SOP om Tesla Motors Denmark i VØ A og Afsætning A

Abstract

This project investigates Tesla Motor’s internal situation by means of an accounts analysis.

Furthermore, there is an external analysis of the Danish electric vehicle market and at the end I

discussed future strategic opportunities. I analyzed their internal situation through an analysis of

Tesla Motor’s profitability, earning power and capital adaptability. Afterwards I examined the

external situation on the Danish electric vehicle market through an PESTEL-analysis and a Porters

Five Forces-analysis and summed the internal and the external analysis up in a SWOT-arrangement

and made estimated the consequences through an opportunity and threat-matrix. To find future

strategic opportunities I made a TOWS-matrix and made such suggestions on behalf of Tesla

Motor’s internal and external situation. The study indicates that Tesla Motor’s external and

internal situation makes the future very challenging because of a new vehicle registration fee on

electric vehicles. All though Tesla Motor’s have some future strategic opportunities such as make a

mass-market car, use promotion and manufacture batteries for electric vehicles on their own.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 1

2. Karakteristik af Tesla Motors 2

3. Analyse af interne forhold 3

3.1 Analyse af rentabilitet 3

3.1.1 Afkastningsgrad 3

3.1.2 Gældsrente 4

3.1.3 Egenkapitalens forrentning 4

3.1.4 Delkonklusion 4

3.2 Analyse af kapitaltilpasningsevnen 5

3.2.1 Soliditeten 5

3.2.2 Likviditeten 5

3.2.3 Delkonklusion 6

4. Analyse af eksterne forhold 6

4.1 PESTEL-analyse 6

4.1.1 Politiske forhold 6

4.1.2 Økonomiske forhold 7

4.1.3 Sociokulturelle forhold 7

4.1.4 Teknologiske forhold 8

4.1.5 Delkonklusion 9

4.2 Identifikation af branchen 10

4.3 Brancheanalyse 11

4.3.2 Truslen fra nye indtrængere 12

4.3.3 Truslen fra substituerende produkter 12

4.3.4 Leverandørernes forhandlingsstyrke 13

4.3.5 Kundernes forhandlingsstyrke 14

4.3.1 Konkurrencen i branchen 14

4.3.6 Delkonklusion 15

5. Vurdering af fremtidige strategiske muligheder på det danske marked 16

5.1 SWOT-opstilling 16

5.2 Trussels- og mulighedsmatrice 17

5.3 TOWS-matrix 18

5.4 Diskussion og vurdering af fremtidige strategiske muligheder 19

6. Konklusion 21

Kildeoversigt 22

Bøger: 22

Artikler: 22

Bilag 24

Bilag 1 – Nyregistrerede eldrevne personbiler i perioden fra til 24

Bilag 2 – Nyregistrerede gasbiler i perioden fra til 24

Bilag 3 - Nyregistrerede brintbiler i perioden fra til 25

1. Indledning

Der er stor fokus på global opvarmning og miljøvenlig transport særligt i form af elbiler, som ofte

bliver nævnt som en del af løsningen. I Danmark har elbiler derfor været fritaget for

registreringsafgiften siden 2012. Dette tiltag gælder dog kun til udgangen af 2015, hvor regeringen

nu har vedtaget, at der skal indføres en indfasning af registreringsafgiften på elbiler.

Denne

rapport undersøger derfor hvilke fremtidige strategiske muligheder Tesla har på det danske

marked.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Tesla Motors, der er en af de få virksomheder, der kun

producerer eldrevne biler. Indledningsvis vil jeg karakterisere virksomheden, hvor jeg vil komme

ind på relevante forhold.

For at blive klogere på Tesla Denmarks interne situation, vil jeg analysere deres regnskab fra 2012

og frem til 2014, hvor jeg bl.a. vil udarbejde en analyse af rentabiliteten samt

kapitaltilpasningsevnen med henblik på fremtidige strategiske muligheder på det danske marked.

Derefter vil jeg analysere relevante eksterne forhold for det danske marked for elbiler. Jeg vil

udarbejde en analyse af markedets omverdensforhold ved hjælp af en PESTEL-analyse, der belyser

relevante forhold i markedets fjern-miljø. Herefter vil jeg lave en analyse af

konkurrencesituationen i branchen ved hjælp af en Porters Five Forces.

Afslutningsvis vil jeg lave en strategisk platform bestående af en SWOT-opstilling efterfulgt af en

trussels- og mulighedsmatrice. Herefter vil jeg ud fra min SWOT-opstilling og min muligheds- og

trusselsmatrice, udarbejde en TOWS-matrice for at kunne komme med fremtidige strategiske

muligheder på det danske marked, ud fra Teslas interne forhold samt eksterne forhold på det

danske marked for elbiler.

D. 19/12-2015: http://www.danskelbilkomite.dk/elbiler_og_lovgivningen.htm

2. Karakteristik af Tesla Motors

I virksomhedskarakteristikken af Tesla Motor vil jeg komme ind på relevante forhold, der beskriver

virksomheden som bl.a. økonomi, produkter, historie m.v.

Tesla Motors blev grundlagt af en gruppe ingeniører i Silicon Valley i 2003, der ønskede at bevise,

at elbiler kan være bedre end benzindrevne biler. Tesla Motors er en amerikansk virksomhed, der

fremstiller eldrevne biler, hvilket gør dem til en produktionsvirksomhed. Tesla Motors Inc. har et

dansk datterselskab, der hedder Tesla Motors Denmark ApS. Tesla har den mission at fremskynde

verdens overgang til bæredygtigt transport.

Det danske selskab Tesla Motors ApS er et

datterselskab af den amerikanske virksomhed Tesla Motors Inc., der omsatte for $3.198.356 i

2014. Tesla har 50.000 køretøjer på vejene på verdensplan. Tesla har pt. 15.000 ansatte, og den

administrerende direktør er Elon Musk, der også var med til at starte virksomheden i 2003.

I 2008 lancerede Tesla deres første masseproducerede bil, Tesla Roadster, der er en 100 procent

eldreven sportsvogn. Tesla endte med at sælge 2400 stk. Tesla Roadster, der nu findes i mere end

30 lande. I 2012 lancerede Tesla deres nye Model S, der er en luksussedan, der ligeledes

Roadsteren er 100 procent eldreven.

Fra januar 2015 til og med november 2015 er der solgt

1.487 Tesla Model S i Danmark, hvilket er en stigning på 223,3% fra 2014, hvor der blev solgt 460

stk. Det giver Tesla en markedsandel på 53,8% på det danske marked for elbiler, hvilket gør Tesla

til markedsleder.

Udover de to eksisterende produkter; Tesla Roadster og Tesla Model S, så har

Tesla lanceret en ny SUV-model, Model X, der skulle være klar til levering i andet halvår af 2016.

Derudover skulle Tesla angiveligt afsløre en ny model i marts 2016, Model 3, der henvender sig til

massemarkedet, da den forventes at komme til at koste det halve af hvad Model S koster i dag.

D. 9/12-2015: https://www.teslamotors.com/da_DK/about

D. 9/12-2015: http://uk.businessinsider.com/tesla-is-going-all-in-on-its-next-car-2015-10

D. 9/12-2015: http://www.bloomberg.com/billionaires/profile/elon-r-musk

D. 9/12-2015: https://www.teslamotors.com/da_DK/about

Se Bilag 1

D. 9/12-2015: https://www.teslamotors.com/da_DK/ModelX

D.9/12/2015:

http://investor.borsen.dk/artikel/1/313958/wall_street_jubler_over_tesla_trods_milliardminus.html?hl=YToxOntpOj

A7czo1OiJUZXNsYSI7fQ,,

Tesla har etableret ladestationer, der oplader Model S væsentlig hurtigere end andre

ladestationer. Disse ladestationer kaldes Superchargere, og kan kun benyttes af Tesla kunder.

Disse Superchargere er strategisk placeret for at minimere stop ved længere rejser og godt

anbragt i nærheden af restauranter og lignende.

3. Analyse af interne forhold

Jeg vil nu lave en en regnskabsanalyse ved at analysere rentabiliteten samt

kapitaltilpasningsevnen i det omfang materialet tillader det.

3.1 Analyse af rentabilitet

1011

Figur 1

Da Tesla Denmark ApS hører til i regnskabsklasse B, er de ikke forpligtet til at opgive

nettoomsætningen, men kan blot nøjes med at sammendrage posterne produktionsomkostninger

og nettoomsætning til bruttofortjeneste.

Det har derfor ikke været muligt at beregne

overskudsgraden samt aktivernes omsætningshastighed.

3.1.1 Afkastningsgrad

Afkastningsgraden, der viser hvor meget Tesla Denmark opnår i forrentning af den samlede

kapital, skal gerne være så høj som mulig, og bør være højere end markedsrenten, der ligger på 4-

6%, da det er hvad man ellers kunne have opnået i forretning af sin samlede kapital.

D. 9/12-2015: http://uk.businessinsider.com/tesla-is-going-all-in-on-its-next-car-2015-10

D. 9/12-2015: https://skoda.emu.dk/skoda-

cgi/nnmarkedsdata/Content/View/Accounts.aspx?id=2®nskabsid=7175451

D. 9/12-2015: https://skoda.emu.dk/skoda-

cgi/nnmarkedsdata/Content/View/Accounts.aspx?id=2®nskabsid=6221246

D. 14/12-2015: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=158560#Afs3

I sammenligning med markedsrenten, der ligger på 4-6%, ligger afkastningsgraden på et

utilfredsstillende niveau gennem hele analyseperioden. Udviklingen er negativ set over hele

analyseperioden, da afkastningsgraden forringes fra 0,67%% til 0,16%%, dvs. en udvikling på 0,51

procentpoint, hvilket svarer til en et fald på 76,04% i analyseperioden. Da stigningen i Teslas

samlede aktiver er større end stigningen i resultat af primær drift, hvilket påvirker

afkastningsgraden i en nedadgående retning. Dog er der en negativ positiv udvikling fra 2012 til

2013, da afkastningsgraden stiger fra 0,67% til 1,03%, hvilket svarer til en stigning på 0,36

procentpoint, altså en stigning på 54,1%.

3.1.2 Gældsrente

Gældsrenten viser hvor meget Tesla Denmark i gennemsnit har betalt for sin gæld. Gældsrenten

faldt med 0,47 procentpoint eller med 87,1% i analyseperioden, hvilket skyldes en væsentlig

forøgelse af fremmedkapital.

3.1.3 Egenkapitalens forrentning

Egenkapitalen viser hvor mange procent egenkapitalen forrentes med, altså hvor stor overskuddet

er i forhold til egenkapitalen. Ved sammenligning med markedsrenten på 4-6% ligger

egenkapitalens forrentning på et mellem tilfredsstillende niveau, da den ligger på 5,9% i 2014,

hvilket er tilsvarende markedsrenten. Udviklingen er positiv, da egenkapitalens forrentning stiger

fra 3,9% til 5,9%, dvs. med 2 procentpoint eller med en stigning på 48,9%. Årsagen til den positive

udvikling i egenkapitalens forrentning er, at overskuddet er steget relativt mere end

egenkapitalen. Dog er der et fald i egenkapitalens forretning fra 2013 til 2014, da den falder fra

113,3% til 5,9%, hvilket er fald på 109 procentpoint, altså en negativ udvikling på 94,8%. Årsagen

til dette fald er bl.a. at Tesla Denmark ikke tjener så meget på gæld i 2014 på grund af den

faldende rentemarginal.

3.1.4 Delkonklusion

3.1.4.1 Afkastningsgraden

Afkastningsgraden, der viser Tesla Denmarks samlede kapitals forrentning, gennemgik en negativ

udvikling, og er var et yderst utilfredsstillende niveau gennem hele analyseperioden, da Tesla

Denmark ikke var i stand til at opnå en forretning, der er højere end markedsrenten. Den negative

udvikling i afkastningsgraden skyldes en relativt større stigning i samlede end stigningen i resultat

af primær drift.

3.1.4.2 Egenkapitalens forrentning

Niveauet på egenkapitalens forrentning er mellem tilfredsstilende, da den ligger på niveau med

markedsrente. Udviklingen er positiv, hvilket bl.a. skyldes at overskuddet stiger mere end

egenkapitalen.

3.2 Analyse af kapitaltilpasningsevnen

1314

Figur 2

3.2.1 Soliditeten

Soliditetsgraden illustrerer, at der hos Tesla Danmark i 2014 kunne være gået 0,4% af aktiverne

tabt, uden at fremmedkapitalen havde lidt tab. Soliditeten gennemgår en negativ udvikling fra

2012 til 2014, hvor den er faldet fra 3,1% til 0,4%, hvilket er et fald på 2,7 procentpoint, altså en

negativ udvikling på 87,4%. Set ud fra kreditorernes synsvinkel er dette yderst utilfredsstillende,

da der er stor risiko for, at de lider tab. Dette kan gøre det svært for Tesla Denmark at finde

kreditorer i fremtiden. Dette har en negativ indflydelse på afkastningsgraden.

3.2.2 Likviditeten

I Tesla Denmark var likviditeten på et utilfredsstillende niveau igennem hele analyseperioden, da

likviditetsgraden er under 100 gennem hele analyseperioden. Dette er dog kun en

tommelfingerregel, og Tesla kan godt indfri deres kortsigtede forpligtelser så længe de kan

opretholde et fornuftigt cash flow og salg. Fra 2012 til 2014 blev forringet likviditeten fra 96,1% til

79,2%, hvilket svarer til et fald på 16,9 procentpoint, altså et fald på 17,6%. Dette er et tegn på, at

D. 9/12-2015: https://skoda.emu.dk/skoda-

cgi/nnmarkedsdata/Content/View/Accounts.aspx?id=2®nskabsid=7175451

D. 9/12-2015: https://skoda.emu.dk/skoda-

cgi/nnmarkedsdata/Content/View/Accounts.aspx?id=2®nskabsid=6221246

de ikke er i stand til at betale deres regninger uden, at fremmekapitalen lider nogen skade af det.

Altså har de en dårlig evne til at opfylde sine kortsigtede økonomiske forpligtelser.

3.2.3 Delkonklusion

3.2.3.1 Kapitaltilpasning i forhold til finansiering

Både Teslas soliditet og likviditet har haft en særdele negativ udvikling. Især ligger soliditetsgraden

på et særdeles utilfredsstillende niveau. Likviditetsgraden ligget slet heller ikke på et

tilfredsstillende niveau, det vurderes dog ikke som værende en trussel, da de har et stigende

resultat af primær drift samt et fornuftigt cash flow.

4. Analyse af eksterne forhold

For at analysere eksterne forhold på det danske marked for elbiler, udarbejdes der en PEST-

analyse. Man kunne også analysere omverdenen ud fra omverdensmodellen, men da det kun er

den uafhængige omverden, der er relevant, findes PEST-analysen mere relevant. Dernæst

identificeres branchen ved hjælp af konkurrencetragten hvorefter der vil udarbejdes en analyse af

konkurrencesituationen for i branchen for elbiler i Danmark.

4.1 PESTEL-analyse

4.1.1 Politiske forhold

Det danske marked for elbiler har været påvirket af det politiske tiltag i 2012, hvor man vedtog, at

elbiler blev fritaget fra registreringsafgiften på 180% indtil udgangen af 2015.

Det har haft stor

indflydelse på den vækst, der har været på det danske marked for elbiler, da en elbil blev billigere

sammenlignet med almindelige benzin- og dieselbiler, der var underlagt fuld registreringsafgift.

Det fremgår også tydeligt af statistikken over antal solgte elbiler i Danmark, at der har været en

stor stigning i antallet af solgte elbiler siden 2012. I 2012 blev der solgt 612 elbiler i Danmark, hvor

D. 12/12-2015: http://www.danskelbilkomite.dk/elbiler_og_lovgivningen.htm

der til og med november 2015 blev solgt 2.765 elbiler, hvilket svarer til en vækst på 205%.

Denne

fritagelse gjaldt, som sagt, kun til udgangen af 2015, hvor den danske regering har vedtaget, at

registreringsafgiften på elbiler gradvist skal indfases startende fra 1. januar 2016. Det betyder, at

alle elbiler i 2016 vil blive pålagt 20% af registreringsafgiften i 2016, 40% i 2017, 65% i 2018, 90% i

2019 og 100% i 2020.

Det betyder altså, at en VW e-Golf bliver 10 procent dyrere i 2016, hvor en

Tesla Model S P85D, der i dag koster 875.000 kr. bliver 81 procent dyrere i 2016, og kommer til at

koste omkring 1.500.000 kr.

Der vil i fremtiden være en væsentlig større forskel fra den billigste

elbil i Danmark til den dyreste elbil i Danmark. Det danske marked for elbiler vil som konsekvens at

dette politiske tiltag opleve en tilbagegang i salget af elbiler, især de dyrere elbiler, da de

sammenlignet med de billigere elbiler vil opleve en større pisstigning, og der vil derfor værre færre

danskere, der har råd til at købe sådan en bil. Derimod vil der ikke være så stor tilbagegang i salget

af de billigere elbiler, da de ikke vil opleve en lige så stor prisstigning, og det vil derfor stadig være

muligt rent økonomisk for mange danskere at købe disse elbiler.

4.1.2 Økonomiske forhold

Der en positiv økonomisk fremgang i Danmark, da BNP væksten var på 0,4 % i fjerde kvartal i 2014.

Det var bl.a. husholdningernes forbrug, der bidrog til denne vækst, da husholdningernes forbrug

steg med 0,8 pct. Anskaffelse af køretøjer steg 0,5 pct., hvilket har været til fordel for det danske

marked for elbiler, da der har været flere, der har anskaffet køretøjer sammenlignet med 2013.

Derudover er renten meget lav, hvilket gør det muligt for virksomhederne på det danske marked

for elbiler at låne penge til at lave investeringer, der kan fremme salget af elbiler.

4.1.3 Sociokulturelle forhold

Danskernes holdning til miljø er markant forandret, og folk mener, at vi som forbruger selv har et

ansvar i forhold til at udlede mindre CO

i vores hverdag. Dette er væsentligt for det danske

D. 12/12-2015: http://www.danskelbilkomite.dk/elbiler_og_lovgivningen.htm

D. 12/12-2015: http://politiken.dk/indland/politik/ECE2879509/regeringen-indfoerer-gradvis-afgift-paa-elbiler/

D. 12/12-2015: http://www.business.dk/transport/tesla-afgiftsaftale-er-en-afvikling-af-elbiler-i-danmark

D. 13/12-2015: http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=18571

D. 13/12-2015:

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/300256/oekonomer_endnu_flere_job_og_endnu_mere_vaekst_i_201

5.html

marked for elbiler, da danskerne er blevet mere bevidste om deres ansvar for at nedbringe

emissionen, og derfor vælger at købe mere miljøvenlig transport, i den henseende er elbilen et

godt alternativ til den traditionelle bil. Derudover mener danskerne, at ny teknologi inden for

miljøet er helt afgørende for, at vi kan løse fremtidens store miljøudfordring.

I forhold til det

danske marked for elbiler har den teknologiske udvikling haft stor betydning for de danske

forbrugere, hvilket har været en fordel for elbilmarkedet.

4.1.4 Teknologiske forhold

Den teknologiske udvikling har været med til at skabe markedet for elbiler, da den teknologiske

udvikling har gjort det muligt at lave biler, der udelukkende kører på el, hvor man tidligere har

været vant til, at biler var benzin- eller dieseldrevne. Derudover er man ved at udvikle batterier,

der skal give elbilen en forøget rækkevidde.

Ydermere har man via den teknologiske udvikling

lavet nye standarder for opladning af elbiler, der både gør opladningen lettere tilgængelig samt

formindsker opladningstiden.

Når disse er færdigudviklet, og tilgængelige for forbrugeren, vil der

være færre bekymringer i forhold til hvor lang tid det tager at lade elbilen op samt hvor langt der

er til næste opladningsstation.

Der er to virksomheder, der leverer opladningsstationer til de danske elbiler, det er Clever og

Cleancharge. Den teknologiske udvikling har gjort det nemmere for forbrugeren at finde disse

standere, efter man har oprettet en hjemmeside hvor man kan finde kort over ladestationer rundt

om i Danmark.

Den teknologiske udvikling har gjort det billigere at producere batterier til elbiler,

og priserne på batterier til elbiler falder lige nu 8 procent om året, hvilket nedbringer prisen på

elbiler og dermed gør dem mere og mere konkurrencedygtige over for den traditionelle bil for

hvert år der går.

Da jeg ikke finder de miljømæssige- samt lovmæssige forhold relevante for det danske marked for

elbiler, er disse udeladt.

D. 13/12-2015: http://awsassets.wwfdk.panda.org/downloads/danskernes_holdninger_til_klimaforandringerne.pdf

D. 13/12-2015: http://ing.dk/artikel/batteri-af-aluminium-skal-give-elbiler-en-raekkevidde-paa-1600-km-160094

D. 13/12-2015: http://www.danskelbilkomite.dk/ladetstandard.htm

D. 14/12-2015: http://www.fdm.dk/nyheder/nemmere-finde-ladestandere

D. 14/12-2015: http://finans.dk/live/erhverv/ECE8248004/Billigere-batterier-kan-give-elbiler-gennembrud-i-

2020/?ctxref=ext

4.1.5 Delkonklusion

De politiske forhold har haft stor betydning for det danske marked for elbiler, der været påvirket

af elbilers fritagelse for registreringsafgift fra 2012 til udgangen af 2015. Fra 1. januar 2016

påbegyndes indfasningen af registreringsafgiften på elbiler, hvilket betyder, at især de dyre elbiler

bliver dyrere, hvor i mod de billigere elbiler vil være mindre påvirket. Den økonomiske vækst har

betydet, at husholdningens forbrug har været voksende, og de danske husholdninger anskaffer sig

i større grad køretøjer. Ydermere er renten meget lav i Danmark, hvilket gør det billigere for

virksomheder såvel som forbrugere at låne penge, og derfor billigere at lave investeringer.

Derudover er forbrugernes holdning til miljøet ændret, og forbrugerne mener nu, at det er deres

eget ansvar at nedbringe CO

udslippet i deres hverdag, og har en større tendens til at købe

miljøvenlig transport. En undersøgelse viser ligeledes, at forbrugerne mener at ny teknologi er

væsentlig for at kunne løse fremtidens globale problemer, hvilket er godt for det danske marked

for elbiler. Den teknologiske udvikling er grundlaget for det danske marked for elbiler, og er fortsat

et væsentlig forhold i markedets omverden, da der udvikles på nye batterier med forøgede

rækkevidder samt hurtigere opladningstid. Derudover er det blevet lettere for forbrugeren, da

man har etableret flere opladningsstationer samt gjort lettere at finde disse opladningsstationer

via en ny hjemmeside. Prisen på batterier falder 8 procent hvert år, hvilket gør elbiler billigere og

dermed mere og mere konkurrencedygtige over for den almindelig bil for hvert år der går. Især de

politiske-, sociokulturelle- og teknologiske forhold har haft en positiv indflydelse på markedet,

hvor den økonomiske del har haft en mindre betydning.

4.2 Identifikation af branchen

For at identificere branchen udarbejdes en konkurrencetragt for branchen for elbiler i Danmark.

Figur 3

Produkterne i kategorien ”samme produkt” er biler, der udbydes i branchen for elbiler i Danmark.

Alle disse produkter er biler, der udelukkende kører på elektricitet hvor i mod produkterne i

”samme produktkategori” er substituerende produkter, hvor der både er benzinbiler, dieselbiler,

hybridbiler

samt brintbiler. Da disse hybridbiler ikke var fritaget for registreringsafgift fra 2012 til

udgangen af 2015 kategoriseres disse ikke som værende elbiler.

Under ”samme behov” er

produkter, der dækker behovet for at blive transporteret. I kategorien ”alle produkter” finder vi

alle de produkter forbrugerne ellers kunne bruge penge på.

Hybridbiler er biler, der både er eldrevne samt benzin- eller dieseldrevne på samme tid.

D. 14/12-2015: http://www.danskelbilkomite.dk/elbiler_og_lovgivningen.htm

Snæver konkurrence

Samme

produktkategori

Samme

produkt

Samme behov

Alle produkter

Bred konkurrence

Hus

Ferie

Obligationer

Sommerhus

Båd

Tesla Model S

VW e-Golf

Nissan Leaf

Peugeot iOn

Renault Zoe

Audi A6

Mercedes C-

klasse

Toyota Prius

Volvo V60

Hybrid

Brintbiler

Tog

Bus

Fly

Cykel

Knallert

Segway

4.3 Brancheanalyse

For at analysere konkurrencesituationen på det danske marked for elbiler, benyttes Porters Five

Forces, der bruges til at beskrive de kræfter, der hersker mellem aktørerne i branchen;

konkurrenterne i branchen, truslen fra nye indtrængere, truslen fra substituerende produkter,

kundernes forhandlingsstyrke, leverandørernes forhandlingsstyrke. Analysen er afgrænset til

branchen for elbiler på det danske marked.

Figu

r 4

D. 15/12-2015: http://elbiler.dk/om-elbiler/elbiler-paa-det-danske-marked

D. 15/12-2015: https://afs2.systime.dk/index.php?id=205

Nye indtrængere

Bilproducenter, der ikke

allerede er i branchen, Fx

Porsche, Mazda, Audi osv.

Leverandørerne

Produktionsvirkso

mheder

Batterier

Råvarer

Konkurrenter i branchen

Tesla

BMW

Nissan

Renault

M.fl.

Kundernes

Forhandlingsstyrk

Substituerende produkter

Benzin- og dieseldrevne

biler

Brintdrevne biler

Gasdrevne biler

4.3.2 Truslen fra nye indtrængere

De nye indtrængere er aktører, der endnu ikke er en del af branchen, men som kunne tænkes at

trænge ind i fremtiden. Og som det også fremgår af Bilag 1, er der flere og flere bilproducenter

som eksempelvis BMW, Volkswagen, Kia m.fl., der er kommet ind i elbilbranchen i Danmark de

seneste år. Desuden er der flere bilproducenter, der endnu ikke har elbiler som en del af deres

produktportefølje, men er i udviklingsfasen med en ny elbil som fx Porsche.

Det er alle sammen

eksisterende bilproducenter på det danske- og det globale bilmarked. De er alle sammen

virksomheder, der har en stor kapital til at investere i teknologi til elbiler samt betydelige

stordriftsfordele som eksempelvis gode distributionskanaler, hvilket gør det muligt for disse nye

indtrængere at overkomme de barrierer. Derudover har Tesla gjort sin teknologi tilgængelig for

alle samt opfordret eksisterende bilproducenter til at udvikle elbiler, hvilket gør

indgangsbarriererne til branchen væsentlig mindre.

Truslen fra nye indtrængere må altså anses

som værende meget stor, da bilproducenter med store stordriftsfordele og stor kapital har

interesse i at trænge ind i branchen med en elbil. Derudover gør det det lettere for disse mulige

indtrængere at udvikle elbiler, da Tesla har firgivet informationer om deres teknologi bag deres

elbiler. Det ses også i Bilag 1, at BMW som resultat af deres stordriftsfordele og kapital allerede

efter 3 år i elbilbranchen i Danmark, har etableret sig godt på det danske marked for elbiler, og har

opnået en markedsandel på 16,7%, hvilket er den anden højeste markedsandel i branchen.

4.3.3 Truslen fra substituerende produkter

De substituerende produkter er de produkter, der dækker mere eller mindre de samme behov hos

kunderne som de produkter, der er i elbilbranchen, men ikke er en del af branchen. De

substituerende produkter er benzin- og dieseldrevne biler, der ligeledes dækker behovet for at

transporteret. Derudover er brint- og gasbiler ligeledes substituerende produkter, da de også

dækker behovet for at blive transporteret, endda også behovet for at være miljøvenlig.

Sammenlignet med elbiler er traditionelle benzin- og dieseldrevne biler billigere at producere

eftersom batteriet til elbiler er meget avanceret og omkostningstungt.

Dette gør det svært for

D. 14/12-2015: http://jyllands-posten.dk/livsstil/biler/ECE8291873/Porsche-starter-%E2%80%9DMission-

T%E2%80%9D/

D. 14/12-2015: http://www.information.dk/protokol/501040

D. 15/12-2015: http://bilmagasinet.dk/bil-nyheder/den-eldrevne-up-bliver-dyr

elbilerne at være konkurrencedygtige over for den traditionelle benzin- eller dieselbil. Gas- og

brintbilerne anses ikke for at være en væsentlig trussel på nuværende tidspunkt, da der ikke bliver

solgt særlig mange af disse.

Dog kan brint- og gasbilen blive en alvorlig trusse på sigt, da de

dækker behovet for at blive miljøvenlig transport samtidig med at de er hurtigere at tanke op og

kører længere på en fuld tank end elbiler pt. gør på en opladning.

Dog mener eksperter, at

brintbilen ligger længere ude i fremtiden, da det er meget dyrt at udvikle og virkningsgraden er

meget lav.

Alt i alt anses truslen fra substituerende produkter for at være en stor trussel for

elbilbranchen, da der er substituerende produkter, der er lettere, billigere og dækker samme

behov. Dog er elbilmarkedet i en stor udvikling, hvilket gør at oplysningstiden, rækkevidden og

prisen på elbiler bliver mindre. Dette gør truslen fra substituerende produkter mindre i fremtiden.

4.3.4 Leverandørernes forhandlingsstyrke

Da der er et begrænset antal leverandører af batterier til elbiler, er virksomhederne i branchen

mere afhængig af den enkelte leverandør, endvidere er batterierne uundværlige for

elbilproducenterne, hvorfor leverandørerne har en høj grad af forhandlingsstyrke.

Dog er der

ikke specielt mange virksomheder i branchen, hvilket gør leverandørerne mere afhængige af den

enkelte elbilproducent. Elbilproducenten er afhængig af batterierne som leverandørerne udbyder,

og der er kun et begrænset antal leverandører af disse batterier. Dog er leverandørerne ligeledes

afhængige af elbilproducenterne, da der ikke er særlig mange elbilproducenter, hvilket gør den

enkelte elbilproducents ordre vigtig for leverandøren. Dog har de nuværende leverandører af

batterier til elbiler andre operationsområder end batterier til elbiler, hvilket gør dem mindre

afhængige af den enkelte bilproducents ordre. Men da der er store fremtidsudsigter for elbilen på

verdensplan, vil de selvfølgelig gerne have et operationsområde inden for dette. Derfor anses

leverandørernes forhandlingsstyrke som værende mellemstor.

D. 15/12-2015: Se Bilag 2 og 3

D. 15/12-2015: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/groenne-brintbiler-er-hastigt-paa-vej-til-danmark

D. 15/12-2015: http://danmark2050.sciencetalenter.dk/artikler-og-

viden/?tx_colab_articles%5Bsubject%5D=313&tx_colab_articles%5Baction%5D=show&tx_colab_articles%5Bcontrolle

r%5D=Subject&cHash=0b2db03738d82e7581290da379f4719d

D. 15/12-2015: http://evobsession.com/top-ev-battery-manufacturers-sales-report/

4.3.5 Kundernes forhandlingsstyrke

Elbilbranchen er en branche med en relativ lille målgruppe, hvilket betyder, at der ikke er særlig

mange kunder. Det betyder, at den enkelte kunde betyder mere for virksomhederne i branchen,

og da elbilbranchen, trods en positiv vækst, stadig er bagud i forhold til benzin- og

dieselbilbranchen, vil kunderne lettere kunne forhandle priserne ned på elbiler, da

elbilproducenterne risikerer ikke at komme af med deres produkter.

Derudover er et indkøb af

en bil et overvejelseskøb, hvilket betyder, at kunderne har en længere beslutningsproces, og

undersøger og sammenligner flere alternativer inden købet foretages. Derfor har de også flere

argumenter for at presse prisen ned hos elbilproducenterne. Kundernes forhandlingsstyrke anses

derfor som værende stor.

4.3.1 Konkurrencen i branchen

Elbilbranchen er en branche i vækst, og der blev til og med november 2015 solgt 77,1% flere

elbiler end der gjorde sammenlagt i 2014. Aktørerne i branchen er konkurrenterne i branchen.

Disse aktører har det tilfælles, at de alle sammen dækker samme behov hos forbrugerne, nemlig

en miljøvenlig eldrevet bil. Der er konstant konkurrence på produktparameteret, da

elbilproducenterne hele tiden forsøger at udvikle den bil, der har den længste rækkevidde.

Vurderet ud fra rækkevidden samt oplysningstiden, har Tesla det bedste produkt på markedet.

Vurderet ud fra antal solgte biler, er markedslederen er Tesla med en markedsandel på 53,8%,

markedsudfordrerne er BMW med en markedsandel på 16,7%, Nissan med en markedsandel på

11,8% og Renault med en markedsandel på 10,8%, hvor især BMW udfordrer markedslederen

med en stigning i salget af elbiler på 643,5% fra 2014 til 2015. Generelt er branchen i vækst med

77,1% flere nyregistrerede elbiler i 2015 end i 2014.

Der bliver konkurreret hårdt på produkt

parameteret, og elbilproducenterne forsøger hele tiden at være foran på produktudviklingen, så

deres elbil har den længste rækkevidde samt korteste opladningstid. Der er stor trussel fra både

substituerende produkter og nye indtrængere. Derudover har leverandørerne en mellemstor

forhandlingsstyrke og kunderne har en stor forhandlingsstyrke. Dette gør, at konkurrencen i

branchen er stor.

D. 17/12-2015: http://politiken.dk/forbrugogliv/biler/ECE2247155/elbiler-er-sat-paa-udsalg-til-halv-pris/

D. 17/12-2015: http://elbiler.dk/om-elbiler/elbiler-paa-det-danske-marked

Se Bilag 1

4.3.6 Delkonklusion

Elbilbranchen er en branche i vækst, og der blev til og med november 2015 solgt 77,1% flere

elbiler end der gjorde sammenlagt i 2014. Det er en branche hvor aktørerne konkurrerer meget på

produktparameteret, og alle aktørerne forsøger at udvikle den elbil, der har den længste

rækkevidde og den korteste opladningstid. Af disse aktører er markedslederen Tesla med en

markedsandel på 53,8% og markedsudfordrerne er BMW med en markedsandel på 16,7%, Nissan

med en markedsandel på 11,8% og Renault med en markedsandel på 10,8%. Truslen fra nye

indtrængere er stor, da bilproducenter, med stor kapital til teknologisk udvikling af elbiler samt

gode distributionskanaler, ser stort potentiale i elbilbranchen. Dette er BMW er et glimrende

eksempel på, da de på blot 3 år har en markedsandel på 16,7%, hvilket er den anden højeste

markedsandel i branchen. Truslen fra substituerende produkter er ligeledes stor, da

substituerende produkter som benzin- og dieseldrevne biler er billigere at producere, og derfor

mere konkurrencedygtige på prisparameteret. Derudover udgør brintbiler og gasbiler også en

relativ stor trussel, da disse er miljøvenlige samt har en længere rækkevidde og optankning er

lettere tilgængelig. Dog er brintbilen stadig i udviklingsfasen og eksperter vurderer først brintbilen

som en stor konkurrent længere ude i fremtiden. Da de få leverandører af batterier til elbiler, der

er på markedet for elbiler, leverer et vigtigt produkt til elbilproducenterne, kan der argumenteres

for at leverandørernes forhandlingsstyrke er stor, men da leverandørernes er interesseret i at

have et operationsområde inden for et så potentielt stort marked som elbilmarkedet, må

leverandørernes forhandlingsstyrke ses som mellemstor. Da der ikke er særlig mange kunder i

elbilbranchen har den enkelte kunde en større betydning for elbilproducenten, hvilket forøger den

enkelte kundes forhandlingsstyrke. Derudover er det et overvejelseskøb, hvilket betyder at

kunden har mange argumenter til at presse elbilproducenten ned i pris. Alt i alt anses

konkurrencen i branchen som værende stor.

5. Vurdering af fremtidige strategiske muligheder på det danske marked

På baggrund af min analyse af interne- og eksterne forhold, vil jeg nu udarbejde en SWOT-

opstilling, en muligheds- og trusselsmatrix og til sidst lave en TOWS-opstilling, for at kunne

diskutere og vurdere fremtidige strategiske muligheder for Tesla Motors på det danske marked.

5.1 SWOT-opstilling

Figur 5

Porters Five Forces

D. 18/12-2015: http://ir.teslamotors.com/secfiling.cfm?filingid=5-1031&cik=1318605

Analyse af rentabilitet

Analyse af kapitaltilpasningsevne

PEST-analyse

Porters Five Forces

PEST-analyse

Porters Five Forces

Interne situation

Stærke sider (Strengths)

Svage sider (Weaknesses)

God position på markedet

God produktudvikling

Moderselskab med store økonomiske

midler

Utilfredsstillende AG

Lille egenkapital

Lav soliditetsgrad

Dårlig likviditetsgrad

Eksterne situation

Muligheder (Opportunities)

Trusler (Threats)

Danskere anskaffer i større grad nye

køretøjer

Lav rente

Positiv holdning til miljøvenlig transport

Batterier med længere rækkevidde under

udvikling

Hurtigere opladning

Billigere batterier

Elbilbranchen er i vækst

Indfasning af registreringsafgift på elbiler

Stor interesse i elbilbranchen fra

kapitalstærke bilproducenter

Konkurrencen fra benzin- og dieselbiler

Konkurrencen fra gas- og brintbiler

Afhængige af leverandørerne

Kundens forhandlingsstyrke

5.2 Trussels- og mulighedsmatrice

Sandsynlighed for hændelse

Stor

Lille

Konsekvens af hændelse

Meget

attraktiv

Danskere anskaffer i større grad

nye køretøjer

Billigere batterier

Bør følges op

Mindre

attraktiv

Sandsynlighed for hændelse

Stor

Lille

Konsekvens af hændelse

Meget

alvorligt

Indfasning af registreringsafgift

på elbiler

Stor trussel fra nye indtrængere

Afhængige af leverandørerne

Bør følges op

Figur 6

Figur 7

5.3 TOWS-matrix

Interne forhold

Stærke sider (S):

1. God position på

markedet

2. God

produktudvikling

3. Moderselskab med

store økonomiske

midler

Svage sider (W):

1. Utilfredsstillende

2. Lav soliditetsgrad

3. Dårlig

likviditetsgrad

4. Lille egenkapital

Eksterne forhold

Muligheder (O):

1. Danskere

anskaffer i

større grad

nye køretøjer

2. Billigere

batterier

SO-tiltag:

(O1-S3) Markedspenetrer

via promotion

WO-tiltag:

Trusler (T):

1. Indfasning af

registreringsaf

gift på elbiler

2. Stor trussel fra

nye

indtrængere

3. Afhængige af

leverandørern

ST-tiltag:

(T1-S2+3) Udvikle nye og

billigere bil til

massemarkedet

(T2+3-S3) Vækst via

diversifikation (Sælg

batterier til elbiler til

elbilproducenter)

WT-tiltag:

Figur 8

5.4 Diskussion og vurdering af fremtidige strategiske muligheder

På baggrund af min strategiske platform, vil jeg nu vurdere fremtidige strategiske muligheder for

Tesla Motors på det danske marked.

Da danskerne har større tendens til at anskaffe sig nye køretøjer, ville der med fordel kunne

benyttes vækststrategien intensivering via markedspenetrering, hvor Tesla udbyder samme

produkt til samme marked, men intensiverer indsatsen for at forøge det effektive marked. Da

Tesla Motors ikke gør brug af nogen form for promotion, ville dette være en mulighed for at

intensivere via markedspenetrering.

Dette ville kunne forøge det effektive marked, da man vil

kunne få nogle konsumenter fra bilmarkedet over til elbilmarkedet. Dette tiltag vil betyde

forøgede kapacitetsomkostninger, hvilket på kort sigt vil have en negativ påvirkning på

indtjeningsevnen, da forholdet mellem resultat af primær drift vil forringes. Den forringede

indtjeningsevne vil have en negativ indflydelse på afkastningsgraden. Men på lang sigt vil

nettoomsætningen stige, hvilket vil have en positiv indflydelse på forholdet mellem

dækningsgraden og kapacitetsomkostningerne, og derfor en positiv indflydelse på

indtjeningsevnen, og dermed også en positiv indflydelse på afkastningsgraden.

Da der fra 1. januar 2016 starter en indfasning af registreringsafgiften på elbiler, vil særligt de

dyrere elbiler opleve en væsentlig prisstigning, og der vil derfor ikke være lige så stor efterspørgsel

på disse. Da Tesla Motors elbiler er dyre elbiler, vil Tesla Motors med fordel kunne benytte sig af

vækststrategien intensivering via produktudvikling, og udvikle nye produkter, der er billigere og

derfor henvender sig til massemarkedet. Tesla skulle angiveligt have Model 3, der er en bil til

massemarkedet, klar til produktion i 2017. Da Teslas moderselskab i USA har en stor kapital samt

er dygtige til produktudvikling, vil det være muligt at udvikle en sådan elbil. Da denne bil ikke vil

koste lige så meget som Tesla Model S på nuværende tidspunkt koster, vil den ikke blive lige så

hårdt ramt af registreringsafgiften, og derfor tilgængelig for flere danskere. Dette tiltag vil på kort

sigt betyde forøgede anlægsaktiver, da kapaciteten formodentlig skulle udvides. Dette vil gøre, at

aktiverne stiger mere end omsætningen, hvilket har en negativ indflydelse på aktiverens

omsætningshastighed. Derudover vil kapacitetsomkostningerne forøges, da der som sagt vil være

D. 18/12-2015: http://adage.com/article/news/tesla-generates-small-sales-big-buzz-paid-ads/241994/

brug for en udvidelse af kapaciteten. Det vil forringe forholdet mellem kapacitetsomkostningerne

og dækningsgraden, hvilket vil have en negativ indflydelse på indtjeningsevnen. Da både

indtjeningsevnen og kapitaltilpasningsevnen forringes, vil forretningen af dem samlede kapital

ligeledes forringes. Men på lang sigt vil nettoomsætningen stige forholdsvis mere end stigningen

af aktiver, hvilket vil have en positiv indflydelse på aktivernes omsætningshastighed. Derudover vil

dækningsgraden stige forholdsvis mere end kapacitetsomkostningerne som konsekvens af den

stigende nettoomsætning. Dette vil have en positiv indflydelse på indtjeningsevnen. Da der på

lang sigt vil være en positiv udvikling i både overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed

som konsekvens af en billigere bil til massemarkedet, vil afkastningsgraden stige.

Tesla er i gang med at bygge en såkaldt Giga-factory i USA, hvor de har væsentlig forøget

kapacitet. De har kapacitet nok til at producere batterier til 500.000 elbiler i 2020.

Da Tesla på

nuværende tidspunkt er afhængige af deres leverandører, kunne de med fordel benytte sig af

koncentrisk diversifikation, og producere batterier til andre elbilproducenter. Da det at producere

batterier til elbiler ligger så tæt op ad Teslas kernekompetence, og de producerer et nyt produkt til

et nyt segment, nemlig B2B, er det koncentrisk diversifikation. På kort sigt ville

kapacitetsomkostningerne stige mere end dækningsgraden, da man har en væsentlig større

husleje, at skulle betale samt der skal flere medarbejdere til at håndtere så stor en produktion.

Dette vil have en dårlig indvirkning på indtjeningsevnen, da forholdet mellem resultat af primær

drift og nettoomsætningen forringes. Derudover vil anlægsaktiver forøges eftersom man skal have

nye og større bygninger og produktionsanlæg. Dette vil gøre, at aktiverne stiger mere end

nettoomsætningen, hvilket har en dårlig indflydelse på aktivernes omsætningshastighed. Da både

overskudsgraden og aktivrenes omsætningshastigheden forringes, vil afkastningsgraden ligeledes

forringes. På lang sigt vil nettoomsætningen stige mere en kapacitetsomkostningerne, da elbil

markedet er i vækst, og der vil være flere elbilproducenter, der køber batterier hos Tesla. Dette vil

betyde, at resultat af primær drift stiger mere end nettoomsætningen, hvilket har en positiv

indvirkning på indtjeningsevnen. Derudover vil nettoomsætningen stige mere end aktiverne,

hvilket har en positiv indflydelse på kapitaltilpasningsevnen. Da både indtjeningsevnen og

kapitaltilpasningsevnen forbedres, vil evnen til at forrente den samlede kapital forbedres.

D. 18/12-2015: https://www.teslamotors.com/sites/default/files/blog_attachments/gigafactory.pdf

6. Konklusion

Tesla Denmarks økonomi ser, trods en positiv udvikling fra 2012 til 2013, rigtig dårlig ud set over

hele analyseperioden. Særligt afkastningsgraden, soliditetsgraden og likviditetsgraden er

utilfredsstillende. Dog har Tesla oplevet en stigning i salget af elbiler fra 2014 til 2015, hvor salget

gik fra 460 biler til 1.487 biler.

Denne udvikling ser dog ikke ud til at fortsætte, da der fra 1. januar starter en indfasning af

registreringsafgiften på elbiler i Danmark. Særligt dyre elbiler, herunder Teslas elbiler, vil blive

hårdt ramt, da det er dyrere elbiler, der vil opleve den største prisstigning, og det vil derfor ikke

være økonomisk muligt for lige så mange danskere at købe en Tesla Model S.

På det danske marked for elbiler, er Tesla markedsleder med en markedsandel på 53,8% i 2015.

Dog er der en stor trussel fra nye indtrængere i branchen samt stor trussel fra substituerende

produkter. Ydermere har leverandørerne samt kunderne en stor forhandlingsstyrke, hvilket gør

konkurrencen i branchen stor.

Tesla har dog nogle fremtidige strategiske muligheder på det danske marked. Man kan lave en

billigere model til massemarkedet, der ikke vil opleve så stor prisstigning som resultat af

registreringsafgiften. Derudover kan Tesla med fordel begynde at promovere sig selv for at forøge

det effektive marked. Derudover kan de benytte deres forøgede kapacitet til koncentrisk

diversifikation ved at producere batterier til B2B segmentet, da de på nuværende tidspunkt er for

afhængige af deres leverandører og der kommer flere og flere elbilproducenter og dermed større

efterspørgsel på batterier til elbiler.

Kildeoversigt

Bøger:

 Steensen et. al., Virksomhedsøkonomi Niveau A, Trojka, 2010

 Bregendahl et. al., Afsætning 1, Systime (iBog)

 Bregendahl et. al., Afsætning 2, Systime (iBog)

Internetsider:

 Om Tesla, Tesla Motors Denmark, https://www.teslamotors.com/da_DK/about, D. 9/12-

2015

 Tesla is going all in on its next car, Matthew Debord, http://uk.businessinsider.com/tesla-

is-going-all-in-on-its-next-car-2015-10, D. 9/12-2015

 Elon R Musk, Bloomberg Billionaires, http://www.bloomberg.com/billionaires/profile/elon-

r-musk, D. 9/12-2015

 Statistik, De danske Bilimportører, http://www.bilimp.dk/statistics/index.asp, D. 9/12-2015

 Årlige salgstal for elbiler i Danmark, Dansk Elbil Alliance,

http://www.danskelbilalliance.dk/Statistik/Salgstal_Aar.aspx, D. 9/12-2015

 Wall Street jubler over Tesla trods milliardminus, Børsen Investor,

http://investor.borsen.dk/artikel/1/313958/wall_street_jubler_over_tesla_trods_milliard

minus.html?hl=YToxOntpOjA7czo1OiJUZXNsYSI7fQ,, D. 9/12-2015

 Elbiler og lovgivningen, Dansk Elbil Komite,

http://www.danskelbilkomite.dk/elbiler_og_lovgivningen.htm, D. 12/12-2015

 Regeringen indfører gradvis afgift på elbiler, Politiken,

http://politiken.dk/indland/politik/ECE2879509/regeringen-indfoerer-gradvis-afgift-paa-

elbiler/, D. 12/12-2015

 Tesla: Afgiftsaftale er en afvikling af elbiler i Danmark,

http://www.business.dk/transport/tesla-afgiftsaftale-er-en-afvikling-af-elbiler-i-danmark,

D. 12/12-2015

 Fortsat økonomisk fremgang, Danmarks Statistik,

http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=18571, D. 13/13-2015

 Økonomer: Endnu flere job og endnu mere vækst i 2015, Børsen,

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/300256/oekonomer_endnu_flere_job_og_

endnu_mere_vaekst_i_2015.html, D. 13/12-2015

 Danskernes holdning til klimaforandringerne, InsightGroup,

http://awsassets.wwfdk.panda.org/downloads/danskernes_holdninger_til_klimaforandrin

gerne.pdf, D. 13/12-2015

 Batteri af aluminium skal give elbiler en rækkevidde på 1.600 km, Ingeniøren,

http://ing.dk/artikel/batteri-af-aluminium-skal-give-elbiler-en-raekkevidde-paa-1600-km-

160094, D. 13/12-2015

 Nye standarder for opladning af elbiler på vej, Dansk Elbil Komite,

http://www.danskelbilkomite.dk/ladetstandard.htm, D. 13/12-2015

 Nemmere at finde ladestandere, FDM, http://www.fdm.dk/nyheder/nemmere-finde-

ladestandere, D. 14/12-2015

 Billigere batterier kan give elbiler gennembrud i 2020, Finans,

http://www.fdm.dk/nyheder/nemmere-finde-ladestandere, D. 14/12-2015

 Tesla Motors Denmark årsregnskab 2014, Navne og Numre, https://skoda.emu.dk/skoda-

cgi/nnmarkedsdata/Content/View/Accounts.aspx?id=2®nskabsid=7175451,

D. 9/12-2015

 Tesla Motors Denmark årsregnskab 2012, Navne og Numre, https://skoda.emu.dk/skoda-

cgi/nnmarkedsdata/Content/View/Accounts.aspx?id=2®nskabsid=6221246,

D. 9/12.2015

 Regnskabsklasse B, retsinformation,

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=158560#Afs3, D. 14/12-2015

 Tesla Motors open sourcer sin teknologi, Information,

http://www.information.dk/protokol/501040, D. 14/12-2015

 Porsche starter ’Mission T’, Jyllands-Posten, http://jyllands-

posten.dk/livsstil/biler/ECE8291873/Porsche-starter-%E2%80%9DMission-T%E2%80%9D/,

D. 14/12-2015

 Brintbiler, Sciencetalenter, http://danmark2050.sciencetalenter.dk/artikler-og-

viden/?tx_colab_articles%5Bsubject%5D=313&tx_colab_articles%5Baction%5D=show&tx_

colab_articles%5Bcontroller%5D=Subject&cHash=0b2db03738d82e7581290da379f4719d,

D. 15/12-2015

 Grønne brintbiler er hastigt på vej til Danmark, DR,

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/groenne-brintbiler-er-hastigt-paa-vej-til-

danmark, D. 15/12-2015

 Den eldrevne Up bliver dyr, Bilmagasinet, http://bilmagasinet.dk/bil-nyheder/den-

eldrevne-up-bliver-dyr, D. 15/12-2015

 Top EV Battery Manufacturers, EV Obsession, http://evobsession.com/top-ev-battery-

manufacturers-sales-report/, D. 15/12-2015

 Tesla Generates Small Sales Big Buzz Paid Ads, Adage.com,

http://adage.com/article/news/tesla-generates-small-sales-big-buzz-paid-ads/241994/, D.

18/12-2015

 Tesla Annual Report 2014, Tesla Motors,

http://ir.teslamotors.com/secfiling.cfm?filingid=5-1031&cik=1318605, D. 18/12-

2015

 Elbiler sat på udsalg til halv pris, Politiken,

http://politiken.dk/forbrugogliv/biler/ECE2247155/elbiler-er-sat-paa-udsalg-til-halv-pris/,

D. 17/12-2015

 Planned 2020 Gigafactory, Tesla Motors,

https://www.teslamotors.com/sites/default/files/blog_attachments/gigafactory.pdf, D.

19/12-2015

Bilag

Bilag 1 – Nyregistrerede eldrevne personbiler i perioden fra til

De Danske Bilimportører

Bilag 2 – Nyregistrerede gasbiler i perioden fra til

De Danske Bilimportører

Bilag 3 - Nyregistrerede brintbiler i perioden fra til

De Danske Bilimportører