[navn fjernet] 3.C SRP
Side 1
Abstract:
This study examines the relation between the voters moving from one party to another and
the political communication in Denmark during the election campaign in 2011. The study is
based on statistical analysis of how the voters have moved since the election in 2007, and
how the voters have changed their ideas of the politicians during the election campaign.
An analysis of the greatest parties in Denmark: Socialdemokraterne and Venstre and their
party leaders is then made to determine how they have constructed their election program,
so that it will suit as many voters as possible; both the committed voters and the floating
voters. The duty of the party leaders is to create as good a picture of the party publicly as
possible and on the same time to create as bad an image of the opposition parties. The study
focuses on how the three appeals: logos, ethos and pathos are used by the politicians, how
they rhetorically stand above others and how their special usage of language appeals to the
voters. The focus of the analyses creates the basis of a discussion about how the political
communication works, how it affects the voters better and how it convinces them to choose
another party. The study rounds off with a evaluation of the connection between the
statistic data and the communication analyses and a conclusion where there will be a
summary of the study's most important points and an educated guess of why some of the
voters have joined another party, and how the political communication tools work in the
best possible way. The conclusion is that there is some sort of connection between the
political communication and the voters moving parties, based on how the voters react to
non-offensive campaigns, where two other parties, De Radikale and Enhedslisten, and their
way of communicating are compared to Venstre and Socialdemokratiet’s way of
communicating. It is of course hard to tell, whether one implement is better than another, so
the study does not round off with an exact conclusion but more a well argued interpretation
of the connection between the voters movement between parties and the political
communication.
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 2
Indholdsfortegnelse:
Indledning: .............................................................................................................................. 3
Redegørelse for vælgervandringen: ........................................................................................ 4
Analyse af debatterne og partipræsentationerne: ................................................................... 6
Sprogbrug og retorik: .......................................................................................................... 7
Diskurs: ............................................................................................................................. 13
Hvilke midler virker bedst? .................................................................................................. 16
Sammenhængen mellem vælgervandring og politisk kommunikation: ............................... 19
Konklusion: .......................................................................................................................... 21
Litteraturliste: ....................................................................................................................... 23
Bilag: ........................................................................................................................................
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 3
Indledning:
Opgaven undersøger vælgervandringen ved valget i Danmark 2011 og den politiske
kommunikation. Der vil indledningsmæssigt være en redegørelse af vælgervandringen med
særligt fokus på de to største partier Socialdemokratiet og Venstre. Hertil følger en grundig
analyse af Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussens brug af
kommunikationsmidler op til valget med særligt fokus på sprogbrug, retorik og diskurs.
Deres budskaber og ytringer analyseres hver for sig og sammenstilles, for at finde en
eventuel sammenhæng eller forskel mellem de to. Efter en nøje analyse af, hvad de to
partier har præsteret med for at overbevise vælgerne, sammenlignes de med De Radikales
måde at overbevise vælgerne på. Målet med opgaven er ikke at give et endeligt svar på,
hvorfor nogle vælgere er vandret fra et parti til et andet. Målet er derimod, ud fra en nøje
analyse, at give et kvalificeret bud på, hvordan politikerne bedst kommer til udtryk, og
hvordan de bedst muligt holder på og tiltrækker nye vælgere. Opgaven diskuterer også,
effektiviteten af de politiske kommunikationsmidler, politikerne bruger, i forhold til de
omstændigheder, de befinder sig under. Efterfølgende kommer så den endelige vurdering af
hvem, der har klaret sig bedst i valgkampen og hvilken sammenhæng, der er mellem den
politiske kommunikation og vælgervandringen. Opgaven afsluttes med en opsamling, hvor
den endelig konklusion, på hvorfor vælgervandringen har forløbet som den har gjort, og
hvordan den politiske kommunikation på bedste vis fungerer, kommer til udtryk.
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 4
Redegørelse for vælgervandringen:
En undersøgelse af Ugebrevet A4 beskæftiger sig med vælgervandringen, der har foregået
ved valget 2011 i henhold til valget 2007. Det er en statistisk undersøgelse med 963
respondenter i aldersgruppen 18-74-årige, som er tilfældig udvalgt med henblik på køn,
alder og geografisk placering. Udover at undersøge vælgervandringen, beskæftiger
undersøgelsen sig også med, hvordan folk har forholdt sig til valget generelt.
1
Undersøgelsen er nogenlunde repræsentativ i forhold til, hvem vælgerne i virkeligheden
stemte på til folketingsvalget 2011, men der er få afvigelser. Stemmerne på Liberale
Alliance er 6,9% i undersøgelsen, men blev i virkeligheden kun 5%. Derudover er andelen
af stemmer til de to største partier, Socialdemokratiet og Venstre, væsentlig lavere i
undersøgelsen end den blev til valget. Socialdemokratiet og venstre fik til valget hhv.
24,8% og 26,7% af stemmerne, mens de i undersøgelsen kun fik hhv. 21,7% og 21,2%.
Afvigelsen er meget stor, og det kan hænge sammen med, at stemmeprocenten til valget
kun var 87,7% mens det i undersøgelsen var 100%.
2
Stemmerne på de andre partier er altså
gennem hele undersøgelsen gennemsnitlig højere end de burde, men samlet set kan
undersøgelsen godt bruges til at beskrive vælgervandringen, idet den blot skal danne et
overordnet billede af den vælgervandring, der har fundet sted og et billede af
Socialdemokratiet i forhold til Venstre. Undersøgelsen beskæftiger sig også med, hvordan
folk har opfattet valgkampen som helhed mht. om valgkampen har været beskidt eller
sober. Heraf ses det tydeligt, at størstedelen bestående af 55,8% mener, at valgkampen har
været beskidt mens 39.2% mener, den har været sober. De manglende procenter hører til
folk, der ikke ved, om den har været det ene eller det andet, eller som i hvert fald har valgt
ikke at svare på spørgsmålet. Der undersøges også folks holdning til de enkelte partier, hvor
der kategoriseres i en skala fra 1 til 10, og her tages det til følge, at de adspurgte, der har
svaret fra 1-5, mener den har været beskidt, mens de, der har svaret fra 6-10, mener den har
været sober.
Med udgangspunkt i de to største partier er holdningen til Venstres soberlighed eller
beskidthed, at ca. halvdelen ser Venstre som sobre til at føre valgkamp, og den anden
halvdel ser dem son beskidte til at føre valgkamp (gennemsnit på 5.4). Derimod mener kun
41,2%, at Socialdemokratiet har ført en beskidt valgkamp, mens 47,6 mener, at de har
1
Danmark A/S - Ugebrevet A4 undersøgelse på internettet
2
DR1 - Vælgerindeks ved valget 2011
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 5
været sobre til at føre valgkamp (gennemsnit på 5.7). Overordnet set er det ifølge
undersøgelsen De Radikale, der har klaret sig bedst med en gennemsnitlig score på 6.7.
Enhedslisten har en score på 6.0 og De Konservative har en score på 4.3 og er det parti, der
har klaret sig dårligst.
Undersøgelsen beskæftiger sig som sagt med vælgervandringer, og til spørgsmålet: "Har
valgkampen ændret din beslutning om, hvilket parti du vil stemme på ved folketingsvalget
den 15. september?" har 15,2% svaret: ja, mens 3,8% har svaret: ved ikke. 15 personer har
valgt ikke at svare på dette spørgsmål. I et andet skema krydses hvem man vil stemme på
med, om valgkampen har ændret ens beslutning om, hvem man vil stemme på, og her er det
særligt De Radikale, der har ændret folks beslutning under valgkampen, idet 21,1% af de
personer, der vil stemme De Radikale har svaret ja til, at valgkampen har ændret deres syn
på, hvem de vil stemme på.
