[navn fjernet], 3.d
SRP -
SPISEFORSTYRRELSER
STX 3.g
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
1
SRP - SPISEFORSTYRRELSER
ABSTRACT
This study investigates the eating disorder bulimia. Bulimia is an eating disorder which is about
eating as little as you can, but then the person loses control and eats excessive quantities of food -
and then throws it up again. By examining various factors such as the physiological consequences
of bulimia and the emergence of these, the study shows that there are a lot of consequences of
having an eating disorder. Furthermore it is discovered that there is still no definite biological
explanation for the onset of an eating disorder, but some theories are intensively studied such as
genetic heredity and the hormone leptin. Through looking at a novel called "The tree friends" by
Jepser Wung-Sung, it is revealed how a girl with bulimia thinks, acts and how she is living in a
world which she creates. Bulimia is something evil which is taking over your body - and the only
thing that you can do is to become thinner. Also the question "who can we blame" is asked, but it
also suggests that an eating disorder starts in the childhood. The study indicated that you will
always live with scars on your soul from having an eating disorder but also that there is help to find
in the public system - but that it has some flaws. It is proved also that an eating disorder can not
only be treated by psychology but that it would have to go hand in hand with medical biology
fabrications. At last we must convince all girls in the world, that beauty is indefinable and that they
have to close their eyes for the screwy female ideal of the body in the fashion industry.
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
Abstract ...................................................................................................................................... 1
Indholdsfortegnelse ..................................................................................................................... 2
Indledning .................................................................................................................................. 4
Hvad er en spiseforstyrrelse? ........................................................................................................ 4
De forskellige spiseforstyrrelser.................................................................................................... 5
- Nervøs overspisning ......................................................................................... 5
Fysiologiske konsekvenser ved ............................................................................. 6
Nedsættelse af energiindtagelse .................................................................................................... 7
Energiforholdene under normale omstændigheder .......................................................................... 7
Energiforholdene under faste eller ekstrem nedsættelse af fødeindtagelsen ....................................... 7
Neurotransmittere ........................................................................................................................ 9
Antidepressiv medicin ............................................................................................................... 10
Spiserørskatar ........................................................................................................................... 10
Forekomsten af spiseforstyrrelser................................................................................................ 11
Tvillingforsøg ........................................................................................................................... 11
Koncentrationen af leptin ........................................................................................................... 12
De tre veninder af Jesper Wung-Sung (2000) ............................................................................... 14
Bulimikeren Sara....................................................................................................................... 14
Saras eventyr ............................................................................................................................ 16
De sproglige billeder, som formidler en bulimikers tanker ............................................................ 18
Fremstillingen af spiseforstyrrelsen bulimi .................................................................................. 19
Budskab og stillingstagen ........................................................................................................... 20
Perspektivering ......................................................................................................................... 21
Diskussion af behandlingsmetoder i DK ...................................................................................... 21
Vurdering af forebyggelse og afhjælpning ................................................................................... 22
Konklusion ............................................................................................................................... 24
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
3
Dato og underskrift .................................................................................................................... 25
Litteraturliste ............................................................................................................................ 26
Bilag ........................................................................................................................................ 28
Bilag 1 - De fire andre spiseforstyrrelser ..................................................................................... 28
Bilag 2 - Skema over BMI ......................................................................................................... 29
Bilag 3 - Stofskifteprocesserne ................................................................................................... 30
Bilag 4 - Placering af locus coeruleus .......................................................................................... 31
Bilag 5 - Skematisk tegning af menneskets hjerne ........................................................................ 32
Bilag 6 - Sult- og mæthedscenteret ............................................................................................. 33
Bilag 7 - Billede af Kate Moss .................................................................................................... 34
Bilag 8 - Billede af Kate Moss .................................................................................................... 34
Bilag 9 - Billede af Claudia Schiffer ........................................................................................... 34
Bilag 10 - Billede af Claudia Schiffer .......................................................................................... 34
Bilag 11 - Billede af Naomi Campbell ......................................................................................... 34
Bilag 12 - Billede af Naomi Campbell ......................................................................................... 34
Bilag 13 - Eventyret Hans og Grete af Brødrene Grimm ............................................................... 34
Bilag 14 - Tegn på dårlig trivsel.................................................................................................. 39
Bilag 15 - Tegn på sygdom ........................................................................................................ 40
Bilag 14 - De tre veninder (2000) af Jesper Wung-Sung ............................................................... 40
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
4
INDLEDNING
Mange unge mennesker, særligt piger, lider af en spiseforstyrrelse af forskellig art og grad. En
spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, dog bliver denne nødt til at forstås med biologisk viden, da
der opstår mange fysiologiske konsekvenser ved de forskellige spiseforstyrrelser. Med fokus på
diagnosen bulimi vil disse fysiologiske konsekvenser ved sygdommen undersøgers. Derudover er
det en nødvendighed at vende, hvilke årsager til fremkomsten af bulimi der bliver forsket i. Selvom
der ikke findes et entydigt svar på, hvad årsagen skyldes, findes der alligevel en række elementer
indenfor biologien, som er værd at undersøge nærmere. Derudover forekommer det interessant at
diskutere, hvordan sygdommen bulimi bliver fremstillet i det 21. århundrede. Hvordan er en
bulimikers verden, hvorledes kan man litterært fremstille en spiseforstyrrelsesramt piges tankegang
og dertil at stille spørgsmålet; kan vi give modebranchens forskruet kvindekropsideal skylden for, at
så mange unge piger bliver ramt af en spiseforstyrrelse?
Med udgangspunkt i dette vil behandlingsmetoder af spiseforstyrrelser bliver belyst, samt en
vurdering af hvorledes vi kan forebygge og afhjælpe de unge, som lider af denne komplicerede
sygdom med dens mange bivirkninger på kroppen og psyken.
HVAD ER EN SPISEFORSTYRRELSE?
Mange mennesker forbinder ordet spiseforstyrrelse med et individ, som er sygeligt undervægtig -
men i virkeligheden er spiseforstyrrelser meget mere end dét. Ordet spiseforstyrrelser dækker over
fænomenet at have "forstyrrelser i spisemønstret",
1
hvilket betyder, at man har et forstyrret forhold
til mad. Individer med spiseforstyrrelser opfatter ofte deres krop som værende anderledes, end de
ønsker - altså er der tale om, at der opstår en forstyrrelse i kropsbilledet.
Generelt for spiseforstyrrelser gælder det, at den sygdomsramte har en forskruet selvopfattelse med
tilhørende tvangstanker samt en forvrænget kropsopfattelse. En spiseforstyrrelse er en psykisk
sygdom, som har somatiske konsekvenser. Sygdommen har derudover også en negativ indvirkning
på den sociale, psykologiske og fysiske udvikling.
2
1
Byhl, C. (1992).
Kroppens
tyranni. København: Hans Reizels forlag A/S. Side 13
2
Crisp, A.H. (1996). Anorexia nervosa - En biologisk løsning på et eksistentielt problem?. København:
Hans Reitzels Forlag A/S. Side9
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
5
DE FORSKELLIGE SPISEFORSTYRRELSER
Der findes en række forskellige former for spiseforstyrrelser, dog er nogle ikke blevet optaget som
en egentlig diagnose i det officielle diagnosesystem. Under bilag 1 findes en kort redegørelse af
disse forskellige spiseforstyrrelser, da det er vigtigt at forstå forskellen (og lighederne) på de
forskellige spiseforstyrrelser.
- NERVØS OVERSPISNING
Bulimi er et syndrom.
3
Lider man af bulimi, kan der forekomme træk, som man ser ved andre
spiseforstyrrelser - bulimikeren oplever også den vedvarende optagethed af vægt og mad. I mange
tilfælde har kvinder med bulimi på et tidligere tidspunkt haft anorektiske problemer.
4
Særligt ved
bulimi er, at den pågældende person ikke nødvendigvis er sygeligt tynd, men i visse tilfælde kan
have et BMI (Body Mass Index) som viser, at man har en normalvægt eller i visse tilfælde er
overvægtig. (Se bilag 2). Men på samme måde som ved andre spiseforstyrrelser er kropsopfattelsen
ved bulimi forstyrret. De ramte er skrækslagne for at være eller blive fede og har ofte opfattelsen af,
at de er fede, selvom de ikke altid er dét.
5
Bulimikeren har et kaotisk spisemønster, som indebærer
episoder med såkaldte ædeflip - eller med andre ord tilbagevendende episoder med ukontrolleret
madindtagelse. Disse ædeflip skaber følelsen af manglende kontrol hos den syge. Da bulimikerens
hverdag består af frygt for kalorier, er det særligt skræmmende for den syge med disse ædeflip, hvor
store mængder af kalorier bliver indtaget. Efter sådan en handling tyer bulimikeren til forskellige
bortskaffelsesmetoder. Dette kan være i form af selvfremkaldte opkastninger, overforbrug/misbrug
af afførings- eller vanddrivende midler eller i nogle tilfælde overdreven motion. Lider et individ af
bulimi, er det meget typisk, at vægten svinger meget - på få uger kan vægten ændre sig med 5-10
kg.
6
Dette skyldes det kaotiske spisemønster med henholdsvis at sulte sig selv efterfulgt af et
ædeflip med efterfølgende bortskaffelse. Men bortskaffelsen af maden gør ikke, at bulimikeren slet
ikke optager nogle af de kalorier, som vedkommende har indtaget i store mængder. En tredjedel af
disse kalorier bliver optaget i organismen. Det viser sig, at jo hyppigere disse selvfremkaldte
opkastninger sker, desto flere kalorier vil den pågældende person optage pr. gang. Dette skyldes, at
3
Syndrom: En samling af symptomer
4
Rokkedal, K., Valbak, K., red. (1996).
Spiseforstyrrelser - The national eating disorder information
center
. Århus: Psykoterapeutisk Forlag. Side 8
5
Hecht, L. K., Schousboe, B. H. (2012).
Spiseforstyrrelser - Symptomer, årsager og behandling.
København: Psykiatrifonden. Side 25
6
Hecht og Schousboe.
Spiseforstyrrelser - Symptomer, årsager og behandling.
Side 26
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
6
fordøjelsesmekanismerne tilpasser sig på sådan en måde, at absorptionshastigheden i de tidlige faser
af fordøjelsen bliver så at sige "sat i vejret".
7
Dette skyldes kroppens iver for at overleve, da denne
har brug for næring.
FYSIOLOGISKE KONSEKVENSER VED
Statistisk set er bulimikerens vægt "normal" eller måske endda over gennemsnittet, men alligevel
lider vedkommende af underernæring. Alle vores fysiske og, for den sags skyld, psykiske
funktioner har et vist behov for næringsstoffer. Når kroppen ikke får de næringsstoffer, som den
behøver, sker der en række fysiske reaktioner, hvori kroppen prøver at "spare på energien".
Herunder ses et billede, at de somatiske komplikationer ved bulimi.
