[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
1
This paper examines the youth revolution of the 1960’s in The United States of America and its connection
to the protest music of the contemporary time. The first part of this paper investigates the common topics
and the musical characteristics of the protest songs of the 60’s and their historical background. The
documentation of this mainly derives from textbook associated with the American and musical history. The
second part of this paper analyzes Bob Dylan’s song “The Times They Are A-Changin” from melodic and
harmonic perspective as well as a symbolic perspective. Furthermore, the historical context of the song is
analyzed based on various tables, quotes, theories and one picture. Finally the social criticism is evaluated
on its reflection of the contemporary time and the political songwriting is discussed as being typical of the
period. Firstly, the American youth of the 60’s was influenced by the enormous economic progress in the
post-war era which resulted in a growing middle class. Secondly, the positively developing economy was a
condition for a new youth culture in the 60’s which organized opposition to the authorities. This expresses
itself in the protest music of the 60’s relating to historical topics of the decade such as the civil-right
movement and the Vietnam War. The music became a media which the youth culture, among other
factors, used to state its political opinion and had an essential role in the youth revolution.
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
2
Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
De Vilde 60’ere .................................................................................................................................................. 3
Musik og Politik ................................................................................................................................................. 8
Musikanalyse af ”The Times They Are A-Changin” ........................................................................................ 9
Tiderne Skifter ............................................................................................................................................. 12
Ungdomskultur – et politisk begreb ............................................................................................................ 14
Analyse af symbolik og handling i ”The Times They Are A-Changin” .......................................................... 15
Borgerrettigheder og folkemusik .................................................................................................................... 18
Ungdomskultur og politisk sangskrivning .................................................................................................... 19
Perspektivering ............................................................................................................................................ 20
Konklusion ....................................................................................................................................................... 21
Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 22
Bøger: .......................................................................................................................................................... 22
Dokumentarer: ............................................................................................................................................ 22
Billeder, tekster og tabeller: ........................................................................................................................ 22
Internetsider: ............................................................................................................................................... 22
Musik ........................................................................................................................................................... 22
Bilag 1 – Node til Bob Dylan’s “The Times They Are A Changin” (1964) ......................................................... 23
Bilag 2 – Tekst til Bob Dylan’s “The Times They Are A-Changin” (1964) ......................................................... 24
Bilag 3 – Soundboxmodel for ”The Times They Are A-Changin” (1964) ......................................................... 27
Bilag 4 .............................................................................................................................................................. 29
Tabel 1 – Føderale og militære udgifter ...................................................................................................... 29
Tabel 2 – vækst i den offentlige sektor ....................................................................................................... 29
Bilag 5 .............................................................................................................................................................. 30
Tabel 3 - Forhold i indkomst mellem sorte (+ andre racer) og hvide .......................................................... 30
Bilag 6 – Billede fra en demonstration i Birmingham, Alabama 1963 ............................................................. 31
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
3
Indledning
1960’erne var uden tvivl et turbulent årti præget af rigtig mange begivenheder af rigtig stor
betydning. Det var i dette årti en særlig ungdomskultur blomstrede, som en konsekvens af
efterkrigstiden sociale og økonomiske udvikling. Hvor ungdommen før bare fulgte med strømmen
og fulgte forældregenerationen i deres fodspor satte de unge sig nu op mod forældrene og
autoriteterne. Nye værdier og et nyt livssyn var forudsætningerne for de uenigheder, der var med til
at gøre ungdomskulturen til en modkultur – det såkaldte ”ungdomsoprør”
Musikken blev et medie for at kunne udtrykke disse uenigheder, og dem, der dyrkede dette blev
kaldt for protestsangere. Protestmusikken var en af de bedste måder man kunne samle folk af
samme holdninger på, og den havde stor indflydelse i 60’erne. En af de største protestsangere til
dato går under navnet Bob Dylan, som i den grad har sat sit præg på ungdomsoprøreret i kampen
mod både atomvåben, social lighed og Vietnamkrigen.
Ungdomsoprøret i 1960’erne som emne er primært valgt på baggrund af en stor interesse for
samtidens musik, og samtidig en særlig passion for historiefaget. I denne opgave fokuseres der
desuden på borgerrettighedsbevægelsen rolle i 1960’erne i forhold til den historiske kontekst og
sangen ”The Times They Are A-changin” analyseres og diskuteres, i sammenhæng med melodiske,
harmoniske og auditive virkemidler, ud fra dette fokus.
De Vilde 60’ere
“We shall overcome, we shall overcome / We shall overcome someday / Oh, deep in my heart, I do
believe / We shall overcome someday”
1
Således sang mellem 200.000 og 300.000 mennesker, fra alle dele af USA, da de deltog i ”Freedom
March” d. 28. august 1963, som blev en uforglemmeligt historisk begivenhed for
1
http://www.lyricsfreak.com/v/various+artists/we+shall+overcome_html, besøgt d. 10/12 kl. 12:33
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
4
borgerrettighedsbevægelsen, der kom til at spille en væsentlig rolle i den sociale og politiske
udvikling i 60’erne. Efter at have været tilskuer til Tobaksstrejken i 1945, hørte folkemusikeren,
Pete Seeker, forløberen ”We Will Overcome”, hvorefter han omskrev sangen til den verdenskendte
”We Shall Overcome” i året 1947. Sangen blev siden brugt som borgerrettighedsbevægelsen
uofficielle slagsang for utallige demonstrationer og politiske møder, og blev grundlaget for mange
senere protestsange.
2
Selvom USA havde opnået stor økonomisk dominans i de tidlige efterkrigstidsårene, hvor ”We
Shall Overcome” blev skrevet, var overgangen fra krig til fred grundlag for en reducering i
arbejdsstyrken og voksende arbejdsløshed, hvilket udløste en strejkebølge fra fagbevægelsen. Trods
Taft-Hartley loven i 1947, hvis formål var at svække fagbevægelsen, opnåede arbejderne øget
sikkerhed og lønstigninger og dannede dermed fundament for en voksende middelklasse bl.a.
gennem præsident Harry S. Truman’s ”New Deal-Fair Deal”-reformprogrammet fra 1948.
Endvidere voksede den offentlige sektor på baggrund af større føderale og militære udgifter
3
i
50’erne, i Dwight D. Eisenhower’s embedsperiode, og førte til flere offentlige arbejdsstillinger og
økonomisk vækst i landet.
4
Men til trods for den enorme fremgang og optimisme var USA også i en konstant konflikt med
Sovjetunionen og andre kommunistiske lande i denne periode. Det kommunistiske parti i Amerika
var samtidig en voksende organisation og det bekymrede regeringen. Denne konflikt gav
protestsangere som Woody Guthrie, som selv var kommunist, anledningen til at udtrykke sine
meninger om konflikten i sange som ”This Land Is Your Land”, hvor han understreger, at Amerika
havde en pligt til at tage sig af amerikanerne og ikke omvendt.
5
I 60’erne holdte regeringen så småt op med at forfølge de indenrigske kommunister, men i løbet af
årtiet fandt nye begivenheder sted, der dannede grundlag for en helt ny generation af unge
protestsangere. Musikken blev talerør for de unges oprør mod samfundet i et årti med
racediskrimination, frygten for atomkrig og krigsførelse i Vietnam.
”Den opfattelse, at sange kunne handle om alt muligt andet end de konventionelle kærlighedssange
gjorde, og at musikere kunne udtrykke sig selv i stedet for at give folk det de vil have.”
