
Side 10
uden regeringens godkendelse. Det der kommer til at ske, engang i det nye år, er en renselse af
det gamle militære system, og eliten, der står bag de høje poster i bl.a. i de juridiske afdelinger.
Som modsætning til både Præsident Gül og premierministeren, var Atatürk ikke religiøs. Selvom
hans mor gik med tørklæde, mente han at religion svækkede statens magt, og for at bevise dette,
henviste han ofte til Osmannerriget, der hævdede at være den mægtigste civilisation netop pga.
deres religion. Men hvis han i stedet havde fokuseret på at danne folket, som et muslimsk
republik, uden en sharia-lovgivning, og givet dem plads til at dyrke deres religion på, i stedet for at
forbyde dem bl.a. at tage på pilgrimsrejse, så ville Tyrkiet i dag, måske ikke have så meget interne
sammenstød.
Erdogan og Gül, har arbejdet stærkt på at forbedre forbindelserne til de islamiske lande,
selvfølgelig stadig ved at holde fat i, at Tyrkiet skal baseres på demokratien, men at der sagtens
kan være sammenspil mellem religion og demokrati, men det er så også derfor at AKP bliver
beskyldt for at have, skjulte hensigter på dagsordenen. CHP har kommet med beskyldninger
omkring at AKP vil indføre takkiye
13
. I dag er der store kolde vinde mellem partierne, der nærmest
beskylder hinanden for korruption og netop i denne sag, og det er CHP
14
og AKP
15
, altså Atatürks
gamle parti, og Erdogans parti. Atatürks strenge sekularisering, af stat og religion har sikkert haft
en del indflydelse på sammenstødet mellem de to partier, og del i splittelsen mellem det tyrkiske
folk.
Vigtigt er det dog at, AK’P faktisk har formået at byde staten mere i udvikling og modernisering,
end hvad tidligere partier har kunnet præstere, efter Atatürk. Atatürk var manden der startede det
tyrkiske republik, og i dag er det Erdogan der fører Tyrkiet frem.
Sammenlignet med Abdullah Gül har Recep Tayip Erdogan, en meget mere aggressiv tilgang til
debatten, og har adskillige gange taget diskussionen op, for at tillade tørklæder på universiteter.
Men dette har hidtil fået afslag. Forbuddet mod tørklæde i offentlige bygninger var en lov, der
blev vedtaget under Atatürks styre, og er stadig gældende, og i dag oplever mange af de tyrkiske
piger, bortvisning, og adgangsnægtelse på universiteterne hvis de møder op med tørklæde. Dette
fører til et af de større problemer, for de unge tyrkiske piger, kan pga. denne tørklæde forbud, ikke
færdiggøre deres uddannelser, og det vil sætte en stopper for udviklingen i Tyrkiet. Netop dette
tørklæde debat, har sat gang i en diskussion rundt omkring i verden, og adskillige steder bl.a.
Frankrig, som har vedtaget forbud mod tørklæder i offentlig bygninger og har endda gået
yderligere og sat forbud mod hijab
16
. Dette er ifølge min mening et klart eksempel på et af
følgerne af Atatürks sekularisering, der skaber splid mellem den islamiske og vestlige verden. Men
Atatürks sekularisering nåede ikke ud til hele Tyrkiet, eller det gjorde den måske, men der blev
13
Religiøse dagsordner
14
CHP: Det republikanske folkeparti, 1923-80 og 1990.
15
AKP. Partiet for retfærdighed og udvikling.
16
Sort beklædningsstykke der dække hovedet.