SRP: Legenden om Robin Hood

Side 1

Abstract

This study investigates the legend of Robin Hood. The study outlines the medieval society in Europa w and describes the events of the English society at Richard Lionheart and John Lacklands time.

Furthermore, it examines the development of the myth during the 600 years from the first source of Robin Hood until the present day. This is achieved through analyzing “Robin Hood and the Monk”

(app. 1450), “Ivanhoe” (1820) and “Dr. Who: Robot of Sherwood” (2014). The focus of the analysis is the portrayal of the legend, which includes characterization of persons, time and setting, and theme.

Furthermore it discusses the possible explanations for the creation of the legend as well as the possible reasons for the longevity of the legend. The study shows how the legend is must be attached to a historical individual as well as how tales of other outlaws have influenced Robin Hood, and how Robin Hood has changed from a shallow character into the deep, modern Robin Hood character.

Side 2

2

INDLEDNING ................................................................................................................................................ 3 REDEGØRELSE FOR DET ENGELSKE SAMFUND PÅ RICHARD 1. OG KONG JOHNS TID ....................................... 4 ENGLANDS VUGGE ....................................................................................................................................................5 DEN FEUDALE SAMFUNDSSTRUKTUR.............................................................................................................................5 DEN TREDJE STANDS VILKÅR ........................................................................................................................................6 DET TREDJE KORSTOG OG MAGNA CARTA .....................................................................................................................6 ANALYSE AF ”ROBIN HOOD AND THE MONK” (CA. 1450) ............................................................................... 8 RESUME ..................................................................................................................................................................8 GENREKARAKTERISTISKE TRÆK ....................................................................................................................................8 PERSONKARAKTERISTIK ..............................................................................................................................................9 TID OG MILJØ ........................................................................................................................................................ 11 TEMATIK .............................................................................................................................................................. 12 PERSONSKILDRING AF ROBIN HOOD LEGENDEN UD FRA UDVALGTE PASSAGER AF IVANHOE (1820)............. 12 PERSONKARAKTERISTIK ........................................................................................................................................... 12 TID OG MILJØ ........................................................................................................................................................ 14 TEMATIK I ”IVANHOE” MED RELEVANS FOR ROBIN HOOD ............................................................................................. 14 ANALYSE AF DR. WHO: ROBOT OF SHERWOOD (2014) ................................................................................ 14 RESUME ............................................................................................................................................................... 14 PERSONKARAKTERISTIK ........................................................................................................................................... 15 TID OG MILJØ ........................................................................................................................................................ 17 TEMATIK .............................................................................................................................................................. 17 DISKUSSION AF ÅRSAGERNE TIL, AT LEGENDEN OM ROBIN HOOD ER OPSTÅET OG DENS LEVEDYGTIGHED .. 17 HVORDAN ER LEGENDEN OM ROBIN HOOD OPSTÅET? .................................................................................................. 17 HVORFOR ER LEGENDEN SÅ LEVEDYGTIG? .................................................................................................................. 19 VURDERING AF, HVORDAN LEGENDEN OM ROBIN HOOD HAR UDVIKLET SIG I FORSKELLIGE HISTORISKE

PERIODER .................................................................................................................................................. 20 DE ÆLDSTE BALLADER (?-1500) ............................................................................................................................... 20 PÅ VEJ MOD DEN MODERNE ROBIN HOOD () ............................................................................................. 20 ”IVANHOE” OG FREM () ......................................................................................................................... 21 KONKLUSION ......................................................................................................................................................... 22 LITTERATURLISTE ....................................................................................................................................... 23

Side 3

3

Robin Hood

Indledning

At historierne om Robin Hood er en af de mest legendariske fortællinger, kan der næppe stilles tvivl om. Hvorom fortællingerne er mytiske eller ej, synes dog umuligt at afgøre. Om vi behandler en historisk person eller en mytisk, uhåndgribelig Robin Hood er dog et årtusinde efter ikke længere så vigtigt, fordi fortællingernes karakter er så stærk, at Robin Hood, myte eller ej, har manifesteret sig klart i den vestlige fællesbevidsthed. Mange anser dog i dag Robin Hood for at være en sammensat

              1
litterær skikkelse.

Robin Hood optræder aldrig uden sine Merry Men, der består af Lille John, Will Scarlet, Much Møllerens Søn, Alan A’ Dale og Broder Tuck. I nogle senere ballader knyttes han også til en slags kæreste, Marian. Han knyttes også til de faste rivaler, Guy af Gisborne og Sheriffen af Nottingham, samt steder, Nottingham og Sherwood skoven. Når man i litteraturen taler om Robin Hood, er disse karakterer og steder således en lige så stor del af hans navn, som ham selv.

Fortællingerne om Robin Hood opstår i den periode, som vi kalder højmiddelalderen (ca. ), men den første nedskrevne omtale af Robin er fra ”Piers Plowman” (ca. 1377) af William Langland. [2] Den moderne Robin Hood knyttes til Richard 1. Løvehjerte og Johan uden Lands tid, altså tiden omkring Magna Carta og Korstogene, men i de ældste ballader, er det eneste spor, der kan fortælle os på hvilke tid, handlingen foregår, referencen ”oure comly king” [3]. Udsagnet henviser nemlig formentlig til Edward III, som dette udtryk blev brugt om. [4]

Richard I og Robin Hood må derfor først være knyttet til hinanden efterfølgende. Myten og karakteren Robin Hood er nemlig langt fra statisk. Fortællingerne om ham fra forskellige perioder varierer derimod, hvorfor den originale Robin Hood historie afviger fra den moderne.

1

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelske_titler/Robin_Hood

2

http://d.lib.rochester.edu/teams/text/robin-hood-and-other-outlaw-tales-general-introduction

3

Vers 331 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.
4

http://d.lib.rochester.edu/teams/text/robin-hood-and-the-monk-introduction

Side 4

4

Jeg vil derfor dels søge årsagerne til, at myten er så sejlivet, at den nu et årtusinde efter, stadig står klart i bevidstheden, og dels årsagen til, at myten er opstået. Desuden vil jeg vurdere, hvordan legenden har udviklet sig. For at gøre dette vil jeg gøre rede for samfundet omkring Richard d. 1 og Kong Johns tid, mens jeg vil analysere og fortolke ”Robin Hood og Munken”, relevante passager af ”Ivanhoe” samt ”Dr. Who: Robot of Sherwood” med fokus på skildringen af Robin Hood legenden om Robin Hood, altså Robin Hood og alt, hvad han knyttes til, hvilket altså involverer personkarakteristik, tid og miljø, samt tema.

Redegørelse for det engelske samfund på Richard 1. og Kong Johns tid

Middelalderen i Europa inddeles i tre epoker; den tidligere middelalder, højmiddelalderen, og senmiddelalderen. [5] Betegnelsen middelalder dækker således over Europas historie i perioden fra den Romerske Oltid til Rænessancen. [6] I middelalderen var feudalismen den bærende samfundssturktur, mens byernes rolle var relativt begrænset. Af den årsag spillede naturalieøkonomien en central rolle, selvom man i nyere forskning er begyndt at tilskrive pengeøkonomien en større rolle end tidligere

      7
antaget.

