SOP om Transatlantic Trade and Investment Partnership

Skive handelsskole

Trans-Atlantic Trade & In-

vestment Partnership

Frihandel

HHX 3. år

Klasse: 3OMB

Fag: Virksomhedsøkonomi A - Internationaløkonomi A

Vejleder:

Anslag: 46.530

Dato: 16/12-2015

~ 1 ~

Abstract

This project deals with an analysis of the economic consequences of the Trans-Atlantic Trade &

Investment Partnership (TTIP). The project is mainly based on secondary empiricism, due to the

fact that it has not been possible to get quantitative information from the respondent businesses, due

to competitive reasons.

The first part of the project is an explanation about TTIP, which includes the history of the World

Trade Organization (WTO), free trade in a theoretical aspect and an explanation of some of the im-

portant subjects in TTIP.

The second part of the project is an analysis of the meat industry in Denmark, and what impact the

entering of the free trade agreement (FTA) will have on the industry. In this section, the analytical

model “Porters 5 forces” is used. The model is designed by the appreciated American professor in

economics Michael Porter. Then the consequences of entering the TTIP is systematically analysed

in each of the five forces in the model, as this gives a better overview of the analysis.

In the last part, the micro- and macroeconomic consequences is discussed, with secondary empirical

arguments and micro-/macroeconomic theory.

It has been attested in the project that the potential outcome of TTIP is at a low level compared to

the current GDP in Denmark. The potential winners from an agreement, is the larger sized compa-

nies, as they can utilize the large-scale operation advantages. This leads to a larger social inequality,

and a worsening of the Danish balance of payment, as the larger companies, in the winning sectors,

will invest in the foreign countries.

~ 2 ~

Indhold

Abstract ................................................................................................................................................ 1

Indledning ............................................................................................................................................ 3

Metodeafsnit ..................................................................................................................................... 4

Redegørelse for TTIP ........................................................................................................................... 5

WTO ................................................................................................................................................. 5

Frihandel i et teoretisk perspektiv .................................................................................................... 5

TTIP ................................................................................................................................................. 6

Market Access .............................................................................................................................. 7

Regulatory .................................................................................................................................... 8

Rules ........................................................................................................................................... 10

Analyse af konsekvenserne for den danske kødbranche .................................................................... 11

Kødbranchen før TTIP ................................................................................................................... 11

Det primære erhvervs niveau ......................................................................................................... 14

Det sekundære erhvervs niveau ..................................................................................................... 17

Diskuter de samfunds- og virksomhedsøkonomiske konsekvenser ved indgåelse af TTIP .............. 20

Samfundsøkonomiske konsekvenser ............................................................................................. 20

Virksomhedsøkonomiske konsekvenser ........................................................................................ 23

Konklusion ......................................................................................................................................... 25

Kilder ................................................................................................................................................. 27

Bilag ................................................................................................................................................... 32

Bilag 1 - Ordliste ............................................................................................................................ 32

Bilag 2 ............................................................................................................................................ 34

Bilag 3 ............................................................................................................................................ 34

~ 3 ~

Indledning

I denne opgave er frihandel blevet valgt som emne og mere specifikt ”Trans Atlantic Trade & In-

vestment Partnership” (TTIP). Valget af TTIP skyldes at den stadig er under forhandling mellem

EU og USA, og jeg vil derfor gerne belyse de økonomiske konsekvenser i Danmark af en indgåelse

af denne aftale.

Den første del af opgaven vil give et overblik over frihandelen i gennem de sidste 50-60 år, efter-

som TTIP vil være en videreudvikling af det arbejde som landene i WTO

og GATT

allerede har

lavet. Derudover vil der blive redegjort relevante emner, som TTIP omhandler, hvilket vil blive

gjort ud fra Europa Kommissionens mål med aftalen. Grundet at der ikke er fremkommet egentlig

materiale om forhandlingerne, og redegørelsen vil derfor blive lavet ud fra hvordan EU ønsker at

aftalen skal være. Der vil blive belyst og forklaret hvor der er forskelle mellem Europa og USA i

tilgangen til TTIP.

Den anden del af opgaven, vil dermed udgangspunkt i en analyse af den danske fødevarebranche,

blive fokuseret på den danske ”kødbranche”. Dette indebære både selve slagteribranchen på det

sekundærer erhvervs niveau, samt slagtedyrsproducenterne (landmændene), på det primære er-

hvervsniveau. Branchesituationen den dag i dag (før TTIP) vil blive belyst, og der vil ud fra analy-

sen komme perspektiver på hvordan TTIP vil påvirke branchen.

I den sidste del af opgaven, vil der blive inddraget argumenter for og imod TTIP. Der vil blive fo-

kuseret på den økonomiske del i opgaven, hvilket betyder at synsvinkler som inddrager: miljø,

sundhed, dyrevelfærd mv. ikke vil blive inddraget i vurderingen af konsekvenserne for det danske

samfund og de danske virksomheder.

I opgaven vil der blive arbejdet med følgende problemstillinger:

Hvad er TTIP?

Hvordan vil TTIP komme til at påvirke kødbranchen i Danmark (slagteri/slagtedyrsproduktionen)?

Hvorledes vil økonomiske konsekvenser afspejles i det danske samfund og for de danske virksom-

heder?

World Trade Organisation

General Agreement on Tariffs and Trade

~ 4 ~

Metodeafsnit

Til at belyse mine problemstillinger har jeg i denne opgave baseret min empiriske metode på se-

kundær empiri, som hovedsageligt er eksterne datakilder. Jeg har forsøgt med primær empiri i form

af den kvantitative metode, at få udtalelser fra forskellige virksomheder omkring deres nuværende

handel og fremtidige handel med USA, men af konkurrencemæssige årsager vil de ikke indgå i det-

te.

I den redegørende del anvendes især rapporter fra Europa Kommission til redegørelsen af TTIP.

Disse rapporter er præget af hvad man i det Europæiske råd vil opnå via TTIP, og er derfor ikke

sådan aftalen 100% kommer til at være. Der vil inden redegørelsen af TTIP, blive kort forklaret om

de teorier, som ligger til grund for en sådan aftale, samt historien bag World Trade Organisation

som i dag varetager frihandelens interesser på verdensplan.

I analysen er det empiriske materiale er der blevet brugt eksterne datakilder. Dette skyldes at de

virksomheder der er blevet rettet henvendelse til, ikke har været villige til at komme med oplysnin-

ger om handelen med USA, af konkurrencemæssige årsager. Det empiristiske materiale er blevet

bearbejdet via Porters 5 forces som er en brancheanalyse

udviklet af den anerkendte amerikanske

økonom Micheal Porter. Da der skal laves en analyse af konsekvenserne i ”kødbranchen”. Er der

lavet en brancheanalyse, og bagefter ses der systematisk på udviklingen inden for de forskellige

områder i Porters 5 forces. Jeg har valgt at opdele ”kødbranchen” i to dele, det sekundære ni-

veau(slagterierne) og det primære niveau (slagtedyrsproducenterne), for at give et tydeligt overblik

over konsekvenserne af aftalen.

I vurderingen af de samfunds- og virksomhedsøkonomiske konsekvenser, er der blevet brugt se-

kundær empiri. Til vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser, vil der blive brugt argu-

menter, fra eksterne datakilder, for og imod TTIP. Da opgaven tager udgangspunkt i det økonomi-

ske aspekt ved TTIP, og de fleste eksterne kilder som er imod aftalen bruger ikke økonomiske ar-

gumenter, er der kun ganske få argumenter mod aftalen, som har et empiristisk belæg, og flere af

modargumenterne mod aftalen bunder derfor i makroøkonomisk teori.

(Bang, Frølich, Hassing, Poulsen, & Størup, Virksomheds økonomi A2, 2010)

~ 5 ~

Redegørelse for TTIP

WTO

I 1947 indgik 23 lande en aftale om spillereglerne for den internationale samhandel

, som trådte i

kraft fra 1948. General Agreement on Tariffs ands Trade (GATT) var ikke en organisation som in-

deholdte en formand eller præsident, men var fra start af en aftale på samme måde som de danske

overenskomster

I alt nåede man at have 8 runder fra , hvor store dele af den succes som blev opnået in-

debar fjernelsen af importrestriktioner på industrivareområdet

. I 1994 underskrev 123 lande Uru-

guay runden, som blev den sidste runde i GATT samarbejdet, som i 1995 blev afløst af World Tra-

de Organisation (WTO), som skulle varetage reglerne for den internationale samhandel.

WTO består af en række retningslinjer, som de i dag 162

medlemmer skal følge. Disse retningslin-

jer er bl.a.:

- Mestbegunstigelsesprincippet

- Nationalbehandling

- Gængæld

- The Generelized System og Preferences

Frihandel i et teoretisk perspektiv

Når der tales om frihandel, er der nogle klassiske handelsteorier som gør sig gældende. En af de

mest klassiske liberale teorier omkring frihandel er Adam Smiths teori om absolutte fordele

I 1817 udgav David Ricardo sin bog ”On the Principles of Political Economy”

, heri forklarede han

om fordelene ved at lande specialiserede sig inden for produktion af vare hvor de har komparative

fordele

. Ifølge ham vil man kunne skabe vækst ved at man specialiserer sig i et produkt hvor man

(Kureer, Henrik, 2015) kap. 28. 1 ”GATT”

(Redaktionen, 2015)

(World Trade Organisation, 2015)

Bilag 1- Ordliste

(Buisness Knowledge Center, 2015)

Bilag 1

~ 6 ~

har komparative fordele

, men Eli Hecker og Bertil Ohlin, finpudsede senere denne teori. Dette

skyldes at man mente Smith og Ricardos teorier ikke var nuancerede, da man kun bruger arbejds-

kraft som den eneste produktionsfaktor. Men i dag ser man ifølge Porters Diamant flere produkti-

onsfaktorer

, derfor udgav de faktorudrustningsteorien

I den senere tid, har Krugman lanceret sin New Trade Theory

, hvori han beskriver hvorfor man i

de enkelte lande vælger at specialiser sig inden for bestemte erhverv selvvom man har samme pro-

duktionsfaktorer. Et af hoved argumenterne i denne teori, er at stordriftsfordele opstår, hvilket med-

fører en hvis knowhow som derved er med til at udvikle erhvervet. Det er formentlig denne teori

som ligger til grund for stigningen i samhandlen mellem EU og USA efter oprettelsen af TTIP.

TTIP

TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) er en frihandelsaftale som der i hemmelig-

hed bliver forhandlet mellem EU og USA, med inputs fra en lille gruppe uden for EU-

kommissionen og den amerikanske regering

. Aftalen er en videre udvikling af Doha-runden, hvor

forhandlingerne omkring øget frihandel brød sammen. Formålet med den er at øge samhandlen mel-

lem EU og USA, og derved fremme væksten i begge lande. Dette sker bl.a. på baggrund af at der

fra 2002 og frem til 2011-12 har været en stagnerende tendens i eksporten mellem de to regioner,

hvorimod der har været en fremgang i eksporten til resten af verden

Parterne i frihandelsaftalen er som nævnt EU og USA. På den Europæiske side af bordet sidder Eu-

ropa kommissionen som repræsentant for de 28 europæiske medlemslande

. EU’s handelskommis-

sær (Cecillia Malmström), som er repræsentanten for EU, modtager inputs fra forskellige afdelin-

gers specialister. Dette sker samtidig med at man følger retningslinjer som det Europæiske råd

kommer med, og man får derudover input fra civilsamfundet bl.a. NGO’er

, miljøgrupper, er-

hvervslivet, sundhedsgrupper osv.

Bilag 1- Ordliste

(Kureer, Henrik, 2015) Kap. 23.3

Bilag 1- Ordliste

(Kureer, Henrik, 2015)

(Knudsen, 2015)

(Grueff, 2013, s. 6)

(Europa kommissionen 2, 2015)

Ikkestatslige organisationer

~ 7 ~

På den anden side af bordet er ”The Office of the United States Trade Reprensitive” (USTR), som

har Dan Mullaney i spidsen for deres forhandlinger. Han får rådgivning af en lang række repræsen-

tanter fra specialister inden for forskellige områder. Disse områder er bl.a. ”Agricultural Market

Access”

,”Technical Barriers to Trade”

,”Competition”

osv.

Derudover konferer USTR også

med kongressen og personer som har interesse i TTIP, dette kunne bl.a. være det amerikanske

erhvervsliv.

Forhandlingerne mellem USA og EU foregår ifølge Europa kommissionen med få ugers mellem-

rum. Det foregår på den måde at repræsentanterne får udleveret nogle retningslinjer fra de 28 med-

lemslande, dette kaldes også et mandat. Repræsentanterne fra USA og EU mødes derefter og ud-

veksler forslag til aftalen.

Derefter udfærdiger de et færdigt dokument, som efter revision og oversættelser vil blive videregi-

vet til EU’s medlemslande samt Europa parlamentet

, som derefter skal godkende dokumentet, for

sikre ”double democrative”

. Lige nu er TTIP stadig på stadiet med forhandling, da der er nogle

forskelle på EU's og USA's indgangsvinkel til nogle problemstillinger, dette vil blive uddybet sene-

re.

Selve indholdet i TTIP dækker over tre hovedområder. Dette er ”Market Access”, ”Regulatory Co-

operation” og ”Rules”.

Market Access

Dette går ud på at man vil sørge for at de europæiske og amerikanske virksomheder får nemmere

adgang til hinandens markeder. Dette vil bl.a. være at fjerne toldbarrieren mellem Europa og USA,

som i forvejen er forholdsvis lille på basisvarer da den ligger mellem 1-3%

. Der hvor tolden er et

større problem er på forarbejdede varer som f.eks. tøj og sko, hvor den gennemsnitlige toldsats er på

30%

Landbrugets adgang til markedet

Tekniskehandelsbarriere

Konkurrence

(The Office of the United States Trade Representative (USTR), 2015)

(Europa kommissionen 1, 2015)

(Europa kommissionen 3, 2015)

~ 8 ~

Derudover vil man sikre de Europæiske virksomheder, som tilbyder tjenesteydelsers konkurrence-

vilkår på det amerikanske marked. Man vil også fra EU’s side have at man har en hvis suverænitet i

de enkelte regeringer, til at organiserer de offentlige tjenesteydelser

Ligesom ved tjenesteydelserne, vil man fra EU’s side opnå at europæiske virksomheder konkurrerer

på samme vilkår som de amerikanske under offentlige udbudsrunder. Man mener fra EU’s side at

dette vil kunne betyder at det offentlige i både USA og EU vil få mere værdi for pengene og flere

valgmuligheder

Derudover vil man fra EU’s side også have nogle mere klarer retningslinjer hvorpå man kan be-

stemme et produkts oprindelsesland.

” Det er karakteristisk for en frihandelsaftale, at kun produkter med oprindelse i en af parterne, kan

nyde godt af præferencerne under aftalen ...” (Europa kommissionen 4, 2015, s. 7)

Dette betyder at det er vigtig at have denne oprindelsesregel, da både USA og EU har frihandelsaf-

taler med andre lande f.eks. Trans Pacific Partnership (TPP)

og EU-South Korea Freetrade Agre-

ement

, og man ved at have denne regel undgår at man kan undslippe told osv. ved at anvende et

mellemmands land.

Regulatory

Dette går ud på at man vil reducerer mængden af bureaukrati og dens omkostninger. Der er nogle

centrale punkter inden for dette:

Reguleringsarbejde

Ved dette forstås det at man på hver side af Atlanten, har forskellige måder at gøre ting på. Dette

kunne bl.a. være farverne i ledninger som er forskellig, eller stikket til stikkontakten. Dette gør at

man f.eks. ikke har samme mulighed for stordriftsfordele, da man bliver nødt til at have ”forskelli-

ge” produkter til de to markeder. Derfor vil en fjernelse af dette medfører en besparelse i omkost-

ningerne for virksomhederne, uden at der bliver gået på kompromis med menneskers sundhed, mil-

jø osv.

(Europa kommissionen 6, 2015, s. 13)

(Europa kommissionen 6, 2015, s. 15)

Aftale mellem 12 lande, her iblandt Japan USA og Australien. (www.buisness.dk, 2015)

Aftale mellem EU og Sydkorea (Europa kommissionen 5, 2015)

(Europa kommissionen 6, 2015, s. 18)

~ 9 ~

Udover at man sammen med USA vil lave fælles reguleringssamarbejde, er et af EU's mål også at

udbrede dette til resten af verdenen, så virksomheder ikke kommer til at opleve en masse forskellige

hindringer i de forskellige lande.

Tekniske handelshindringer

Når der snakkes tekniske handelshindringer, er dette både fysisk i forhold til regler omkring: etiket-

ter, størrelse, konstruktion, ydeevne osv. Det kan derudover også være mere bureaukratiske, som

f.eks. kontrolbesøg, produktkontrol og certificering. Målet for EU, vil med TTIP være at forbedrer

samarbejdet mellem USA og EU omkring tekniske krav samt at indskrænke unødvendig bureaukrati

på området, og gøre det nemmer at få fat i oplysninger om gældende regler.

Sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige problemstillinger

Dette er en stor faktor i forhandlingerne omkring TTIP. Både USA og EU mener at de gør det rette

med henhold til beskyttelse af deres miljø. Der er en forskellig indgangsvinkel til dette:

1. ”Den amerikanske metode”

I USA er man meget ambitiøse og vil gerne have et stort omfang i deres ”Free Trade Agre-

ements” (FTA), når det er landbruget som kommer i fokus. De fokuserer ofte på i deres for-

handlinger at man vil have alle landbrugsvarer med i deres frihandelsaftaler, med nogle få

undtagelser

. Det har været set at man i USA har en mere handels og videnskabelig tilgang

til FTA forhandlinger. Dette kunne bl.a. ses i Uruguay runden på området omkring ”Sanitary

& Phytosanitary”, som handler om hygiejne og ”plantehygiejne”.

2. ”Den Europæiske Metode”

Modsat USA har EU en mere selektiv tilgang til optagelse af landbrugsvarer i frihandelsaf-

taler. EU har ofte en mere konservativ tilgang til forhandlinger om landbrugsvarer og det

”Sanitary & Phytosanitary” område. Hvor EU gerne ser at man også medtager mere ikke vi-

denskabelige faktorer.

(Europa kommissionen 6, 2015, s. 18)

(Europa kommissionen 6, 2015, s. 19-20)

(Grueff, 2013, s. 9)

~ 10 ~

I korte træk, er forskellen at man fra USA's side mener at ting først er farlige når det er vi-

denskabeligt bevist, hvorimod man fra EU's side er mere forbeholden overfor forskellige

ting f.eks. væksthormoner og GMO’s

Fra EU's side vil man gerne forhandle på området omkring fødevarer, og EU's mål er bl.a. en fælles

godkendelses procedurer til eksport fra EU til USA, således at handelshindrende forskelle undgås.

Rules

Her indgår 8 hovedområder som EU ifølge Europa Kommissionen gerne vil have med i TTIP

, det

er bl.a.:

- Beskyttelse af mennesker på arbejdspladsen og miljø

- Sikring af virksomheders adgang til energi og råvarer

- Mindre bureaukrati i tolden og forenkling af papirarbejdet

- Hjælp til mindre virksomheder med at få den fulde fordel af TTIP

- Investeringsbeskyttelse i TTIP heri er bl.a. ISDS

Som det kan ses, er aftalen meget omfattende, og en videre udvikling af det arbejde som WTO gør

for at sikre frihandel. Der er stadig nogle kulturelle og strukturelle forskelle i den indgangsvinkel

som man har til forhandlingerne, som gør at aftalen ikke er faldet på plads endnu.

Genetisk modificerede organismer

(Europa kommissionen 6, 2015, s. 21)

(Europa kommissionen 6, 2015, s. 35)

Bilag 1 - ordliste

~ 11 ~

Figur 1: Dækningsbidraget pr. svin i kr. fordelt på 3 størrelser i

produktionen. Tal fra (Hansen, 2015, s. 10)

Analyse af konsekvenserne for den danske kødbranche

Der vil i dette afsnit blive analyseret på de konsekvenser, som TTIP vil have på den danske kød-

branche. Dette vil ske på baggrund af en brancheanalyse (Porters 5 forces), og selve analysen af

konsekvenserne vil ske separat inden for det primære (slagterierne) og sekundære niveau (slagte-

dyrsproducenterne).

Kødbranchen før TTIP

Truslen fra nye indtrængere

Når der skal ses på truslen fra nye indtrængere, er det især indtrængningsbarrierene, der vil blive

fokuseret på. Disse udgør Stordriftsfordele, kapitalkrav, produktdifferentiering, adgang til distribu-

tionskanaler, omkostningsgevinst og patenter

. De mest væsentlige indtrængningsbarrier vil blive

gennemgået herunder:

Stordriftsfordele

Denne indtrængningsbarrierer gør sig gældende på både svineproduktionen og i landbruget i Dan-

mark. Det kan ses i figur 1 at man i Danmark, som svineproducent, oplever en hvis form for stor-

driftsfordele, da der jf. figur 1 er en sammenhæng mellem størrelsen af produktionen, og det dæk-

ningsbidrag pr. stk. som producenterne får.

I landbruget er stordriftsfordele også en medspiller i denne del af branchen. Der opleves i landbru-

get en sammenhæng mellem størrelsen af landbruget og det dækningsbidrag som landmændene

opnår.

Det kan ses, i figur 2, at der mellem 100 og 150

hektar(ha) er en lille forksel i DB pr. ha, men

det kan også ses at mellem 150 og 200 ha, oplever et fald i DB pr. ha i forhold til 100-150 ha. Dette

betyder at stordriftsfordele ikke kun gør sig gældende, da man skal op og have en størrelse på over

200 ha, for virkelig at få noget ud af denne stordriftsfordel. Dette skyldes at det formentlig over 150

ha kræves, at man har flere maskiner til rådighed.

(Jenrich, Jepsen, Schmalz, & Aarosin, 2010, s. 309-11)

Figur 2: Figur hentet fra Bilag 2, der er tale om ”gamle”

tal, men tendensen gør sig formentlig også gældende i dag.

~ 12 ~

På det sekundære niveau ses stordriftsfordele også. Dette kunne bl.a. ses ved at Tican og Danish

Crown prøvede at fusionere tidligere i 2015

. Dette giver god mening, da slagterier har forholdsvis

store omkostninger, f.eks. afskrivninger af bygninger og produktionsanlæg. Det kan derved være

svært for nye indtrængere at komme ind i slagteribranchen.

Kapitalkrav

Når der ses på landbrugssiden inden for kødbranchen, foreligger der et forholdsvis stort kapitalkrav.

Dette er f.eks. kapital til køb af; jord, frø, dyr mv. Derudover kræver det også kapital til lønninger

og leje/køb af maskiner. Det koster f.eks. 470 kr./ha at få pløjet sin mark

. Hvis der er tale om et

landbrug på 100 ha, vil dette koste 47000 kr., hvis man vælger at outsource dette fra sin egen virk-

somhed/landbrug.

Jordsiden stiller derudover store krav til landmænd, og især nye landmænd. ” Det aktuelle prisni-

veau på 0.000 kr. pr. hektar… ” (Handrup, 2015) Dette stiller i høj grad store kapital-

krav, hvis man vil være en medspiller på dette marked, da man jf. figur 2, ser en fordel ved stordrift.

Dette betyder alt andet lige, at man formentlig skal have en hvis størrelse for at kunne være udbyder

på dette marked.

På det sekundære niveau stilles der et forholdsvis stort krav til kapitalen. Dette skyldes bl.a., at man

bliver nødt til at have kapacitet til en hvis mængde for at kunne få en rentabel virksomhed. Det

kunne ses, at man i Danish Crown i 2014 åbnede et nyt slagteri, dette kostede ca. 700 mio. kr. Hvil-

ket giver et godt billede af, hvad det koster at komme ind på markedet

Produktdifferentiering

Det kan være forholdsvist svært at differentiere ens produkt på kødmarkedet. Dette skyldes, at dette

er en forholdsvis homogen varegruppe, og at præferencerne først kommer i et senere led i forsy-

ningkæden. Der kan argumenteres for at forbrugerne har præferencer inden for nogle produkter,

f.eks. økologiske- og/eller frilandsdyr. Dette er noget som en ny landmand forholdsvis nemt kan gå

ind og producere.

(Danish Crown, 2015)

(Den lille rød Traktor, 2015)

(Bechsgaard & Bang, 2015)

~ 13 ~

Truslen fra købere

Det Primære niveau

Det samlede antal af ”købere” på det danske marked, dvs. antal af godkendte slagteri virksomheder

som operer på det danske marked, er pr. 7/12- 2015, 92 slagterier

Truslen fra f.eks. slagterierne er stor, da dette er den eneste distributionskanal, som svineproducen-

terne har som mulighed. Den mere specifikke trussel fra de danske slagterier er derimod begrænset.

Dette skyldes den frihandelsaftale, man har mellem de europæiske lande. Dette skaber et større

marked, hvilket gør at de danske slagterier ikke bare kan sætte den pris, som de vil. F.eks. sendte

man i det første halvår af 00 flere grise til Tyskland fremfor at få dem sendt til de danske

slagterier

, hvilket gør at de danske slagterier mister en stor del af deres forhandlingsstyrke.

Derimod var der pga. Ruslands boykot af fødevarer fra Europa en stigning i antallet af slagtesvin

hos Danish Crown. Dette skyldes at tyske slagterier ikke købte de danske svin

. I et sådan tilfælde,

har slagterierne en stor magt, da et stort udbud af grise og lav efterspørgsel får prisen pr. svin til at

falde.

Det sekundære niveau

Fra slagteriernes side handler man formentlig sammen med grossister eller store detailkæder. Dette

betyder at forhandlingsstyrken hos køberne er relativ stor, da f.eks. dagligvareforretninger samler

sig i store kæder

, hvilket stiller dem stærkt over for deres leverandører som f.eks. er slagterierne.

Truslen fra leverandører

Det primære niveau

I Danmark findes der ca. 10 foderstoffirmaer, som sælger foder til svineproduktion, heraf er DLG

den største. På ”frømarkedet”, findes der i Danmark tre spillere, som er DLF, Hunsballe og Linds,

hvoraf Hunsballe er den største

Det sekundære niveau

(Ministry og Food, Agriculture and Fisheries, 2015)

(Politikken, ritzau, 2015)

(Danish Crown, 2015)

(Jenrich, Jepsen, Schmalz, & Aarosin, 2010, s. Kap. 11 s. 309)

Jepsen, Marianne Medlem af Bestyrelsen H.K. Hornsyld A/S - Bilag 3

~ 14 ~

I Danmark findes der ca. 40.000 landbrugsbedrifter. Af disse udgør ca. ¼ de bedrifter som har spe-

cialiseret sig inden for slagtedyrsproduktionen

. Dette betyder at der er relativt mange mulige leve-

randører til det slagterierne. Dette betyder, at forhandlingsstyrken hos den enkelte landmand for-

mentlig ikke er stor. Det afhænger af, hvor stor et landbrug der er tale om, da større landmænd har

en større forhandlingsstyrke end de små landmænd.

Truslen fra substituerende produkter

For slagtedyrene er der kun ganske få substitutionsmuligheder. Dette skyldes at mennesket har brug

for visse næringsstoffer for at kunne overleve. Disse substitutionsmuligheder er bl.a. fisk og bælg-

frugter, som giver nogle af de næringsstoffer som også kød kan give.

Konkurrencesituationen

Det primære niveau

Der findes på det danske marked ca. 10.000 bedrifter, som arbejder med slagtedyr. Der er derfor

tale om en forholdsvis stor konkurrenceintensitet på markedet.

Det sekundære niveau

På det danske marked, findes der 92 godkendte slagterier

. Af disse er Danish Crown den største

spiller på det danske marked

. Markedets samlede størrelse måles i slutbrugerne, dvs. konsumen-

terne. Størrelsen på det danske marked, er derfor på ca. 5,5 mio. mennesker, hvorimod det europæi-

ske marked som DC også operer på har en størrelse af 510 mio.

Det primære erhvervs niveau

Truslen fra nye indtrængere

Stodriftsfordele

I Krugmans frihandelsteori, er stordrift en væsentlig faktor at kigge på når der snakkes frihandel.

Han mener at stordrift opstår, fordi man på den måde, får en hvis knowhow i landet omkring lige

præcis denne type varer

, hvilket kan give konkurrencemæssige fordele over for de andre lande.

Det kan jf. figur 2 ses, at der inden for det primære niveau i kødbranchen opleves en form for stor-

drift. Ved TTIP vil dette formentlig blive mere udbredt, da man i USA allerede har store ranches,

(Danskt statistik, 2015)

Bilag 3

(Rudbeck, 2015)

(Landbrug og fødevarer, 2015)

(Kureer, Henrik, 2015)

~ 15 ~

som er umenneskelige store, og kan f.eks. dække et areal på størrelse med Langeland, Falster og

Lolland

En væsentlig faktor for om stordriften kommer til at give konkurrencemæssig fordel for enten USA

eller Danmark, er de omdiskuterede væksthormoner, som der bruges i 80% af det kød, som produ-

ceres i USA

. Dette skaber en hvis stordriftsfordel for de amerikanske producenter, da de kan pro-

ducere flere ton ud fra samme kapacitet. Hvis man vælger at benytte ”den amerikanske metode”, må

det alt andet lige give amerikanerne et hvis forspring, når der snakkes om fordelen ved knowhow.

Dette skyldes, at de allerede har en produktion, som er gearet til brugen af dette, og de derved har

en knowhow om brugen af dem. På den anden side, hvis det er ”den europæiske metode”, som vin-

der, vil det formentlig give en fordel til den europæiske og derved også den danske fødevareklynge,

da man allerede har en etableret produktion uden brug af sådanne væksthormon.

Kapitalkrav

Ud fra det perspektiv at der vil komme endnu flere stordriftsfordele, så vil kapitalkravet til nye

landmænd være stigende. Dette skyldes at man ved en stigning i stordriftsfordele, formentlig kan

forvente en større priskonkurrence, for at presse konkurrenterne ud af markedet. Dette betyder at

man bliver nødt til at opnå en hvis stordrift, for at kunne få en afkastningsgrad, som er acceptabel

for virksomheden.

Dette betyder at man som nystartet landmand/slagtedyrsproducent, bliver nødt til at investere et

stort beløb i et marked som kommer til at opleve en større konkurrence, og derved lavere priser.

Denne indtrængningsbarriere bliver derfor ”forhøjet” og mindsker derfor truslen fra nye indtrænge-

re.

Produktdifferentiering

Hvis den amerikanske metode vinder frem, kan der være nogle danske producenter, som vælger at

markedsfører sig som 100% hormon fri, og derved differentierer sit produkt. Derudover kan det

stadig være forholdsvis svært at differentiere et produkt inden for slagtedyrsbranchen, medmindre

man producere økologiske- og/frilandsdyr.

(USA's største ranch til salg, 2015)

(Kirkegaard, 2015)

~ 16 ~

Truslen fra købere

Hvis der på det primære niveau især ses på producenterne af slagtedyr, så vil truslen fra køberne

formentlig blive skærpet. Dette skyldes at der formentlig pga. stordriftsfordelene vil ske en priskon-

kurrence, som alt andet lige vil sortere nogle af de mindre effektive slagterier fra. Dette betyder

også at man fra det primære niveaus side ikke har lige så mange, man kan gå til for at få afsat sine

varer, og derfor forsvinder en del af forhandlingsmagten hos slagtedyrsproducenterne.

Truslen fra leverandører

I USA har man grundet støtte til majsproduktionen oplevet en forholdsvis stor overproduktion af

majs

. Dette har gjort at man har valgt at putte majs i dyrefoderet. Ved indgåelse af TTIP vil der

formentlig derfor blive nemmere adgang til det amerikanske fodermarked, som allerede er en af de

5 vigtigste SITC

varegrupper som vi i Danmark importerer fra USA

Dette er af vigtig betydning for de danske producenter af slagtedyr, da man derved får nemmere

adgang til disse leverandører. Dette vil formentlig skærpe konkurrence situationen på leverandørni-

veauet, hvilket vil forbedre det primære niveaus mulighed for at have en god forhandlingsstyrke.

Konkurrencesituationen

Når der snakkes om det primære niveau, vil der formentlig komme færre konkurrenter. Dette skyl-

des, at der ved frihandel jf. Krugmans New Trade Theory, vil blive fokuseret mere på stordriften.

Dette betyder formentlig, at man inden for det primære erhverv vil opleve et fald i antal af produ-

center af slagtedyr. Dette skyldes, at salgsprisen vil blive lavere, og selvom de variable enhedsom-

kostninger formentlig også vil være faldende, pga. lavere priser på foder. Derfor vil der først være

et stort nok dækningsbidrag, hvis man afsætter en stor mængde til at dække, de kapacitetsomkost-

ninger som producenterne har sig. Hvilket derfor sorterer de mindre effektive slagtedyrsproducenter

fra.

Derfor vil konkurrencesituationen på det primære niveau, formentlig blive snævret ind til få store

spillere, som har mulighed for at drage nytte af stordriftens fordele. Markedet vil derfor formentlig

bevæger sig væk fra fuldkommen konkurrence og over mod et oligopol.

(Kenner, 2008)

Kode som man I Danmark anvender til udenrigshandel

~ 17 ~

Det sekundære erhvervs niveau

Truslen fra nye indtrængere

Stordriftsfordele

Ved indgåelse af TTIP vil stordriftsfordele formentlig komme til at spille en endnu større rolle. Det-

te er har Krugman forklaret i sin New Trade Theory, som handler om at lande med samme kompa-

rative fordele formentlig stadig vil specialisere sig inden for et bestemt område, da dette medfører

en hvis knowhow.

Ud fra dette vil man på det nye marked, som vil være et ”samlet” europæisk- og amerikanskmarked,

formentlig se nogle som begynder at specialisere sig inden for bestemte områder, og stordriftsforde-

le vil derfor formentlig blive mere markante.

Kapitalkrav

Ved skabelsen af et fælles marked mellem USA og EU vil kapitalkravene til nye virksomheder

formentlig blive større. Dette skyldes, at man ved stordriftsfordele formentlig vil se en stigning i

priskonkurrencen, hvilket vil medføre at salgsprisen på produkterne er faldende. Dette betyder alt

andet lige, at man som nystartet virksomhed formentlig skal starte stort op, hvis man skal have mu-

lighed for at tjene på sin investering. Hvilket derfor kræver en stor investeringssum, som stiller stør-

re kapitalkrav til den pågældende investor.

Det kostede f.eks. Danish Crown ca. 700 mio. kr., at opføre et slagteri i Holsted i 2014. Dette giver

et billede af, hvad det koster at komme ind på markedet og konkurrerer med de allerede etablerede

virksomheder. Den anden måde, hvorpå det kan være muligt at komme ind på markedet, er ved at

etablere et nicheslagteri, som evt. fokusere på slagtning af dyr fra specielle områder f.eks. Born-

holm

Hvis TTIP bliver en realitet, vil der på det samlede marked være andre store spillere, dette er bl.a.

det amerikanske slagteri Tyson som i 2013 slagtede ca. 27 mio. kreaturer. Til sammenligning slag-

tede Danish Crown 21,8 mio. kreaturer. Dette betyder, at man som nystartet virksomhed, bliver

nødt til at have en hvis kapital hvis man skal ind og konkurrerer med de store etablerede virksom-

heder, da der kommer nogle store koncerner fra USA som allerede udnytter de nuværende stor-

driftsfordele.

Lovgivning

(Poulsen, 2015)

~ 18 ~

Som det er i dag, skal kødproducenterne godkendes, hvis de skal have mulighed for at eksportere til

USA. Ved etableringen af TTIP vil denne form for lovgivning formentlig forsvinde. Dette skyldes

TTIP’s vision om at fjerne de forskellige hindringer, der er på de forskellige markeder. Dette bety-

der, at man formentlig inden for EU og USA vil få samme procedurer, når det gælder godkendelsen

af slagterier, hvilket gør det nemmere for nye virksomheder at eksporterer til det amerikanske mar-

ked.

Truslen fra nye indtrængere på markedet bliver formentlig mindre, dette skyldes, at der ved etable-

ring af TTIP stilles større krav til virksomhedernes størrelse, da det ellers ikke vil være rentabelt at

drive virksomheden. Det lovgivningsmæssige område bliver derimod nemmere for nye indtrængere

grundet synkroniseringen af proceduren omkring godkendelsen af nye slagterier.

Truslen fra køberne

Ved indgåelsen af TTIP, vil der formentlig komme flere købere fra det amerikanske marked. Dette

er alt andet lige med til at svække forhandlingsstyrken fra købernes side, da kødproducenterne får

mulighed for at sælge deres varer til endnu kunder, og derfor ikke er lige så afhængige af den enkel-

te kunde. På den anden side kommer der storekæder detailkæder fra USA, f.eks. Walmart, som har

forholdsvis stor forhandling styrke over for deres leverandører. Truslen fra køberne afhænger derfor

meget af hvor mange ”små” detailkæder der bliver lukket eller opkøbt af store koncerner.

Truslen fra leverandørerne

I og med det forventes, at der bliver større fordele ved stordrift, vil der alt andet lige være flere be-

drifter som vælger at blive større. Dette vil derfor styrke forhandlingsstyrken hos bedrifterne over

for slagterierne. Det er derudover alfa-omega for slagterierne at modtage slagtedyrene, da det er

dette, de skal leve af, derfor er truslen fra leverandørerne af en betydelig størrelse og bliver forment-

lig ikke mindre efter indgåelsen af TTIP

Konkurrencesituationen

På det danske marked findes der i alt 92 godkendte slagterier. Disse får i alt 13 nye konkurrenter fra

USA

, men det amerikanske marked er på 310 mio. indbyggere

, mod det det danske marked på

5,5 mio. indbyggere. Danmark har en eksport på 4.420 mio. kr. inden for fødevarebranchen hvilket

betyder, at de danske slagterier også eksporterer en del af deres produktion. Det er derfor svært at

(Information, 2015)

(Landbrug og fødevarer, 2015)

~ 19 ~

sammenligne de 92 danske slagterier mod de 13 amerikanske. Alt andet lige er de amerikanske

virksomheder formentlig væsentlig større, hvilket gør at de formentlig nyder godt af stordriftsforde-

lene, og har derfor en stor fordel over for de danske slagterier.

Ved den større fokus på prisen som stordriften formentlig bidrager med, vil flere af de små slagteri-

er formentlig blive for ineffektive i forhold til de krav som der vil blive stillet. Dette betyder at an-

tallet af konkurrenter vil snævre ind.

Hvilken betydning får TTIP?

For både det primære og sekundære niveau, gælder det at man formentlig vil få flere konkurrenter

fra USA. Samtidig vil der blive større fordel ved stordrift, hvilket formentlig vil få de to niveauers

konkurrenceformer til, at bevæge sit over imod oligopol, fra den fuldkommende konkurrence som

der allerede har været. Pga. denne fokus der formentlig kommer på stordrift, vil det blive sværere

for nye at starte op i branchen, da det vil kræve en meget stor kapital, hvilket gør at branchen for-

mentlig fremover vil bevæge sig endnu mere over i et oligopol.

~ 20 ~

Diskuter de samfunds- og virksomhedsøkonomiske konsekvenser ved ind-

gåelse af TTIP

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Stordrift og omfordeling af produktion

Hvis man ser på det i et teoretisk perspektiv, vil en indgåelse af frihandelsaftale medfører en øko-

nomisk gevinst for både EU og USA. Dette er forklaret under både Adam Smiths teori og absolutte

fordele, Ricardos Teori om komparative fordel samt Krugmans New Trade Theory

. Der er det

problem at man formentlig ikke i EU tilgodeser de enkelte lande interesser fuldt ud. Dette skyldes at

man i EU, formentlig skal se på hvad der er bedst for hele EU.

Dette betyder at man inden for EU’s grænser formentlig vil have både vindere og tabere, dette er

nemmest forklaret med eksemplet her under:

I en familie på seks personer, får den yngste et tilbud, dette går ud på at han ved at afgive 4 år af sit

liv får mulighed for at give hvert af de andre familie medlemmerne et år mere at leve i.

Hvis den yngste siger ja til dette forslag, vil familien som en samlet enhed (EU), opleve en gevinst,

da man får 1 år ekstra at leve i da den yngste opgiver 4 år, men de 5 andre får et år mere hver. Dette

kan også skrives som 5 å𝑟 − 4 å𝑟 = 1 å𝑟. Dette er formentlig også det der vil ske inden for EU’s

grænser, da man ud fra Ricardos teori om komparative fordele, vil opleve nogle erhvervs som ikke

er konkurrence dygtige nok i forhold til amerikanerne.

Denne omfordeling af produktionen, kan formentlig også bringes over på det danske samfund. Det-

te vil ske ved at der formentlig vil være erhverv som vinder ved en åbning af det amerikanske mar-

ked, men på den anden side er der også nogle der taber.

Men selvom man i nogle erhverv skal begynde at være vagtsomme, vil man rent samfundsøkono-

misk formentlig opleve en gevinst ved TTIP. Dette skyldes som tidligere nævnt ideen om at man får

omfordelt produktionen så samfundet som helhed vil få gevinst.

Det danske samfund vil inden for EU formentlig værre et af de lande som kan komme til at drage

mest fordel af TTIP. Dette skyldes den danske velfærdmodel, hvor fleksibilitet er en af de vigtigste

parametre. Dette gør at man i Danmark får mulighed for at mobilisere arbejdskraft fra de erhverv

Bilag 1 - Ordliste

(Kureer, Henrik, 2015)

~ 21 ~

som ikke opnår komparativ fordel over for USA til de erhverv, som har denne komparative fordel.

Modsat har man i Sydeuropa et mere ufleksibelt arbejdsmarked, og har derfor ikke samme mulig-

hed for at mobilisere arbejdskraft fra en sektor til en anden.

Hvis der ses på Krugmans New Trade Theory, vil der formentlig også være grund til bekymring for

nogle erhverv. Dette skyldes at man i USA, oplever meget storindustri. Dette kan især ses på land-

brugs og hos slagtedyrsproducenterne

. Man har i USA allerede gearet sin produktion ud fra den

kapitalistiske tankegang, og gør produktionen så effektiv som mulighed uden at tænke på f.eks. dy-

revelfærd

. Dette vil derfor give USA en hvis konkurrencemæssig fordel over for EU og Danmark,

da de allerede har en hvis knowhow på området.

Dette afhænger af hvor vidt man kommer til at tillade væksthormoner på det europæiske marked, da

dette vil medfører knowhow til USA, hvorimod man ved at lave lovgivningen om til ikke at bruge

væksthormoner i produktionen vil se at EU oplever en større andel af knowhow. Dette er formentlig

også en af grundene til at der er så stor fokus på lige netop dette område.

Gevinst for Danmark

Ifølge Dansk industri, vil TTIP kunne gavne den danske økonomi:

”Danske virksomheder kan forvente et boost i eksporten til USA på 28 pct. (ca. 27 mia. kr.), og den

samlede danske økonomi vil vokse med 9 mia. kr. Dertil kommer 15.000 nye danske arbejdsplad-

ser”

(Dansk Industri, 2015)

28 pct. Lyder umiddelbart meget godt, men hvis man går nærmere ned i tallene så kan disse sættes

op imod den danske BNP i 2013

27 + 9

1858

· 100 ≈ 1,94%

Det kan nu ses at den samlede gevinst for den danske økonomi er på 1,94%. Dette er ikke en stor

udvikling af økonomien, og ”erstatter” et år med stor vækst i samfundet. Men det som kan trække

økonomien i en endnu mere positiv retning er de 15.000 arbejdspladser.

Dette vil betyde at der er flere som får penge imellem hænderne hvilket alt andet lige vil kunne bi-

(Kenner, 2008)

(Kureer, Henrik, 2015)

~ 22 ~

drage positivt til den danske økonomi. Samtidig med dette, vil der med en frihandelsaftale mellem

EU og USA formentlig også kunne ses et fald i inflationen. Dette skyldes bl.a. at omkostningsinfla-

tionen vil være faldende pga. stordriftsfordele. Derudover, vil den importerede inflation formentlig

også være faldende, da der ikke kommer til at være de samme toldsatser og beaukratiske omkost-

ninger på amerikanske vare.

Et andet argument, argumenterer for at man inden for EU vil opleve et fald i den interregionale

handel inden for EU

. Dette vil alt andet lige betyde et væsentlig fald for den danske eksport, da

man i Danmark eksportere væsentlig mere til EU lande end USA, 61,6% til EU og 7,1% til USA

Det kan derfor få store konsekvenser for den danske økonomi, hvis CEPR

beregningerne viser sig

at være korrekte.

Ifølge Dansk Industri vil alle disse ting bidrage med en stigning i det danske rådighedsbeløb på

4.000 kr. pr. familie pr. år

. Men da en stor del af de luksusvare som der bliver forbrugt kommer

fra udlandet, vil denne stigning i rådighedsbeløbet give en stigning i den danske import af luksusva-

re hvilket alt andet lige vil forværre den danske betalingsbalance. Derudover må det også forventes

at danskerne i stigende grad vil vælge at spare op, da man vil komme til at kunne få flere vare til

færre penge, hvilket gør at reallønnen vil være stigende. Dette vil derfor give en negativ påvirkning

af multiplikatorvirkningen som fremkommer ved skabelsen af de ekstra arbejdspladser, som Dansk

Industri forventer der kommer.

Det virker ud fra tallene som om at der vil kunne komme et boost i økonomien ved en frihandelsaf-

tale mellem EU og USA. Der bør ses kritisk på tallene, da de kommer fra Dansk Industri, som be-

sidder en liberalistisk tilgang til økonomien, dette kan bl.al ses ved at de er på listen over støtterne

af partiet Venstre

. På den anden side, er der også personer som mener at aftalen ligefrem vil have

en negativ påvirkning af økonomien eller en meget mindre påvirkning.

Dette er bl.a. Jeronim Capaldo, som mener at de positive resultater er et resultat af de beregnings-

modeller(CGE)

som der bliver brugt. Der peges bl.a. på North American Free Trade Aggreement,

(Belusa & Søndergård, 2015)

(Kureer, Henrik, 2015)

Beregningsmetode som anvendes bl.a. til Europakommissionens beregninger af konsekvenserne ved TTIP

(Dansk Industri, 2015)

(Jørgensen, 2015)

Økonomisk model som bliver brugt til at simplificerer konsekvenserne ved forskellige økonomiske tiltag

~ 23 ~

som man regnede med ville skabe tocifret vækst, men dette har ikke været en afspejling af virke-

ligheden

Udover at der er nogle som sår tvivl om de beregninger der er blevet lavet af TTIP, er der også pro-

blemer når der snakkes stordriftsfordele. Dette skyldes at der ved dette vil ses en omfordeling i sam-

fundet, hvilket vil få de store selskaber til at tjene flere penge. Dette vil alt andet lige give en lavere

gevinst for samfundet, medmindre de vælger at gå ud og investere deres penge i det danske sam-

fund. Det ses bl.a. at Mærsk Line, som er en af de virksomheder der kommer til at vinde på TTIP

investerer deres penge i skibe fra Sydkorea

Ved at det er de store virksomheder som får pengene, og de formentlig investerer dem i udlandet

eller andre investeringsalternativer. Vil pengene gå fra de lavere stående i samfundet og fordele

pengene over til dem som allerede har, det gør at der på sigt ikke vil være den samme indenlandske

efterspørgsel, da der vil blive flere lav indkomst familier, som ikke har pengene til at skulle gå ud

og forbruge.

Et andet problem ved en sådan situation hvor de stor virksomheder får mere og mere økonomisk

magt, er magtfordelingen i samfundet. I en analyse lavet på mere end 40.000 multinationale selska-

ber, fandt man frem til at 147 virksomheder kontrollerer verdensøkonomien.

Ved en større frihan-

delsregion, vil det formentlig blive ”nemmere” for de helt store virksomheder at komme ind og få

kontrol over nogle af de aktører der er på markedet. Dette betyder formentlig at der vil komme end-

nu større virksomhedsnetværks, som vil få en endnu større betydning for økonomien, og via lobby-

isme formentlig også vil få visse privilegier i samfundet og derved få større betydning end f.eks.

den almindelige borger har via sin demokratiske stemme.

Virksomhedsøkonomiske konsekvenser

Da man i Danmark eksportere nødvendighedsvare (Kureer, Henrik, 2015), som er prisuelastiske,

kan det ved TTIP diskuteres hvor meget eksporten reelt vil stige med. Dette skylde at man forment-

lig ikke vil se en stor stigning i forbruget af Insulin og kød, ved at man åbner grænserne. Det der

kan give virksomhederne en stigning er den stigende konkurrence som der vil komme fra det ame-

rikanske marked. Dette vil få nogle af de mindre virksomheder til at falde fra, hvilket vil lave et hul

i markedet som skal dækkes af større virksomheder.

(Belusa & Søndergård, 2015)

(RITZAU FINANS, 2015)

(ritzau, 2015)

(Det nye oligarki sidder på verdensøkonomien, 2015)

~ 24 ~

Som tidligere nævnt vil der værre nogle virksomheder som bliver ramt hårdt af en skærpelse i kon-

kurrencen, mens andre virksomheder vil blive påvirket positivt. Dette er bl.a. rederibranchen. I og

med man fra Europa kommissionen forventer en stigning i handlen mellem USA og Europa på

30%, forventer man i dansk rederiforening at omsætningen vil stige med 3 mia. kr.

. Dette vil alt

andet lige påvirke det danske rederi Mærsk line positivt. Dette skyldes at de i forvejen er verdens

største rederi

. De vil derfor formentlig ved en stigende konkurrence på markedet, blive nødt til at

skærpe deres egne kompetencer inden for området hvilket alt andet lige vil give dem en konkurren-

cemæssig fordel når der bliver gået uden for EU-USA frihandelsområdet.

I slagteri branchen, vil man formentlig opleve en stigning i afsætningen til USA. Dette skyldes æn-

dringerne samarbejdet, omkring synkroniseringen af godkendelsesprocedurer.

Et andet parameter, som kan betyde store fordele til denne branche, er det at omkostningerne til

deres leverandører kan blive mindre, pga. større forhandlingsstyrke. Men også at omkostningerne til

landmændene ifølge analysen vil være faldende, hvilket kan få dem til at sætte prisen ned for at

afsætte deres dyr til slagterierne. Konkurrencesituationen på markedet vil formentlig blive skærpet,

da der bliver åbnet for de amerikanske virksomheders adgang til det danske og europæiske marked.

Dette betyder formentlig at mindre og knap så effektive virksomheder bliver nødt til at lukke ned.

Selvom det virker til at der er fordele for virksomhederne, kan det også vendes om, og ses på hvem

den egentlig er der får gevinst. For det er formentlig ikke de små virksomheder, som lige akkurat

klare sig den dag i dag. I en sådan aftale vil det formentlig være de store spillere som kommer til at

kunne se det på en positiv udvikling i både top- og bundlinjen, da der ifølge Krugman vil være en

stigende specialisering pga. stordriftsfordelene.

(RITZAU FINANS, 2015)

(Jyllands Posten, 2015)

~ 25 ~

Konklusion

TTIP er en videreudvikling af WTOs arbejde med udbredelsen af frihandel på verdensplan. Det er

en meget omfattende aftale, hvor forskellene mellem Europa og USAs tilgang til det sundheds- og

miljømæssige område bliver sat på prøve.

I kødbranchen, vil der fra den Amerikanske side komme flere konkurrenter, men pga. den stigende

konkurrence, vil flere af de mindre virksomheder falde fra. Dette betyder jf. analysen at man be-

gynder at bevæge sig væk fra den fuldkommende konkurrence og over imod et oligopol. Ud fra

analysen kan jeg konkluderer at det er de store amerikanske virksomheder samt Danish Crown der

vil få et positivt udbytte af aftalen grundet stordriftsfordelene.

Det er svært at finde belæg for om aftalen vil give gevinst for Europa, USA og Danmark, da der er

argumenter i begge lejre for hvorvidt der vil være en økonomisk gevinst. Alt andet lige vil den øko-

nomiske gevinst ikke være stor, da en stigning i BNP på knap 2% ikke er mere end hvad et år med

stor økonomisk vækst vil kunne bidrage med.

Ud fra makroøkonomisk teori vurderes det, at der rent samfundsøkonomisk er problemer, ved at det

er de store virksomheder som kommer til at opleve gevinsten. Dette kommer til at mindske udlig-

ningen af sociale forskelle hvilket kommer til at give et samfundsøkonomisk tab på længere sigt

pga. faldende efterspørgsel, samt risikoen for at de store virksomheder vælger at investerer i udlan-

det.

Danmark står også i den situation, at nogle af de sektorer som Danmark er specialiseret indenfor er

nødvendighedsvare og prisuelatiske vare f.eks. Insulin og kød. Dette gør at man i Danmark ikke vil

få det samme ud af en stigning i reallønnen hos Europæerne og Amerikanerne, da antallet af afsatte

vare ikke vurderes at stige markant.

Da denne opgave er lavet på baggrund af de økonomiske aspekter i samfundet og virksomhederne,

bliver der nået frem til den konklusion, at TTIP vil kunne gavne økonomien. Denne vurdering

fremkommer ud fra Krugmans New Trade Theory, som støtter op omkring de positive tal som en

stor del af organisationerne offentliggøre. Der kan sås tvivl om hvorvidt CSPR beregningerne er

korrekte, men da de fleste kilder som kommenterer på det økonomiske aspekt i aftalen er positive,

og teorien omkring frihandel bakker dette op, vurderes det at aftalen økonomisk set vil være positiv

for det danske samfund og de danske virksomheder at indgå.

For at vurdere aftalen, bør man kigge ud over det økonomiske aspekt, da det ikke er den helt store

gevinst man kommer til at opleve. Der bør derfor også inddrages faktorer som: miljø, sundhed, dy-

~ 26 ~

revelfærd mv. Selvom disse ikke er økonomiske pt. Vil det formentlig få økonomiske konsekvenser

på længere sigt, hvis disse overvejelser ikke kommer til at indgå i frihandelsaftalen.

~ 27 ~

Kilder

Artikler

Andersen, T. (7. 12 2015). Økonomisk analyse: Vejen ud af krisen i Europa er lang. Hentet fra

http://politiken.dk/: http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2526367/oekonomisk-

analyse-vejen-ud-af-krisen-i-europa-er-lang/

Bechsgaard, B., & Bang, U. S. (). Slagteri til 700 millioner kroner ser dagens lys.

Hentet fra http://www.dr.dk/: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/slagteri-til-700-

millioner-kroner-ser-dagens-lys

Belusa, D., & Søndergård, J. (). Naivt at tro, handelsaftale med USA giver vækst. Hentet

fra www.information.dk: http://www.information.dk/517337

Engelhardt, Robin (). Det nye oligarki sidder på verdensøkonomien. Hentet fra

http://ing.dk/: http://ing.dk/artikel/det-nye-oligarki-sidder-pa-verdensokonomien-124235

Handrup, M. (4. 12 2015). Den aktuelle jordpris er passende. Hentet fra Landbrugsavisen:

http://landbrugsavisen.dk/den-aktuelle-jordpris-er-passende

Information. (). Et vigtigt opråb til forbrugerne. Hentet fra http://www.information.dk/:

http://www.information.dk/232091

Jyllands Posten. (). Top 5: De største container-rederier i verden. Hentet fra

http://jyllands-posten.dk/: http://jyllands-

posten.dk/indland/ECE7858479/Top+5%3A+De+st%C3%B8rste+container-

rederier+i+verden/

Jørgensen, S. A. (). Venstres nye åbenhed om partistøtte imponerer ikke De Radikale.

Hentet fra http://jyllands-posten.dk/: http://jyllands-

posten.dk/politik/ECE7054117/Venstres+nye+%C3%A5benhed+om+partist%C3%B8tte+i

mponerer+ikke+De+Radikale/

Knudsen, T. H. (). EU og USA forhandler om frihandelsaftale i det skjulte. Hentet fra

http://politiken.dk/: http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2340702/eu-og-usa-

forhandler-om-frihandelsaftale-i-det-skjulte/

~ 28 ~

Politikken, ritzau. (7. 12 2015). Hjælp, vi mangler grise: 1.000 risikerer en fyreseddel. Hentet fra

http://politiken.dk/: http://politiken.dk/oekonomi/arbejdsmarked/ECE2060208/hjaelp-vi-

mangler-grise-1000-risikerer-en-fyreseddel/

Poulsen, T. K. (). Slagteri-visioner lever videre. Hentet fra www.dr.dk:

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/bornholm/slagteri-visioner-lever-videre

ritzau. (). Maersk Line har bestilt 10 af verdens største skibe hos Daewoo i Korea.

Prisen lyder på 11 milliarder kroner. Hentet fra http://www.business.dk/:

http://www.business.dk/brancher/maersk-koeber-verdens-stoerste-skibe-i-korea-0

RITZAU FINANS. (). Mærsk er klar til skærpet konkurrence. Hentet fra

http://finans.dk/:

http://finans.dk/artikel/ECE6067714/m%E6rsk_er_klar_til_sk%E6rpet_konkurrence/?ctxref

=ext

Rudbeck, J. (). Her er verdens 10 største svineslagterier. Hentet fra

http://fodevarewatch.dk: http://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article7217076.ece

USA's største ranch til salg. (16. December 2015). Hentet fra http://www.maskinbladet.dk/:

http://www.maskinbladet.dk/artikel/usas-storste-ranch-salg

www.buisness.dk. (06. Oktober 2015). Hentet fra En gigantisk frihandelsaftale mellem venner og

fjernder: http://www.business.dk/global/en-gigantisk-frihandelsaftale-mellem-venner-og-

fjender

Litteratur

Bang, K. E., Frølich, H., Hassing, J., Poulsen, M., & Størup, G. (2010). Virksomheds Økonomi A1.

Systime.

Bang, K. E., Frølich, H., Hassing, J., Poulsen, M., & Størup, G. (2010). Virksomheds økonomi A2.

Systime.

Jenrich, L., Jepsen, K., Schmalz, P., & Aarosin, L. (2010). Afsætning Niveau A. Købenkavn K:

Trojka / Gads Forlag A/S.

Kureer, Henrik. (2015). International Økonomi A. (R. Haue, Red.) Systime.

~ 29 ~

Dokumentar

Kenner, R. (Instruktør). (2008). Food, inc. [Film]

Hjemmesider

Buisness Knowledge Center. (4. 12 2015). David Ricardo and Comparative Advantage. Hentet fra

http://www.netmba.com/: http://www.netmba.com/econ/micro/comparative-advantage/

Danish Crown. (7. 12 2015). Overraskende mange grise får Danish Crown til at ansætte. Hentet fra

http://www.danishcrown.dk/: http://www.danishcrown.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/Nyheder-

2015/Overraskende-mange-grise-faar-Danish-Crown-til-at-ansaette.aspx

Danish Crown. (8. 12 2015). Svinekød – eksport. Hentet fra www.danishcrown.dk:

http://www.danishcrown.dk/B2B/Svinekoed-eksport.aspx

Danish Crown. (9. 12 2015). Tican og Danish Crown fusionerer. Hentet fra

http://www.danishcrown.dk/: http://www.danishcrown.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/Nyheder-

2015/Tican-og-Danish-Crown-fusionerer.aspx

Danskt statistik. (). Bedrifter. Hentet fra www.dst.dk:

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/landbrug-gartneri-og-skovbrug/bedrifter

Den lille rød Traktor. (4. 12 2015). Priser. Hentet fra Den lille røde traktor: http://www.xn--

denlillerdetraktor-o4b.dk/priser

Europa kommissionen 1. (). How we'll make TTIP happen. Hentet fra

http://ec.europa.eu/: http://ec.europa.eu/trade/policy/in-focus/ttip/about-ttip/process/

Europa kommissionen 2. (). Om TTIP – grundlag, fordele, problemstillinger. Hentet fra

http://ec.europa.eu/: http://ec.europa.eu/trade/policy/in-focus/ttip/about-ttip/questions-and-

answers/index_da.htm

Europa.nu. (8. 12 2015). At bo og leve i EU. Hentet fra http://europa.eu/: http://europa.eu/about-

eu/facts-figures/living/index_da.htm

Europa kommissionen 5. (3. 12 2015). EU-SOUTH KOREA FREE TRADE AGREEMENT. Hentet

fra http://trade.ec.europa.eu/: http://europa.eu/rapid/press-release_IP-10-1292_da.htm

HHX noter. (). Handelsteorier. Hentet fra www.hhxnoter.dk:

http://hhxnoter.dk/international-okonomi-io-2/handelsteorier/

~ 30 ~

Redaktionen. (1. 12 2015). GATT. Hentet fra http://www.denstoredanske.dk/:

http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Told-

_og_handelspolitik_og_udenrigshandel/GATT

Udenrigsminiesteriet. (7. 12 2015). Fødevarer, Landbrug og Agroindustri. Hentet fra http://um.dk/:

http://um.dk/da/eksportraadet/sektorer/foedevarer%20landbrug%20og%20agroindustri/

World Trade Organisation. (1. 12 2015). Members and observers. Hentet fra www.wto.org:

https://www.wto.org/english/thewto_e/whatis_e/tif_e/org6_e.htm

Rapporter og publikationer

Dansk Industri. (). Frihandelsaftalen mellem EU og USA – TTIP. Hentet fra

http://www.eesc.europa.eu: http://www.eesc.europa.eu/resources/docs/ttip-one-pager-

final.pdf

Europa kommissionen 3. (3. 12 2015). Trade in goods and. Hentet fra http://trade.ec.europa.eu/:

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/january/tradoc_152998.1%20Trade%20in%20go

ods%20and%20customs%20tariffs.pdf

Europa kommissionen 4. (3. 12 2015). Frihandelsaftalen mellem EU og Korea i praksis. Hentet fra

http://trade.ec.europa.eu/:

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2011/october/tradoc_148306.pdf

Europa kommissionen 6. (3. 12 2015). TTIP indefra. Hentet fra http://trade.ec.europa.eu/:

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2015/july/tradoc_67_proof_DA%203rd%20

proof%20corr%20ok.pdf

Grueff, J. (2013). Achieving a Successful Outcome for Agriculture in the EU–U.S. Royal

Netherlands Embassy in Washington DC. Washington: International Food & Agricultural

Trade policy council. Hentet fra

http://www.agritrade.org/Publications/documents/FINAL_US_EU_FTA_fordistribution.pdf

Hansen, O. B. (4. 12 2015). STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION . Hentet fra

Videnscenter for Svineproduktion: http://vsp.lf.dk/~/media/Files/PDF%20-

%20Publikationer/Notater%202013/Notat_1302_Stordriftsfordele%20i%20svineproduktion.

pdf

~ 31 ~

Kirkegaard, P. B. (7. 12 2015). Fødevarer er et centralt og kontroversielt emne i EU-USA. Hentet

fra www.di.dk:

http://di.dk/SiteCollectionDocuments/Afs%C3%A6tningspolitik/Frihandelsaftale.pdf

Kærgård, N., & Dalgaard, T. (). Dansk landbrugs strukturudvikling siden. Hentet fra

http://pure.au.dk/:

http://pure.au.dk/portal/files//Dansk_landbrugs_strukturudvikling_siden_2_verden

skrig.pdf

Landbrug og fødevarer. (2015). Danmarks udenrigshandel: fødevarer klyngen. Landbrug og

fødevarer.

Ministry og Food, Agriculture and Fisheries. (7. 12 2015). Fersk kød (bortset fra fjerkrækød) –

slagterier. Hentet fra http://www.fodevarestyrelsen.dk/:

http://www.fodevarestyrelsen.dk/sdata/Slagterier.pdf

The Office of the United States Trade Representative (USTR). (). List of Lead

Negotiators for the Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). Hentet fra

www.ustr.gov: https://ustr.gov/sites/default/files/lead%20negotiators%20list%20TTIP.pdf

~ 32 ~

Bilag

Bilag 1 - Ordliste

Mestbegunstigelsesprincippet, som går ud på at hvis man fjerne en importrestriktion fra et land,

skal det samme gælde for alle andre lande. Dette er også den regel som WTO er bygget op omkring.

Nationalbehandling, dette går ud på at man som nation, ikke må favorisere indenlandske produk-

ter. Dette kunne bl.a. ske ved at ligge afgifter på udenlandske produkter, hvor man derved ville give

en konkurrencemæssig fordel til de indenlandske produkter.

Gængæld, ved dette forstås det at medlemslandene må pålægge en udligningstold på varer som

modtager statsstøtte. Dette har bl.a. været set inden for fødevare branchen hvor der inden for EU er

et gennemsnit på 10,4% på dyreprodukter

, hvilket skyldes USA's landbrugsstøtte til f.eks. majs-

produktion

GSP, The Generelized System of Preferences, er ordning hvor ilande har mulighed for at undgå

mestbegunstigelsesprincippet. Dette sker ved at man har lov til at reducerer toldbarrieren på vare fra

ulande selvom man ikke reducerer denne ved ilandene. Dette er en form for støtte til eksporten i

ulandene.

Tekniske handelshindringer: Hvis et land forsøger at forhindre importen af konkurrerende pro-

dukter, ved f.eks. at kræve en ændring i emballage, produktet osv. eller hvis man f.eks. kræver en

ekstra godkendelse af produktet før det kan sælges i landet. Det kan derudover også dreje sig om

tekniske standarder, f.eks. at man i Danmark køre i højre side af vejen, eller at man i Danmark bru-

ger et bestemt strømstik.

Absolutte fordele (Adam Smith): Denne teori bygger på at man ved at specialiserer sig inden for

det område som man er bedst til (Mest produktive), vil kunne opnå en større velstand både i landet

og i verden. Dette kunne være at man i DK bruge 1 mande time til at lave en vindmølle, mens man

brugte 2 mande timer på at lave en bil. Hvorimod man i Tyskland brugte 1 mande time på at lave en

bil og 2 på at lave en vindmølle. Man derved kunne få en øget produktion hvis Danmark fokuserede

på vindmøller og Tyskerne fokuserede på biler. Dette vil samtidig give nogle billigere priser, både

(Grueff, 2013, s. 7)

(Kenner, 2008)

~ 33 ~

pga. lavere omkostninger men også et større udbud af produkterne. Dette vil alt sammen være med

til at øge velstanden i begge samfund.

Komparative fordele: Komparative fordele, gør sig gældende ved samhandel mellem to lande, hvor

det ene land har absolutte fordele på to produkter. Man vælger stadig at specialiserer sig inden for

det ene område, for her er man væsentlig bedre end det andet land. Dette illustreres bedst i et ek-

sempel:

Tyskland har absolutte fordele inden for både biler og vindmøller. Det tager dem 1 mande time at

lave biler og 1 mandetime at lave vindmøller. Derimod, bruger Danmark 3 mandetimer på at lave en

bil og 2 timer på at lave en vindmøller.

Det kan nu ses at man er 3x så god til at producerer biler og kun 2x så god til at producerer vind-

møller. Hvis det nu forudsættes at begge lande har 10 mande timer at gøre godt med vil resultatet se

sådan ud hvis ikke Tyskland specialiserer sig i biler:

Tyskland = 5 biler og 5 vindmøller

Danmark = 2 biler og 2 vindmøller

Nu ser vi situationer hvor Tyskland vælger at specialiserer sig:

Tyskland = 10 biler

Danmark = 5 vindmøller

Dette giver at man har 10 biler og 5 vindmøller mod før hvor man havde 7 biler og 7 vindmøller.

Ved frihandel kan man nu handle frit med hinanden, og den samlede produktion for de to lande er

nu 15 produkter frem for 14 produkter.

Faktorudrustnings teorien: Handelsteorien handler om at et land skal specialisere sig i de va-

rer, hvor der netop anvendes de produktionsfaktorer, som landet er bedst udrustet med.

ISDS - ”investor-stat-tvist-bilæggelse”, er en aftale om hvordan man skal afgøre en problemstilling

mellem en regering og en investor. Dette bliver også omtalt som ”voldgiftsdomstolen”, da man i

dette tilfælde på forhånd har valgt nogle voldgiftsmænd, som skal agerer en privat domstol i en tvist

mellem regering og stat. Dette kunne bl.a. være hvis en regering har handlet uhensigtsmæssigt i

forhold til diskriminering af udenlandske investorer. Der er skeptikere der mener at dette vil reduce-

rer regeringernes mulighed for national selvbestemmelse.

(HHX noter, 2015)

~ 34 ~

Bilag 2

Stordriftsfordele – hvor meget er der at

komme efter?

Bilag 3

Der er ca. 10 foderstoffirmaer som sælger foder til svineproduktionen i Danmark

Den største er DLG

Der er 3 frøfirmaer, DLF, Hunsballe og Linds

Her er den største Hunsballe smile emoticon

Håber alt er vel i det Nordjydske.

Mange hilsner Marianne