Side 1
Indhold
Abstract ................................................................................................................................................ 2
Indledning ............................................................................................................................................ 3
Redegørelse.......................................................................................................................................... 3
Mustafa Kemal Atatürk og de 6 pile .................................................................................................... 3
Analyse ................................................................................................................................................. 5
vurdering .............................................................................................................................................. 7
Perspektivering af sekulariseringsproblematikken .............................................................................. 9
Konklusion .......................................................................................................................................... 11
Litteraturliste ..................................................................................................................................... 13
Side 2
Abstract
This paper examines, the reasons of how the Ottoman empire, goes from being an monarchy to
and modernized republic in a short period of time, that fits the descriptions of a European
civilization, because Turkey was far from being, a part of the modernized world back in the
Ottoman empire. The content of the text focuses on the methods Mustafa Kemal Ataturk used to
form the republic, and in which ways he managed to change the conservative beliefs, of the
Turkish citizens, and made them accept the secularism as a part of their identity. To clarify the
situation in today’s modernized Turkey the final product will tell whether or not secularism is a
problem in Turkey. To achieve a good result, I’ve been examining books about Ataturk, and
secularism in Turkey. The results points out that, Atatürk did change Turkeys’ direction into a
modernized republic, but the citizens hadn’t fully parted from the conservatism instead the Turks
divided into groups of those who wants’ conservatism and those who wants secularism, and with
that, the first democratic Muslim country was born. As for the situation in Turkey, the road to a
fully Europeanized country still seems far, and needs a lot more improvements.
Side 3
Indledning
I denne opgave vil jeg først introducere slutningen på Osmannernes storhedstid og starten på
republikken Tyrkiet. Derefter vil jeg med særlig henblik på Atatürks bedrifter, og fremgangsmåde,
komme frem til resultaterne af sekulariseringen, herunder de positive og negative resultater, hvor
jeg vil fokusere på kritikken der fulgte med hans indstilling overfor religionen islam, og den meget
stærke holdning om at modernisere Tyrkiet. Som eksempler til hans fremgangsmåder, vil der i
opgaven være stillet et program frem som Atatürk og kemalisterne, har fulgt. Til sidst vil jeg
konkludere hvordan Tyrkiet ser ud i dag, herunder vil jeg inddrage tørklæde forbuddet, og forklare
hvorfor Tyrkiet er som den er i dag. For at få størst viden indenfor området, har jeg valgt at gøre
brug af materialer, udgivet af historiker, der har foretaget den nødvendige kildekritik, og research.
Jeg har desuden valgt at gøre brug af samfundsvidenskabelige artikler, fundet på Ebscohost.
Redegørelse
Sultanens magt over sine undersåtter svækkedes, da de Europæiske stater alle gennemgik en
moderniseringsproces, som Osmannerriget ikke kunne følge med på. Dette førte til at sultanens centrale
magt svækkedes og riget blev splittet. Selvom sultanen har prøvet at styrke centralmagten, som det foregik
i Europa, var indsatsen ikke tilstrækkelig og så var det også for sent. Selvom folket frygtede staten pga. de
reformer sultanen vedtog i ønske om at holde trit med Europa, ville man ikke afskaffe Kalifatet og sultanen.
Efter en række begivenheder om fredstraktaten i 1920 og fordelingen af resterne af Osmannerriget,
”Sevres-traktaten” var Sultanen klar til at forsone sig med de Europæiske stater, hvilket den tyrkiske
befolkning, herunder nationalister med Mustafa Kemal Atatürk i spidsen, ikke var tilfredse med. Mustafa
Kemal Atatürk, mobiliserede en modstandsbevægelse, selvom dette var imod Sultanens ordre.
Nationalisterne vandt kampen mod Grækenland og armenierne, med Atatürk i spidsen. Det lykkedes
Tyrkiet at få en ny fredsaftale i Lausanne i 1923, hvor Tyrkiets nuværende grænser blev anerkendte og
dertil blev Atatürk valgt som republikkens første præsident.