Man deler traditionelt set middelalderens samfundsklasser op i tre stænder; gejstligheden, adelen og

samt borger/bonde-standen. Gejstligheden stod for det åndelige, adelen stod for at forsvare det kristne

samfund, mens bønderne stod for at sørge for det kristne samfunds behov. Borgerne var indbyggerne i byererne, der drev handel og håndværk. Denne stand spillede dog gennem store dele af middelalderen ikke nogen sønderligt betydningsfuld rolle, men da byerne voksede gennem højmiddelalderen øgede deres betydning. [8] Det blev da også almengyldigt, at ethvert individ, der havde boet uantastet i en by i et år, var betragtet som frit.

Den katolske kirke spillede en central rolle i middelalderen. Her var frelse et af nøgleordene. Fordi frelse i efterlivet var vigtigere end ens jordlige liv, var kirken ualmindeligt magtfuld og rig.

Middelalderen anses for at have været en tid med store sociale uligheder. Men disse uligheder anses for at have været alment accepterede, fordi de betragtedes som et udtryk for Guds vilje. At et givet

5

S. 7-13 : Carstensen, Mogens & Jørgen Olsen : Middelalderliv. 1. udg. Gyldendal. 1987.

6

S. 9 : Nordberg, Michael (på dansk ved Bodil Wille Boisen) : Den Dynamiske Middelalder. 1. danske udg. Per Kofod.

1987.
7

S. 159 : Nordberg, Michael (på dansk ved Bodil Wille Boisen) : Den Dynamiske Middelalder. 1. danske udg. Per Kofod.

1987.
8

http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1210

Side 5

5 fænomen var Guds vilje, var nemlig et fuldt gyldigt argument i middelalderen. Således kunne også korstogene retfærdiggøres på den måde. Bindeledene mellem Gud og menneskeligheden, de gejstlige, havde derfor en stor autoritet. Kirken var både central, fordi samfundet var så religiøs, og fordi den var kongernes eneste måde, hvorpå han kunne kommunikere til alle kongerigets fyrstendømmer. [9] Englands vugge

I 1066 står Slaget ved Hastings hvor hertug Vilhem af Normandiet endeligt undertvinger det angelsaksiske England. Herefter integreres normannerne hurtigt i det engelske samfund. Næsten enhver arv fra middeladeren er dateret efter denne begivenhed, og vi kan derfor tale om, at den engelske højmiddelalder begynder herefter. [10] Det vigtigste, der skete som følge af begivenhederne i 1066, var, at England blev et politisk og kulturel del af fastlandets Europa. [11]

Med sig fra Frankrig bragte

Normannerne desuden den feudale samfundsstruktur, som er karakteristisk for hele middelalderen. [12] Den feudale samfundsstruktur

Feudalismen var det sociale og politiske system, som prægede Europa i middelalderen. Den feudale samfundsstruktur, der byggede på et net af personlige bindiger bekræftet af livsvarige troskabseder, var aristokratisk som en pyramide. Feudalismen var en måde at skabe orden i en periode uden statsmagt. [13] Det grundlæggende i det feudale samfund er, at en overordnet (lord) udlener land til en underordnet

(vasal) imod, at vasalen dyrker jorden samt betaler tilbage i naturalier. Vasal blev dog udelukkende brugt om lenmodtagere i samfundets højere lag.

I toppen af den feudale pyramide findes monarken. Monarkens vasaler kaldes for kronvasaller, hvis len var store hertugdømmer og grevskaber – kronvasallerne styrede derfor tit over langt større områder end kongen selv. Som modydelse for dette skulle kronvasallerne stille krigere til rådighed samt yde

9

S. 80 : Bryld, Carl-Johan : Verden før 1914 – i dansk perspektiv : 1. udg. Systime. 2008.

10

S. 1-2 : Willoughby, Rupert : Life in Medieval England Pitkin Unichrome Ltd. 1997.

11

S. 201 : Barber, Richard : The Penguin Guide to Medieval Europe. 1. udg. Penguin Group. 1984.

12

S. 197 : Barber, Richard : The Penguin Guide to Medieval Europe. 1. udg. Penguin Group. 1984.

13

S. 159 : Nordberg, Michael (på dansk ved Bodil Wille Boisen) : Den Dynamiske Middelalder. 1. danske udg. Per Kofod.

1987.

Side 6

6 hoftjeneste. Kronvasallerne, hertugerne og greverne, kunne derefter udlene deres jord videre til fæstebønder, der altså er bunden af den feudale pyramide. [14]

Som følge af feudalismen opstod altså en intern afhængighed blandt alle klasser i samfundet. Lorden kunne nemlig ikke klare sig uden sine fæstebønder til at brødføde sin husstand og sig, mens fæstebønderne ikke kunne klare sig uden lordens beskyttelse.

Den tredje stands vilkår

Når samfundets struktur på den måde skabte ulighed mellem klasserne, er det klart, at den tredje stand i nogen grad må have lidt overlast. Den tredje stand bestod delvist af bønder og delvist af borgere.

Fæstebonden betalte afgift til lorden i form af naturalier samt hoveri (corvée) på lordens personlige jord. Fæstebønderne var stavnsbundne og underlagt lordens domsmyndighed, kaldet gårdsret, der gjorde ham i stand til at anklage, dømme og straffe sin fæstebonde. [15]

Desuden indførtes i slutningen af

1100-tallet både merchet, som var en afgift, der skulle betales i forbindelse med ægteskab (fordi lorden mistede en arbejdsmand), som brudens fader almindeligvis betalte, og heriot, som var en afgift, der sudfkulle betales i forbindelse med døden, i form af et sæt millitært udstyr ofte inklusive hest. Engelske fæstebønder var også hårdt belastet, hvis man sammenligner med forholdene i Frankrig. På biskoppen af Winchesters gods løb hoveriarbejdet i for eksempel op til 218 dage på et år for 39 bønder, mens 23 bønder kunne ”nøjes” med 128,5 dage, mens det i Frankrig synes at have været mest almindeligt med 15 dages corvée årligt. [16]

En fæstebonde blev altså i høj grad undertrykt og udnyttet.

Det tredje korstog og Magna Carta

Richard d. 1 Løvehjerte [17] og Johan uden Land [18] (kaldenavn for Kong John) lever i perioden fra 1157 til

1216. De lever altså i den periode, som vi kalder højmiddelalderen.

Efter i to omgange at have gjort oprør mod sin far, bliver Richard d.1 Løvehjerte konge af af England i

1189, da han sammen med Kong Phillip II af Frankrig angreb sin far Henrik II. Richards primære

14

S. 160 : Nordberg, Michael (på dansk ved Bodil Wille Boisen) : Den Dynamiske Middelalder. 1. danske udg. Per Kofod.

1987.
15

S. 211 : Nordberg, Michael (på dansk ved Bodil Wille Boisen) : Den Dynamiske Middelalder. 1. danske udg. Per Kofod.

1987.
16

S. 212 : Nordberg, Michael (på dansk ved Bodil Wille Boisen) : Den Dynamiske Middelalder. 1. danske udg. Per Kofod.

1987.
17

http://www.themiddleages.net/people/richard_lionheart.html

18

http://www.britroyals.com/kings.asp?id=john

Side 7

7 ambition som konge var at deltage i det tredje korstog i 1190 for at bekæmpe Saladin i Jerusalem for at sikre sin frelse.

Under det tredje korstog, som Richard er korsfarer i, tillister Henrik II’s tredje søn, Johan uden Land, næsten den engelske trone, men da Richard kommer hjem, tilgiver han Johan uden Lands intriger og gør ham til sin retmæssige arving. Richards hjemrejse blev dog forlænget af, at han blev taget til fange af Hertug Leopold af Østrig, hvorfor han først i 1194 kunne vende hjem til England. I England blev han dog kun en måned, indtil han rejste til Frankrig, hvorfra han dog aldrig vender tilbage. [19] Kong John overtog i 1199 tronen efter den yderst populære Kong Richard, der døde under en belejring af Châlus i det centrale Frankrig i en krig med sin tidligere allierede Phillip II. [20]

Både i samtiden og i sit eftermæle var Kong John en upopulær skikkelse. Hertil knyttes tre hovedårsager; 1) da Kong Richard efterlod sit kongelige embede, var der to mulige arvinge. Kong John tog imidlertid sin nevø, Arthur af Bretagne, til fange, hvorefter han aldrig blev set igen. Det formodes, at John lod ham myrde,

2) Efter at han overtog tronen, mistede England flere besiddelser i Frankrig og i 1204 mistedes hele Normandiet, 3) Kong John var i en bitter strid med kirken, da der skulle udnævnes en ny ærkebiskop af Canterbury, hvorfor han i 1209 blev ekskommunikeret, indtil han i 1213 måtte opgive sin sag.

I flere år forsøgte han desuden at genvinde de tabte besiddelser i Frankrig, hvilket medførte, at han indførte høje skatter i sit i forvejen undertrykkende regime. [21]

Som følge af dette lagde en samling rebelske baroner pres på Kong John, indtil han den 15. Juni 1215 underskrev og udstedte dokumentet Magna Carta. Magna Carta var en engelsk håndfæstning, der indskrænkede kongens rettigheder.

Selvom mange af kravene allerede året efter ved Kong Johns død blev irrelevante, betragtes det stadig som første skridt på vejen mod en egentlig forfatning. [22]

Det engelske samfund omkring Kong John og John Lacklands tid var altså præget af intriger samt ulighed mellem klasserne. Kirken var en yderst central institution, og Guds vilje ansås for at være et fuldgyldigt argument. Den gejstlige stand havde således en stor magt i middelalderen. Af denne grund farede mange adelige på kortstog, da det var den verdslige stands pligt at forsvire det kristne samfund.

19

http://www.themiddleages.net/people/richard_lionheart.html

20

http://www.bbc.co.uk/history/historic_figures/richard_i_king.shtml

21

http://www.britroyals.com/kings.asp?id=john

22

http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_1066-
1485/Magna_Charta

Side 8

8

Dette gjorde de dels for at vinde hæder og dels for at vinde frelse. Den feudale samfundstruktur var bærende, og herfor var Guds vilje lige så et legitimt argument. Den feudale samfundsstruktur skabte en intern afhængighed blandt samfundets tre stænder, og det var derfor feudalismen, der holdt sammen på kongeriget i mangel på en egentlig statsmagt.

Analyse af ”Robin Hood and the Monk” (ca. 1450)

”Robin Hood and the Monk” er en folkevise, også kaldet en engelsk ballade. En folkevise blev fortalt videre oralt, hvorfor den gennem tiderne er skiftet og derfor må afvige fra sit originale udtryk.

Manuskriptet for ”Robin Hood and the Monk” findes på Cambridge Universitet og dateres til umiddelbart efter 1450. [23] Det er den ældste af de tidlige ballader om Robin Hood, som man antager er blevet til i højmiddelalderen.

Resume

”Robin Hood and the Monk” starter i skoven, hvor vi møder Robin Hood og Little John. Der opstår et skænderi, og de går hvert til sit - Robin til St. Marys Kirke i Nottingham, Lille John til

Sherwoodskoven. I kirken genkendes Robin af en munk, der løber til Sheriffen for at informere ham om Robins tilstedeværelse. Robin anholdes af sheriffen. Dette hører Little John og Much The Miller’s Son om, hvorfor de finder og dræber munken, der er på vej til kongen for at aflevere nyhederene om Robins tilfangetagen. Little John og Much afleverer derefter selv brevet, og kongen, uvidende om deres identitet, gør dem til Yeoman of the Crown, inden han sender dem tilbage til Nottingham, hvor de inviteres til aftensmad af sheriffen. Efter aftensmaden sover sheriffen og de to befrier Robin og vender tilbage til Sherwood. Da sheriffen indser dette, bliver han bange for, at kongen vil straffe ham. Kongen er dog så imponeret af de lovløses snedighed, at han tilgiver både Robin Hood og sheriffen.

Genrekarakteristiske træk

                                                                                24
”Robin Hood and the Monk” indeholder flere af de elementer, der karakteriserer en engelsk ballade.

Karakteristisk for en engelsk ballade er nemlig, at den er episk. Det er altså et narrativt digt, hvor der fortælles en historie. Dette element optræder i ”Robin Hood and the Monk”. Fortællingen bæres således

23

http://d.lib.rochester.edu/teams/text/robin-hood-and-the-monk-introduction

24

http://www.math.grin.edu/~simpsone/Connections/Poetry/Forms/ballad1.html

Side 9

9 frem af handling og dialog. Desuden er fortælleren upersonlig. Fortælleren refererer altså ikke til sig selv eller optræder nogen steder i digtet.

Den er lyrisk. Den engelske ballades opbygning består traditionelt af en kvadrant med rimstrukturen abcb i verselinjerne. Den første og tredje linje har fire trykstærke stavelser, mens anden og fjerde har tre trykstærke stavelser. F.eks.

(a) Hit is a fourtnet and more,” said he,

- U - - U - - U U - -

(b) “Syn I my savyour see;

- U – U - U

(c) To day wil I to Notyngham,” seid Robyn,

- U - U – U U - - - -

(b) “with the might of mylde Marye” [25].

- - U - - U - U

Her ses dels, hvordan handlingen bæres frem af dialog, og dels rimstrukturen i en kvadrant. Ballader synges som musik; det var sange, der blev sunget af trubadurer i middelalderen. Balladerne blev som sagt overdraget mundtligt, hvorfor dels var nødvendigt, at handlingen var simpel, sproget var simpelt,

og at karaktererne var få og ubeskrevne. Man spillede derfor på faste/kendte stereotyper. Fordi

balladerne om Robin Hood var mangfoldige, mens der konsekvent optrådte de samme karakterer, selvom nye blev introducerede, genkendte man derfor karaktererne.

Balladen har i øvrigt en tydelig kosmos-kaos-kosmos opbygning, hvor vi først starter i skoven, indtil Robin kommer i fare, hvorefter han med list og snilde på reddes, indtil en ny kosmos kan opstå. I dette tilfælde består den nye kosmos af, at Robin og hans merry men er blevet benådede af kongen.