Til spørgsmålet om, hvad der har haft betydning for, hvem man vil stemme på til
folketingsvalget, er der opstillet en række udsagn. Til udsagnet: "Et enkelt partis politiske
budskab" satte 24,9% af respondenterne et kryds, til udsagnet: "En tv-duel mellem
statsministerkandidaterne" satte 2,2% et kryds og til udsagnet: "Der er ikke noget under
valgkampen, som har haft betydning for, hvilket parti, jeg vil stemme på" satte hele 55,5%
et kryds.
Til et vurderingsspørgsmål af, hvor meget mediernes dækning af valgkampen har givet én
mulighed for at blive klædt på til at beslutte, hvem man vil stemme på til valget, har 49,1%
svaret i nogen eller i høj grad, mens 45.1% har svaret i mindre grad eller slet ikke.
I undersøgelsen fremgår det, at 16.4% af respondenterne undervejs i valgkampen har talt
med en eller flere af folketingskandidaterne. I forlængelse hertil stilles spørgsmålet: "Har
du efterfølgende besluttet dig for at stemme på en af disse folketingskandidater?" 38 af
respondenterne svarede ja, mens 112 svarede nej, hvilket svarer til, at 24.2% af de
adspurgte, der har mødt en eller flere folketingskandidater, efterfølgende har besluttet sig
for at stemme på personen.
3
En figur med fokus på vælgervandringer er blevet lavet af Berlingske Tidende, for at
undersøge tilgangen i procent af hhv. mænd og kvinder fra de otte resterende partier til det
parti, man fokuserer på. Her ses det, at 1,6% af kvinderne er gået fra Socialdemokratiet
over til Enhedslisten. Socialdemokratiet har derimod modtaget vælgere svarende til ca.
3
Danmark A/S - Ugebrevet A4 undersøgelse på internettet
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 6
1,5% fra SF og 2% fra Dansk Folkeparti. De Radikale har modtaget stemmer fra alle de
andre partier bortset fra Enhedslisten. De partier, der har givet De Radikale flest stemmer er
Liberale Alliance og Konservative med ca. 1,5% af vælgerantallet hver. Venstre får som det
eneste parti hele 4,5% fra ét andet: De Konservative. Derudover har Venstre mistet ca.
1,5% til Liberale Alliance og 1% til De Radikale. Både Venstre, De Radikale og
Socialdemokratiet har fået mange stemmer fra nye vælgere, svarende til ca. 1,5% af deres
samlede antal vælgere.
4
Sammenlagt har partierne fået, hvad der svarer til 0,4% for
Venstre, 4,4% for De Radikale, 4,5% for Enhedslisten af det samlede stemmeantal. De
Konservative har mistet, hvad der svarer til 5,5% og Socialdemokratiet har mistet, hvad der
svarer til 0,7 % af det samlede antal stemmer.
5
Analyse af debatterne og partipræsentationerne:
Sprog er et magtmiddel. Sprog kan definere, hvad der er sandt og falsk eller rigtigt og
forkert. Sprog kan manipulere med lytterne, og ved brug af særlige retoriske hjælpemidler,
kan det lade sig gøre, at overbevise sine lyttere om næsten hvad som helst.
Politikere tyer til særlige metoder, når de skal overbevise vælgerne. Netop dette vil
opgaven have stor vægt på: hvilke metoder er mest effektive, og hvilke metoder bruger
politikerne i udvalgte taler under givne omstændigheder. Eksempler på de følgende
metoder beskrives i det følgende afsnit, men inden da er det vigtigt at få en forståelse af,
hvilken slags kommunikation, der oftest er tale om, og her kan vi tage udgangspunkt i
kommunikationsmodellen. Afsenderen er de forskellige politikere, modtagerne derimod er
en lidt mere kompleks størrelse, da det både kan være hele befolkningen eller dele af
befolkningen, lige fra små sociale foreninger til familien Nielsen fra alderdomshjemmet i
Vejle. Situationen/omstændighederne i de debatter, der undersøges, er tv-udsendelser, hvor
fokusset i debatterne foregår på mediernes præmisser: emnerne, der skal debatteres, bliver
opgivet undervejs, og politikerne skiftes til at få taletid - man kunne eventuelt overveje, om
omstændighederne skaber en form for overtalelse jf. kanyleteorien. Emnerne er politiske og
beskæftiger sig med alt lige fra miljø til boligpakker. Sproget er den mest komplicerede
størrelse, og det er den, opgaven vil beskæftige sig mest med. Der bliver analyseret, hvor
stor indflydelse sproget har på modtagerens opfattelse af afsenderen og emnet under de
givne omstændigheder.
4
Sådan har vælgerne skiftet parti
5
DR1 - Vælgerindeks ved valget 2011
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 7
Michael Ejstrup forsker i journalistisk sprog, og han mener Helle Thorning og Lars Løkke
gør brug af særlige midler for at tiltrække vælgerne. Han lægger vægt på, at de to
kandidater prøver at latterliggøre hinanden og styrke deres egen etos samtidig med at
svække modpartens.
6
Disse to ting ses adskillige gange i de debatter og diskussioner, der
analyseres senere i dette afsnit, hvor der vil være særlig fokus på to analyser, der fungerer
som underemner: sprogbrugs- og retorikanalyser og diskursanalyser. Der vil selvfølgelig
være nogle ting, der går igen og mange ting, der minder om hinanden i de to underafsnit,
men fokus vil stadig være rettet mod at give et overordnet billede, af de politiske
kommunikationsmidler.
Sprogbrug og retorik:
Begge statsministerkandidater ved godt, hvordan man argumenterer, og de gør brug af alle
tre appelformer: logos, etos og patos, når de skal overbevise vælgerne. Lars Løkke prøver
særligt at appellere til logos, ved at komme med tal og fakta, som indikerer, at han har styr
på tingene, og som derfor også styrker hans etos. Han appellerer til patos, når han fortæller,
hvor stolt han er af danskerne og af Danmark. Helle Thorning har særlig fokus på patos.
Hun bruger næsten hele tiden flertalsbetegnelsen: vi, når hun skal komme med budskab
eller svare på eventuelle spørgsmål. På den måde fremstår hendes parti som en enhed, der
er enige om tingene, hvor der er et fællesskab, som er et nøgleord inden for socialismen.
Derudover siger hun også i duellen mellem hende og Lars Løkke
7
, at: "Det er jo ikke bare
tal vi snakker om, det er rigtige levende mennesker" (9 min. og 48 sek.) for ikke mindst at
styrke sin egen patos, men også for at nedgøre Lars' og påpege hans brug af logos som
forkert.
Det interaktionelle spin handler om at ændre fokus og bortlede opmærksomheden fra noget,
som kan skade ens sag, stille modstanderne i dårligt lys og benægte faktuelle forhold ved at
svare på noget andet. Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen gør i høj grad
brug af det interaktionelle spin, idet begge statsministerkandidater hele tiden prøver at
nedgøre den anden, eller blot benægte, hvad den anden siger. I debatten ses det utallige
gange, at begge parter benægter modpartens udsagn og kategoriserer dem som værende
ukorrekte.
6
Politikernes sprog og retorik
7
Duellen - film
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 8
Allerede helt i begyndelsen kommer Lars Løkke med den sarkastiske kommentar: "Er det
en spørgetime, vi er gået i gang med?"(4 min. og 30 sek.) for både at slippe for direkte at
svare på spørgsmålet, men også for at latterliggøre Helle Thorning.
Det ses også, da Helle Thorning siger, at hun finder regeringens politik uansvarlig, ved at
det skal gå udover de arbejdsløse og efterlønsmodtagerne, at regeringen ikke kan føre en
økonomisk ansvarlig politik, modsat socialdemokraterne, som har langt bedre løsninger.
Spinnet fortsætter, ved at Lars Løkke afbryder og siger, at det er nogle løsninger, som vi
desværre ikke kan få at vide, hvad er. Helle tager så ordet igen og siger: "Jamen det passer
jo ikke Lars! Det er en del af din skræmmekampagne." (44 min. og 44 sek.)
I forlængelse af disse to udsagn, kan der også argumenteres for, at de begge gør brug af det
semantiske spin, der beskæftiger sig med særligt brug af retoriske og
argumentationstekniske virkemidler og diskurser, der her har meget antagonistiskprægede
diskurser. Der sættes stor fokus på at ophøje sig selv og forblive troværdig i forhold til den
anden.
8
De prøver begge to at sælge deres politik til vælgerne som en øget strukturpolitik med
særligt brug af logos omkring budskabet: effektivisering. Det handler om at få mest ud af
pengene - særligt i det offentlige, som Lars Løkke benævner med brug af logos, da han
siger, at kommunerne rundt om i landet bør lade sig inspirere af de fem bedste kommuner
med henblik på, at bruge mere tid på selve undervisningen end papirarbejde mm. og på den
måde skabe 2,3 millioner flere undervisningstimer. Det kan man næsten kalde for et anti-
bureaukratisk budskab om rationalisering. Lars Løkkes bruger også logos, da han siger, at
når 5 kommer væk fra arbejdsmarkedet, kommer der kun 4 nye ind. Det er et faktum, som
skal laves om på, ellers vil samfundsstrukturen i vores velfærdssamfund ødelægges i
fremtiden. Når Lars Løkke taler om velfærdssamfundsdestruerende faktorer, der påvirker
hele befolkningen, appellerer han til patos. Han vil sætte fokus på, at der skal gøres noget
for fremtiden, så Danmark forbliver bæredygtig, hvilket i alles øjne virker omsorgsfuldt og
nationalistisk korrekt.
Helle Thorning gør brug af konkrete eksempler ved at nævne special-arbejderen og den 45-
årige murersvend, der ikke kan komme på efterløn, for at kritisere Lars Løkkes ønskede
efterlønsreform, og for i dette tilfælde at påvirke vælgerne til at handle ud fra en altruisme.
Dette er med til at ødelægge det omsorgsfulde billede af Lars Løkke.
8
Spin og diskurs 2010 s.115-117
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 9
I de ni bud
9
gør Lars Løkke også brug af et konkret eksempel til at kritisere Helle
Thornings 12-minutter med. Han nævner en 57-årig deltidsansat sosu-assistent, der måske
skal tvinges op på fuldtid, hvis det stod til Helle Thorning, som han selv ville kigge ind i
øjnene og sige, at hun bliver nød til at gå på efterløn et halvt år senere, men han siger, at:
"Den sosu-assistent kan ikke få noget svar fra Helle Thorning-Schmidt, og derfor hænger
hendes økonomiske politik ikke sammen." (47 min. og 20 sek.) Det er et meget konkret
eksempel, der fungerer som stærk kritik af Helle Thornings økonomiske politik og etos.
For at skifte fokus et kort øjeblik er det ikke kun på tv, vælgerne kan følge med i debatterne
og få oversigt over de væsentlige emner. Grundet den teknologiske udvikling er der stor
mulighed på internettet i dag, og det er også blevet vigtigt for partierne at holde sig skarpe
derinde. Både Socialdemokratiet, Venstre og De Radikale har henvisninger til Facebook og
Twitter på deres hjemmesider, så befolkningen hele tiden kan holde sig opdateret, og være
med i diskussionerne.
10
Dette er både smart, fordi der kan opstå en række kvalitative facts
om en række folk, når de kommenterer på debatterne, og fordi folk hele tiden kan være med
i alt det nye politiske stof, uden at skal gøre brug af andre midler end eks. Facebook og
Twitter. Det er et særligt populært fokus for politikerne, hvis de vil påvirke den yngre
generation. Ved at lave en god og overskuelig hjemmeside og Facebook-side skaber
partierne sig en god medieret kommunikation, hvor der er mulighed for at skabe en slags
dialog med politikerne ved at kommentere på sager derinde.
Til at beskrive vælgeradfærden kan vi tage udgangspunkt i Molins model
11
. Modellen
forklarer, at et parti har en interessefaktor, som udelukkende henvender sig til
kernevælgerne og en strategisk faktor, der henvender sig til de mulige nye vælgere. Under
den strategiske faktor er både en parlamentarisk faktor, der har til formål at sikre, at ens
partis politik hænger sammen med det parti, det vil danne regering med og en
opinionsfaktor, der beskæftiger sig med at skabe synspunkter, der er populære både i
nutiden og i fremtiden:
9
De ni bud - debat
10
De tre partiers hjemmesider
11
Molins model i forlaget Columbus
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 10
Der er en del udgaver af Molins model, men lige præcis denne her indeholder også en
personfaktor, der ikke altid er med. Modellen tages i brug senere i dette afsnit.
De to statsministerkandidater udvider deres spin, vha. særlig sprogbrug og retorik: Helle
Thorning-Schmidt bruger mange flere fine ord end Lars Løkke, som han også selv påpeger
i duellen
12
: "Du taler længe, og du bruger mange fine ord" (20 min. og 4 sek.) Brugen af
fine og akademiske ord og udtryk er med til at styrke Helle Thornings etos, og det prøver
Lars Løkke selvfølgelig at nedgøre ved at svække Helles logos ved at sige, at der ikke
kommer noget konkret.
Under topmødet
13
siger Lars Løkke, at det er vigtigt at sætte: "tæring efter næring". Denne
betegnelse bruger han minimum fem gange i løbet af topmødet, og han bruger den også, da
han skal præsentere sit parti op til valg
14
. Derudover siger han også mindst to gange i
duellen, at hvis Socialdemokraterne og SF får "magt som de har agt" går det galt.
15
Disse
korte sætninger, bestående af stavelsesrim, ligger godt i munden og er nemme at huske på.
I topmødet debatterer Helle Thorning og Lars Løkke om en række givne områder. Helle
Thorning benægter meget af det Lars Løkke siger, mens Lars Løkke prøver at lave en
skræmmekampagne omkring Socialdemokratiets politik.
16
I duellen fremstår Lars Løkke
mere dominerende, ved at han tager ordet fra Helle Thorning og er offensiv i sin
argumentation, mens Helle Thorning bliver ved med at hægte sig på, at Lars Løkke prøver
12
Duellen - film
13
Topmødet - film
14
Mød partierne - Venstre
15
Duellen - film
16
Topmødet - film
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 11
at lave en skræmmekampagne og at dét, han siger, er forkert.
17
Helle Thorning gør mange
ting for at styrke sin etos, for hun vil gerne fremstå som en mere troværdig
statsministerkandidat end Lars Løkke. Det er svært at gøre noget ved Lars Løkkes
skræmmekampagner andet end at råbe højt op, når de forekommer, så vælgerne er klar over
det. Helle Thorning er dog også god til at drage Lars Løkkes troværdighed til trods, ved
hele tiden at benægte det han siger, og sige, at det ikke passer.
I de ni bud
18
laver Lars Løkke også en skræmmekampagne omkring Socialdemokratiet, og
gør brug af en gennemskuelig metaforik: "Villy Søvndal og Helle Thorning står for en
økonomisk politik, der ikke hænger sammen, og som er hullet, som en si" (44 min. og 36
sek.)
Det ses altså i både de ni bud og i duellen (se ovenfor), at Lars Løkke spiller på en negativ
strategisk-parlamentarisk faktor (jf. Molins model) for Socialdemokratiet, ved at stille dem
op ved siden af SF. Det gør vælgerne opmærksomme på, at hvis de stemmer
Socialdemokratiet ind i regeringen, følger SF sandsynligvis også med, hvilket kan være en
del negativt, set fra vælgerne. På samme måde spiller Socialdemokratiet på, at Dansk
Folkeparti kommer til at spille en stor rolle i beslutningerne, hvis Venstre får
regeringsmagten, og at udlændingepolitikken vil blive skærpet yderligere.
For endnu en gang at se på, hvordan de to statsministerkandidater gør brug af det
interaktionelle spil, så appellerer Lars Løkke meget til patos og nedgør Helle Thornings
etos i duellen
19
, da han siger: "Jeg kender godt menneskene i det her samfund, og derfor
ved jeg også, at man kan stole på danskerne, og jeg synes det er trist, at dit ambitionsniveau
er faldende." (10 min. og 34 sek.) Helle Thorning laver en antagonistisk diskurs
20
, når hun
stiller Socialdemokratiets løsning op ved siden af Venstres med 'vi har valgt' over for 'I har
valgt', for at skabe et billede af, at Venstre vil skære ned på velfærden: "Der er ingen
nemme løsninger tilbage, der er kun svære løsninger. Vi har valgt en retfærdig svær
løsning, I har valgt en dårlig løsning, hvor I sparer på den offentlige velfærd" (18 min. og
47 sek.) Dette illustrerer også Christian Kocks beskrivelse af blær og blame game i samme
sætning: Helle Thorning ophøjer sit eget parti og nedgør Venstre. Hun gør særligt brug af
17
Duellen - film
18
De ni bud - debat
19
Duellen - film
20
Som sagt kulminerer underemnerne inder en række områder. Her fordi diskursmidlerne påvirker retorikken.
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 12
blame game i alle debatterne, idet hun spiller meget på, at Lars Løkke har ført en dårlig
økonomisk politik, og hun kritiserer i høj grad, at Venstre, med ti år på regeringsmagten,
hvor der en række af årene har været historisk højkonjunktur, ikke har kunnet lave den
offentlige sektor bedre på nogen områder.
21
Endnu et sted, hvor Helle Thorning prøver at
svække Lars Løkkes etos, er da hun siger, at parterne vil arbejde mere for 15 mia. kr. og
efterfølgende spørger Lars Løkke: "Hvorfor tager du ikke imod det? Det ville en ansvarlig
statsminister gøre." (19 min. og 45 sek.)
Lars Løkke er god til at skabe et skræmmebillede omkring Helle Thorning, og han gør
rigtig mange ting til at svække hendes etos. Et meget vigtigt eksempel er da Lars Løkke
indrømmer, at han godt kan forstå, hvorfor Helle Thorning kritiserer hans politik: hun står i
opposition til ham, og det er hendes privilegium at kritisere. Han siger så, at hendes politik
er rettet for meget tilbage på fortidens fejl frem for fremtidens muligheder og: "Du kan ikke
lede et land på den måde." (26 min. og 29 sek.) Man kan argumentere for, at denne kritik
fungerer rigtig godt, hvis Lars Løkke vil tiltrække vælgere, der går ind for en moderne
livsværdi, svarende til de blå og grønne vælgere i minervamodellen.
22
De blå stemmer
oftest på Venstre og Konservative, så vælgerne indenfor det blå område bliver ifølge
modellen særligt tiltrukket af Venstre, når der tales om modernitet, hvilket også hænger
godt sammen med tallene fra redegørelsesdelen, hvor 4,5% fra Konservative gik over til at
stemme på Venstre i stedet. Det er en grov fortolkning, og det er måske ikke herfor, at
Venstre har fået så mange vælgere fra De Konservative, men det er jo også blot en teori.
I de ni bud
23
opnår særligt Margrethe Vestager klap og pift som tegn på accept blandt
publikum i studiet. Hun mener, at politik handler om at nå frem til en konsensus, så
partierne i samarbejde kan skabe et bedre Danmark. Hun siger, at: "Den her valgkamp. Jeg
synes den skal være det endelige opgør med blokpolitik, fordi det har ikke tjent Danmark."
(9 min. og 59 sek.) Hendes stemmeføring er helt nede på jorden, og hun taler meget
langsomt med tryk på de vigtigste ord, som 'endelige' og 'Danmark', så folk kan følge hende
i, hvad der betyder noget. Samme metode bruger Lars Løkke, når han skal forklare noget
vigtigt. Han taler med en lidt dybere stemme, og hans krop åbner mere og mere op. Det
lykkes også for Lars Løkke at opnå klapsalver og latter som tegn på en slags accept, da han
går tværs over debat-rummet for at stå foran Helle og debattere med hende. Han styrker på
21
Er vores debatkultur i forfald
22
Se Bilag A
23
De ni bud - debat
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 13
denne måde sin etos ved at være konfronterende (32 min. og 21 sek.), og han opnår også
klap og latter, da han siger: "Det går den gale vej, Helle" (49 min. og 38 sek.), som er en
latterliggørelse af Helle Thornings lange tale. Helle opnår til gengæld også klap og pift, da
hun endelig er færdig med sin lange tale. Hun opnår det også, da hun kritiserer Venstres
uansvarlige økonomiske politik gennem de seneste ti år.
Diskurs:
Politisk kommunikation kan i følge den britiske medieforsker John Thompson opdeles i tre
kommunikationstyper: ansigt-til-ansigt-kommunikation, medieret kommunikation og
massemedieret kommunikation.
24
Disse tre typer er vigtige at holde adskilt, fordi de
påvirker vælgerne på bestemte måder. Politikerne skal have en forforståelse for, hvordan
vælgerne påvirkes, eller have en social fantasi omkring vælgerne, som de følger, når de
laver deres plakater, valgvideoer og hjemmesider med henblik på de forskellige diskurser,
som eksempelvis kommer til udtryk i Socialdemokratiet og Venstres valgvideoer.
Socialdemokratiets valgvideo består af en række udtalelser, hvor normale borgere prøver at
sælge sig selv som politikere, man skal stemme på, og den afrundes med, at Helle Thorning
taler om politik. Den appellerer meget til, at vi skal investere i fremtiden indenfor bl.a.
uddannelse, miljø og sundhed.
25
Hvis vi bruger en diskursanalyse på uddannelsesområdet,
vil nodalpunktet være uddannelse. Ækvivalenskæderne kan være lærere og elever, og en
flydende betegner kan være fremtiden. Det illustreres gennem en række udtalelser, at
uddannelse er en rigtig god investering. Socialdemokratiet vil satse på uddannelse, og sætte
2 lærere ind i én klasse, for en bedre undervisning i fremtiden. Generelt dannes der i
valgvideoen et billede af, at vi skal satse på femtiden via vedvarende energikilder, bedre
uddannelse for de kommende generationer og flere arbejdspladser samt bedre arbejdsmiljø.
Det opfordres også, at vi skal stemme - og vi skal stemme på vores nære sociale relationer.
Stemme på hinanden. Det appellerer mest til kernevælgerne, at de skal stemme, fordi nogle
af dem ikke er så engagerede inden for politik, så hvis der er noget, de lige skal ordne, eller
hvis vejret er dårligt, er det ikke sikkert, de stemmer.
26
Valgvideoen fungerer godt, fordi
den består af udtalelser fra en række borgere, som vi kan relatere os til. Det virker
24
Massemedier og politisk kommunikation, s.23
25
Mød partierne - Socialdemokratiet
26
Massemedier og politisk kommunikation s.62
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 14
troværdigt, og det appellerer til patos. Derudover har lyden i baggrund en fast og god
rytme, der passer til de mange hurtigt skiftende billeder, hvilket gør den spændende at se.
Venstres valgvideo danner et billede af, at de har den bedste økonomiske politik. Videoen
er en række optagelser, hvor personer fortæller, hvorfor de stemmer på venstre - og fokus er
i næsten alle tilfældene rettet mod en ansvarlig økonomisk politik indenfor både
uddannelse, erhvervspolitik og for fremtiden. Derudover rettes der også et fokus imod
frihed. Hvis vi endnu en gang laver en diskursanalyse på uddannelsesområdet, vil
nodalpunktet igen være uddannelse, men ækvivalenskæderne vil i højere grad værre de
forskellige uddannelsesinstitutioner. Den flydende betegner kan stadig være fremtiden.
Venstre vil lave den dyre folkeskole meget skarpere og gøre, at det kan betale sig for unge
at tage en videregående uddannelse. Lars Løkke siger, at penge ikke betyder noget, men at
en sund økonomi derimod betyder noget - den betyder tryghed, investering og
konkurrencemuligheder. Der appelleres altså til, at alle kan følge deres egen lykke, og hvor
der tages hånd om de svageste. Han spiller også på, at Danmark er et af de lykkeligste lande
i verden. Generelt fungerer valgvideoen godt, fordi det stille klaverspil i baggrunden får en
til at slappe af, mens der ligesom i Socialdemokratiets video kommer en række udtalelser
fra borgere, som vi kan relatere os til. Det er svært at sige, hvilken af de to valgvideoer, der
fungerer bedst. Socialdemokratiets er lidt bedre struktureret visuelt set, og der er flere
borgere, der snakker, og i Venstres er der mere taletid for Lars Løkke, hvor han appellerer
til patos ved at fortælle, hvor stolt han er. Begge valgvideoer indeholder uhyre mange
diskurser, der er med til at farve et stort billede af Danmark, og som indeholder en særlig
topos, der giver en bestemt vinkling på Danmark som helhed.
27
Som overordnede diskurser kan vi tage udgangspunkt i det nok mest omtalte emne op til
valget: økonomien. For Socialdemokratiet kan den overordnede diskursanalyse omkring
økonomi indeholde den økonomiske krise som nodalpunkt, vækst, arbejde, investeringer og
skatter kan være ækvivalenskæderne, og ansvar og lighed kan fungere som de flydende
betegnere. For Venstre med samme nodalpunkt som Socialdemokratiets, vil
ækvivalenskæderne i højere grad omhandle konkurrencedygtighed, sparsommelighed, men
også skatter, mens de flydende betegnere kan være ansvar og frihed. Når man kigger på
diskurserne, dannes der et overordnet billede af, hvad de to partier sigter i mod.
Socialdemokratiet vil have, at alle skal arbejde mere, de vil fremrykke offentlige
27
Spin og diskurs 2010 s.139
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 15
investeringer, hæve skatterne og de vil skabe vækst for at komme ud af krisen. Ansvar og
lighed er væsentlige begreber, idet alle borgerne skal bidrage med at arbejde for at skabe
vækst, og alle skal have lige muligheder. Venstre vil derimod opfordre befolkningen til at
spare på pengene, mindske skatterne og derved gøre danske virksomheder
konkurrencedygtige globalt set. Her vil de væsentlige begreber ansvar og frihed bestræbe
sig på, at vi har et ansvar over for os selv om at yde det bedste, vi kan, i takt med at vi har
så meget frihed som muligt. For begge partier handler det selvfølgelig om at skabe en
efficient økonomi, men midlerne til at opnå den bedste effektivisering er helt anderledes. I
debatterne fremstår de politiske diskurser en smule anderledes, fordi det her ikke kun
gælder om at skabe en hegemonisk diskurs, men samtidig en antagonistisk diskurs, for at
skabe en bevidsthedsmanipulation hos vælgerne.
Med udgangspunkt i Molins model er begge forslag omkring Danmarks vej ud af den
økonomiske krise bygget op omkring nogle kontinuerte forslag, der skal gælde mange år ud
i fremtiden. Miljøområdet er også en diskurs begge partier spiller meget på, og dette
område har i de seneste par år ifølge Molins model været strategisk-populære områder, idet
området er blevet omtalt meget i medierne og vægtes højt blandt vælgerne, men miljøet
spiller også på en strategisk-kontinuert faktor, fordi området vil spille en stor rolle de næste
mange år, og begge partier har planer om forhøjelser af vedvarende energikilder inden
2020. På denne baggrund ville det være taktisk uklogt ikke at lægge vægt på en
miljøbevidst politik, fordi det er en strategisk faktor, som vælgerne interesserer sig meget
for.
Delkonklusion på analysedelen: Helle Thorning prøver at nedgøre Lars Løkkes etos og
omvendt. Lars Løkke gør særlig meget for at styrke sin egen patos, ved at kalde sig stolt
over danskerne, og styrker sin logos, ved hurtigt at blive regneteknisk og komme med tal
omkring samfundet. Derudover giver han også utrolig mange skræmmebilleder omkring
Helle Thorning. Helle Thorning prøver at styrke sin egen etos ved at argumentere for, at
hendes økonomiske politik er ansvarlig, og hun styrker i nogen grad også sin logos ved at
komme med eksempler og tal. Hun benægter mange af Lars Løkkes påstande og prøver
også at få Lars Løkke til at fremstå uansvarlig. Både Venstre og Socialdemokratiet har lavet
gode valgvideoer, og de ved godt hvilket fokus og derfor hvilken retning, deres diskurser
skal pege imod.
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 16
Hvilke midler virker bedst?
Efter en analyse omkring de to største partier og deres spin, retorik, sprogbrug mm. kan det
diskuteres, hvilke af politiske kommunikationsmidler, der virker bedst, og derved diskutere,
hvordan politikerne bedst mulig overbeviser vælgerne, om at stemme på dem.
Med udgangspunkt i Molins model kan eks. kernevælgerne være svære at manipulere med.
At overbevise dem om at skifte til et andet parti kræver utrolig meget, så de vælgere,
partierne oftest påvirker, er enten de, der har skiftet politisk/ideologisk ståsted, der stemmer
efter politikernes dygtighed frem for partiets politik eller marginalvælgerne, der skifter parti
fra valg til valg. Men hvordan er det, man overbeviser vælgerne om, at ens politik er bedre
end modpartens? Der er selvfølgelig mange faktorer der spiller ind, som ikke er taget så
stor højde for i analysedelen, eks. sætningsopbyggelsen af god argumentation, mimik,
gestik og artikulation m.fl. Grunden til, at disse faktorer ikke er blevet gennemgået i
analysedelen, er, fordi de i høj grad gør sig gældende for både Helle Thorning-Schmidt og
Lars Løkke Rasmussen. De ved begge to, hvordan man argumenterer, de artikulerer godt,
og de taler begge langsomt og forståeligt samtidig med, at de har en åben kropsholdning,
hvilket samlet set giver en god overtalelsesevne
28
(s. 28-39). Det store spørgsmål er så
selvfølgelig, om alle de forskellige midler, der tages i brug af politikerne, overhovedet har
nogen indflydelse på vælgerne. Ifølge Rune Stubager er vælgerne ikke til salg. Han mener
groft sagt, at der skal gøres op med myten om, at vælgerne ikke kan skelne mellem
partierne, fordi de alle nærmer sig midten mere og mere. Ud fra en analyse, han har lavet,
ses det, at befolkningen rent faktisk godt ved, hvad partierne repræsenterer, og hvad deres
værdi- og fokuspunkter er. Han siger netop, at: ”Vælgerne følger i overvældende grad deres
politiske holdninger og vurderinger af samfundets tilstand."
29
Vi kan, som det fremgår i analysedelen, have en medieret kommunikation med politikerne
via internettet, men denne teknologiske udvikling har også en række konsekvenser, for er
det i virkeligheden politikken, vi fritidslyster os for, når vi søger på internettet? Det lader
til, at folk ikke kun er interesseret i, hvilken politik de forskellige politikere står for, men i
højere grad nogle simple fakta omkring dem. Eksempelvis fremgår det, når man søger på
politikernes navne på google, at det mest anvendte søgeord på Helle Thorning-Schmidt og
Johanne Schmidt-Nielsen er ordet: nøgen og på Lars Løkke og Anders Samuelsen: højde.
28
Retorik der flytter stemmer - hvordan man overbeviser i offentlig debat
29
Vælgerne er ikke til salg 2010 s.208
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 17
Derudover er folk også interesserede i Villys dårlige engelsk og Per Ørums alkoholforbrug
og skilsmisse. Disse faktuelle data om politikerne har altså ikke særlig meget med politik at
gøre, og herudfra virker det sågar ikke til, at danskerne er særlig interesserede i politik. Det
er tilsyneladende kun Margrethe Vestager og Lars Barfoeds politik, folk er interesserede i,
for under Margrethe Vestager er det mes relaterede ord: Værdier i virkeligheden og for Lars
Barfoed: cv og euroen.
30
Så hvad er det, vi interesser os for, når politikerne er i debat med hinanden? Når
politikernes højder og udseender er de mest relaterede ord - og derfor det vi søger efter at
finde ud af, hvordan påvirker det så vores billede af politikerne? Har vi overhovedet nogen
anelse om hvem, der fører den bedste politik, og har de politiske kommunikationsmidler
overhovedet noget at sige på denne front, når vi søger noget helt andet end viden om
politisk udspil hos politikerne. Vælgerne ved, ifølge Rune Stubager, godt hvad politikken
fra de forskellige blokke går ud på, og det illustreres også i redegørelsesdelen, da 24,9 % af
respondenterne mener, at et enkelt partis politiske budskab har ændret deres mening i løbet
af valgkampen, men dette virker ikke til at være tilfældet, når vi søger viden om politik via
google. Det store spørgsmål er derfor stadig, om vi overhovedet påvirkes af de forskellige
kommunikative midler, politikerne gør brug af, eller om vi har nogle faste holdninger til
politik, som partierne skal gå ind for, før vi stemmer på dem.
De seneste par år har der været meget fokus på spin og overtalelsesevne - næsten alle
politikere har en spindoktor eller en særlig rådgiver, der hjælper dem med at formidle
korrekt. Der er derfor ingen tvivl om, at politikerne selv tror, at spinnet har en indflydelse
på vælgerne. Spinnet virker måske også, men man kan diskutere gyldigheden af analyserne,
for de giver ikke et endeligt svar på, hvordan den politiske kommunikation fungerer bedst,
men de giver er alligevel et nuanceret billede af dét, at føre valgkamp, og hvis accept og
stemmer kan måles i klap, pift og latter, er der særligt nogle politikere, der ved hvordan
retorikken fungerer bedst, og hvordan man overbeviser vælgerne. Der tales ofte om, at
politikken i høj grad er præget af de politiske diskursers dominans, og måske er de farvede
billeder af vores politiske velfærdssamfund nødvendige for at tiltrække vælgere.
Ud fra de debatter, der er taget udgangspunkt i, er det sandsynligvis Lars Løkke, der har
vundet den retoriske kamp med Helle Thorning, idet han skræmmekampagner har en helt
særlig effekt, og Helle Thorning har haft svært ved at modargumentere det billede, Lars
30
Hvor høj er Løkke og kan man se Helle nøgen?
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 18
Løkke har skabt. Venstre er i takt med sin fremgang stadig det parti, der har fået flest
stemmer, men selvom Lars Løkke måske har vundet slaget, har Helle Thorning vundet
kampen, fordi hun har fået regeringsmagten - takket være Margrethe Vestager og Johanne
Schmidt-Nielsen.
Hvis vi som udgangspunkt siger, at de politiske kommunikationsmidler har en virkning på
vælgerne, er det, som det fremkommer, når analysedelen stilles op ved siden af
redegørelsesdelen, at De Radikale har tiltrukket flest stemmer. Margrethe Vestager har ikke
kritiseret de andre politikere, men hun har blot kritiseret partiernes måde at føre politik på.
Det virker måske en smule mere voksent, ikke at kaste med mudder efter de andre
politikere, eller er det måske fordi Margrethe Vestager har en stærk personfaktor jf.
Molinmodellen, og derfor kan tiltrække vælgerne i flæng? Modsat har vi Helle Thorning og
Lars Løkke, der har stået i skudlinjen gennem hele valgkampen, fordi de er partileder for de
to største partier, der måske er blevet nød til at angribe de andre politikere, for ikke at
fremstå svage. Måske handler det især for Helle Thorning og Lars Løkke om at bruge så
mange retoriske virkemidler som overhovedet muligt, med henblik på skræmmekampagne,
interaktionelt spin og hegemoniske og antagonistiske diskurser for at få de andre til at
fremstå ligeså dårligt som en selv, fordi det er svært at ophøje sig selv mere. Særligt
Christian Kocks beskrivelse: Blah, blær og blame game
31
kan siges, at have en effekt. Det
gør sig meget gældende inden for den politik, der bliver ført i dag, og den skaber et lidt
andet billede af politikerne, fordi de ikke gider at svare, fordi de har travlt med at
promovere for sig selv og beskylde modparten for et eller andet. Det gør selvfølgelig
politikken lidt mere underholdende, men med alle de programmer, der er tilgængelige i dag,
skulle man nu nok tro, at det er muligt at finde et andet underholdende program. De
vælgere, der interesserer sig for politik har nemlig svært ved at få noget som helst ud
budskab ud af at se debatterne. Hvis et parti vil skovle flere stemmer op bliver det altså nød
til at komme med nogle konkrete budskaber, men på den anden side kan det så føre til, at de
resterende partier går til angreb på det? Det er som sagt meget svært at komme med noget
endeligt bud på, om de forskellige kommunikative midler har nogen stor effekt. Både fordi
analysedelen ikke er grundig nok, men også fordi eksperterne selv er uenige om, hvorvidt
det har en positiv eller en negativ indflydelse. En ekspert mener, at Lars Løkke vinder en
31
Spin og diskurs 2010 s.117
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 19
debat over Helle Thorning, mens en anden siger det modsatte. Kan man overtale alle
vælgere eller er vælgerne ikke til salg?
Hvordan politikerne overbeviser vælgerne med deres forskellige kommunikationsmidler,
og spørgsmålet, om man kan give et bud på, hvorfor vælgervandringen har forløbet, som
den har gjort, vurderes i næste afsnit:
Sammenhængen mellem vælgervandring og politisk kommunikation:
Som det ses af opgavens analyse- og diskussionsdel, er der muligvis en sammenhæng
mellem den politiske kommunikation og vælgervandringen. Politikerne bruger alle mulige
midler til at overbevise sine vælgere, for derved at vinde regeringsmagten, omend de skal
bruge tusindvis af kroner på reklamer eller timevis på retorik- og argumentationsøvelser,
fordi det måske har en betydning, hvilken kommunikationstype, der gøres brug af.
Nogle gange skal der argumenteres for det synspunkt, ens parti har og argumenteres imod
det synspunkt et opposerende parti har. Når der kommer svære spørgsmål og bedes om
konkrete løsningsforslag er det ofte svært at komme med et svar, og det er her politikerne
tyer til det, der ifølge Christian Kock kaldes: blah, hvor det gælder om at tale så meget
udenom som muligt, og hvor det næsten kan ses som ren underholdning
32
. Det er ikke køn
politik, men hovedsagen er, at det virker. Politikerne fremstår umiddelbart ikke som
dumme, når de gør brug af fine superlativer og adjektiver, til trods for, at de ikke svarer på
de givne spørgsmål. Retorik- og sproganalytikere opfatter øjeblikkeligt, hvilke midler,
politikerne bruger, men for vælgerne fremstår de fleste partier ens, fordi der ikke kommer
noget konkret fra nogen af dem, så der kunne være en mulighed for at skelne i mellem dem.
Det fremgår tydeligt i undersøgelsen, at De Radikale har trukket adskillige vælgere fra
andre partier til sig under valgkampen og at 21,1% af de respondenter, der vil stemme på
De Radikale, har ændret beslutning under valgkampen. Det fremgår også tydeligt hos
analytikere, at Margrethe Vestager har ført den bedste valgkamp.
33
Hendes faste
beslutninger og afholdenhed for at nedgøre eller kritisere i den massemedierede
kommunikation, som er tilfældet med nogle af de andre politikere, har uden tvivl haft sine
fordele jf. 6.7 scoren i redegørelsesdelen til spørgsmålet om soberlighed. Margrethe
Vestager ved tydeligvis, hvordan man opnår klap og pift blandt publikum i den offentlige
debat, og gad vide, om det også er tilfældet, når hun mødes personligt med borgerne? Over
32
Er vores debatkultur i forfald? - film
33
Hver sjette dansker besluttede sig i slutspurten
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 20
600.000 danskere skiftede parti under valgkampen, og som det fremstår i redegørelsesdelen
har hver sjette mødt en eller flere politikere i valgperioden og hver fjerde af dem har så
efterfølgende stemt på en af de pågældende politikere, svarende til over 200.000. Margrethe
Vestager har højst sandsynlig ikke samlet alle sine nye vælgere ind på dette grundlag, men
det giver vel et samlet billede af, at ansigt-til-ansigt-kommunikationen er det mest effektive
kommunikationsmiddel af de tre. Hvis alle vælgere havde mødt en politiker op til valget, og
statistikken havde holdt ved, ville op imod hver fjerde, svarende til næsten 1 million, have
skiftet parti til folketingsvalget. Det må i høj grad være en indikator på, at politikerne på
lige præcis dette område kan samle en masse stemmer sammen. Dette er selvfølgelig et
noget utænkeligt scenarium, men det giver alligevel noget at tænke over, at politikerne er så
gode til at påvirke, når de står ansigt-til-ansigt med én, modsat når de gøre rede for deres
budskaber i medierne, hvor budskabet i højere grad filtreres, grundet at diskussionen
foregår på mediernes præmisser, men hvor kanyleteorien måske får sin indflydelse. Ved
ansigt-til-ansigt-kommunikationen følger næsten også altid en asymmetrisk
kommunikation, fordi politikerne har større viden end vælgerne om politikken. Ved
kanyleteorien kan det tænkes, at vi påvirkes på en særlig måde, fordi vi lever i det Anthony
Giddens betegner som et ekspertsystem, hvor vi her følger politikernes forslag, fordi de er
eksperterne inden for politikken, og vi stemmer på dem, der virker som de klogeste. Hvis vi
går et skridt videre kan det også tænkes, at en inddragelse af to-trinshypotesen kan være
relevant, fordi vi i vores sociale verden, omgivet med nye muligheder, ofte diskuterer
politikkens korrekthed og påvirker hinanden i debatter på internettet jf. Facebook, Twitter.
Helle Thorning og Lars Løkke har næsten været lige sobre og beskidte i valgkampen. Ingen
af de to partier har fået eller mistet særlig mange stemmer jf. redegørelsesdelen. Derimod
har de to partier, der er blevet nævnt til at have været mest sobre, De Radikale og
Enhedslisten, fået mest fremgang, og det parti, der er blevet nævnt til at have været mest
beskidt, De Konservative, har haft mest tilbagegang. Som sagt er det svært at lave en
endelig vurdering af sammenhængen mellem den politiske kommunikation og
vælgervandringen, men særligt soberligheds- og beskidthedsområdet viser en nogenlunde
sammenhæng mellem de to.
Derudover kan det også vurderes i hvor høj grad ophøjelsen og nedgørelsen af etos spiller
en rolle. Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen bruger lang tid og mange
midler til at virke mere troværdige, men når de to debatterer med hinanden er modgang lig
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 21
medgang, fordi de udover at ophøje sig selv, bruger mange kræfter på at nedgøre hinanden.
Dvs. ingen af dem får noget ud af deres selvpromoveringer, når den opposerende står og
kaster med mudder konstant. Alligevel, som det fremgår i diskussionen, har Lars Løkke
formodet at skabe en smule fremgang for sit parti, og han har muligvis vundet slaget mod
Helle Thorning, men pga. Konservatives tilbagegang, og Enhedslisten og De Radikales
fremgang, har Helle Thorning vundet valget. Ifølge Molins model kan personfaktoren
måske have en betydning for de to stemmesamlere, idet den beskriver, at nogle personer har
en vis karisma, der i sig selv er nok til at overbevise nogle vælgere, og det må siges, at
specielt Margrethe Vestager og Johanne Schmidt-Nielsen har været smilende under
valgkampen, og de har i løbet af den opsamlet så mange stemmer, at Helle Thorning-
Schmidt trods sin tilbagegang i stemmer ender med regeringsmagten.
Konklusion:
På baggrund af redegørelsesdelen og vurderingen af analysedelens kommunikative analyser
er opgavens endelige konklusion, at der sandsynlig er en sammenhæng mellem den
politiske kommunikation og vælgervandringen. Når man kritiserer modparten og på den
måde betvivler hans/hendes etos har det en bestemt virkning på vælgerne, for som nævnt
tidligere, bliver det for Lars Løkke og Helle Thorning, som at vælge mellem pest og kolera.
Det er efterhånden blevet sådan, at man ikke stemmer på den politiker, der er bedst, men at
man stemmer på den politiker, der ikke er dårligst. Helle Thorning og Lars Løkke
repræsenterer de to største partier i Danmark, og de er derfor blevet udstillet i medierne og
blevet inviteret til flere debatter end nogle af de andre folketingskandidater. Ved disse
debatter gjaldt det for de to partier om, at fremstå mest troværdige, og måden, de har gjort
det på, er netop ikke mindst ved at ophøje deres egen etos, men også ved at beskyde den
andens. Særligt Christian Kocks vurdering af den politiske kommunikation, som han
kategoriserer: Blah, blær og blame game, gør sig gældende for den politiske situation, vi
har i Danmark i dag. Politikerne prøver at undgå de konkrete løsningsforslag, og i
samtidighed med deres selvpromovering, angriber de modparternes billede udadtil. Det har
altså haft nogle konsekvenser for særligt Socialdemokratiet og Venstres billeder udadtil,
ikke mindst fordi de har angrebet hinanden, men de andre partiers ledere er også gået efter
dem, og det har været svært for dem at få særlig stor fremgang, når de hele tiden bliver
beskyldt for det ene og det andet. Margrethe Vestager og Johanne Schmidt-Nielsen har
derimod været knap så ivrige efter at kritisere politikerne fra den anden fløj, men mere den
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 22
forrige regerings måde at føre politik på i det hele taget, hvilket muligvis har skabt stor
soberlighed hos dem, og som har ført til, at flere har stemt på deres partier. Det er
selvfølgelig en meget grov fortolkning, men den understøttes i vurdering af redegørelses-
og analysedelen, hvor der er blevet set på de forskellige faktorer, og eftersom det er umuligt
at komme med et fuldstændig korrekt bud, fordi man ikke kan se direkte ind i alle de
forskellige vælgeres hoveder, for at se iagttagelser og tanker, er konklusionen et meget
væsentligt bud på, hvordan den politiske kommunikation hænger sammen med
vælgervandringen.
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 23
Litteraturliste:
Bøger:
DR1, Duellen. Uds.dato 2/1-2011. (film)
(Forkortet: Duellen - film)
DR1, Mød partierne: Socialdemokratiet. Uds.dato: (film)
(Forkortet: Mød partierne - Socialdemokratiet)
DR1, Mød partierne: Venstre. Uds.dato: (film)
(Forkortet: Mød partierne - Venstre)
DR2, Er vores debatkultur i forfald?. Uds.dato: (film)
(Forkortet: Er vores debatkultur i forfald?)
Jørgensen, Charlotte m.fl.: Retorik der flytter stemmer: hvordan man overbeviser i offentlig
debat . 2. udg. Gyldendal, 1994. (Bog)
(Forkortet: Retorik der flytter stemmer - hvordan man overbeviser i offentlig debat)
Jørgensen, Charlotte og Lisa Villadsen: Retorik - Teori og praksis. 1. udg.
Samfundslitteratur, 2009. (Bog)
Rasmussen, Finn: Massemedier og politisk kommunikation. 1. udg. Columbus og
forfatteren, 2007. (Bog)
(Forkortet: Massemedier og politisk kommunikation)
Sørensen, Kjeld Mazanti: "Ideologier og diskurser" og "Sproget og den politiske
meningsdannelse". I: Spin og diskurs. 1. udg. Columbus og forfatteren , 2010. side 111-147.
(Afsnit i bog)
(Forkortet: Spin og diskurs 2010)
Stubager, Rune:" Vælgerne er ikke til salg". Kjersgaard, Clement Behrendt og Nikolaj
Vitting Hermann: I: Helle eller Løkke?. 1. udg. Ræson, 2010. side 203-209. (Afsnit i bog)
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 24
(Forkortet: Vælgerne er ikke til salg 2010)
TV2, Topmøde: Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. Uds.dato:
(film)
(Forkortet: Topmødet - film)
Hjemmesider:
http://www.ugebreveta4.dk/2011/201137/Fredag/~/media/UBA4/Undersoegelser/2011/201
10916_Hver_sjette_dansker_besluttede_sig_i_slutspurten.ashx ved Danmark A/S (besøgt:
8/12-2011)
(Forkortet: Danmark A/S - Ugebrevet A4 undersøgelse på internettet)
http://www.ugebreveta4.dk/2011/201137/Fredag/Hver_sjette_dansker_besluttede_sig_i_slu
tspurten.aspx (besøgt 8/12-2011)
(Forkortet: 600.000 vælgere skiftede parti under valgkampen)
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/index.htm (besøgt 8/12-2011)
(Forkortet: DR1 - Vælgerindeks ved valget 2011)
http://www.ugebreveta4.dk/2011/201137/Fredag/Hver_sjette_dansker_besluttede_sig_i_slu
tspurten.aspx (besøgt 8/12-2011)
(Forkortet: Hver sjette dansker besluttede sig i slutspurten)
TV2, De ni bud. Uds.dato 28/8-2011. (Film) Internetadresse:http://sputnik.tv2.dk/program-
mer/nyheder-debat/politiske-debatter/valget-2011-de-ni-bud-36428/ (Besøgt 9.12.2011)
(Forkortet: De ni bud - film)
http://citylife.dk/gossip/hvor-hoj-er-lokke-og-kan-man-se-helle-nogen-0 (besøgt 9/12-2011)
(Forkortet: Hvor høj er Løkke og kan man se Helle nøgen?)
http://www.b.dk/politiko/saadan-har-vaelgerne-skiftet-parti (besøgt 9/12-2011)
(Forkortet: Sådan har vælgerne skiftet parti)
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 25
http://valg.mediajungle.dk/category/politikernes-sprog-og-retorik/ (besøgt 12/12-2011)
(Forkortet: Politikernes sprog og retorik)
http://sputnik-dyn.tv2.dk/programmer/nyheder-debat/politiske-debatter/valget-2011-de-ni-
bud-36428/ (besøgt 14/12-2011)
(Forkortet: De ni bud - debat) - debatten blev sendt på TV2 d. 28/8-2011
http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://www.forlagetcolumbus.dk/typo3temp/GB/6c5
712de4b.png&imgrefurl=http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/figurer_fra_b
oegerne/b_bogen/&h=500&w=500&sz=69&tbnid=18n9LmfTZXcNM:&tbnh=101&tbnw=
101&prev=/search%3Fq%3Dmolins%2Bmodel%26tbm%3Disch%26tbo%3Du&zoom=1&
q=molins+model&docid=uXZsHiM18jkFZM&sa=X&ei=RZPoTqPEHKL_4QTE0fyECQ
&ved=0CCYQ9QEwAA&dur=4806 (besøgt 14/12-2011)
(Forkortet: Molins model i forlaget Columbus)
http://www.google.dk/imgres?q=minerva+modellen&um=1&hl=da&sa=X&biw=1366&bih
=643&tbm=isch&tbnid=r2rFPJdJVrRkM:&imgrefurl=http://ibog.kommunikationitc.systim
e.dk/index.php%3Fid%3D101&docid=A428j_Vno43o6M&imgurl=http://ibog.kommunikat
ionitc.systime.dk/fileadmin/indhold/ISBNXXXXXXXXXXXXX/Kapitel_4/Figur12.png&
w=900&h=664&ei=t5voTtiyDMb24QT0_cnbCA&zoom=1&iact=hc&vpx=629&vpy=323
&dur=686&hovh=193&hovw=261&tx=119&ty=102&sig=18794&pag
e=1&tbnh=129&tbnw=175&start=0&ndsp=21&ved=1t:429,r:10,s:0 (besøgt 14/12-2011)
(Forkortet: Minervamodellen) - Findes i Bilag A
Socialdemokratiet, De Radikale og Venstres hjemmesider:
http://www.socialdemokraterne.dk/ , http://www.radikale.dk/ og http://www.venstre.dk/
(besøgt 14/12-2011)
(Forkortet: De tre partiers hjemmesider)
[navn fjernet] 3.C SRP
Side 26
Bilag:
Bilag A: