1
Indholdsfortegnelse
Indledning........................................................................................................................................... 3
Resuméer af de 4 hovednoveller ....................................................................................................... 3
Resumé af En mand kom til byen ................................................................................................... 3
Resumé af I skoven ......................................................................................................................... 3
Resumé af Et lig i marken ............................................................................................................... 3
Resumé af Jul på Brogård ............................................................................................................... 4
Novellerne En mand kom til byen, I skoven, Et lig i marken og Jul på Brogård – samlet analysering 4
Analyse af hovedpersonerne i de fire hovednoveller ........................................................................ 5
Ragna .............................................................................................................................................. 5
Pauli ................................................................................................................................................ 6
Enis ................................................................................................................................................. 6
Paulis mor ....................................................................................................................................... 6
Analyse af hovedpersonernes forhold til hinanden ........................................................................... 7
Ragnas og Enis’ forhold til hinanden .............................................................................................. 7
Ragnas og sin svigermors forhold .................................................................................................. 7
Ragna og Paulis forhold til hinanden ............................................................................................. 7
Temaer i de fire hovednoveller .......................................................................................................... 8
Analyse af de øvrige noveller ............................................................................................................. 9
Sig altid farvel i tide ........................................................................................................................ 9
Resumé ....................................................................................................................................... 9
Analyse ....................................................................................................................................... 9
Temaer ..................................................................................................................................... 10
Vindmøllemand ............................................................................................................................ 10
Resumé ..................................................................................................................................... 10
2
Analyse ..................................................................................................................................... 11
Temaer ..................................................................................................................................... 12
Men Grand vendte om ................................................................................................................. 12
Resumé ..................................................................................................................................... 12
Analyse ..................................................................................................................................... 12
Temaer ..................................................................................................................................... 13
Da jeg skulle hjem ........................................................................................................................ 13
Resumé ..................................................................................................................................... 13
Analyse ..................................................................................................................................... 13
Tema ......................................................................................................................................... 13
Vibeke ........................................................................................................................................... 14
Resumé ..................................................................................................................................... 14
Analyse ..................................................................................................................................... 14
Temaer ..................................................................................................................................... 14
Sammenfatning af novellerne .......................................................................................................... 14
Bogens titel................................................................................................................................... 15
Forløb ........................................................................................................................................... 15
Fælles tema .................................................................................................................................. 16
Perspektivering til Ida Jessens novelle Ude på vandet .................................................................... 16
Konklusion ........................................................................................................................................ 17
Abstract ............................................................................................................................................ 18
3
Indledning
Jeg vil i denne opgave forsøge at redegøre for og analysere Ida Jessens novellesamling En mand
kom til byen. Derefter vil jeg sammenligne de fire noveller med det samme persongalleri til de
fem andre. Yderligere vil jeg perspektivere til novellen Ude på vandet fra samlingen Den anden
side af havet, af samme forfatter. Jeg vil gøre rede for forløbet i novellesamlingen,
sammenhængene mellem novellerne og temaer. Derudover vil jeg forsøge at analysere Ida
Jessens brug af vand og hvilken betydning dette har for det fælles tema novellerne imellem.
Resuméer af de 4 hovednoveller
Resumé af En mand kom til byen
Dette er den første ud af 4 noveller hvor vi møder det samme persongalleri.
Ragna bor sammen med sin mand Pauli, deres to sønner og Paulis mor på en gård uden for
Viborg. Da køerne fra gården, en novemberaften slipper ud af deres fold tilbyder Enis, en mand
ingen ved noget om, at hjælpe Pauli med at få dem tilbage på gården. Ragna synes at Enis er en
god mand og de falder hurtigt i snak. Enis har alkohol problemer og for at hjælpe ham tilbyder
Pauli ham en plads på deres gård, han drikker ikke i den tid han arbejder dér, men en dag tager
han med Ragna ind til Viborg og der går det galt. Han drikker sig fuld, mister alle sine penge og
falder i søvn på en bænk. Efter noget tid beslutter han sig for at prøve at vende tilbage til Brogård,
Paulis gård. Det lykkedes.
Resumé af I skoven
Dette er den anden af de 4 noveller hvor vi møder det samme persongalleri.
Enis er blevet på gården henover julen, selvom de andre arbejdere er stoppet. De to mænd går
ude i skoven og rydder væltede træer op efter en orkan. De arbejder godt sammen, også selvom
de sjældent taler sammen og kun ved lidt om hinanden. Pauli går og tænker på sin far og faderens
vision med skoven, og drømmer også om at vinde i lotto. I kaffepausen overskrider Pauli en
grænse og spørger ind til Enis, et kort svar bliver givet og de vender tilbage til deres arbejde.
Resumé af Et lig i marken
Dette er den tredje af de 4 noveller hvor vi møder det samme persongalleri.
4
Det er nu snart et år siden Enis flyttede ind på Brogård. Det er en almindelig morgen som starter
som den plejer, men da mændende tager i marken for at høste finder de et lig af en kvinde. Inde
på gården i køkkenet prøver Pauli at tale med Ragna om liget, da det ikke lykkedes fører det til en
uoverenstemmelse mellem dem, hvor Pauli begynder at råbe af Ragna. Det hele spidser til og
Pauli tager fat om halsen på Ragna, men på et kort øjeblik kommer Enis ind og Pauli giver slip
igen. Enis bliver bedt om at gå ud igen, det gør han modvilligt og Pauli falder ned igen. De
fortæller hinanden at deres forhold er slut og Ragna går op og pakker en kuffert. Hun fortæller
Enis at hun vil tage til Århus, til hendes ældste søn. Politiet, som Enis har tilkaldt, har i
mellemtiden været der for at hente Pauli.
Resumé af Jul på Brogård
Dette er den sidste af de 4 noveller hvor vi møder det samme persongalleri.
Julen er over Brogård, og Paulis gamle mor beder de to drenge om at hente julepyntet fra loftet.
Kassen er fyldt med julepynt hvor noget af det stammer helt tilbage fra den gamles barndom. Det
får minderne til at vælde frem for hende og straks begynder hun at fortælle om hendes minder til
drengene, om dengang de slagtede grisen op til jul. Hun lader sig rive så meget med af sin
fortælling at hun ikke opdager at drengene ikke hører efter. Istedet pynter drengene hele
værelset og deres farmor op med alt julestadsen. De afbryder hendes fortælling for at vise hende
at de har sat julestads på hende selv og møblerne og begynder at danse omkring hende syngende
at hun er et juletræ. Den gamle lukker øjnene og drengene bliver enige om at hun godt kan lide
det de har lavet da hun smiler.
Novellerne En mand kom til byen, I skoven, Et lig i marken og Jul på
Brogård – samlet analysering
De fire noveller med hovedpersonerne Enis Sehovic, Pauli og Ragna Brogård og Paulis mor er alle
fortalt med den alvidende fortællersynsvinkel. Da det er noveller, er det meget korte og præcise
begivenheder i personernes liv vi følger, og derfor er der mange tanker, samtaler og få detaljer
eller beskrivelser.
Handlingsforløbet strækker sig over lidt mere end et år, ca. 14 måneder. I den første novelle er vi i
november, den næste et sted i januar eller februar, den tredje er vi henover sommeren og Enis
har snart været et år på Brogård, så ca. slutningen af august eller starten af september, i den
sidste er det juletid og der skal pyntes op, så det må blive slutningen af november eller starten af
december. Dvs. At vi har en forholdsvis kort tidsperiode henholdsvis imellem de to første noveller
5
og de to sidste, og en forholdsvis lang tidsperiode, på ca. et halvt år, imellem de to midterste. Alle
novellerne er skrevet i nutidig tid med enkelte flashback til deres ungdom.
Titlerne på novellerne er meget rammende. Den første titel En mand kom til byen viser at der sker
noget forandring på den ene eller den anden måde fordi at der er kommet en ny mand til byen. I
den første novelle er det især Enis der gennemgår denne forandring, Enis bliver tilbudt et nyt liv,
en forandring, på Brogård. I I skoven følger vi Pauli, hans tanker, bekymringer og i det hele taget
kommer vi her dybere ind under huden på ham. En skov er symbol på styrke, dybde, stabilitet og
også en fare – noget stort og frygtindgydende. Titlen rammer meget godt dele af paulis
personlighed. Den del af ham som lige pludselig koger over og bliver farlig. Et lig i marken, byder
på nogle uventede nye drejninger. Først i og med at de finder et lig af en kvinde og derefter tager
forholdet imellem Ragna og Pauli en stor drejning. Det at det er et lig symbolisere også både den
døde luft der er imellem Ragna og Pauli og også det at deres forhold er dødt. I Jul på Brogård,
vidner titlen om at afslutningen på året er ovre Brogård. Denne afslutning er gældende i både
Enis, Ragna og Paulis tilfælde, da vi ikke længere hører noget om de tre personer. Kun kort får vi
fortalt om Pauli og hans barndom. Man forbinder også julen med familie, og nu er der kun den
gamle og drengene (tilbage) på gården.
Analyse af hovedpersonerne i de fire hovednoveller
Ragna
Ragna er en kvinde på omtrent 42 år (hun blev gravid med Pauli da hun var 17 år og de har været
gift i 25 år). Hun er en pligtopfyldende hustru og mor, står op samme tid hver dag får at lave mad
til hele familien og hjælper til med arbejde på gården osv.
Hun blev hurtigt betaget af Pauli da hun mødte ham som syttenårig men hun bebrejder sig selv og
sin naivitet at hun nu er bundet til Brogård og Pauli, ingen af delene kan hun udholde. Hun har en
rastløs personlighed, der er så mange ting hun vil, så mange ting hun vil se i verden. Med de få
allerede nævnte ting i tanke kan man se at hun også har en enorm stærk psyke i og med at hun
har kunne undertrykke sig selv, sine egen ønsker, hendes måske sande personlighed i så mange
år.
Man fornemmer at hun er et godt menneske, f.eks da hun første gang møder Enis bedømmer hun
ham med det samme til at være en god mand, også selvom han ligner og lugter som en vagabond.
Hun synger og griner som en livlig og livsglad person.
6
Pauli
Pauli er en arbejdsom mand. Han har arvet Brogård efter hans far og gården er nu hele hans liv.
Som ung var han en flot og attraktiv mand, nu er han over de halvtreds, lang og gammel. Han har
pjusket hår, gulligt skæg og rodet tøj. En mand som tydeligt går mere op i sit arbejde end at se
godt ud.
Han er urolig og gør sig mange bekymringer, hvilket gør at han ofte har søvnløse nætter. Hans
eneste drøm er at vinde i Lotto. Længselsfuldt prøver han at få sin kones opmærksomhed, men
uden held –”Hvorfor kunne han ikke tale med Ragna om det, der var sket? Han forestillede sig, at
enhver anden mande ville kunne snakke med sin kone, når der skete store ting.”
Da Brogården ofte har sæsonarbejdere og naboer der hjælper til konkludere man at Pauli er en
ærlig, venlig og let omgåelig mand set fra andres synspunkt.
Enis
Enis er fra Bosnien og taler serbokroatisk. Grunden til at Enis er i Danmark er uden tvivl krig eller
noget lignende, derfor han har svært ved at håndtere noget af arbejdet på gården – ”Men han gik
i en stor bue uden om de blå tønder med lyserøde, afpelsede lig (...) hørte han for sit indre øre
skævbideren tage fat i kløerne og knibe til, og så lukkede han øjnene i pine, (...)”
1
. En yderligere
bekræftelse af at han er flygtning er hans forsøg på at glemme fortiden og forsvinde igennem
alkohol. Han er et svagt menneske og han føler sig ikke værdig til nogens godhed. Han har svært
ved at sove om natten og han oplever angstanfald når omgivelserne bliver for overvældende. Han
nyder hans liv på Brogård, hans arbejde og venskabet med Pauli og Ragna.
Paulis mor
Den gamle mor/svigermor lever i fortiden. Efter 25 år har hun ikke indset at Ragna er kommet for
at blive, og syntes stadig at sin søn skulle have haft noget bedre. Hun er skrøbelig, men ikke på en
fin porcelæns-agtig måde, nærmere på en faldefærdig måde. Hun er hård og kontant og forlanger
respekt fra alle, især sin svigerdatter. Hun har få tanker som alle handler om hvor godt det hele
var engang, dengang hun var den smukkeste på egnen.
1
Jessen, Ida, En mand kommer til byen. Gyldendal, 2007. En mand kom til byen, s. 26, øverst.
7
Analyse af hovedpersonernes forhold til hinanden
I dette afsnit vil der blive lagt væk på de andre hovedpersoners forhold til Ragna og disse forholds
udvikling igennem novellerne.
Ragnas og Enis’ forhold til hinanden
Ragnas forhold til Enis er allerede fra starten kærligt. Hun har først en moderlig omsorg for ham
som senere bliver en dybere kærlighed - ”Det gøs i hende ved synet af de de tynde såler, og
hendes hjerte løb over”
2
. ”Ragna spejdede efter Enis (...)”
3
– her har vi det første tegn på Ragna og
Enis hemmelig bånd sammen. Hver gang de støder ind i hinanden på gården tager de sig god tid til
venlige ord. Ragna kan ikke undvære ham og håber hele tiden på at finde ham i den tid hvor han
er væk. De er altid milde og rolige over for hinanden, og det er ikke skjult for omgivelserne. Da
Pauli mister besindelsen og anklager dem for at have været i seng sammen nægter de det.
Bagefter giver Ragna udtryk for at hun ærger sig over at de ikke rent faktisk har været i seng
sammen, de elsker hinanden.
Ragnas og sin svigermors forhold
Ragna har et meget anspændt forhold til sin svigermor, dette kommer bl.a. til udtryk ved at hun
aldrig kalder sin svigermor ved navn. Der er en samtale imellem dem i den første novelle og begge
er spydige i deres bemærkninger. Ragna er aldrig blevet godkendt som svigerdatter af Paulis mor
og dette sætter sit tydelig præg på deres forhold, de har meget lidt respekt for hinanden.
Ragna og Paulis forhold til hinanden
Man mistænker med det samme deres forhold til at være problematisk – ”Når hun var alene med
en mand, hun ikke kendte, kunne hun være mere åben og tillidsfuld, end hun var i det daglige.”
4
I
dette citat kan vi se at Ragna og Pauli har meget dårlig kommunikation med hinanden. Det bliver
bekræftet i samtalerne imellem dem igennem de 3 af novellerne. Hvor af det når sit klimaks da
Pauli mister besindelsen i afmagt. Han kalder hende ting som ”møgsæk”
5
og ”smækliderlig lille
2
Jessen, Ida, En mand kommer til byen. Gyldendal, 2007. En mand kom til byen s. 7.
3
Jessen, Ida, En mand kommer til byen. Gyldendal, 2007. En mand kom til byen, s. 23, midt.
4
Jessen, Ida, En mand kommer til byen. Gyldendal, 2007. En mand kom til byen, s.11, midt
5
Jessen, Ida, En mand kommer til byen. Gyldendal, 2007. Et lig i marken, s. 148, øverst
8
so”
6
. På dette tidspunkt sænker Ragna de parader og den stolthed hun har bygget op igennem alle
årene, hun bliver bange. Det er også værd at ligge mærke til at da Ragna, efter episoden, pludselig
bliver i tvivl om hun skal tage sted, har det intet med Pauli at gøre. Det eneste der her holdt
hende hos ham, er lyden af fliser og køkkenvaske. Det viser hendes foragt og mangel på kærlighed
til Pauli som hun har haft i 25 år. Ragna føler at Pauli har stjålet hendes liv, men i virkeligheden var
hun jo selv ung og dum nok til at blive gravid. Hun glemmer at tage ansvar for sine egne
handlinger, og støder istedet Pauli fra sig. ”Himlen var meget blå nu”
7
- denne bemærkning fra
forfatteren kommer på et tidspunkt hvor Enis, Ragna og Pauli er inærheden af hinanden, og kort
inden det store skænderi. Det er et symbol på klarhed for alle parter. En åbenbaring om hvordan
tingene står til, om kærligheden imellem Enis og Ragna, og om mangel på samme imellem Pauli og
Ragna.
Temaer i de fire hovednoveller
Det første tema handler om at være afhængig af de mennesker der er omkring en. Altså ikke at
udvise selvstændighed. Det er et tema over Enis’ liv, han har brug for Ragna og Pauli for at
overleve. Han har brug for de ting de kan tilbyde ham. De giver ham en grund til at leve.
Det andet tema er at befinde sig i et liv man ikke føler er ens eget. Ragna føler at hun er fanget i et
liv der ikke er hendes. Et liv som, ifølge hende selv, hun uretfærdigt er blevet placeret i.
Et tredje tema er at leve i fortiden, som Paulis mor gør. Hun erkender ikke omstændighederne
som de er, men dvæler konstant ved fortiden.
Et fjerde tema kunne være om afmagt, undertrykkelse og desperation. Dette tema kommer til
udtryk igennem Pauli og hans væremåde over for Ragna- ”Ragna stod og så på ham, og af bar
vane krympede han sammen under hendes blik”. Han bliver til sidst så fortvivlet og desperat at
han næsten er villig til at gøre hvad som helst for at komme ud af hans situation med Ragna, deres
forhold.
Et sidste tema som jeg fornemmer i den tredje af de 4 noveller er Ida Jessens brug af åen, vandet.
Inden det store klimaks med Ragna og Pauli finder de liget af kvinden ved åen. Vand kan være
symbol på noget vildt, ustyrligt, men også noget rent og rensende. Det at de finder liget ved åen
6
Jessen, Ida, En mand kommer til byen. Gyldendal, 2007. Et lig i marken, s. 148, midt
7
Jessen, Ida, En mand kommer til byen. Gyldendal, 2007. Et lig i marken, s. 135, øverst
9
symboliserer måske Ragnas personlighed – vild og ustyrlig. Eller/og også den renselse der sker da
Ragna og Pauli kommer af med alt hvad de har op arbejdet igennem de sidste 25 år af fortvivelse
mod hinanden.
Analyse af de øvrige noveller
De bliver gennemgået en novelle af gangen med først et resumé, så en mere dybdegående
analyse og til sidst en kort forklaring over de mest fremtrædende temaer i hver novelle.
Sig altid farvel i tide
Resumé
Jeg-personen sidder en aften og snakker med sin mand, og efter han er gået op for at kigge til
børnene går hun ned til åen for at bade. To drenge sejler forbi hende i deres båd og tilbyder
hende at sejle med, hun siger ja og går om bord. Hun stiger af båden der hvor drengene skal fange
ål og går ind igennem skoven. En pige løber pludselig forbi hende. Hun ser pigen, men pigen ser
ikke hende. Et par timer senere møder hun pigens kæreste som fortæller jeg-personen hvorfor
pigen var gået fra den fest de havde været til. Jeg-personen siger til ham at man skal sige farvel
mens legen er god, han giver hende ret og går videre. Efter han er gået kommer jeg-personen i
tanke om at hun ikke kan finde hjem.
Analyse
Myggene stikker jeg-personens kæreste hele tiden. Hun involvere sig hverken i manden eller
børnenes liv, hun svarer ham stort set kun med en-stavelses ord. Hun viser at hun ikke har
interesse i hendes liv og de mennesker der er med til at udgøre hendes liv. Jeg-personen tager sig
ikke af smerten fra myggene men opsøger den i stedet fra kilden – åen. Her bader hun, og vand
kan bla. være symbol på renselse og fornyelse, så hun renser sit sind. Hvad hun renser af sig, er
hendes liv, familie og hendes eksistens. Vi ved at hun har ventet ”anspændt”
8
på at hun kunne gå
uden at blive opdaget af hendes familie.
Efter badningen tager hun med drengene over åen. Her foretager hun en rejse, en forandring,
væk fra det gamle liv og mod nye indtryk. Da hun stiger af båden vælger hun at begive sig ind i
skoven istedet for at gå imod lyden af liv. ”Skoven ligger om mig som en tæt, tung kappe” – hun
lader sig indhylde i skoven, lader sig opsluge. Hun søger nye ting.
8
Jessen, Ida, En mand kommer til byen. Gyldendal, 2007. Sig altid farvel i tide, s. 60, nederst.
10
Da hun møder pigens fulde kæreste har hun været væk hjemmefra i mange timer. Det er allerede
begyndt at blive lyst og der var skumring da hun forlod hjemmet. Manden/kærestens historie om
katten, bilen, de ubudne gæster og pigen der forlod festen vidner om noget der er tragisk, farligt
og utilregneligt. Det er en beskrivelse af både manden og skoven, hvor jeg-personen befinder sig,
Da hun minder ham om at man skal huske at sige farvel i tide, kommer hun i tanker om at hun
heller ikke selv sagde farvel da hun gik hjemmefra. Tanken skræmmer hende og hun bliver
pludselig klar over hvor alene hun er. ”(...) tunge lyde som fra et stort dyr.”
9
- Hun har slet ikke
været klar til den forandring hun kom igennem, og bliver pludselig opmærksom på farerne i
skoven. Hun vil hjem.
Temaer
Novellens ene tema er flugt. Flugten fra verden og sin situation istedet for at gøre op med de ting
der holder en tilbage fra at udfolde sig menneskeligt.
I tråd med at flygte er det andet tema i novellen at acceptere. At acceptere de beslutninger man
har taget som gør at man er dér hvor man er nu. Det kan være en personlige rejse (i novellen
symboliseret ved rejsen over åen) man må igennem før man erkender og acceptere livet som det
er og menneskerne omkring ind.
Vindmøllemand
Resumé
Erwin og hans gamle makker Niels Bo rejser til Helgelandskyst i Norge for at lave noget arbejde
sammen. Niels Bo møder ikke op som aftalt ved færgen fordi han er kørt galt, så Erwin regner ikke
med at han er kommet med men finder senere ud af at han er stået på et andet sted. Dagen efter,
til det møde de tog derop for, kommer Niels Bo igen for sent og det gør Erwin sur. Så da Niels Bo
fortæller Erwin om sine selvmordstanker siger Erwin ikke meget til det. Senere på aften da Erwin
er ude at gå med en kvinde, opdager han at Niels Bo er ved at komme op at slås, han for afbrudt
9
Jessen, Ida, En mand kommer til byen. Gyldendal, 2007. Sig altid farvel i tide, s. 66, nederst.
11
det og følger ham hjem til kroen hvor de bor. Erwin går igen ud. Han støder på en kvinde fra
båden, en lærerinde, og han tager hende med hjem til sit værelse. Niels Bo banker på for at
snakke, men Erwin fortæller ham at han har en gæst og at det må vente. Senere på natten, ude på
et toilet, finder Erwin Niels Bo som er død af et hjerneblødning. Tre mennesker kommer til
begravelsen.
Analyse
Erwin går kun op i hans arbejde. I den tid han arbejder samme sted som Niels Bo er de ”et godt
team”
10
, de har et godt forhold til hinanden. Da Niels Bo og Erwin ikke længere arbejder sammen
går deres venskab også i stå. Hans forhold til hans datter er heller ikke på toppen, det ser man
bl.a. da han ikke hører hvad hun siger i slutningen af samtalen og at han glemmer at ringe tilbage
til hende.
Den kvinde han går med først på øen, assistenten, er han overhovedet ikke interresseret i. Han
kan ikke engang huske hendes navn selvom hun flere gange nævner det. Han tænker kun på
hvornår han kan komme i seng med hende og derefter komme af med hende.
”(...) Erwin anstrengte sig for at komme i tanker om, hvad det egentlig var, de havde aftalt. (...)
Han kunne nemt have misforstået noget.”
11
- i starten er Erwin åben for idéen om at det lige så
godt kunne være hans fejl at mødetidspuktet og stedet slog fejl. Efterhånden som han opdager
han ikke kan få fat på Niels Bo bliver han mere og mere rasende. Han begynder at tillægge Niels
Bo en masse dårlige egenskaber og tænker også ved sig selv at han egentlig slet ikke havde regnet
med at Niels Bo ville dukke op. Denne forudindtaget indstilling til Niels Bo bygger grund for at han
senere ikke opdager at Niels Bo er ved at få en hjerneblødning. Hele novellen igennem nægter
Erwin at snakke med ham, selv da Niels Bo fortæller om sine selvmordstanker og hans skilsmisse.
Da Niels Bo vælter og Erwin undrer sig over hvem der skubbede ham, var der i virkeligheden ingen
der skubbede ham. Niels Bo væltede fordi han var syg. Det er først da det er for sent, da Niels Bo
er død, at Erwin stopper op og tænker sig om. Han har været for egoistisk og selvcentreret til at
hjælpe en mand i nød.
10
Jessen, Ida, En mand kommer til byen. Gyldendal, 2007. Vindmøllemand, s. 68, øverst
11
Jessen, Ida, En mand kommer til byen. Gyldendal, 2007. Vindmøllemand, s. 69, midterst
12
Temaer
Det store tema i denne novelle er egoisme. At man kun ser sig selv og hvilke konsekvenser det kan
have for de mennesker man møder i sit liv.
Men Grand vendte om
Resumé
Grand, den nye læge på egnen, var ude at skyde gæs. Da et af de gæs han skyder falder lidt væk
fra ham, kommer han til at gå over på en anden mands grund. Dette fører til mødet med Ejlersen,
en ældre mand der bor sammen med sin mor på en gård. Ejlersen tilbyder Grand en morgensjus,
Grand siger ja tak og vender derefter hjem igen. Et par nætter senere bliver Grand ringet op af en
mand som fortæller at han har ondt i sit hjerte. Da Grand bliver klar over hvem det er, en ældre
mand ved navn Antonsen, skynder han sig af sted med sit grej. Da han ankommer er Antonsen
ved at spise. Der går noget tid før Grand for lov at undersøge ham, og imens det sker snakker
Antonsen om skovvogterne. Da Grand er færdig konstanterer han at Antonsen skal på sygehuset,
men Antonsen nægter at tage med. Antonsen finder en masse penge frem og lægger nogen af
dem på bordet, Grand tager dem ikke. Ejlersen kommer ind og begynder at sludre, hvorefter
Grand maser sig forbi ham og køre afsted. Tyve minutter efter beslutter han sig for at tage tilbage
da han er overbevist om at Antonsen skal på sygehuset.
Analyse
Novellen om Grand, handler om en læge som tilsidesætter sin egen profession og
menneskelighed pga. menneskefrygt. Det kommer til udtryk da Ejlersens mor falder og Grand kan
se at hun burde blive passet på et plejehjem, istedet for at opvarte sin søn. Her lader han være
med at slå hans overbevisning igennem. Frygten for Ejlersen og hans utilregnelige sind overtager
ham. Igen da Antonsen er syg, og Ejlersen afbryder dem, går han, istedet for at gennemføre at
Antonsen kommer på et hospital. Desuden kommer han i tanke om Ejlersens griskhed, hvordan
han bare tog de 200 kr, Grand gav ham, uden at sige noget. Ejlersens griskhed kommer igen til
syne da ”hans blik flyttede sig til pengene”
12
, og istedet for at beskytte en psykisk syg mand,
overlader Grand Antonsen alene med Ejlersen. Grand bliver opmærksom på, hvordan han har
tænkt mere på sig selv end andre, da han er på vej hjem i bilen. Derfor vender han om.
12
Jessen, Ida, En mand kommer til byen. Gyldendal, 2007. Men Grand vendte om, s. 121
13
Temaer
Et tydeligt tema er menneskefrygt. Frygten for et andet menneske, og hvad dette menneske kan
være i stand til, hindrer en i at gøre ting som man ved er rigtige.
Et andet tema er den svage person op imod den stærke. Den stærke og utilrgenelige person
Ejlersen op imod Antonsen, som er svag og ude af stand til at klare sig selv.
Da jeg skulle hjem
Resumé
Jeg-personen er på vej hjem fra et besøg hos nogle venner som bor på en ø i polarcirklen. Da jeg-
personen står og venter på færgen, møder hun Robert som er en mand med svær skizofreni.
Rejsen på færgen ind til fastland er hård da det blæser meget og jeg-personen bliver dårlig. Efter
noget tid falder jeg-personen endelig i søvn, og da hun vågner er færgen tom bortset fra Robert
som sidder ved siden af hende og iagttager hende. Hun tager sin taske og skynder sig ud da hun
skal nå en bus. I bussen sætter hun sig på en af de bagerste rækker hvor hun sidder og blunder
lidt. To gange bliver bussen ramt af modkørende biler, en firehjulstrækker og en lastbil, dette
fører til at en ældre kvinde bliver mast imellem bussen og lastbilen, og at bussen er ved at blive
skubbet ud over en grøft.
Analyse
På båden er jeg-personen stærkt irriteret af hendes omgivelser. Der er en kvinde, som græder,
som jeg-personen tænker at hun har lyst til at råbe af. Hun viser ingen medfølelse over for andre
mennesker. Igen sker der en rejse over vand, til noget nyt. Hun bryder sig bare ikke om
rejsen/forandringen og forsøger at bedøve sig med sovepiller. Da bilen anden gang bliver ramt, og
hun pludselig ser hvor galt det kunne have gået, bliver hun straks opmærksom på hendes
omgivelser. Hun ender med at fortælle at hun aldrig glemmer de ansigter hun så den dag. Det
betyder, at får at hun kunne vågne op af hendes egen verden, skulle der først ske noget tragisk,
derefter kunne hun pludselig se menneskerne omkring hende med nye øjne. Rejsen hun tog på
var modvillig og der skulle noget udefrakommende, noget hun ikke havde styr på til at ruske op i
hende.
Tema
Egoisme. Jeg-personen er så optaget af sin egen verden, og ligeglad med andres, at det skal gå
næsten galt før hun vågner op.
14
Vibeke
Resumé
Vibeke er en kvinde som bor i en lækker lejlighed i midten af københavn. Hun har en stor
vennekreds, hvor af de fleste er begyndt at få børn som skal beundres. Vibekes sommerfester er
årets begivenhed. Alligevel keder hun sig, og tager en beslutning om at købe et hus i Bogense.
Hun bruger tiden på at gøre huset i stand, og om sommeren holder hun fest, år efter år er der
færrere og færrere af hendes venner der kommer til festerne. En sommer, da hun næsten er
fyrre, møder hun en mand som indviliger at hjælpe hende med at få et barn, men hun bliver ikke
gravid. Senere på det år holder hun også en vinterfest, men ingen kommer pga. vejret. Først sent
på aften bliver der banket på. Halvanden år senere da vennerne igen kommer til sommerfest har
Vibeke en lille pige, og et par år senere får hun også en dreng. Nu er det hendes egne børn der
bliver beundret, ikke vennernes.
Analyse
Vibeke binder sig ikke til nogen mennesker. Det viser hun tydeligt når hun uden videre kan rejse
fra alle sine venner og købe et hus uden at sige det til nogen. Hun glæder sig ikke på sine venners
vegne, når de f.eks. får børn. Selvom hun har rig mulighed for at få nogen ind på livet, holder hun
sine tanker og ensomhed for sig selv. Manden der hjælper Vibeke med at få børn tror jeg heller
ikke har nogen som helst anden del i Vibekes liv. Da hun flytter fylder hun ensomheden ud med
husarbejde. Når husarbejdet slipper op skal hun så til at finde sig noget nyt at gå op i. Det bliver
børn. På den måde ender hun egentlig dér, hvor vennerne var i starten af novellen. Hendes liv er
ligesom deres. Det hun i starten ikke kunne udholde har hun nu taget til sig.
Temaer
Det første tema er jalousi. Vibeke er jaloux på hendes venner over deres glæde i livet.
Et andet tema kunne være udnyttelse, hun bruger kun vennerne når hun har behov for det. Ellers
hører de ikke fra hende. Omvendt kontakter vennerne heller aldrig hende. Begge parter lader sig
udnytte.
Sammenfatning af novellerne
Novellerne kan på kryds og tværs sammenlignes med hinanden. Jeg vil her prøve at sammenfatte
de mest fremtrædende elementer og give mit bud på novellernes fælles tema.
15
Bogens titel
Hele novellesamlingen hedder som nævnt ”En mand kom til byen”. Denne titel vidner om
spænding, drama og noget uventet. At en ny mand kommer til byen vil altid bringe noget nyt med
sig. At man bemærker, at en mand kommer til byen, afslører at det er små lokalsamfund
novellerne finder sted i. Ingen ville jo nogen sinde lægge mærke til en ny mand i København.
Forløb
Vi starter med novellen En mand kom til byen, hvor vi bliver præsenteret for hovedhistorien i
novellesamlingen, her bliver vi gjort opmærksomme på nogle dårlige faktorer i Pauli og Ragnas
forhold. Foruden Enis, som accepterer hans nye liv.
Derefter følger Sig altid farvel i tide og Vindmøllemand. I den første af dem bliver jeg-personen
skræmt over forandringen, og vil tilbage til det velkendte hjemlige. I den anden sker der noget
drastisk der gør at Erwin vågner op af sin selvcentrerede tankegang og bliver klar over at han har
forsømt Niels Bo. De to noveller kommer ind her for at skildre den personlige kamp der foregår i
Ragna. Sig altid farvel i tide, viser Ragnas ønske om at komme væk fra Brogård og Vindmøllemand,
viser hendes ligegyldighed over for Pauli.
Så bliver vi igen præsenterede for vores hovedhistorie i I skoven. Der bliver lukket op for Pauli,
hans baggrund og hans tanker. Man ser hans forsigtighed i forhold til Enis. Hvordan han har svært
ved at komme ind på livet af andre mennesker.
Men Grand vendte om, kommer herefter. Grands menneskefrygt er lig Paulis frygt for den
dominerende Ragna. Grand går i slutningen imod hans menneskefrygt og forventningen til
hovedhistoriens klimaks bliver øget.
For tredje gang følger vi hovedhistorien i Et lig i marken, her bliver vores tørst efter konfrontration
mellem Pauli og Ragna slukket. Alt bliver lagt på bordet, alle gemte følelser.
Da jeg skulle hjem er afrundende. Vi har lige inden fulgt et heftigt skænderi imellem Pauli og
Ragna, og derefter er jeg-personen i Da jeg skulle hjem ved at falde udover en grøft. Det kunne
måske have gået galt, da Pauli tog kvælertag på Ragna, men det gjorde det ikke. Ligeledes skred
bussen ikke udover grøften. Grænsen blev nået, men ikke krydset.
I Vibeke flytter Vibeke og forlader alt bag sig, men hendes personlighed følger med. Hun bliver
efter noget tid igen optaget af de samme tanker og den samme ensomhed. Det efterlader
16
spørgsmålene: Nu hvor Ragna er flyttet, vil hun så sidde et andet sted og hade den situation hun
har bragt sig selv i? Novellen om Vibeke er måske netop taget med for at belyse det spørgsmål.
Vibekes rastløse personlighed er skyld i hendes ensomhed. Ragnas rastløse personlighed er måske
skyld i hendes utilfredshed.
Jul på Brogård er afslutningen på novellesamlingen. Brogårds arvinger, to unge drenge, viser
deres ligegyldighed over for den gamles historier. Ragna er væk, en epoke er slut, den gamle
sidder tilbage med sine erindringer og må erkende at tiderne har skiftet.
Fælles tema
Novellernes fælles tema er personlig forandring. Alle hovedpersonerne bliver forandret, enten
vælger de det selv, eller også bliver de det pga. begivenhederne omkring dem kræver det. Ida
Jessen bruger ofte vand som symbol på denne forandring. Vand renser, gør tavlen ren. Når
personerne ikke er klar over den nødvendige forandring er vandet en del af en dårlig oplevelse
(som f.eks i Vindmøllemand). Derimod er vandet et positivt element når hovedpersonerne selv
vælger denne forandring (som f.eks. i Sig altid farvel i tide).
Perspektivering til Ida Jessens novelle Ude på vandet
Få begivenheder, på de rette tidspunkter kan ændre en hel verden enten til det bedre eller værre.
”Alting er forandret. Sådan er det heldigvis. Det er et spørgsmål om at rejse sig i det rette øjeblik,
og vende tilbage i det rette øjeblik.”
13
. – Dette citat viser Ida Jessens gennemgående brug af
temaet forandring i hendes noveller. Igen i Den anden side af havet har vi brugen af vand, som
billede på fornyelse. Hovedpersonen foretager med sin familie en rejse hjem fra en ferie over
nordsøen. Det er på denne rejse hovedpersonen bliver klar over at hendes liv skal ændres. Hun
har muligvis ikke været klar over nødvendigheden af det før hun kommer om bord på denne båd,
men vandet renser hende og giver hende klart syn. Noget lignende sker der for Ragna. Da Enis
kommer ind i hendes liv bliver der sat gang i Ragnas tanker. Dette fører til, noget senere, bruddet
med Pauli. Hvis Enis ikke var kommet på netop dette tidspunkt i Pauli og Ragnas liv, ville der
måske aldrig have kommet en konfrontration. Det hele handler om ”det rette øjeblik”.
13
Jessen, Ida, Ude på vandet, Den anden side af havet, samlerens Bogklub, 1997, s.105, nederst.
17
Konklusion
Ida Jessen tager alle hendes hovedpersoner ud på en eller anden form for rejse. Hun gør dem
opmærksomme på dem selv. Enten med ting de ikke var klar over, eller med noget de har haft
lukket inde i sig selv, som til sidst må bryde ud. Hendes noveller ridser rammerne op: Om at gøre
noget, eller om ikke at gøre noget. Begge dele har konsekvenser. Hvis ikke for en selv, så for
andre. Hun bruger natulige symboler, som f.eks vand, til at beskrive hendes hovedpersoners
personligheder eller personlige forløb. Temaet i novellesamlingen, forandring, er også
gennemgående i hendes individuelle noveller. Hun bruger ofte dramatiske begivenheder, et lig i
marken eller en mand der får en hjerneblødning, til at ruske op i personerne, og til at få dem til at
se tingene, i et nyt lys. Jeg har konstanteret af sammenhængen novellerne imellem, og
rækkefølgen de er sat i, har stor betydning for helhedsblikket. De reflekterer hinanden. Enten går
hovedpersonernes personlighedstræk igen, eller også lægger de op til den efterfølgende novelle.
På denne måde er novellerne både individuelle, og alligevel afhængige af hinanden. Læseren får
en bred oplevelse af hovedpersonernes personligheder, ved at se den måde de reagere på i
forskellige situationer, og trækkes derved dybere ind i novellens univers.
18
Abstract
The purpose of this assignment is to make an analysis and interpretation of Ida Jessens novel
collection En mand kom til byen, with focus on imagery, themes and contexts. In the assignment I
will conclude the novel Ude på vandet from the collection of Den anden side af havet and use it in
a context to the other novels. In the process, I discovered Ida Jessens special use of water, both
symbolically and naturally. She uses water as a symbol of a personally journey for the protagonist
in many of the novels I analyzed. The personally journey the protagonists goes on, is either forced
or voluntarily. In both ways it will have and affect on how the protagonists thinks of themselves
and their surroundings. The novels are both individually and depending on each other. They have
separate themes, but they also reflect on the other novels themes. The purpose of all the novels
is to give the reader many different aspects on the protagonist.