Personkarakteristik

I strofe 6 møder vi Robin Hood, der lige er blevet vækket af Little John. Hans hjemsted er lige blevet beskrevet, hvorfor vi ved, at Robin Hood bor i skoven. Robin Hood er en lederskikkelse, hvilket vi kan se ud fra, at Little John kalder Robin sin mester.

25

Vers 25-28 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.

Side 10

10

Robin er plaget af, at han ikke kan gå til messe [26]. Robin er altså en religiøs mand. Men eftersom det denne dag er 14 dage siden, at han har været til messe, beslutter han sig for at drage til Nottingham – med jomfru Marias magt. [27] Igen viser det, at han er religiøs. Desuden viser det også, at han er modig, fordi han, selvom han ikke kan drage til Nottingham, fordi han er lovløs [28]

(der siges dog intet om hvorfor), tager til messe.

Robin er altså dels så gudfrygtig, at han, selvom det er forbundet med en risiko, tager til messe, men at han løber risikoen, viser, at han er dumdristig. At han er dumdristig bliver yderligere bekræftet, da Much The Miller’s Son foreslår ham, at tage tolv bevæbnede folk med som sikkerhed [29], hvilket Robin afslår. Han foreslår derimod, at Little John skal følges med ham og bære hans bue, indtil Robin beslutter sig for at skyde. [30]

Han lytter altså til sine mænd, der synes mere påpasselige end ham. De er hjælpere, der passer på, mens Robin er en helt, der kan klare alt selv. At Robin kan klare meget selv, ses også i passagen, hvor Robin anholdes. Her slås han alene og præsterer at dræbe tolv af sheriffens mænd. Til sidst taber han kampen, fordi hans sværd er af ringe kvalitet. [31]

At Robins mænd er mere påpasselige, end han selv er, ses også i følgende strofe, hvor Little John foreslår, at Robin bærer sin egen bue. [32]

Desuden foreslår han i samme strofe, at de skal skyde om penge. De indgår altså væddemål som underholdning. [33]

Robin afslår dog med en vis arrogance, fordi han ved, at han er en bedre bueskytte end Little John, hvorfor han lover ham tre pennies for hver gang han rammer. [34] Robin er dog uærlig, da vælger ikke at betale Little John samt nægter at have indgået

26

Vers 21-24 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.
27

Vers 25-28 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.
28

Vers 83-86 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.
29

Vers 29-34 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.
30

Vers 35-38 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.
31

Vers 103-106 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw

Tales. Medieval Institute of Publication. 1997.
32

Vers 39-40 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.
33

Vers 41-42 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.
34

Vers 43-46 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.

Side 11

11 væddemålet. Således opstår en diskussion, hvor Robin slår Little John. [35]

Little John er dog loyal over for sin mester, hvorfor han ikke slår igen, men derimod siger, at var Robin ikke Lille Johns mester, skulle han betale dyrt for det. [36]

Dette viser, at Robin Hood og hans mænd er voldelige i deres adfærd.

Hvad der ydermere viser deres brutalitet, er når Little John og Much The Miller’s Son finder Munken og hans page. Her hugger Little John hovedet af munken, mens Much hugger hovedet af den lille page.

Samtidig viser denne passage også, at de er snedige i den måde, hvorpå de snyder munken. [37] Ydermere snyder Little John og Much the Miller’s Son også både kongen og sheriffen.

Ud fra dette bliver det altså tydeligt, at Robin og hans mænd repræsenterer den tredje stand, fordi den tydeligt viser modvilje mod den verdslige- og den gejstlige stand, og at balladerne har været rettet mod den. Desuden er det tydeligt, at Robin og hans mænd har en vis foragt for de etablerede kongelige institutioners autoritet – herunder både den verdslige og den gejstlige magt. Robin repræsenterer altså ligeledes en modkultur til kongen og adelen. Hans foragt for den gejstlige autoritet er dog en selvmodsigelse i Robins person, da vi allerede ved, at han er yderst gudfrygtig. Robin selv er desuden en modig mand, der optræder i en lederskikkelse som den bedste kriger blandt de lovløse i skoven. At han er den bedste, giver ham dog nogle mindre beundringsværdige karaktertræk som hovmod, hvilket gør, at hans mænd er nødt til at være ekstra påpasselige i en hjælperrolle. Hans mænd er ham yderst loyale, selvom deres indbyrdes omgang kan være brutal.

Tid og miljø

I skildringen af en person ligger naturligvis den tid og det miljø, som personen befinder sig i. Robin knyttes i dette værk til Nottingham [38] samt Sherwood skoven [39]. Tidsmæssigt er den eneste reference

”oure cumly kyng”^{40}, der siges at være et udtryk brugt om Edward III^{41}, men tidsmæssigt kan denne

35

Vers 51-58 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.
36

Vers 59-60 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.
37

Vers 161-182 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw

Tales. Medieval Institute of Publication. 1997.
38

l. 27 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.
39

l. 65 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.
40

l. 331 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and Other Outlaw Tales.

Medieval Institute of Publication. 1997.

Side 12

12 historie dog ikke placeres præcist på så vagt et grundlag. Der siges altså ikke meget om den tid, som vi befinder os i, men vi er tydeligt bundet til et bestemt område i England.

Tematik

Det grundlæggende tema i ”Robin Hood and the Monk” er modsætning mellem Robin Hoods

Sherwoodskov og det etablerede samfund. Når en fra de etablerede samfund bevæger sig igennem banditternes hjemsted, Sherwoodskoven, røves han, mens banditterne ligeledes forsøges anholdt, hvis de bevæger sig ind i byerne, hvor sheriffen kan udøve sin autoritet. Balladen behandler også i nogen grad temaerne religion, hvilket er klart i så religiøs en tid som middelalderen, og lovløses liv i skoven.

Det var nemlig et alment fænomen i middelalderen, at lovløse levede et liv i skoven.

”Robin Hood and the Monk” foregår altså på et ubestemt tidspunkt i Nottingham og Sherwood skoven, mens den behandler emner som religion, lovløshed og Robins og hans mænd som modkultur til verdsligheden og gejstligheden. Som karakter er Robin og hans mænd relativt flade og bruges primært til at skabe handling.

Personskildring af Robin Hood legenden ud fra udvalgte passager af Ivanhoe

(1820)

Ivanhoe er en historisk roman skrevet af Sir Walter Scott. Den handler om korsfareren Ivanhoe, der er vendt hjem fra det tredje korstog. Historien udspiller sig på Kong Richard 1. Løvehjertes tid. Selvom Ivanhoe er hovedpersonen i romanen, optræder Robin Hood også i visse passager af romanen

“Ivanhoe” er skrevet i den romantiske periode i Storbritannien. Robin Hoods rolle i ”Ivanhoe” danner grund for den moderne Robin Hood karakter, som vi kender i dag. Det er i dette værk, at han knyttes til Richard 1. Løvehjerte og får sin status som adelig. [42]

Personkarakteristik

Vi møder først Robin Hood til en turnering, hvor han i forklædning optræder som “yeoman” [43]. Vi ved altså nu, at Robin er listig og glad for forklædninger. Robin beskrives som en kraftig, velskabt mand klædt i grønt med bue, pil og og et baldric badge af sølv. Han er altså relativt velhavende. Samtidig er

41

http://d.lib.rochester.edu/teams/text/robin-hood-and-the-monk-introduction

42

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelske_titler/Robin_Hood

43

http://en.wikipedia.org/wiki/Yeoman

Side 13

13 han bevåbnet, hvilket viser, at han i nogen grad forventer fare. Han er antisemitisk, hvilket var helt almindeligt i middelalderens England ”He advised the Jew to remember that all the weatlth he had acquired by sucking blood of his miserable victims had but swelled him like a bloated spider, which

might be overlooked while he kept in a corner, but would be crushed if it ventured into the light.”^{44}

Jøden Isaacs reaktion på dette viser også, at Robin indgyder en vis autoritet med dels sin person og sin stemme. Da vi senere i bogen vender tilbage til turneringen, møder vi igen Robin Hood. Denne gang får vi hans navn, da Prince John spørger ham om det: Locksley. [45]

Robin er desuden en god bueskytte.

Dette ses på side 137-140 under bueskydningskonkurrencen, hvor Robin triumferer på overlegen vis.

Vi møder også en del af Robins mænd sammen med ham. I skoven møder vi Robin som en gruppe banditters kaptajn. Gurth, der bærer Rebeccas penge tilbage til Ivanhoe, møder banditterne, som naturligvis vil stjæle pengene. [46] Robin viser dog ædelt sind, fordi Gurth fragter pengene for Ivanhoe, som Robin beundrer. [47] Men de er dog tyve, hvorfor The Miller og Gurth til sidst duellerer om pengene.

Robins mænd viser sin munterhed og ædelt sind, da The Miller taber duellen, hvortil de råber ”Well and yeomanly done […] fair play and Old England for ever! The Saxon hath saved both his purse and

his hide, and the Miller has met his match”.^{48} Dette viser desuden nationalromantiske træk ved Robin

Hood og hans mænd.

Robin Hood og hans mænd tjener også en mere politisk funktion. De kæmper for Kong Richard 1.

Løvehjerte, der er forklædt som den sorte ridder, da folket stadig tror, at han er i fangenskab i Østrig, mod Prins John og normannerne. Dette ser vi blandt andet, da Robin og hans mænd bidrager med at belejre og indvadere Torquilstone.

Robin Hood knyttes i denne historie til Kong Richard 1., til hvem han sværger troskab, da han afslører sin identitet, hvilket også er et nationalromantisk træk. [49]

Da Robin afslører sin identitet, kalder Kong

Richard ham derefter ”King of Outlaws, and Prince of good fellows” [50], hvilket fortæller os, at Robin er en god mand, der som lovløs har opnået en vis berømmelse. På side 439 knyttes han også til Sherwood

44

s. 72 : Scott, Sir Walter : Ivanhoe. Pensylvania State University. 1. udg. 2009.

45

s. 136 : Scott, Sir Walter : Ivanhoe : Pensylvania State University. 1. udg. 2009.

46

s. 113 : Scott, Sir Walter : Ivanhoe. Pensylvania State University. 1. udg. 2009.

47

s. 116 : Scott, Sir Walter : Ivanhoe. Pensylvania State University. 1. udg. 2009.

48

s. 118 : Scott, Sir Walter : Ivanhoe. Pensylvania State University. 1. udg. 2009.

49

s. 438 : Scott, Sir Walter : Ivanhoe, Pensylvania State University. 1. udg. 2009.

50

s. 439 : Scott, Sir Walter : Ivanhoe. Pensylvania State University. 1. udg. 2009.

Side 14

14

Forest, da han kalder sig selv for ”Robin Hood of Sherwood Forest”. Robin Locksley, som han kaldes, er dog i denne roman ikke bare en lovløs bueskytte i Sherwood skoven, han er tværtimod en adelig angler, der har mistet sit land til normannerne p.ga. Prince John.

Tid og miljø

Robin Hood er i denne historie knyttet til tiden omkring Magna Carta og det Tredje Korstog. Nærmere bestemt 1294, fordi vi ved, at Kong Richard lige er vendt tilbage fra Det Hellige Land. Historien er sat i England, der i årene var stort politisk kaos. Vi besøger turneringener, belejringer og skove. En del af historien er delvist sat i virkelige rammer og delvist i fiktive.

Tematik i ”Ivanhoe” med relevans for Robin Hood

Et grundlæggende tema i “Ivanhoe” er kampen mellem normannerne og sakserne, hvor Robin kæmper for sakserne mod Kong John og normannernes undertrykkende styre. Et andet tema er de lovløses liv i det kaosprægede lands store skove, hvor også ære bliver et tema, fordi Robin og andre lovløse har et ædelt sind, mens ridderne, hvis ridderlighed der her kan stilles spørgsmålstegn ved, i mange situationer ikke viser ære.

Analyse af Dr. Who: Robot of Sherwood (2014)

Dr. Who er en britisk science fiction film, hvis hovedperson er The Doctor. “Robot of Sherwood” er den tredje episode i den 8. sæson af den nyeste Dr. Who serie. The Doctor har næsten altid en kompagnon med sig, som er en sideordnet hovedperson, der dog udskiftes med jævne mellemrum.

Dokotoren er en alien, der er ”den sidste” overlevende af racen Timelord, hvis navn kommer sig af, at Timerlords er tidsrejsende. Afsnittet udkom 6. September 2014 og er altså en af de seneste skildringer af Robin Hood legenden.

Resume

Doktoren og hans kompagnon lander i et undertrykt England ca. 1200, fordi Clara Oswald har insisteret på, at Doktoren og hende skal rejse tilbage i tiden for at møde Robin Hood, selvom Doktoren hævder, at Robin Hood er en myte. Til Doktorens store overraskelse møder de dog ved ankomsten en mand, der hævder, at han er Robin Hood. Doktoren er dog ikke overbevist, selvom Robin bringer dem til hans mænd. Især fordi der er noget galt med vejret – det er for varmt og solrigt. De tager dog til en

Side 15

15 bueskytteturnering, hvor Doktoren lader sig anholde for at lure sheriffens plan, da han opdager, at sheriffens riddere er robotter.

Da Doktoren kommer fri, opdager han, at sheriffen er i gang med at skabe en matrix af guld til et nedstyret rumskib fra fremtiden, som han vil bruge til at overtage England. Han opdager også, at radioaktiviteten fra rumskibet skaber det varme klima. Robotterne har dog en anden agenda: At nå ”The Promised Land”. I øvrigt har rumskibet en database over jordens legender – inklusive Robin selv.

Her bliver Doktoren sikker på, at Robin er en robot skabt af ”ridderne” for at give håb til befolkningen for at give incitament til arbejde. Doktoren opdager dog, at Robin Hood er den ægte ”Robin Hood”, da sheriffen kommer for at anholde dem. Robin og Clara slipper fri, og Robin afhører Clara om, hvem Doktoren er. Doktoren skaber samtidig et oprør blandt slaverne. Sheriffen kommer, og, hvorefter Clara og Robin ankommer for at redde dagen.

Rumskibet letter, men som Doktoren har vurderet, kan skibet ikke nå i kredsløb. De er derfor nødt til at skyde guldpilen af sted sammen, fordi Robin er såret efter en duel med sheriffen. De rammer rumskibet, der eksploderer senere hen.

Personkarakteristik

Den første beskrivelse af Robin Hood kommer fra Doktoren selv, hvor han kaldes en heroisk lovløs, der stjæler fra de rige og giver til de fattige. [51]

Vi opdager allerede, da de lander, at Robin er en dygtig

bueskytte, da han rammer TARDIS’en. Han er desuden klædt i Lincoln grønt.^{52} Vi bemærker også

hurtigt karaktererens humoristiske træk, da han blinker til doktoren. [53] Det understreges yderligere lige efter, da Doktoren siger: “You’re not serious”, hvortil Robin Hood svarer: “I am many thing, sir, but I am never that”. Hans senere forklædning som Tom the Tinker tilskriver også hans humoristiske side noget, da han blot har en hat på, og på trods af dette gennemskuer ingen af tilskuerne det, før han

           54
smider hatten.

51

00:32-00:39 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

52

2:07-2:08 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

53

2:17-2:20 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

54

15:36-15:38 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

Side 16

16

Vi lærer imidlertid også, at Robin Hood er tyv, da han vil tage Doktorens TARDIS fra ham. [55] Han er også en dygtig kriger, hvilket vi ser i en duel med Doktoren, men da Doktoren er en over 1000 år gammel, har han en anelse mere rutine, hvorfor han vinder duellen med en ske. [56] Robin Hood er imidlertid snu og skubber ham i vandet, efter at han selv er blevet skubbet i af Doktoren. [57] Dette viser ydermere et komisk træk i karakteren.

Som altid er Robin Hood en dygtig bueskytte. Dette ser vi i konkurrencen, hvor Robin kløver sheriffens pil. [58] Inden de tager til konkurrencen, ved Robin godt, at det er en fælde, hvorfor han klæder sig ud som Tom the Tinker. [59] Da han senere smider sin hat, viser han, at han indtræder i en helte rolle, fordi han vil forsvare Doktoren. [60] Robin har desuden et stort ego, hvilket vi ser, mens Robin og Doktoren er sat i fængsel. Igen viser han sig dog at være snu, da den plan, han lægger, næsten får dem fri. Hans og Doktorens ego forhindrer det dog, fordi de ikke kan samarbejde. [61]

Robins mænd introduceres i skoven; Will Scarlet, Friar Tuck, Alan-a-Dale, Little John og en unavngiven dværg. Som Doktoren påpeger, griner Robin og hans mænd meget – for meget ifølge

Doktoren.^{62}

Sheriffen møder vi også. Han beskrives som en jakal, der undertrykker folket. [63] Dette har vi også tidligere set, da han bortfører en bondekone for at gøre hende til slave. [64]

Vi lærer, at Sheriffen ikke

                            65
føler sig påskønnet af Prince John.

Robin er også knyttet til Lady Marion, som han savner, fordi de ikke mere kan være sammen efter, at han har mistet sin adelige titel og er blevet gjort lovløs. Han var nemlig før “Robert, Earl of Locksley”.

Det var dog Marion selv, der bad ham om at sige Prince John imod. I denne dialog mellem Robin Hood og Clara får vi altså også svar på, hvorfor Robin griner ”for meget”. Dette viser en følsom side, der gør Robin Hood til en tragisk helt. I den afsluttende dialog mellem Robin og Doktoren beskriver Robin sig

55

3:18-3:28 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

56

4:34-5:24 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

57

5:36-5:38 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

58

12:45-14:15 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

59

11:39-11:55 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

60

15:36-15:44 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

61

23:14-25:27 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

62

8:33-8:42 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

63

9:24-9:29 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

64

5:50-7:10 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

65

25:27-27:41 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

Side 17

17 selv som en mand født ind i privilegier og rigdom, der blev rørt af undertrykkelsen af de fattige. Dette er altså årsagen til, at han har indtrådt i sin rolle som lovløs helt. Han anser dog ikke sig selv for at være en helt, hvilket giver god mening, når man tager hans forbryderiske side in minde. [66]

Tid og miljø

Robin knyttes til Sherwood Forest og Nottingham i årene omkring , hvilket vi ved, fordi

Kong Richard er på korstog, mens Prins John styrer landet. [67]

Her møder vi et undertrykt samfund, hvor sheriffen har magten i kraft af sine robotriddere, hvilket vi kan se fra 5:50-7:10. Sherwood Forest er lys, og det er varmt for årstiden som følge af radioaktiviteten fra rumskibet. I Sherwood Forest er i modsætning til byen og borgen præget af frihed. Dette kan vi også se i farvekontrasten. Sherwood Forest er nemlig oplyst, mens borgen og byen er mørk.

Tematik

Det primære tema i “Robot of Sherwood” er, hvad det vil sige at være helt. Selvom Robin Hood og Doktoren har vidt forskellige måder at være helte på, er det fælles for dem, at de bekæmper ondskab.

Det er også fælles for dem, at de ikke anser sig selv for at være helte. Modsætningsforholdet mellem de to helte er også et tema. Robin Hood er arketypen af en helt, der udøver heltegerninger ved at være en dygtig kriger i modsætning til Doktoren, der gør det ved at bruge sin intelligens.

Diskussion af årsagerne til, at legenden om Robin Hood er opstået og dens levedygtighed

Hvordan er legenden om Robin Hood opstået?

Vi ved, at det tidligste ballader om Robin Hood er blevet til i den periode, som kaldes højmiddelalderen

(jf. s. 2). Igennem tiden er der kommet mange bud på oprindelsen af legenden om Robin Hood. Den helt grundlæggende sondring blandt historikere er, hvorvidt legenden bygger på en historisk person eller ej – altså hvorvidt Robin Hood nogensinde har eksisteret. Det har hidtil ikke være muligt for historikere at bevise Robin Hoods eksistens, og de eneste kilder, vi har til ham er altså skønlitterære

66

42:40-44:06 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

67

1:25-1:35 – Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

Side 18

18 værker. Dette har fået mange historikere til at antage at Robin Hood er en sammensat litterær figur af

                          68
historier om andre lovløse helte.

Men hvorfor er denne legende så opstået? Selvom en enkelt historisk person næppe kan krediteres for alle de gerninger, som Robin Hood ifølge legenden udfører, er det klart, at der på et tidspunkt må have været en person, der har lagt grund for en senere videreudviklet legende. Herom er mange historikere enige. Op igennem middelalderen bliver det blandt lovløse udbredt at bruge Robin Hood som pseudonym. Det er dog uvist, om dette skal tolkes som resultatet af Robin Hood mytens popularitet,

eller i en sproglig kontekst hvor ”Robin Hood” faktisk blev synonym med ”på kant med loven”.^{69}
Imidlertid kan denne sproglige sammenhæng mellem tilnavnet/pseudonymet ”Robin Hood” og ”på

kant med loven” også sagtens være opstået som følge af Robin Hood mytens popularitet, hvorfor det på et tidspunkt har været moderne blandt lovløse at kaldes sig selv for Robin Hood. Vi ved jo, at det op igennem højmiddelalderen var almindeligt for lovløse at holde til i skoven, og det kan meget vel være, at disse lovløse har identificeret sig med datidens etablerede legende.

Dette går også godt i hånd med, at historikere anser ham for at være en sammensat litterær skikkelse.

Senere gerninger af lovløse, der har haft taget tilnavnet ”Robinhood” kan nemlig have været ophavsmænd for de gerninger, som Robin Hood ifølge legenden krediteres for.

Vi kan dog også antage, at den omvendte proces har fundet sted. Denne mulighed er der som følge af de store paralleller mellem Robin Hood og andre tidligere litterære lovløse. Herunder ”Hereward” og

”Eustache the Monk”.^{70} Det kan tænkes, at den historiske Robin Hood senere har fået tilskrevet visse

gerninger fra tidligere lovløse helte, mens Robin Hood legenden har været under opbygning. Da legenden så har vundet popularitet, er gerningerne blevet synonyme med ham fremfor den tidligere legende.

Altså, hvis Robin Hood legenden bygger på et sagligt grundlag, må vi antage, at den hæfter sig til mere end en enkelt historisk person. Desuden er der også evidens for, at Robin Hood legenden står på skuldrene af tidligere populære historier om lovløse helte. Vi må derfor antage, at Robin Hood er blevet til ved, at en historisk person, der må være lig den rigtige Robin Hood, har gjort en gerning, som har

68

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelske_titler/Robin_Hood

69

http://d.lib.rochester.edu/teams/text/chroniclers-robin-hood-introduction

70

http://d.lib.rochester.edu/teams/text/robin-hood-and-other-outlaw-tales-general-introduction

Side 19

19 været værd at fortælle om, hvorfor historieren er blevet genfortalt og overdrevet, indtil legenden har været etableret.

Hvorfor er legenden så levedygtig?

Ved henvisningen til Robin Hood i ”Piers Plowman” (jf. s. 3) er det tydeligt, at vi allerede i 1375 arbejder med en etableret legende. I dag er Robin Hood over 600 år efter stadig en af de klart mest populære mytiske skikkelser i dag - både i litteraturen og forskningen, hvor han fortsat er genstand for dels storfilm og dels debat blandt historikere. Dette gør ham til en af de mest sejlivede legender fra middelalderen.

En af de mulige årsager til Robin Hoods levedygtighed bliver antydet i ”Robot of Sherwood”, da Doktoren foreslår, at Robin Hood er skabt af robotterne for at give håb til slaverne. [71] Naturligvis er Robin Hood ikke skabt af robotter, men at han er opstået som følge af et behov for håb, er en interessant tanke.

Som Robin Hood legenden har udviklet sig, er Robin Hood blevet synonym med en slags velgørenhed, der stjæler fra de rige og giver til de fattige. Robin Hood repræsenterer derfor altid en modkultur til en etableret overklasse, der undertrykker de svagere klasser. Forestilling om en helt er altid forbundet med håb. Dette er måske kernen til at forstå, hvorfor Robin Hood legenden er så levedygtig. I kombination gør disse to forhold nemlig Robin Hood til en tidsløs fortælling om en helt, der kæmper for de fattige og undertrykte mod et undertrykkende styre. Robin står jo nemlig i modsætning til mange andre klassiske helte, som f.eks. Achilleus eller Kong Arthur, der slås for deres samfund mod et fremmed samfund. Desuden ved vi også, at Robin Hood er stærkt associeret med Maj-legene i Storbritannienn, hvilket utvivlsomt også har hjulpet til, at Robin Hood fortsat er så populær en historie i dag så lang tid

    72
efter.

Samtidig har legenden om Robin Hood aldrig været statisk, men tværtimod relativt dynamisk.

Historierne er altid tilpasset den periode, som de skrives i. Dette gør, at det aldrig føles som om, at historien hører til en fortælletradition, der er tusinde år forældet, da den altid afspejler det nuværende samfund.

71

30:10-30:37 – Dr. Who: Robot of Sherwood

72

http://d.lib.rochester.edu/teams/text/robin-hood-and-other-outlaw-tales-general-introduction

Side 20

20

En årsag til, at Robin Hood legenden er så levedygtig, kan altså være, at han som en utraditionel helt står i modsætning til samfundets undertrykkende top som repræsentant for den undertrykte tredje stand.

Han blev ydermere stærkt associeret med Maj-legene i Storbritannien. At Robin Hood legenden er dynamisk og har tilpasset sig samfundet på det givne tidspunkt, har helt sikkert også hjulpet til at gøre legenden så levedygtig, som den er.

Vurdering af, hvordan legenden om Robin Hood har udviklet sig i forskellige historiske perioder

De ældste ballader (?-1500)

Vores første beskrivelser af Robin Hood legenden møder vi i senmiddelalderen. Her er det tydeligt at Robin Hood bruges som en flad, stereotypisk karakter til at skabe handling. Der er altså ikke meget fokus på hans karaktertræk. Dette må vi betragte som resultatet af, at Robin Hood er en del af en oral fortælletradition, hvor fokus var på handling gennem dialog og action, mens der ikke fokuseres på detaljer.

Her er karakteren en gemen bandit med en tydelig foragt for de etablerede institutioner. Robin Hood og de øvrige lovløses karakter er i øvrigt overdreven, når det kommer til evner i kamp. Religion spiller i øvrigt en centrale rolle i de tidlige ballader. Helt fra start anerkendes han som lederen af en gruppe lovløse, og han er knyttet til faste karakterer som The Sheriff of Nottingham, Little John og Much the Miller’s son. Han er også allerede i de ældste ballader knyttet til Sherwood Forest og Nottingham men ikke til nogen bestemt historisk periode. De ældste ballader samt skuespil er også alle bygget op efter kosmos-kaos-kosmos modellen, hvor skoven er lig kosmos, mens det etablerede samfund er lig kaos.

Det primære tema for de ældste ballader var nemlig modsætningen mellem den frie skov, hvor de lovløse holder til, og byen, hvor de undertrykkende samfundsledere holder til (jf. side 11).

På vej mod den moderne Robin Hood ()

Fra 1400-tallet til 1800-tallet udvikler Robin Hood sig gradvist længere og længere mod den moderne Robin Hood, som vi kender i dag. I 1500-tallet knyttes Maid Marian også til Robin Hood. Man antager, at hun er taget fra et samtidigt fransk hyrdespil. I 1600-tallet tilskrives Robin Hood sin adelige titel,

Side 21

21 som dog traditionelt er ham frataget i ethvert værk, af Martin Parker, i ”A True Tale of Robin Hood”.

Martin Parker knytter ham også til tiden omkring Richard 1. Løvehjerte. [73]

Disse forhold er store skridt på vejen mod den moderne Robin Hood, da de runder karakteren. Her taler vi nemlig pludselig om en tragisk helt, der er blevet unfair behandlet og derfor er nødt til at leve sit liv i skoven. Samtidig følger han samfundet religiøst, da han går fra at være katolik til at være reformert protestant. [74] I de følgende århundreder efter Martin Parkers ”A True Tale of Robin Hood” opstår en tendens til, at man printer balladerne om Robin Hood på såkaldte broadsides, der har et tydeligt komisk element, da balladerne er opbygget efter samme mønster: Robin møder en fremmed, som han straks slås med, indtil han taber, hvorefter han er nødt til at blæse i hornet, så hans mænd kan redde ham. Det komiske er imidlertid, at Robin Hood uden problemer er i stand til at overvinde sheriffen, mens han ingen chance har mod en almindelige borgere. Altså får han samme attributter som en jævn mand. [75] ”Ivanhoe” og frem ()

Da Sir Walter Scott i 1818 udgiver “Ivanhoe”, er vi nået frem til den moderne Robin Hood. Robin Hood er en frarøvet adelsmand, der kæmper for sakserne mod normannerne og Kong Johns undertrykkende styre. Her knyttes han personligt til Richard 1. Løvehjerte, med hvem han kæmper side om side. Han har pludselig en politisk rolle og er en langt mere rund karakter end før. Her gøres han desuden til genstand for nationalromantik som en sand engelsk helt af hjertet. Den Robin Hood, som vi ser i Ivanhoe, er siden forblevet relativt uændret. Her er Robin Hood delvist trådt ud af legendens tråd, fordi han ikke kun opererer lokalt omkring Sherwood skoven og Nottingham, men også opererer nationalt, hvor han blandt andet belejrer det fiktive slot Torquilestone. Han associeres heller ikke med Sheriffen af Nottingham i dette værk.

Der er dog sideløbende vokset en parallel tradition frem, som har sit udspring i den Victorianske æra. I denne tradition er børnevenlige versioner det centrale, og det er her, at Robin endeligt associeres med

73

Vers 217 : Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Parker, Martin : A True Tale of Robin Hood. 1632”. Robin Hood and Other Outlaw Tales. Medieval Institute of Publication. 1997.

74

http://www.boldoutlaw.com/robages/robages5.html

75

http://www.boldoutlaw.com/robages/robages6.html

Side 22

22 velgørenhed. Her bliver han altså ham, der stjæler fra de rige og giver til de fattige. [76] I forlængelse af denne tradition ser vi også ”Walt Disney’s Robin Hood” (1973).

En af de seneste fortolkninger af Robin Hood legenden er Dr. Who: Robot of Sherwood, hvor Robin Hood igen opererer lokalt. Her bliver Robin Hood er humoristisk figur, der samtidig virker reflekteret. I dette værk blandes de to traditioner, som er opstået i 1800-tallet. Her gøres adelsmanden fra ”Ivanhoe” altså til en børnevenlig karakter.

Konklusion

Middelalderen er altså kendetegnet ved, at den katolske kirke spiller en central rolle, mens samfundets struktur er feudal, hvilket vil sige, at det blev båret af et net af personlige bindinger. Det engelske samfund på John Lackland og Richard Lionhearts land var præget af store interne intriger som følge af den fraværende konge, der var på Det Tredje Korstog. Fordi Kong John efter Richard Lionhearts død mistede områder i Frankrig, steg utilfredsheden blandt de adelige, hvorfor han blev presset til at underskrive Magna Carta.

På baggrund af min analyse og diskussion kan jeg konkludere, at legenden om Robin Hood opståen delvist må kunne knyttes til en enkelt historisk person, mens en del af årsagen også skal findes i det faktum, at tidligere lovløses gerninger er tilskrevet ham, hvilket der er tydelig evidens for, da parallellerne til tidligere lovløse er så tydelige, at det er klart for enhver, at der er tale om lånt materiale fremfor analoge handlingsforløb. Endvidere har senere lovløse også yndet at tage Robinhood som tilnavn, hvilket også har hjulpet til at skabe legenden. Desuden skal årsagen også findes i den orale traditions tendens til overdrivelser og variationer.

Ydermere kan jeg konkludere, at Robin Hood legendens levedygtighed skyldes en kombination af tre forhold. Det første forhold er, at Robin Hood som helt skiller sig ud, da han står i modsætning til det etablerede, undertrykkende styre fremfor at bekæmpe en fremmed fjende. Det andet forhold findes i, at forestilling om en helt repræsenterer et håb, hvilket kan være nødvendigt for et undertrykt samfund gennem middelalderen. Det sidste forhold er, at legenden gennem tiden langt fra har været status, men er blevet tilpasset det samfund, som historien er blevet fortalt til på det givne tidspunkt.

76

http://en.wikipedia.org/wiki/Robin_Hood#The_Merry_Adventures_of_Robin_Hood

Side 23

23

Ud fra min analyse og min vurdering kan jeg desuden konkludere, at legenden om Robin Hood gennem tiden har været yderst dynamisk. Robin Hood legenden har udviklet sig fra en flad karakter, der mest af alt mindede om en gemen landevejsrøver, til den runde karakter, som vi kender i dag. I dag er Robin Hood en adelsmand, der har mistet sit land, hvilket stammer fra ”A true tale of Robin Hood” fra 1600- tallet, mens han også er knyttet til Maid Marian, der formentlig stammer fra et fransk hyrdespil fra

1500-tallet.

Litteraturliste

- Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren. Robin Hood and Other Outlaw Tales. Medieval Institute of Publication. 1997.

o Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Robin Hood and the Monk”. Robin Hood and

Other Outlaw Tales. Medieval Institute of Publication. 1997.

o Knight, Stephen & Thomas H. Ohlgren : “Parker, Martin : A True Tale of Robin Hood.

1632”. Robin Hood and Other Outlaw Tales. Medieval Institute of Publication. 1997.

- http://d.lib.rochester.edu/teams/publication/knight-and-ohlgren-robin-hood-and-other-outlaw-tales

- Scott, Sir Walter : Ivanhoe. Pensylvania State University. 1. udg. 2009.

- Gatiss, Mark : Dr. Who: Robot of Sherwood. BBC. 2014.

- Abrams, M. H. m.fl. : The Norton Antology of English Litterature Volume 2 Revised. Norton.

1968.

- Carstensen, Mogens & Jørgen Olsen : Middelalderliv. 1. udg. Gyldendal. 1987.

- Nordberg, Michael (på dansk ved Bodil Wille Boisen) : Den Dynamiske Middelalder. 1. danske udg. Per Kofod. 1987.

- Barber, Richard : The Penguin Guide to Medieval Europe. 1. udg. Penguin Group. 1984.

- Willoughby, Rupert : Life in Medieval England Pitkin Unichrome Ltd. 1997

- Bryld, Carl-Johan : Verden før 1914 – i dansk perspektiv : 1. udg. Systime. 2008

- http://www.boldoutlaw.com/robages/robages5.html
- http://www.boldoutlaw.com/robages/robages6.html
- http://en.wikipedia.org/wiki/Robin_Hood#The_Merry_Adventures_of_Robin_Hood
- http://www.math.grin.edu/~simpsone/Connections/Poetry/Forms/ballad1.html

- http://www.themiddleages.net/people/richard_lionheart.html

Side 24

24

- http://www.bbc.co.uk/history/historic_figures/richard_i_king.shtml
- http://www.britroyals.com/kings.asp?id=john
- http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelske_title
r/Robin_Hood (16. December)
- http://en.wikipedia.org/wiki/Yeoman (16. December)
- http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England
_/Magna_Charta