flad, og bevæger sig i cykliske konturer inden for få toner.

I B-stykket spilles et kort melodisk motiv, som består af først en opadgående sekund, efterfulgt af en opadgående vippebevægelse på en terts. Herefter kommer en varieret gentagelse af samme motiv, som ender med at gå ned på starttonen F igen. Denne lille frase bliver central, da den skiller sig ud fra resten af melodien, og da den synges uden instrumentalt akkompagnement. Vokalen skiller sig ud, og teksten får derfor mere opmærksomhed. Kort efter kommer endnu et bemærkelsesværdigt træk, da Tillman synger ”I never thought it’d be so sim-ple”. Da han synger ordet ’simple’, holdes den samme tone i fem fjerdedelsslag:

Først i en Adim hvor G’et ligger som en syver udenfor akkorden. Men da akkorden skifter til G^{7},

bliver det til grundtonen, hvilket giver en melodisk tilfredsstillende følelse. Dette kan sammenkob-les med teksten, som jo netop siger, hvor simpelt det hele pludseligt kan være.

Side 15

15

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium

Hen imod slutningen af sangen går melodien op i de lysere toner og bygger op til et melodisk kli-maks. Opgangen sker i slutningen af sidste vers, hvor der er en variation i forhold til de andre vers, og melodien pludselig springer op (t. 29). Her bevæger den sig fortsat med små bevægelser, trinvi-se og kromatiske. I takt 37-42 kommer melodiens klimaks: Melodien går uden for toneartens skala, et typisk modalt træk, og bevæger sig opad i små spring. Der holdes en pause, inden den rammer det høje G. Her synger Tillman følsomt i falset, og holder tonen i tre hele takter. Til sidst bevæger melodien sig ned igen, og hviler til sidst på grundtonen Eb.

Generelt kan det siges om sangen, at den har en meget fin, smuk og intim fornemmelse. Form-mæssigt minder sangen om en vise, idet den samme rundgang gentages igennem det meste af sangen med kun to afvekslinger. Melodien er ikke bleg for at holde længere pauser eller bevæge sig op i falsetregistret, instrumenteringen er minimalistisk, og strygerne giver en romantisk og fø-lelsesladet stemning. Der er et melodisk klimaks til sidst med linjen ”All ’cause I went to the store one day”, hvor den samme tone holdes i tre hele takter. Sangen blander en modal harmonik med enkelte funktionsharmoniske træk, som til sidst tillader den at hvile på tonika, og give afslutningen på sangen og albummet en forløsende musikalsk fornemmelse. Musikalsk skiller den sig ud fra resten af albummet, ved at være en stille og smuk ballade uden trommer og bas. Det lader altså til at være en følsom og rørende kærlighedssang, men igen bør musikken sammenkobles med tek-sten for således at komme nærmere et budskab.

2.4 Den sentimentale kærlighed - I Went to the Store One Day - Tekst

Teksten til ”I Went to the Store One Day” består af tre strofer. Første strofe indeholder 11 vers, anden stofe indeholder kun 2, og tredje strofe indeholder 10. Titlen er en reference til dagen hvor Tillman mødte sin nuværende kone, Emma, på parkeringspladsen foran en butik i Californien. [18] ”I Went to the Store One Day” er den sidste sang på albummet”, og omhandler Father John Mistys

forhold med Emma.^{19}

I første strofe fortælles der om forholdet, fra det første møde og op til nu. Her beretter Tillman direkte om deres møde på en parkeringsplads og om, hvad han var i butikken for at købe: ”I was

buying coffe and cigarettes / Firewood and bad wine long since gone”(str. 1, v. 2-3). Han fortæller,

18

Fennessey (2015)

19

Alle teksthenvisninger i dette afsnit henviser til bilag 4

Side 16

16

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium at selvom disse specifikke ting for længst er brugt op, kan han stadig mærke deres indflydelse på ham nu. Dette har sandsynligvis en implicit parallel til mødet med hende; det er hendes indflydel-se, som han stadig kan mærke. Altså kan man sige, at indkøbsvarerne symboliserer deres forholds begyndelse.

Herefter går teksten over til at handle om nutiden, et år efter deres første møde. Tillman beskriver nogle negative ændringer, som han har oplevet, i løbet af det år, hvor de har været sammen: Han er blevet jaloux, tynd og paranoid. Disse ændringer tyder på, at han elsker hende meget højt; så højt, at han er bange for at miste hende. Den kraftige kærlighed, som han føler, bekræftes i linjen:

”If this isn’t true love someone oughta’ put me in a home”(str. 1, v.8). Her udtrykker han hvor overbevist han er af deres kærlighed. Han er så sikker på, at kærligheden er ægte, at han må være sindssyg, hvis han tager fejl. Han er faktisk så sikker, at han i næste linje bogstaveligt talt frier til hende. Nu synger han, ligesom i ”I Love You, Honeybear” og konsekvent igennem hele albummet,

til Emma i 2. person: ”Say, do you wanna get married / and put an end to our endless progressive
tendency to scorn / provincial concepts like your dowry and your daddy’s farm?” (str. 1, l. 9-11).

Her foreslår Tillman ikke bare at blive gift, men også at de skal glemme deres progressivitet sam-men. De traditioner, som parret ellers har været principielt imod, ønsker Tillman nu måske at være en del af. Det kan tolkes således, at han hidtil har set ægteskabet som en af disse forældede tradi-tioner, på linje med brudens medgift (dowry), men at han nu har fået øjnene op for konceptet som resultat af, at han har fundet den ægte kærlighed. Han er villig til at give slip på sine principper for at opleve den ægte kærlighed; den kærlighed, som han hidtil har set som et forældet ideal.

Tillman bruger det engelske sprog på interessant vis, hvor han egentlig ikke benytter et stort og abstrakt billedsprog, men med enkle erklæringer og kommentarer aktiverer sin lytter. Igennem denne skrivestil får han teksten til at fremstå mere ægte, som noget han mener, og måske rent faktisk har sagt til Emma. I den korte anden strofe bliver sproget endnu mere enkelt, helt blottet for uigennemskuelige ordsammensætninger og på grænsen til det klichéfyldte, som Tillman ellers

normalt forsøger at undgå: ”For love to find us of all people / I never thought it’d be so simple” (str.

2 v. 1-2). Disse to linjer er centrale for sangen, da det er her at musikken stopper, og Tillmans stemme synger helt nøgent. Han har fundet kærligheden, og føler sig overrasket over hvor simpelt det hele føles. Det er så simpelt, at han ikke behøver at indhylle det i overdrevne musikalske ar-rangementer eller finurlige sproghandlinger.

Side 17

17

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium

Efter den ærlige åbenbaring i anden strofe fortsætter Tillman med at planlægge fremtiden. Når han foreslår at købe et hus sydpå og lade haven gro til, minder det om attituden i teksten til ”I Lo-ve You, Honeybear”. Tillman ønsker at være isoleret fra omverden med Emma, og viser det her meget direkte, ved konkret at foreslå en måde at gøre det på. Linjer som ”I’ve got some money left and it’s cheaper in the South”(str. 3, l. 3) har måske ikke central betydning for tekstens budskab, men er alligevel vigtig for læserens forståelse. Det er en måde at få den hypotetiske fremtid til at virke realistisk; ved direkte at begynde planlægningen. Det fremstår for lytteren ikke blot som en påstand, men rent faktisk som om at han mener det, fordi han følger op med en mere konkret plan. Samtidig tilføjer det autenticitet, idet teksten kommer til at virke som talesprog, og ikke som en opsat kærlighedssang. Tillman kommer herefter med flere anelser om fremtiden, om deres syv døtre og hans alderdom, og hvordan han ikke ønsker at dø på et hospital, men i færd med at elske.

Disse ting kan alle ses som eksempler på det faktum, at han kan forestille sig hele sin fremtid sammen med Emma.

Det er alt sammen meget romantisk og følsomt, og man lever sig som lytter helt ind i sangen, som den følsomme kærlighedssang den er, indtil der lige pludseligt sker noget overraskende: ”Insert here, a sentiment re: our golden years”. Denne linje afviger fra sangens format hidtil. Det den di-rekte betyder, er at Tillman endnu ikke har fundet på en linje, men at han senere skal indsætte noget sentimentalt omkring deres gyldne fremtid sammen. Altså tager linjen i sig selv afstand til sangen, og påpeger det faktum, at det er en sentimental kærlighedssang. Linjen er selvrefereren-de. Dens funktion i sangen er ikke blot at give Tillman en ironisk distance til sin egen sang, selvom man let kommer til at tro dette. I stedet påpeger linjen, at denne sang afviger fra noget, som han nogensinde før ville have skrevet. Sangen står for alle de traditionelle kærlighedsklichéer som han altid har taget afstand fra, men som han nu er blevet en del af. Linjen påpeger, at denne sang er en sentimental kærlighedssang. Men hvorfor er den det? Hvorfor kan han nu finde på at skrive en kærlighedssang uden at pakke den ind i alle mulige ironiske metaforer og overdrivelser? Fordi han har mødt Emma, og er blevet introduceret for det simple ved kærligheden. Eller, som han selv

formulerer det: ”All cause I went to the store one day / Seen you around, what’s your name?”(str.

3, v.9-10). Denne nye side af ham selv, som kan skrive en ægte kærlighedssang, og som ikke er bange for at blive sentimental, er opstået som et resultat af hans møde med Emma. Den allersid-ste linje på hele albummet er de første ord han sagde til hende. De ord som startede forholdet, og

Side 18

18

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium dermed hele den proces, der i sidste ende blev til albummet. Måske er det netop derfor, at sangen slutter med et musikalsk antiklimaks. De sidste ord markerer ikke en slutning, men derimod en begyndelse.

4.1 Den metamodernistiske kærlighed

Disse to sange, den første og den sidste på albummet ’I Love You, Honeybear’, kan begge anskues som metamodernistiske i både deres metode og budskab. I sangen ”I Love You Honeybear” er det den intime og isolerede kærlighed, som bliver udtrykt i et storslået og majestætisk musikalsk ar-rangement. Tillman bruger hele teksten igennem forskellige lyriske virkemidler til at tage afstand fra omverdenen og ubetydeliggøre alt andet end kærligheden imellem ham og Honeybear. Netop det, at samfundet ikke har en dybere mening, og at verden er en synkende skude, er på mange måder postmodernistisk. Tillman og Honeybear er ligeglade med samfundets problemer og nor-mer og bryder på den måde ud af dets almindelige struktur. De bekymrer sig ikke over, hvor sam-fundet generelt er på vej hen, da de ikke ser nogen pointe i at forsøge at ændre på det. Det, som derimod stikker ud fra de postmodernistiske kendetegn, er grunden til hvorfor de har det sådan:

Den rendyrkede kærlighed. Her romantiserer Josh Tillman i stor stil, og gør kærlighedsforholdet til et meningsfuldt ideal i sig selv. Dette samlede forhold imellem verden og kærligheden er i sig selv metamodernistisk, idet det blander det postmodernistiske meningsfri (samfundet) med det mo-dernistiske meningsfyldte (kærligheden). Således føler Josh Tillman, på trods af at have erkendt postmodernismens meningsløshed med tilværelsen, at kærlighedsidealet stadig giver mening.

Følelserne i teksten bliver også understreget af det musikalske arrangement, som skaber et stor-slået romantisk udtryk. Det virker til tider som om, at Tillman gemmer sig bag dette udtryk, når han med et vrængende tonefald forsøger at skabe en ironisk distance til sangen. Han latterliggør i særdeleshed kærlighedssangen som koncept, når han på overdrevet vis vrænger linjer som ”I Love you, Honeybear”, og man som lytter bliver i tvivl om, hvorvidt det hele er en joke. Dette tilføjer sangen en oplevelsesdimension, da man som lytter selv skal gennemskue dette sarkastiske ’hårde ydre’. Derudaf kan man altså konkludere, at Tillman faktisk mener, hvad han synger, på trods af at han forsøger at fremstå usentimental ved at benytte sig af ironisk overdrivelse. Dette er også et metamodernistisk træk: At tage afstand til det, man selv skaber; at være ironisk, men samtidig mene det alvorligt. ”The metamodern generation understands that we can be both ironic and

Side 19

19

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium

                                                             20
sincere at the same time. That one does not necessarily diminish the other.” Dette virkemiddel

gør sangen autentisk på en helt anden måde end ellers: Der opstår en effekt af, at sangen er så personlig for sangeren, at han bliver nødt til at lade som om, at det er en joke. Det bidrager også til denne effekt, at han har valgt at tildele Emma det useriøse kælenavn ’Honeybear’, da også dette skaber en illusion om, at han ikke mener, hvad han synger. Sangen er altså metamodernistisk både i kraft af sit indhold, blandingen af mening og meningsløshed, og i kraft af sit ironisk overdrevne udtryk.

I ”I Went to the Store One Day” bliver der ikke taget afstand til samfundet på samme måde, og musikken har ikke den samme storslåede ironiske tone, som på ”I Love You, Honeybear”. Der er derimod tale om en ærlig og følsom tekst, udtrykt i en stille og rørende kærlighedsballade. Man kan dog argumentere for, at også denne sang er metamodernistisk på forskellige planer. Teksten fortæller om Tillmans forhold til Emma, både i fortid, nutid og fremtid. Han bruger ikke ironi, men forskellige andre virkemidler, til at beskrive hvor meget han elsker Emma. Den følsomme kærlig-hedssang bliver underbygget af musikken, som er romantisk, følsom og rørende. Den akustiske guitar, de flydende strygere, og den følsomme vokal, skaber et passende udtryk som underbygger tekstens stemning.

Derudover ligger der noget under, som gør sangen metamodernistisk, nemlig elementet af at Till-man ’overgiver sig’ til den traditionelle, klichéfyldte kærlighed. Han beskriver indirekte, hvordan han nu er villig til at give slip på sine postmodernistiske principper, hvilket inkluderer at tillægge kærligheden en mening, som han aldrig før har set og blive gift. Forholdet til Emma har altså vist ham, at kærligheden er et meningsfuldt ideal i sig selv, og har i den forstand gjort ham til meta-modernist, idet dette går stik imod den postmodernistiske nihilisme. Ydermere bliver sangen

selvrefererende i linjerne ”insert here, a sentiment re: our golden years / all cause I went to the
store one day”^{21}. Det er her at den førnævnte transformation fra postmodernist til metamodernist

virkelig bliver tydelig, idet han selv erklærer, at dette er en sentimental kærlighedssang, og at det-te er tilfældet som et resultat af hans møde med Emma.

Hvis man derfor skal se hele albummet som et udtryk for kunstnerens transformation igennem mødet med kærligheden, kan man altså se disse to sange som henholdsvis starten og slutningen

20

Turner (2015)

21

Bilag 4 - str. 3, v. 8-9

Side 20

20

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium på denne transformation. På ”I Love You, Honeybear” møder vi en Josh Tillman, som har erkendt, at kærligheden giver mening, men som på metamodernistisk vis pakker dette budskab ind i en isolation fra samfundet, samt en ironisk distance imellem ham selv og budskabet. Igennem al-bummet har han mødt nye sider af sig selv og kærligheden, og har hævet sig over denne ironi. Han er blevet bevidst om, at han ikke længere er for fin eller for klog til den rene kærlighed, og at han derfor kan skrive en kærlighedssang, uden at pakke den ind i intellektuelle postmodernistiske floskler som ironi. Han er blevet endnu mere metamodernistisk i kraft af, at han nu selv erkender sin egen sentimentalitet og ikke afsværger den.

En af de hyppigste udtryksformer for metamodernismen er netop denne genopfundne version af romantik, som metamodernisterne kalder ’neoromanticism’. Her bliver romantiseringen i sig selv udtrykt som en svingning imellem det postmodernistiske og det modernistiske, idet man bevidst vælger at tillægge noget en betydning. At romantisere noget er at øge betydningen og kvaliteten af det. Det er et forsøg på at gøre det endelige uendeligt, selvom dette egentlig ikke kan lade sig gøre. [22] I Father John Mistys tilfælde er det kærligheden selv, som bliver romantiseret på metamo-dernistisk vis, idet han vælger at tillægge den betydning: Han behandler kærligheden som et me-ningsfuldt ideal på trods af sin postmodernistiske erkendelse af, at ”everything is doomed” [23]. Såle-des tilføjer han, bevidst eller ubevidst, sit eget liv en mening, hvilket er et direkte udtryk for me-tamodernismen.

4.2 Jagten på guleroden

For bedst at kunne forstå, hvordan metamodernismen er et udtryk for vores nutidige samfund, kan vi benytte os af en metafor, som præsenteres i ’Notes on Metamodernism’. Det beskrives her, at man kan se mennesket som et æsel med en gulerod foran sig, der er spændt fast til dens ryg.

Æslet vil således aldrig kunne nå guleroden. [24]

Guleroden repræsenterer et form for ukendt, na-turligt mål. Jagten repræsenterer en mening med tilværelsen, en stræben efter at nå målet. Hvor det postmodernistiske æsel har opdaget, at guleroden altid vil være uden for rækkevidde og der-for har opgivet sin jagt, har nutidens æsel valgt at genoptage jagten på trods af dette. Denne me-tafor er interessant at benytte i diskussionen om metamodernisme. Hvorfor vælger vi at stræbe

22

Vermeulen (2010). s. 8-12 (Neoromanticism)

23

Bilag 2 – str. 2, v. 9

24

Vermeulen (2010). s. 5

Side 21

21

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium efter et mål på trods af bevidstheden om aldrig at ville nå det? Svaret, ifølge metamodernismen, er at dette er det eneste, der giver mening for os. At vi bevæger os for at bevæge os. At vi egentlig ikke håber på nogensinde at nå guleroden, men at vi jagter den for at skabe kulturel og politisk fremgang. At vi leder efter en sandhed, som vi aldrig forventer at finde.

Når man ser, at den generelle kunstneriske tendens atter bevæger sig i en entusiastisk retning, kan man med rette spørge om, hvad der har ændret sig? Hvorfor kan vi lige pludselig godt jagte en gulerod, der ikke findes? Hvorfor kan Father John Misty pludselig godt lave en sentimental kærlig-hedssang? Postmodernismens budskab står stadig ubesvaret. Der er stadig ingen svar på de store spørgsmål, ingen entydig mening med tilværelsen, og ingen ’stor fortælling’.

Der findes flere mulige besvarelser på, hvorfor metamodernismen sker nu, og sandheden må væ-re, at der ikke findes en entydig årsag. Men én forklaring kunne være, at den nuværende kunstne-riske tendens er en modreaktion på sin forgænger. Metamodernismen kan ses som den naturlige reaktion på postmodernismen. For de første postmodernister var målet at bryde fri af modernis-mens rammer. Men for de, som opvoksede i postmodernismen, var der ikke disse rammer. Målet var i og for sig opnået. Postmodernismen havde nedbrudt de mange kriterier som kunsten førhen var blevet udsat for, og der var måske opstået en form for kvalitativt tomrum. Metamodernismen kan altså ses som den naturlige udfyldning af dette tomrum. Mennesket har et behov for en me-ning med sin tilværelse, og i postmodernismens mangel på mening, måtte det skabe sin egen. Det kan være derfor, at vi i dag befinder os i metamodernismen.

På den anden side behøver årsagerne ikke nødvendigvis at komme fra en tidligere kunstnerisk tendens. Kunsten er som bekendt oftest reaktionær på sin omverden, og derfor vil en kunstnerisk tendens også have sit grundlag dér. Indenfor de seneste 15 år har verden gennemgået enorme forandringer. Globaliseringen og den digitaliserede verden har skabt et senmoderne samfund, hvor alt er muligt. Mange vil mene, at de menneskelige relationer har mistet deres autenticitet som konsekvens af internettet, der har flyttet vores opmærksomhed væk fra kernefamilierne og ud på de sociale medier. Hvis man lægger dette sammen med de enorme bølger af terror og usik-kerhed som verden har været udsat for i de senere år, har man altså en verden der kan forekom-me overvældende kold og kynisk. I dette lys giver det god mening, at man som kunstner føler en trang til at tillægge tilværelsen en fornyet mening, og genindføre gamle idealer og værdier. Med

Side 22

22

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium en omverden, som er fyldt med konflikter og problemer og en digital verden, der erstatter den menneskelige nærhed, er det kun naturligt at sætte pris på de varme følelser igen.

Det er sandsynligvis en blanding af disse to brede forklaringer, som ligger til grund for de metamo-dernistiske tendenser i dag. De kan sammen være årsagen til, at vi i dag ser en generation af kunstnere, som vælger at romantisere en kold verden og genoptage jagten på den flygtige gule-rod; ikke i håb om nogensinde at nå den, men for at bevæge sig væk fra tomheden og usikkerhe-den. Og det er netop den splittede verden, terrorhandlingerne og usikkerheden, som skinner igen-nem i sangen ”I Love You, Honeybear”. Her er det jo netop omverdenens elendighed, som Tillman og Honeybear flygter fra. På denne måde afspejler sangen altså både en trang til at give det me-ningsløse mening, men også en form for flugt fra verdens elendighed. Således kan Josh Tillmans metamodernistiske udlægning af kærligheden siges at være et udtryk for begge disse to forklarin-ger.

Konklusion

Som følge af postmodernismen er der opstået en strømning af nye tendenser indenfor kunstver-denen. Denne nye strømning kan betegnes som metamodernisme, og består af en genetableret dyrkelse af modernismens idealer, blandet med en postmodernistisk dekonstruktion af samme.

Resultatet er en strømning, der vælger at stræbe efter en mening på trods af en bevidsthed om meningsløshed.

På Father John Mistys album I Love You, Honeybear, er der fokus på kærlighedsforholdet, som bli-ver romantiseret. I sangen ”I Love You, Honeybear” bliver den intime kærlighed sat som den me-ningsfulde kontrast til en meningsløs omverden, igennem et storslået musikalsk udtryk. ”I Went to the Store One Day” er en følsom og stille ballade om et kærlighedsforhold, som samtidig viser kunstnerens overgivelse til det sentimentalt romantiske.

Albummet som helhed er metamodernistisk, idet det fremstiller kærligheden som et meningsfuldt ideal i sig selv, og idet det viser en kunstner, som opgiver sin postmodernistiske tankegang, til for-del for det romantiske. Det er en afspejling af nutidens menneske, som stræber efter at tillægge tilværelsen en autentisk mening, som reaktion på postmodernismens kyniske tankegang og sam-fundets meningsløshed.

Side 23

23

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium

Litteraturliste:

- Cortassa, Guia (2015): ”Father John Misty: Metamodernism’s epic poet”. Queen Mob’s

Teahouse. http://queenmobs.com/2015/03/father-john-misty-metamodernisms-epic-poet/
Besøgt d. 16/12/2015. (artikel)

- Docx, Edward (2011): ”Postmodernism is dead”. Prospect Magazine.

http://www.prospectmagazine.co.uk/features/postmodernism-is-dead-va-exhibition-age-of-

authenticism (artikel)

- doCarmo, Stephen: ”Notes on Postmodernism”

https://docs.google.com/document/d/1c2UBQfCGe8cJhx3tXe9PDyvfGeLmSp1Z07iSA7sma34/
mobilebasic Besøgt den 08/12/2015. (Internetside)

- Father John Misty (2015): ”I Love You, Honeybear”. Sup Pop Records. (Album)

- Fennesey, Sean (2015): ”The Third Revelation of Father John Misty”. Grantland.

http://grantland.com/features/father-john-misty-i-love-you-honeybear/ besøgt den
08/12/2015 (artikel)

- Grønager, Johannes (2007): ”Nøgle til musikken”. 2. Udg. Systime. (Bog)

- Hassan, Ihab & Stierstorfer, Klaus (red.) (2003): ”Beyond Postmodernism: Reassessments in Literature, Theory and Culture”. Walter de Gruyter. S.199-212*

- Kirby, Alan (2006): ”The Death of Postmodernism and Beyond”. 1. udg. Philosophy Now, Issue

58. November/December 2006. S. 34-37*

- McGowan, John & Goulimari, Pelagia (red.) (2007): ”Postmodernism: What Moment?”. Man-chester University Press. S. 92-101*

- Purdue University: On Pastiche

https://www.cla.purdue.edu/english/theory/postmodernism/modules/jamesonpastiche.html.
Besøgt den 07/12/2015. (Internetside)

- Rudrum, David (red.) & Stavris, Nicholas (red.) (2015): ”Supplanting the Postmodern”. 1. udg.

Bloomsbury. (Bog)

- Tillman, Josh (2015): ”Father John Misty”.

https://www.subpop.com/artists/father_john_misty besøgt den 11/12/2015. (Internetside)

- Turner, Luke (2015): ”Metamodernism: A Brief introduction”

http://www.metamodernism.com/2015/01/12/metamodernism-a-brief-introduction/

Side 24

24

SRP 2015 - [navn fjernet] - Engelsk A & Musik A - Silkeborg Gymnasium

besøgt d. 15/12/2015. (internetside)

- Vermeulen, Timotheus & van den Akker, Robin (2010): ”Notes on Metamodernism”

http://www.aestheticsandculture.net/index.php/jac/article/view/5677/6304 Besøgt
08/12/2015 (Artikel) *
- Wikipedia: Rorschach test. https://en.wikipedia.org/wiki/Rorschach_test Besøgt den
10/12/2015. (Internetside)

*Disse uddrag indgår i: Rudrum (2015)

Forsidebillede: http://www.portrait-of-grace.com/2014/05/legalism-tempter-to-sin.html

Bilag 1: Noder til ”I Love You, Honeybear”. Selvtranskriberet.

Bilag 2: Tekst til ”I Love You, Honeybear”

Bilag 3: Noder til ”I Went to the Store One Day”. Selvtranskriberet.

Bilag 4: Tekst til “I Went to the Store One Day”