8
De fleste af disse fysiologiske konsekvenser er ikke synlige for pårørende, og bulimikeren
negligerer dem ofte selv. Disse konsekvenser hænger direkte sammen med den utilstrækkelige
7
Rokkedal, K., Valbak, K., red. (1996).
Spiseforstyrrelser - The national eating disorder information
center
. Århus: Psykoterapeutisk Forlag. Side 9
8
Lau og Waadegaard.
Spiseforstyrrelser.
side 14
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
7
tilføjelse af ernæring og har intet at gøre med den følelsesmæssige ustabilitet.
Dødelighedsfrekvensen for bulimi svinger mellem 5-20 % af dem, som får stillet diagnosen.
9
NEDSÆTTELSE AF ENERGIINDTAGELSE
Som sagt kan man sige, at en bulimiker konstant er på slankekur og i nogle tilfælde sulter/faster
vedkommende også. For at forstå hvad der sker under en faste, vil jeg først forklare om
energiforholdene under normale omstændigheder og derefter forklare energiforholdene under faste.
ENERGIFORHOLDENE UNDER NORMALE OMSTÆNDIGHEDER
Den kost, som vi indtager, indeholder blandt andet de organiske bestanddele, som består af både
fedt, kulhydrater og proteiner. En ideal fordeling af de energigivende næringsstoffer vil bestå af
henholdsvis højst 35 % fedt, ca. 53 % kulhydrat og mindst 12 % protein.
10
Fedt i de indtagne
fødevarer bliver nedbrudt i fordøjelsessystemet til glycerol og fri fedtsyre. Disse transporteres til
leveren og til fedtcellerne, hvorefter de sammenbygges til (menneske)fedt. Fedtet bliver oplagret i
fedtdepoterne, hvor de kan "hentes", hvis der er brug for energi. Kulhydrater, som kan fordøjes,
bliver omdannet i leveren til glukose. Herefter bliver de transporteret til disparate væv, hvorefter de
enten bliver forbrændt eller omdannet til fedt. I muskelvævet bliver glukosen enten omdannet eller
forbrændt til glykogen. Proteiner i kosten vil blive nedbrudt i fordøjelsessystemet til aminosyrer.
Disse vil musklerne omdanne til "menneskeprotein", eller også bliver de nedbrudt i leveren og
derefter bliver aminosyrerne forbrændt eller omdannet til fedtsyre.
11
ENERGIFORHOLDENE UNDER FASTE ELLER EKSTREM NEDSÆTTELSE AF
FØDEINDTAGELSEN
Hvis vi ikke indtager føde, vil kroppen begynde at benytte nogle af de depoter for organiske stoffer,
som den har opbygget under normal fødeindtagelse (Se figur 1). Først vil kroppen tære på de
aktuelle kulhydratreserver (glykogen) og bruge disse op. Dette vil ca. tage to dage. Man vil gå
mange kilo ned i vægt efter to dage med minimal fødeindtagelse eller faste, fordi der er bundet
meget vand til glykogen. Efter glukogenlageret er brugt op, nedbrydes der protein fra musklerne til
9
Rokkedal, K., Valbak, K., red. (1996).
Spiseforstyrrelser - The national eating disorder information
center
. Århus: Psykoterapeutisk Forlag. Side 26
10
Marcussen.
Ernæring - spæd, ung, gammel.
Side 53
11
Marcussen.
Ernæring - spæd, ung, gammel.
Side 76
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
8
aminosyrer. Disse vil, i leveren, blive omdannet til glukose. Det er vanskeligt at omdanne fedt til
glukose, men da glukose er den vigtigste energileverandør til nervesystemet, må kroppen finde
andre metoder, og det gør den netop ved at nedbryde proteinerne. Protein er, ligesom glykogen, et
hydrofilt stof - derfor er der også en stor mængde vand bundet i protein, så igen vil man have et
stort vægttab i form af vand. Under det beskrevne forløb vil vægttabet bestå af 4/5 vand og kun 1/5
glykogen og protein. Sagte vil der nu ske en tilpasning til fedtforbrændingen - som jo egentlig er det
primære ønske ved faste. Under fedt- og proteinforbrændingen vil der blive frigjort nogle
ketonstoffer. Ketonstoffer dannes i leveren ud fra fedtsyrer og, sjældent, også fra visse aminosyrer.
Muskler, nyrer og i nogle tilfælde også hjernevæv kan udnytte disse ketonstoffer til
energiproduktion.
12
Det har vist sig, at i løbet af otte dages minimal fødeindtagelse kan hjernen
vænne sig til at forbrænde disse ketonstoffer i stedet for glukose. I modsætning til protein og
kulhydrat er fedt et hydrofobt stof. Derudover indeholder fedt over dobbelt så meget energi pr.
gram, som protein og kulhydrat gør. Derfor oplever folk på kur eller faste ofte, at vægttabet efter
seks-ni dages tid er laverestående, dog kan man trøste sig selv med, at det nu er fedt, som man
taber.
13
(Se bilag 3)
14
Figur 1 - Deponering og mobilisering af stof og energi.
12
Den store danske. (u.d.). Hentede 13 december 2013 fra
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biokemi_og_molekyl%C3%A6rbiologi/Biokemi/k
etonstoffer
13
Marcussen.
Ernæring - spæd, ung, gammel.
Side 78
14
Christoffersen, G., Nielsen Johansen, B., Olesen Larsen, L., Lomholt, J. P., Rosenkilde, P. og Phaff
Ussing, A. (1998).
Fysiologi - kroppens funktioner
. Århus: Nucleus - Foreningen af Danske Biologers
Forlag ApS. Side 41
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
9
Da spiseforstyrrelser ofte finder sted i de tidligere teenageår, er der mange komplikationer ved den
før beskrevne proces ved faste eller minimal fødeindtagelse. Eftersom kroppen ikke får nok
næringsstoffer, vil væksten af bulimikeren langsomt stoppe, da vækst forudsætter næringsstoffer.
NEUROTRANSMITTERE
Ved bulimi findes multiple neuroendokrine abnormiteter men også ændringer i både hypothalamus-
hypofyse-gonade aksen og hypothalamus-hypofyse-binyre aksen (hovedaktør ved stress-respons).
Derudover ses der ændringer i væksthormon og i væskebalancen. I de fleste tilfælde normaliseres
disse forandringer ved vægtøgningen i forbindelse med behandling. Ved sygdommen bulimi
oplever man, at individer får et forhøjet niveau af binyrebarkhormonet cortisol, fordi der er tale om
abnormitet enten på eller over hypothalamisk niveau. Dette vil medføre hypersekretion af CRH
(kortikotropinløsende hormon, som frigives som respons til lav koncentration af
binyrebarkhormoner), hvilket vil give et forhøjet niveau cortisol (stress hormon). Derudover er der
en forøgelse af beta endorfiner ved en bulimiker, som er et stof, der er med til at regulere smerte,
temperatur, energiforbrug og spisning. Man mener, at dette bidrager til euforien ved sult og
opkastninger. Også andre neurotransmittere menes at have en afgørende betydning hos en
bulimiker, fx. noradrenalin og dopamin:
Noradrenalin bliver produceret i neuroner, som er placeret i locus coeruleus (se bilag 4 for
placering af locus coeruleus). Herfra findes der forbindelser til mange andre dele af hjernen. Mest
interessant er forbindelsen til hypothalamus, grundet i at hypothalamus regulerer funktioner som
temperatur, hjerte/kar-forhold, metabolisme, humør men også sult og mæthed, som jeg senere vil
komme mere ind på. Når neurotransmitten noradreanalin er forhøjet ved bulimi, er det også en
fysiologisk konsekvens hos en bulimiker grundet de før nævnte reguleringer af funktionerne.
Dopamin menes at bidrage til fysiologien ved spiseforstyrrelsen bulimi. Normalt kender man
amfetamin som et dopaminstimulerende stof, som blandt andet har en appetitregulerende virkning i
form af at nedsætte denne. Nogle forskere mener, at en nedsat dopaminaktivitet hos en bulimiker
kan bidrage til de velkendte spiseanfald, som sygdommen medfører. I og med at der også findes en
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
10
række psykologiske faktorer ved bulimi, er bulimikeren ofte i dårligt humør og/eller nedtrykt,
hvilket også er et medvirkende element til den nedsatte dopaminaktivitet.
15
ANTIDEPRESSIV MEDICIN
Selvom depression ikke konkret er en fysiologisk konsekvens ved bulimi, behandler man ofte
bulimikere med antidepressiv medicin - som har en virkning på hjernen. Derfor er det interessant at
se på, hvordan antidepressiv medicin virker på hjernen. En depression er en ubalance i systemet,
som skyldes afsporing af serotoninsystemet eller noradreanalinforstyrrelser. Stresshormonerne (fx
cordisol), som jeg tidligere forklarede om, spiller også en rolle indenfor depression.
16
Der findes en
lang række antidepressive præparater, men jeg vil tage udgangspunkt i SSRI. SSRI betyder selektiv
serotonin reoptame inhibitor - altså selektiv serotonin genoptagelses hæmmer. For at hjernecellerne
i hjernen kan kommunikere med hinanden, bruger hjernecellerne nogle forskellige kemiske stoffer,
ved at disse stoffer afgives fra én nervecelle og påvirker andre nerveceller. Serotonin er et vigtigt
signalstof i hjernen, og medicinen SSRI sørger for, at serotonin befinder sig ved nerveenderne, dog
uden at de bliver optaget i nervecellen. Når serotonin er længere tid udenfor cellerne, giver det en
højere koncentration - på denne måde bliver der overført flere signaler gennem serotonin-systemet.
Da dette system regulerer vores humør, virker SSRI netop på depressionen og gives derfor ofte i
forbindelse med sygdommen bulimi.
17
SPISERØRSKATAR
Den mest altoverskyggende faktor, som adskiller bulimi fra andre spiseforstyrrelser, er
spiseanfaldende med efterfølgende opkast. Bortskaffelsesmetoden opkastning giver den
fysiologiske konsekvens, at bulimikere ofte har spiserørskatar - derfor er det essentielt at se
nærmere på denne lidelse. Spiserørskatar (refluks-øsofagitis) bryder ud, på grund af at spiserøret
bliver irriteret af den mavesyre, som bulimikeren kaster op - det er ikke kun den indtagne føde, som
kommer op under opkastning - men også mavesyre fra mavesækken. Mavesyren ætser den nederste
del af spiserøret og giver en betændelsestilstand i slimhinden i spiserøret. Spiserørskatar giver
blandt andet halsbrand hos bulimikeren, som er en brændende fornemmelse, som breder sig fra
15
Andreasen, J. og Christiansen, E. (2000). Spiseforstyrrelser -
En tværfaglig antologi.
København:
Frydenlund Grafisk. Side 126-129
16
Netdoktor. (u.d.). Hentede 15 december 2013 fra
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/hjernensnetvaerk.htm
17
Sundhed. (u.d.). Hentede15 december 201
fra https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/psyke/sygdomme/laegemidler/ssri-antidepressivum/
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
11
brystet og opadtil. Spiserørskatar er en livslang lidelse, som til evig tid vil være et minde om
sygdommen bulimi. Lider en person af bulimi over længere tid, vil spiserørskatar kunne udvikle sig
og danne komplicerede ar og striktuer (forsnævringer) i spiserøret, hvilket i værste tilfælde kan
udvikle sig til kræft. Derudover giver disse forsnævringer mekaniske gener i form af synkebesvær.
Længerevarende kontakt med maveindholdet - som er tilfældet ved bulimi, kan gøre, at
spiserørskatar udvikler sig til syreætsninger og sårdannelse, som kaldes svær spiserørskatar.
18
I
forbindelse med de gentagne opkastninger, vil bulimikeren også få syreskader på tænderne.
FOREKOMSTEN AF SPISEFORSTYRRELSER
I og med at spiseforstyrrelser er en psykisk lidelse, findes der selvfølgelig en lang række teorier om,
hvorledes en spiseforstyrrelse opstår indenfor den psykiatriske verden. Det er en grundlæggende
antagelse, at spiseforstyrrelser ikke blot handler om mad, men derimod om kontrol, usikkerhed og
frygten for at vokse op uden en identitet. Jeg mener ikke, at det er tilstrækkeligt at forklare
spiseforstyrrelser udelukkende med psykologien, da biologien også er en vigtig faktor for denne
lidelse. Herunder findes et udpluk af teorier, som beskriver de biologiske faktorer for forekomsten
af spiseforstyrrelser.
TVILLINGFORSØG
Et såkaldt "tvillingeforsøg" viser netop, at der også ligger genetiske faktorer til grund for en
spiseforstyrrelse. Risikoen for at en søster eller en bror til en spiseforstyrrelsesramt udvikler en
spiseforstyrrelse forhøjes nemlig med 2-5 %. Tager man skridtet videre end fra blot at være
søskende, til at man er tveæggede tvillinger, er risikoen 5% - altså stort set det samme som for
søskende. Ser man da på enæggede tvillinger, er risikoen for, at en søster eller en bror til en
spiseforstyrrelsesramt udvikler en spiseforstyrrelse helt oppe på 50-60%.
19
I starten af disse
undersøgelser mente man blot, at disse resultater understøttede de mange psykosociale teorier, da
tvillinger ikke kun har gener tilfælles men også familiemiljøet. Men da man opdagede den meget
store forskel på en- og tveæggede tvillinger, er teorien om, at der må ligge en genetisk arvelig faktor
til grund for udviklingen af en spiseforstyrrelse blevet understøttet, i og med at enæggede tvillinger
18
Raskovs Klinik. (u.d.). Hentede 14 december 2013 fra http://raskov.org/patientinformationer/reflux-
og-spiseroersbrok
19
Berström, Gillberg og Gillberg.
Nervøs spisevægring
. Side 58
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
12
har 100 % genfællesskab. Det er endnu meget ukendt, hvad det helt præcist er, som bliver arvet,
men de hormonelle og neurohumorale faktorer er meget diskuteret og endnu under undersøgelse.
KONCENTRATIONEN AF LEPTIN
Det viser sig, at en forhøjet koncentration af leptin i blodet kan forbindes med en spiseforstyrrelse.
Marianne Hertz, overlæge i psykiatri på Rigshospitalet, har undersøgt dette hos
spiseforstyrrelsesramte sammenlignet med en kontrolgruppe. Leptin er et mæthedsstof, som bliver
dannet i fedtcellerne. I hjernen (hypothalamus) finder vi sult- og mæthedscentreret, som bliver
påvirket af nogle bestemte hormoner og transmittere (signalstoffer).
20
Leptin i blodet stimulerer
mæthedscenteret i hypothalamus, og på den måde bliver sultfornemmelsen nedsat, og derved bliver
fødeindtagelsen også nedsat i og med, at aktivitet i mæthedscenteret hæmmer sultcenteret.
21
Det vil
sige, at har man en høj koncentration af leptin i blodet, føler man ikke så stor sult - og derfor har
man lettere ved at tabe sig end andre har, hvilket kan tyde på, at spiseforstyrrelsesramte lettere
udvikler denne sygdom, grundet den højere koncentration af leptin i blodet. Hvorvidt leptin
niveauet ændrer sig i forbindelse med en spiseforstyrrelse, og altså ikke er medfødt højt, vides dog
ikke.
Sultcenteret er konstant aktivt. Dette betyder, at hvis sulten ikke bliver holdt under kontrol, (fx af
hormonet leptin, men også andre stimuli), ville man føle sult uafbrudt. Hvis sultcenteret derimod
blev ødelagt, ville man aldrig føle sult. Mæthedscenterets aktivitet afhænger af den mængde
glukose, som man har i blodet. Når et individ indtager føde, stiger glukosekoncentrationen,
hvorefter aktiviteten i mæthedscenteret øges - hvilket virker hæmmende på sultcenteret. Når
glukosekoncentrationen falder igen, vil aktiviteten i mæthedscenteret falde, og aktiviteten i
sultcenteret stiger derved igen.
22
(Se bilag 5 og 6)
20
Falkenberg, Gasbjerg og Nielsen.
Fysiologi - Fra molekyle til individ.
Side 115
21
Falkenberg, Gasbjerg og Nielsen.
Fysiologi - Fra molekyle til individ.
Side 122
22
Marcussen, L. (1979)
Ernæring - spæd, ung, gammel.
København: Nucleus-Biologilærerforeningens
forlag ApS. Side 70
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
13
23
Figur 2 - Ydre og indre faktorer af betydning for fødeindtagelse hos pattedyr, inklusiv mennesker.
På figur 2 ser man en oversigt over de ydre og indre faktorer, som påvirker sult- og
mæthedscenteret, hvilket har en betydning for et individs fødeindtagelse. Fødeindtagelsen er en
vigtig del af bulimi, da bulimikeren undgår føde det meste af dagen, men ofte får de førnævnte
ædeflip, hvor utrolig store mængder af kalorier bliver indtaget. Det er nemlig ikke frugt og
grøntsager, som bulimikeren kaster sig over under ædeflippet, men derimod meget usunde
fødevarer. Derfor er det interessant at se på, hvilke faktorer der påvirker sult og mætheden.
Tidligere forklarede jeg om sult og mæthedscenteret i hjernen - hypothalamus. Umiddelbart virker
sanseindtrykkene både stimulerende og hæmmende på sult og mæthedscenteret i hjernen. Nogle af
de reaktioner, vi har på mad, kan både være medfødte og genetisk fastlagte reaktionsmønstre. Der
findes også en række komplicerede forhold i hjernen, som kan bygge på tidligere erfaringer med en
bestemt type føde, som gør, at det enten virker stimulerende eller hæmmende på sulten. Under den
biologiske afdeling beskæftiger vi os med de nervøse stimuli. Disse stimuli oplever vi ofte fra en
fuld og udspændt mave eller fra sansestimuli, som trækker sig sammen. Mave-tarm-kanalens
hormoner spiller også en rolle her. I den anabole fase vil niveauet af blodglukose og insulin stige -
når glukose i blodet stiger, når vi spiser et måltid, vil dette fører til insulinafgivelsen. Til sidst vil de
førnævnte hjernecentre (sult- og mæthedscentrene) reagere på det forhøjet indhold af glukose og
insulin, og derfor ophører sultfornemmelsen, og mæthedsfornemmelsen træder i den anledning i
23
Christoffersen, Nielsen Johannsen, Olesen Larsen, Lomholt, Rosenkilde og Phaff Ussing.
Fysiologi -
kroppens funktioner
. Side 42
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
14
kræft. Derfor skulle man tro, at en bulimiker (og andre med spiseforstyrrelser) ville føle en konstant
sult. Her mener nogle forskere, at det netop er leptin, som jeg forklarede om tidligere, der spiller en
rolle. Som sagt går leptin ind og "snyder" hjernen ved at stimulere mæthedscenteret. Leptin bliver
stadigvæk studeret intensivt, hvori forskerne prøver at komme med det endelige bevis for, at det
forhøjet niveau spiller en rolle indenfor spiseforstyrrelser.
24
DE TRE VENINDER AF JESPER WUNG-SUNG (2000)
Novellen De tre veninder er skrevet af forfatteren Jesper Wung-Sung i anno 2000. Novellen
stammer fra novellesamlingen Og havet klapper fra samme år. Wung-Sung er kendt for at formidle
sine tekster således, at den danske hverdag bliver formidlet på en anderledes måde. Han griber fat i
problemer, som han mener, er nødt til at blive sat under debat. Han skriver med den såkaldte
"isbjergsteknik", hvilket betyder, at vi kun får toppen af isbjerget (fortællingen), men resten ligger
lige under overfladen klar til at blive fortolket. Novellen er skrevet i den litteraturhistoriske periode
realisme og selvbiografi
25
, som blandt andet har fokus på det sociale, men også på virkeligligheden
som den er - hvilket også kommer til udtryk i Wung-Sungs novelle De tre veninder.
BULIMIKEREN SARA
De tre veninder handler om gymnasieeleven Sara. Sara lider af spiseforstyrrelsen bulimi samt andre
psykiske lidelser såsom tvangstanker og hallucinationer. Sara er på besøg hos sin mormor, hvor der
bliver serveret kage. Dette er selvfølgelig en hård konflikt for Sara, da hun bliver nødt til at spise
kagen, for at hendes sygdom ikke bliver opdaget, men samtidig også skal skjule at hun bliver nødt
til at kaste kagen op igen. Sara har tre veninde, Kate, Claudia og Naomi. På vej hjem fra mormoren
går Sara igennem parken, hvor hun møder en lille pige ved navn Zara. Zara bliver udsat for en test
for at få det andet stykke kage, som Sara har smuglet ud fra mormoren. Novellen ender brat med en
fortælling om tykke børn og udtalelsen "du blev spist".
Novellen strækker sig over meget kort tid. Alt efter hvor lang tid det tager at gå ned til parken,
strækker novellen sig over en halv til en hel time. I denne novelle er der både tale om et realistisk
og et urealistisk miljø. Da der befinder sig ti personer i denne novelle (Sara, Zara, mormor, Kate,
24
Christoffersen, Nielsen Johannsen, Olesen Larsen, Lomholt, Rosenkilde og Phaff Ussing.
Fysiologi -
kroppens funktioner.
Side 41
25
Dansk Fag. (2010). Hentede 10 december 2013 fra https://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-
1/litteraturhistorisk-oversigt
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
15
Claudia, Naomi, manden i parken og hans tre sønner), men kun to af dem er reelle personer, derfor
er der altså også tale om et urealistisk miljø.
Sara er som sagt en ung pige, som går i gymnasiet. Hun lider af spiseforstyrrelsen bulimi - en
sygdom hvor hun kaster den indtagne føde op igen. Dette ses lige i starten af novellen "Det gik ned
som et isbjerg der kælvede, men små chokoladestykker blev bagefter flydende i overfladen som
vraggods." (s. 16, l. 1-2) - En meget billedrig beskrivelse af Saras bortskaffelsesmetode -
opkastning. Sara har tre veninder - eller rettere sagt tre imaginære veninder. Disse tre veninder
bærer navnene Kate, Claudia og Naomi. Navnene på Saras selvopfundne og ikke-eksisterende
veninder er meget bevidst valgt, da de deler navne med de meget tynde supermodeller Kate Moss,
Claudia Schiffer og Naomi Campbell (se bilag 7,8,9,10,11 og 12). Sara er meget optaget af sin
sygdom, hvilket medvirker til, at hun opfinder disse veninder. Sara har svært ved at tage imod den
kærlighed, som hun får fra sin mormor. Hun svarer hende meget kort og kontant "Ja" (s. 16, l. 11 og
16) og "Næ" (s. 16, l. 13), selvom mormoren sidder og roser hende til skyerne: "Det er så flot! Det
er det virkelig! (s. 16, l. 14.) Derudover har Sara ikke meget empati med andre mennesker. Da Zara,
den lille pige i sandkassen, svarer forkert på hendes historie, fejer Sara blot kagen ned i sandkassen.
Forsætter man personkarakteristikken af Sara, må man se dybere ned end blot toppen af isbjerget.
Den lille pige Zara, som sidder i sandkassen, kan tolkes til at være Sara selv som barn. Zara er en
lille pige med et rundt ansigt "Pigen havde hætten bundet stramt om det runde ansigt. Der sad
stykker af grå snot om næsen" (s. 17, l. 13.). Allerede her får læseren det indtryk af Zara, at hun er
en ensom lille pige, der ikke rigtig har nogle venner - præcis sådan som Sara har det nu. Det, at Zara
er pakket ind i en gul flyverdragt, har også en vis betydning. Som læser får vi opfattelsen af, at
fortællingen tager form over en sommerdag "Solen skinnede..." (s. 17, l. 1.) Også da vi hører om de
tre sønner "den ene fladere end den anden" (s. 17, l. 3.). I hvert fald forstås det som om, at det ikke
er kold vinter, da Sara kan se drengenes figur, og derved er de ikke pakket ind i det store vintertøj.
Men det er lille Zara derimod - hun bærer både en gul flyverdragt og en hætte, som er bundet stramt
om hendes hoved. Dette har to betydninger: Den ene er, at Sara havde lidt sul på kroppen som barn.
Dét, at Sara vælger at pakke den imaginære Zara ind i en flyverdragt, er, for at de overflødige kilo
ikke viser sig for tydeligt. Den anden betydning er farven på flyverdragten, nemlig gul. Ser man på
farvesymbolikken, symboliserer den gule farve blandt andet fejhed, falskhed og sygdom.
26
Dette er
tre ord, som Sara sagtens kan sætte på sig selv. Fej - fordi hun lyver over for alle omkring sin
26
Danskundervisning. (u.d.). Hentede 10 december 2013 fra
http://danskundervising.wikispaces.com/file/view/Farvesymbolik.pdf
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
16
sygdom. Falsk - fordi hun opfatter hele sin hverdag og hele sit liv som noget falsk med tilhørende
falske veninder, falskhed overfor sin mormor osv.. Til sidst sygdom - fordi Sara lider meget af
sygdommen bulimi. Derfor kan man sige, at den lille pige, som Sara ser sidde der alene og ensom i
sandkassen, er hende selv som barn, som hun opfinder til at sidde der - alene og en smule ynkelig,
hvilket er den opfattelse, som hun har af sig selv. Der findes en del grunde til, at Sara ser sig selv
sidde der i sandkassen: En af grundene til at man udvikler bulimi, er frygten for at vokse op -
særligt uden en identitet. Derfor ser Sara sig selv som barn, da hun et eller andet sted ønsker, at hun
stadigvæk var en lille pige, uden det ansvar som følger med i teenageårene og særligt i gymnasiet.
En anden grund kan være, at Sara foragter den person, som hun var som barn - en lille rund pige
som med glæde takkede ja til et stykke kage - vel at mærke uden at få dårlig samvittighed og uden
at skulle kaste kagen op igen. Et sted i teksten viser også, at Sara ikke kan fordrage Zara - altså den
person hun var som barn: "Hun havde lyst til at tage pinden og stikke til hende, stikke hul på hende,
skære i hende." (s. 17, l. 18.) Denne pludselig opstående lyst fra Saras side viser meget tydeligt, at
hun ikke bryder sig om Zara. En helt anden ting er, at dette stykke i novellen også kan pege i
retning af, at på grund af Saras sygdom, er Sara begyndt at skære i sig selv. Dette er en reaktion
man ofte ser hos individer, som har det psykisk dårligt med sig selv. En såkaldt måde at
selvmedicinere sig på. Denne handling begrundes ofte med, at den pågældende person ønsker at
fjerne smerten indefra ud til et fysisk punkt på kroppen. Da vi ved, at Sara har en dårlig
selvopfattelse - fordi hun lider af bulimi, kan det meget muligt være tilfældet, at Sara skærer i sig
selv, og at det er derfor, hun ønsker at såre Zara.
SARAS EVENTYR
Novellen De tre veninder har en del eventyrlige træk. For det første er det meget kendt for eventyr,
at der findes overnaturlige væsner. Parallellen fra eventyr til Wung-Sungs novelle De tre veninde
drages i denne forbindelse med Saras "fantasivenner". Kate, Claudia og Naomi er ikke virkelige
personer men blot tre veninder, som Sara har opfundet ud fra sin fantasi med inspiration fra de tre
supermodeller, som jeg tidligere kom ind på. Derudover er der også manden i parken med hans tre
sønner. Disse er heller ikke reelle personer; "Så var der en mand der havde tre sønner - den ene
fladere end den anden. Den yngste var så flad at han kunne slå smut over asfalten i regnvejr". (s. 17,
l. 2-4.) Dette er en meget klar indikator på, at disse fire personer ikke eksisterer, men blot er
hallucinationer fra Saras side. Ser man på talsymbolikken i novellen, er der også en del eventyrlige
træk - dette drejer sig om tallet tre. Først og fremmest er der selve titlen "De tre veninder". Dernæst
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
17
støder vi på manden i parken, som har tre sønner. Til sidst har Zara tre chancer for at svare rigtigt
på Saras historie om, hvem prinsen ville gifte sig med. Disse tre steder i teksten er meget bevidst
eksempel, hvor Zara skulle svare på Saras historie om prinsen - dette giver også novellen
eventyrlige træk i og med, at det er en prins, som skal vælge en at blive gift med, hvilket også er et
typisk eventyrtræk. Det sidste eventyrlige træk i novellen, er den prøve, som Zara bliver udsat for til
sidst i novellen. Ofte i eventyr bliver prinsen udsat for en prøve, hvortil der er en præmie eller et
trofæ, hvis han klarer prøven. Det samme udsætter Sara Zara for - prøven er at svare rigtigt på,
hvem prinsen vil gifte sig med - præmien er at få lagkagen. Dog er der intet korrekt svar, og Zara
får aldrig kagen.
Et andet element, som Wung-Sung har benyttet sig af i denne novelle, er at inddrage et eventyr af
brødrene Grimm. Da Zara er lige ved at græde, da hun ikke får kagen, fortæller Sara hende en
historie mere. Denne gang har Wung-Sung ladet Sara inspirere sig af brødrene Grimms eventyr
Hans og Grete (Se bilag 13). Sara har dog fortolket på Hans og Grete således, at de tykke børn
bliver spist og de tynde børn slipper fri. Grunden til at Sara fortæller denne historie med inspiration
fra Hans og Grete, finder man i hendes fortælling: "Så blev de pludselig taget til fange af en ond
heks." (s. 17, l. 40.) Her mener hun, at det er heksens skyld, at de er så tynde - for når hun siger, at
de blev taget til fange af heksen, referer hun til, at hun føler, at hun er blevet "taget til fange af sin
egen krop og tanker". Sara føler simpelthen, at bulimien er hendes heks, som har taget hende til
fange - men hvis hun bare bliver ved med at være tynd, så kan hun slippe fri. Dét, at alle de tykke
børn bliver spist i novellen, betyder for Sara, at hun så at sige "vinder" over de tykke børn, bare hun
forbliver tynd. Det er meget interessant, at Wung-Sung har fortolket således på brødrene Grimms
eventyr, så det giver lige netop dette udfald - men tænker man over det, så overlever Hans og Grete
lige netop, fordi Hans er så afmagret.
Kompositionen i denne novelle er også meget interessant at se på, da den også har træk fra eventyr,
da den følger modellen hjemme-ude-hjemme i form af folkevisen og folkeeventyrets komposition.
Denne komposition tager udgangspunkt i eksposition, transformation og til sidst konsekvens.
Inddelingen forløber således:
Eksposition karakteriseres ved, at handlingen starter hjemme, hvor udrejsen skal til at ske, hvori
problemet skabes. I starten af novellen er Sara hjemme hos sin mormor. Her kan man sige, at man
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
18
normalt er i trygge og vante rammer, men alligevel er der en vis utryghed for Sara i og med, at hun
bliver nødt til at skjule sin sygdom. På denne måde skabes problemet, og Sara bliver nødt til at
starte udrejsen - altså at tage hen i parken for at skaffe sig af med kagen.
Transformationen tager udgangspunkt i, at hovedpersonen rejser ud, hvor vi ser en krise, altså at
problemet viser sig. I denne del af novellen oplever vi, at Sara virkelig er syg i og med, at hun ser
personer, som ikke er der. Krisen består derved i, at hun skal skaffe sig af med kagen.
Konsekvensen består ofte i, at det gode eller onde lykkedes og til sidst, at problemet får en
afslutning. I denne del af novellen viser det onde sig i Sara - altså hendes sygdom. Problemet
afsluttes, da hun vælger at feje kagen ned i sandet. Dertil skal det selvfølelig siges, at problemet
med Saras sygdom ikke er afsluttet, men at fortællingens problem, med at få kagen af vejen, er
afviklet.
Det er interessant, at Wung-Sung benytter lige netop denne komposition i sin novelle, da det endnu
engang viser tegn på eventyrgenren. De tre veninder er dog ikke et eventyr, trods dens mange
ligheder med et eventyr. Wung-Sung har blot valgt at benytte sig af disse elementer, for at læseren
skal forstå, hvordan det er at leve med en spiseforstyrrelse - at en bulimiker starter sygdommen som
noget godt, en måde at tabe sig på, at slippe for at vokse og at blive tilfreds med sig selv, men som
ofte ender med et mareridt. Et mareridt hvor vrangforestillinger og tvangstanker fylder så meget, at
man helt lukker den virkelige verden udenfor.
Novellen er skrevet med en 3. personsfortæller og endvidere med personalfortæller - hvilket
betyder, at vi som læser har begrænset viden i fortællingen. Dertil forekommer der en kombineret
ydre og indre synsvinkel. Dette betyder, at vi som læser ser begivenhederne udefra, men også fra
Saras indre synsvinkel. Det er klart, at synsvinklen bliver nødt til at være således i og med, at
novellen både læses som et realistisk univers, men også fra Saras forskruet opfattelse af verden.
DE SPROGLIGE BILLEDER, SOM FORMIDLER EN BULIMIKERS TANKER
Der er mange sproglige billeder, i form af sammenligninger, i De tre veninder, som ofte hænger
sammen med enten mad eller dét at spise mad. "Det gik ned som et isbjerg der kælvede, men små
chokoladestykker blev bagefter flydende i overfladen som vraggods" (s. 16, l. 1.). Her beskrives
situationen, hvor Sara kaster det første lagkagestykke, som hun har spist, op. Sammenligningen gør,
at vi associerer opkastningen med et skibsbrud i forbindelse med et isbjerg. Denne sammenligning
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
19
beskriver Saras følelser, når hun kaster op - man kan sige, at det hele kælver for hende, men ligeså
snart hun har trukket op, og bevismaterialet er væk, er det hele fint igen.
"Hendes kinder strålede, mens hals- og hageparti arbejdede som på et dyr." (s. 16, l. 21) I dette
sproglige billede sammenligner Sara sin mormor med et dyr. Men egentlig er det ikke selve
mormoren, som hun ser som et dyr, men det dyriske finder sted ved, at mormoren spiser en kage. På
grund af Saras sygdom, er hun meget "kalorieforskrækket". Denne sammenligning beskriver rigtig
godt, hvordan en bulimikers hverdag er - at man skaber en afstand til de personer, som holder af en,
og som man egentlig også selv holder meget af. Derfor bliver Sara nødt til at overbevise sig selv
om, at hun elsker sin mormor, selvom hun ser hende spise lagkagestykket. "Jeg elsker min mormor,
sagde hun til sig selv. Jeg elsker min mormor." (s. 16, l. 23.)
"Solen skinnede, og de var næsten gennemsigtige som danskvand, citronvand og cola." (s. 17, l. 1.)
og "Hans hjerte svulmede som et popcorn, da han så de tre veninder komme gående." (s. 17, l. 4.) er
to sammenligninger, som beskriver Saras tankegang. I og med at Sara lider af spiseforstyrrelsen
bulimi, kredser hendes tanker sig meget om mad. Sodavand og popcorn er kalorieholdige fødevarer,
som Sara overbeviser sig selv om, at hun absolut ikke må indtage, selvom hun (som mange andre
mennesker) til tider får en lyst og trang til dette. Når Sara mister kontrollen og kommer til at spise
det alligevel, ser hun ingen anden udvej end at bruge bortskaffelsesmetoden, at kaste det op igen.
Sammenligningerne her fremstiller Saras lyst til usund mad.
"Pigen lignede noget der kunne lette lige pludselig, som en astronaut, og forsvinde herfra." (s. 17, l.
16.) Denne sammenligning af Zara og en astronaut beskriver Saras følelser med den person, hun var
som barn. Hun ønsker, at den identitet, hun havde som barn, ville forsvinde langt væk. Dette kan
også være et udtryk for, at Sara går med selvmordstanker, fordi hun er tynget så meget af sin
sygdom. Dette er en vigtig fremstilling, som beskriver en bulimikers følelser.
FREMSTILLINGEN AF SPISEFORSTYRRELSEN BULIMI
Temaet i denne novelle er selvfølgelig spiseforstyrrelser, herunder bulimi. Temaet kommer klart til
udtryk i den måde, som Wung-Sung har valgt at fremstille denne sygdom. Sygdommen bulimi
bliver, ved hjælp af Sara, fremstillet som det, den er - en psykisk lidelse. Saras verden bliver
fremstillet som et surrealistisk miljø, hvor der ikke skelnes mellem virkelighed og fantasi.
Sygdommen bulimi bliver også frembragt som "den onde heks", der kommer i dit mareridt, og kun
hvis du bliver tynd nok, overlever du, og derved bliver du ikke spist - hvilket jo selvfølgelig er en
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
20
bulimikers tankegang. Derudover bliver sygdommen formidlet således, at piger med bulimi er
udenfor fællesskabet. Sara har ingen venner, og derfor må hun opfinde sine egne. Selvom hun siger,
at de tre veninder er hendes, føler hun alligevel ikke, at hun er en del af dem: "De tre veninder gik
en tur sammen i det gode vejr." (s. 16, l. 36.)
Når Wung-Sung vælger at benytte sig af de førnævnte eventyrlige træk, fremstiller han sygdommen
som om, at man lever i en verden, hvor alting kan ske - en verden som man selv former. Derudover
bliver bulimikerens hverdag også fremstillet som en ond cirkel - en evig dialog med sig selv. En
bulimikers hverdag består hver dag af en kamp - en kamp for ikke at blive opdaget af sine
nærmeste. Det vil sige, at sygdommen fremstilles som noget forfærdeligt at gennemgå. Sara er
konstant på vagt, for hun må for Guds skyld ikke blive opdaget. På denne måde fremstilles det ikke
nemt at lide under denne sygdom. For sygdommen medfører en tankegang som er præget af mad -
som man ikke må indtage, og når man mister kontrollen og alligevel indtage disse kalorier, må man
bortskaffe dem - uden at blive opdaget.
BUDSKAB OG STILLINGSTAGEN
Budskabet kommer frem på den måde, som Wung-Sung tager stilling til sygdommen bulimi.
Budskabet er først og fremmest rettet mod det samfund, som vi lever i. I dag findes der en idealisme
indenfor modebranchen om, at kvindekroppen skal være afmagret. Det er netop derfor, at Wung-
Sung vælger disse navne til de tre veninder, som jeg tidligere kom ind på. På denne måde lægger
han en del af skylden hen på modebranchens valg af fremstillingsmåden af kvinder. Samtidig tager
Wung-Sung også stilling til den psykologiske del af spiseforstyrrelsen bulimi. Da Sara forstiller sig
selv som barn i sandkassen, formidler Wung-Sung den del af spiseforstyrrelsen, som ligger tilbage i
et individs barndom. En bulimiker udvikler ofte sin sygdom i de tidligere år - overgangen fra barn
til voksen. Sygdommen kan opstå som en reaktion på dét at blive ældre. Hvis et barn fx har oplevet
store krav fra forældrene, ønsker vedkommende at blive i barndommen. Dette ønske virkeliggøres
ved at udvikle denne sygdom. Wung-Sung tager derfor stilling til sygdommen som et alvorligt
problem i den danske hverdag. Han formidler problemet fra et anderledes synspunkt, som virkelig
beskriver en bulimikers hverdag - og ikke mindst hvor svært det er at leve med denne sygdom.
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
21
PERSPEKTIVERING
Novellen De tre veninder kan sættes i relation til genren eventyr. Som sagt indeholder denne
novelle rigtig mange eventyrtræk, hvilket er essentielt i forhold til Wung-Sungs fremstilling af
spiseforstyrrelsen bulimi. Genren eventyr er en episk storgenre. Ser man på ordet eventyr, bliver det
i al almindelighed brugt til at beskrive en fortælling med et overnaturligt præg. Folklorister bruger
derimod ordet eventyr til at betegne en fiktiv beretning, som bliver fremført til
underholdningsbrug.
27
Egentlig kan man sige, at Wung-Sung har brugt disse eventyrtræk i sin
novelle til at formidle en fiktiv beretning til underholdningsbrug. Derfor sætter jeg De tre veninder i
relation til eventyrgenren.
DISKUSSION AF BEHANDLINGSMETODER I DK
Da internettet et let og tilgængeligt, er det ofte det første sted den danske befolkning søger hjælp,
når de har et problem eller en sygdom - også hvis sygdommen er bulimi. Derfor er det interessant at
se på behandlingsmetoder i Danmark, som man kan finde på nettet. Hjemmesiden Sunhed.dk giver
en gennemgang af behandlingsforløbet for en bulimiker
28
. Her finder man både en såkaldt
hovedbehandling men også andre behandlinger. Ved hovedbehandlingen består behandlingen for
bulimi af psykoterapi og antidepressiv medicin. Her tilbydes der både én af disse eller begge to
samtidig. Som jeg beskrev tidligere, er antidepressiv medicin en vigtig del af det at komme ud af
bulimi. Jeg forstiller mig ikke, at det er tilstrækkeligt blot at føre en række samtaler med en
psykiater, men at det også er nødvendigt, at se på "biologidelen" af en spiseforstyrrelse. Her er det
vigtigt, at afsporingen af serotoninsystemet hjælpes på plads ved hjælp af antidepressiv medicin -
fx. SSRI. For nogle patienter kan en psykiater gå ind og hjælpe og have en medvirkende hjælpende
hånd på bulimikerens depression. Da det er meget forskelligt fra person til person, hvorvidt de
ønsker hjælp fra en psykiater eller blot ønsker at tage medicin eller en kombination, ser jeg det som
et vigtigt element, at man som patient selv er med til at vælge behandlingsformen.
Under behandlingsmetoden "kognitiv adfærdsbehandling og psykoedukation", som sundhed.dk
også forklarer om, beskrives der blandt andet, at en bulimiker ofte har negative tanker om sig selv.
Her forklares også, at det er vigtigt at opdage de positive sider af sig selv, nu hvor alt er forsvundet i
27
Den store danske. (u.d.). Hentede 13 december 2013 fra
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil%2c_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/eventyr
28
Sundhed. (u.d.). Hentede d. 15 december 2013 fra https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-
aa/psyke-hos-boern/sygdomme/bulimi/bulimi-behandling/
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
22
det negative. Jeg mener, at dette er en vigtig del af behandlingen, da man i novellen De tre veninder
ser, hvordan alt positivitet forsvinder fra Saras verden. Derudover kommer hendes negative tanker
om sig selv også tydeligt i spil, da det fortolkes, at Sara går med selvmordstanker og skærer i sig
selv. Jeg forstiller mig, at antidepressiv medicin også spiller en vigtig rolle i dette forløb af
behandlingen. Under det beskrevne behandlingsforløb på sundhed.dk, mangler jeg noget, som jeg
finder meget relevant ved spiseforstyrrelsen bulimi. Da de fleste bulimikere lever med
spiserørskatar, som jeg tidligere forklarede, og at de ofte skal leve med det resten af deres liv,
savner jeg hjælp til dette! Når en bulimiker er kommet ud af sygdommen efter behandlingen, vil
vedkommende blive mindet om sin tidligere sygdom resten af sit liv. Er det ikke essentielt af hjælpe
bulimikeren med at have denne følgesygdom resten af sit liv?
Ved denne behandling lærer bulimikeren også at takle det vanskelige forhold, som vedkommende
kan udvikle til personer, som man egentlig holder af. Som vi så i eksemplet med Sara, kan
sygdommen let gøre, at man får et forskruet forhold til verden - men også til dem som man elsker
og holder af, netop som vi så ved Sara og hendes mormor. Derfor ser jeg store fordele ved denne
del af behandlingen, dog mangler jeg en inddragelses af de pårørende. Man kan spørge sig selv, om
det ikke også er vanskeligt at være pårørende i denne situation?
Sundhed.dk forklarer også, at man må se på, hvor bulimien har sin rod. Som vi så ved Sara i De tre
veninder, kan sygdommen ligge helt tilbage i barndommen. Derfor ser jeg det som et vigtigt
element i behandlingsmetoden, at man får snakket om dette.
Til sidst beskrives det, at under psykoedukationen vil man få information om sund kost, kroppens
behov for ernæring samt de fysiologiske konsekvenser af spiseforstyrret adfærd. Jeg tror, at det er
vigtigt, at bulimikeren forstår, hvad der rent faktisk sker i kroppen, når denne får for lidt ernæring.
Som jeg forklarede under "omstændighederne under minimal fødeindtagelse eller faste", sker der en
række ting i kroppen, som den ikke har godt af. Bulimikeren kan have en fordel i at vide rent
biologisk, hvor vigtigt det er, at kroppen får sin næring.
VURDERING AF FOREBYGGELSE OG AFHJÆLPNING
Som tidligere nævnt, er det ofte i de tidlige ungdomsår, at en spiseforstyrrelse bliver udviklet. Dette
skyldes kroppens forandring ved puberteten, som den unge opfatter som en negativ ting. For at
forebygge en spiseforstyrrelse kan der gøres en del ting. Som vi så i novellen De tre veninder, så
Sara meget op til de tre super(tynde)modeller Kate Moss, Claudia Schiffer og Naomi Campbell. Her
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
23
kan det diskuteres, hvorvidt modebranchen har en del af denne skyld. Hvis modebranchen gjorde en
indsats ved at nægte at bruge så tynde og underernærede modeller - ville de unge piger ikke have
nogen (som var så tynde) at se op til. På den anden side kan man sige, at modebranchen blot gør
deres arbejde - at skabe mode. En anden måde, at forebygge en spiseforstyrrelse hos unge, er en
tidlig indsats. Ofte kan man, som voksen, se tegn på, at en ung pige ikke trives eller har en usund
holdning til krop, vægt og mad, før sygdommen bryder ud! Når man som voksen, forældre,
pædagog, lærer, læge, sygeplejerske, tandlæge - ja såvel en nabo kan se tegn på en spiseforstyrrelse
hos en ung, må man altså gribe ind, inden denne sygdom udvikler sig (se bilag 14 for tegn på dårlig
trivsel og bilag 15 for tegn på sygdom). Det er også vigtigt, at man, fx i skolerne, skaber en
bevidsthed om, at den "normale" krop kan se ud på mange forskellige måder. Den unge skal lære at
acceptere sin krop, selvom den ikke lever op til de sygelige kropsidealer, som man ser i
modebranchen. På baggrund af alt dette vil jeg mene, at man kan forebygge en spiseforstyrrelse til
dels ved at få nogle sunde modeller ind i modebranchen og til dels ved at informere de unge og sidst
men ikke mindst - ved at lave en tidlig indsats og træde til allerede inden sygdommen udvikler sig.
For at hjælpe en spiseforstyrrelsesramt mener jeg, at det er vigtigt, at hjælpe vedkommende på den
måde han/hun ønsker det (med mindre den sygdomsramte er i en livstruende situation). Ønsker
vedkommende ikke at tale med en psykiater - er dette ikke vejen frem. Ønsker vedkommende ikke
at tage nogle form for medicin, skal vedkommende ligeledes heller ikke det. Jeg mener ikke, at
spiseforstyrrelser skal afhjælpes ved hjælp af tvang (medmindre sygdommen bliver livstruende). Da
sygdommen også handler meget om kontrol og mangel på samme, er det vigtigt, at den
spiseforstyrrelsesramte kan få denne følelse af kontrol. Ofte tænker en spiseforstyrrelsesramt, at
hvis de ikke kan have kontrol over fx. forældrenes evige skænderier eller kontrol over deres
karakterer i skolen osv. - kan de da have kontrol over vægten! Hvis de også mister denne kontrol i
et behandlingsforløb, ville jeg ikke mene, at det er til nogen gavn. Derfor er det vigtigt, at han/hun
får en følelse af kontrol. Dette kunne fx være, hvordan forløbet skal være, hvem skal kende til det,
hvor meget skal jeg nu spise om dagen, hvor langt må jeg nu løbe pr. gang og så videre.
Selvfølgelig skal den syge have hjælp til at sætte disse grænser. Derfor vurderes det, at den bedste
måde at afhjælpe en spiseforstyrrelse er ved at inddrage den syges behov. Dertil vil jeg nævne, at
jeg håber, at vi om nogle år kan se flere biologiske tiltag i forbindelse med at afhjælpe
spiseforstyrrelser - fx ved af afkode den genetiske arvelige faktor og kunne forebygge denne, samt
at mere viden om hormonet leptin kan hjælpe de unge spiseforstyrrelsesramte.
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
24
KONKLUSION
En spiseforstyrrelse handler om meget mere end blot at være tynd og have fokus på, hvad man
indtager. En bulimikers hverdag består af ekstremt nedsat fødeindtagelse, hvorefter vedkommende
mister kontrollen og udfører det såkaldte spiseanfald. Herefter ser den sygdomsramte ingen anden
udvej end at komme af med de mange kalorier via bortskaffelsesmetoder - fx ved selvfremkaldte
opkastninger. Der opstår en lang række fysiologiske konsekvenser ved spiseforstyrrelsen bulimia
nervosa - nogle af disse skal man leve med resten af livet, såsom spiserørskatar, som opstår, grundet
den kontakt slimhinderne i spiserøret får med mavesyren under gentagne selvfremkaldte
opkastninger. Derudover udsættes kroppen for voldsom underernæring, som udløser en række
overlevelsesmekanismer i form af at tære på kroppens energidepoter. Spiseforstyrrelsen bulimi er
ofte tæt knyttet med en depression, som ikke altid kan løses ved hjælp af en psykiater alene - men
ofte i et tæt samarbejde med den biologiske viden om neurotransmitter samt den udviklede
antidepressive medicin, hvor man prøver at genoprette den ubalance, som opstår i systemet, der
skyldes afsporingen af serotoninsystemet eller noradreanalinforstyrrelser.
Der findes endnu ikke en konkret biologisk forklaring på, hvorledes en spiseforstyrrelse opstår hos
et individ. Dog forskes der intensivt i at afkode den genetiske arvelige faktor, som man mener
findes - grundet en lang række tvillingeforsøg, som viser, at enæggede tvillinger øger risikoen for at
udvikle en spiseforstyrrelse med hele 50-60 %, hvis søsteren eller broderen lider af en
spiseforstyrrelse. Derudover forskes der i hormonet leptin, som man finder et forhøjet niveau af hos
piger med spiseforstyrrelser. Dette hormon går nemlig ind og påvirker sult- og mæthedscenteret i
hjernen således, at individer, med et forhøjet niveau af dette hormon, føler mindre sult end andre.
I Jesper Wung-Sungs novelle De tre veninder bliver sygdommen bulimi fremstillet således, at en
bulimiker lever så at sige "i sin egen verden". Her opstiller vedkommende sit eget surrealistiske
miljø. Derudover viser novellen, at bulimi kan opfattes som en ond sygdom, der tager dig til fange -
kun ved at forblive tynd kan du slippe fri. Novellen bærer også præg af, at en bulimiker ofte er
udenfor fællesskabet. Jesper Wung-Sung har også understreget, at en bulimikers tankegang er
præget af mad på grund af, at vedkommende har mangel på ernæring. Spørgsmålet om hvorledes
man kan give modebranchen en del af skylden for den store udvikling af spiseforstyrrelser hos
unger piger, svarer Wung-Sung på, da han vælger at give de tre fantasivenner navnene på tre meget
tynde supermodeller. Her giver han modebranchens idealisme af kvindekroppen et ansvar - men
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
25
også en øjenåbner for, at dette må forandres. Desuden tager han også stilling til, at sygdommen ofte
har sin rod i barndommen.
De forskellige behandlingsmetoder i Danmark giver et klart billede af, at psykologien og biologien
må gå hånd i hånd for at hjælpe de unge piger. Hjælpen består ofte af antidepressiv medicin med
sideløbende samtaler med en psykiater. Dog findes der mangler i behandlingen såsom at hjælpe
pigerne med at leve med det evige bevis på deres sygdom - nemlig den livslange lidelse
spiserørskatar. Til sidst konkluderes det, at en tidlig indsats er det vigtigste, vi kan gøre for at
afhjælpe og forebygge en spiseforstyrrelse. Pigerne må forstå, at skønhed er udefinerbart, samt at
hver og én er smukke, som de ser ud.
DATO OG UNDERSKRIFT
________________________________________________________________________________
20/12 2013 [navn fjernet]
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
26
LITTERATURLISTE
Andersen, H. mf. (1999) Spiseforstyrrelser - se signalerne BB Serigrafi og Offset
Andreasen, J. og Christiansen, E. (2000). Spiseforstyrrelser - En tværfaglig antologi. København:
Frydenlund Grafisk
Bergström, M. R., C, Gillberg., C, Gillberg. (1999) Nervøs Spisevægring. København:
Gyldendalske Boghandel.
Byhl, C. (1992). Kroppens tyranni. København: Hans Reizels forlag A/S
Christoffersen, G., Nielsen Johansen, B., Olesen Larsen, L., Lomholt, J. P., Rosenkilde, P. og Phaff
Ussing, A. (1998). Fysiologi - kroppens funktioner. Århus: Nucleus - Foreningen af Danske
Biologers Forlag ApS.
Crisp, A.H. (1996). Anorexia nervosa - En biologisk løsning på et eksistentielt problem?.
København: Hans Reitzels Forlag A/S.
Dansk Fag. (2010). Hentede 10 december 2013 fra https://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-
1/litteraturhistorisk-oversigt
Danskundervisning. (u.d.). Hentede 10 december 2013 fra
http://danskundervising.wikispaces.com/file/view/Farvesymbolik.pdf
Den store danske. (u.d.). Hentede 13 december 2013 fra
http://www.denstoredanske.dk/Livsstil%2c_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/eve
ntyr
Den store danske. (u.d.). Hentede 13 december 2013 fra
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biokemi_og_molekyl%C3%A6rbiologi/Bi
okemi/ketonstoffer
Falkenberg, H., Gasbjerg, P. K., Nielsen, L. H. (2000). Fysiologi - Fra molekyle til individ, 2.
udgave. Århus: SYSTIME.
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
27
Hecht, L. K., Schousboe, B. H. (2012). Spiseforstyrrelser - Symptomer, årsager og behandling.
København: Psykiatrifonden
Lau, M., Waadegaard, M. (2006). Spiseforstyrrelser. Varde: PE offset A/S
Marcussen, L. (1979) Ernæring - spæd, ung, gammel. København: Nucleus-
Biologilærerforeningens forlag ApS
Megareksi. (u.d). Hentede 8. december 2013 fra www.netdoktor.dk:
http://www.netdoktor.dk/psykiskeproblemer/megareksi.htm
Netdoktor. (u.d.). Hentede 15 december 2013 fra
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/hjernensnetvaerk.htm
Raskovs Klinik. (u.d.). Hentede 14 december 2013 fra http://raskov.org/patientinformationer/reflux-
og-spiseroersbrok
Rokkedal, K., Valbak, K., red. (1996). Spiseforstyrrelser - The national eating disorder information
center. Århus: Psykoterapeutisk Forlag.
Sundhed. (u.d.). Hentede d. 15 december 2013 fra https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-
aa/psyke-hos-boern/sygdomme/bulimi/bulimi-behandling/
Sundhed. (u.d.). Hentede15 december 201
fra https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/psyke/sygdomme/laegemidler/ssri-
antidepressivum/
Sundhedsstyrelsen. (u.d.). Hentede 15 december 2013 fra
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/materialer/spiseforstyrrelser/tidligetegn/tidligetegn.html
Wung-Sung, J. (2000). De tre veninder fra Og havet klapper. Samleren
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
28
BILAG
BILAG 1 - DE FIRE ANDRE SPISEFORSTYRRELSER
Anorexia nervosa - Nervøs spisevægring
Anoreksi er en sygdom, som oftest rammer unge piger og kvinder. En anorektikers tanker kredser
sig om mad. Det er meget små mængder af mad (det vil sige at sulte sig selv), som den
sygdomsramte indtager, og dét som rent faktisk kommer ned er meget bevidst og sundhedspræget.
Motion er også en stor del af anorektikerens hverdag - dette forekommer dog ikke af lyst men af
tvangstanker. Det minimale fødeindtag og den ekstreme kalorieforbrænding gør, at de bliver
ekstremt undervægtige (under 85 % af normalvægt).
29
På grund af den lave vægt opstår der en
række somatiske konsekvenser. Derudover er anorektikerens tankergang præget af tvang. Den syge
har et forskruet kropsbilledet og kan ofte ikke selv se, at han/hun er meget tynd.
Nervøs tvangsspisning
I USA kaldes denne spiseforstyrrelse på fagsprog "Binge Eating Disorder, BED". Ved denne
sygdom opstår der ikke regelmæssige vægtregulerende tiltag. Individer med nervøs tvangsspisning
får simpelthen anfald af overspisning. Ved denne sygdom er der ikke en forstyrret kropsopfattelse.
Dette kontroltab overskrider mæthedsgrænsen og giver typisk følelsen af at være ulækker og
skyldig. Amerikanske undersøgelser viser, at mellem 30-50 %, som er overvægtige, lider af BED.
30
Megareksi
Det er ofte mænd, som udvikler megareksi. Et individ som lider af megareksi har et enormt behov
for at være stor i form af muskler, men opfatter sig selv som værende "lille og uden (store) muskler"
- igen kan der tales om det forskruede kropsbillede med hallucinerende træk. Vedkommendes
kostvaner er meget kontrolleret, så der er så stort et indhold af proteiner som overhovedet muligt.
Derudover opstår der et overdrevent træningsbehov - her i form af styrketræning. Denne
spiseforstyrrelse er endnu ikke blevet godkendt som en diagnose i det officielle diagnosesystem.
Ofte er der også tale om et misbrug af anabolske steroider i forbindelse med sygdommen.
31
29
Lau, M., Waadegaard, M. (2006).
Spiseforstyrrelser
. Varde: PE offset A/S. Side 5
30
Andersen, H. mf. (1999)
Spiseforstyrrelser - se signalerne
BB Serigrafi og Offset, side 21
31
Megareksi. (u.d). Hentede 8. december 2013 fra www.netdoktor.dk:
http://www.netdoktor.dk/psykiskeproblemer/megareksi.htm
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
29
Ortoreksi
Ortoreksi handler om, at have overdreven fokus på sund mad. Ved andre spiseforstyrrelser er fokus
på mængden af mad, men ved ortoreksi handler besættelsen om madens kvalitet. Ved denne
spiseforstyrrelse handler det ikke nødvendigvis om at tabe sig, men om at leve så sundt som
overhovedet muligt. En ortorektiker danner sit eget billede af, hvad sund mad er og går på diæter.
Denne sygdom er endnu ikke blevet godkendt som en reel diagnose.
BILAG 2 - SKEMA OVER BMI
Fedme klassificering
BMI (kg/m2)
Undervægtig
<18.5
Normal
18.5-24.9
Overvægtig
25.0-29.9
Fedme
I
30.0-34.9
II
35.0-39.9
Ekstrem fedme
III
40+
32
Klassificering af overvægt og fedme i forhold til BMI, herunder også undervægtig, normal og
overvægtig.
32
Motion Online. (u.d). Hentede 9. december 2013 fra http://www.motion-
online.dk/sundhed_og_vaegt/fedtprocent/beregn_dit_body_mass_index_-_bmi/
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
30
BILAG 3 - STOFSKIFTEPROCESSERNE
Diagram over stofskifteprocesserne ved henholdsvis normal fødeindtagelse og efter nogle dages
faste.
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
31
BILAG 4 - PLACERING AF LOCUS COERULEUS
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
32
BILAG 5 - SKEMATISK TEGNING AF MENNESKETS HJERNE
33
- Hvor hypothalamus med sult- og mæthedscentrene er angivet
33
Marcussen.
Ernæring - spæd, ung gammel.
Side 70
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
33
BILAG 6 - SULT- OG MÆTHEDSCENTERET
34
En skematisk tegning af sult- og mæthedscenteret
34
Marcussen.
Ernæring - spæd, ung, gammel.
Side 71
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
34
BILAG 7 - BILLEDE AF KATE MOSS
BILAG 8 - BILLEDE AF KATE MOSS
BILAG 9 - BILLEDE AF CLAUDIA SCHIFFER
BILAG 10 - BILLEDE AF CLAUDIA SCHIFFER
BILAG 11 - BILLEDE AF NAOMI CAMPBELL
BILAG 12 - BILLEDE AF NAOMI CAMPBELL
BILAG 13 - EVENTYRET HANS OG GRETE AF BRØDRENE GRIMM
Hans og Grete - Et eventyr af brødrene Grimm
Ved udkanten af en stor skov boede der en fattig brændehugger med sin kone og sine to børn.
Drengen hed Hans og pigen bed Grete. De havde kun lidt at bide og brænde og engang, da der var
dyrtid i landet, vidste manden slet ikke, hvordan han skulle skaffe det daglige brød. Om aftenen, da
han var kommet i seng og lå og tænkte over sin ulykke, sukkede han og sagde til sin kone: "Hvad
skal der dog blive af os. Vi har slet ingen mad til børnene, knap nok til os selv." - "Ved du hvad,"
sagde konen, "i morgen tidlig følger vi børnene ind i den tætte skov, og tænder et bål der. Vi giver
dem hver et stykke brød, og så går vi på arbejde. De kan ikke finde hjem igen, og så er vi af med
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
35
dem." - "Nej, det gør jeg ikke," sagde manden, "jeg kan virkelig ikke nænne at lade mine børn blive
ganske alene i den store skov. De bliver jo ædt af de vilde dyr." - "Du er et rigtigt tossehovede,"
sagde hans kone vredt, "vi dør jo allesammen af sult. Du kan såmænd godt begynde at tømre
kisterne sammen." Hun blev ved at plage ham, til han gav efter. "Men det gør mig dog skrækkelig
ondt for de stakkels børn," sagde han.
De to børn havde ikke kunnet sove af sult og havde hørt, hvad deres mor havde sagt. Grete græd og
sagde til Hans: "Nu er det ude med os." - "Vær stille, Grete," svarede han, "jeg skal nok finde på
råd." Da de gamle var faldet i søvn, stod han op og listede sig ud. Månen skinnede klart, og de
hvide kiselstene, der lå udenfor på vejen, lyste som sølv. Han stoppede sine lommer fulde af dem og
gik hjem igen og sagde til Grete: "Læg du dig kun roligt til at sove, lille søster. Den gode Gud vil
ikke forlade os." Derpå krøb han op i sin seng igen.
Da det gryede ad dag, vækkede konen børnene. "Stå op I dovenkroppe," sagde hun, "nu skal vi ud i
skoven og hente brænde." Hun gav hver af dem et stykke brød og sagde: "Der har I jeres
middagsmad. Mere får I ikke." Grete tog brødet ind under forklædet, fordi Hans havde lommen fuld
af sten, og de begav sig nu allesammen på vej. Da de havde gået et lille stykke, stod Hans stille og
vendte sig om og kiggede efter huset, og da de var kommet lidt videre, vendte han sig om igen.
"Hvorfor vender du dig hele tiden om?" spurgte faderen, "det har vi ikke tid til, tag benene med
dig." - "Jeg ser efter min hvide kat," sagde Hans, "den sidder oppe på taget og vil sige farvel til
mig." - "Hvor du dog kan vrøvle," sagde moderen, "det er jo ikke andet end solen, der skinner på
skorstenen." Hans havde imidlertid slet ikke kigget efter katten, men bare kastet kiselstene bagved
sig på vejen.
Da de var kommet dybt ind i skoven, sagde faderen: "Kan I nu samle brænde, lille børn. Så tænder
jeg ild, for at I ikke skal fryse." Hans og Grete samlede en lille bunke riskviste, faderen stak ild på
det, og da det var kommet godt i brand, sagde konen: "Sæt jer så ned ved ilden og hvil jer, mens vi
går ind i skoven og hugger brænde. Når vi er færdige, kommer vi igen og henter jer."
Hans og Grete satte sig ved ilden, og ved middagstid spiste de deres tørre brød. De kunne høre
slagene af en økse og troede derfor, at faderen var i nærheden, men lyden kom kun af, at han havde
bundet en gren fast ved et træ, og nu slog vinden den derimod. Til sidst blev de søvnige og faldt da
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
36
også i søvn, og da de vågnede var det allerede mørk nat. Grete gav sig til at græde. "Hvordan skal vi
dog finde ud af skoven," sagde hun. Men Hans trøstede hende. "Vent bare til månen kommer frem,"
sagde han, "så skal vi nok finde vej hjem." Og da månen var stået op, tog Hans sin søster i hånden
og de lysende kiselstene viste ham vej. De gik hele natten, og først om morgenen nåede de deres
fars hus. De bankede på, og da konen lukkede op og så, at det var dem, sagde hun: "Hvor har I dog
været henne, I slemme børn. Vi troede slet ikke, I var kommet hjem mere." Men faderen blev glad,
da han så dem, for han havde haft samvittighedsnag, fordi han havde ladet dem blive alene tilbage i
skoven.
Kort tid efter var der stor elendighed igen, og børnene hørte, at moderen om natten sagde til
faderen: "Nu har vi kun et halvt rugbrød tilbage, så er den potte ude. Hvis børnene ikke kommer af
vejen, er vi fortabt allesammen. Vi må bringe dem endnu længere ind i skoven, så de ikke kan finde
vej hjem." Det gjorde manden meget ondt og han tænkte: "Det var smukkere at dele den sidste
mundfuld med sine børn." Men konen brød sig aldeles ikke om, hvad han sagde. Når man har sagt
A må man også sige B, og da han havde givet efter første gang, måtte han også bøje sig nu.
Børnene havde imidlertid igen ligget vågne og havde hørt det hele. Da de gamle var faldet i søvn,
stod Hans op og ville ud og samle kiselstene ligesom forrige gang, men moderen havde låset døren.
Alligevel trøstede han sin søster og sagde: "Du skal ikke græde, Grete. Den gode Gud hjælper os
nok."
Tidlig næste morgen kom konen og sagde til børnene, at de skulle stå op. De fik hver et stykke
brød, men det var meget mindre end forrige gang. Han tog brødet i lommen og brækkede det i små
stykker, og mens de gik, vendte han sig hvert øjeblik om og kastede et lille stykke på jorden.
"Skynd dig dog lidt, Hans," sagde faderen, "hvad er det dog nu, du kigger efter." - "Det er min due,
der sidder oppe på taget og vil sige farvel til mig," sagde Hans. "Din dumrian," skændte konen, "det
er jo ikke andet end solen, der skinner på skorstenen." Men efterhånden som de gik, kastede Hans
alle brødsmulerne på vejen.
Konen førte børnene så dybt ind i skoven, som de aldrig i deres liv havde været. Der tændte manden
et bål og moderen sagde: "Sæt jer nu her og hvil jer, og sov, hvis I er søvnige. I aften, når vi er
færdige med at hugge brænde, kommer vi og henter jer." Ved middagstid tog Grete sit stykke brød
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
37
frem og delte det med Hans, der jo havde strøet sit på vejen. Så faldt de i søvn, og det blev aften,
men der kom ingen og hentede de stakkels børn. Da de vågnede, var det mørk nat, men Hans
trøstede sin søster og sagde: "Vent bare til månen kommer frem, og vi kan se brødsmulerne, så kan
vi nok finde hjem." Men skovens tusind fugle havde hakket alle brødkrummerne op, og der var ikke
en tilbage. "Vi finder nok vej alligevel," sagde Hans, men det gjorde de ikke. De gik hele natten og
hele næste dag, men de kom ikke ud af skoven. De havde ikke fået andet at spise end et par bær, de
havde fundet, og var så trætte, at de ikke kunne stå på benene. Så lagde de sig under et træ og faldt
snart i søvn.
Den næste dag gik de videre, men de kom kun dybere og dybere ind i skoven, og de var lige ved at
dø af sult. Ved middagstid fik de øje på en snehvid fugl, som sad på en gren og sang så dejligt, at de
blev stående for at høre på den. Da den havde sunget lidt, fløj den op fra grenen, og de fulgte så
bagefter den og kom til et lille hus, og fuglen satte sig på taget. Da de kom helt hen til huset, så de,
at det var lavet af brød og taget af pandekager. Ruderne var af hvidt sukker. "Nu kan vi da få noget
at spise," råbte Hans glad. "Kom Grete, tag du et stykke af vinduet, det er dejlig sødt, så spiser jeg
noget af taget." Hans stillede sig nu på tæerne og brækkede et lille stykke af taget for at prøve,
hvordan det smagte, og Grete gav sig til at gnave løs på ruden. Da hørte de inde fra stuen en tynd
stemme der råbte:
"Hvem er det derude,
som gnaver på min rude?"
Børnene svarede:
"Det er bare stormens sus,
der tuder og hviner gennem jert hus,"
og spiste videre uden at lade sig forstyrre. Hans, der syntes at taget smagte dejligt, brækkede et stort
stykke af, og Grete stødte en hel lille rude ind og gjorde sig rigtig til gode dermed. Pludselig gik
døren op og en ældgammel kone, der støttede sig på en krykke, kom ud. Hans og Grete blev så
bange, at de tabte det, de holdt i hånden. Den gamle rokkede med hovedet og sagde: "Hvordan er I
kommet herhen, lille børn. Kom ind med mig og bliv hos mig, jeg skal ikke gøre jer fortræd." Hun
tog dem i hånden og gik med dem ind i huset. Der fik de dejlig mad, mælk og pandekager med
sukker og æbler og nødder. Derpå puttede hun dem i to små bløde senge, og Hans og Grete troede,
de var kommet i himlen.
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
38
Den gamle var imidlertid en ond heks, og slet ikke så rar, som hun lod. Hun havde kun bygget
kagehuset for at lokke børn til sig. Når hun havde fået et barn i sin magt, dræbte hun det kogte det
og spiste det, og så var det rigtig en festdag for hende. Heksene har røde øjne og er temmelig
nærsynede, men de har en fin næse ligesom dyrene og kan lugte, så snart der er mennesker i
nærheden. Da Hans og Grete kom henimod huset, grinede hun ondskabsfuldt og sagde: "De skal
ikke slippe fra mig." Tidlig næste morgen, før børnene var vågnede, stod hun op, og da hun så dem
ligge der med deres røde runde kinder og sove trygt, tænkte hun: "Det bliver en lækkerbidsken."
Hun tog så fat i Hans med sin tørre hænder, bar ham ud i stalden og lukkede ham inde bag et gitter,
uden at bryde sig om, at han græd og bad for sig. Så gik hun ind og ruskede Grete vågen og sagde:
"Stå op, din drivert, og hent noget vand og lav noget god mad til din bror. Han sidder ude i stalden,
og når han er blevet rigtig tyk og fed, æder jeg ham." Grete gav sig til at græde, men det nyttede
ikke, hun måtte gøre, hvad den slemme heks forlangte.
Nu fik Hans den dejligste mad, men den stakkels Grete fik ikke andet end affald. Hver morgen gik
den gamle ned til stalden og råbte: "Stik din finger ud, så jeg kan mærke, om du er blevet fed." Han
stak imidlertid et afgnavet ben ud mellem tremmerne og den gamle, der ikke kunne se det med sine
svage øjne, troede, at det var hans finger, og kunne ikke begribe, at han blev ved at være så mager.
Da der var gået fire uger, og Hans ikke blev en smule tykkere, tabte hun tålmodigheden. "Skynd dig
lidt at bringe vand op," sagde hun til Grete, "enten Hans er tyk eller tynd, vil jeg spise ham i
morgen." Tårerne løb den stakkels lille Grete ned ad kinderne, men hun måtte gå. "Hjælp os dog, du
gode Gud," sagde hun, "bare de vilde dyr i skoven havde ædt os, så var vi dog i det mindste blevet
sammen." - "Hold op med det tuderi," sagde den gamle, "det hjælper dog ikke."
Den næste morgen måtte Grete tænde ild på skorstenen og sætte kedlen over. "Vi skal først bage,"
sagde heksen, "jeg har allerede fyret under bagerovnen og æltet dejen." Hun puffede den stakkels
pige hen til ovnen, og flammerne slog ud af den. "Kryb ind og se, om den nu også er rigtig varm,"
sagde hun. Grete kunne nok mærke, at det var meningen, at hun skulle steges derinde, og sagde
derfor: "Hvordan skal jeg dog komme derind? "Din gås," sagde heksen, "åbningen er da stor nok.
Kan du se, der er endogså plads nok til mig," og i det samme stak hun hovedet ind i ovnen. Da gav
Grete hende et puf, så hun røg derind, og i en fart smækkede hun jerndøren i og satte slåen for. Den
gamle begyndte at hyle og skrige, men Grete skyndte sig blot af sted, og heksen måtte brænde op.
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
39
Grete løb lige ud til Hans, åbnede gitteret og jublede: "Nu er vi frelst, Hans, den gamle heks er
død," og Hans sprang ud, så glad som en fugl, der slipper ud af sit bur. De omfavnede og kyssede
hinanden og gik så tilbage til heksens hus, for nu var der jo ikke noget at være bange for. Der stod
store kasser fulde af perler og ædelstene. "De er bedre end kiselstene," sagde Grete og tog en hel
mængde i sit forklæde. "Lad os nu skynde os at komme ud af skoven," sagde Hans, og de begav sig
på vej. Da de havde gået et par timer, kom de til en stor sø. "Den kan vi ikke komme over," sagde
Hans, "jeg kan ingen bro se." - "Der er heller ingen skibe," svarede Grete, "men dér svømmer en
hvid and. Den hjælper os nok, når vi beder den derom."
Så råbte hun:
"Kom du
lille hvide and,
bær os til
den anden strand."
Anden kom straks svømmende, og Hans satte sig på ryggen af den og ville have, at Grete skulle
sætte sig bagved ham. "Nej, det gør jeg ikke," svarede Grete, "det er alt for tungt for anden. Den må
hellere komme tilbage og hente mig." Det gjorde den rare and så, og da de lykkelig og vel var
kommet i land på den anden bred, syntes de nok, at skoven så dem så bekendt ud, og det varede
heller ikke ret længe, før de kunne skimte deres fars hus mellem træerne. Da gav de sig til at løbe af
alle kræfter og styrtede ind i stuen og faldt ham om halsen. Manden havde ikke haft en glad time,
siden han havde forladt børnene i skoven, og den onde mor var død. Grete kastede perlerne og
ædelstene ud af forklædet, og Hans tog den ene håndfuld efter den anden op af lommen. Nu var alle
sorger slukt og de levede længe i fryd og glæde. Snip snap snude nu er historien ude.
35
BILAG 14 - TEGN PÅ DÅRLIG TRIVSEL
Social isolation
Lavt selvværd
Stort fokus på mad og på at blive slank
Føler sig overvægtig
Brug af slankemidler
35
Grimms Eventyr. (u.d.). Hentede 11. december 2013 fra
http://www.grimmstories.com/da/grimm_eventyr/hans_og_grete
[navn fjernet] SRP - Spiseforstyrrelser, bulimi 20/12-2013
40
BILAG 15 - TEGN PÅ SYGDOM
Afmagret, vægtsvingninger, vægttab
Ændringer i spisevaner
Roder meget i maden i stedet for at spise det
Toiletbesøg lige efter måltid (opkastninger)
Forstoppelse
Oppustet mave
Ofte hovedpine
Søvnproblemer
Svimmelhed
Manglende energi
Forsinket pubertetsudvikling
Manglede menstruation
36
Ønsker at spise alene
Smider madpakker ud
BILAG 14 - DE TRE VENINDER (2000) AF JESPER WUNG-SUNG
¨
36
Sundhedsstyrelsen. (u.d.). Hentede 15 december 2013 fra
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/materialer/spiseforstyrrelser/tidligetegn/tidligetegn.html