6
2
Sange, der ændrede verden – ”We Shall Overcome”, DR2, 2010 ca. 3:28
3
De store militære udgifter skyldtes bl.a. Korea-krigen i 50’erne
4
U.S.A.- Samfund og ressorucer i politisk perspektiv, John Svendsen og Leif Vangdrup, 1989, Munksgaard s. 89
5
Story behind the Protest song, Hardeep Phull, 2008, s. 8
6
Rocksociologi, Simon Frith (oversat af Anna-Lise Malmros), 1978, Notabene s. 151
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
5
Hvor 50’ernes countrymusik dyrkede banale emner som kærlighed og følelser var 60’ernes musik
mere forbundet med de unges politiske interesser, som det menes i ovenstående citat. Unge, hvide
collegestuderende blev inspireret af protestsangere som Seeger og Guthrie’s arbejdsklasse-værdier
og latente politiske indhold i den folkelige tradition. De unge brugte musikken i forbindelse med
deres politiske holdninger, og gik sammen med de sorte i kampen for borgerlige rettigheder. Det er i
denne forbindelse meget af musikken har direkte forbindelse til ungdomsoprør. Efterkrigstidens
børn havde indtil videre kun oplevet velstand og økonomisk fremgang, og derfor kendte de ikke til
krigens rædsler. Velstanden gjorde, at de unge nu selv havde penge på lommen til fritid, hvilket
bl.a. var katalysatoren for den nye ungdomskultur. ”Teenagerne” betegnede primært
arbejderklassens unge og ungdomsoprøret skete på baggrund af disse teenagers utilfredshed med
autoriteterne og det ”tilpassede borgerskab”.
7
I Januar 1960 besluttede 4 unge, sorte studerende fra North Carolina at sætte sig på en café og få
en kop kaffe. ”We don’t serve colored here”
8
fik de at vide, men de blev siddende indtil de fik
serveret kaffen. Denne slags fredelige demonstrationer blev kaldt for ”sit-ins” og blev hurtigt
populære blandt de sorte borgere. Før 60’erne var der stor adskillelse mellem sorte og hvide. Indtil
en højesteretsdom i 1956 var det normalt at dele skoler i racer, men dommen blev ikke taget godt
imod af de hvide i syden og førte i sidste ende til oprør. Sydstaterne fortsatte, trods dommen,
diskriminationen og segregationen herefter og blev ved langt ind i 60’erne, selvom sorte opnåede
store sociale forbedringer gennem bl.a. Lyndon B. Johnson’s Civil Rights Act (1964) og Voting
Rights Act (1965), som forbød diskriminationen af køn, race og religion.
9
Denne ulighed blev taget op som tema i det nye årtis protestsange. Musikere som Bob Dylan, der i
sine første år især var inspireret af folkemusikkens og R&B’s
10
traditioner, skrev i starten af 60’erne
flere numre på baggrund af racediskriminationen og blev dermed et talerør for
borgerrettighedsbevægelsen. Bl.a. i sange som ”Oxford Town” fra 1963, som beskriver en ung
studerende, der gentagne gange bliver forhindret i at blive optaget på et universitet i Oxford pga. sin
hudfarve. Dylan gjorde især brug af få akustiske instrumenter med simple akkordprogressioner og
monotone melodier.
11
Også den kvindelige, sorte Jazz-sanger, Nina Simone, viste sin utilfredshed med undertrykkelsen
7
Frith, 1978, s. 15
8
The Enduring Vision Vol 2, Paul S. Boyer, Clifford E. Clark Jr., Joseph F. Kett, Neal Salisbury, Harvard Sitkoff og Nancy
Woloch, 1996, Heath s. 961
9
Svendsen og Vangdrup, 1989, s. 92-93
10
Musikgenre: Rhytm and Blues
11
Phull, 2008, s.29
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
6
af de sorte. Efter medlemmer af Ku Klux Klan havde myrdet utallige sorte demonstranter og
bombet en kirke i Alabama blev Simone inspireret til at skrive nummeret ”Mississippi Goddam”
fra 1964. Jazz har normalt en mere mangfoldig instrumentation med flere instrumenter, hurtige og
komplekse akkordskift og flere udvidelser.
Sidst i årtiet gjorde de sorte borgere store oprør i byer som Detroit, Watts og Chicago. Specielt
efter mordet på borgerrettighedsbevægelsens frontperson, Martin Luther King Jr., i 1968 gjorde
sorte oprør i over 100 byer og ødelæggelserne endte med at koste flere hundrede millioner dollars.
Idéen om, at de sorte borgere var en mindreværdig race fremtvang udtrykket ”Black Power”
udviklet af den sorte muslim, Malcolm X. Malcolm X dyrkede idéen om, at sorte ikke skulle
sammenligne sig selv med de hvide, men skulle i stedet være stolte af deres ”sorthed”. Dette
skildres specielt af den sorte soul-funk-sanger, James Brown, i hans nummer ”Say it out loud – I’m
black and i’m proud” fra 1968 . Med et funky groove, en masse call-and-respons-kor mellem artist
og publikum og en optimistisk, nærmest fortællende, vokal skabte Brown en unik
fællesskabsfølelse.
12
Selvom racediskriminationen og borgerrettighedsbevægelsen spillede en central rolle i 60’ernes
protestsange blev der også taget andre essentielle emner op. I starten af 60’erne, hvor John F.
Kennedy lige var blevet valgt som præsident, opdagede USA, at den socialistiske, cubanske
diktator, Fidel Castro, lod Sovjetunionen bygge atommissilbaser på Cuba. Dette var en respons på,
at amerikanske atommissiler var blevet opstillet i Tyrkiet. Kennedy blev rådet til at affyre artilleri
med det samme mod Cuba for at undgå, at russerne kom dem i forkøbet. Det endte dog med en
aftale mellem Kennedy og den sovjetiske partileder Nikita Khrusjtjov, der gik ud på, at russerne
ville fjerne deres missilbase på Cuba mod den garanti, at USA ikke ville invadere Cuba og trække
sine missiler i Tyrkiet tilbage.
13
Frygten for, at denne krise eventuelt kunne kulminere i en global atomkrig rungede gennem hele
det amerikanske samfund. Dette gjaldt også den yngre generation, som især tog afstand til alle
handlinger, der kunne fører til atomkrig. Her var det også den unge Dylan, der kritiserede den
aktuelle situation med sange som ”A Hard Rain’s A-Gonna Fall” og ”Talkin’ World War III
Blues”, som begge var udgivet på Dylan’s andet album ”The Freewheelin’ Bob Dylan” i 1963. Her
skildrer den unge protestsanger konsekvenserne og livet under og efter en eventuel atomkrig.
12
Boyer et al, 1996, 979-980
13
Phull, 2008, s. 28
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
7
Albummet var desuden det første, hvor alle numre var skrevet af Dylan selv.
14
USA’s tilstedeværelse i Vietnam var ikke blevet bemærket af den amerikanske befolkning i den
første halvdel af årtiet. Lyndon Baines Johnson, som var præsident fra , frygtede, at
krigen ville ende med at ødelægge hans ”Great Society”-program, fordi krigens omkostninger
kunne komme til at tage en stor del af statsbudgettet. Alligevel ønskede Johnson ikke, at USA
skulle fremstå svag overfor sine kommunistiske rivaler, og for at beskytte det antikommunistiske
Sydvietnam, indledte USA flere bombninger af Nordvietnam. Den nok mest omfattende operation
er kendt under navnet ”Operation Rolling Thunder” (1965). Formålet var at få den
nordvietnamesiske hovedstad, Hanoi, til at forhandle om fred og samtidig styrke moralen for den
sydvietnamesiske hovedstad, Saigon. Ingen af disse formål blev dog opfyldt efter planlen, men
USA fortsatte sine angreb mod Nordvietnam og smed efterfølgende omkring 800.000 bomber
mellem 1965 og 1968. Flere og flere amerikanere blev også udstationeret til Vietnam hen mod
slutningen af 60’erne, og det var specielt unge fra de lavere socialgrupper, der blev sendt af sted.
15
Samtidig havde en stor del af de amerikanske familier anskaffet sig et fjernsyn, og kunne dermed
følge med i, hvad der foregik i Vietnam. Billederne, der blev transmitteret, blev grusommere og
grusommere, og i sidste ende tog en stor del af amerikanerne afstand til krigen. Dette var også et
tema, som den oprørske ungdomskultur kritiserede for at være umoralsk og unødvendig. Phil Ochs
skrev i 1965 sangen ”I Ain’t Marching Anymore”. Ochs havde udviklet en stor politisk og historisk
viden fra sit journaliststudie, som han brugte til at perspektivere Vietnam-krigen til tidligere
historiske begivenheder, hvor menneskeheden havde dummet sig. Dette formidler Ochs med en
akustisk guitar, dur-prægede melodiske temaer og en tydelig, glad vokal, der i den grad slår
igennem.
Senere i årtiet skildrede rockbandet ”Creedence Clearwater Revival” også uretfærdighederne ved
krigen med sange som ”Fortunate Son” fra 1969. Sangen kritiserer urimeligheden i, at næsten alle
unge mænd fra lavere sociale klasser blev udstationeret som soldater i Vietnam, mens rigere unge
mænd fra højere socialklasser slap. ”Den heldige søn”, som sangen beskriver, er i den forbindelse
rettet mod de rigere unge fra højt uddannede familier, som slap for at blive udstationeret som
soldater. Creedence Clearwater Revival’s nummer, ”Fortunate Son”, er et af bandets mest kendte
14
Phull, 2008, s. 29
15
Boyer et al, 1996, s. 83-86
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
8
numre. Nummeret er særligt karakteriseret med mildt forvrængede guitarriffs, simpelt trommespil
og en rå og skrålende vokal.
16
Musikkens karakteristika i 60’erne er meget bredspektret og strækker sig helt fra de sortes jazz –og
soulmusik til de hvides folk –og rockmusik. Dog kritiserer de alle samfundet i en vis grad, og
afspejler dermed også samtidens politiske og sociale forhold. Mens jazz og soul var mere
komplekse genrer, fordi man skulle være en erfaren musiker for at kunne spille de mange
udvidelser, der fandtes i de hurtigt skiftende akkordprogressioner, og samtidig kunne improvisere
over den især bluestonale musik, så var det lettere for de musikere, der dyrkede folkemusikken.
Folkemusikerne gik mere op i budskabet med deres tekster end de gjorde i det rent musikalske.
Derfor skulle man ikke kunne så meget som ung for at spille folkemusik dengang, og musikken er
karakteriseret ved, at der er simple akkordprogressioner uden mange udvidelser og monotone,
nærmest fortællende, vokalstemmer.
D. 25.juli 1965 tog folkemusikken dog en uventet drejning, da Bob Dylan på Newport Folk Festival
satte strøm til folkemusikken, hvorefter publikum buhede og råbte af ham. Siden da tog Dylan
afstand til folke –og protestmusikken og begyndte at dyrke sig selv i sin musik. I slutningen af årtiet
blev musikken dog også mere syret og eksperimenterende, hvor flower-power-bevægelsen så småt
kom frem. Et sidste vigtigt karakteristika er desuden, at meget af 60’ernes musik overordnet er dur-
præget, trods de meget mørke og alvorlige emner, hvilket giver numrene en lidt ironisk undertone.
17
Musik og Politik
Det amerikanske samfund kæmpede som påvist med en hel del problematikker i 60’erne, som
påvirkede den yngre generation og omvendt. Musikken havde en hel central rolle i ungdomsoprøret
mod samfundets autoriteter. Især en ung studerende ved navn Robert Allen Zimmerman, som en
januar måned i 1961 rejste fra Minnesota til New York for at besøge sit idol, Woody Guthrie. Denne
mand havde udviklet en ganske særlig interesse for folkemusikken og dens traditioner. Denne unge
studerende blev senere kendt under navnet Bob Dylan efter han kom på college i 1959 og blev en
del af studentermiljøets ”vin, digte jazz og folkemusik”
18
. Dylan udgav sit første album ”Bob
Dylan” i marts 1962, men albummet fik ikke meget opmærksomhed. Det var først efter hans andet
album ”The Freewheelin’ Bob Dylan”, som blev udgivet i maj 1963, at den unge protestsanger fik
16
Phull, 2008, s. 90
17
Rebel & Remix – Rockens Historie, Per Reinholdt Nissen, 2011, Systime, s.73-74
18
Rebel og Remix, 2011, s. 71
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
9
anerkendelse. Et år efter udkom hans tredje album ”The Times They Are A-changin” i januar, hvor
titelnummeret blev et af hans mest kendte numre til dato. I nummeret understreger Dylan, at tiderne
skifter og dette kan fortolkes på flere forskellige måder, hvis man tager udgangspunkt i den før
beskrevne historiske kontekst.
Musikanalyse af ”The Times They Are A-Changin”
Med udgangspunkt i noden på bilag 1, så er tonearten i ”The Times They Are A-changin” G-dur, og
den har en taktart der går i 3/4 , hvilket er meget typisk for folkemusikken, som Dylan var meget
inspireret af i sine første år som protestsanger. Sangens ambitus går fra g1 til d2, hvilket svarer til
en kvint, som er et relativt lille ambitus med et lille toneomfang. Det betyder også, at melodien har
meget lidt plads til at bevæge sig i.
Formmæssigt har sangen overordnet en strofisk form (AAAA-form), hvilket vil sige, at det samme
stykke bliver spillet om og om igen gennem hele sangen. Den strofiske form er også et essentielt
karakteristika i folkemusikken, og det gør musikken mere overskuelig for lytteren, da nummeret
ikke ændres formmæssigt. Hvert A-stykke varer i alt 28 takter.
Ydermere kan vi inddele nummeret i mindre stykker. Hvis kigger på noden er der et a-stykke fra
takt 1 til og med 2. slag i takt 5. Efter dette kommer der et b-stykket fra 3. slag i takt 5 til og med 2.
slag i takt 9. I forlængelse heraf kommer der et a’-stykke (da den rytmisk ikke er identisk med a-
stykket) fra 3-slag i takt 9 til og med 2. slag i takt 14. Der er derudover et b’-stykke (da det heller
ikke er den samme rytmiske form som b-stykket) fra 3. slag i takt 14 til og med 2. slag i takt 18.
Derefter kommer der et c-stykke fra 3. slag i takt 18 til og med 2. slag i takt 22. Til sidst kan det
nævnes, at der er et d-stykke fra 3.slag i takt 22 til og med 1. slag i takt 28, hvorefter det hele
begynder forfra – dog med et mellemspil på 6 takter efter 3. og 4. vers og en outro på 2 takter efter
5. vers. Formen er derfor kort sagt en a-b-a’b’-c-d-form.
