SRP om kønsrollers betydning for valgkampen i USA i 2016

3. Indledning

Mange velfærdsstater har igennem mange år haft som et fremtrædende mål at skabe lighed mellem mænd og kvinder. Det har dog af mange grunde ikke altid været, og er stadig ikke, let. Rent formelt set er der kommet en langt større lighed, men på det uformelle plan er sagen en anden – der er sket en videreførelse af faktiske uligheder, der for eksempel indebærer forskelle i løn og adgang til magtfulde stillinger og positioner i samfundet. Det er noget som mange landes regeringer aktivt arbejder med, når der udarbejdes ligestillingspolitikker, men denne kløft der eksisterer mellem kønnene, er enormt svær at udjævne, grundet vores dybt indlejrede kønsroller, som de færreste kan sige sig fri fra til en vis grad at være underlagt. Kigger man mod USA, er forholdene, formelt set, lige – men virkeligheden er dog en anden. Der er nemlig en tydelig kløft mellem de to køn på mange områder. Det drejer sig for eksempel om fordelingen af mænd og kvinder i den politiske sfære og i uddannelsessektoren.

Nogle af de argumenter, der taler for vigtigheden af ligestilling er netop, at vores repræsentative demokrati har brug for kvinder. Når kvinder og mænd slår sig sammen om beslutningstagen, bliver udfaldet som oftest anderledes, end hvis det blot havde været en beslutning taget af enten udelukkende det ene eller det andet køn. Det er også vigtigt for unge piger og kvinder at have muligheden for at se op til kvinder, der besidder magtfulde positioner. Kønsroller skabes, ifølge Bourdieu, af de socialiseringsprocesser vi gennemgår, specielt som unge, og denne proces påvirkes også at inspirerende rollemodeller, som for eksempel politikere eller andre markante meningsdannere.

I denne opgave redegøres der for Bourdieus teorier om kapital og habitus, og for hvordan dette kan linkes sammen med køn som koncept. Derudover analyseres der to taler – en af Hillary Clinton fra TedWomen-konferencen i 2010 og en af Carly Fiorina fra National Federation of Republican Women Convention i 2015. I begge disse analyserer fokuseres på retorikken, kommunikationssituationen og deres respektive syn på ligestilling i dag – som slet ikke er så forskellige endda. Til slut diskuteres der hvilke årsager, der kan ligge til grund for den ligestilling, der er at finde i USA i dag. Jeg har i opgaven valgt at tage udgangspunkt i ligestillingsproblematikker set fra kvindernes side, hvilket ekskluderer relevansen i at snakke om emner som øremærket barsel, udpenslet ligeløn, m.m.

4.