Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 1 af 26
Indholdsfortegnelse:
1.0. Indledning ..................................................................................................................................... 2
1.1. Uddybning af problemformulering. .......................................................................................... 2
2.0. Anthony Giddens: Det Senmoderne Samfund: ............................................................................. 3
2.1. Adskillelse af tid og rum: .......................................................................................................... 3
2.2. Udlejring af sociale institutioner: .............................................................................................. 4
2.3. Modernitetens refleksivitet: ...................................................................................................... 4
3.0. Intimitet og forhold: ...................................................................................................................... 5
3.1. Den plastiske seksualitet: .......................................................................................................... 7
4.0. Sammenfatning: ............................................................................................................................ 7
5.0. Det senmoderne samfund som skønlitteratur: ............................................................................... 8
5.1. ”Rester” – Af Helle Helle: ........................................................................................................ 9
5.2. ”Køreplaner” – Af Helle Helle: .............................................................................................. 11
5.3. Vurdering af ”Rester” og ”Køreplaner:” ................................................................................. 13
6.0. Sammenfatning: .......................................................................................................................... 14
7.0. Det senmoderne samfunds familieformer – på godt og ondt: ..................................................... 14
7.1. Netværksfamilien: ................................................................................................................... 14
7.2. Stedfamilien: ........................................................................................................................... 16
7.3. Fælles træk ved de senmoderne forhold: ................................................................................ 17
7.4. Ene-forælderfamilien: ............................................................................................................. 18
8.0. Sammenfatning: .......................................................................................................................... 20
9.0. Konklusion: ................................................................................................................................. 20
10.0. Litteraturliste: ............................................................................................................................ 22
10.1. Litteratur: .............................................................................................................................. 22
10.2. Artikler og tidsskrifter: .......................................................................................................... 25
10.3. Hjemmesider: ........................................................................................................................ 25
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 2 af 26
1.0. Indledning
Samfundet har altid været under forandring, men med det senmoderne samfunds fremkost er disse
samfundsmæssige forandringer langt mere dybdegående og dynamiske end hidtil. Ikke kun
samfundet er under forandring, men også parforholdet og familien har ændret karakter. Jeg vil i
lyset af disse forandringsprocesser se på ændringerne; både i forhold til samfundet, individet,
parforholdet og familien, dog med fokus på de to sidstnævnte. Jeg vil i besvarelsen gå i dybden med
følgende:
Redegør for det senmoderne samfunds karakteristika med fokus på intimitetens betydning.
Giv, i forlængelse af overstående redegørelse, en sammenhængende analyse og fortolkning
af relevante skønlitterære tekster, samt giv en vurdering af i hvilken udstrækning det
senmoderne samfunds fremkost kan forklare de udvalgte litterære værkers fremstillinger af
parforholdet.
Diskuter med inddragelse af relevant empirisk materiale, hvilke fordele og ulemper der kan
være forbundet med det senmoderne samfunds familieformer.
1.1. Uddybning af problemformulering.
Med samfundsfag og dansk som udgangspunkt for denne opgave, vil besvarelsen blive udarbejdet
ud fra den samfundsfaglige og humanistiske metode. Dog vil opgaven hovedsagligt blive besvaret
ud fra samfundsfaglige teorier og samfundsfaglig empiri, da samfundsfag i denne opgave vil være
mit hovedfag. Empirien i opgaven vil være at finde i form af bøger, artikler, interviews samt
statistikker, og dermed vil der i besvarelsen ligeledes blive gjort brug af både den kvalitative og
kvantitative metode. Med hensyn til den samfundsfaglige teori, vil Anthony Giddens være mit
udgangspunkt, da han for det første er en anerkendt sociolog på området, og da hans teorier
ligeledes vil være gode at sammenkoble med mine udvalgte skønlitterære værker. Hans teorier tager
ikke blot fat i de samfundsmæssige forandringer, men bearbejder også forandringerne på områder
som parforhold og familie. Derfor vil jeg mene, at Anthony Giddens teorier – med supplement fra
andre teoretikere – vil være ideel til at besvare problemformuleringen fyldestgørende. Dansk er mit
supplerende fag, og vil kunne bidrage til en anderledes vinkling af problemformuleringen, da denne
ligger i en anden ”kategori” end samfundsfag. Trods at problemformuleringen er samfundsfaglig, er
dansk ligeledes i stand til at skildre samfundet i litteraturen, og er derfor ideel at sammenkoble med
samfundsfag, således at opgaven vil have et tværfagligt udgangspunkt.
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 3 af 26
2.0. Anthony Giddens: Det Senmoderne Samfund:
Afhængigt af hvilken sociologisk tilgang man vælger, når man beskæftiger sig med det senmoderne
samfund, vil samfundet være karakteriseret på forskellig vis. Jeg vil som nævnt ovenfor tage
udgangspunkt i Anthony Giddens fremstilling af det senmoderne samfund, når jeg beskriver dets
karakteristika.
Den engelske sociolog, Anthony Giddens (f. 1938), beskriver det moderne samfund som et samfund,
der er kendetegnet ved dybdegående, samfundsmæssige forandringer. Han påpeger i forlængelse
heraf, at den samfundsmæssige forandringsproces er så udtalt, at der er sket en radikalisering af
moderniteten. Moderniteten har i dag forvandlet sig til en senmodernitet, som bl.a. er karakteriseret
ved en samfundsmæssig dynamik. Giddens gør i den forbindelse brug af følgende tre begreber, der
betegnes som modernitetens mest dynamiske aspekter og som alle er gennemgående for hele
Giddens modernitetsanalyse: Adskillelse af tid og rum; udlejringen af sociale institutioner; og
modernitetens refleksivitet.
1
2.1. Adskillelse af tid og rum:
For det første er moderniteten ifølge Anthony Giddens kendetegnet ved, at der sker en adskillelse af
tid og rum. Med dette mener Giddens, at størstedelen af den sociale interaktion, der præger vores liv,
ikke længere foregår på samme tid og samme sted. I præmoderne sammenhænge var en aktivitets
indhold i langt højere grad knyttet til et givent sted og et givent tidspunkt. Dette er ikke længere
tilfældet. I moderne og senmoderne sammenhænge er familien derimod spredt i tid og rum.
2
At det
forholder sig således skyldes flere forhold: Med opfindelsen af bl.a. bilen og flyvemaskinen samt
med udviklingen af moderne kommunikationsmidler, er gamle afstande blevet brudt ned.
3
Dertil
kommer, at tiden i dag er blevet standardiseret og globaliseret, således at mennesker nu er i stand til
at kommunikere med hinanden og med omverdenen uden vanskeligheder. Sidst gælder, at
jordkloden i dag er blevet kortlagt, således at alle befinder sig i samme rum og har samme opfattelse
af verden. Disse aspekter tilsammen betyder, at både tidsbegrebet og rumbegrebet har gennemgået
forandring og i dag er ændret.
4
Det er forhold som disse, Anthony Giddens sigter til, når han taler
om, at tid og rum i stigende grad adskilles i det senmoderne samfund.
1
Link: http://home11.inet.tele.dk/elin/jon/doc/giddens.htm, hentet 5. december, 2008.
2
Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo: ”Klassisk og moderne samfundsteori”, 2007. (s. 433)
3
Jacobsen, Benny m.fl.: ”Sociologi og modernitet,” 2002. (s. 47)
4
Kaspersen, Lars Bo: ”Anthony Giddens – Introduktion til en samfundsteoretiker,” 1998. (s. 122-123.)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 4 af 26
2.2. Udlejring af sociale institutioner:
For det andet er moderniteten ifølge Anthony Giddens kendetegnet ved, at der sker en udlejring af
sociale institutioner.
I tidligere samfund, hvor tid-rum-adskillelsen endnu ikke var eksisterende, var samfundets
institutioner og handlinger begrænset til at foregå i det lokale område. Men med udlejringen af
sociale institutioner, er forskellen mellem det lokale og globale fjernet, således at det lokale og
globale nærmer sig hinanden eller i nogen grad smelter sammen ved at
5
”sociale relationer ’løftes
ud’ af de lokale sammenhænge og reartikuleres på tværs af uafgrænsede tid-rum-områder.”
6
Giddens skelner mellem to forskellige typer af udlejringsmekanismer: ”symbolske
tegn” og ”ekspert systemer.” Disse udgør tilsammen de ”abstrakte systemer.”
Et eksempel på symbolske tegn er penge. Penge er et middel til at sætte tiden i parentes, da disse
fungerer som kreditmiddel. Ligeledes bryder penge rumopfattelsen og sætter denne i parentes, da
deres standardiserede værdi muliggør transaktioner mellem mennesker, der aldrig fysisk møder
hinanden.
7
Om ekspertsystemer skriver Anthony Giddens, at de: ”… sætter tid og rum i parentes
ved anvendelse af teknisk viden, der har gyldighed uafhængigt af de praktikere og klienter, som gør
brug af dem.”
8
Ved dette skal forstås, at vi dagligt er omgivet af en række ekspert-systemer, som vi
gør brug af, uden at kende nærmere til teknologien bag. Ekspertsystemer er ligeledes med til at
flytte sociale relationer fra en kontekst til en anden, og sætter som ”symbolske tegn” både tid og
rum i parentes.
9
2.3. Modernitetens refleksivitet:
For det tredje er moderniteten ifølge Anthony Giddens kendetegnet ved øget refleksivitet. Udover at
refleksivitet er et alment træk ved al menneskelig handling, er refleksivitet ifølge Giddens ligeledes
et særegent træk ved det senmoderne samfund. Han påpeger, at der i et sådan samfund foregår en
såkaldt refleksivitetsproces, der eksisterer på et institutionelt såvel som på et personligt plan.
Processen betegnes som afgørende for forandringen af de moderne systemer og for de sociale
organisationsformer.
10
5
Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo: ”Klassisk og moderne samfundsteori”, 2007. (s. 434)
6
Giddens, Anthony: ”Modernitet og selvidentitet,” 2002. (s. 30.)
7
Kaspersen, Lars Bo: “Anthony Giddens – Introduktion til en samfundsteoretiker,” 1998. (s. 123-124.)
8
Giddens, Anthony: ”Modernitet og selvidentitet,” 2002. (s. 30)
9
Kaspersen, Lars Bo: ”Anthony Giddens – Introduktion til en samfundsteoretiker,” 1998 (s. 124)
10
Ibid. (s. 125)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 5 af 26
Giddens definerer refleksivitet som: ”Den regelmæssige brug af viden, institutioner og individer til
stadighed indsamler og anvender til organisation og forandring af samfundet.”
11
- I forlængelse
heraf forklarer han hvorledes massekommunikationsmidlerne og den moderne teknologi er
medvirkende til at skabe et højere refleksivitetsniveau end tidligere. Viden, den såkaldte
ekspertviden, som førhen var forbeholdt eksperterne, er nu blevet tilgængelig for lægmand. Der
findes ikke længere et skel mellem den viden en ekspert og en lægmand sidder inde med, mener
Giddens. Dette medfører, at mennesker nu refleksivt må forholde sig til al viden samt til refleksivt
at forholde sig til deres egne handlinger.
12
Selvom moderniteten medfører øget refleksivitet og tilsidesætter viden baseret på
traditioner til fordel for viden baseret på fornuft, er dette dog ikke ensbetydende med, at vi nu
kan ”kontrollere” tilværelsen. Tværtimod undergaves fornuften, da vores refleksivitet medfører en
grundlæggende usikkerhed om ny videns sandhed og gyldighed. Dette skaber tvivl og usikkerhed,
og det er netop denne konstante tvivl og usikkerhed, der er blevet et eksistentielt træk ved det
moderne menneske.
13
Giddens er ikke ene om at mene, at viden har en væsentlig betydning i det
senmoderne samfund. Den tyske sociolog og samfundsforsker Ulrich Beck er på dette punkt enig
med Anthony Giddens, og påpeger samtidig, at vores mange valg og muligheder, resulterer i
usikkerhed og fortvivlelse hos individet.
14
3.0. Intimitet og forhold:
Det senmoderne samfund er, som tidligere påpeget, præget af dybdegående forandringer. Men ikke
kun samfundet er under forandring; også forhold og tilstande ændres med en hastighed og i en grad,
som ikke før er set. Ovenfor har jeg forsøgt at vise, hvorledes stort set alle aspekter af det sociale liv
påvirkes af modernitetens dynamik. Taler vi om parforhold og intimitet gør dette sig ligeledes
gældende.
Anthony Giddens beskæftiger sig med netop dette i sin bog: ”Intimitetens forandring.” I denne
belyses intimitetens betydning.
At forholde og tilstande ændres med en hastighed og i en grad, som ikke før er set, betyder at vores
forståelse og praktisering af kærlighed og seksualitet ændres. Tidligere var forhold baseret på
baggrund af traditioner, og var underlagt ydre betingelser. Ofte blev et ægteskab – frem til
11
Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo: ”Klassisk og moderne samfundsteori,” 2007 (s. 435)
12
Link: http://home11.inet.tele.dk/elin/jon/doc/giddens.htm, hentet 5. december, 2008.
13
Kaspersen, Lars Bo: ”Anthony Giddens – Introduktion til en samfundsteoretiker,” 1998. (s. 126-127)
14
Jacobsen, Benny m.fl.: ”Sociologi og modernitet,” 2002. (s. 54)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 6 af 26
1960’erne – arrangeret af forældre eller blev indgået af økonomiske grunde. Manden i forholdet
stod for indtjeningen, mens kvinden stod for husholdning og pasning af børn. En sådan ramme for
ægteskabet gør sig ikke længere gældende. Disse ydre forhold er forsvundet, og traditionernes bånd
nedbrudt. Dette betyder, at det enkelte individ nu selv kan vælge og forme sine intime relationer. En
medafgørende faktor er her, at selvet og selvidentiteten ikke længere er en given størrelse, men et
refleksivt projekt, mener Giddens. For at skabe en sammenhængende selvfortælling og dermed også
en sammenhængende selvidentitet, er individet nødsaget til at foretage valg – også på intimitetens
område. Individet må altså udvikle en del af sin selvidentitet i intime relationer i ”det rene
forhold.”
15
Et sådan forhold henviser til en situation: ”Hvor to personer indgår i et socialt forhold
for dets egen skyld, for hvad de pågældende hver især kan få ud af en varig forbindelse med
hinanden, og som kun fortsætter for så vidt som begge parter anser det for tilstrækkeligt
tilfredsstillende for dem at blive i det.”
16
- Det moderne forhold eller ægteskab ses nu som en
kontrakt mellem to ligeværdige mennesker. Hvis ikke de opnår den ønskede tilfredsstillelse i
forholdet – både følelsesmæssigt, seksuelt, m.v. – har de mulighed for at ophæve kontrakten. Nye
intime forbindelser kan skabes og en ny kontrakt mellem to ligeværdige mennesker kan opstå.
17
Professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen, påpeger som Anthony Giddens, at forhold har
skiftet karakter fra at være livsvarigt til nu at være en aftale på ubestemt tid.
18
Både parforhold,
ægteskaber og venskaber er eksempler på sådanne forhold. For at en kontrakt kan vedblive, er
gensidig tillid mellem partnerne altafgørende, mener både Giddens og Per Schultz Jørgensen. Dette
forudsætter dog, at partnerne åbner sig for hinanden og afdækker sig selv og deres
intimitet. ”Afsløringsprocessen,” som Giddens kalder den, danner grundlag for intime
tillidsrelationer mellem mennesker. Dog er der også visse risici forbundet med denne proces, da
selvet i forbindelse med en afvisning kan fremstå skrøbeligt og tage ”skade” derved.
19
At der er risici forbundet med denne proces er professor i socialpsykologi Lars Dencik enig i. Dog
mener han, at det moderne parforhold er stærkt og har gode vilkår (under visse betingelser), trods at
man ikke kan være 100 % sikker på, at man er uerstattelig. Det er i forholdet, at de dybe
menneskelige behov udfyldes – bl.a. behovet for intimitet og seksualitet.
15
Kaspersen, Lars Bo: ”Anthony Giddens – Introduktion til en samfundsteoretiker,” 1998. (s. 146-147)
16
Giddens, Anthony: ”Intimitetens forandring,” 2000. (s. 63)
17
Kaspersen, Lars Bo: ”Anthony Giddens – Introduktion til en samfundsteoretiker,” 1998. (s. 146-148.)
18
Jacobsen, Benny m.fl.: ”Sociologi og modernitet,” 2002. (s. 102)
19
Kaspersen, Lars Bo: ”Anthony Giddens – Introduktion til en samfundsteoretiker,” 1998. (s. 146-148.)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 7 af 26
I forlængelse heraf indfører han begrebet ”team-familie,” som betegner det moderne parforhold og
den moderne familie. Ifølge Dencik, består det moderne forhold af tre parter, hvor selve samlivet er
den tredje part. I dag indgås et forhold mellem to partnere, der hver især lever et meget individuelt
liv. Udover deres individuelle liv findes det fælles samliv, hvor partnerne bevidst må sørge for at
have nogle fælles oplevelser. Og det er som nævnt her, at de dybe og nødvendige behov udfyldes.
20
Ulrich Beck, tysk sociolog og samfundsforsker, ser derimod på det moderne parforhold som det
sidste og eneste værn mod ensomheden. Han mener, at der med traditionernes forsvinden, kun
er ”medparten” tilbage. Det er altså ikke kærligheden eller økonomien, der holder parterne sammen,
men derimod frygten for at være efterladt til sig selv – frygten for ensomheden. Han konkluderer, at
jo mere traditionerne forsvinder, jo større forhåbninger sættes der for parforholdet.
21
3.1. Den plastiske seksualitet:
Ikke kun de intime relationer underligges selvets refleksive projekt. Det samme gør seksualiteten.
Giddens taler her om det han kalder ”den plastiske seksualitet.” Den plastiske seksualitet indebærer,
at seksualiteten frigøres fra forplantningsformålet, og i stedet bliver gjort formbar. Individet kan nu
inddrage sin seksualitet i udviklingen af dets selvidentitetsproces. På denne måde bliver
seksualiteten en del af et menneskes selvrealiseringsproces og identitetsdannelse. At det forholder
sig således kan betyde, at seksualiteten også indgår som en vigtig faktor, når valget af en partner
skal foretages og de intime relationer skal skabes.
Dermed kan siges, at seksualiteten ikke længere er fastlagt, men langt mere flydende end førhen.
Den plastiske seksualitet tillader på denne vis, at seksualiteten undersøges, udfordres og afprøves,
hvorved der bl.a. opstår homoseksuelle forhold.
22
4.0. Sammenfatning:
Som det er beskrevet, har det senmoderne samfund og menneske undergået voldsom forandring.
Dette er både i forhold til værdier, selvopfattelse, relationer og handlemønstre. I lyset af disse
forandringsprocesser er individerne nu selv ansvarlige for skabelsen af deres liv, identitet og
relationer.
20
Artikel af Flemming Christiansen: ”Familien er individernes base,” fra Politikken den
21
Gram-Hanssen, Kirsten: ”Bolig, hverdag og forbrug”, hentet d. 7. december 2008.
Link: http://www.sbi.dk/download/pdf/Nyhedsmail_02-05_03.pdf
22
Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo: ”Klassisk og moderne samfundsteori,” 2007. (s. 438)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 8 af 26
5.0. Det senmoderne samfund som skønlitteratur:
Sociologer og samfundsteoretikere er ikke længere de eneste, der beskæftiger sig med det
senmoderne samfund og menneske. Også anerkendte forfattere tager nu disse forhold i betragtning
og belyser dem igennem skønlitterære værker. Helle Helle, dansk forfatter, har i flere af sine værker
opereret med elementer fra senmoderniteten. Dette gør sig ligeledes gældende i hendes
novellesamling ”Rester” fra 1996. I samtlige af disse noveller karakteriseres det moderne
menneskes livsvilkår og de eksistentielle blindgyder, de som oftest havner i.
At de alle ender ude på dybt vand, hvor ingen af dem kan bunde, skyldes en tilsyneladende
ubetydelig hændelse, der fører dem ned i dybet.
Et af kendetegnene ved Helle Helles tekster er måden hvorpå hun behandler disse. Der har været
mange diskussioner om hvilken genre Helle Helle benytter sig af, og noget tyder på, at hun ikke
blot kan placeres et sted.
Ved første blikfang synes novellesamlingen ”Rester” at bekende sig til den traditionelle litterære
realisme. Der er tilsyneladende gjort brug af den konventionelle novelleform, hvor historierne er
kortere episke fortællinger, centreret om en enkelt begivenhed eller situation. Men arbejdes der
dybere med novellesamlingen vil man opleve, at de hændelser novellernes personer udsættes for,
ofte er ”underligt uforløsende.” Der er i disse noveller ingen løsning eller udvej i sigte, og uanset
hvor længe man leder efter et svar, er dette ikke til stede.
23
Helle Helle har i et interview udtalt
at: ”man selv må lave historien.”
24
At hun i novellernes handlinger og igennem sprogbruget opererer med hverdagslige situationer
understøtter forestillingen om, at hun i sin litteratur benytter sig af den realistiske genre, og at hun
ønsker at gengive virkeligheden; det konkrete hverdags- og samfundsliv.
25
Men i den moderne
realistiske prosa, som den Helle Helle skriver i, er novellens handlingsforløb ikke altid tydelig.
Fraværet af forklaringer er typisk for denne form for litteratur. Det er meget begrænset hvad læseren
får at vide. Både handling, sted og personer er reduceret til et minimum. Derfor kaldes denne form
for realisme også for minimalisme.
26
– At novellerne er skrevet på denne måde resulterer oftest i, at
hændelserne i disse synes at fremstå som en række trivielle hændelser, der ikke giver mening som
23
Dansk Noter: Nr. 1, 1998:
Solveig Daugaard: ”Sprog og liv i Helle Helles Rester.” (s. 33)
24
Mose, Susan m.fl.: “Danske forfatterskaber ,” 2005. (s. 243)
25
Mai, Anne-Marie: ”Danske digtere i det 20. århundrede – bind 3,” 2000. (s. 501)
26
Mose, Susan m.fl.: “Danske forfatterskaber ,” 2005. (s. 243)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 9 af 26
en samlet fortælling. Men netop dette skildrer det senmoderne samfund, hvor vi ikke ved hvad vi
har med at gøre.
Med hensyn til den tid Helle Helle skriver i, er det som tidligere anført en tid hvor mennesket er
præget af forvirring og fortvivlelse, på grund af den stigende overflod af information man hele tiden
bliver bombarderet med. På grund af denne overflod er det blevet svært at sortere den væsentlige
viden fra den uvæsentlige, og man mister langsomt overblikket – man taber helheden. Dette prøver
litteraturen, som altid, at skildre. Denne periode kaldes Millennium og går fra 1990 til 2005. Der
findes litterært i denne periode to løsninger. Den første kaldes ”den store historie,” den anden
for ”den fragmenterede fortælling.” Den første løser behovet for orden og overblik, hvorimod den
sidste løsning har fokus på detaljen. Her er det op til læseren selv at skabe helheden.
27
Det er den
sidstnævnte løsning, som Helle Helle beskæftiger sig med i sin novellesamling ”Rester.” Dette gør
hun ved at beskrive hverdagen eller dele af den.
I novellen ”Rester,” fra samlingen af samme navn, kommer den fragmenterede
virkelighed til udtryk i historien om to elskende venner. Temaerne i novellen er bl.a. det stagnerede
parforhold, manglende kommunikation og ensomhed.
5.1. ”Rester” – Af Helle Helle:
”Rester” handler som før antydet om en mand ved navn Thomas, der nyligt mister sin hustru. For at
finde trøst og håb ses han med sin gamle klassekammerat. Besøget ender dog ikke helt som planlagt,
da Thomas og klassekammeraten ender med at gå i seng sammen. At hændelsen, der i starten
bygger på tiltrækning mellem to mennesker, resulterer i afvisning, er blot et ud af mange udtryk for
de vilkår, det moderne mennesker lever under.
Allerede i novellens begyndelse kommer disse vilkår tydeligt til udtryk. At Thomas står alene
tilbage efter konens død, betyder, at trygheden er væk og at ensomheden nu kommer kravlende.
Han har mistet sin intime relation, sit fundament i livet: ”Min gamle klassekammerat Thomas
ringer og fortæller mig, at hans kone er død.”
28
– Dette vil ifølge Ulrich Beck betyde, at hans værn
mod ensomheden er forsvundet, og at han nu er efterladt til sig selv. Denne ensomhed skildres flere
steder i novellen: ”Han ligger søvnløs på sofaen i mange timer hver nat.”
29
og ”… Nu er han
27
Poulsen, Henrik: ”Grundbogen 1 – Sprog, litteratur, medier,” 2005. (s.181-183)
28
Helle, Helle: ”Rester,” 1996. (s. 53)
29
Ibid. (s. 53)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 10 af 26
rastløs igen.”
30
– Citaterne antyder, at Thomas er forstyrret af denne hændelse. Han har intet fast
holdepunkt længere, hvilket giver udslag i rastløshed og fortvivlelse. Netop denne rastløshed og
fortvivlelse er eksistentielle træk ved det moderne menneske, mener Giddens.
Thomas forsøger at flygte fra ensomheden, fra sin rastløshed og fortvivlelse: ”Thomas siger, at han
gerne vil røre ved mig.”
31
– Af citatet fremgår det, at Thomas søger intimitet. Beck ville her påpege,
at denne søgen efter intimitet og seksualitet er en søgen bort fra ensomheden. Lars Dencik ville
tolke dette, som værende en måde hvorpå Thomas forsøger at udfylde sine dybe, menneskelige
behov, nu hvor hans kone ikke længere kan dette.
Denne søgen fortsætter gennem novellen: ”Han klæder mig af, langsomt, trækker mig ned i
sofaen.”
32
– Det er tydeligt, at Thomas forsøger at skabe en ny intim relation til denne kvinde, trods
det kun er ni uger siden hans kone gik bort. Men det moderne forhold tillader dette. Et forhold er
ikke længere en livslang pagt, men derimod en kontrakt på ubestemt tid. Går kontrakten i opløsning,
kan en ny dannes. Af denne grund vil denne handling ses som en legitim handling i det senmoderne
samfund.
At Thomas pludselig bliver alene, betyder ikke kun, at en følelse af ensomhed opstår, og at han af
denne grund søger intimitet. Med konens død ændres hans adfærd også: ”Han har tænkt på, siger
Thomas, om han skulle blive religiøs.”
33
– Dette citat viser en tydelig adfærdsændring. At det
forholder sig på denne vis, kan forklares ud fra Anthony Giddens teori om identitet. Med konens
død har han mistet en del af sin identitet, da en del af selvidentiteten udvikles i intime relationer.
Citatet anviser ligeledes, at Thomas har brug for et fastholdepunkt i sit liv, hvilket religionen kan
give ham. At der ingen faste rammer og holdepunkter er, kendetegner det senmoderne samfund.
Dette er ikke det eneste sted i novellen det senmoderne samfunds karakteristika skildres: ”Thomas
planlægger at flytte udenlands til foråret, han har fået tilbudt et job og kan lige så godt sige ja; der
er ikke noget der binder ham til stedet her længere.”
34
- Her skildres hvorledes adskillelsen af tid
og rum er en realitet, og hvorledes de nedbrudte traditioner har indflydelse på individet og dets liv.
Ser vi sidst på forholdet mellem Thomas og fortælleren, kan dette let karakteriseres som
overfladisk: ”Thomas fortæller, at han aldrig har gjort så meget rent, som efter hendes død. Han
30
Helle, Helle: ”Rester,” 1996. (s. 57)
31
Ibid. (s. 56)
32
Ibid. (s. 59)
33
Ibid. (s. 58)
34
Ibid. (s. 57)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 11 af 26
støver af, pudser vinduer, polerer møbler.”
35
– Samtalen her er tydeligvis overfladisk, hvilket
ligeledes afspejler forholdet imellem dem. De kommer ikke i dybden med deres samtale; den
forbliver ved det ligegyldige. Desuden er det kun Thomas der taler, og mest om sig selv.
Deres forhold består altså af en lang række ligegyldige samtaler og af sex. Efter at de to
hovedpersoner har dyrket sex, forsvinder fortælleren lige så hurtigt, som hun kom, den næste
morgen.
Denne afslutning synes måske at være meningsløs for læseren. Men netop måden hvorpå
fortællingen afsluttes, får temaerne til at fremstå klart. Novellen skildrer det stagnerede parforhold;
her imellem Thomas og fortælleren, samt manglende kommunikation imellem disse.
Netop kommunikation er et gennemgående tema i Helle Helles novellesamling ”Rester,” hvor hun
beskriver kommunikation, som noget det ikke fungerer, eller som noget der helt udebliver. Dette
gælder ligeledes for denne novelle, hvor begge personer generelt mangler sproglig erkendelse om
deres egen situation, og hvor begge personer ikke er i stand til at formulere hvad de føler. Et
eksempel på dette er, hvor Thomas for første gang spørger hvordan fortælleren har det, og hun
svarer: ”at alting stort set er det samme.”
36
– Helle Helle skildrer hermed den dårlige
kommunikation mellem mennesker via sin realistiske og minimalistiske skrivestil.
5.2. ”Køreplaner” – Af Helle Helle:
Det stagnerede parforhold skildres også i novellen ”Køreplaner,” hvor manglende kommunikation,
sproglige erkendelse og formulering af følelser også gennemsyrer fortællingen.
Novellen handler om en gift mand og en enlig kvinde, der er til samme fest. Da festen er på sit
højeste, forlader den gifte mand og enlige kvinde selskabet, hvilket resulterer i en elskovsakt. At
dette er sket, fortryder manden dog kort tid efter, og forsøger desperat at dække begivenheden for
sin hustru ved at sende den enlige kvinde på afveje. I forsøget på at sende kvinden bort, kører parret
en ræv ned, og tidsplanen svigter.
Indledningsvis præsenteres den gifte mand for læseren: ”Han er en gift mand og den eneste, jeg
ikke har talt med i løbet af aftenen” og ”De har kendt hinanden helt tilbage fra skoletiden, det er et
35
Helle, Helle: ”Rester,” 1996. (s. 55)
36
Ibid. (s. 56)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 12 af 26
lykkeligt ægteskab.”
37
– Herudfra beskrives den gifte mand, som en mand med tilsyneladende styr
på tilværelsen. Hans liv gives ud for at være velfungerende, lykkeligt og ordentligt.
Da manden tager den enlige kvinde med ud på en gåtur viser det sig dog, at dette ikke er
tilfældet: ”Jeg plejer heller ikke at spadsere rundt med fremmede kvinder om natten, siger han og
foreslår at vi går en tur op i klitterne. Han tager min hånd og jeg lader ham gøre det.”
38
– Dette er
blot et ud af mange tegn på, at hans tilværelse ikke er under kontrol. Af citat fremgår det ligeledes,
at han lader sig styre af sin seksualdrift, og at han har brug for intimitet. Ved at være sammen med
kvinden danner han en ny intim relation. En sådan relation skabes ofte, hvis ikke den ønskede
tilfredsstillelse – følelsesmæssigt, seksuelt m.v. – opnås i de eksisterende relationer. At han
bedrager sin kone, fortryder han dog kort efter hændelsen: ”Det her skulle ikke være sket, siger
han … Det drejer sig om mit ægteskab”
39
- Han druknes pludseligt i samvittighedskvaler, og bliver
bange for at miste sit ægteskab – sin base, sit fundament i livet. Ægteskabet, kontrakten mellem
ham og hans kone, vil ophæves, hvis hændelsen opdages af hende. Dette ønsker han ikke, og er
derfor desperat efter at skjule hvad der er sket: ”Jeg er bange for, at jeg bliver nødt til at køre dig til
toget, siger han. Jeg ved godt det er virkelig groft, men det er simpelthen den eneste mulighed.”
40
-
Ved at sætte kvinden på toget, vil hans kone ikke opfatte mistanke, og han selv undgår på denne
måde en konfrontation med hende.
På vej til toget kører parret ind i et større dyr. De stopper bilen, stiger ud og opdager, at de har
påkørt en ræv. Hvorvidt at ræven skal tolkes som et symbol eller ej, er svært at svare på. Sikkert er
dog, at denne ræv gives en del plads i fortællingen. Sikkert er ligeledes, at den spolerer den gifte
mands ellers ordnede handlemåde. Den sinker ham, ved at bryde ind i hans tidsplan. Og selv
køreplanerne, som ellers er indbegrebet af offentlig præcision og troværdighed, svigter ham efter
mødet med denne. Også kvinden bryder på dette tidspunkt i novellen hans orden. Dette gør hun ved
at drikke vin af flasken, ryge i bilen, - ved i det hele taget at opføre sig upassende.
At ræven er et rovdyr og knurrer voldsomt efter påkørslen, kan også læses som et symbol for den
seksualdrift den gifte mand har. Uanset hvilken tolkning man hælder til, kan ræven tillægges stor
symbolik. Men vi kan ikke være sikre på hvorvidt ræven bare er en ræv, eller om ræven er et
symbol for noget andet. Dette kan sammenholdes med samfundstypen, da man i det senmoderne
37
Helle, Helle: ”Rester,” 1996. (begge citater er fra s. 45)
38
Ibid. (s. 45)
39
Ibid. (s. 46)
40
Ibid. (s. 46)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 13 af 26
samfund ikke er klar over hvad man har med at gøre. Det forholder sig på samme måde i denne
novelle, og i Helle Helles noveller generelt.
Efter mødet med ræven skilles den gifte mand og enlige kvinde. Kvinden kører fra festen med en
taxa hjem: ”Chaufføren vælger den hurtigste vej, igennem skoven. På lang afstand kan jeg se ham i
lyset fra taxiens lygter; han sidder på en træstub med en skovl i hånden, ræven ligger ved siden af.
Hans bil er parkeret imellem to træer. Han ser mig ikke.”
41
– Igen lader Helle Helle
tolkningsmulighederne være åbne og op til læseren. Her oplever man hvorledes hendes noveller
synes at være uforløsende med en brat slutning. Bliver ræven slået ihjel eller ej?
5.3. Vurdering af ”Rester” og ”Køreplaner:”
Som det kan læses ud fra ovenstående, indeholder både ”Rester” og ”Køreplaner” flere elementer
fra senmoderniteten; både i forhold til samfund, individ, forhold og intimitet. Især lægges der vægt
på parforholdet; hvad enten der er tale om et kærlighedsforhold eller et venskab. Helle Helle
fokuserer her på hvad man kan kalde det stagnerede forhold, hvor manglende eller ingen
kommunikation kendetegner forholdet. I den forbindelse påpeger Anthony Giddens, at for at et
forhold kan fungere, må partnerne åbne sig for hinanden og blotte deres følelser. Manglen på
samme samt manglende kommunikation betyder, at parforholdene i Helle Helles noveller ikke
fungerer. Man har som læser ikke den større tro på, at forholdene nogensinde vil blive bedre.
Man kan ligeledes med argumenterne fra analysen af de to noveller mene, at Helle Helle - med sin
skrivestil, beskrivelse af personer, handlinger og samfund samt med de behandlede temaer - ønsker
at skildre det senmoderne samfund og konsekvenserne af dets fremkost i ”Rester” og ”Køreplaner.”
Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om det, novellerne tematiserer, knytter sig direkte til det
senmoderne samfund eller om der findes andre tolkningsmuligheder af Helle Helles
samling ”Rester.” Hun har om denne udtalt sig i et interview til ”Griflen” i 1996: ”(Jeg skriver),
fordi de sorte huller imellem mennesker interesserer mig. Selve handlingen, stedet og tidspunktet er
rammen omkring det vigtigste: Personerne, der forsøger at forstå hinanden eller nå hinanden eller
slippe af med hinanden. Uanset om det lykkes eller ej, er der altid denne rest tilbage imellem dem.
De kan se den, men de kan ikke sige, hvad den består af.”
42
– Ser vi på novellerne endnu en gang,
41
Helle, Helle: ”Rester,” 1996. (s. 51)
42
Link: http://intranet.odensekatedralskole.dk/~CO/litthist%20minimalisme.htm, hentet 10. december, 2008.
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 14 af 26
vil man opdage at personerne kun er karakteriseret med meget få oplysninger, og man kan derfor
argumentere for, at fokus ikke er på personerne, men på de rester, som Helle Helle selv nævner i
interviewet. Hermed er novellesamlingens titel også væsentlig at lægge mærke til.
43
6.0. Sammenfatning:
Med sin unikke skrivestil og stærke forfatterkundskaber formår Helle Helle i sin
novellesamling ”Rester,” at skabe et værk og univers, der nærmer sig det senmoderne.
Gennemgående for samlingens 12 fortællinger er en række forskruede parforhold, der alle til
forveksling ligeledes ligner det senmoderne. Trods det at forholdene opfylder individernes ønske
om intimitet, er disse præget af manglende kommunikation og følelseserkendelse. Ikke mange
forfattere er i stand til at skabe så nøgterne og konkrete skønlitterære værker som Helle Helle.
7.0. Det senmoderne samfunds familieformer – på godt og ondt:
Ikke kun parforholdet har med det senmoderne samfunds fremkost ændret sig. Anthony Giddens
påpeger, at familien ligeledes har undergået stor forandring.
44
Han er langt fra ene om denne
opfattelse; også andre sociologer beskæftiger sig med den moderne familie. Per Schultz Jørgensen
beskriver de ændrede forhold på en sådan måde, at man i dag ikke længere kun kan tale om én
familieform, men derimod mange. Familien er i dag sat fri af en række snærende traditioner, der
førhen satte meget bestemte rammer for, hvad en familie var og hvordan den skulle være. At dette
ikke længere gør sig gældende, betyder, at der i dag er mange forskellige måder at leve sammen på.
Disse måder at leve på falder alle sammen mere eller mindre ind under kategorien ”familie.”
45
Ikke
alle levemåder er lige ideelle. Der findes en lang række fordele og ulemper ved hver måde man
vælger at leve sit liv på.
7.1. Netværksfamilien:
Med traditioners opbrud, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale institutioner og øget
refleksivitet er nye rammebetingelser for familien skabt. Familien er som mange andre sociale
institutioner blevet ”udlejret.” Mange af de funktioner familien førhen varetog, er i dag placeret i en
række andre sammenhænge eller institutioner. Per Schultz Jørgensen taler her om, at de traditionelle
familiefunktioner er lagt ud i sociale netværk omkring familien. Med de mange forskellige
familiemæssige netværk (opvækstnet, jobnetværk, slægtsnetværk og kernenetværk
46
) kommer også
43
Mai, Anne-Marie: ”Danske digtere i det 20. århundrede – bind 3,” 2000. (s. 502)
44
Giddens, Anthony: ”Modernitet og selvidentitet,” 2002. (s. 24)
45
Reumert, Pernille: ”Familiens psykologi - dens udvikling og dynamik,” 2001. (s. 14 )
46
Ibid. (s. 14, 41)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 15 af 26
mange forskellige relationer på kryds og tværs, som alle på hver deres måde har tilknytning til
familien. Denne såkaldte ”netværksfamilie” er en ud af mange betegnelser for den moderne familie,
og ligeledes en ud af mange familietyper, der eksisterer i dagens samfund.
47
Som ved alle andre
familietyper findes der både fordele og ulemper ved denne levevis.
At familiens medlemmer i ”netværksfamilien” konstant bevæger sig rundt i
forskellige arenaer og netværk, betyder, at dagligdagen må organiseres på en helt anden måde end
tidligere. Når familien er borte fra hjemmet mange timer dagligt, må livet og dagligdagen
planlægges og opgaverne fordeles – deraf navnet ”aftalefamilie,” som denne familieform også
kaldes. Denne planlægning kan dog være en vanskelig opgave, da alt skal indrettes efter de
skiftende muligheder og aktiviteter uden for familien i både arbejde og fritidsliv. Det kan dermed
være svært at forudse dagenes indhold. At det forholder sig således gør til tider denne familieform
ustabil og uforudsigelig. Der findes ingen faste og trygge rammer for hverken børn eller voksne,
hvilket for begge parter skaber dårlige forudsætninger. Dertil kommer, at forældrene tit oplever
stress i hverdagen, da balancen mellem arbejde og familie kan være vanskelig at finde.
48
Per Schulz
Jørgensens påstand kan understøttes af Socialforskningsinstituttets undersøgelse omkring
børnefamiliers balance mellem familie og arbejdsliv. Denne viser, at knap 30 % af forældrene ikke
er tilfredse med balancen. Desuden oplever mange, at det i nogen eller høj grad er stressende at få
hverdagen til at hænge sammen – det gælder 44 % af kvinderne og 39 % af mændene.
49
– Noget
tyder dermed på, at Per Schultz Jørgensens teser stemmer overens med virkelighedens realiteter.
Resultatet af undersøgelsen hænger formegentlig sammen med, at vi arbejder som aldrig før, mens
vi har små børn. Færre og færre kvinder arbejder på nedsat tid, idet andelen af kvinder med
deltidsarbejde faldt fra 48 procent i 1978 til 18 procent i 1995. Dertil kommer, at antallet af
småbørnsmødre der er udearbejdende på fuld tid, er steget fra 53 procent i 1985 til 75 procent i
1996.
50
Selvom kvinder allerede for 10 år siden mente, at arbejdsmarkedet skulle give plads til, at
kvinder med små børn kunne få nedsat arbejdstid for en periode, ser vi i dag en destruktiv udvikling.
Jette Hansi påpeger i forlængelse heraf, at den generelle udvikling på arbejdsmarkedet er, at
arbejdslivet i stigende grad kræver mere og mere. – Hun pointerer, som Per Schultz Jørgensen, at
det selvsagt er svært at finde balance mellem karriere og familieliv; især for kvinderne.
51
Kvinderne
47
Reumert, Pernille: ”Familiens psykologi – dens udvikling og dynamik,”2001. (s. 14, 20, 41-42)
48
Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz: ”Børn og familie i det postmoderne samfund,” 2003. (s. 113) og
Reumert, Pernille: ”Familiens psykologi – dens udvikling og dynamik,”2001 (s. 32)
49
Artikel fra Politikken, 28. april, 2007: ”Børn: Analyse. Familieidyl begynder med ligestilling.” – Af Mette Deding.
50
Hansi, Jette: ”Arbejdet vandt over børnene,” fra politikken, d. 20. marts 2004.
51
Ibid.
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 16 af 26
skal ikke kun gøre karriere, men skal også stå for husholdning, familie og husarbejde.
Samfundsstatistikken har foretaget en undersøgelse, der viser, hvorledes fordelingen af husarbejdet
i børnefamilier ser ud. Tendensen er tydelig: Der er et klart skel mellem mænd og kvinder i forhold
til husarbejde. Kvindernes andel er betydeligt større end mændenes.
52
På den anden side er familiens og individernes muligheder i ”netværksfamilien” mere åbne og mere
flydende, påpeger Per Schultz Jørgensen.
53
Dog kan de mange muligheder og valg også give udslag
i usikkerhed og fortvivlelse hos individet, mener både Anthony Giddens og Ulrich Beck. Men i en
verden præget af usikkerhed og fortvivlelse kan netop familien skabe den manglende tryghed for
individet. Familien udfylder de dybe, menneskelige behov, skaber tryghed, og skaber følelsen af at
være elsket, argumenterer Per Schultz Jørgensen.
54
Med de åbne muligheder følger også en ny vægt på individualitet. Man taler om, at der er sket en
bevægelse fra ”familisme” til ”individualisme,” skriver Per Schultz Jørgensen.
55
At individualismen
er blevet forøget i en sådan grad, betyder som førnævnt, at den enkelte i langt højere grad end
tidligere selv må skabe sin egen identitet og livssituation. Når dannelsen af egen identitet og
individualismen anses som grundvilkår i det senmoderne samfund, vil den sociale integration blive
afgørende for individet. Hvis ikke individet formår at fastholde sine tilhørsforhold til de sociale
netværk, vil dette få betydning for stabiliteten af personligheden. Dette kan i værste fald give udslag
i ”identitetsforstyrrelser” eller i en såkaldt ”sårbar personlighed,” mener Per Schultz Jørgensen.
56
–
Giddens påpeger i forlængelse af dette, at overstående hænder, hvis selvet i forbindelse
med ”afsløringsprocessen” oplever afvisning.
7.2. Stedfamilien:
Anthony Giddens peger på en anden familieform, den såkaldte ”stedfamilie,” der på samme vis
som ”netværksfamilien” præger det senmoderne samfund. Familieformen i sig selv et intet nyt, men
derimod måden hvorved den dannes. Førhen blev den dannet som følge af dødsfald, hvor den anden
voksen af økonomiske grunde var nødt til at finde sig en ny partner. I dag dannes en sådan familie
oftest efter skilsmisse eller samlivsbrud.
57
At stedfamilier i dag dannes som følge af skilsmisse eller
52
Arbo-Bähr, Henrik m.fl.: ”Samfundsstatistik 2008,” 2008. (Figur 2.1, s. 6)
53
Reumert, Pernille: ”Familiens psykologi – dens udvikling og dynamik,”2001 (s. 21)
54
Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz: ”Børn og familie i det postmoderne samfund,” 2003. (s. 124)
55
Reumert, Pernille: ”Familiens psykologi – dens udvikling og dynamik,” 2001. (s. 21)
56
Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz: ”Børn og familie i det postmoderne samfund,” 2003. (s. 404)
57
Giddens, Anthony: ”Modernitet og selvidentitet,” 2002. (s. 24)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 17 af 26
samlivsbrud skyldes ”det rene forholds” opståen, hvor forhold i dag kun anses som en konkrakt på
ubestemt tid, tilføjer Giddens.
Med ”stedfamilien” kommer børnene til at have mindst tre forældre, to sæt søskende og en række
komplicerede slægtsrelationer. Allerede nu er det selvsagt, at der med denne familieform
forekommer en masse konflikter. At finde en løsning på disse uundgåelige problemer, kan være
psykisk krævende og problematisk for alle parter, påpeger Anthony Giddens og psykolog Rikke
Schwartz, som også beskæftiger sig med den såkaldte stedfamilie.
58
Giddens uddyber dette: Hvis
der i forholdet opstår en række forstyrrende konflikter, kan dette udløse angst hos familiens
medlemmer, og følelser såsom smerte, bekymring og sorg vil opstå. En sådan tilværelse vil oftest
medføre personlige problemer, hvorved individet i flugt fra disse konflikter vil blive
følelseslammet.
59
Rikke Schwartz tilføjer, at der i denne forbindelse findes en anselig risiko for, at
børnene efterlades meget ensomme uden sikre tilknytninger, hvis forældrene kommer ud i en sådan
tilværelse. Derfor pointerer hun, at det er vigtigt at være opmærksomme på børnene, da det som
oftest er dem der kommer i klemme i den senmoderne familie. – Ikke kun overstående er reelle farer
for børn i stedfamilien. Også de gængse opfattelser af, hvad der er godt og skidt, rigtigt og forkert
for børn, i en sådan familie udfordres.
60
Omvendt mener Giddens dog, at mange er i stand til at tage mere positivt fat om denne nye
familieform og disse nye muligheder. De nye sociale forhold kan også være udbytterige, hvis blot
man er i stand til at tackle disse. Derfor er det oftest ingen grund til bekymring, da både forældre og
børn vil indfinde sig med de nye forhold.
61
7.3. Fælles træk ved de senmoderne forhold:
Fælles for overstående familieformer er, at der som aldrig før satses på kærlighed og intimitet. Med
fremkosten af ”det rene forhold” vægtes personlig lykke højere end alt andet. Det betyder dog også,
at der med fremkosten af denne type forhold vil forekomme mange skilsmisser og samlivsbrud.
Hvis ikke man opnår den ønskede tilfredsstillelse, - følelsesmæssigt og seksuelt, - giver det ikke
mening at fortsætte parforholdet.
Ser vi på skilsmisseraten, er denne støt stigende. Danmarks Statistik har lavet en undersøgelse, der
58
Giddens, Anthony: ”Modernitet og selvidentitet,” 2002. (s. 24) +
Reumert, Pernille: ”Familiens psykologi – dens udvikling og dynamik,” 2001. (s. 166-167)
59
Giddens, Anthony: ”Modernitet og selvidentitet,” 2002. (s. 24)
60
Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz: ”Børn og familie i det postmoderne samfund,” 2003. (s. 381)
61
Giddens, Anthony: ”Modernitet og selvidentitet,” 2002. (s. 24)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 18 af 26
viser, hvor stor en del af ægteskaberne (indgået i 1950, 1960, 1980, 1990 og 2000), der er opløst
ved skilsmisse efter et vist antal år. Ser vi nærmere på statistikken vil vi se, at der er en
sammenhæng mellem varigheden af forholdet og skilsmisseraten. Jo længere forholdet varer, jo
større er risikoen for skilsmisse. Ved ægteskaber indgået i 1980 er omkring 40 % af disse opløst
efter 25 år.
62
– Dette stemmer overens med Anthony Giddens tese om, at man med fremkomsten
af ”det rene forhold” vil opleve mange skilsmisser. Det er dog vigtigt i øvrigt at tage højde for, at
der også sker mange brud i papirløse forhold.
63
Disse mange skilsmisser og samlivsbrud får oftest fatale konsekvenser for både børn og voksne, der
er involveret i bruddet. Karl Johan Rump, psykiater og overlæge, opdeler skilsmissen i fire
processer: den juridiske skilsmisse, den emotionelle skilsmisse, den sociale skilsmisse og
forældreskilsmissen. Han påpeger, at der ved hver af disse processer findes risici for udviklingen af
traumer på en sådan måde, at der opstår kriser eller sammenbrud for enten enkelte
familiemedlemmer eller for hele familien. En skilsmisse indeholder så mange forandringer og
problemer, at den for alle i familien udgør en kritisk livsfase.
64
– Med selvet som refleksivt projekt
har dette særlig stor risiko for at tage skade. Et brud vil ofte udløse identitetsusikkerhed og en mistet
selvfølelse, hvorved selvet vil blive skrøbeligt og sårbart.
Som beskrevet ovenfor vælger mange i det senmoderne samfund at blive skilt; hvad enten forholdet
er papirløst eller ej. Efter et brud i forholdet vælger nogle at danne nye parforhold, og såkaldte
stedfamilier opstår. Andre vælger derimod at fortsætte et liv alene, hvorved ene-forælderfamilier
opstår.
7.4. Ene-forælderfamilien:
Med det stigende antal skilsmisser, vil der selvsagt opstå talrige ene-forælderfamilier. Europa-
Kommissionen har i 1992 defineret ene-forælderfamilien således: ”En forælder: der ikke lever i et
parforhold, ikke er gifte eller samlevende; der måske/måske ikke lever sammen med andre
mennesker, venner eller slægtninge; der bor sammen med mindst ét barn under 18 år.”
65
Denne
62
Arbo-Bähr, Henrik m.fl.: ”Samfundsstatistik 2008,” 2008. (Figur 2.3, s. 8.)
63
Reumert, Pernille: ”Familiens psykologi – dens udvikling og dynamik,” 2001. (s. 143)
64
Ibid. (s. 143-145)
65
Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz: ”Børn og familie i det postmoderne samfund,” 2003. (s. 483)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 19 af 26
familieform udgør i dag ca. 20 procent af danske, svenske og norske børnefamilier, og er dermed en
udbredt familietype i det senmoderne samfund.
66
At være eneforælder opleves ofte som en ensom tilværelse.
67
Ulrich Beck mener netop, at forholdet
er det eneste værn mod ensomheden i det senmoderne samfund; og går forholdet i opløsning, vil
man føle sig alene. Dette er i og for sig også sandt, da man som eneforælder er alene om alt – lige
fra husarbejde til økonomi og børn.
Bente, som er eneforælder til to børn, beretter i et interview om enlige mødre, hvordan det er at
være alene om alt: ”Jeg står op kl. halv fem. Så gør jeg mig selv klar, ordner madpakker og sætter
morgenmad frem. Så giver jeg den yngste på 5 år tøj på, mens hans sover. Så af sted på arbejde.
Klokken syv ringer jeg hjem og vækker den ældste på 13. år, som så tager lillebror op og følger
ham i børnehave, hvor han får morgenmad. Den store går hjem igen og tager selv morgenmad,
hvorefter han går i skole. Efter arbejde tager jeg hjem og har lidt tid alene med den store, før jeg så
henter lillebror.”
68
- Af citatet fremgår det tydeligt, hvor hårdt og krævende det kan være, at stå
alene med børn, arbejde og huslige pligter. Citatet viser endvidere, hvorledes balancen mellem
arbejde og familie kan være vanskelig at finde, som det også er tilfældet i ”netværksfamilien.”
At leve under disse stressende forhold har også betydning for eneforælderens velvære. Sådanne
vilkår medfører en reel risiko for udviklingen af psykiske såvel som fysiske sygdomme, da individet
i disse situationer ofte er sårbar og skrøbelig. I interviewet om de enlige mødre berettes der
ligeledes om helbredsmæssige problemer, hvoraf disse problemer for nogle har medført, at
tilknytningen til arbejde eller uddannelse er brudt sammen.
69
Dette er også den konklusion
adskillige undersøgelser har fundet frem til. Mange enlige forældre lider af både psykiske og
fysiske sygdomme, og forklares i høj grad forklares som en konsekvens af stress, socialt pres,
mangel på følelse af sammenhæng i tilværelsen og mangel på mulighed for selv at påvirke sin
livssituation, viser undersøgelserne.
70
At tilknytningen til arbejdsmarkedet kan bryde sammen for
enlige mødre er påvist i en komparativ undersøgelse af Gauthier, hvor arbejdsløsheden i 1994 var
på 16 % for enlige mødre i Danmark. I forhold til mødre i toforælderfamilier er andelen af
arbejdsløse betydeligt større.
71
66
Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz: ”Børn og familie i det postmoderne samfund,” 2003 (s. 462)
67
Ibid. (s. 469)
68
Ibid. (s. 468)
69
Ibis. (s. 469)
70
Ibid. (s. 469)
71
Ibid. (s. 486)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 20 af 26
Som nævnt ovenfor er der kun én forsøger i ene-forælderfamilien, hvilket selvsagt betyder, at
økonomien er ”strammere” end i en familie med to forsørgere. En undersøgelse fra socialministeriet
viser, at sandsynligheden for at vokse op i en familie med lav indkomst er 13 gange større, hvis man
bor hos en enlig forælder.
72
Også EU har betegnet økonomien som en af de største vanskeligheder i
ene-forælderfamilien: ”Husstandsindkomsten i relation til leveomkostningerne er lav, hvilket
medfører, at mange af disse familier skal leve i fattigdom.”
73
– Dermed er friheden og
mulighederne meget begrænsede i en sådan familie.
8.0. Sammenfatning:
I forhold til tidligere findes der i det senmoderne samfund ikke blot én familietype, men derimod
mange. Uanset om man lever i en kernefamilie, en sammenbragt familie eller i en ene-
forælderfamilie, vil der ved alle disse levevis, findes fordele og ulemper. Kernefamilien, den
såkaldte ”netværksfamilie,” er præget af en uforudsigelighed, der skaber ustabilitet og utrygge
rammer. Dog er der med denne familieform også mange nye muligheder, og ny vægt på
individualitet. Med ”stedfamilien” kommer nye, komplicerede slægtsrelationer, og oftest også en
række relaterede konflikter. Disse vil være psykisk krævende og problematiske at komme igennem
for familien. Dog er mange i stand til at tackle disse konflikter, således at de nye sociale forhold
bliver udbytterige for familiens parter. Fælles for både ”netværksfamilien” og ”stedfamilien” er, at
disse familieformer bygger på kærlighed og intimitet. At det forholder sig således betyder dog også,
at der i det senmoderne samfund forekommer talrige skilsmisser og samlivsbrud, da familierne
ophæves, hvis ikke den ønskede tilfredsstillelse opnås.
På denne vis dannes en masse ene-forælderfamilier, hvor især den voksne lever under svære kår –
både mht. økonomi, balance mellem arbejde og familie, sygdom m.m. I ene-forælderfamilien er
muligheder og friheden begrænset på grund af ringe kår og dårlig økonomi. Dermed sagt, at der ved
det senmoderne samfunds familieformer findes både fordele og ulemper ved hver type.
9.0. Konklusion:
Samfundet har til alle tider været under forandring, men med det senmoderne samfunds fremkomst
har samfundet undergået en forandring, der er langt mere dybdegående og dynamisk end hidtil.
Anthony Giddens, anerkendt sociolog, beskriver disse forandringsprocesser ved hjælp af tre
begreber: Adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale institutioner og modernitetens refleksivitet.
72
Link: http://32/search?q=cache:5sPy1Qq-
UGYJ:www.social.dk/netpublikationer/2003/p2socialarv0407/html/chapter05.htm+enlig+for%C3%A6lder&hl=da&ct=
clnk&cd=7&gl=dk, hentet d. 16. december, 2008.
73
Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz: ”Børn og familie i det postmoderne samfund,” 2003 (s. 484)
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 21 af 26
Ikke alene samfundet, men også parforholdet, seksualiteten og familien har undergået voldsom
forandring. Ser vi på parforholdet, ses dette ikke længere som en livslang pagt, men derimod som
en konkrakt på ubestemt tid. Dertil kommer, at denne konktakt skabes på baggrund af kærlighed og
intimitet. Med ”det rene forhold,” som er betegnelsen for denne nye type forhold, er både
forståelsen og praktiseringen af kærlighed ændret. Dette gælder ligeledes for seksualiteten, der på
samme vis som kærligheden er blevet mere flydende, og som undersøges, afprøves og udfordres
som aldrig før.
De mange samfundsmæssige ændringer har også betydet nye rammebetingelser for familien, og
dermed også en ændring i familieforholdene. Af denne grund er der i det senmoderne samfund
opstået en række nye familieformer. Der findes blandt andet kernefamilier, sammenbragte familier
og ene-forælderfamilier. Fælles for disse er, at alle præger det senmoderne samfundsbillede. Fælles
er ligeledes, at der ved hver af disse levevis findes en række fordele og ulemper. Kernefamilien, den
såkaldte netværksfamilie, er præget af en stor uforudsigelighed, der skaber ustabilitet i familien.
Dog er der med denne familieform også mange muligheder, idet individualiteten vægtes særligt højt.
I den sammenbragte familie, ”stedfamilien,” vil der med de nye komplicerede slægtsrelationer opstå
en række konflikter, som kan være svære at tackle og tage hånd om. Hvis det lykkes familien, at
tage hånd om problemerne, kan de nye sociale forhold i familien blive aldeles udbytterige for
parterne. Omvendt kan disse konflikter være psykisk krævende og problematiske, hvis ikke
konflikterne løses og tackles. Sidst er der i ene-forælderfamilien svære levevilkår for voksne som
børn. Da eneforælderen står alene med alt - lige fra økonomi til indtjening, husarbejde og børn –
udsættes den voksne for et stort pres, hvilket oftest munder ud i sygdomme hos forælderen. Dertil
kommer dårlige økonomiske forhold, som begrænser friheden og mulighederne i denne familieform.
Der findes altså fordele og ulemper ved hver måde man vælger at leve sit liv, - uanset familietype.
Sociologer og samfundsteoretikere er dog ikke de eneste, der beskæftiger sig med det senmoderne
samfund. Også mange forfattere tager i deres forfatterskab fat på det senmoderne samfund og
parforhold, og skildrer dette igennem skønlitteraturen. Den danske skribent, Helle Helle, skildrer
som mange andre dette i sin novellesamling ”Rester” fra 1996. I fortællingerne beskrives det
senmoderne univers, hvorved adskillige af Anthony Giddens begreber kan læses i novellerne.
Gennemgående for historierne er ligeledes det senmoderne parforhold, hvor intimitet og kærlighed
mellem to mennesker danner rammen om disse. Dog er disse forhold dog også præget af manglende
kommunikation og manglende følelseserkendelse. Ingen af parterne er i stand til at sætte ord på
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 22 af 26
deres egen situation eller egne følelser. Fælles for forholdene er desuden, at forholdene alle ender
med et brud, hvorved det ”det rene forhold” også inddrages.
10.0. Litteraturliste:
10.1. Litteratur:
Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (2007)
Klassisk og moderne samfundsteori
4. udgave, 2. oplag
København: Hans Reitzels Forlag.
Arbo-Bähr, Henrik og Christensen, Allan (2008)
Samfundsstatistik 2008
1. udgave, 1. oplag.
København: Columbus.
Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz (2003)
Børn og familie i det postmoderne samfund
1. udgave, 5. oplag.
København: Hans Reitzels Forlag, 2003.
Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd ()
Litteraturens veje
2. udgave, 8. oplag.
Århus: Systime A/S
Føge, Peter og Hegner, Bonnie ()
Primus 1
1. udgave, 3. oplag.
Århus: Systime A/S
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 23 af 26
Føge, Peter og Hegner, Bonnie ()
Primus 2
1. udgave, 5. oplag
Århus: Systime A/S
Giddens, Anthony (2000)
Intimitetens forandring
1. udgave, 3. oplag.
København: Hans Reitzels Forlag.
Giddens, Anthony (2002)
Modernitet og selvidentitet
1. udgave, 6. oplag.
København: Hans Reitzels Forlag.
Grøn, Rasmus og Johannesen, Stine (2006)
Nye øjne at se med – virkelighedstemaet i dansk realisme
1. udgave, 1. oplag
Frederiksberg: Dansklærerforeningens Forlag
Jacobsen, Benny; Juul, Søren; Laursen, Erik; Rasborg, Klaus (2002)
Sociologi og modernitet
1. udgave, 9. oplag.
København: Columbus.
Heinskou, Birgit (1999)
Køn, kærlighed og seksualitet
1. udgave, 1. oplag.
København: Nordisk Forlag.
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 24 af 26
Helle, Helle (1996)
Rester
1. udgave, 1. oplag.
København: Samlerens Forlag.
Kaspersen, Lars Bo (1998)
Anthony Giddens – Introduktion til en samfundsteoretiker.
1. udgave, 2. oplag.
København: Hans Reitzels Forlag.
Mai, Anne-Marie (2000)
Danske digtere i det 20. århundrede – bind 3.
4 udgave, 1. oplag
København: Gads Forlag.
Mose, Susan m.fl. (2005)
Danske forfatterskaber
1. udgave, 1. oplag
Århus: Systime A/S
Poulsen, Henrik (2005)
Grundbogen 1 – sprog, litteratur, medier
1. udgave, 1. oplag.
Århus: Systime A/S.
Reumert, Pernille (2001)
Familiens psykologi - dens udvikling og dynamik
1. udgave, 1. oplag.
København: Nordisk Forlag
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 25 af 26
10.2. Artikler og tidsskrifter:
Christiansen, Flemming:
Familien er individernes base
Politikken, d.
Dansk Noter, nr. 1, 1998
Sprog og liv i Helle Helles Rester
Deding, Mette:
Analyse: Børn. Familieidyl begynder med ligestilling
Politikken, d.
Hansi, Jette:
Arbejdet vandt over børnene
Politikken, d.
10.3. Hjemmesider:
Om Anthony Giddens:
Link: http://home11.inet.tele.dk/elin/jon/doc/giddens.htm
Besøgt d.
Om Anthony Giddens:
Link: http://www.sbi.dk/download/pdf/Nyhedsmail_02-05_03.pdf
Besøgt d.
Om Helle Helle:
Link: http://intranet.odensekatedralskole.dk/~CO/litthist%20minimalisme.htm
Besøgt d.
Om ene-forælderfamilien:
Link: http://32/search?q=cache:5sPy1Qq-
UGYJ:www.social.dk/netpublikationer/2003/p2socialarv0407/html/chapter05.htm+enlig+for%C3%
Louise 3.b. Studieretningsprojekt 18. december, 2008
Samfundsfag A – Dansk A
Side 26 af 26
A6lder&hl=da&ct=clnk&cd=7&gl=dk
Besøgt d.