SRP om Skotlands selvstændighed i Engelsk A og Historie A

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 1 af 25

1. Abstract

What is independence today? Independence is when you have the full control of your own

decisions. Scotland voted no to independence on 18 November 2014, but many expert ask their self

about what the outcome might be if Scotland voted yes. I have used two different speeches, one

from David Cameron (the no voters) and one from Nicole Sturgeon (the yes voters). I have made an

analysis about different types of argumentation that there are using in there speech to make them

more reliable. I found out that the whole debate about Scotland being an independent nation have

nothing or a little to do with national identity. The whole debate is more about the economy because

Scotland already have a strong economy with UK or without UK, and therefore the main reason

why the Scottish National Party and the yes voters demand independence is because they believe

that they will be a much more greater nation, then the UK as a whole.

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 2 af 25

Indholdsfortegnelse

1. Abstract ......................................................................................................................................................... 1

2. Indledning ...................................................................................................................................................... 3

3. Grundlaget for det skotske kongedømme. .................................................................................................... 3

3.1 Vejen til det britiske imperium. ............................................................................................................... 4

3.2 Det britiske parlament. ............................................................................................................................ 4

3.3 Den sene økonomiske opblomstring. ...................................................................................................... 5

4. Optakten til valget. ........................................................................................................................................ 7

4.1 David Cameron: Tale fra september 2014 i Aberdeen. .......................................................................... 7

4.2 Nicole Sturgeon: Tale fra oktober 2013 i Leith. ..................................................................................... 10

5. Skotland: Bedst forenet eller ej? ................................................................................................................. 13

5.1 Nej til et uafhængigt Skotland. .............................................................................................................. 14

6. Ja til selvstændighed.................................................................................................................................... 14

6.1 Ja til selvstændigheden: Økonomisk set. .............................................................................................. 15

6.2 En skotsk valuta? ............................................................................................................................... 16

6.3 Ja til selvstændigheden: Den nationale identitetsfølelse. ..................................................................... 17

6.4 Britisk selvforståelse. ......................................................................................................................... 18

6.5 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 19

7. Konklusion ................................................................................................................................................... 19

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 21

Primære kilder ............................................................................................................................................. 21

Bøger: ...................................................................................................................................................... 21

Sekundær kilder ........................................................................................................................................... 21

Bøger: ...................................................................................................................................................... 21

Hjemmesider: .......................................................................................................................................... 21

Bilag ................................................................................................................................................................. 23

Tabel 1: ........................................................................................................................................................ 23

Tabel 2: ........................................................................................................................................................ 23

Tabel 3: ........................................................................................................................................................ 24

Tabel 4: ........................................................................................................................................................ 24

Tabel 5: ........................................................................................................................................................ 25

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 3 af 25

2. Indledning

Hvad er selvstændighed? Hvorfor vægter det meget at være en uafhængig nation frem for at være en

del af en union? Mange vil mene at det at være uafhængig også har noget at gøre med det

forhistoriske og om hvilke historiske grundlag der ligger bag et ønske om selvstændighed. Skotland

har været til valg den 18. november om hvorvidt de skal forblive en del af den britiske union eller

om de skal fortsætte hver deres vej. David Cameron og Nicole Sturgeon har begge været inde og

give deres mening om hvad et selvstændigt Skotland vil betyde for Skotlands fremtidig situation.

Skotland endte med at stemme nej til selvstændighed, dog er konflikten for længst forbi. Hvordan

vil det have set ud, hvis nu Skotland stemte ja til selvstændighed? Vil det styrke den skotske

nationalitetsfølelse eller vil det kun ende med at styrke Skotlands økonomi?

3. Grundlaget for det skotske kongedømme.

Skotland har altid været et rigt land, både med sine naturlige ressourcer og stratetisk beliggenhed,

der gør landområdet til et enestående sted for opbyggelsen af et nyt rige. De første immigrationer til

Skotland strækker helt tilbage til år 500 f. kr., da kelterne først immigrerede til landet. Grundlaget

for denne immigration, var at søge ressourcer, hvilket førte til at kelterne fandt de første

metalværktøjer i den sene bronze tidsalder

. Det skotske rige bestod således af angelsaksiske

folkefærd, skotsk folkefærd, picteriske folkefærd og britiske folkefærd, og var derfor et rige

opbygget af immigranter. Selvom Skotland er skotternes land, så var skotterne rent historisk set det

sidste folkefærd, der bosatte sig i det nuværende Skotland

Skotland har lige siden starten af rigets opståen, været i utallige krige, for at bevare sin

uafhængighed. Skotland var ikke et så stærkt land, og havde hverken ressourcerne eller den

nødvendige militæriske styrke for at kunne beskytte sig selv, og derfor måtte landet især bukke

under for invasioner fra England, som var ledet af kong Edward den første. Dog var skotterne kendt

for deres kampgejst, som senere endte med en sejr til Skotland, hvor Edward den anden af England

Scotland: The making of the kingdom. A. A. M. Duncan side 13.

Medieval Scotland: Kingship and Nation. Alan Macquarrie. side 8.

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 4 af 25

blev dræbt. Kong Bruce af Skotland, som i starten af 1300-tallet blev set, som en konge af

skotterne, så dette som en mulighed for at kaste den engelske invasion tilbage. Denne invasion fra

skotsk side lykkedes, og Edward den tredje blev nød til at anderkende Skotland som et uafhængigt

land og anderkende Kong Bruce som den nye konge over Skotland. Krigen blev senere kaldt for

’’the Battle of Bannockburn’’. Dette var starten til en økonomisk opblomstring, som førte Skotland

igennem et af deres største stortider

3.1 Vejen til det britiske imperium.

Stortiden blev efterfølgende fulgt op med Kong James den femte, der skabte et stabilt storrige,

hvilket fortsatte det næste århundrede, og op til Kong James den syvende, hvor unionen mellem

England, Wales, Irland og Skotland opstod, og såvel også grundlaget for Storbritanniens storheds

illusion i 1707 gennem the act of union

. Skotland blev en del af den britiske union, pga. den

økonomiske krise, der opstod i slutningen af 1600-tallet. Skotland var gået fra at være en

middelalderlig stormagt, til at ende med at være en del af en union. Skotland prøvede i 1690’erne at

danne et adskilt og selvstændigt Skotland i et område ved navn Darien, som lå centralt i Amerika.

Dette forsøg mislykkedes og havde fatale konsekvenser for den skotske økonomi. Skotland var endt

bag skyggen af England, som på dette tidspunkt voksede markant både økonomisk og socialt.