Mustafa Kemal Atatürk og de 6 pile
Mustafa Kemal Atatürks program, der består af 6 ismer, bliver kaldt for ”de 6 pile” det havde til
formål at, beskytte det nye republiks fremtid, så de ikke ville falde tilbage til det, det engang var,
under det Osmanniske styre. Dette blev opstillet på en måde, så den nye republik, var i strid
modsætning til det gamle Osmanniske rige. De 6 ismer lyder, republikanisme, nationalisme,
sekularisme, populisme, revolutionisme og etatisme. Hvilket ifølge kemalismen blev stillet op
således
1
1
Jesper Møller S. og Erik B: Tyrkiet – på vej gennem EU's nåleøje (side 38)
Side 4
Osmannisk rige Republikken Tyrkiet
Monarki Republik
Multinationalisme Nationalisme
Religiøs Sekulær
Millet-struktur
2
Populisme
Uden styring, Etatisme
frihed til regioner
Statisk,
manglende reformer Revolutionisme
Ifølge Atatürk er republikanisme noget der er territorialt, og eftersom han har en militær
baggrund, er det jo ikke besynderligt at han tænker praktisk, idet han synes at, de grænser der kan
forsvares militært, jo må være dem der er republikkens naturlige grænser. Han opgav den vestlige
del af Thrakien til Grækenland, netop pga. hans pragmatiske tanker omkring republikkens
naturlige grænser, men til gengæld var han overbevist om at han militært kunne forsvare den
Østlige del af Trakya, da det lå indenfor republikkens naturlige grænser.”Wir wollen nichts
anderes, als innerhalb unserer nationalen Grenzen frei und unabhängig leben ” Atatürk
3
Dertil
skulle den tyrkiske stat kendetegnes ved dens nationalisme, der drejede sig omkring et fælles folk.
Hvilket betød at, det ikke var alle inden for de tyrkiske grænser der kunne kaldes tyrkere, men
man kunne kvalificere sig til at være en del af den tyrkiske nation, dette gjaldt for dem der var
muslimer, og boede indenfor de tyrkiske grænser. Men Atatürk anerkendte dog, andre etniske
grupper, men begrebet minoritet blev kun forbeholdt ikke-muslimer. Det der stærkest
kendetegner kemalismen er sekularisme, hvilket jo betød at der skete en adskillelse mellem stat
og religion, hvor det i det Osmanniske rige jo var staten der stod stærkest, er det i kemalismen en
stærk nationalisme. I populismen afviser man klasse og etniske forskelle, men man vælger
derimod at se på folket som en helhed, altså som et fælles folk. Populismen hentyder til at, det er
en ledende klasse, der funger som folkets repræsentanter, idet det fører republikken frem. For at
den tyrkiske republik skal kunne holde trit med den højeste civilisation, kræves der en evne til at
være omstillingsparate, hvilket Osmannerriget jo ikke var. Det er her revolutionisme kommer i
spil. Da det Osmanniske styre, var uden en økonomisk styring, eller teknologisk udvikling, ville
Atatürk have en naturvidenskabelig tilgang, og en stærk stat til at regulere den overordnede
økonomiske vækst, nemlig Etatisme.
2
Millet betyder, en nation. (klasse og etniske forskelle)
3
Bernd Rill: Kemal Atatürk (side 68)
Side 5
Ved hjælp af disse principper lykkedes det Atatürks bevægelse at skabe en enhedskultur, hvor der
inden for de tyrkiske grænser eksisterede et homogent, moderne samfund som jo var baseret på
sekulære, vestlige principper og en monoetnisk tyrkisk identitet.
Analyse
Mustafa Kemal Atatürks ønske med republikken var at, Tyrkiet skulle tilhøre den højeste
civilisation, og det var det han med sine nye reformer, prøvede at virkeliggøre, men alligevel var
den tyrkiske nationalisme afstandtagende til den europæiske kultur. Dette ses bl.a. ved de første
år, da Atatürk kom til magten, hvor Tyrkiets opgør med Europa, herunder er der tale om de
politiske forhold; dette kom til udtryk ved, det der kaldes Sevres-syndromet
4
, efter sultanens
accept for vestlig indblanding. Men hvorfor brugte han de vestlige lande som model? Atatürk
brugte vist nok Europa som model, men han ville ikke skabe en kopi af de europæiske lande, for
Tyrkiet var et land med en islamisk identitet, der havde forpligtet sig til sekulariseringen, desuden
fik han skiftet det mangelfulde administrative styre ud med en centraliseret bureaukrati; han ville
blot gøre Tyrkiet til et højt dannet civilisation, og for at opnå dette, var sekulariseringen en
nødvendighed. I et af hans taler, efter at Lausanne-traktaten blev underskrevet, formulerede
Mustafa Kemal sine tanker således, ” Dieser ist ein Dokument über das Misslingen eines grossen
Anschlages, den man seit Jahrhundertem gegen die türkische Nation vorarbeitet hatte und den
man glaubte, mit dem vertrag von Sevres vollendet zu haben. Dies ist ein politischer Sieg, der in der
Geschichte des osmannischen Reiches nicht seinesgleichen hat” Atatürk.
5
En af de reformer der forandrede den tyrkiske stat er transformationen af statsapparatet. Hvilket
indebar f.eks. forbud mod fez
6
, der blev erstattet af det vestlige beklædningsstykke, en hat, al tøj
blev vestliggjorte, og jakkesættet blev indført. Der skete også ændring af undervisningsreformen,
han indførte bl.a. det latinske alfabet i det tyrkiske sprog, og rensede det for al ikke tyrkiske ord.
Det tyrkiske folk følte sig endnu længere væk fra den islamiske verden, da både det arabiske
alfabet blev erstattet, og dertil en sprogrensning, hvor man fjernede alle ord der var rester fra
Osmannernes ekspansioner. Men eftersom det alligevel ikke var alle der kunne læse eller skrive,
faktisk så var det en meget lille gruppe der både kunne læse og skrive, det var så at sige kun 10 %
af befolkningen der har kunnet læse eller skrive osmannisk
7
Dertil fik han afskaffet kalifatet og den blev erstattet af det statslige DIB
8
. Sammen med den ny
udformede sekularisering, var der også behov for nye rettigheder indenfor statsretten, samtidig
4
Sevres-traktaten – vesten er Tyrkiets ydre fjende, de ville overtage Tyrkiet.
5
Bernd Rill: Kemal Atatürk (side76)
6
En slags hovedbedækning, typisk rød farve, som mange mænd bar
7
Jesper Møller S og Erik B. Tyrkiet – på vej gennem EU's nåleøje (side 31)
8
Diyanet isler bakanligi (direktoratet for religiøse anliggender)
Side 6
kom forbuddet mod anvendelsen af sharia-lovgivningen i Tyrkiet, og den nye statsret blev igen
blev afbildet efter de vestlige normer og værdier. Herunder blev straffesagen kopieret fra Italien
og Frankrig, og handelsretten blev kopieret af Tyskland. Med fjernelsen af Sharia-lovgivningen blev
bl.a. polygami forbudt. Hvilket igen synes at være en kopi af de vestlige normer. Før var det meget
normalt at fornærme kvinden, da det ifølge sharia-lovgivningen, er manden der har højere status
end kvinden og dermed også flere rettigheder, hvor kvinden ifølge sharia-lovgivningen ikke engang
har retten til at skilles fra sin mand, men manden har. Den nye reform, tillod et juridisk gyldigt
ægteskab mellem muslim og ikke-muslim, altså hvor det før havde været et religiøst bindende
ægteskab, hvor manden havde flest rettigheder, tilfaldt der ved den nye ret også kvinden
rettigheder, f.eks. retten til at stævne sin ægtefælle. I 1938 var det lykkes ham at skabe en stat
med en liberal republikansk forfatning, med en autoritær styringsform, der blev styret af
præsidenten, der udøvede den civile magt.
Det var også samme år at afskaffelsen af de religiøse skoler indtraf. Det betød at alle i stedet kom
folkeskolerne. Dette medførte at læse - og skrive færdigheden hos den tyrkiske befolkning steg
markant. Dette ses ved tallene fra perioden 1927-35, hvor den først lå på 9.6 % men fordobles til
20 %
9
. Selvom visse færdigheder i høj grad blev forbedret og nationen gennemgik en
modernisering, var forbuddet omkring de religiøse skoler og afskaffelsen af kalifatet, en for stort
forandring på så kort et tidsrum, at det medførte til at Atatürk mødte modstand mange steder
hvor religionen spillede en større rolle, som i moskeer. Denne modstand kom især fra de religiøse
kredse, imamer, der typisk ved cemaat
10
talte ud til de fremmødte, omkring Atatürks motiver, at
han trak den tyrkiske befolkning væk fra Islam. Det Atatürk formåede at gøre på et så kort tid, var
jo at skifte monarkiet ud med en republik og dermed styrke den tyrkiske nationale identitet, de
religiøse holdninger blev undertrykt, og det ville være normalt at støde på modstand fra de aktive
konservative traditionalistiske muslimer i Tyrkiet.
Staten blev erklæret 100 % sekulær i 1928, dette medførte flere forbud, deriblandt
pilgrimsrejserne til Mekka, og alle de rester der var tilbage af sharia-lovgivningen blev erklæret
forbudte.
Selvom loven forbød mændene at gå med fez, var der intet forbud mod kvindernes slør, da han
synes det ville være for et voldsomt indgreb. Men det betyder ikke at han lod slør sagen ligge, for
selvom der ikke var et forbud, hvor kvinderne ikke måtte gå med slør, var der stadig forbud mod at
besøge offentlige bygninger, hvis man havde slør på. Dertil lod han vel at mærke at sløret være en
moralsk sag, som han gav til udtryk ved følgende tale ”Unsere Frauen sind bewusste und denkende
Menschen wie wir. Nachdem wir bisher den Grundsatz vertreten hatten, ihnen Moral und die
heiligen Dinge beizubringen, ihnen unseren nationalen Ehrenkodex zu erläutern und ihren Kopf mit
Licht und Lauterkeit zu erfüllen, brauchen wir keinen Egoismus mehr. Die Frauen sollen ihre
9
Jesper Møller S. og Erik B: Tyrkiet – på vej gennem EU's nåleøje (side 28)
10
Religiøs forsamling i en moske
Side 7
Gesichter der Welt zeigen, und sie sollen die Welt mit ihren Augen aufmerksam betrachten können.
Dabei gibt es nichts zu befürchten”. Atatürk.
11
Han ville skabe en civilisation, der ligesom de
europæiske lande, havde arbejdsmarkeder åbne for kvinderne, og give dem muligheden for at få
den rette uddannelse, men det krævede i en vis grad at, kvinderne kunne løsrive sig fra deres
konservatisme og religiøse traditioner. Problematikken lå jo sådan at sige i at, størstedelen af det
tyrkiske samfund jo stadigvæk var stærk konservative, og så havde de et fast greb om de religiøse
traditioner.
Gennem den proces hvor Atatürk prøvede at opfordre kvinderne til at deltage aktivt i
arbejdsmarkedet og i politik, forsøgte han på den måde at få dem til at lægge de islamiske og
konservative traditioner bag sig. Hvilket i 1934 gav resultater, processen medførte at kvinderne fik
valgret og blev valgbare til parlamentet. Selvom kvinderne fik stemmeret i de større byer, var
sagen en anden i landsbyerne, hvor kvinderne stadig var undertrykte. Her var det kvinderne som
tog sig af de praktiske opgaver i hjemmet, samt de opgaver som tilfaldt manden. Her er der tale
om, arbejde der kræver meget stærke fysiske evner, hvor de bl.a. arbejdede ude i markerne om
morgenen, og klarede hjemmearbejdet om eftermiddagen. Men han udformede ingen reformer
der skulle gribe ind i familielivet, da han mente at en indgriben i familielivet, ville den svække den
sociale, videnskabelige og politiske familieliv. ”Die Grundlage von Zivilisation, Fortschritt und
Stärke ist das Familienleben. Eine Störung im Familienleben wird mit Sicherheit eine Sozialen,
wirtschaftliche und politische Schwäche zur Folge haben” Atatürk.
12
. For at kunne give den tyrkiske
kvinde, flere rettigheder, viste han at hans eget ægteskab var med lige fordelte rettigheder for
både kvinder og mænd, som i de vestlige lande. Hertil, for at vise at han var seriøs i sine
holdninger, og at det var hans mål at kvinderne kunne deltage aktivt i arbejdsmarkederne lod han
sin søster, Makbule deltage i et enhedsparti, hvor hun ligesom sin bror, holdte foredrag og rejste
rundt fra by til by, og som nævnt fik kvinderne i 1934 stemmeretten, og allerede samme år, blev
der valgt 17 kvinder af den tyrkiske befolkning til parlamentet.
vurdering
Under hele hans styre, har Atatürk mødt modstand af religiøse kredse, der har kaldt ham anti-
muslim, og beskyldt ham for at svække tyrkernes religiøse holdninger. Dette er i grunden
forståeligt nok, han forbød jo bl.a. at tage på pilgrimsrejser, hvilket jo er noget alle muslimer skal
ifølge Koranen. Det har haft sådan en stærk effekt på den muslimske verden, at selv dagen i dag,
er der en del imamer, der taler negativt om Atatürk, hvor de sætter spørgsmålstegn ved hans
bedrifter, især ved hans sprogreform, uden at egentlig forstå det at, sværhedsgraden i arabisk
11
Bernd Rill: Kemal Atatürk (side 98)
12
Bernd Rill: Kemal Atatürk (side 97)
Side 8
skrift og læsning er en helt anden end det latinske. Så da Atatürk rensede det tyrkiske sprog,
gjorde det sproget lettere for mange, og det gav desuden muligheden for at uddanne sig i de
vestlige lande, da de jo ville være i besiddelse af det latinske alfabet. Så kan vi jo undre os over
hvor Tyrkiet ville have været i dag hvis ikke Atatürk havde taget fat om sprogreformen og
statsreformen. Det er jo netop disse af hans bedrifter der sætter en klar adskillelse mellem Tyrkiet
og de andre Islamiske lande. Nok er Tyrkiet et muslimsk land, men sammenlignet med resten af
mellemøsten, er der bl.a. frit valg, og igen fordi Atatürk jo afskaffede Sharia-lovgivningen har
Tyrkiet det retssystem den har i dag. Selvom Atatürk havde en del modstander, ses det i dag hos
den almindelige tyrker, hvor dybt i underbevidstheden Atatürks bedrifter sidder. Tyrkerne er stolte
af deres nationale identitet, dette ses ved f.eks. at børn allerede i børnehaverne lærer
nationalsangen udenad og dertil hører historie om hvor stor en mand Mustafa Kemal Atatürk var.
Om det så er staten der har gået ind og foreviget mindet om Atatürk vil jeg ikke udtale mig
omkring, men mange steder i Tyrkiet, findes der monumenter til ære for Atatürk.
Hvis han ville have afskaffet alt hvad der bandt tyrkerne til Islam, ville han jo have lagt forbud mod
sløret, hvilket han ikke gjorde, men selvom der så var forbud mod at træde ind i offentlige
bygninger, var det et valg der var pålagt kvinden. For kvinden var i stand til at tænke selv, og det
var jo ikke kvindens skyld at man i Osmannerriget havde påtvunget kvinden sløret, som en del af
religionen. Dog alligevel opgav han ikke at få en ligestilling i arbejdsmarkedet for kvinderne, og en
mulighed for at blive valgt til parlamentet. Netop det gav gode resultater, da det faktisk var det år,
der havde flest kvindelige medlemmer i parlamentet. Selvom det i de større byer har haft en
positiv fremgang ved netop kvinderettighederne, er det ikke det samme over resten af landet.
Dette er især en undtagelse i bjergområderne, og i de mindre landsbyer der ligger fjernt fra
storbyerne.
Kritikken der fulgte Atatürks tolkning af det moderne Tyrkiet, er i virkeligheden ikke en
modernisering der kan ske, på et så kort tidsrum, her vil jeg godt gøre opmærksom på at den
europæiske modernisering skete under Osmannerriget, over et tidsrum på godt over 100år. Men i
Tyrkiets tilfælde, var landet først ikke en republik, og dernæst var samfundet en blanding af
adskillige nationaliteter, netop fordi Osmannernes ekspansioner var af så stor en strækning at, det
midlertidigt var svært at finde en ægte tyrker. Så hele processen med at bestemme hvem der
skulle kaldes for tyrkere og hvem der ikke var, skyldtes nemlig dette udsagn. Til sidst kommer det
jo at, udførelsen af reformerne var vellykkede i sin tid, for selvom folket var kritisk overfor
forandringen, skete der en markant stigning, og selvom det kun var i storbyerne, begyndte mange
kvindelige studerende på universiteterne og fik uddannelse indenfor lægekundskaber, eller
juridiske områder. Sammenlignet med mændenes uddannelse var det dog ikke noget at prale
over, men det var trods alt, første skridt mod det moderne Tyrkiet.
Side 9
Perspektivering af sekulariseringsproblematikken
Efter Atatürks død, var det politikeren Ismet Inönü der blev valgt som Tyrkiets nye præsident, og
siden har der efter Atatürks død været 7 andre præsidenter, og med Tyrkiets nuværende
præsident Abdullah Gül er vi oppe på i alt 8 præsidenter. Inönü valgte at viderefører Atatürks
sekularisering, men han kunne imidlertid ikke udrette noget, pga. 2.verdenskrig der stod lige rundt
om hjørnet.
Tyrkiets premierminister Recept Tayip Erdogan, er nok det ansigt man mest ser i nyhederne eller
bare tv. generelt. Dette skyldes hans ”one minute” sag, i Davos, og så hele tørklæde debatten, der
har fyldt meget i medierne, især i de tyrkiske medier. Recep Tayip Erdogan, er stærk modstander
af forbuddet. Det har sat spørgsmålstegn ved mange af de tyrkiske sekularister, at netop den
”tidligere” sekulariserede stat, hvor forbuddet mod tørklæde i offentlige bygninger stadigvæk
gælder, har accepteret at både Premierministerens kone, og præsidentens kone begge går med
tørklæde, og repræsentere den muslimske befolkning. Dog vil jeg herunder gerne tilføje at
Abdullah Gül blev valgt, af det tyrkiske parlament med 339 stemmer ud af 550 stemmer. Det er
heller ikke nogen hemmelighed at Abdullah Gül er en religiøs mand, og som i sin politik også tager
stærkt hensyn til religionen. Sekularisterne mener at Erdogan trækker Tyrkiet med ned til
afgrunden, men Erdogan siger selv at han vil skabe et stabilt samarbejde med de muslimske lande,
og de vestlige lande. Dette er et af de ting Atatürk i sin moderniserings og udviklingsprojekt undlod
at gøre. Det er nok også en af grundene til at Tyrkiet selv i dag, står overfor det problem at der
blandt partierne er stor uenighed omkring, hvilken vej Tyrkiet skal føres hen ad. Adskillelsen af
Atatürks såkaldte religion og stat, har skabt splid mellem folket. Der er store forskelle blandt
underklassen og overklassen. Typisk kendetegnes underklassen som tilhænger af partiet AKP, BBP
og symbolisere de mere konservative, og overklassen er de stærke sekulære borger, som bl.a.
repræsenteres af CHP og DSP.
Men hvor er det Præsidenten, og premierministeren møder modstand fra? Efter Atatürks død, var
det den militære styrke, der tog hånd om kemalismens ideologier. Eftersom Mustafa Kemal
Atatürk var af en militær baggrund, og som jeg også har nævnt tidligere, så havde han arvet en del
af sine leder færdigheder af militæret. Militæret udnævnte sig selv til sekulariseringens forsvarere,
hvor de stadigvæk tydeliggøre deres holdninger mod f.eks. tørklædet. Her taler jeg ikke om den
almindelige soldat, men om de højere poster indenfor militæret. Dette har ført til en hel del,
sammenstød mellem Erdogans parti, AKP, og militæret. Militæret går imod AKP’s ideologier, og
holder fat i at sekulariseringen skal stå ved. Partiet CHP der er Mustafa Kemal Atatürks gamle
parti, støtter militæret og det var også i denne forbindelse at der ved efterforskninger af tidligere
korruptions anklager, blev nået frem til beviser mod militærets samarbejde med ”kurderne”. Som
følge af denne anklage, har partierne, med Erdogan i spidsen udformet en ny reform, der skal
udskifte den militære elites poster, da man stadigvæk anklager dem for at have ført folket bag
lyset. Dertil tilfalder der også mere magt til regeringen, og militæret vil ikke kunne foretage noget
Side 10
uden regeringens godkendelse. Det der kommer til at ske, engang i det nye år, er en renselse af
det gamle militære system, og eliten, der står bag de høje poster i bl.a. i de juridiske afdelinger.
Som modsætning til både Præsident Gül og premierministeren, var Atatürk ikke religiøs. Selvom
hans mor gik med tørklæde, mente han at religion svækkede statens magt, og for at bevise dette,
henviste han ofte til Osmannerriget, der hævdede at være den mægtigste civilisation netop pga.
deres religion. Men hvis han i stedet havde fokuseret på at danne folket, som et muslimsk
republik, uden en sharia-lovgivning, og givet dem plads til at dyrke deres religion på, i stedet for at
forbyde dem bl.a. at tage på pilgrimsrejse, så ville Tyrkiet i dag, måske ikke have så meget interne
sammenstød.
Erdogan og Gül, har arbejdet stærkt på at forbedre forbindelserne til de islamiske lande,
selvfølgelig stadig ved at holde fat i, at Tyrkiet skal baseres på demokratien, men at der sagtens
kan være sammenspil mellem religion og demokrati, men det er så også derfor at AKP bliver
beskyldt for at have, skjulte hensigter på dagsordenen. CHP har kommet med beskyldninger
omkring at AKP vil indføre takkiye
13
. I dag er der store kolde vinde mellem partierne, der nærmest
beskylder hinanden for korruption og netop i denne sag, og det er CHP
14
og AKP
15
, altså Atatürks
gamle parti, og Erdogans parti. Atatürks strenge sekularisering, af stat og religion har sikkert haft
en del indflydelse på sammenstødet mellem de to partier, og del i splittelsen mellem det tyrkiske
folk.
Vigtigt er det dog at, AK’P faktisk har formået at byde staten mere i udvikling og modernisering,
end hvad tidligere partier har kunnet præstere, efter Atatürk. Atatürk var manden der startede det
tyrkiske republik, og i dag er det Erdogan der fører Tyrkiet frem.
Sammenlignet med Abdullah Gül har Recep Tayip Erdogan, en meget mere aggressiv tilgang til
debatten, og har adskillige gange taget diskussionen op, for at tillade tørklæder på universiteter.
Men dette har hidtil fået afslag. Forbuddet mod tørklæde i offentlige bygninger var en lov, der
blev vedtaget under Atatürks styre, og er stadig gældende, og i dag oplever mange af de tyrkiske
piger, bortvisning, og adgangsnægtelse på universiteterne hvis de møder op med tørklæde. Dette
fører til et af de større problemer, for de unge tyrkiske piger, kan pga. denne tørklæde forbud, ikke
færdiggøre deres uddannelser, og det vil sætte en stopper for udviklingen i Tyrkiet. Netop dette
tørklæde debat, har sat gang i en diskussion rundt omkring i verden, og adskillige steder bl.a.
Frankrig, som har vedtaget forbud mod tørklæder i offentlig bygninger og har endda gået
yderligere og sat forbud mod hijab
16
. Dette er ifølge min mening et klart eksempel på et af
følgerne af Atatürks sekularisering, der skaber splid mellem den islamiske og vestlige verden. Men
Atatürks sekularisering nåede ikke ud til hele Tyrkiet, eller det gjorde den måske, men der blev
13
Religiøse dagsordner
14
CHP: Det republikanske folkeparti, 1923-80 og 1990.
15
AKP. Partiet for retfærdighed og udvikling.
16
Sort beklædningsstykke der dække hovedet.
Side 11
ikke taget imod forandringerne. Her vil jeg specielt understrege at dette typisk gælder
bjergområderne, ude i de små landsbyer, hvor mange stadig hænger fast i traditioner, og nægter
at sende deres døtre i skole. Dette problem fandtes i Atatürks tid, og findes stadig i dag. Selvom
der er taget godt fat omkring moderniseringen og en tydelig forbedret undervisningsreform, hvor
deltagelsen også er steget, oplever mange af børnene at skulle gå flere km. fra hjemmet, til den
næste landsby hvor der findes en skole. Det er stadig i dag en del af problematikken i Tyrkiets
udvikling. Tyrkiet er blevet et moderne samfund, og flere steder ser man det veludviklede sociale
familieliv, der vel og mærke er af religiøs herkomst, men er opvokset eller opdraget efter den
sekulære republik. Atatürks sekularisering har nok mødt en del modstand, men han er en del af
tyrkerne og har jo været grundlæggeren af det Tyrkiet vi kender i dag. Men hvor føres Tyrkiet hen?
Atatürk satte tyrkerne på den rette vej, eller det er hvad mange historikere mener, men er det
også rigtigt? I de sidste par måneder har Tyrkerne fra hele verden, med tyrkisk statsborgerskab
stemt på Referandum degisikligi
17
, hvilket endte med et ja, i flertal Dette betyder at hele Tyrkiets
såkaldte elite, skal skiftes ud. Eliten er en slags efterfølgere af Atatürk, og som forsvarer Atatürks
sekularisering. Så hvordan vil udskiftningen forandre Tyrkiet? Eliten er blevet beskyldt for at bl.a.
handle udenfor regeringens informering, og her er det også militæret, der har gået ind og ført
regeringen, bl.a. præsidenten og de politiske partier bag lyset. Det har sat en stopper på tilliden
som det tyrkiske folk havde til militæret, og ført til at der i det nye år vil tages imod en ny reform,
hvor bl.a. Erdogan vil få mere magt, og mon ikke at Tyrkiet i det henseende vil gå en bedre fremtid
i møde.
Konklusion
Mustafa Kemal Atatürk formåede at forandre den Tyrkiske fremtid, ved at fjerne kalifatet, erstatte
Sharia-lovgivningen og udforme reformer, der var de første byggesten for det republikanske
Tyrkiet. På trods af at han mange steder mødte modstand, var det ikke en let sag, at skifte
monarkiet ud, den tyrkiske identitet, var gennem Osmannerriget, stærkt indbegrebet af Islam,
men Atatürk så nederlaget for Osmannerriget, og han ville derfor redde Tyrkiet, hvilket han gjorde.
Han forbandt ofte det Osmanniske nederlag med at, med at de havde for høje tanker om sig selv,
og så ned på andre civilisationer, fordi de ikke delte samme religion som dem. Det var netop
grunden til at Mustafa Kemal Atatürk hentydede til religion som en fjende, og det var også derfor
han mente at sekularisering ville styrke det tyrkiske folk. På kort tid fik han moderniseret Tyrkiet,
selvom der stadig var en del mangler, indenfor økonomi og handel, blev Atatürk af mange borger
anerkendt som tyrkernes fader. Dertil har der i følgende år efter Atatürks død, været præsidenter
der har, respekteret Atatürk, men ingen har formået at videreudvikle Tyrkiet, da der dels pga.
korruption og dels pga. politisk magt, har været strid mellem folket. Atatürk formåede at starte et
17
Reform skiftning
Side 12
demokrati, ved at indfører sekularisering, men han gav tyrkerne også den identitet de føler sig så
stærkt bundet til i dag.
Sekulariseringsproblematikken som den ser ud i dag, i det moderne Tyrkiet, skyldes følgerne af
bl.a. tørklæde forbuddet, og desuden har adskillige politiker givet udtryk for at det er
kvindeundertrykkende. Forbuddet hindre dog ikke kun landet i at udvikle sig, da en meget stor del
af universitetsstuderende piger går med tørklæde, men det skaber også splid mellem de
konservative muslimer og sekulære muslimer, og har som et endnu større problem bredt sig ud til
de europæiske lande, der mener at tørklædet skal forbydes. Imidlertid vil det dog ikke have en
ende da, der stadig er flere modstander for og imod forbuddet.
Side 13
Litteraturliste
Bøger:
Jensen, S. Poul og Rasmussen, R. Torben: Mellemøsten, konfliktzone, islamisme og vestlig dominans,
Systime 2009.
Mango, Andrew: Tyrkerne, arven efter Atatürk, John Murray 2004.
Sørensen, M. Jesper og Boel, Erik: Tyrkiet - på vej gennem EUs nåleøje, Gyldendal 2005.
Rill, Bernd: Kemal Atatürk, Rowohlt 1985
Pettifer, James: The turkish labyrinth, Atatürk and the new islam, Penguin 1998
Tekster fra undervisningen:
Forman: muslimernes religion, systime
Nettet:
Ataturk's Ambiguous Legacy: Ebscohost.com
http://search.ebscohost.com/login.aspx?direct=true&db=f5h&AN=3695322&site=ehost-live
Atatürk, Kemal: Ebscohost.com
http://search.ebscohost.com/login.aspx?direct=true&db=f5h&AN=&site=ehost-live
Turkey: Beyond Ataturk: Ebscohost.com
http://search.ebscohost.com/login.aspx?direct=true&db=f5h&AN=17&site=ehost-live
Gül valgt som Tyrkiets nye præsident: www.DR.DK
www.dr.dk/nyheder/udland/2007: