Indholdsfortegnelse

1. Abstract ...................................................................................................................................... 1

2. Indledning .................................................................................................................................... 2

3. Redegørelse .................................................................................................................................. 3

3.1. Indledning .............................................................................................................................. 3

3.2. Historisk overblik .................................................................................................................. 3

3.3. Ændringsoverblik .................................................................................................................. 7

3.4. Kildekritik ............................................................................................................................. 8

4. Analyse ............................................................................................................................. 9

4.4.1. Delkonklusion .............................................................................................................. 13

4.5. Pro-Israel Lobby .................................................................................................................. 13

4.5.1. Delkonklusion .............................................................................................................. 15

5. Diskussion ............................................................................................................................... 16

5.1. Indledning ............................................................................................................................ 16

5.2. Diskussion ........................................................................................................................... 16

6. Konklusion ................................................................................................................................. 18

7. Litteraturliste .......................................................................................................................... 19

7.1. Bilag .......................................................................................................................................... 19

7.2. Bøger ......................................................................................................................................... 19

3.U

1

1. Abstract

This paper is a study of the United States of America’s foreign policy towards supporting Israel.

It presents an international political analysis of why USA began supporting Israel, to then analyzing

why USA keeps supporting Israel; even though the Israelis are breaking international laws and act-

ing contrary to the human rights. The analysis is made from a social scientific perspective, which is

based on data (mainly newspaper articles, and the book Peace Process) five years back in time from

today, in order to keep a modern perspective.

3.U

2

2. Indledning

USA og Israel har længe været tæt forbundet, men hvorfor valgte USA, at det skulle være Israel, der

skulle modtage deres venskab og mange milliarder, og hvorfor vælger USA at forsætte støtten på

trods af krig og brud på menneskerettighederne og loven? Det er det, som gør denne opgaves formål

interessant; at undersøge hvilken rolle USA har spillet i Israel igennem tiden, og finde ud af hvilke

faktorer der er afgørende for at USA vælger at fortsætte deres støtte til Israel på trods af det kontro-

versielle, der sker i, og omkring, Israel. Det kan diskuteres om USA har mulighed for at slippe ud af

østen. Sidst vil der blive kigget på den pro-Israelske lobby i USA, anskuet som indenrigspres på

USA til at fortsætte støtten. Der vil blive brugt primære kilder i undersøgelsen. I form af en række

data for mængden af økonomisk støtte fra USA til Israel, historiske fremstillinger, international

organisationers resolutioner og taler fra ledere. Derudover vil der blive brugt sekundære kilder for

at inddrage subjektivitet. I form af bøger, avis artikler og internetsider. I Undersøgelsen af de fire

faktorer vil der blive inddraget teorier fra international politik såsom ”realisterne” overfor ”ideali-

sterne” og der vil bliver kigget på Robert Putnams ”Two-level game” teori. Der diskuteres om der

3.U

3

3. Redegørelse

I redegørelsen vil der blive givet et historisk overblik over USA’s bånd til Israel fra tidsperioden

1960 til i dag. Dernæst vil der blive lavet et ændringsoverblik opdelt i fire tidsperiode (de er opdelt i

disse fire perioder efter, hvornår der sker drastiske ændringer i USA’s støtte til Israel). Til sidst i

redegørelsen vil der blive lavet en kildekritik af det materiale, som redegørelsen bygger på.

3.2. Historisk overblik

Vi skriver den. 27. oktober 1962 og Den Kolde Krig mellem USA og Sovjetunionen er på sit høje-

ste efter et amerikansk U2-spionfly er blevet skudt ned over Cuba og et andet spionfly fløj ind i

sovjetisk luftrum

. De to lande har hver opstillet sikkerhedsposter i nabolandene til deres fjender.

nogen nation på den vestlige halvkugle, som et angreb af Sovjetunionen på De forenede Stater, et

angreb, der kræver fuld gengældelse mod Sovjetunionen”

allieret i Den Kolde Krig, samt i et aktivt forsøg på at undgå sovjetisk ekspansion til Mellemøsten

og Afrika. Den amerikanske støtte til Israel bestod i årene 1949 til 1965 på gennemsnitlig $63 mil-

lioner per år

John F. Kennedy, det første avancerede våbensystem til Israel. Senere i. år 1964, blev PLO (Den

Palæstinensiske Befrielsesfront) oprettet. PLO er en nationalistisk organisation med fokus på at

skabe en Palæstinensisk Stat. Deres leder Yasser Arafat kommer til magten i 1969 og sidder frem til

3.U

4

tens præsident Gamal Abdel Nasser holdte en tale for folket på aftnen for det egyptiske nederlag,

hvor han tog det fulde ansvar for nederlaget og annoncerede sin fratrædelse. Dog kun efter kort tid,

for at aflyse den igen, på grund af demonstrationer fra folket

. I år 1963 blev John F. Kennedy skudt

længere anset som en pålidelig våbenleverandør

. Johnson administrationen forsikrede hermed, at

disse jetfly ville blive stillet til rådighed for Israel, men han efterlod nogle usikkerheder i aftalen.

Mange tjenestemænd der stod bag Lyndon B. Johnson mente, at man skulle gå efter en quid pro

quo, som skulle medføre indrømmelser fra den Israelske regering. Israel fik to muligheder. Den

første mulighed for israelerne var, at de skulle indstille deres udvidelse af territorium i Mellem-

østen. Den anden mulighed de havde, var at de skulle underskrive NPT (Nuclear Proliferation Trea-

ty). Traktaten ville betyde, at Israel skulle indstille al udvikling af atomvåben, samt derudover for-

søge at mindske spredningen af atomvåben. Der var store diskussioner omkring denne traktat, men

før disse diskussioner blev færdiggjort besluttede Lyndon B. Johnson at indstille søgningen efter en

Aftalen bestod i, at Egypten skulle anerkende Israel, og at Israel skulle overdrage Sinai til det egyp-

tisk styre. Aftalen blev vedtaget. Egypten fik Sinai halvøen tilbage, og Anwar Sadat blev den første

arabiske ledere som anerkendte Israel. Sadat blev dog myrdet få år efter

. Krigen i 1973 - som var

en krig mellem Egypten, Syrien og Israel - var den første krig, hvor FN og supermagterne beslutte-

de at gribe direkte ind i stridighederne mellem de arabiske stater. De arabiske lande fik støtte fra

3.U

5

Sovjetunionen i form af deres sidste nye våbenteknologi

deres første militær bevilling til den Israelske Stat

til Israel, fra at bestå af $25 millioner, $85 millioner og $30 millioner i regnskabsårene 1968, 1969

1993

. Irak invaderede i august 1990 nabolandet Kuwait. Denne besættelse sluttede i 1991 ved den

amerikansk ledet militæralliance. Dette førte til muligheden for fredsforhandlinger i 1993 mellem

Israel og Palæstina. Disse fredsforhandlinger blev kendt som Osloaftalen. Osloaftalen var ikke en

decideret fredsaftale, men derimod en erklæring af en række principper, der skulle overholdes under

den overgangsfase som Israel og Palæstina, ved underskrivelsen af denne aftale, gav deres samtyk-

ke til at deltage i. Denne overgangsperiode skulle vare frem til maj 1996. De vigtigste juridiske dele

af aftalen var at den direkte henviste til sikkerhedsrådets resolutioner 242 og 338, som siger at

Vestbredden og Gaza er besatte områder. De mest centrale områder af Osloaftalen var etableringen

af en Palæstinensisk selvstyremyndighed (PA), som skulle få til opgave at håndtere områder som

sikkerhed og grænser.

Oprettelsen af en række fælles israelsk-palæstinensiske komitéer, som skal sikre implementeringen

af disse overgangsordninger

baggrund af Principaftalen mellem PLO-lederen Yassar Arafat, den Israelske premiere minister

Yitzhak Rabin. Året efter, i november 1995, bliver den Israelske premiere minister Yitzhak Rabin

3.U

6

myrdet af en jødisk højre ekstremist

. Osloaftalen eller mere specifikt ’principaftalen’ var blot be-

gyndelsen på den store fredsproces mellem Israel og Palæstina. Et år senere blev Cairo-aftalen un-

derskrevet, som skulle bestemme hvordan igangsættelsen af selvstyret i Gaza og Jeriko skulle ad-

sammen 4% af Vestbreddens areal og 19% af befolkningen. Det palæstinensiske politi har ansvaret

for sikkerheden, men Israelere er garanteret fri bevægelighed under ledsagelse af Palæstinensisk-

Israelsk patrulje. Zone B er 450 byer fordelt på Vestbredden, hvor 68% af Vestbredden befolknin-

gen bor, her deler Israel og Palæstina sikkerhedsfunktionen.

Zone C er resten, altså 73 % af arealet, men 2 % af befolkningen, her har Israel ansvaret for sikker-

heden.

Den næste aftale i fredsprocessen blev Hebron-aftalen, som blev underskrevet i 1997. Aftalen om-

handlede byen Hebron, som har stor betydning for både muslimerne og for jøderne. Diskussionerne

om denne by trak ud i 10 måneder, før de kom til enighed om, at 80 % af byen skulle styres af den

forhandlinger i flere dage nåede de tre parter aldrig frem til en aftale. Kort efter opstod der et nyt

palæstinensisk oprør, hvilket var begyndelsen på den anden intifada. Denne gang svarede den Isra-

elske Stat væsentligt hårdere tilbage mod palæstinenserne. Ifølge FN-resolutioner reagerede Israel

med en ”overdreven magtanvendelse mod det palæstinensiske folk”

I 2005 formår USA’s udenrigsminister at etablere et møde mellem Ariel Sharon og Mahmoud Ab-

3.U

7

jødiske bosættelser

sejr i Gaza, Israel vælger kort efter at indlede en blokade af Gaza, som skal vise sig at blive begyn-

delsen på Gaza-Krigen. I 2009 danner Israel ny regering med Benjamin Netanyahu som premiere-

grund af beslutningen fra det Israelske Parlament i 2010. Kampene mellem Hamas og det israelske

militær fortsætter frem til den dag i dag, hvor det palæstinensiske folk igen fortsætter med deres

Intifada med ”overfald på jøder, med bomber, stenkastning og knive”

3.U

8

fjender i Mellemøsten på grund af den overbevisende sejr i Seksdagskrigen. Så i tiden derefter var

der konstant oprør imod Israel - især fra Syriens, Palæstinas og Egyptens side. Israel havde derfor

brug for væsentlig større støtte, hvis de skulle fortsætte som en regional hegemon stat.

I 2013 lovede Barack Obama, på hans besøg i Israel, at USA ville fortsætte i et flerårigt samarbejde

3.U

15

Et andet eksempel på et udenrigspolitisk pres ville være FN, som lægger pres på USA til at handle

imod Israel, når Israel bliver oplyst om at de handler i kontrast med FN’s lovgivning og derefter

stadigvæk fejler i at ændre på disse omstændigheder og fortsætter overtrædelsen af loven. For at

Her er der et indenrigspres på Obama for at få den bedste aftale i hus, som giver USA den største

kontrol og mest mulig magt over Irans atomprogram, altså her er det Obamas bagland og hans egen

politik som er indenrigspresset på Obama. Udenrigspresset på Obama i dette tilfælde er Benjamin

Netanyahu og Israel, der ønsker en bedre aftale for Israel og dette besværliggøre hele processen for

Obama og presser ham til at handle ud fra en af disse to løsninger. Første mulighed for Obama, er at

han kan gå efter det bedste outcome. Det ville betyde at USA ville skulle gå på kompromis med

Israel og derfor skabe en væsentlig dårligere aftale for Iran og muligvis også for indenrigspresset fra

USA og Obamas bagland. Den anden løsning, er at USA ignorerer Israel som udenrigspres og kig-

ger udelukkende på Iran som udenrigspres. Det vil altså sige, at udelukke Israel fra forhandlingerne,

Robert Putnams teori er god til at analysere og fortolke på internationale forhandlinger, da den tyde-

liggør ud fra hvilke perspektiver en leder handler. Denne faktor viser klart at grunden til at USA

fortsat støtter Israel er fordi, at Israel har et stort pres på USA fra begge sider. Indenrigspolitisk er

3.U

16

5. Diskussion

I dette afsnit diskuteres det, om der er ved at ske et skifte i USA’s støtte til Israel - både om der er

ved at ske et skifte i den økonomiske støtte, men også i den politiske støtte. Der vil blive analyseret

ud fra 4 artikler. 2 artikler der mener, at der bør eller er ske et skifte i støtten og 2 der siger, at der

ikke vil ske et skifte.

5.2. Diskussion

Første artikel

er fra ”The Guardian”. I denne artikel beskrives det, hvordan Barak Obama begyn-

der i sin første termin at presse Israel til at indstille opførelsen af flere jødiske bosættelser i Israel.

Ifølge denne artikel er der ved at ske i skifte i USA’s støtte til Israel. Her prøver Obama at sætte sig

på, at der ved at ske et skifte i USA’s politiske støtte til Israel, fordi USA vil skabe enighed med

Iran om deres atomprogram, og er derfor villige til at stoppe støtten til Israel og fokusere på Iran.

Den anden artikel

er fra ”Gallup” og beskriver den amerikanske befolknings tro på fred i Israel-

Palæstina konflikten, ved hjælp af en række grafer. I den første graf ses det, at en tredjedel af den

amerikanske befolkning tror på, at der vil komme et tidspunkt hvor Israel og de arabiske stater vil

kunne sætte deres forskelligheder til side og leve sammen. Der var i 2000 49 %, der mente at der

ville komme fred mellem Israel og de arabiske stater, i 2014 var det kun 33 %, der var af den sam-

me overbevisning. Den anden graf beskriver, hvor stor en procentdel af befolkningen der mener det

3.U

17

stina og enten begge, igen eller ingen holdning. Her er det i 1988, 37 % procent der sympatisere

med Israel, 15 % med Palæstina. I 2000 var der 42 % med Israel og 12 % med Palæstina. I 2014 var

der 62 % med Israel og 18 % med Palæstina.

handlingerne om Irans atomprogram og i stedet kommer med alternativet om flere sanktioner eller

militær aktion er Israel ikke anerkendt som en partner i freds forhandlingerne da ikke ønsker fred,

USA forbigår derfor Israel i fredsforhandlingerne. Det er endnu et eksempel på at Israel er ved at

miste deres politiske støtte fra USA.

Den tredje artikel

dagen inden valget og advare de jødiske israelere om, at de arabiske israelere kommer for at stem-

me på valgdagen, så derfor skal alle jødisk israelere sørge for at møde op og tage hele deres familie

med. Dette alene er ikke så slemt igen, men Obama har været ude og kommentere på dette og siger,

at der er noget galt med Netanyahus retorik, og at den står i kontrast til det bedste fra Israels traditi-

mokratisk stat. Eftersom at det var en af begyndelsespunkterne for deres støtte til Israel, har det og-

så en stor betydning for den fortsatte støtte til Israel. Nu hvor Israel begynder at stoppe med at følge

disse normer og traditioner peger det således på et skifte i båndet mellem USA og Israel.

Benjamin Netanyahu har også udtalt at så længe han er premiere minister vil der ikke blive en to-

stats løsning. Obama svarede til det, at vi må tage ham på hans ord, og eftersom han ikke er villig til

Netanyahu, og at han vil finde andre til at forhandle med. Men efter tabet af Netanyahu som for-

handling i de bilaterale forhandlinger med Palæstina kan USA nu starte at arbejde igennem Multila-

3.U

18

terale organisationer som FN i forhandlingerne med Palæstina. Det er et tegn på, at der ved at ske

nogle seriøse skift - ikke bare forholdet mellem USA og Israel - men og i den politiske støtte til

Israel.

kendelse fra andre stater. Israel ville dog ikke bare kaste sig i krig med Hamas som det første, men

de ville være en hel del mere uforudsigelige. Så hvis man kigger på USA’s økonomiske støtte til

Israel, er det meget usandsynligt, at det vil skifte ret meget i løbet af de næste mange år.

6. Konklusion

Det kan konkluderes at båndet mellem USA og Israel har været længe undervejs og er derfor heller

ikke så let at ændre på. På trods af, at det ikke kan benægtes at forholdet mellem lederne af de to

magt og indflydelse kun bliver større, og derfor skal USA passe på sine allierede.

3.U

19

7. Litteraturliste

7.1. Bilag

1. Artiklen er fra “The Guardian” af Chris McGreal og Ian Black den. 27. juli 2009 og redi-

geret den. 4. oktober 201. http://www.theguardian.com/world/2009/jul/27/obama-

administration-israel-settlement

2. Artiklen er fra ”Gallup” af Lydia Saad fra Den. 27. februar 2014.

http://www.gallup.com/poll/167657/americans-doubt-mideast-peace-cards.aspx

7.2. Bøger

Since 1967, 2001, The Brookings institution, 1. udgave, 1. Oplag, (Bog)

ningshæfte)

7.3. Internetsider

B8sten_efter_1947/Camp_David-aftalen

3.U

20

posten.dk/international/mideast/ECE6916239/Tidslinje%3A+Israel+og+Pal%C3%A6stina/

ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/N00/679/37/PDF/N0067937.pdf?OpenElement Eller

http://www.un.org/en/sc/documents/resolutions/2000.shtml

speech/

address-to-congress/

middle-east/us-should-stop-funding-israel-or-let-others-broker-peace

speech/