SRP om kønsrollers betydning for valgkampen i USA i 2016

Side 1

STUDIERETNINGSPROJEKT:

LIGESTILLING I USA

http://www.aiga.org/achieving-gender-equality-in-design-profession

STX 3.g

Aarhus Katedralskole, 3.K

STX 3.g

Vejledere:

– Engelsk A – Samfundsfag B

Side 2

3.k

1. Abstract

This study examines the conception of gender roles with a specific focus on gender equality between the two sexes. The study gives an account for the construction of genders according to Bourdieou while examining the gender roles today. On the basis of a comparative analysis of two speeches with a focus on the rhetoric, the paper discusses the speakers attitude towards gender equality. The first speech is by Hillary Clinton which was held at the TEDWomen conference in October 2010. The second speech is by Carly Fiorina and was held at the National Federation of Republican Women Convention in September 2015. Both analyses focus on the rhetorical situations, the rhetorical agents, and the main messages. Finally, the paper examines the Global Gender Gap Report from 2015 and based on the facts of the report discusses the equality of status and opportunity in the United States of America today. The conclusion is that men are still superior to women when it comes to gender equality and are better and more widely represented in politics.

Side 3

3.k

2. Indholdsfortegnelse

1. Abstract 2

2. Indholdsfortegnelse 3

3. Indledning 1

4. Ligestilling i USA 2

4.1. Kønsroller i dag 2

4.2. Pierre Bourdieu: Kønsroller – social rolle eller habitus? 3

4.2.1. Den maskuline dominans 4

4.3. Kvinder i politik 4

5. Analyse af to taler 6

5.1. Analyse af Hillary Clintons tale 6

5.1.1. Kommunikationssituationen 6

5.1.2. Budskab: Kvinderettigheder er ikke kun kvinders rettigheder 7

5.1.3. Appelformer og sprogbrug 8

5.2. Analyse af Carly Fiorinas tale 10

5.2.1. Kommunikationssituationen 10

5.2.2. Budskab: Den amerikanske drøm er i live 10

5.2.3. Appelformer og sprogbrug 12

5.3. Sammenligning af de to taler 13

5.3.1. Kommunikationssituationen 13

5.3.2.Forskellige syn på vigtigheden af ”women’s issues” 13

5.3.3. Udstråling og sprogbrug 15

6. Diskussion af ligestillingssituationen i USA 16

6.1. ”The Global Gender Gap Report 2015” 16

6.2. Hvorfor er ligestilling overhovedet vigtigt? 18

7. Konklusion 19

8. Litteraturliste 20

Taler 20

Bøger 20

Internetsider 20

9. Bilag 22

Bilag A 22

Bilag B 23

Bilag C – udleveret materiale 23

Side 4

3.k

1

3. Indledning

Mange velfærdsstater har igennem mange år haft som et fremtrædende mål at skabe lighed mellem mænd og kvinder. Det har dog af mange grunde ikke altid været, og er stadig ikke, let.

Rent formelt set er der kommet en langt større lighed, men på det uformelle plan er sagen en anden – der er sket en videreførelse af faktiske uligheder, der for eksempel indebærer forskelle i løn og adgang til magtfulde stillinger og positioner i samfundet. Det er noget som mange landes regeringer aktivt arbejder med, når der udarbejdes ligestillingspolitikker, men denne kløft der eksisterer mellem kønnene, er enormt svær at udjævne, grundet vores dybt indlejrede kønsroller, som de færreste kan sige sig fri fra til en vis grad at være underlagt.

Kigger man mod USA, er forholdene, formelt set, lige – men virkeligheden er dog en anden. Der er nemlig en tydelig kløft mellem de to køn på mange områder. Det drejer sig for eksempel om fordelingen af mænd og kvinder i den politiske sfære og i uddannelsessektoren.

Nogle af de argumenter, der taler for vigtigheden af ligestilling er netop, at vores repræsentative demokrati har brug for kvinder. Når kvinder og mænd slår sig sammen om beslutningstagen, bliver udfaldet som oftest anderledes, end hvis det blot havde været en beslutning taget af enten udelukkende det ene eller det andet køn. Det er også vigtigt for unge piger og kvinder at have muligheden for at se op til kvinder, der besidder magtfulde positioner. Kønsroller skabes, ifølge Bourdieu, af de socialiseringsprocesser vi gennemgår, specielt som unge, og denne proces påvirkes også at inspirerende rollemodeller, som for eksempel politikere eller andre markante meningsdannere.

I denne opgave redegøres der for Bourdieus teorier om kapital og habitus, og for hvordan dette kan linkes sammen med køn som koncept. Derudover analyseres der to taler – en af Hillary Clinton fra TedWomen-konferencen i 2010 og en af Carly Fiorina fra National Federation of Republican Women Convention i 2015. I begge disse analyserer fokuseres på retorikken, kommunikationssituationen og deres respektive syn på ligestilling i dag – som slet ikke er så forskellige endda. Til slut diskuteres der hvilke årsager, der kan ligge til grund for den ligestilling, der er at finde i USA i dag. Jeg har i opgaven valgt at tage udgangspunkt i ligestillingsproblematikker set fra kvindernes side, hvilket ekskluderer relevansen i at snakke om emner som øremærket barsel, udpenslet ligeløn, m.m.

Side 5

3.k

2

4. Ligestilling i USA

I dette afsnit vil der blive redegjort for kønsroller i dag, og Bourdieus syn på de socialkonstruktivistiske kønsroller og maskuline dominans. Der vil herudover blive gjort rede for kvinders deltagelse i det amerikanske demokrati i dag.

4.1. Kønsroller i dag

Kønsroller kan defineres som dét sæt normer, der er med til at definere hvordan en person med et bestemt køn forventes at opføre sig i et samfund eller system. Kønsroller er, og har altid været, kulturelt og historisk betingede, og køn har haft mange forskellige betydninger og statusser igennem tiden. Derfor er det også svært, at give en universel forklaring på, hvad kønsroller bunder i. Diskussionen om hvorvidt kønsroller er udelukkende miljøbaserede eller udelukkende arvs-baserede, er der mange der har deres bud på, men en overbevisning mange deler er, at

                                                                        1
kønsroller er noget, der kan påvirkes af vores samfund og af vores kultur på mange måder.

Megen kønsteori baseres på, at piger og drenge tidligt lærer, hvordan de bør opføre sig, alt efter

                           2
hvilket biologiske køn de tilhører.

At overføre normer, værdier og overbevisninger foregår gennem socialiseringen med en gruppe mennesker, man er omgivet af, og ens identificering af sig selv og sit køn har derfor meget at gøre med de omgivelser, man befinder sig i. Nogle sociologer, der forsker i kønsroller og deres betydning, peger på, at de sociale strukturer er den underliggende kraft i skillelinjerne mellem kønnene, og at kønsforskelle bliver opretholdt af den

                                                3
kønsopdelte arbejdsfordeling mellem kønnene i et samfund. Kløften, der dannes mellem

kønnene, i det arbejdsområderne er så forskellige, fører til en kønsbetinget social opførsel.

Dette er også gældende i USA, hvor de mest fremtrædende temaer i de offentlige debatter vedrørende kønsroller har været den historiske revolution, der har fundet sted – specielt igennem det 19. århundrede, hvor kønsroller på forholdsvist kort tid har fået en hel ny betydning for mange. Rollerne i de amerikanske familier er skiftet fra at have været delt tydeligt op – manden tjente pengene, og kvinden blev hjemme med børnene og sørgede for de huslige pligter - til en ”dual-income”-familie, hvor begge parter genererer en form for indkomst. Før feminismens indtog i 1960’erne og 1970’erne var kvinderne stort set alene om at holde styr på de huslige

1

”Gender Roles in the U.S.,” Boundless, (boundless.com), 2016

2

”SociologiNU”, Systime, 2016, kapitel: ”Socialt køn”,

3

”Gender Roles in the U.S.,” Boundless, (boundless.com), 2016

Side 6

3.k

3 pligter, mens mændene arbejdede uden for hjemmet og tjente pengene til familien. Nogle kønsteoretikere påstår, at dette var en sexistisk samfundsstruktur, mens andre holder fast i, det udelukkende var en struktur, der repræsenterede en deling af arbejdskraften eller et slags socialt system, hvor ét specielt segment af befolkningen udførte en slags arbejde, og et andet segment

                                                         4
udførte en anden del, og at det derfor var en ganske naturlig udvikling.

4.2. Pierre Bourdieu: Kønsroller – social rolle eller habitus?

Den franske sociolog Pierre Bourdieu har forsøgt at indkapsle et individs baggrunds betydning for blandt andet ulighed. Dette gør han ved at benytte sig af tre former for kapital – økonomisk, social og kulturel. Legemliggørelsen af disse tre begreber kalder Bourdieu tilsammen habitus – disse tre kapitaler, der grundlægges gennem socialiseringsprocesser, udgør altså grundlaget for alle handlinger, et givent individ foretager sig hele livet igennem. Habitus skal forstås som en slags vane eller et handlingsmønster, der er svært at bryde med. Individet er sjældent klar over, at det er styret af sin habitus, og dette gør det selvklart endnu sværere at bryde

                              5
med det ubevidste handlingsmønster.

Pierre Bourdieu anskuer hovedsageligt køn fra to forskellige vinkler. Først og fremmest ser han på køn, som værende de fysiske og anatomiske forskelle, der er på mænd og kvinder.

Derudover ser han på kønnet som et ”socialt køn” - som en social konstruktion, et fænomen

skabt gennem historien i det pågældende samfund.^{6} Han mener, at dannelsen af vores sociale

køn sker igennem menings- og betydningsdannelse. Han mener ikke at der er en udmøntet institutionel diskrimination eller magtrelation mellem de to køn. Det er derimod en form for subtil indprentning af forskellige magtrelationer gennem den måde, vi omgås hinanden og den måde vi som individer bliver ”opdraget” af vores omgivelser. Det er altså de forskelle der opstår i forbindelse med de normer og forventninger der knyttes til det at være henholdsvis mand eller kvinde.

4

”Gender Roles in the U.S.,” Boundless, (boundless.com), 2016

5

”SociologiskSET”, kapitel: ”Den teoretiske vinkel på social arv”, Systime, 2016

6

“Køn og magt: Bourdieu og poststrukturalistisk feminisme – et forsøg på en kobling”, Lis Højgaard, 1999

Side 7

3.k

4

4.2.1. Den maskuline dominans

Bourdieu argumenterer for, at det maskuline køns dominans er indskrevet både i de sociale strukturer, de produktive- og reproduktive aktiviteter, men også i den symbolske orden – den måde vi sætter ting og mennesker i kasser, for at klassificere – og endelig nedlagt som en slags

                           7
naturlig disposition i individerne. Den maskuline proces institueres gennem en proces, der lader

helt vilkårligt konstruerede biologiske forskelle fremstå som værende baggrunden for kønsopdelingen på blandt andet arbejdsmarkedet, men også i sociale situationer, hvor køn spiller

                                           8
en rolle. Denne proces kaldes en naturaliseringsproces

. Denne proces betyder, at den maskuline dominans legitimeres ved at ”ansvarsforskyde” forklaringen af den over på den biologiske natur, som ifølge Bourdieu, også er en social konstruktion.

4.3. Kvinder i politik

Politisk styrkelse af kvinder handler om meget mere end bare regeringslederen – det handler om repræsentationen på ministerposer, de nationale lovgivningsmagter og lokale bestyrelsesposter.

Globalt set, sidder kvinder på omkring 24% af ministerposterne og 27% af de parlamentariske

     9
poster. I USA er 26% af ministerposterne besat af kvinder, og i den lovgivende forsamling er

det kun 19%.^{10}

Studie efter studie beviser, at når kvinder vælger at stille op til stillinger indenfor det

                                                                11
politiske felt, klarer de sig generelt lige så godt som deres mandlige modstykker . Der viser sig

generelt ingen markante forskelle i kvinder og mænds økonomiske indsamling til kampagner eller i det samlede antal stemmer. Alligevel forbliver kvinder betydeligt underrepræsenterede i de amerikanske politiske institutioner. I rapporten “Men Rule: The Continued Under-

                                  12
Representation of Women in U.S. Politics”

, skrevet af professorer i statskundskab hos

7

“Køn og magt: Bourdieu og poststrukturalistisk feminisme – et forsøg på en kobling”, Lis

Højgaard, 1999
8

“Køn og magt: Bourdieu og poststrukturalistisk feminisme – et forsøg på en kobling”, Lis

Højgaard, 1999
9

“Global Gender Gap Report”, 2016, Global Average

10

“Global Gender Gap Report”, 2016, United States Average

11

“Men Rule - The Continued Under-Representation of Women in U.S. Politics”, Executive

summary, s. ii, Jennifer L. Lawless og Richard L. Fox, 2012
12

“Men Rule – The Continued Under-Representation of Women in U.S. Politics”, side 3,

Jennifer L. Lawless og Richard L. Fox, 2012

Side 8

3.k

5 henholdsvis American University og Loyola Marymount University, Jennifer L. Lawless og Richard L. Fox, argumenterer forfatterene for, at grunden til dette er, at kvinder ganske enkelt

                      13
ikke stiller op til disse valg.

Der er en stor kløft mellem kønnene i deres respektive politiske ambitionsniveau - mænd har en tendens til vise et højt ambitionsniveau, mens kvinder har tendens til det modsatte. Forfatterne bag førnævnte rapport er kommet frem til denne konklusion ved at analysere kvantitative data fra en undersøgelse fra mandlige og kvindelige deltagere, der alle sidder i attraktive og relevante positioner for en opstilling til et eventuelt kandidatur (advokater, ledere af større virksomheder, undervisere på højere læreanstalter og politiske aktivister), er blevet spurgt om deres tanker og meninger vedrørende både deres egne såvel som andres mening om kvinder versus mænd i politik. Disse data er herefter blevet sammenlignet og sammenholdt med en lignende undersøgelse fra 2001. Deres forskning resulterede i flere forskellige opdagelser. Blandt andet sammensatte de to forfattere bag rapporten syv ”hovedpunkter”, som til sammen forklarer grundene til, at kvinder er markant underrepræsenterede i magtfulde positioner, på trods af den formelle lighed, samt hvorfor kvinder vælger ikke at stille op til både føderale såvel som lokale indflydelsesrige positioner eller bestyrelser. Ganske enkelt påstår de, at mænd har en større interesse i et offentligt hverv af højere rang, end kvinder har.

Lawless og Fox foretog i forbindelse med deres forskning en undersøgelse, hvor de

                                                       14
stillede spørgsmålet: ”Have you ever considered running for office?”

. I 2001 svarede 59% af de adspurgte mænd ja til, at de havde overvejet at stille op. Hos kvinderne var det kun 43%, der havde svaret ja. Da man foretog den samme undersøgelse i 2011, viste det sig, at procentdelen af dem, der svarede ”ja” generelt var højere, men at skævheden mellem kønnene stadig var til stede i lige så høj grad, i og med at kvinder havde 16 procentpoint mindre sandsynlighed for, at have overvejet at stille op til et embede. I det samme spørgeskema spurgte de ind til, hvorvidt deltagerne havde overvejet at stille op i fremtiden. Her bliver kløften mellem kønnene markant mere tydelig – af de adspurgte kvinder i 2001 svarer 18% ja, og af mændene svarer 23% ja. I

2011 er procentdelen for mændenes vedkommende, der svarer ja, faldet til 22%, mens den for

13

“Men Rule – The Continued Under-Representation of Women in U.S. Politics”, side 3,

Jennifer L. Lawless og Richard L. Fox, 2012
14

Bilag A, udleveret materiale

Side 9

3.k

6 kvindernes er faldet til 14%. Med dette kan man sige, at sandsynligheden for at kvinder overvejer et kandidatur er – både retrospektivt og prospektivt – lavere end mænds.

5. Analyse af to taler

For at give en forståelse af ligestillingen i USA, og hvordan den retorisk kommer til udtryk, har jeg valgt at analysere to taler af henholdsvis Hillary Clinton og Carly Fiorina. Jeg vil analysere talerne med blik for kommunikationssituationen, brugen af retoriske virkemidler og selvfølgelig deres holdninger til ligestilling.

5.1. Analyse af Hillary Clintons tale

5.1.1. Kommunikationssituationen

Hillary Clinton holdt en tale den 8. december 2010 med fokus på kvinders rettigheder i både USA og i udlandet. Hun var på daværende tidspunkt udenrigsminister, og dette fornemmer man også i talen. I talen argumenterer Clinton for, at vi, både mænd og kvinder, er nødt til at kæmpe kvindekampen sammen, for at det kan lykkedes. Argumenterne er ikke kun målrettet amerikanerne, men henvender sig også til resten af verden, og hun lader USA stå som et eksempel på, hvordan ligestilling burde være. Talen blev holdt på den første TEDWomen-konference nogensinde.

TED er, ifølge organisationen selv, en non-profit, ikke-partisk organisation, der ”spreder

                     15                                           16
idéer, der er værd at dele” - bogstaverne står for ”technology, education, design” . Man kunne

stille spørgsmålstegn ved, om TED som organisation virkelig kan prale af at være ”u-partiske”.

Alene det at de arrangerer en konference udelukkende dedikeret til kvinders rettigheder gør dem til en udpræget politisk organisation. TED spreder viden via korte og lærerige taler og oplæg, holdt af bl.a. forskere og forskellige meningsdannere – en form for inspirerende og uddannende platform, hvor der helst skulle være plads til alle. TED som koncept begyndte i 1984 i USA, men har sidenhen vokset sig til at være en international organisation, massivt til stede på de sociale

15

TED om deres egen organisation: http://www.ted.com/about/our-organization

14

Programmet for TEDWomen-konferencen i 2010

Side 10

3.k

7 medier, med over hundrede millioner visninger og hver video oversættes angiveligt til over

hundrede sprog.^{17}

5.1.2. Budskab: Kvinderettigheder er ikke kun kvinders rettigheder

TEDWomen er én af de mange varianter af den klassiske TED-konference. TEDWomen er en tre dage lang konference, der hovedsageligt handler om at give kvinder flere kompetencer til at diskutere deres rettigheder samt at sætte diskussioner og debatter i gang om rettigheder for både mænd og kvinder – af både mænd og kvinder, men også at give plads til kvindelige forskere, der ofte ikke får den samme talerum og spalteplads, som mændene gør. Der blev holdt en

TEDWomen-konference i 2010, og der er sidenhen blevet holdt yderligere to konferencer i henholdsvis 2013, og i 2015.

Hillary Clinton dukkede som en overraskelse for deltagerne op som taler til den første TEDWomen-konference, der nogensinde er blevet holdt. Der var en del diskussion, både på forhånd, men også efterfølgende, om hvorvidt en konference dedikeret udelukkende til kvinder, var nødvendig. Argumenterne gik mest på, at hvis der var en kvindekonference, ville der kun dukke kvinder op, og derfor ville alle de emner, der handlede om kvinder, kun blive formidlet til kvinder, hvilket ikke var intentionen. Clinton forebygger i sin tale de kritiske spørgsmål, der højst sandsynligt ville dukke op, ved at lave en gendrivelse. ”I know there was a little bit of controversy over whether there should be a TEDWomen conference or not. Because if there was a TEDWomen conference – what about a TedMen conference? But I think the right decision was

made because there is still so much that we have to talk about. Women and men together.”^{18} Her

forebygger Clinton den kritik, der højest sandsynligt ville opstå, ved at argumentere for, at denne konference er nødvendig, da der stadig er rigtig meget, der skal arbejdes med og på – mænd og kvinder tilsammen, og på den måde tager hun kritikken og behandle den, før den overhovedet er opstået.

Det globale talerør, som TED udbyder, er en stor mulighed for de mange dygtige forskere fra forskellige universiteter, både indenfor humaniora og naturvidenskaben, for at få udbredt deres viden. Størstedelen af dem, der opnår fastansættelse på amerikanske universiteter er mænd

17

Programmet for TEDWomen-konferencen i 2010

18

Hillary Clintons tale: 0:57–1:19

Side 11

3.k

8

– 62,7%^{19} af alle der opnår fastansættelse er mænd, og procentdelen bliver kun større og større jo

længere væk man bevæger sig fra de humanistiske fakulteter. På ”buisness schools” er der i gennemsnit 81% af professor-staben, der er mænd. Det giver derfor sig selv, at der er langt flere mænd, der får lov til at udnytte denne kæmpe megafon, som TED stiller til rådighed, og at de generelle TED-events derfor bliver ”kønsforvrængede”. Nøjagtig derfor kunne man argumentere for, at et specielt event netop målrettet kvinders forskning (men distribueret til både mænd og kvinder), ikke er en dårlig idé, men en nødvendighed, hvilket også er et forhold, Hillary Clinton

                             20
desuden prøver at forklare i sin tale.

5.1.3. Appelformer og sprogbrug

Clinton bruger meget af sin taletid på, at argumentere for, at kvindekampen er en kamp, der skal kæmpes i fællesskab. ”Women’s equality is not just a moral issue. It’s not just a humanitarian issue. It is not just a fairness issue. It is a security issue (…) Give women equal rights and entire

                             21
nations are more stable and secure.”

Hun beskriver USA som værende et forgangsland, og et land, der, på grunds af dets privilegier, er nødt til at hjælpe andre lande og deres kvinder, der har det værre end deres egne. Ved at nævne både mænd og kvinder, kreerer hun en form for fællesfølelse, og en følelse af, at kampen for ligestilling mellem kønnene ikke kun skal og må kæmpes af kvinder, men at det er et fælles ansvar, da det er i alles interesse. Hun nævner selv de mange økonomiske fordele, der er ved at opnå et mere lige samfund, blandt andet igennem uddannelse. Idet hun vælger at appellere til tilhørernes national- og fællesskabsfølelse, etablerer hun en patos-appel.

I det citerede stykke ovenfor

15

, benytter Hillary Clinton sig også af det retoriske virkemiddel oratio trimebris, idet hun bygger sit argument op omkring tre sammenlignelige faktorer fremlagt på nogenlunde samme manér. Ved at benytte den samme formulering flere gange i træk, engageres tilhøreren, og det virker derudover enormt velforberedt. Netop hendes tydeligt grundige forberedelse kan dog også have negative effekt. Hillary Clinton har i mange år fået kritik for at være for afhængig og bunden af sit talepapir eller sin teleprompter, når hun leverer sine taler. Som offentlig person er hun hverken særlig bombastisk eller fremfarende, i

19

”Women in Acedemia”, catalyst.org, 9/7-2015

20

Hillary Clintons tale, 1.19

21

Hillary Clintons tale: 4:55

Side 12

3.k

9 modsætning til for eksempel Donald Trump, der på det sidste har været hendes faste sammenligning.

Alle ved, at Hillary Clinton har været en del af det politiske landskab længe. Om dette forhold indgyder tillid, afhænger af øjnene, der ser.Hun henter en stor del af den troværdighed i sin daværende titel som udenrigsminister under præsident Obama, men den findes også i kraft af hendes lange politiske karriere førhen. Dette forsøger hun at vende til en stor mængde etos-appel, som hun kan trække på. Hun nævner selv i starten af talen: ”The answer that I got was an answer I remember hearing many years ago when I was a young law-professor, working at these issues at the Arkansas Law school, and that was … my goodness … ninety… four? So long! Can’t

remember!”^{22}. På den måde hun fremlægger det på, virker det som om, at hun hele sit liv har

arbejdet for denne ene sag – faktisk så længe, at hun ikke kan erindre hvornår, de respektive begivenheder skete. Kampen har været lang, og hun har kæmpet den bravt – dette beviser hun ved at nævne årstal og den stilling som juraprofessor (der tilmed allerede dengang arbejdede med kvinderettigheder og vold i hjemmet) hun havde på det pågældende tidspunkt. Dette kan have flere forskellige effekter - både positive og negative. Som sagt giver det en fornemmelse af, at hun har været i ”spillet” rigtig længe, hvilket forærer hende en stor etos-appel. At hun derudover virker glemsom er muligvis et retorisk virkemiddel, da det frembringer et grin hos publikum, og stemningen er meget lettere efter dette. Det virker menneskeligt, og, i modsætning til mange af hendes andre taler, u-planlagt. At glemme årstal kan dog også virkelig lemfældigt, men det er ikke umiddelbart tilfældet her.

At hun har befundet sig i det politiske spil i så mange år, kan dog også vise sig at være et problem. På trods af den etos-appel hun har vundet, er det også noget som politiske modstandere aktivt forsøger at underminere på basis af nøjagtigt samme forhold. Hendes lange politiske karriere kan netop også bruges til at indskrive hende i det selvsamme system, som mange

                                  23
amerikanske vælgere har mistet tilliden til

, ved at trække en direkte linje mellem hende og den påståede elitære ”korruption”. At tillægge hende etos-appel kræver derofr, at modtageren har tillid til systemet, og tror på, at man, på trods af en lang karriere i den politiske verden, stadig er værd at nære tillid

22

Hillary Clintons tale, 10:10

23

”Trust in Government”, Gallup

Side 13

3.k

10

5.2. Analyse af Carly Fiorinas tale

5.2.1. Kommunikationssituationen

Carly Fiorina er forholdsvis ny i den politiske arena, men har på trods fået meget opmærksomhed fra omverdenen, både grundet sin imponerende karriere, men også på grund af sine markante

holdninger. Hun var fra administrerende direktør for Hewlett-Packard^{24}, og stillede i

2010 op som kandidat til senatet for det republikanske parti, dog uden at blive valgt. Hun stillede op igen op i 2016, her som præsidentkandidat, hvilket hun selv bekræftede og annoncerede den

4. maj 2015 – men blev heller ikke denne gang valgt.^{25}

Talen, der vil blive analyseret i de følgende afsnit, varer omkring 24 minutter, og blev holdt ved ”National Federation of Republican Women Convention” i Phoenix, Arizona, den 11.

september, 2015. Denne event holdes af National Federation of Republican Women (forkortes

NFRW) hvert andet år. NFRW er en organisation for republikanske kvinder, grundlagt i 1938^{26},

og er, ifølge dem selv, en af de største politiske græsrodsbevægelser i USA med flere tusinde

aktive medlemmer spredt over hele landet^{27}. De stræber efter at kreere et forum, hvor kvinder

kan diskutere frit, og hvor nye republikanske ledere kan starte deres respektive karrierer.

5.2.2. Budskab: Den amerikanske drøm er i live

På forholdsvist kort tid får Carly Fiorina i talen slået mange af sine mærkesager fast.

Talen omhandler blandt andet hendes egen vej op gennem hierarkiet i det amerikanske arbejdsmarked, hvilket er et glimrende eksempel på, hvordan den amerikanske drøm stadig er i live. ”And I know with certainty, that it is only in this nation that a young woman can begin her career typing and filing and answering the phones for a 9-person real estate firm, and go on to lead what we turned into the largest technology company in the world and run for the presidency

of the United States”^{28}. Her fortæller Fiorina om sin vej til et muligt præsidentielt kandidatur. I

begyndelsen er det uklart om hun snakker om sig selv, hvilket virker en smule vildledende. Det er dog til slut klart for alle, at hun snakker om sit eget liv, og bruger sig selv som eksempel på, hvordan det kan gå, hvis man bare udnytter sit ”God-given potential”. At hun selv er startet i et

24

Carly Fiorinas egen hjemmeside, ”Meet Carly”

25

Carly Fiorinas opstillingsvideo; ”I’m Running For President”

26

National Federation of Republican Women’s egen hjemmeside

27

National Federation of Republican Women’s egen hjemmeside

28

Carly Fiorinas tale, 3:33

Side 14

3.k

11 meget køns-stereotypt job, som sekretær, berøres ikke, men hun er tydeligt overbevist om, at USA er det eneste sted i verden, hvor en ung kvinde kan kæmpe sig fra et sekretærjob til en ledende stilling. Om dette er en hyberbel, eller at hun rent faktisk tror dette, er ikke til at vide, men rent faktuelt er det forkert (selvom det selvfølgelig er rigtigt, at ingen anden end amerikanere kan kandidere som præsident). Dog virker det som om, at hun generelt set tager forholdsvist let på kønsroller som en begrænsning i dag. Hendes eneste anekdote i talen omhandler netop dette emne, og hun latterliggør i denne sin chefs måde at se hende på, men får samtidigt publikum til at grine. Anekdoten handler i korte træk om, at hendes firma havde skaffet sig en stor ny kunde. Kunden og bestyrelsen skulle holde et møde, og dette var planlagt til at skulle foregå på en stripklub. Fiorina blev indirekte bedt om ikke at tage med, men gjorde dog i

             29
protest alligevel. Denne historie sætter Fiorina i et rigtig godt lys, idet hendes stædighed og

hendes gåpåmod illustreres på fineste vis.

Republikanere er generelt meget nationalistisk anlagte, og dette spiller Carly Fiorina på i mere end ét tilfælde. "[in this nation] it does not matter what you look like, it does not matter who you are, it does not matter how you start, it does not matter your circumstances. (…) every Americans life must be filled with the possibilities that comes from their God-given gifts. One

                                                  30
nation, under God, indivisible, with liberty and justice for all”

. Hun citerer til sidst “the Pledge of Allegiance”, som er en slags troskabsløfte til det amerikanske flag og de amerikanske værdier, der er meget vigtig for mange amerikanere. Den amerikanske drøm er stadigvæk en vigtig faktor i amerikansk politik – troen på, at alle medborgere i USA, og indvandrere til landet, har mulighed for at forbedre deres liv og ændre deres skæbne gennem hårdt arbejde og vilje. ”That is what they meant when they said “life, liberty and the pursuit of happiness”. (…) that right, to find and use your God-given gifts to fulfill your potential – that right, comes from God and

cannot be taken away by Man or Government”.^{31}

Carly Fiorina inddrager religion som en vigtig del af sin tale. Dette appellerer igen til den typiske republikanske vælger, der ofte er kristen. Hun siger i talen: “One Sunday morning my mother said to me in Sunday school: “What you are, is Gods gift to you. What you make of

29

Carly Fiorinas tale, 6:43

30

Carly Fiorinas tale, 23:34

31

Carly Fiorinas tale, 4:54

Side 15

3.k

12

                       32
yourself is your gift to God.”

. Hun siger denne sætning nærmest som en remse, og modtager en kæmpe applaus fra publikum for denne udtalelse. Hun forsætter ved at fortælle om, hvordan alle

                      33
har nogle ”God-given gifts” og at alle har potentiale til at realisere sig selv. Sat lidt på spidsen

kunne man argumentere for, at Carly Fiorina her snakker om, at hendes forestående kandidatur er

en gave til Gud, fordi det er hvad hun har ”made of herself”^{34} – men igen er det et direkte

eksempel på, at den amerikanske drøm er spillevende.

5.2.3. Appelformer og sprogbrug

Hun etablerer en vis form for etos-appel, idet hun fortæller længe og stolt om sin tid uden

                                                                 35
for det politiske landskab. ”I have travelled, lived and worked all over the world” . Hun

fortæller også stolt om sin tid som CEO For Hewlett-Packard.

Fiorinas sprog er sobert og afspejler den værdighed, der omgiver en leder, og samtidigt taler hun med stor passion. Kunstpauser bruger hun aktivt, så tilhørerne kan lade hendes budskaber bundfælde. Meget af talen er direkte tale, for eksempel adresserer hun publikum med:

”Republican women, I salute you! And the few men who are here too…”^{36}, og omtaler nationen
og kvinder som ”we”^{37}. Frem for at omtale USA som en institution inddrager hun folket, og

opbygger på den måde en fællesskabsfølelse. På denne måde gør hun, at folket føler, de er en del af de beslutninger, hun planlægger at gennemføre, hvis hun bliver præsident. Ved at tale direkte til publikummet formår hun at skabe en talesituation, hvor tilhørerne bliver inddraget, og dermed opstår der et mere personligt forhold, der skaber en uformel fortrolighed mellem afsender og modtager. Hendes inddragende sprogbrug er altså med til at sikre hende både publikums respekt, men fjerner samtidigt også den distancering, der ofte opstår mellem en politiker og befolkningen.

32

Carly Fiorinas tale, 4:04

33

Carly Fiorinas tale, 4:28

34

Carly Fiorinas tale, 4:51

35

Carly Fiorinas tale, 3:28

36

Carly Fiorinas tale, 0:16

37

Carly Fiorinas tale, 2:24, 6:39 (blandt andet).

Side 16

3.k

13

5.3. Sammenligning af de to taler

I det følgende afsnit vil jeg sammenligne de to taler, der, selvom de virker utroligt forskellige, alligevel har meget til fælles. Jeg vil kigge på kommunikationssituationen, deres sprogbrug og udstråling og deres syn på problemer vedrørende ligestilling.

5.3.1. Kommunikationssituationen

Publikum til begge events er højst sandsynligt venligt indstillet overfor både Carly Fiorina og Hillary Clintons respektive budskaber i deres taler, fordi det er to events, hvor tilhørerne formentlig er enige med de to. Ved Fiorina er alle tilhørerne deltagere på NRWF’s konference, som mest er for republikanske kvinder. Ved Clinton er publikum gæster ved TEDWomen-konferencen, og man må derfor gå ud fra, at de går op i kvinders rettigheder, og hvordan man kan forstærke disse. Dette gør at ingen af de to udtrykker en trang til at forsvare sig selv.

Selvfølgelig er Fiorinas langt hen ad vejen meget mere en salgstale end noget andet: ”I am not asking for your vote and your support because I am a woman. I am asking for your vote and your

                                                                    38
support because I am the most qualified candidate to win this job and to do this job.” . Hun

fortæller også om de første opkald hun ville foretage sig, hvis hun blev præsident: ”And on day

one in the Oval Office I will make two phone calls. On the first day!”^{39} Hele talen igennem

dropper hun hints som disse, både som dette, meget tydeligt, men også flere mere subtile hints.

Hillary Clintons tale er langt mindre en salgstale, og meget mere en opfordring. Hun vil gerne ud og fortælle om kvinders rettigheder og om de kreative og succesfulde projekter som hun har, i samarbejde med utallige forskellige organisationer, søsat – for eksempel en app for

underbemidlede kvinder i Congo, der hjælper dem med at holde regnskab^{40}, men også en app for

                                                      41
voldsramte kvinder, der kan hjælpe med at indsamle bevismateriale

5.3.2.Forskellige syn på vigtigheden af ”women’s issues”

Generelt deler de to kvinder samme overordnede politiske holdninger, hvad angår kvinder og ligestilling, men adskiller sig dog fra hinanden i deres italesættelse af problemerne, og hvis

38

Carly Fiorinas tale, 19:00

39

Carly Fiorinas tale, 14:44

40

Hillary Clintons tale, 12:27

41

Hillary Clintons tale, 11:01

Side 17

3.k

14

”ansvar” det er. De argumenterer begge indirekte for, at der generelt burde være flere kvinder indenfor det politiske felt, men angriber det fra forskellige vinkler.

Hillary mener, at debatten kvinders rettigheder er en debat, der skal involvere både mænd og kvinder, og går meget op i at udvikle forskellige redskaber, så kvinder i andre lande, kan få samme rettigheder og kendskab dertil, som kvinder har i USA. Carly Fiorina vælger indirekte at kritisere den måde kvinder bliver gjort til ”offeret” på i den offentlige debat, og argumenterer

for, at vi ikke skal snakke om ”women’s issues”^{42}. Hvor Clinton tolker ”women’s issues” som

værende et begreb for kvindeproblemer indenfor ligestilling, som går ud over alle, tolker Fiorina det som værende et begreb for problemer, kun kvinder går op i, og som er irrelevante for mange, da alle – kvinder som mænd – har de præcis samme muligheder hvorfor hun synes at ligestillingsdebatten er overflødig.

I Clintons tale behandles kvinderettigheder som koncept, både i USA, men også rundt omkring i verden: ”When I talk about why we need to integrate women’s issues into discussion on the highest level everywhere in the world, I’m not just doing in because I have a personal commitment or because president Obama cares about it. I do it because it is in the vital interest

of the United States of America.”^{43}. Hun får samtidigt slået fast, at hun ikke bare er en af

præsident Obamas udsendte – hun er her af egen fri vilje, fordi hun er så engageret i dette.

Fiorina vælger at kigge på det fra en amerikansk, og lidt mere kritisk vinkel. Fiorina udtaler i sin tale: ”Ladies – note to democratic party: we are not a special interest group, we are the majority of the nation, (…) and I am personally so tired of hearing about women’s issues. Every issue is a

woman’s issue.”^{44}. Hun henvender sig her direkte til det demokratiske parti, for at fortælle dem,

at NFRW ikke er en gruppe, hvor de kun går op i kvinderettigheder. Hun forsætter senere ved at insistere på, at kvinder også går op i emner som økonomisk og international politik. Dette virker som en spydig kommentar, idet hun anklager Demokraterne for at tænke nedladende om NFRW, når de i virkeligheden er ”størstedelen af nationen”, som de selv siger. Det er her uklart, om hun mener republikanske kvinder eller bare kvinder generelt, men man må dog gå ud fra, at hun mener amerikanske kvinder på nationalt plan. Som tilhører har man her en fornemmelse af, at hun snakker til én, som om man var hendes veninde. En slags hemmelighedsudveksling. Hun går

42

Carly Fiorinas tale, 2:25

43

Hillary Clintons tale, 5:14

44

Carly Fiorinas tale, 1:35

Side 18

3.k

15

                                         45
over i hjørnet, bøjer sig lidt ned og fniser en smule.

Dette får tilhøreren til lettere at nære hende tillid, fordi der bliver skabt et såkaldt ”symmetrisk” forhold mellem afsender og modtager – et forhold, der får én til at føle, at man bliver snakket ligetil, og ikke på en belærende måde.

5.3.3. Udstråling og sprogbrug

Tøjvalg siger meget om ens personlighed, og er en stor del af en persons udstråling. Dette er Carly Fiorina åbenlyst klar over. Hun har til denne lejlighed iført sig en stram, rød, forholdsvist højhalset kjole, med bare arme. Tilsat høje hæle og masser af makeup giver det hende en frisk og modig udstråling. Der er ikke mange kvinder i hendes alder, der tør klæde sig på den måde – og det virker som om, Fiorina er fuldstændigt klar over dette. Dette står i kontrast til Hillary Clintons udstråling, der havde valgt at iføre sig et højhalset, armygrønt jakkesæt og en minimal mængde makeup og hårprodukt.

Noget af det første Fiorina siger, da hun træder ind på scenen, er: ”Ladies – look at this

face! This is the face of a 61-year old woman. I am proud of every year and every wrinkle.”^{46}.

Salen bryder ud i glædestilråb og hun modtager en stor applaus fra tilhørerne. Fiorina sender et signal om, at hun ikke har noget at skjule, og at hun intet har at skamme sig over. Ydermere sender det et klart signal om, at hun er en enormt selvsikker kvinde, der ingen kvaler har over sine alderstegn. Dette understreges af den sang, der sættes på, da hun går ind på scenen. Sangen

hedder ”Girl on Fire” (2012) ”^{47}, og er sunget af Alicia Keys, der, på trods af at blive spillet til

det republikanske vælgermøde, er meget åben omkring sit tilhørsforhold til det demokratiske

party. Fiorina går ind til tonerne af sangens intro, hvor der synges: ”She’s walking on fire / This

           48
girl is on fire” . Dette understreger igen hendes ønske efter at demonstrere sin selvsikkerhed. På

trods af hendes stolthed af de mange rynker og hendes selvsikkerhed har hun dog alligevel valgt at iføre sig, hvad der ligner, en hel del makeup.

Carly Fiorina taler på en måde, så alle kan forstå hvad der bliver sagt. Hun bruger forholdsvist lette ord, men formår at virke meget intelligent og passioneret på trods. Hun bruger meget kropssprog, og går aktivt rundt på scenen for at få alles opmærksomhed. Dette virker

45

Carly Fiorinas tale, 1:42

46

Carly Fiorinas tale, 0:38

47

”Girl on Fire” af Alicia Keys, 2012

48

”Girl on Fire” af Alicia Keys, 2012

Side 19

3.k

16 meget overskudsagtigt.Dette står i skarp kontrast til Hillary Clintons tale, der er en del mindre inkluderende end Fiorinas. Når Clinton benytter sig af pronominet ”we”, refererer hun til sig selv og sine politiske allierede, hvilket skaber en distance mellem hende selv og tilhøreren. Hun står statisk bag talerstolen og kigger ofte på sit papir. Hun bruger hænderne en smule, men det er kun

når det virker som om, hun er afslappet i det, hun siger^{49}. Dette svækker hendes tale som helhed,

da hun virker påtaget og en smule mekanisk. Carly Fiorina derimod er en overbevisende og selvsikker taler. Hun taler fuldstændigt frit, uden teleprompter eller papir. Dette gør, at modtageren føler en tillid til hende – det er som om, hun mener det så meget, at hun kan det uden at skulle tænke over det eller læse op fra et manuskript. Dette er igen en tydelig modsætning til Hillary Clinton, der igennem tiden har fået meget kritik for at være for bundet af sit medbragte talepapir. Dette var også tilfældet i denne tale. Hun kigger på publikum størstedelen af tiden, men hvert eneste ord virker nøje planlagt, og det er ofte uhensigtsmæssigt, hvis man vil virke troværdig og oprigtig.

6. Diskussion af ligestillingssituationen i USA

I dette afsnit vil jeg diskutere hvad der ligger til grund for uligheden mellem kønnene i USA. Jeg vil kigge på The Global Gender Gap Report fra 2015, der er en rapport, der fortæller, hvordan det går med ligestillingen rundt omkring i verden.

Kigger man nærmere på hvad uligheden mellem kønnene bunder i, kan man gå flere veje, da årsagerne er være mange. Er det samfundets fasttømrede normer, der holder os fast i de klassiske kønsroller, eller er det i virkeligheden noget, vi går og bilder os selv ind? Uanset hvad, er det tydeligt at se, at kvinder stadig er mænd underlegne på mange punkter, både i et økonomisk aspekt, men også i den politiske arena.

6.1. ”The Global Gender Gap Report 2015”

Ifølge ”The Global Gender Gap Report” fra 2015, ligger USA på en sammenlagt 28. plads ud af

145 deltagende lande i samlet ulighed mellem kønnene. Dette måles på flere forskellige faktorer,

49

Hillary Clitnosn tale, 7:39 (blandt andet)

Side 20

3.k

17 men deres fire hoved-parametre består af økonomisk medbestemmelse og muligheder, opnåelse

                                                50
af uddannelse, sundhed og overlevelse og politisk styrkelse.

Disse fire parametre definerer altså et lands grad af ligestilling, og landene bliver herefter sat i en slags rangordning alt efter hvor lige de er. I 2015 lå Island som nummer et med en score på 0,881, hvilket, oversat til procent, betyder, at mænd og kvinder er 88,1 procent lige. Før USA ligger lande som Filippinerne

(nummer syv), Estland (nummer 21) og Burundi (nummer 23) på listen. Dette kommer højst sandsynligt bag på mange, da USA tit optræder som forgangsland for mange andre lande. Dette illustreres både i Hillary Clinton og Carly Fiorinas tale. Clinton fortæller i sin tale om sit mål for,

at USA’s budget for ”diplomacy and development”^{51} - som er det, der sørger for blandt andet at

følge op på implementerede ligestillingspolitikker - skal være lige så højt som budgettet for

                                                      52
militæret, der på daværende tidspunkt er omkring tolv gange større end budgettet for

”diplomacy and development”. Fiorina er overbevist om, at alle har en fair chance – både mænd og kvinder – for at gøre lige det, de vil med deres liv. Men tallene taler imod begge deres påstande. USA er tydeligvis ikke et forgangsland, når det kommer til ligestilling – tværtimod.

De økonomiske og politiske kønsforskelle virker hurtigt paradoksale, da tallene vedrørende dette hviler på et fundament af talent, som rent faktisk favoriserer kvinder. I ”The

Gender Gap Report 2015”^{53} scorer USA højest i den del, der handler om opnåelsen af

uddannelse. Dette måles via en koefficient, der spænder fra 0 til 1. Jo mere ulige fordelingen er, jo lavere vil tallet være. USA har 1.00 i både læsedygtighed, antal elever i primær uddannelse

(elementary school og middle school), 1.02 i antal elever i sekundær uddannelse (high school) og hele 1.37 for antal elever i tertiær uddannelse (fx universitetet). Kvinderne er altså i overtal i uddannelsessektoren. Dette er værd at studse over, når mænd alligevel formår at være dem, der tjener mest, på trods af, at der er flere veluddannede kvinder alt i alt.

Man kunne sætte spørgsmålstegn ved, om man i dag virkelig stadig kan ”skyde skylden på” samfundet og vores kulturelle normer, og derved ansvarsforskyde de ligestillingsproblematikker, der stadig er at finde i dag. Men hvis man følger Bourdieus tankegang, så er det på meget få måder individets egen skyld, at det ikke har en mere magtfuld

50

Bilag 1, ”Global Gender Gap Report 2015”, World Economic Forum

51

Hillary Clintons tale, 7:17

52

Hillary Clintons tale, 7:30

53

Bilag C, udleveret materiale

Side 21

3.k

18 position. Vi bliver fra helt små indoktrineret i det normsæt, som forventes af os, alt efter hvor vi vokser op, og det er derfor, vi opfører os, som vi gør. Den maskuline dominans er ikke noget, vi som individer hverken har mulighed for at vælge til eller fra, fordi det er en norm, vi er så vant til. Dette er en af grundene til, at den reelle ligestilling ikke stemmer overens med den formelle.

6.2. Hvorfor er ligestilling overhovedet vigtigt?

Mange stiller spørgsmål vedrørende graden af relevans i vigtigheden af kvinder i ledende stillinger generelt. Det er vigtigt af mange grunde – for eksempel er det vigtigt for det repræsentative demokrati, at der er nogen der netop repræsenterer én. På trods af deres lave repræsentation, gør kvinderne en stor forskel i blandt andet de lovforslag de støtter og sponsorerer, de emner de behandler, i det output de generer og i det omfang de mobiliserer deres

vælgere.^{54}

Ydermere er det utroligt vigtigt for unge piger og kvinder at se kvinder i magtfulde positioner. Som redegjort for tidligere, bliver kønsroller skabt af de socialiseringsprocesser vi gennemgår, hvoraf mange af disse foregår i de tidlige år. Et individs holdninger og personlighed er ofte påvirket af dets omgangskreds – venner, familie, kolleger. Udover familie og venner, vendes blikket ofte mod film, magasiner, folk, der lever deres liv i offentlighedens lys, for at finde nogen, der kan give én inspiration, og som man kan spejle sig i. Eftersom kun omkring

20% af alle de højeste og mest prestigefyldte stillinger inden for blandt andet jura, politik og hele

                                55
universitetsverdenen er besat af kvinder

, giver dette ikke mange kvindelige rollemodeller at se op til. Det er vigtigt for unge piger og kvinder at have nogle personer eller rollemodeller at se op til, fordi denne effekt, der når det kommer til stykket både kan ses hos både mænd og kvinder, får flere til at opsøge og turde drømme om disse særdeles magtfulde positioner.

54

s. 16. “Men Rule – The Continued Under-Representation of Women in U.S. Politics”,

Lawless, Jennifer L. og Fox, Richard L., 2012
55

“Young women need female role models to inspire success”, Hellen Fraser, The Guardian, 22.

oktober 2014

Side 22

3.k

19

7. Konklusion

Hvis man kigger på ligestilling i USA i dag, kan man konkludere, at der forsat er en betragtelig forskel mellem den reelle ligestilling og den formelle ligestilling. På trods af et samfund, der formelt set ikke favoriserer mænd over kvinder, får mænd for eksempel stadig højere løn end kvinder og er generelt højere stillet karrieremæssigt. Der er også langt flere mænd involveret i politik end der er kvinder. Dette er et problem af flere årsager. Det er både et problem fordi mænd og kvinder ofte ser forskelligt på diverse problemstillinger, men også ser forskellige løsningsmuligheder, og dette fører til en mere nuanceret og velovervejet debat, da men her har mulighed for at få flere holdninger præsenteret, før en endelig beslutning tages. Der kan også, ud fra analysen af talerne af henholdsvis Hillary Clinton og Carly Fiorina konkluderes, at når det kommer til ligestilling mellem de to køn, ser Republikanerne og Demokraterne nogenlunde ens på det. Forskellen ligger i den måde, partierne vurderer vigtigheden af problemstillingerne. I Carly Fiorinas tale udrykkes der, at alle, mænd som kvinder, har de samme muligheder, så alle har i princippet det samme udgangspunkt (og disse muligheder er i øvrigt skænket af Gud). Dette står i modsætning til Hillary Clintons tale, hvor der udtrykkes, at ligestilling mellem kønnene er noget begge køn burde gå op i, selvom det oftest er hos kvinderne størstedelen af uligheden hælder mod.

Fornuftsgrundlaget for at lukke det hul, der eksisterer mellem kvinder, der har en universitetsgrad, og kvinder, der har magtfulde positioner i samfundet, er tydeligt. Hvis kvinder udgør størstedelen af dem, der har en universitetsgrad, burde denne talentpulje udnyttes, da det dermed vil gavne den økonomiske vækst og dermed vil konkurrenceevnen kunne øges. Hvis ikke den del af kvinderne udnyttes, går en masse viden tabt, og det burde ingen regering være interesseret i.

Side 23

3.k

20

8. Litteraturliste

Taler

• Clinton, Hillary: tale ved TEDWomen-konference, 8. december, 2010

Link: https://www.youtube.com/watch?v=UbPtm1_2AnI
Sidst besøgt: 20/12-16

• Fiorina, Carly: tale ved NFRW-konference, 11. september, 2015

Link: https://www.youtube.com/watch?v=FXKwLEJZyT8
Sidst besøgt: 20/12-16

Bøger

• Antoft, Rasmus, Rune Valentin Gregersen, m.fl.. ”SociologiNU”, Systime, 2016

Link: https://sociologinu.systime.dk
Sidst besøgt: 19/12-16

• Bundsgaard, Maria Bruun, Evald Bundgård Iversen, Thomas Secher Lund.

“SociologiskSET”, Systime, 2016

Link: https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=frontpage
Sidst besøgt: 18/12-16

• Krais, Beate og William, Jennifer Marston. “The Gender Relationship in Bourdieu’s Sociology”, Substance, vol. 29, no. 3, 2000, side 53-67

• Lawless, Jennifer L. og Fox, Richard L.. ”Men Rule – The Continued Under-

Representation of Women in U.S. Politics”, Washington, DC: Women & Politics

Institute, 2012

Internetsider

• “About”, National Federation of Republican Women’s egen hjemmeside

Link: https://www.nfrw.org/about
Sidst besøgt: 14/12-16

• Boundless, ”Gender Roles in the U.S.”, 8. August 2016

Link: https://www.boundless.com/sociology/textbooks/boundless-sociology-
textbook/gender-stratification-and-inequality-11/gender-and-socialization-86/gender-

roles-in-the-u-s-498-7851/

Sidst besøgt: 16/12-16

Side 24

3.k

21

• Carly Fiorinas egen hjemmeside “Meet Carly”

Link: https://carlyfiorina.com/meet-carly
Sidst besøgt: 19/12-16

• Carly Fiornas opstillingsvideo. ”I’m Running For President”, lagt op 4. maj, 2015

Link: https://www.youtube.com/watch?v=JjT6zQaJ6Uc
Sidst besøgt: 14/12-16

• Forsidebillede taget fra ”AIGA – the professional association for design”

Link: http://www.aiga.org/achieving-gender-equality-in-design-profession
Sidst besøgt: 18/12-16

• Fraser, Hellen. “Young women need female role models to inspire success”, The

Guardian, 22. oktober 2014

Link: https://www.theguardian.com/women-in-leadership/women-leadership-
blog/2014/oct/22/women-role-model-penguin
Sidst besøgt: 19/12-16

• “Global Gender Gap Report 2016”, World Economic Forum, 2016

Link: http://reports.weforum.org/global-gender-gap-report-2016/
Sidst besøgt: 18/12-16

• Højgaard, Lis. “Køn og magt: Bourdieu og poststrukturalistisk feminisme – et forsøg på en kobling”, Oslo Universitet samfundsfaglige fakultet.

Link: http://www.sv.uio.no/mutr/kronikk/Hojgaard.html
Sidst besøgt: 12/12-16

• TED’s egen hjemmeside, programmet for TEDWomen-konferencen i 2010

Link: http://blog.ted.com/ted-blog-exclusive-hillary-rodham-clinton-at-tedwomen/
Sidst besøgt: 14/12-16

• TED’s egen hjemmeside, ”History of TED”

Link: http://www.ted.com/about/our-organization/history-of-ted
Sidst besøgt: 14/12-16

• TED’s egen hjemmeside, ”Our organization”

Link: http://www.ted.com/about/our-organization
Sidst besøgt: 14/12-16

Side 25

3.k

22

• Sang: “Girl on Fire”, Alicia Keys, 2012

Link: https://www.youtube.com/watch?v=s7XZPM4mLa8
Sidst besøgt: 14/12-16

• ”Trust in Government”, Gallup, gallup.com

Link: http://www.gallup.com/poll/5392/trust-government.aspx
Sidst besøgt: 20/12-16

• “Women in Acedemia”, Catalyst, catalyst.org. 9. juli, 2015

Link: http://www.catalyst.org/knowledge/women-academia
Sidst besøgt: 20/12-16

9. Bilag

Bilag A

Figur 1, side 4, Lawless, Jennifer L. og Fox, Richard L. ”Men Rule – The Continued Under- Representation of Women in U.S. Politics”, Washington, DC: Women & Politics Institute, 2012

Side 26

3.k

23

Bilag B

Figur 2, side 5, Lawless, Jennifer L. og Fox, Richard L. ”Men Rule – The Continued Under- Representation of Women in U.S. Politics”, Washington, DC: Women & Politics Institute, 2012 Bilag C – udleveret materiale

Uddrag fra: “The Global Gender Gap Report 2015”, World Economic Forum