Hvis vi zoomer mere ind på sangens forminddeling er der nogle af melodiens rytmiske motiver,
som gentages flere gange gennem noden. Bl.a. er der rigtig mange betonede slag lige efter
hinanden, således, at de understreger melodiens puls. Et eksempel på lige netop dette er i takt 8-10.
Effekten af, at melodien spilles på pulsslagene skaber meget fremdrift i sangen. Der bliver dog ind i
mellem også spillet enkelte ubetonede slag, som g’et på 1-og-slaget i takt 1 og som c’et på 1-og-
slaget i takt 7. De ubetonede slag skaber en afveksling fra den ellers fremdrevne melodi.
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
10
Tonematerialet i nummeret er kun skalaegne toner, som passer til tonearten. Det vil sige, at der ikke
er nogen løse fortegn i melodien. Selvom der er mange akkordegne toner er der også en del
akkordfremmede toner i melodien. Det ses bl.a. som en forslagstone i takt 3, hvor melodien går fra
et a
19
til et g, og i takt 7 fra d til c. Derudover bruges mange af de akkordfremmede toner i
diatoniske nedgange som i takt 7-8, i takt 16-17 og i takt 24-25, hvor melodien alle gange går fra d-
c-h-a. Der er også eksempler på gennemgangstoner i takt 3-4 og i takt 12-13, hvor melodien går fra
g-a-h og også i takt 22-23, hvor melodien går fra h-c-d. De sidste akkordfremmede toner, som er
værd at nævne er nogle enkelte drejetoner i takt 2-3 og takt 11-12, hvor melodien går fra g-a-g.
Melodier bruger tit overvejende mange akkordegne toner, da det er disse som bedst harmoniserer
med de akkorder, der bliver spillet. For at skabe afveksling i melodien bruger Dylan derfor også
akkordfremmede toner, som ses gentagne gange i noden. Nogen gange fungerer de
akkordfremmede toner dog også som udvidelser til den akkord, der bliver spillet, som det fx ses i
takt 3 og 8, hvor der spilles et a over akkorden C. Tonen a fungerer her som en sekst-udvidelse til
akkorden C. Derfor er denne tone ikke som sådan en akkordfremmed tone, men en udvidelse.
Den melodiske bevægelse er domineret af den trinvise bevægelse, hvilket vil sige at melodien ofte
kun springer en sekund mellem tonerne. Det gør, at der ikke er særligt store spring i melodien,
hvilket også er med til at gøre den monoton. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at der bliver
spillet den samme tone over hele c-stykket, hvilket kun understreger melodiens monotoni. Melodien
bevæger sig derudover kun indenfor primen og kvinten, hvilket skyldes det lille ambitus.
Melodiens overordnede karakteristika kan beskrives som en typisk folkesang, pga dens taktart og
den strofiske forminddeling. Derudover har melodien meget fremdrift på baggrund af de mange
betonede pulsslag og den har, trods mange akkordegne toner, også afvekslende akkordfremmede
toner, som primært bruges i forbindelse med diatoniske nedgange og som gennemgangstoner.
Melodiens trinvise bevægelse og relativt lille ambitus gør, at melodien også er meget monoton.
I forhold til harmonikken bliver der uden tvivl brugt funktionsharmonik i sangen, hvilket vil sige, at
akkorderne har en bestemt rangorden, hvor nogen opleves spændende mens andre opleves
opløsende. Der bliver derudover udelukkende brugt hovedfunktioner og deres paralleller, som det
kan ses på skemaet nedenunder:
19
Toner markeret med understreget og fed skrift er akkordfremmede toner
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
11
Akkord
G(maj7)
C
D(7)
Em
Am
Funktion
Tonika - T
Subdominant
– S
Dominant –
D(7)
Tonika-
parallel - TP
Subdominant-
parallel - SP
Blandt disse funktioner er det mest dominanten D, som spænder, fordi tertsen, f#, spænder op mod
grundtonen i G. Derudover er der nogle tilfælde, hvor der også sættes en lille septim på dominanten.
Dette ses fx i takt 20-21, hvor dominanten D7 går til Gmaj7. Her spænder den lille septim, c, ned
mod tertsen i Gmaj7, hvilket kun giver en endnu mere opløsende oplevelse i akkordskiftet. I takt
23-28 ses den karakteristiske tonale kadence, hvor alle hovedfunktioner bliver brugt. Den tonale
kadence går fra en tonika – til en subdominant – til en dominant, hvorefter den til sidst lander på
tonikaen igen. Tonerne i akkorderne udgør til sammen alle toner i toneartens skala – nemlig G-dur.
På den måde understreges tonearten især i takt 23-28, og man er derfor ikke i tvivl om, at sangen
har en dur-tonalitet.
I forlængelse af den melodiske og harmoniske analyse foretages en auditiv analyse af den originale
indspilning af nummer ”The Times They Are A-Changin” fra albummet ”The Times They Are A-
Changin” fra 1964.
Nummeret er inddelt i en intro, 5 vers med mellemspil mellem hvert vers og en outro. I skemaet
nedenunder er nummerets forskellige formdele inddelt i forhold til antal takter og tidsangivelse i
nummeret.
Formled
Intro
Vers1
Mellem-
spil 1
Vers2
Mellem-
spil 3
Vers3
Mellem-
spil3
Vers4
Mellem-
spil 4
Vers5
Outro
Takter
3
27
7
27
11
26
6
26
16
26
6
Tid
0:00
0:03
0:32
0:39
1:06
1:17
1:45
1:51
2:18
2:35
3:02
Som det ses på skemaet er der en uoverensstemmelse mellem antallet af takter i noden og i selve
indspilningen. Alle vers har ifølge noden 28 takter, mens det svinger meget i indspilningen. Der er 2
vers med 27 takter og hele 3 vers med kun 26 takter. Dette hænger højst sandsynligt sammen med,
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
12
at folkemusikerne gik mere op i sangteksternes budskab end de gik op i musikken. Derfor går Dylan
heller ikke særlig meget op i at tælle takterne i nummeret, og fokuserer mere på at få teksten
formidlet. Ligeledes er mellemspillene heller ikke lige lange, hvilket kun understreger denne
påstand endnu mere.
Hele nummeret lyder til at være indspillet, uden effekter, i én omgang, gennem den samme
mikrofon, og er optaget i mono, hvilket er meget tidstypisk for musikken i starten af 60’erne. Mono
betyder, at hele indspilningen er panoreret symmetrisk over hele lydbilledet, som det også
forekommer på soundbox-modellen på bilag 3.
Derudover er instrumentationen meget sparsom eftersom der kun er brugt en akustisk guitar, en
vokal og en mundharmonika. Guitaren udgør bunden og det rytmiske fundament i sangen, og har
heller ingen diskant. Derfor placeres guitaren også nederst og dybest i lydbilledet. Vokalen er til
gengæld mere fremtræden i lydbilledet sammen med mundharmonikaen. Men hvor
mundharmonikaen ligger højere frekvensmæssigt ligger vokalen dybere.
Vokalen har en forholdsvis ”hæs”, ”indpakket” og monoton klang i versene, hvor Dylan nærmest
råber ordene ud, mens mundharmonikaen i mellemspillene lysner og frisker nummeret op med
improviserende fills. Guitaren betoner alle pulsslagene i nummeret og skaber derved fremdrift. Der
skabes dog for meget fremdrift i løbet af nummeret og dermed stiger sangens tempo også undervejs.
Dette giver sangen en mere bevægende dynamik i forhold til den ensformige form og ”tørre” vokal,
hvilket endnu engang understøtter påstanden om, at der i folkemusikken fokuseres mere på det
lyriske end det musisk ambitiøse og det tydeliggøre samtidig den påstand, at der fokuseres mere på
lyrikken end der gør på det musikalske.
Tiderne Skifter
”The Times They Are A-Changin” blev skrevet på et tidspunkt i historien, hvor der foregik mange
omfattende forandringer i Amerika. Derfor er teksten på bilag 2 også relevant at bruge som kilde i
forhold til at belyse den historiske samtid.
For at kunne analysere sangen ud fra et historisk perspektiv er det nødvendigt også at kende til
den historiske kontekst. De vigtigste faktorer, synes at være de politiske forhold og de sociale
forhold. Derfor analyseres konteksten ud fra disse faktorer.
Hvis vi kigger på forholdene for 1960’ernes amerikanske samfund, så startede nationen på en
frisk med en helt ny præsident i starten af årtiet. Den demokratiske John F. Kennedy blev valgt til
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
13
præsident den 20. januar 1961 han vandt over sin republikanske modkandidat, Richard M. Nixon.
Kennedy ville kombinere militær oprustning med en ekspansiv finanspolitik. Dette ses tydeligt af
tabel 1 på bilag 4, hvoraf det fremgår, at både de føderale udgifter er steget med 14,7mia dollars og
de militære udgifter er steget med 3,3mia dollars i perioden De militære udgifter stiger
primært på baggrund af USA’s eskalerende konflikt med Sovjetunionen. De to nationer truede
konstant hinanden med atommissiler, hvilket medførte en kontinuerlig øgning af oprustningen.
Samtidig vokser den offentlige sektor og beskæftigelsen markant, både lokalt og føderalt, som det
fremgår af tabel 2 på bilag 4. Den øgede beskæftigelsen kan forklares på baggrund af det såkaldte
”baby boom”, som førte til større årgange på skolerne og dermed en længere skolegang for de unge.
Hvor gennemsnitsamerikaneren i 1950 havde en skolegang på 9 år var den steget til 12 år i 1973.
Den længere uddannelsestid hænger desuden sammen med stigningen af beskæftigelsen på den
måde, at større årgange og længere uddannelse kræver flere lærere til at undervise. I perioden fra
blev der i alt ansat 1 million flere lærere på de amerikanske skoler.
20
Trods fremgangen var der også en enorm social forskel mellem hvide, sorte og andre racer i USA
i starten af 60’erne. Som det bl.a. kan læses af tabel 3 på bilag 5 tjente sorte og andre racer kun lige
over det halve af den indkomst de hvide tjente i Kennedy’s embedsperiode fra Dette
skyldtes uden tvivl den kolossale racediskrimination og segregation, der fremstillede alle andre
racer end den hvide som mindreværdige. Disse racer er derfor en hel socialgruppe for sig selv, der
befinder sig i bunden af samfundet med få rettigheder. Ulighederne fører til flere demonstrationer –
især fra de sorte borgeres side. Billedet på bilag 6 skildrer en demonstration i Birmingham,
Alabama fra 1963, hvor 2 politimænd angriber en sort demonstrant med hunde. Det ser næsten ud
som om, at demonstranten ville gå hen mod betjentene og konfrontere dem, hvilket understreges af
det meget stålsatte udtryk i ansigtet, men bliver i den proces holdt tilbage og bidt af hunden. Imens
forholder de resterende mennesker sig helt passive i baggrunden, fordi sandsynligvis ikke tør
protestere. Billedet symboliserer meget godt den sociale ulighed, der er mellem sorte og hvide på
dette tidspunkt, og samtidig, hvor lidt de sorte egentlig kan gøre mod det.
Det var bl.a. denne slags billeder, der åbnede Kennedy’s øjne for de store sociale uligheder i
samfundet, og at det ikke var alle der havde fået en del af velstanden.
20
Svendsen og Vangdrup, s. 89
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
14
”Who among us would be content to have the color of his skin changed and stand in his place? Who
among us would then be content with the counsels of patience and delay”
21
I det ovenstående citat tvinger Kennedy befolkningen til at sætte sig i de sortes sted og forestille sig,
hvilke uretfærdigheder de er ofre for. Dette blev grundlaget for et ny lovforslag med særligt henblik
på de sortes rettigheder. Præsidenten havde dog meget svært ved at få lovforslaget godkendt, hvilket
primært skyldtes det konservative flertal i kongressen.
2 måneder efter Kennedy fremlægger sit lovforslag møder omkring 250.000 op til det såkaldte
”Freedom March” for at presse kongressen til at godkende forslaget. Det var også her, at
borgerrettighedsbevægelsens frontperson, Martin Luther King Jr., holder sin berømte tale ”I Have
A Dream”.
Ungdomskultur – et politisk begreb
”Manglen på et klart klassetilhørsforhold var noget af det mest karakteristiske ved en stor del af de
unge. [...] I de kaffebarer, jazzbulerne og ungdomsklubberne samledes latinskoleelelever,
kunststuderende og fremmedarbejdere. Pigerne, som ellers stod ved pølsebarerne, og
overklassepigerne accepterede og brugte de samme uhøjtidelige klædedragter”
22
I citatet understreges ungdommens holdning til den sociale ulighed i samfundet. Det var ligegyldigt,
hvor rig eller fattig man var, hvilken farve ens hud var eller hvilken status man havde. De unge fra
den voksende middelklasse havde taget traditionelle arbejdsklasseværdier, som dristighed og
selvbevidsthed, til sig. Det var disse værdier, som de unge brugte til at gøre oprør mod
forældregenerationen, der ”[...] kun forlangte tilslutning til en trættende rutine”
23
. Dermed kan man
også sige, at ungdomskulturen blev en ideologi og et politisk begreb.
På samme tid var der et tydeligt skel mellem forældregenerationen og ungdommen. For det første
havde ungdommen kun oplevet velstand og kunne derfor ikke relatere til, hvordan det var ikke at
kunne få mad på bordet hver dag, som deres forældre havde oplevet. For det andet var den yngre
generation bedre uddannet og langt flere unge blev studenter end førhen.
24
Den store kløft mellem generationerne var derfor en årsag til en svækkelse af kommunikationen
mellem dem. De unge ville ikke være en del af deres forældres konventionelle normer, og de
21
Boyer et al, 1996, s.966
22
Frith, s. 18
23
Frith, s. 18
24
Svendsen og Vangdrup s. 89
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
15
prøvede derfor også at frigøre sig fra dem. Ungdomskulturen kunne derfor defineres som en hel
generation ifølge den ungarske sociolog, Karl Mannheim. Han mener, at ”[i] visse situationer [...]
med store sociale forandringer og manglende politisk stabilitet bliver en aldersgruppe en
generation, og ungdomskultur bliver et politisk begreb”
25
. I forbindelse med samtiden skal de store
sociale forandringer forstås som den stærkt voksende middelklasse i efterkrigstiden, medens den
politiske ustabilitet kan tolkes som truslerne om atomkrig og raceurolighederne. Derfor passer
samtiden udmærket ind i Mannheim’s teori og ungdomskulturen kan dermed defineres som et
politisk begreb i samfundet. Dette udtrykkes også senere i årtiet med demonstrationer og
protestsange mod atomvåben og racediskriminationen.
En anden teoretiker, der også kommenterer ungdomskulturen er den israelske sociolog, Shmuel
Noah Eisenstadt. Han mener, at mennesket ikke direkte kan gå fra at være barn til at være voksen,
som man tidligere har ment, hvor et barn straks blev voksen efter sin konfirmation. Til gengæld
mener Eisenstadt, at ”børn [må] igennem en socialisations-proces før man kan give dem fuld
voksenstatus”
26
. Af den grund er det nødvendigt for mennesket, at opnå en naturlig overgang fra
barn til voksen for at kunne finde sig selv og danne sin identitet. Ungdomskulturen og dens oprør
mod samfundets autoriteter er i denne sammenhæng den overgang, som Eisenstadt nævner, og det
er her de unge lærer sig selv at kende.
Efter mordet på John F.Kennedy d. 22. november 1963 vælges den demokratiske Lyndon B.
Johnson som præsident. Han ville fortsætte, hvor Kennedy slap ved hjælp af sit omfattende ”Great
Society”-reformprogram, som skulle være forudsætning for store sociale ændringer i samfundet. Og
den sociale omlægning af samfundet gjorde store forskelle ved bl.a. at forbyde diskriminationen af
race med Johnson’s ”Civil Rights Act” fra 1964. Dette antydes især af tabel 3, hvor sortes og andre
racers indkomst i forhold hvide stiger fra 0.53 til 0.63 i perioden
Analyse af symbolik og handling i ”The Times They Are A-Changin”
Umiddelbart efter Johnson vælges som præsident udgiver Dylan sin sang ”The Times They Are A-
Changin”. På bagsideteksten til Dylan’s senere album ”Biograph” (1985), skrevet af Rolling
Stone-redaktøren Cameron Crowe, siger Dylan følgende om sangen:
25
Frith, s. 19
26
Frith, s. 20
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
16
”This was definitely a song with a purpose. […]I wanted to write a big song, with short, concise
verses that piled up on each other in a hypnotic way. The civil rights movement and the folk music
movement were pretty close for a while and allied together at that time.”
27
Her understreger Dylan, at sangen i den grad havde et formål, og samtidig at
borgerrettighedsbevægelsen og folkemusikerne stod tætte, da han skrev sangen i starten af 1964.
Folkemusikerne gik, som tidligere nævnt, meget op i politik og i at udtrykke deres politiske
holdninger gennem musikken. Samtidig var ungdomskulturen generelt ikke særlig fordømmende i
forhold til race, køn eller social status. Derfor passede folkemusikerne og
borgerrettighedsbevægelsen godt sammen på dette tidspunkt.
I første strofe
28
af ”The Times They Are A-Changin” nævner Dylan: "Admit that the waters around
you have grown, and accept it that soon you'll be drenched to the bone.". Der refereres til nogle
vande, der stiger, som sandsynligvis kan symbolisere den forandring, som Dylan senere
understreger med sidste vers i strofen ”Cause the times they are a-changin”. På den måde kan
”you” også fortolkes som alle dem, der er imod forandringerne, hvilket Dylan advarer om i
versene: "If your time to you is worth savin', then you better start swimmin', or you'll sink like a
stone.". Disse vers skal tolkes som en advarsel til dem der er imod forandringerne. De skal begynde
at svømme og følge med strømmen og være klar til at acceptere de ændringer der kommer, ellers
falder de til bunds som en sten.
I 2. strofe skriver Dylan i de første 2 vers:”Come writers and critics who prophesize with your
pen / And keep your eyes open the chance won’t come again”. Disse “skrivere” og “kritikere”, som
Dylan referere til kan både være medierne, andre sangskrivere eller politiske agitatorer, som han
beder om at holde øje med, hvad der foregår fordi der er noget stort under opsejling. ”And don’t
speak too soon for the wheel’s still in spin / and there’s no telling who that is namin”. Dylan
opfordrer desuden medierne til ikke at sige eller gøre noget for tidligt, fordi udfaldet stadig ikke
kendes endnu. Derudover bliver der ikke nævnt nogen navne i hele teksten og samtidig bliver det
sådan set heller ikke nævnt, hvordan eller hvor tiderne skifter. Dette gør sangen meget anonym og
ikke særlig tidsbestemt.
3. strofe indledes med ” Come senators, congressmen please heed the call / Don't stand in the
doorway, don't block up the hall”. Dylan mener her, at politikerne ikke skal stå i vejen for de
27
http://www.historyofinformation.com/expanded.php?id=3164, besøgt d. 17/12 22:23
28
I musikdelen af analysen bruges termet ”vers” da der fokuseres på musikken, og i historiedelen bruges termet
”strofe” da der fokuseres på teksten.
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
17
forandringer, der alligevel er på vej.”For he that gets hurt will be he who has stalled”. Dylan
understreger her, at dem, der står stille og kæmper imod forandringerne vil blive såret. Han bruger
desuden ordet ”stalled” for at beskrive ”stilstand”, hvilket også kan betyde ”stald”. I den kontekst
giver Dylan udtryk for, at den kamp, som senatorerne og kongressen kæmper er beskidt og
indeklemt. "There's a battle outside, and it is ragin' / it'll soon shake your windows and rage your
walls". Kampen, som Dylan refererer til er højst sandsynligt kampen om, hvorvidt forandringerne er
velkomne i samfundet eller ej. Denne kamp vil desuden runge gennem hele samfundet og komme til
udtryk ved at ”ryste vinduerne” og ”rase væggene”
I den næstsidste strofe skriver Dylan: ”Come mothers and fathers throughout the land / And don't
criticize what you can't understand”. Versene afspejler meget godt de unges oprør mod deres
forældre, hvilket var et særligt karakteristika for ungdomsoprøret. Samtidig beder Dylan
forældregenerationen om at lade være med at kritisere de ting, som de ikke forstår.
Ungdomskulturens genreration var meget anderledes i forhold til forældregenerationen og de havde
af den grund også forskellige holdninger til livet og samfundet. Dette fremhæves også i de næste
vers: ”Your sons and your daughters are beyond your command / Your old road is rapidly agin”.
De unge kunne ikke kontrolleres af forældrene. Fordi de var så uenige som de var kunne de derfor
ikke gå på kompromis med hinanden. Dylan’s holdning, som repræsenterer en stor del af
ungdomskulturen, understreges ved, at han skriver, at forældrenes ”vej” og værdier hurtigt
forældes. "Please get out of the new one, if you can't lend your hand". Her beder Dylan forældrene
om at komme væk fra den “nye vej” mod forandringerne, hvis de absolut skal stå i vejen.
I sidste strofe opsummerer Dylan situationen ved “The line it is drawn the curse it is cast.
Versene fremhæver netop dét, at skæbnen er givet på godt og ondt. Generelt handler sidste strofe
gennemgående om det samme, hvor det samme faktum manifesteres gennem hele strofen. Tiderne
vil skifte, og det er der ingen der kan gøre noget ved eller stå i vejen for. ”The slow one now will
later be fast”. Verset skal tolkes som, at dem der aktuelt er svage i samfundet vil senere blive
stærke, og dem der prioriteres først vil snart blive prioriteret sidst, som det fremgår af verset ”And
the first one now will later be last”.
Teksten i “The Times They Are A-Changin” bygger som sagt på, at tiderne skifter, men i metaforisk
forstand. Det nævnes ikke, hvilke tider, der skifter eller hvilke nye tider, der er i vente. Derfor er
sangen ikke tidsspecifik og kan derfor spilles ved alle lejligheder, hvor tiderne snart vil skifte.
Dylan nævner selv i citatet på bagsideteksten til albummet ”Biograph”, at folkemusikerne stod
tætte sammen med borgerrettighedsbevægelsen i kampen om ligestilling og retfærdighed. Derfor
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
18
virker Dylan også meget optimistisk med hensyn til det faktum, at tiderne netop skifter. Hans
optimisme afspejles også med hensyn til de musikalske faktorer. Sangen er meget dur-præget og
samtidig meget fremdreven rytmisk set pga de mange betonede pulsslag i melodien og fra guitaren.
Det er også tydeligt at høre på indspilningen af nummeret, at det politiske budskab i teksten er
vigtigst, ved det asymmetriske antal takter i hvert formled og en sparsom, simpel instrumentation,
der trods alt er i stand til at fylde lydbilledet relativt godt ud. Derudover er melodien meget
monoton og ’fortællende’, mens der akkordmæssigt overordnet kun bruges hovedfunktioner, få
paralleller og simple kadencer, hvilket også manifesterer teksten som det vigtigste element i sangen,
hvor musikken bare er et kreativt medie at formidle budskabet gennem.
Borgerrettigheder og folkemusik
Som det allerede nævnes i analysen er sangen skrevet på baggrund af kampen for borgerrettigheder.
Dette vurderes særligt med udgangspunkt i Dylan’s eget citat om sangen, hvor han nævner
folkemusikernes tætte forhold til borgerrettighedsbevægelsen.
Sangen kritiserer flere forskellige aspekter af samtidens politiske og kulturelle tendenser, men for
at kunne vurdere tendenserne skal sangen puttes ind i en historisk kontekst. I første strofe kunne
”vandene” symboliserer en forandring, der gradvist tiltager, og denne forandring kan relateres til
borgerrettighedsbevægelsens fremmarch mod lighed og frihed. I august 1963 havde Freedom
March fundet sted i Washington, som et svar på flere års racediskrimination og segregation.
Begivenheden blev et vendepunkt for borgerrettighedsbevægelsen, der kæmpede for bedre vilkår og
flere rettigheder i fremtiden. Da Dylan selv støtter op om borgerrettighedsbevægelsen, nævner han
også i samme strofe, at alle, der er imod de sociale ændringer vil ”falde til bunds som en sten”,
fordi forandringerne ikke kan stoppes.
Også i 3. strofe kritiserer Dylan kongressen og senatorerne for at stå i vejen for
borgerrettighedsbevægelsen og forandringerne. Dette kan relateres til Kennedy’s lovforslag om at
forbedre vilkårene for de sorte, men som senere bliver afvist af kongressens mere konservative
29
flertal i 1963. Derudover nævner Dylan en ”kamp” i samme strofe, som i denne kontekst kan
referere til de mange demonstrationer, som borgerrettighedsbevægelsen har udført i starten af
60’erne. Underforstået beskriver han også kampen som beskidt, som det bl.a. fremstilles på billedet
på bilag 6, hvor betjente angriber en sort demonstrant med hunde under en demonstration i
29
Konservativ forstået som dem, der ikke ønsker forandring
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
19
Birmingham, Alabama i 1962.
Endvidere står forældregenerationen for skud i 4. strofe, hvor Dylan kritiserer deres gamle,
koventionelle normer for at være forældede. De skal, ligesom politikerne, heller ikke stå i vejen for
de sociale ændringer, der er undervejs i samfundet. Hvor de unge accepterer andre for deres køn,
race og status er forældrene fortsat fordømmende. Og hvor de unge prioriterede frihed til selv at
kunne handle ønskede deres forældre, at de handlede præcis som dem. Her kritiserer Dylan den
ældre generation, fordi de ikke forstår de unges værdier. Men ungdommen er fremtiden og
forældrene kan ikke stille sig på tværs af udviklingen uden at blive kørt over.
Den sidste strofe understreger overordnet, at den forandring, der er omtalt over hele sangen, rent
faktisk er på vej. Og dette viser sig at blive til virkelighed senere i 1964 , hvor Lyndon B. Johnson
vælges som præsident. Forandringen kommer i form af en lov forbeholdt
borgerrettighedsbevægelsen, som forbyder diskriminationen af race, køn og religion. Denne lov
blev kendt som ”Civil Right Act” og i 1965 blev en lov, der gav alle borgere rettigheden til at
stemme, vedtaget under navnet ”Voting Right Act”.
Sangens symbolik og handling kan relateres til borgerrettighedsbevægelsens historiske kontekst og
deres kamp for retfærdighed på det givne tidspunkt. Af den grund vurderes
borgerrettighedsbevægelsens bevæggrund at være sangens gennemgående tema.
Teksten beskriver en bestemt tendens i tiden, idet Dylan kun taler på baggrund af sin egen
subjektive holdning til borgerrettighedsbevægelsen og de unges rettigheder. Dylan kritiserer
samtidens autoriteter for at stå i vejen for sociale ændringer, og samtidig for ikke at forstå den yngre
generations holdninger og værdier.
Ungdomskultur og politisk sangskrivning
Den politiske sangskrivning er meget afhængig af ungdomskulturen, og ungdomskulturen udviklede
sig kun pga de økonomiske og sociale ændringer i efterkrigstiden. Derfor ville den politiske
sangskrivning muligvis heller ikke have udviklet sig, hvis der ikke havde været så meget velstand i
efterkrigstiden. Katalysatorerne for, at ungdomskulturen politiske holdninger kommer til udtryk i
lige præcis 60’erne er de omfattende inden- og udenrigspolitiske omvæltninger, der pæger dette årti
Disse begivenheder skabte et endnu større skel mellem den yngre og ældre generation.. De unges
store utilfredshed med autoriteternes handlinger kom til udtryk i musikken, som det især afspejles i
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
20
”The Times They Are A-Changin”. Det var især folkemusikerne, der gik op i at udtrykke disse
samfundsmæssige spændinger, som kunne formidles over ganske simple akkordrundgange og
melodier. Dennes simple form gjorde det muligt for alle og enhver at spille folkemusik, da der blev
fokuseret mest på det politiske budskab og ikke på musikalske talenter og erfaringer.
Perspektivering
Også andre kunstnere end Dylan dyrkede den politiske sangskrivning på dette tidspunkt. Dylan’s
nummer tager udgangspunkt i borgerrettighedsbevægelsen, og hvordan ingen skal stå i vejen for
deres kamp for retfærdighed. Hvor Dylan repræsenterer folkemusikerne, repræsenterer kunstnere
som Nina Simone borgerrettighedsbevægelsen. Simone skrev nummeret ”Mississippi Goddam”
samme år som Dylan skrev ”The Times They Are A-Changin”. I kontrast til Dylan var Simone selv
sort og var jazzmusiker i stedet for folkemusiker. Simone havde været tilskuer til flere oprør i
Mississippi udført af hvide oprørsbevægelser, som fx Ku Klux Klan. De hvide i sydstaterne var
stærkt imod Johnsons ”Civil Right Act”, hvilket kom til udtryk i hadefulde gerninger, som f.eks
mord og tæsk af de sorte borgere og ødelæggelser af deres ejendomme. I nummeret beskriver
Simone sin vrede mod sydstaterne, og samtidig sit ønske om ligestilling for sine ”brødre og søstre”.
Nummeret er ligesom Dylan’s meget dur-præget, hvilket dog står i kontrast til det alvorlige emne,
der omtales i teksten. Kontrasten mellem den musiske oplevelse og den seriøse tekst giver derfor
samlet set en lidt ironisk overordnet oplevelse af nummeret. Sangens ironiske præg er også til
forskel fra Dylan’s nummer, der er meget mere ligefrem og simpel i forhold overensstemmelsen
mellem tekst og musik. Til sidst kan det nævnes, at teksten i ”Mississippi Goddam” skildrer den
aktuelle situation i samtiden meget præcist, hvor teksten i ”The Times They Are A-Changin”
er mere anonym og universel i sin symbolik.
Begge sange er dog dybt samfundskritiske i deres budskab, og det kan sagtens afspejle samtidens
politiske og sociale tendenser. Sangene giver dog et indtryk af, at protestmusikken ikke var
forbeholdt én bestemt samfundsgruppe, men blev dyrket i flere sociale lag. Dylan skriver sine
tekster på baggrund af ungdomsoprøret og dens uenighed med forældregenerationen, imens Simone
skriver sine tekster på baggrund af sit ønske om lighed for alle racer og sin vrede mod hvide
sydstatsborgeres menneskesyn.
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
21
Konklusion
I efterkrigstiden havde ungdommen kun oplevet fremgang og velstand i samfundet modsat
forældregenerationen, som havde oplevet krigens levevilkår på egen krop. Den store forskel i
sociale og økonomiske erfaringer var grundlaget for en stor kontrast mellem generationernes
værdier og livssyn mellem generationerne, hvilket medførte at ungdommen gjorde oprør mod
forældre og samfundets autoriteter. Ungdommens oprør mod den ældre generation kom især til
udtryk i 1960’erne, hvor begivenheder som Cubakrisen, racediskrimination og Vietnamkrigen fandt
sted. Den yngre generation tog særlig stor afstand til disse begivenheder, og dermed kunne
samtidens ungdomskultur defineres som et politisk begreb ud fra Mannheims teori. De unges
politiske interesser og uenigheder med forældregenerationen kom på dette tidspunkt bl.a. til udtryk
gennem musikken, hvor netop de førnævnte begivenheder blev beskrevet som de gennemgående
emner i 60’ernes protestmusikken. Den i forvejen store utilfredshed med autoriteterne kombineret
med begivenhederne var grundlaget for, at den politiske sangskrivning var tidstypisk for årtiet.
Protestmusikken var desuden meget bredspektret genremæssigt og var ikke forbeholdt én bestemt
samfundsgruppe. Bl.a. udnyttede sorte borgerrettighedsforkæmpere jazz- og soultraditionerne, som
især var præget af komplekse akkordprogressioner med mange udvidelser, relativt stor
instrumentation og bluestonalitet. De sorte formidlede primært deres ønske om frihed og lighed i
protestmusikken, som det bl.a. fremgår af Nina Simone’s nummer ”Mississippi Goddam”. Hvide
collegestuderende dyrkede folkemusikkens traditioner, der særligt gik op i at formidle deres
politiske holdninger i teksterne. Derfor spillede den musikalske faktor ikke så stor en rolle, som det
fremgår både fremgår af noden og indspilningen af Bob Dylan’s nummer ”The Times They Are A-
Changin”. Akkordprogressionerne var simple med få udvidelser, melodien er ofte meget monoton
og indeholder tit kun skalaegne toner. Dylan’s samfundskritik i nummerets symbolik og handling
afspejler udmærket samtidens historiske kontekst, med udgangspunkt i borgerrettighedskampen. Da
symbolikken i handlingen ikke er særlig tidspecifik og anonym giver det nummeret en universel
egenskab, der gør det muligt at spille nummeret i alle sammenhænge, hvor ”tiderne skifter” – også
i det 21. århundrede.
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
22
Litteraturliste:
Bøger:
1) U.S.A.- Samfund og ressorucer i politisk perspektiv, John Svendsen og Leif Vangdrup,
1989, 1. udgave 1. oplag, Munksgaard
2) Rebel & Remix – Rockens Historie, Per Reinholdt Nissen, 2011, 2. udgave 1. oplag,
Systime
3) Rocksociologi, Simon Frith (oversat af Anna-Lise Malmros), 1978, 2. udgave 1. oplag,
Notabene
4) Story behind the Protest song, Hardeep Phull, 2008, 1.udgave 2. Oplag
5) The Difinitive Dylan Songbook, Don Giller and Ed Lozano, 2001, 1. Udgave 1. Oplag,
Amsco Publications
6) The Enduring Vision Vol 2, Paul S. Boyer, Clifford E. Clark Jr., Joseph F. Kett, Neal
Salisbury, Harvard Sitkoff og Nancy Woloch, 1996, 3. udgave 1. Oplag, Heath
Dokumentarer:
1) Sange, der ændrede verden – We Shall Overcome, 2010, DR2
Billeder, tekster og tabeller:
1) http://www.findingdulcinea.com/features/multi-day/virtual-tourist/4-birmingham-alabama.html,
besøgt d. 16/12 kl. 17:48
2) http://www.nber.org/chapters/c4374.pdf, besøgt d. 15/12 14:56
3) http://www.bobdylan.com/us/songs/times-they-are-changin, besøgt d. 12/12 kl. 16:17
Internetsider:
1) http://www.historyofinformation.com/expanded.php?id=3164, besøgt d. 17/12 22:23
2) http://www.lyricsfreak.com/v/various+artists/we+shall+overcome_html, besøgt d.
10/12 kl. 12:33
Musik
1) https://open.spotify.com/track/52vA3CYKZqZVdQnzRrdZt6
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
23
Bilag 1 – Node til Bob Dylan’s “The Times They Are A Changin” (1964)
30
30
The Difinitive Dylan Songbook, Don Giller and Ed Lozano, 2001, 1. Udgave 1. Oplag, Amsco Publications s. 668
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
25
Strofe 1:
Come gather ’round people
Wherever you roam
And admit that the waters
Around you have grown
And accept it that soon
You’ll be drenched to the bone
If your time to you is worth savin’
Then you better start swimmin’ or you’ll sink like a stone
For the times they are a-changin’
Strofe 2
Come writers and critics
Who prophesize with your pen
And keep your eyes wide
The chance won’t come again
And don’t speak too soon
For the wheel’s still in spin
And there’s no tellin’ who that it’s namin’
For the loser now will be later to win
For the times they are a-changin’
Strofe 3:
Come senators, congressmen
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
26
Please heed the call
Don’t stand in the doorway
Don’t block up the hall
For he that gets hurt
Will be he who has stalled
There’s a battle outside and it is ragin’
It’ll soon shake your windows and rattle your walls
For the times they are a-changin’
Strofe 4:
Come mothers and fathers
Throughout the land
And don’t criticize
What you can’t understand
Your sons and your daughters
Are beyond your command
Your old road is rapidly agin’
Please get out of the new one if you can’t lend your hand
For the times they are a-changin’
Strofe 5:
The line it is drawn
The curse it is cast
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
27
The slow one now
Will later be fast
As the present now
Will later be past
The order is rapidly fadin’
And the first one now will later be last
For the times they are a-changin’
Bilag 3 – Soundboxmodel for ”The Times They Are A-Changin” (1964)
Forfra
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
28
Oppefra
[navn fjernet] Musik og Historie: SRP Afl. D. 22/12 2015
Esbjerg Gymnasium, 3a Vejledere PE & PK
29
Bilag 4
Tabel 1 – Føderale og militære udgifter
32
Tabel 2 – vækst i den offentlige sektor
33
32
Svendsen og Vangdrup, s. 88
33
Svendsen og Vangdrup, s. 89
