”Pas på murene har ører” var en helt almindelig og særdeles brugt sætning i det daværende DDR.

Sætningen er en reference til den omfangsrige overvågning, som borgerne måtte leve med. DDR

var et regime med censur, repressalier, og undertrykkelse. Man slog hårdt ned på enhver form for

opposition og tolererede ingen form for anti-socialistisk aktivitet. Det var det eksterne organ Stasi,

bedste ven, chef, eller partner og de tøvede ikke med at informere om eventuelle anti-socialistiske

udtalelser. En verden der overskred alle grænser for hvad man troede kunne lade sig gøre, og ikke

mindst hvad man troede var moralsk- og etisk korrekt. En verden vi først har fået indblik i efter

murens fald i 1989 og som vi aldrig vil kende den fulde sandhed omkring, da meget materiale blev

destrueret inden, det blev offentliggjort.

This paper provides the background for the creation of “Stasi”, which existed from 1950 up until

the Berlin wall was opened in 1989. Furthermore it describes what Stasi was, and how it operated.

This assignment also describes how Stasi affected the community in East Berlin. Through an

analysis of various texts, all written by people who have experiences with Stasi themselves. This

I Maj 1945 overgav den tyske militære kommando sig, og dermed var 2. verdenskrig nu afsluttet.

Tyskland lå i ruiner, og det var nu de 4 sejrherrers ansvar at få Tyskland på ret køl igen. Fra d.5. juni

overtog henholdsvis Storbritannien, Frankrig, Amerika og Sovjetunionen den øverste myndighed i

landet. Der var dog blandede meninger omkring hvordan Tyskland nu skulle styres, og man valgte

derfor at dele landet op i 4 besættelseszoner. Det samme gjorde man med Berlin. Der herskede

især et modsætningsforhold mellem Sovjetunionen og de resterende sejrsherrer. Vedlagt som

Som det fremgår af kortet fik Sovjet hele Østtyskland (undtagen Vestberlin) under dets ledelse,

sovjetisk side af, fordi deres ideologiske tanker stemte overens med de sovjetiske. Dette kom til

udtryk, ved at den sovjetiske overmagt hjalp socialistiske tænkere til topposterne i regeringen

.

Walter Ulbricht, som var en af de ledende i partiet har bl.a. udtalt: ”Det skal se demokratisk ud,

men vi skal have styr på det hele”

man godt forestille sig, at der ville blive problemer. Det gjorde der også i DDR. Lige siden

begyndelsen var der bl.a. økonomiske vanskeligheder, især fordi man i de første år krævede store

krigsskadeerstatninger af den tyske befolkning.

den østtyske regering dog hurtigt opmærksom på, og man opførte derfor en mur natten mellem

d.12 og 13. august i 1961. Murens formål var at stoppe borgerne i DDR fra at flytte til BRD.

Det kommunistiske Østtyskland gjorde meget ud af at fremvise landet fra dets bedste sider. Det

var meget vigtigt, at ingen udefra kendte til de reelt eksisterende problemer i samfundet. Men

med det stigende pres fra befolkningen pga. utilfredshed, og nu også muren, var det en svær

opgave.

formål at bekæmpe og neddæmpe alle former for oppositionelle elementer. Stasis motto lød:

”Schild und Schewert der Partei”, de forsvarede partiet SED mod kontrarevolutionære tanker og

”nedkæmpede” samtidig personerne bag disse.

Stasi havde et omfattende netværk, som nåede ud i alle afkroge af samfundet. Dette blev opnået,

ved først og fremmest at have en stor mængde fastansatte i Stasi – omkring 90.000 i 1989

samtidig også fordi Stasi benyttede sig af såkaldte ”IM’ere”. IM er en forkortelse for ”Inoffizieller

Mitarbeiter”, dvs. en person som officielt ikke er ansat i Stasi. IM’ere var mennesker i samfundet,

som Stasi nøje udvalgte. Disse blev derefter tilbudt at arbejde for staten. Man overbeviste dem

op på 200.000. Som bilag nr.2 og 3 er vedhæftet 2 billeder, der viser udviklingen af IM’ere og

fastansatte fra år 1950 – 1989. Den store stigning af medarbejdere var nødvendig, for at kunne

medarbejder antal (290.000) med, indbyggertallet i DDR som i 1988 var ca. 16,7 millioner

ganske mange. Helt præcist 1 meddeler for hver 55 menneske.

Men hvordan arbejdede Stasi så? Stasis arbejde var fokuseret omkring omfattende spionage af de

østtyske borgere. Dette skete gennem aflytning både i borgerens eget hjem og gennem

telefonlinjerne. De åbnede sågar breve der blev sendt til vesten, men også internt mellem borgere

i DDR, for at sikre de ikke indeholdt anti-socialistisk materiale. Stasis metoder overgik alle grænser

for hvad der kan defineres som privatlivets fred. Disse metoder blev anvendt på personer, som

Stasi mistænkte for at være anti-socialistiske. Udover dette havde Stasi så deres knap 200.000

afholde vedkommende fra at sove og samtidig lade denne straf være kollektiv, for eventuelle

andre indsatte som personen delte celle med. Alt efter hvordan den indsatte reagerede på denne

behandling, kunne Stasi udlede hvorvidt personen talte sandt eller falsk. Disse forløb kunne vare

helt op til et døgn, hvor forhøreren blev ved med at stille præcis det samme spørgsmål, og den

afhørte havde ikke tilladelse til at forlade forhørslokalet

.

I forbindelse med undersøgelsen af Stasis virkemåde har jeg læst bogen ”Staten, stikkeren, og

sjælene”. Bogen er fortalt gennem Vera Wollenberger, som levede i DDR regimet fra begyndelsen

og næsten til slutningen. Vera var i denne tid gift med en mand, som var hemmelig IM’er. Hun

vidste intet omkring dette, før offentliggørelsen af Stasi arkiverne i 1990. I bogen er der udpluk fra

hendes egen sagsmappe, der beskriver hvordan Stasi ville prøve at få ramt på hende og samtidig

infiltrere de grupper, hun var medlem af. Bogen er et glimrende eksempel på hvordan især Stasis

IM’ere opererede og bogen illustrerer, hvordan man i DDR regimet aldrig kunne føle sig tryg. Hvis

Hvis der ikke skal andet end et ubekræftet rygte til at skabe en sådan mistro til en anden person,

så fortæller det klart noget om mentaliteten i det gamle DDR. En utrolig ambivalent mentalitet.

bogen. Så stolede de andre blindt på IM’erens rygte, fordi de ikke turde løbe risikoen – Tænk nu

hvis rygterne var sande? Tanken har været ”hellere være på den sikre side - end løbe risikoen”.

Men Stasis magt var ikke kun indskrænket til spionage og forstyrrelse af privatliv, de kunne også

finde på at gå ind og påvirke karriere. Dette blev Vera også udsat for, som det beskrives i hendes

sagsmappe: ”... Vera Wollenberger ekskluderes af SED efter aftale med kredsledelsen af SED..

en hvis persons udtalelse har fundet sted (selv hvis dette ikke var tilfældet). Det var på baggrund

af sådanne fremgangsmåder nærmest en umulig opgave at undslippe Stasis kløer. Skulle det dog

af fredskreds Pankow består nemlig af mand og hustru. Stasi prøver at ryste forholdet, ved at få

**** til at begå sig seksuelt uden for ægteskabet. Med dette håbede Stasi at kunne skabe splid

mellem de ledende roller, der i sidste ende kunne føre til opløsning af gruppen. Her er det også

relevant at se sagen fra et andet perspektiv - den kvindelige IM’ers. Man kunne forestille sig hun

har stået i noget af et dilemma. Stasi brugte hende som et seksuelt objekt, der udelukkende var

brugbar, fordi hun er kvinde. Det er svært at forestille sig at nogen, har lyst til at være beskrevet

foretager sig. Dette gør samtidig at vi bedre kan bruge novellen i forbindelse med undersøgelsen

af Stasis indflydelse på samfundet, fordi novellens fiktive handling bliver bekræftet af mennesker

der muligvis har betydet så meget i deres opvækst, at det sidder som et uudsletteligt minde i

deres sind. De interviewede var bestemt ikke enige med deres fædre, og man kunne forestille sig

opbygning i år 1989. Tegningen er vedhæftet som bilag nr 4. På tegningen ses hvordan Stasi var

opdelt i mange små afdelinger med hver deres overhoved. Derudover kan vi i kolonnerne til højre

også se at, disse mindre fokusgrupper også hver havde en ”Stellvertreter”.

Dykker man ned i en gruppe kan vi fx se at ”HA VIII” fokus var ”Beobachtung / Ermittlung”. De

ansatte har derfor haft med overvågning og undersøgelse at gøre. Deres generalmajor (chef) var

”Karli Coburger”. Det var dog ikke ualmindeligt at sektionerne samarbejdede. Dette kan bl.a. ses i

Vera Wollenbergs sagsmappe:

oprindelige sektion H VIII sammen med HA XX. Citatet stammer fra en episode, hvor Vera bliver

fjernet som redaktør fra et mindre forlag. Alt var under statens kontrol - også forlag, og da afdeling

spillede i denne forbindelse. Har jeg fundet et oversat oplæg af Erich Honecker (Leder af DDR fra

på dette tidspunkt truede socialismen. Oplægget er vedhæftet som bilag nr. 5. Som nævnt

tidligere, kan vi udlede at DDR havde meget stort fokus på at virke anstændige og udvise gode

manerer udad til: ”Vores DDR er en ren stat. I den findes der urokkelige målestokke for etik og

Det ironiske i ovenstående citat er, at han nævner at det er partiet som greb ind i tilfælde af

”umoral”. Dette var dog ikke tilfældet, det var nemlig Stasi. Men det faktum at der skulle næsten

hvad og hvem de var. Denne mystik og uvidenhed bidrog også til at skabe frygt, for ingen vidste

præcis, hvad de var oppe imod.

Som eksempel på socialistisk truende litteratur, bruger han sangeren, og digteren Wolf Biermann.

Wolf Biermann har bl.a. skrevet provokerende digte og sange. Han er især kendt for sangen ”Stasi-

Ballade” fra 1967. Denne er vedhæftet som bilag nr.6. I denne kan man bl.a. læse „Menschlich

For at sende et signal til befolkningen om, at dette bestemt ikke nogen god opførsel beskriver

Honecker Biermanns litteratur således: „Biermanns såkaldte digte er kendetegnende for hans

Tillægsord, der egentlig bedre beskriver DDR regimet og Stasi. Dette viser også bare hvor villige

fryd og gammen. Men sådan var virkeligheden bare ikke. DDR var en tikkende bombe, som bare

ventede på at springe som vi så det i 89’.

spørgsmål, der kan diskuteres. Ser man på de fysiske levn, kan bl.a. nævnes det omfattende Stasi

forestille sig at denne konstante frygt, nærmest er blevet en indlært egenskab hos de Østtyske

borgere. En meget negativ og mentalt forstyrrende tankegang, som også må have været svær at

slippe, da Tyskland ”natten over” blev genforenet.

Derudover kan vi gennem de inddragede kilder erfare, at især børn med relation til Stasi, havde en

svær tid efter murens fald. Ikke nok med de værdier, regler og normer, som de var opdraget med,

pludseligt ændrede sig drastigt, kom hemmeligheden om deres fars erhverv nu frem i lyset. Et

arbejde, som mange af børnene ikke kunne forstå, og som fik omfattende konsekvenser både i

hjemmet, men især også i skolen. Offentliggørelsen af medarbejder og IM’ere har uden tvivl, også

haft konsekvenser for de voksne, der var ansat i Stasi. Ingen kunne lide Stasi, og pludselig vidste

de det fordi regimet pressede dem til det? Det gik af og til så vidt, at de afslørede begik selvmord,

fordi de ikke kunne leve med det, de havde gjort

og fordi presset fra befolkningen blev så stort.

Tager man selv til Tyskland, oplever man også stadig en tydelig adskillelse af Øst og Vest. De gør

meget ud af at fortælle dig, at du nu går ind i Vesttyskland eller omvendt. Udtrykket ”Ossies und

Wessies” bliver også stadig brugt flittigt. Som tingene ser ud nu, er det svært at forestille sig at,

Tysklands separation nogensinde vil blive glemt. Men måske er det heller ikke det som man

noget lignende aldrig finder sted.

Det står klart, at Stasi var en særdeles vigtig instans under DDR styret. Uden Stasi havde DDR ikke

kunnet overleve så længe som det gjorde. Stasi arbejdede med metoder, der overskred alle

grænser for hvad man troede var muligt og ikke mindst etisk korrekt.

Stasis tilstedeværelse havde omfattende konsekvenser for det Østtyske folk, og de måtte finde sig

i uretfærdige repressalier og reguleringer. Gjorde man som borger tegn på opposition, kunne man

materiale i 1990. Stasi besværliggjorde hendes liv betydeligt, og som hun gjorde mere og mere

tegn på modstand, blev hun blot mødt af flere sanktioner.

På baggrund af de inddragne tekster, fremgår det tydeligt at Stasis arbejde var fokuseret omkring

nøglepersoner og overvågning af disse. Dette kunne fx være forfattere, ledere af diverse

organisationer og sangere. Især disse personer var vigtige at gøre uarbejdsdygtige, fordi de havde

potentiale til at få mange mennesker med på deres oprørske ideer, som typisk blev formuleret

diskuterede regeringen, kunne også komme i problemer pga. eventuelt anti-socialistiske

udtalelser. At ”holde staten ren” var helt klart en af DDR’s målsætninger, et mål som Stasi sørgede

for de kunne realisere.