Derfor var en deltagelse af sådan en union, Skotlands eneste mulighed for, at komme på rette kurs

og på en måde genopleve den for længst fortabte storhed

Unionens økonomi og politik blev styret af England og The bank of England. Dette medførte til

stridheder og konflikter mellem Skotland og England, fordi det ikke var i skotsk interesse at blive

styret rent økonomisk. De skotske politikere var heller ikke ligefrem tilfredse med, at miste deres

selvstændighed og deres parlament til unionen, dog var det en nødvendighed og et behov, for at

vedligeholde en økonomisk stabilitet. Alligevel voksede Skotland markant økonomisk, og fik et

selvstændigt parlament. Der gik dog næsten over to århundrede før denne udvikling fandt sted.

3.2 Det britiske parlament.

Skotland havde ikke nogen betydelig stemme i unionen i det første århundrede. Unionens parlament

bestod af cirka 558 medlemmer, som var delt mellem to kategorier, amt medlemmer og byrets

http://www.bbc.co.uk/scotland/history/articles/the_wars_of_independence/

http://www.parliament.uk/about/living-heritage/evolutionofparliament/legislativescrutiny/act-of-union-1707/

Britain: Since 1707 Callum G. Brown and W. Hamish Fraser side 19.

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 5 af 25

medlemmer. England havde både de fleste medlemmer i amtet og i byrådet, og således dannede de

den største magt i unionen med hele 200 medlemmer i byrådet og cirka 40 medlemmer i amtet.

Dette set i forhold til Skotland, som kun havde 12 medlemmer i byrådet og 30 i amtet, dog var de

30 repræsentanter i amtet dårligt stillede og alle 30 medlemmer endte derfor med at få 2000

stemmer ud af de 300.000 mennesker, der var myndige til kunne stemme

. Dog var det også kun

300.000 mennesker ud af 10 millioner, der var myndige og levede op til kriterierne for at kunne

stemme

. Dette gav Skotland en meget lille magt i det første århundrede efter oprettelsen af

unionen.

Selvom der var en stor politisk uenighed mellem Skotland og England, voksede økonomien i takt

med industrialisering, som resulterede at Storbritannien blev en dominerende imperie i verdenen.

Dog gavnede det ikke lande, som Skotland, Irland og Wales, da disse lande (især Irland) stadigvæk

var fattige i 1707 til midten af 1800 - tallet

. Ideen omkring unionen var selvfølgelig idealistisk og

storslået, dog endte det med at det kun var England, der fik gavn af det. Det medførte til at Irland

krævede selvstændighed, men først endte med at få det i 1922

Skotlands økonomi var stadigvæk afhængig af the bank of England, der styrede unionens økonomi.

Derfor led Skotland ret økonomisk under den victorianske periode

, da der ikke blev taget hånd

omkring de fattige i samfundet, og således var det med til at skabe en stor nedgang i økonomien og i

det sociale, hvor blandt andet sundhedsvæsenet blev svækket fra

3.3 Den sene økonomiske opblomstring.

Skotland oplevede en sen opblomstring i økonomi, da de led under den victorianske periode også

før den victorianske periode blev Skotlands nød til at bukke under, da de kun havde en lille magt i

det britiske parlament. Størstedelen af den arbejdende befolkning gik nu igennem en hastig ændring

af materialer og værktøjer, der blev erstattet af mere moderne og industrille maskiner. Dette førte

Skotland igennem en massiv udvikling idenfor det økonomiske, men i takt med økonomien steg

velfærden også, og fattigdommen faldt

. Et af Skotlands største produktions områder var fiskeri.

Britain: Since 1707 Callum G. Brown and W. Hamish Fraser side 21 - 22.

Britain: Since 1707 Callum G. Brown and W. Hamish Fraser side 21.

Britain: Since 1707 Callum G. Brown and W. Hamish Fraser side 33.

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/country_profiles/1038581.stm

The Victorian period formally begins in 1837 (the year Victoria became Queen) and ends in 1901 (the year of her

death). The common perception of the period is the Victorians are “prudish, hypocritical, stuffy, and narrow-minded

Britain: Since 1707 Callum G. Brown and W. Hamish Fraser side 202.

Scotland: 1689 to the present. William Ferguson. Side 330.

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 6 af 25

Størstedelen af fiskeriet i hele Storbritannien kom fra Skotland. Skotland var som en fabrik, der

havde til opgave at producer de nødvendige råvarer og materialer, som senere ville blive brugt

under de to verdenskrige

Det lå dog ikke i de skotske politikers interesse, at støtte op omkring deltagelsen af verdenskrigene,

da det ville skabe en økonomisk nedgang og netop fordi det ikke passede ind i Skotlands

verdensopfattelse. Skotland var imod Englands syn på krigen, da England var præget af en

imperialistisk forståelse, mens Skotland mere eller mindre gik ind for en mere socialistisk

forståelse. En Marxistisk tilhænger ved navn John Maclean, der var imod deltagelsen af sådan en

krig, mente at krig ikke kunne gavne unionen, og at det kun medførte skader for unionens andre

lande. Hans tanker og ideer blev støttet op af Lenin, hvilket under første verdenskrig medførte en

øjeblikkende arrest af John Maclean april 1918. Han blev løsladt den 3. december 1918, da

regeringen valgte at tilgive ham, efter første verdenskrig sluttede den. 11. november 1918

John Maclean blev anset for at være en legende af skotterne, der kæmpede for at stoppe

korruptioner i landet, og for at oprette et mere idealistisk og social baseret regeringsgrundlag.

Derfor var han blandt andet med til at oprette Scottish Labour party

. Scottish Labour party er et af

Skotlands største partier i det skotske parlament, der blev oprettet i 1999. Partiet støtter blandt andet

op om ideen omkring et delvist selvstændigt Skotland, men på den anden side går de også ind for en

integration mellem de to nationer (Tabel 2).

Da de første politiske partier småt begyndte at opstå i Skotland, begyndte det Skotske parlaments, at

vokse sig stærkere og mere uafhængig fra Storbritannien. Partier som blandt andet Scottish Labour

party, Scottish liberal democrats og the Scottish National party, var alle politiske partier, der gik

ind for, at Skotland skulle have en større selvstændig, hvad angår politik og økonomi. Selvom det

skotske parlament voksede sig stærkere, var Skotlands økonomi stadigvæk afhængig af

Storbritanniens gennem the bank of England. Derfor oplevede Skotland stadigvæk en økonomisk

nedgang på trods af selvstyreordningen, fra 1999. Fordi adskillige økonomiske forhindringer altid

har været en del af skotsk historie, var der mange, der emigrerede væk fra Skotland. Mellem årtiet

Scotland: 1689 to the present. William Ferguson. Side 333.

Scotland: 1689 to the present. William Ferguson. Side 359.

Scotland: 1689 to the present. William Ferguson. Side 360.

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 7 af 25

emigrerede der omtrent 400.000 skotter pga. den økonomiske ustabilitet, der lurede i

landet efter 1. verdenskrig

De politiske partier prøvede at ændre denne økonomiske diskurs, som Storbritannien rent historisk

var skyld i. Dean Acheson, som var tidligere udenrigsminister i USA kom frem til denne

konklusion i december 1962, at England havde mistet sit imperium og fejlede med at finde sin rolle

i verdenen

. Ifølge ham blev økonomien og det sociale forhold i Skotland ofret væk til en fantasi,

da England for atter ville etablere den tabte storhed, og derfor benyttede de sig af sådan en radikal

og hurtig løsning, som havde fatale konsekvenser for Skotlands økonomi.

4. Optakten til valget.

Torsdag den 18. november 2014 var skotterne op til valg om hvorvidt Skotland skal fortsætte, med

at være en del af den britiske union eller ej. Både ja-siden og nej-siden er kommet med forskellige

argumentationer og grundlag for hvorvidt Skotland skal fortsætte med at være en del af den britiske

union eller ej.

4.1 David Cameron: Tale fra september 2014 i Aberdeen.

 https://www.youtube.com/watch?v=PVg1Jq7zprw&feature=youtu.be

David Cameron holdte sin sidste kampagne tale i Aberdeen cirka 3 dage før det aktuelle valg om

Skotlands løsrivelse fandt sted. Aberdeen har haft en central rolle i Skotlands historie, hvor byen

har været en økonomisk center for Skotland i mange århundreder. Derfor kan det være et af

årsagerne til hvorfor David Camerons valg af location for talen netop var Aberdeen frem for et

andet sted. Dette kan også symbolisere, at David Cameron som værende premierminister for

Storbritannien, også går ind og viser at han simpelthen er med det skotske folk og på den måde står

sammen med dem, ved at holde talen i Aberdeen. Ud over det økonomiske, så har byen været

hjemsted for et af Storbritanniens mest prestige fyldte universiteter University of Aberdeen. Dette

universitet har sin helt egen plads i skotsk historie, da den blev oprettet i 1495 før tilslutningen til

unionen i 1707

. Det styrker såvel også hans argumenter og påstande ved, at han holder talen i

Aberdeen, som ligger under skotsk territorium.

Scotland: 1689 to the present. William Ferguson. Side 363.

Scotland: 1689 to the present. William Ferguson. Side 415.

http://www.topuniversities.com/universities/university-aberdeen/undergrad

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 8 af 25

En anden faktorer, der spiller ind i hans tale er blandt andet hans mimik. Fra starten af talen til

slutningen benytter han sig meget af sin kropssprog (4:30 - 5:30). Han kigger meget på kameraerne

og journalisterne og det viser en form for autoritet og en selvsikkerhed, og ikke mindst

beslutsomhed. Han understreger blandt andet sin autoritet ved at sige ’’as a primeminister’’(5:00).

Således bruger han autoritetsargumenter, fordi han adskillige gange under talen forudsiger hvad, der

vil ske og snakker med sådan en selvsikkerhed, at man skulle tro han virkelig vidste hvad

udkommet af et ja til valget ville have af konsekvenser for Skotland (5:10 - 6:10).

Han appeller meget til folks følelser ved gentagende gange at nævne ordet familie. Dette ord bruger

han i sammenhæng med unionen, hvor han nævner Storbritannien, som værende en stor familie

frem for en stor union. Idet at det giver en meget mere følelsesladet atmosfære, der muligvis godt

kan ændre et ja stemme til nej. Da han gentagende gange fortæller at Storbritannien er hvad det er i

dag, takket være Skotland. Han understreger sit budskab, ved at sammenligne den britiske union,

med en familie og dette styrker hans pathos argumenter, når han blandt andet går ind og siger ’’We

are a family of nations’’(12:00). På denne måde bruger han ikke det sædvanlige argument, men

kigger på situationen fra et andet perspektiv, ved at han understreger Skotlands rolle i unionen. Ved

at Cameron nævner ordet familie gentagende gange under sin tale, benytter han sig også af

ordvalgsargumentationer.

Han forklarer styrken af den skotske nationalidentitet for, at være stærk i forvejen, da han mener at

Skotland vil klare sig meget bedre når det er en del af den britiske union. Han mener blandt andet

også at et nej til valget den 18. november 2014 er vejen frem mod udvikling (8:05). Han kommer

også med argumenter, hvor han forklare, at en løsrivelse fra unionen vil være en endelig beslutning,

og at man ikke kan ændre ved sådan en beslutning, når den først er blevet vedtaget (0:40 - 0:55).

Blandt andet benytter han sin autoritet ved, at nævne de faktorer, der spiller ind, hvis Skotland

ender med, at få sin uafhængighed. Faktorer, såsom økonomi, velfærd og den offentlige sektor,

bruger han til at appellere til folks troværdighed ved, at han på en måde prøver på at understrege

’’stol på mig, et ja er ikke jeres bedste, men jeres ende’’. Dette kommer til udtryk ved, at han siger

’’I say all this because I don’t want the people Scotland, to be sold a dream that disappears’’

(7:00).

Her kommer det retoriske pentagram også ind i billedet, hvor vi gennem disse

argumentationsmetoder finder ud af budskabet ved hele talen. Budskabet i netop denne tale er, at

understrege vigtigheden i en forenet union. Vi har en afsender (David Cameron), og vi har emnet

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 9 af 25

(Forenet union). Modtageren er det skotske folk og ja-siden, da han forklarer, at ’’I also know that

the people who is running the yes campaign are painting a picture of Scotland which is better in

every way, and they can be good at painting that picture’’ (4:00). Udover at han også langer ud

efter ja-siden, så mener han selv gennem dette citat, at ja-sidens forestilling om et uafhængigt

Skotland er perfekt, men af den grund er den utroværdig, fordi den er baseret på en forestilling

opstillet af ren og skær fantasi, og netop dette fortæller også hans stilling til ja-siden, som er rimelig

regressivt.

David Cameron kommer også ind på det økonomiske og det offentlige aspekt af valget. Han siger

blandt andet i sin tale, at ’’(…) over half of Scottish mortgages suddenly from one day to the next,

being provided by banks in a foreign country. I would mean interest rates of Scotland would no

more be set by the bank of England, with all its stability (…)’’ (5:33). Ved at han til sidst

understreger, at the bank of England lover stabilitet i landets økonomi er et direkte udtryk for den

ustabilitet, der vil opstå i landet, hvis Skotland går hen og bliver et selvstændigt land.

David Camerons argumentationer er mere objektive end subjektive, da de mere eller mindre

henvender sig til hele det britiske folk. Dog nævner han den skotske befolkning separat i sine

argumentationer. Tendensen bag dette er til en vis grad pga. budskabet i hans tale og den målgruppe

han vil henvende sig til. Målgruppen er det skotske folk, hvor budskabet er at overbevise ja-siden

om de konsekvenser, der vil opstå ved en mulig løsrivelse.

David Cameron nævner et af de økonomiske vanskeligheder, der vil opstå i landet. Dette er en

påstand han kommer med, hvor han siger at Skotlands lån vil blive styret af banker i udlandet, og

dette vil netop vil ske, hvis Skotland stemmer ja til en løsrivelse. Hans hjemmel derimod er, at

sådan en form for løsrivelse vil skabe økonomisk ustabilitet og landet fremover vil blive styret af

udenlandske banker, der ikke kan love sikkerhed for Skotlands økonomi. Hvorimod han

understreger ved at sige , ’’with all its stability’’, mener han faktisk at unionens bank kan love

stabilitet og sikkerhed for Skotlands økonomi og det kan udenlandske banke ikke.

’’I also know that the people who is running the yes campaign are painting a picture of Scotland

which is better in every way, and they can be good at painting that picture’’. Med dette argument

prøver han at styrke sit budskab om, at Skotland er bedre tjent og sikret, hvis det forbliver I

unionen. Dette kommer til udtryk ved, at Cameron siger, hvor han her appeller til folks logik ved, at

understrege hvad ja-siden er ude på. Her har vi en påstand, hvor David Cameron mener, at ja-sidens

idegrundlag omkring et selvstændigt Skotland er alt for perfekt. David Camerons hjemmel derimod

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 10 af 25

i dette argument er, at ja-siden lover ting, som de ikke kan holde, altså de giver for mange

urealistiske løfter uden noget at stedfæste sig op af.

Således prøver han at skabe et grundlag for, hvorfor vælgerne ikke skal stemme ja til valget. Hans

tale vægter primært på to ting, ja-sidens forestilling om et selvstændigt Skotland baseret på fantasi,

og ja-sidens urealistiske progressive grundlag for Skotlands løsrivelse.

4.2 Nicole Sturgeon: Tale fra oktober 2013 i Leith.

 https://www.youtube.com/watch?v=tChzaLIvsvc

Nicole Sturgeon var en af de førende skikkelser indenfor ja kampagnen, siden optakten til valget.

Nicole Sturgeon er formand for Scottish National Party og er den første minister i Skotland efter

Alex Salmond gik fra år 2000

. Hun holdte et af ja kampagnens vigtigste taler i oktober 2013 ved

havnebyen Leith, hvor hun går ind og forklarer Skotland ud fra et økonomisk synsvinkel.

Tendensen ved, at have økonomien som fokus punkt, og ikke den nationale selvforståelse eller den

nationale identitet, skyldes at det største spørgsmål omkring Skotlands selvforståelse går igennem

den økonomiske stabilitet eller ustabilitet, der vil opstå efter valget. Nicole Sturgeon nævner selv

’’We are rich enough. If Scotland was independed tomorrow we would be the 8

richest country in

the world’’(04:05). Således får vi at vide, at det ikke handler om, at danne et selvstændigt Skotland,

som er knyttet til det historiske eller den skotske selvforståelse, men et selvstændigt Skotland, der

gerne vil styre sin egen økonomiske fremtid.

Nicole Sturgeon når ud til sine to primære målgrupper, som både er nej og ja-siden ved at sige, at

størstedelen af den skotske befolkning har til hensigt, at stemme ja, men er ikke blevet overbevist

endnu (02:00). Her benytter hun sig af logos, hvor hun blandt andet går ind og understreger det

ulogiske ved ikke at være med i sådan en ændring Skotland er i færd med. Skotland fik sit eget

selvstændige parlament i 1999 og som Nicole Sturgeon siger ’’(..)we got our own parlament that is

in charge of somethings’’ (11:30). Ved at hun siger dette understreger hun Skotlands vej mod

selvstændighed. Tendensen bag sådan et argument kan ikke være andet end at skabe et grundlag

eller et belæg på hvorfor Skotland burde være uafhængige, når de nu allerede har deres egen

parlament. Hvis vi kigger på tabel 1 og sammenligner hendes forklaring om, at Skotland allerede er

et stærkt uafhængigt land med tabellets beregninger, hvor folk i tabellen kunne vælge om de

’kun/overvejende’ føler sig skotske eller ’kun/overvejende’ britiske, eller om de føler en blanding af

http://www.bbc.com/news/uk-scotland-

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 11 af 25

de to national identiteter. Her kan vi klart se, at omkring oprettelsen af det skotske parlament var en

større andel, der følte sig ’kun/overvejende’ skotske end i 2006. Det indikerer, at den skotske

befolkning havde høje forventninger til den nye selvstyreordning i perioden lige efter oprettelsen af

det skotske parlament, hvilket på en måde har forstærket den skotsknationalitetsfølelse, som er hele

grundlaget for drømmen om et selvstændigt Skotland, eller i hvert fald for den enkelte skotte.

Hvis befolkningen i Skotland skulle have fået en mere forstærket selvstyrefølelse, som følge af

selvstyreordningen i 1999, skulle ’kun/overvejende’ skotsk være stigende og ’kun/overvejende’

britisk være faldende. Nicole Sturgeon appeller til folks følelser ved at sige, at uafhængighed netop

er noget det skotske folk har længtes efter, men er denne længsel baseret på det, at være skotsk med

sit eget land og egen national identitet, eller er det mere det økonomiske, der går hen og vægter

mere i forhold til om Skotland skal være selvstændigt land eller ej? Så med nogenlunde sikkerhed

kan man ud fra Nicole Sturgeons økonomiske argumentationer for et selvstændigt Skotland, til en

vis grad sige, at økonomien vægter mere end den nationale identitet og selvforståelse.

Netop det at hun holder talen i Leith forklarer også hendes målgruppe, da et af de største problemer

den skotske befolkning og især iværksætterne i befolkningen, er bange for er den økonomiske

ændring, der kommer til at ske efter en mulig løsrivelse. Leith er et af Skotlands største havnebyer

og størstedelen af fiskeriet bliver produceret i havnebyen

. Derfor bruger hun flere

ordvalgsargumentationer, hvor hun går ind og gentager ordet økonomi fra flere synsvinkler, og

benytter sig af det pga. hun netop holder talen i Leith, som er en vigtig økonomisk by. Hendes

påstand er, at Skotland vil være et af verdens rigeste lande, hvis, det havde været uafhængigt i

nærmeste fremtid. Belægget for dette er, at Skotland er rigt nok til, at løsrive sig fra resten af

Storbritannien. Hendes hjemmel er således, at Skotland vil klare sig meget bedre økonomisk set,

uden den britiske union.

Tendensen bag brugen af argumenter, der læner sig op af økonomiske belæg, kan med høj

sandsynlighed være pga. hendes målgruppe, som i dette tilfælde er dem, der hellere vil stemme nej,

da et nej ikke vil skabe nogle ændringer og således hverken påvirke deres økonomi. Derfor lænder

de fleste af hendes argumenter og udtalelser op omkring det økonomiske for, således at komme med

logos og etos argumenter, der styrker Nicole Sturgeons udtalelser omkring den økonomiske

udvikling, der vil formodes at forekomme ved et muligt ja til løsrivelse.

https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&espv=2&ie=UTF-8#q=leith%20fish%20economy

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 12 af 25

Overordnet set benytter hun sig til dels af humoristiske udtalelser. Dette kan blandt ses gennem den

ironi hun bruger i midten af sin tale, hvor hun siger ’’Norway you can’t be independed because you

got too much oil’’ (6:32). Her referer hun til Norges situation og sammenligner Skotland med

Norge, hvor hun mener, at mange fra den anden fløj (nej-siden) mener, at Skotland ikke er

økonomisk stærke nok. Her slår hun fast ved at bruge ironien, om at Norge ikke kan være

selvstændigt land pga. deres store mængde olie. Her understreger Nicole Sturgeon Skotlands

økonomiske styrke gennem en form for ironisk sammenligning. Intensionen bag hvorfor hun netop

nævner Norge, som eksempel kan være fordi Skotland rent identitets mæsigt er tættere på Norsk

identitet end unionens identitet

. En anden intention kan være fordi Norge også er et olierigt land,

dog med den forskel, at de selv styrer deres olie. Norge er blevet et rigt land takket være deres olie

og det Sturgeon prøver på at understrege ved netop at inddrage Norge i sin tale er at Skotland

sagtens også kan være et uafhængigt land og stadig klare sig meget bedre end resten af den britiske

union.

Hun styrker sin argumentationer med at Skotland sagtens kan være et uafhængigt land og stadigvæk

klare sig godt rent økonomisk set, ved at hun siger ’’we can be independed financially, do not let

anybody tell you otherwise’’ (07:10). Her bruges ordet ’’anybody’’ mod nej-siden, der ikke mener,

at en løsrivelse vil gavne Skotland økonomisk set og for den sags skyld socialt. Ud fra dette

argument Sturgeon kommer med, indikere hun direkte Skotlands økonomiske suverænitet, og

således skaber hun en form for etos argument, hvor hun prøver på at overbevise nej-siden om

vigtigheden af den økonomiske udvikling, der kommer til at forekomme ved et muligt ja til valget.

Dette kommer til udtryk ved, at hun siger ’’(…) do not let anybody tell you otherwise’’.

Således prøver Sturgeon, at skabe en tillidsbro mellem nej-vælgerne havde selv, og på den måde

prøver hun, at få dem til, at stole på det skotske parlament, så de ender, med at stemme ja til valget.

Men derimod hvis vi kigger på tabel 3, som er en statistik over tilliden til det det skotske og det

britiske parlament i år 2003 - kan vi udtrykkeligt se at tilliden til at det skotske parlament er

nogenlunde lige så stor hos de mennesker, der ikke føler sig skotske som hos dem, der gør. Dog

skifter denne tillid fra region til region. I tabel 4 fremgår det, at det kun er et mindretal, der mener,

at det skotske parlament varetager alle regionernes interesser ligeligt. Sturgeon holdte sin tale i

Leith, som ligger i den nordlige del af Edinburgh. Ifølge tabel 4, mener 12 % af befolkningen i den

http://www.theguardian.com/commentisfree/2011/oct/04/scotland-norway-special-relationship

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 13 af 25

nordlige del af Edinburgh, at de bliver tilgodeset, hvor 32% af den vest centrale del af Edinburg

føler sig tilgodeset.

Det skal dog også tages i betragtning, at tabel 4 er fra 2006, og på den måde ikke er så troværdig.

Med høj sandsynlighed kan dette godt være en af bevæggrundene for hvorfor Sturgeon vælger

Leith. Hvis vi betragter tabel 4 som troværdigt kan vi antage, at baggrunden for hvorfor hun netop

holdte talen i Leith er pga. størstedelen af Leiths befolkning føler sig overset af det skotske

parlament, og derfor blev talen holdt i Leith netop for, at rette op og for at komme med

argumentationer på hvorfor en løsrivelse ville gavne Leith og resten af regionerne Skotland.

Således prøver Sturgeon, at skabe et grundlag for hvorfor Skotland burde være et selvstændigt land,

og hvorfor vælgerne ikke skal stemme nej til valget pga. deres frygt for den økonomiske ændring,

der vil forekomme ved et muligt ja til valget den 18. november 2014. Sturgeons tale vægter primært

på det økonomiske, og ikke mindst det sociale. Således mener hun, at hvis Skotland forbliver en del

af den britiske union vil det kun føre Skotland igennem en regression.

5. Skotland: Bedst forenet eller ej?

Skotlands løsrivelse fra resten af den britiske union har altid været et af de største fokus punkter

siden oprettelsen af selvstyreordningen i 1999. Fra talen i Aberdeen i 2014 mente David Cameron,

at en løsrivelse ikke kun vil skade Skotlandsøkonomi og offentlige sektor, men også risiker, at

opløse hele den britiske familie. Nicole Sturgeon derimod mener, at den offentlige sektor vil blive

forbedret og økonomien vil stige eksplosivt. Man må til dels sige, at Nicole Sturgeons

argumentationer appeller mere til folks troværdighed og logik end David Camerons gør. Dette kan

vi blandt andet se ved, at Nicole Sturgeon gentagende gange kommer med påstande og

argumentationer omkring hvordan økonomien vil se ud hvis Skotland stemmer ja, mens David

Cameron gentagende gange nævner fælleskabet frem for økonomien i hele den britiske union.

Nicole Sturgeon har både i sin tale i Leith fra oktober 2013 og op til valget den. 18. november 2014

altid nævnt, at Skotland burde være et uafhængigt land pga. den stærke nationale identitet og den

historiske storhed, der har været med til at skabe Skotland, som det er i dag. Dog virker det, som om

at hele den skotske selvforståelse ikke er andet end en facade, der dækker over det sande motiv

omkring Skotlands løsrivelse fra resten af den britiske union. Hvordan dette kommer til udtryk kan

ses i Sturgeon tale, hvor hun udelukkende snakker om Skotlands økonomi og de økonomiske

fordele befolkningen kommer til have, hvis de så vælger at stemme ja til valget.

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 14 af 25

Begge taler bliver holdt i betydningsfulde byer for Skotland. Aberdeen er såvel kernen inden for

uddannelse, hvorimod Leith er kernen inden for det økonomiske i Skotland. Såvel kan man undre

sig over, hvad der vægter mere, afhængigt af interessen hos det skotske folk.

Man kan se på de benyttede tabeller, blandt andet tabel 1 og tabel 3, at tilliden til det skotske

parlament er dalet i løbet af årene 1999 til 2006. Disse to tabeller giver os et overblik over, hvor stor

en del af befolkningen, der føler sig skotske eller britiske eller hvor stor en tillid den skotske

befolkning har til forholdsvis det britiske og skotske parlament. Ud fra disse to tabeller kan vi se, at

det skotske parlament ikke har kunne leve op til de forventninger, der har været. Dog har mange

skotter og briter ligeledes en stor tillid til det skotske parlament. Dette kan såvel være forklaring på

hvilke af de to parlamenter der virker mere troværdig end det andet hvor, i dette tilfælde det skotske

parlament er mere troværdigt end unionens parlament. Dette kom dog ikke til udtryk ved valget den

18. november 2014, hvor Skotland valgte at stemme nej til løsrivelse.

5.1 Nej til et uafhængigt Skotland.

Skotland valgte den 18. november 2014 at stemme nej til en løsrivelse med hele 2 millioner, der

stemte nej imod 1,6 millioner, der valgte at stemme ja

. Således forbliver Skotland en del af den

britiske union, men konflikten er langt fra løst. Skotlands ja vælgere endte med at få 1,6 millioner af

stemmerne, som svare til 45%. Dette betyder, at Storbritannien skal ændre deres adfærd mod

Skotland, hvor Skotland godt kan ende med, at få en meget større rolle i unionen. Rent historisk

ville det have været et stort øjeblik for Skotland, hvis størstedelen havde stemt ja. Det ville have

bringet Skotland tilbage til den tid før deltagelsen af union i 1707. Året 2014 ville også have vækket

en 700 år gammel sejr til live, hvor Kong Bruce af Skotland besejrede den engelske hær i 1314 og

således trak de engelske invasioner tilbage

6. Ja til selvstændighed

Den 18. november 2014 stemte 55% af den skotske befolkning nej til uafhængighed, men hvad ville

udkommet og de efterfølgende ændringer være, hvis Skotlands befolkning havde stemt ja? Nicole

http://www.bbc.com/news/uk-scotland-

http://www.bbc.co.uk/scotland/history/articles/the_wars_of_independence/

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 15 af 25

Sturgeon og hele ja fløjen mener, at hvis Skotland havde stemt ja til valget, så ville det ikke mindst

gavne landet økonomisk, men også socialt. Det ville gave den nationale identitet og den offentlige

sektor.

6.1 Ja til selvstændigheden: Økonomisk set.

Ifølge Nicole Sturgeon vil en selvstændighed føre Skotland igennem en enorm økonomisk

udvikling. Denne økonomiske udvikling er et af de mest væsentligste faktorer, der spiller ind i hele

Skotlands løsrivelse fra Storbritannien. Alex Salmond, som er den forhenværende leder af SNP og

den første parlaments leder i Skotland

påstår, at hvis Skotland blev uafhængige ville det blive 5

billioner pund rigere i løbet af en periode på 15 år uden at forøge skatten

. Dette vil medføre til, at

befolkningen vil blive 1000 pund rigere pr. indbygger. Skotland vil gennem en løsrivelse genopleve

stortiden, som nationen fik efter deres uafhængighed i 1314. Denne uafhængighed gjorde Skotland

til et stærkere selvstændigt land med sit eget selvstyre

, som blandt andet førte Skotland igennem

en økonomisk opblomstring.

 Skotland vil kun ende med, at betale 23 milliarder pund af de 1,26 billioner pund

Storbritannien skylder til GPD

til Storbritanniens finansministerium

 Skotlands økonomiske position vil blive ligeså stærk, som Storbritanniens og andre G7

lande, hvis ikke stærkere

 Ifølge Gavin McCrone, vil et ja til selvstændighed betyde, at Skotlands økonomi selv uden

olien fra Nordsøen inkluderet være på sammen niveau med resten af Storbritannien. Et ja

ville betyde større politisk frihed, muligheden for at sætte sine egne økonomiske kurser og

muligheden for at styrke den skotske nationalitetsfølelse

Skotland ville mere eller mindre ende med at være en økonomisk stærk stormagt. Dog ville olien og

gassen i Nordsøen være med til, at spille en stor rolle i skabelsen af sådan et storrige, som skotterne

ønsker. Men har Skotland overhovedet de nødvendige ressourcer til at kunne klare sig økonomisk

efter en løsrivelse fra Storbritannien? Fordi denne løsrivelse vil føre til, at Skotland ikke længere

http://www.snp.org/people/alex-salmond

http://www.theguardian.com/news/datablog/2014/may/28/would-scotland-be-economically-better-off-it-was-

independent

Medieval Scotland: Kingship and Nation. Alan Macquarrie side 171.

http://www.ukpublicspending.co.uk/uk_national_debt

http://www.theguardian.com/politics/2014/apr/08/independent-scotland-debt-thinktank

http://www.theguardian.com/politics/2014/may/28/salmond-independent-scotland-5bn-better-off

http://www.theguardian.com/commentisfree/2014/mar/11/north-sea-oil-independent-scotland-economy-revenue

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 16 af 25

kan låne penge fra ’’The bank of England’’, og bliver nød til at låne penge fra udenlandske banker.

Økonomisk set er det et meget problematisk område, da Skotland ikke længere får lovet en

økonomisk sikkerhed. Dog har der alligevel aldrig været en sikkerhed, da Storbritannien allerede

har et sort hul i økonomien. Med en gæld på hele 1,26 billioner pund, er det økonomisk bedre for

Skotland at løsrive sig fra Storbritannien, da denne uhyrlige gæld kan ende med, at blive fordelt

mellem alle unionens lande England, Skotland, Wales og Nordirland.

Skotland vil dog kun ende med at betale 23 milliarder af den fastslåede gæld, og således vil

befolkning rent socialt slippe for, at betale for unionens fejl, gennem forhøjede skatter og afgifter.

Skotland havde under deres selvstændighed tilbage i 1600 - tallet haft en stabil økonomi, hvor

produktionen af bl.a. korn sørgede for den økonomiske stabilitet i riget i midten af 1600 - tallet.

Dog var den økonomiske stabilitet dengang afhængig af høstningen af korn, og derfor kunne en

dårlig høst sagtens ødelægge den økonomiske stabilitet i det skotske rige

På den anden side er det ligeså svært at oprette en stabilitet i en økonomi, der er ustabil. En

økonomisk ustabilitet i 1600 - tallet kunne hurtigt blive stabil efter et par måneders indbydende

høstning. Her spiller gælden en rolle, og besparelser samt forhøjede skatte og afgifter bliver en

selvfølge. Selvom alle disse ændringer kommer på spil, vil det kræve flere års besparelser for at

oprette og dernæst opretholde en stabil økonomi.

Alex Salmond mener, at hvis Skotland var et uafhængigt land ville befolkningen spare cirka 4600

pund pr. barn, men samtidig ville børn få en meget bedre social ydelse

. Således ville Skotlands

offentlige sektor være meget bedre stillet end unionens offentlige sektor, og områder som

sundhedsvæsenet og undervisningsvæsenet ville blive væsentligt bedre, hvis Skotland nu havde

stemt ja til uafhængighed ifølge Alex Salmond.

6.2 En skotsk valuta?

Et af de mest diskuterede områder inden for Skotlands selvstændighed er om hvilken valuta

Skotland fremover vil bruge. Ifølge George Osborne, de konservatives kansler og talsmand, vil en

valuta, som er uafhængig af the bank of England skade den skotske økonomi, da den skotske

økonomi ikke endnu er bæredygtig nok til at have en selvstændig valuta. SNP er kommet med

udtalelser omkring, at det er i deres interesse, at bevare den britiske valuta for simpelthen, at undgå

yderligere omkostninger i fremtidige forhandlinger mellem Skotland og England. Dette gælder også

Skotland: James V - James VII. Gordon Donaldson side 242 - 243.

http://www.bbc.com/news/uk-scotland-scotland-politics-

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 17 af 25

for euroen, hvis Skotland valgte euroen ville det stadigvæk betyde at Skotlands økonomi stadigvæk

vil bliver styret af andre

6.3 Ja til selvstændigheden: Den nationale identitetsfølelse.

Den nationale identitetsfølelse i Skotland kan forbindes med blandt den skotske kultur, historie,

socialisering og økonomi. Med andre ord kan den skotske nationale identitet forklares ude fra

forskellige synsvinkler. Når dette er sagt kan man på den anden side opdele den skotske national

identitet i 3 dele, og således beskrive dem som nationalistisk selvforståelse, civil selvforståelse og

isoleret selvforståelse. Disse tre kategorier inden for moderne skotsk national identiet, kan også

forklares, som værende empiriske, da disse tre typer forestillinger om national identitet er bygget op

omkring ideer og ideologier, og derfor er alle de ovennævnte identiteter formbarlige.

Den civile selvforståelse er bygget op omkring tanken om, at alle uanset nationalitet, som er

tilflyttere til Skotland, burde betragtes, som værende en del af denne nationale identitet, i det man

går ud fra teorien om, at de vil bidrage positivt til Skotlands fremtidige vitalitet og økonomisk

fremgang. Denne selvforståelse bygger op omkring ideen om en fælles union. Den nationalistiske

selvforståelse er derimod bygget op omkring ideen om et selvstændigt Skotland. I denne

selvforståelse påstår man at Skotland ikke vil blive et frit land før det bliver selvstændigt, ergo kan

vi bekræfte, at the Scottish National Party drives af sådan en selvforståelse. Den isolerede

selvforståelse står i en hvis grad i modsætning til den civile selvforståelse, da de mener, at man kun

kan være ’’ægte skotte’’, hvis man er en person, som er født af skotske forældre

Ud af de ovennævnte typer af national identitet og selvforståelse, så er det kun civil og isoleret

selvforståelse, der lever i bedste velgående i Skotland. Dvs. at størstedelen af befolkningen føler sig

etnisk tilknyttede og har en høj kærlighed til det de vil kalde, at være skotsk. Der også mange med

en isoleret selvforståelse, der tilslutter sig en civil selvforståelse

. Denne blanding understreger

Skotland, som værende et land med flere forskellige typer af national identiteter. Derfor kan man

ikke sige, at Skotland har en fast og konstant selvforståelse, dog kan man ikke udelukke tanken om

hvorvidt Skotland har en stærk eller en svag selvforståelse af sin egen nationalitet.

Ergo har de skotske indbyggere forskellige national identiteter, der såvel har skabt eller været

grundlag for deres selvforståelses opfattelse. Denne frie selvforståelse har såvel været grundlag for

http://www.theguardian.com/commentisfree/2014/mar/11/north-sea-oil-independent-scotland-economy-revenue

Nation & Nationalism. Identifying Scotland and Wales: types of Scottish and Welsh national identities. Side 250.

Nation & Nationalism. Identifying Scotland and Wales: types of Scottish and Welsh national identities. Side 243.

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 18 af 25

hele ideen omkring et selvstændigt Skotland. Disse tanker og ideer strækker sig helt tilbage til den

tid, hvor Skotland ikke var blevet en del af den britiske union endnu. Det er netop disse tanker,

ideer og ikke mindst historiske begivenheder, der har overbevist en stor del af befolkning om, at

skotsk selvforståelse er anderledes end britisk selvforståelse, og det har såvel skabt ideen om en

uafhængig nation.

6.4 Britisk selvforståelse.

Overordnet set, er det britiske imperium bygget op omkring ideen om en stor og stærk union. Denne

ide har såvel været grundlag for britisk selvforståelse. Man kan dog alligevel ikke betragte den

britiske selvforståelse for, at være stærk. Dvs. den britiske selvforståelse har ikke stedfæstet sig i

Wales, Skotland og til dels Nordland, da alle disse lande betegner sig mere, som hhv. skotter,

walisere og irere. Derfor kan vi sige at en af årsagerne til hvorfor Skotland vil have selvstændighed

er pga. størstedelen af befolkningen føler sig mere skotske end de føler sig britiske (tabel 1).

Fordi valget den 18. november 2014 endte med, at Skotland forblev en del af den britiske union, det

var selvfølgelig en sejr for Cameron og hele den britiske union, men det store spørgsmål der er

opstået nu er om hvor Skotland vil stå i forhold til unionen? Dvs. hvor vil Skotland nu stå forhold til

den britiske union nu hvor cirka 45 % af befolkningen stemte ja til valget? Dette har selvfølgelig

ændret forståelsen omkring at være britisk borger. Højst sandsynligt har dette selvfølgelig såret

David Cameron, men det har også gjort noget alvorligt ved britisk selvforståelse. Afstemningen kan

have gjort det af med den sidste rest af Storbritanniens illusion om at være et imperium - en

stormagt.

Men hvis Skotland nu havde stemt ja til selvstændighed ville den britiske union stadigvæk bestå af

de øvrige lande, som Wales, England eller Nordirland eller ville det medføre en total opløsning af

hele den britiske union? Ifølge talen, som David Cameron holdte i Aberdeen 2014, ville Skotlands

løsrivelse medføre til at den britiske union ikke længere vil eksistere, og ’’familien’’ ville sønder

rives fra hinanden (0:30)

. Ud fra det kan man antage, at Skotlands økonomi vægter en stor rolle i

hele den britiske økonomi, og når de så trækker sig vil det skabe en form for ustabilitet, og en mulig

opløsning af hele union, vil være til gavn for de enkelte nationer. Ergo må vi gå ud fra David

Camerons teori omkring, at Skotlands løsrivelse vil medføre en øjeblikkelig opløsning af

https://www.youtube.com/watch?v=PVg1Jq7zprw&feature=youtu.be

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 19 af 25

Storbritannien, hvis ikke en svækkelse af den eller måske mener han, at hvis skotterne bliver

selvstændige, så vil de andre også? Altså en slags domino-effekt

6.5 Delkonklusion

Overodnet set, spiller Skotlands økonomi en stor rolle i hele den britiske union. Det kan vi blandt

andet se vha. tabel 5, hvor arbejdsløsheden er lavere i Skotland end i Storbritannien, og hvor

beskæftigelsen er højere i Skotland end i Storbritannien. Så historisk set, har Skotland til dels altid

været neutral, men også været mere overlegen i forhold til Storbritannien. De har bare aldrig haft

magten over deres egne valg og af den grund, så har de såvel altid været i skyggen af

Storbritannien.

7. Konklusion

Ud fra en analyse af de to benyttede taler kan vi konkludere, at begge parter har hver deres holdning

til Skotlands løsrivelse. I det Nicole Sturgeons tale virker stærkere end David Camerons tale, fordi

hun mere taler ud fra et økonomisk synsvinkel, mens David Cameron sætter fælleskabet i fokus.

Grunden til at Nicole Sturgeons tale er stærkere end David Camerons er faktisk meget simpelt.

Gennem de tabeller i billaget og den analyse jeg har lavet viser det sig faktisk at skotterne har en

større tidlig til det skotske parlament end de har til det britiske. Økonomien har på den måde

ligeledes også vægtet mere, da det godt kan antages for at være det mest væsentligste område i

debatten om hvorvidt Skotland skal være uafhængig. Her kommer forskellige faktorer på spil bl.a.

økonomien, egen valuta og de sociale områder, som sundhedsvæsenet.

Ergo vægter nationalitetsfølelsen mindre i forhold til økonomien. David Cameron kommer mere ind

på det historiske og gennem det fællesskabet, men til dels appeller han også til folks logik ved at

påminde dem om ting, som bl.a. at Skotland ikke længere vil blive styret af the bank of England og

derfor vil Skotland, som en selvstændig nation ikke længere få en økonomisk sikkerhed. Dog kan vi

konkluder at Skotland har interesse i at forblive en del af the bank of England og således også

valutaen, de ønsker bare en selvstændig økonomi.

Hele konflikten mellem disse to nationer har altid set ud, som om det havde noget med forhistoriske

konflikter, at gøre. Skotland har altid været i strid mod England, og begge nationer har utallige

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 20 af 25

gange været i krig. Denne forhistoriske baggrund vægter ikke længere noget eller vægter meget lidt

for de skotter, der ønsker selvstændighed. Dvs. med nærmere gennemtanke, at hele grundlaget for

Skotlands ønske om at blive selvstændige lænder sig mere op af det økonomiske på den måde, at

næsten over halvdelen, hvis ikke mere, af den olie Storbritannien har til rådighed kommer fra

Nordsøen - og en selvstændighed til Skotland vil betyde, at størstedelen af denne olie vil ende med

at tilhøre Skotland, da det rent beliggenheds mæsigt ligger under skotsk territorium.

Ud over det økonomiske, så er hele den skotske selvforståelse langt stærkere end den britiske

selvforståelse. Dette kunne vi bl.a. se gennem de tabeller vi benyttede, grunden til dette er pga.

England ikke har en selvforståelse og på den måde altid har haft en britisk selvforståelse integreret i

befolkningen. Dvs. der ikke rigtigt har været en national kærlighed til England, men kun en

kærlighed for den britiske union, der var bygget omkring illusionen om et storrige. Således kan vi

konkluder at i takt med at Storbritannien mistede magt i verden, så mistede befolkningen i England

også kærligheden til det at være britisk, og derfor er den skotske nationalitetsfølelse stærkere end

den britiske selvforståelse.

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 21 af 25

Litteraturliste

Primære kilder

Bøger:

 Scotland: The making of the kingdom. A. A. M. Duncan. The Edinburgh History of Scotland. Volume

one

 Skotland: James V - James VII. Gordon Donaldson. The Edinburgh History of Scotland. Volume three

 Britain: Since 1707 Callum G. Brown and W. Hamish Fraser

 Scotland: 1689 to the present. William Ferguson. The Edinburgh History of Scotland. Volume four

Sekundær kilder

Bøger:

 Medieval Scotland: Kingship and Nation. Alan Macquarrie. From the declaration of Arbroath, 1320.

 Nation & Nationalism. Identifying Scotland and Wales: types of Scottish and Welsh national

identities. Side 243 - 63.

Hjemmesider:

http://www.bbc.co.uk/scotland/history/articles/the_wars_of_independence/ (Kl. 15:22)

http://www.bbc.com/news/uk-scotland-(Kl. 10:50)

http://www.theguardian.com/commentisfree/2011/oct/04/scotland-norway-special-relationship

(Kl. 16:25)

http://www.bbc.com/news/uk-scotland-(Kl. 23:04)

http://www.theguardian.com/news/datablog/2014/may/28/would-scotland-be-economically-better-

off-it-was-independent (Kl. 12:33)

http://www.theguardian.com/politics/2014/apr/08/independent-scotland-debt-thinktank (

Kl. 13:42)

http://www.ukpublicspending.co.uk/uk_national_debt (Kl. 13:45)

http://www.theguardian.com/politics/2014/may/28/salmond-independent-scotland-5bn-better-off

(Kl. 14:00)

http://www.bbc.com/news/uk-scotland-scotland-politics-(Kl. 16:16)

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 22 af 25

http://www.snp.org/people/alex-salmond (Kl. 14:39)

http://www.theguardian.com/commentisfree/2014/mar/11/north-sea-oil-independent-scotland-

economy-revenue (Kl. 14:45)

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/country_profiles/1038581.stm (Kl. 14:52)

https://www.google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&espv=2&ie=UTF-

8#q=leith%20fish%20economy (Kl. 16:23)

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 23 af 25

Bilag

Tabel 1:

The Scottish Social Attitudes series is a leading source of independent, high quality survey data on

changing public attitudes, running since 1999. Every year between 1,200 - 1,500 people take part.

Tabel 2:

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 24 af 25

Tabel 3:

Tabel 4:

[navn fjernet] Gymnasium

SRP - Studieretnings projekt.

Vejledere: Anne Brunstrøm og Jesper S. Linnemann

Side 25 af 25

Tabel 5: