SSO om 11. september 2001 og USA Patriot Act

SSO - Samfundsfag B

HF 2. år

Side 1 af 17

Abstract

The paper is about the terror attack 9/11-2001, which will be explained by three theoreticians.

First and foremost, there will be an emphasis on the meaning of the terror attack on the Amer-

ican society – this will be explained more deeply in a social science analysis. Next, there will

be given an account of three theoreticians, which largely is focused on what consequences it

has had on the individual American's identity. At last, there will be written an analysis, which

concerns of the impact the terrorist attack had on the American society and democracy in a

broader perspective, with particular focus on the relationship between the individual and the

state, where '' The USA Patriot Act '' will be involved. The paper will conclude that it clearly

appears that the fight against terrorism has yet a long way to go, and that it may be endless.

However, given the fact, we can still prevent 9/11 from happening again and make sure, that

9/11-2001 do not repeats itself.

SSO - Samfundsfag B

Side 2 af 17

Indholdsfortegnelse

Abstract ...................................................................................................................................... 1

Indledning: ................................................................................................................................. 3

Hvilken betydning terrorangrebet mod USA d. 11. september 2001 har for det amerikanske

samfund ...................................................................................................................................... 4

Redegøre og anvend sociologiske teorier i en analyse af hvilken betydning terrorangrebet har

haft for det enkelte individ: ........................................................................................................ 5

Sociologiske teorier ................................................................................................................ 5

Hvad har terrorangrebet betydet for den enkelte amerikaners identitet? ................................... 7

En analyse af hvilken betydning terrorangrebet har haft for det amerikanske samfund og

demokrati i et bredere perspektiv med særligt fokus på forholdet mellem individ og stat.

Inddragelse af ''The USA Patriot Act'' fra 2001 ......................................................................... 9

Magtens tredeling ................................................................................................................... 9

Kort om situationen for japanerne under Pearl Harbor og muslimernes under 9/11. ........... 10

Hvilken betydning har terrorangrebet haft for det amerikanske samfund? .............................. 11

Hvilken betydning har terrorangrebet haft for demokratiet i USA med fokus på individ og

stat? ....................................................................................................................................... 12

The Patriot Act fra 2001 ........................................................................................................... 14

Konklusion: .............................................................................................................................. 16

Litteraturliste: ........................................................................................................................... 17

SSO - Samfundsfag B

Side 3 af 17

Indledning:

Tirsdag d. 11. september 2001 er en dag som mennesker verden over, specielt det amerikanske folk, er

blevet stærkt berørt af. USA blev ramt af et terrorangreb hvor fire kaprede indenrigsfly, blev brugt

som våben mod de to kendte tvillingetårne, nemlig "The World Trade Center". Det kostede flere tu-

sinde liv og efterfølgende milliarder af dollars til redningsarbejde, oprydning mm. Man kunne følge

med på tv-skærmene hvor der bl.a. blev vist billeder af bygningerne World Trade Center på Manhattan

i New York, Pentagon, hvor det gik ud over forsvarsministeriet og til sidst i Washington hvor en grup-

pe af passager formået at afværge terrorangrebet ved at styrte i skoven.

Det amerikanske folk var forfærdede over angrebet. Den amerikanske regering var sikker på, at angre-

bet kom fra Osama Bin Laden og hans terrororganisation al-Qaeda, men var dog alligevel ikke helt

sikre. Den daværende præsident George W. Bush gjorde væbnede styrker klar og han fik hurtigt støtte

fra kongressen samt fra andre lande og NATO.

I opgaven vil der blive lagt vægt på betydningen af terrorangrebet mod USA 11. september 2001. Der

vil blive set ind i hvordan det har påvirket samfundet og borgernes sikkerhed samt andre konsekvenser

for bl.a. muslimer og magtens tre deling.

Dernæst vil jeg redegøre og vurdere sociologiske teorier og dets betydning for den enkelte amerika-

ners identitet. Du vil blive præsenteret for Ulrich Beck, Anthony Giddens og Benedict Anderson som

alle er sociologer.

Afslutningsvis vil en analyse af betydning for terrorangrebet mod USA 11. september give et billede

af hvad det har betydet for det amerikanske samfund, demokrati og stat i et bredere perspektiv. Der vil

blive lagt særligt fokus på forholdet mellem individ og stat, hvor ’’The USA Patriot Act’’ fra 2001 vil

blive inddraget. Der vil i øvrigt blive perspektiveret til angrebet på Pearl Harbor 1941.

SSO - Samfundsfag B

Side 4 af 17

Hvilken betydning terrorangrebet mod USA d. 11. september 2001 har for det

amerikanske samfund

Terrorangrebet mod USA har haft sine konsekvenser. For det første har det påført en masse ødelæg-

gelser samt død og rædsel blandt den amerikanske befolkning. Det fjendtlige angreb har ført til flere

ændringer i USA’s udformning og vedtagelse af love. Konsekvenserne har været store for det ameri-

kanske samfund såvel som for de amerikanske borgers sikkerhed.

Ikke langt tid efter terrorangrebet erklærede den daværende præsident George W. Bush krig mod Af-

ghanistan. Det var en hurtig beslutning som blev vedtaget straks efter det blev godkendt af kongressen,

da man mente Al-Qaedas leder Osama Bin Laden og hans krigere stod bag. Krigen i Afghanistan var

et af to krige indledt efter angrebet på USA. USA gik nemlig ligeledes ind i Irak med den begrundelse

at Al-Qaeda befandt sig i disse lande. Senere lykkedes det USA at få slået Al-Qaedas leder ihjel, men

man fortsatte krigen i håbet om, at vælte alle trusler mod det amerikanske samfund.

På lovgivningsområdet har USA fået ’’The Patriot Act’’ som efter justitsministeriets vurdering var

essentielt for at umuliggøre at terrorangreb kunne gentage sig senere i fremtiden. Man har også i den

forbindelse gjort strafferammen strengere for forbrydelser, der kan kategoriseres som terrorhandlinger.

Derudover har man gjort det nemmere for politiet at træffe beslutninger i forbindelse med terrorbe-

kæmpelse.

Der er også blevet skærpet sikkerhedsprocedurer inde for flytrafikken, der både gælder inden- og

udenrigs flyvning. Der er også givet øgede bevillinger til politiet på efterretningsområdet efter de nye

antiterrorlove. 11. september 2001 må siges at have sat sine spor, både fysisk og psykisk verden over.

Den amerikanske Guantanamobase på Cuba er et fængsel for mistænkte tilknytning til terrorisme. De

bliver anskuet som ''illegale krigere'', og menes derfor ikke nødvendig til, at blive stillet for en dom-

mer. Dvs. at reglerne inde for Geneve konvektionens

internatonale bestemmelser om hvordan man

behandler krigsfangere, ikke overholdes.

http://www.faktalink.dk/titelliste/sept/sept2001-06

http://da.wikipedia.org/wiki/Genevekonventionen

http://www.faktalink.dk/titelliste/guan/guanhele og http://ccrjustice.org/the911decade/declineofdemocracy

SSO - Samfundsfag B

Side 5 af 17

Redegøre og anvend sociologiske teorier i en analyse af hvilken betydning

terrorangrebet har haft for det enkelte individ:

Sociologiske teorier

Hvis man skal forstå processerne af identitetsdannelse, skal det sættes i en sammenhæng. Til en rede-

gørelse for de sociologiske begreber inde for identitetsdannelse, anvendes her tre sociologiske teoreti-

kere, nemlig: Ulrich Beck, Anthony Giddens og Benedict Anderson.

Ulrich Beck pointerer, at det senmoderne samfund i et høj grad er et risikosamfund. Truslerne bliver

større og større samtidig med at teknologien stadig forbedres. Vi bliver mere forberedt på de trusler vi

bliver udsat for og det giver et håb om, at der stadig er mulighed for frihed i en verden hvor man ellers

ikke skulle tro det var muligt. Men hvis det ikke var for videnskaben, ville individet ikke være bevidst

om de risici. Risici er noget der pludseligt kan dukke op i det senmoderne samfund, hvor intet er plan-

lagt. Det kan være svært, at føle sig tryg i et samfund hvor intet er sikkert. Der er to sider af risikosam-

fundet, det individuelle hvor individets mange valg medføre en masse risici, som fører til forsk. valg

fyldt med konsekvenser. Det giver for det første individet frygt for, at tage beslutninger og for det

andet en frygt for at træffe forkerte beslutninger, som vi så skal leve med. I det senmoderne samfund

er intet sikkert eller fastlagt. På det samfundsmæssige niveau giver risiciene en viden om, at terrortrus-

ler, der truer individet i dagligdagen, konstant kan findes i medierne eller politikkernes tale. Den skær-

pet sikkerhed i lufthavnen og overvågning minder samtidig individet om, at der konstant er fare på

færd.

Anthony Giddens argumenterer for, at det senmoderne samfund er et refleksivt samfund. Dvs. at det

baserer på refleksion, eftertanke og selvbevidsthed på to måder. Det at individet hele tiden reflekterer

over sit eget liv, men også at individet lever i et videnssamfund. Der er eksperter i medierne som for-

tæller individet hvordan man bør leve sit liv. Man oplever konstant, at nye undersøgelser og ny forsk-

ning underminerer hvad individet før har troet var rigtigt. Denne refleksion individet skaber, er usik-

kerhed og tvivl, der er afgørende for det senmoderne individs tilstedeværelse. Ifl. Giddens, taler man

om det senmoderne risikosamfund, der handler om, at der hele tiden skabes risici i samfundet på den

måde, at man er blevet mere bevidst om disse og ikke fordi der nødvendigvis er flere. Man er kommet

dertil, fordi individets evne til at reflektere er blevet forstærket, på baggrund af mediernes konstante

påmindelse herom.

SSO - Samfundsfag B

Side 6 af 17

Benedict Anderson gør rede for hvordan et nationsfællesskab er sammensat, med den hensigt at holde

sammen på folk.

Benedict Anderson mener, at nationalismen udfylder et følelsesmæssigt tomrum hos det moderne

menneske, som tidligere i det traditionelle samfund var religionen der fyldte det tomrum. Nationalisme

er ifl. Anderson ikke noget negativt, men måden individer og samfund bruger det på.

I et interview uddrag ''Nationalstaten er ikke under afvikling - ikke lige foreløbig'' af Julie Hjerl Han-

sen i informationen d. 19/4 2008 forklare Benedict Anderson ved hjælp af dette citat '' Nationalisme

udspringer ikke af at sige hadefuld ting om immigranter. Den nærer sig i stedet ved symboler som flag

og nationalsange, og igennem den måde man konstruerer den nationale fortælling på i historiebøger-

ne. Folk har brug for noget at varme sig ved. I det moderne samfund er det utrolig svært at få følelsen

af varme. Man kender ikke sine naboer. Det moderne menneske savner en tryghed, en følelse af varme

og sikkerhed, og det kan nationalismen give''

- Han mener, at sammenholdet mellem folket opstår på

baggrund af nogle historiske begivenheder som har fundet sted og det man har tilfælles. Folkeslaget

har den samme historiske fortælling om dets nation og det er netop det, der giver individet en følelse

af at høre til et bestemt sted. Man opfatter sig selv som en del af fællesskabet ved hjælp af f.eks. flag,

symboler, kultur og historiske begivenheder.

Benedict Anderson mener også, at nationen er et forstillet fællesskab, idet man er borger i et samfund

og lever i et land. Her har individet allerede en tanke om, at vi hører til et primær kulturelt fællesskab.

Dvs. at det forstillede fællesskab betyder, at man som individ høre til en nation, hvor det alligevel er

umuligt at kende alle. En nærmere forklaring på dette vil være, at individet ikke har mødt hele natio-

nens befolkning og samtidigt lært hver enkelt at kende, men at man blot har det tilfælles, at man er en

del af nationen, på trods af at individets forhold og status.

Ens nationale tilknytning er naturligt hos hver individ og det er en medvirkende rolle for individets

selvbillede.

Selve grundlaget om at høre til et omfattende fællesskab har også en relevans på det politiske plan.

Individet får en følelse af at være i et fællesskab der er større. Man ved hvem der er, og ikke er tilknyt-

tet fællesskabet. Ude fra det, får man en holdning af ''os'' og ''dem''. Dertil kommer opmærksomheden

på andre nationaliteter, som man ikke er en del af. Det er det, der er med til at skabe vores identitet.

http://en.wikipedia.org/wiki/Imagined_communities

Morten Hansen Thorndal: Ærke dansker, perker dansker. Columbus, 2011. s.79-80.

SSO - Samfundsfag B

Side 7 af 17

Hvad har terrorangrebet betydet for den enkelte amerikaners identitet?

I et land som USA hvor befolkning er multikulturelt og hvor medierne en kæmpe indflydelse på indi-

videts identitet, da de formidler og fremstiller terrorangrebet som føre til en masse fordomme omkring

muslimer. Eksempelvis har adskillig den opfattelse at alle muslimer er terrorister, da angrebet blev

udført i islam´s navn. De islamistiske grupper bruger i større og større grad muslimer, opvokset og

født i vesten, og derfor tager man ikke hensyn til de individuelle forskelle.

Med udgangspunkt i artiklen "Brandmand: 11/9 har overtaget mit liv" fra Ritzau

I et interview fortæller brandmanden Mickey Kross sin historie, da han slap ud af World Trade Center

for 10 år siden som en af de få der slap ud af ruinerne. Mickey Kross blev tilkaldt til ulykkesstedet og

kunne ikke tro sine egne ører og øjne. Mickey Kross mistede også meget af sin hukommelse under

eksplosionen.

Hans hukommelsestab siges at være tilknyttet til posttraumatisk stress. Han gennemgår hele 11. sep-

tember om og om igen selvom Osama bin Laden er dræbt, og på den måde har 9/11-2001 overtaget

hele hans liv.

Citat ''Det har overtaget mit liv, og det bliver aldrig fortid. Jeg er i kontakt med folk fra 9/11 hele ti-

den'' dette citat udtrykker hvilke spor 9/11 har sat i hans liv. Han mistede mange arbejdsfæller, som

var hans venner og dem vil han mindes hvert år, når han tager på O'Hara's Pub ved Ground Zero.

Terrorangrebet har sat sit aftryk på folket både fysisk og psykisk.

Med udgangspunkt i artiklen "Som at gå gennem et spejl" fra Kristeligt dagblad

Nina Rosenstand er dansk professor i filosofi på San Diego Mesa College i det sydlige Californien.

Hun har boet i USA i 22 år, hvor hun har prøver at hjælpe til med, at forstå den forfærdelige og ube-

hagelige begivenhed 11. september. Ifl. Nina Rosenstand bliver verden aldrig den samme og mener

heller ikke at hun, som menneske, bliver den samme igen.

Nina Rosenstand oplyser, at 11. september lavede om på meget i hendes og ikke mindst på den ameri-

kanske befolkning der følte og stadig føler en stor sorg. Folket har fundet frem til hvad det vil sige, at

være amerikaner og have flaget, at støtte sig og på den måde finde trøst. Efter tragedien kom identite-

ten frem igen.

Nina Rosenstand så hvordan samhørighedsfølelse, stolthed og loyalitet til nationen voksede.

SSO - Samfundsfag B

Side 8 af 17

''Folk har købt flag og vist flaget på alle mulige måder. Det har hjulpet amerikanerne kolossalt rent

psykologisk i den første tid'' citatet viser, hvordan det amerikanske flag har hjulpet med trøst og det

med, at man er fælles om et flag, og derfor ikke føler sig alene. Man får et stærkere bånd til nationen,

og har i den grad lyst til at sætte prise nationen og beskytte den.

Dette bekræfter også Benedict Andersons teori om, at det moderne menneske finder en form for tryg-

hed, en følelse af varme og sikkerhed mod det onde. Det er noget som nationalismen kun kan give

individet.

Nina R. udtaler dog også, at amerikanerne ikke er ved, at udvikle en ny fælles identitet efter 11. sep-

tember, men derimod mener, hun at amerikanerne er ved, at genopdage deres gamle identitet.

I det senmoderne samfund har det ikke været så betydeligt at have en identitet, men når en tragedie

som 11. september finder sted, vil folket alt andet lige gå sammen, hvor de, der ikke før kendte deres

identitet vil begynde, at finde den.

Førhen var man overbevist om at sådanne angreb aldrig ville kunne finde sted i USA. Nu frygtes man

at blive ramt af noget lignende i fremtiden. Det er en frygt der altid være amerikaners bevidsthed.

Her kommer Giddens på banen idet, han mener at det senmoderne samfund er et risikosamfund, hvor

individet er blevet opmærksom på de voldelige risici, fordi individets evne til, at reflektere er styrket

på baggrund af at mediernes konstante opmærksom på de farer.

SSO - Samfundsfag B

Side 9 af 17

En analyse af hvilken betydning terrorangrebet har haft for det amerikanske

samfund og demokrati i et bredere perspektiv med særligt fokus på forholdet

mellem individ og stat. Inddragelse af ''The USA Patriot Act'' fra 2001

Magtens tredeling

Den mest markante deling af magten findes i USA's forfatning. Den gør det klart at den lovgivende

magt ligger hos den amerikanske kongres' og dets to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus. Præ-

sidenten har da den udøvende magt, hvor USA’s domstole har den dømmende magt.

Der er et tæt sammenspil mellem de tre magter, der har til opgave at godkende hinandens beslutninger.

Præsidenten har dog en særlig magt og kan med den, fx nedlægge veto mod lovforslag fra Kongressen

samt udnævne dommere til Højesteret. Men USA’s tredeling er alligevel det tætteste man kommer på

Montesquieus oprindelige idé omkring magtens tredeling.

I USA er systemet altså bygget op på den måde at præsidenten sidder med den udøvende magt, kon-

gressen (senatet og repræsentanternes hus) den lovgivende og højesteret den dømmende.

Med udgangspunkt i artiklen "USA ikke længere usårlig" fra Ritzau USA er ikke længere

usårlig på mange måder.

Forskellen på angrebet 9/11 og på Pearl Harbor er, at man allerede ved overraskelsesangrebet ved

Pearl Harbor vidste hvem fjenden var. Vi er, om man så at sige, gået en ny tid i møde. Fjenden er ikke

altid synlig som man har været vant til. Fjenden har under 9/11 været usynlig og derfor også umulig at

karakterisere, hvilket har ført til frustration som videre har ført til en generalisering af fjenden. Ved

Pearl Harbor fik præsident Franklin D. Roosevelt Kongressens opbakning til at erklære krig mod Ja-

pan allerede dagen efter angrebet. Ved 9/11 er der tale om noget helt andet, da man kun har en idé om

at Osama Bin Laden kunne have stået bag angrebene. Men det vidste man ikke og et modangreb kan

da synes at ramme Osama Bin Ladens tilholdssted samt landet og dets befolkning, da man ikke nøjag-

tig vidste hvor han opholdte sig.

En anden forskel på de to angreb var, at der ved Pearl Harbor var tale om en nation, der gik til angreb

på USA, og ikke blot en terrorgruppe. Desuden var angrebet 9/11 udelukkende korrigeret mod civile

hvor det ved Pearl Harbor var rettet specifikt mod militære mål.

http://www.samfundsfaget.dk/politik/demokratiet-paa-arbejde/magtens-tredeling/?logintime=88

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Forfatningsforhold_i_andre_lande/USA_

%28Forfatning%29

SSO - Samfundsfag B

Side 10 af 17

Grunden til at man kan stille de to angreb over for hinanden (World Trade Center og Pearl Harbor) er

fordi begge angreb har vakt en følelse hos amerikanerne der gør, at de ikke længere er urørlige på et

kontinentet, der geografisk er adskilt fra alverdens uro, krig og kriser. Bl.a. af to verdenshave som gør

det mere tidskrævende at komme til end så mange andre steder. USA har altid følt sig sikker da deres

land ligger afskåret fra andre kontinenter og ligeledes fra konflikter.

Præsident Roosevelt blev under anden verdenskrig presset af både population og politikere til at inter-

nere japanere bosiddende i USA til lejre. Men skete ikke at man gjorde det samme mod arabiske eller

muslimske grupper, da vi jo i dag (og 2001) er meget mere civiliseret. Da japanerne blev interneret,

var det jo af sikkerhedsmæssige årsager, men så sandelig også af racistiske.

11. september har haft mange negative følger lige såvel som terroristernes handling.

Benedict Anderson næver også den holdning af ''os'' og ''dem'' hvor under angrebet på Pearl Harbor

var det amerikanerne mod japanerne og i dag er det amerikanerne mod Mellemøsten/muslimerne.

Kort om situationen for japanerne under Pearl Harbor og muslimernes under 9/11.

Japanerne og deres lange seje kamp i Stillehavet, koblet med racisme og xenofobi, bidrog til en anti-

japansk stemning. Japanere, japansk-amerikansk og asiater der havde karakter som kunne sammenlig-

nes med japanske blev mistænkeliggjort samtidig med at de blev betragtet med dyb mistro. Angrebet

på Pearl Harbor blev set som fejt angreb, båret frem af den omfattende anti-japanske propaganda.

Frygten for 5. kolonnevirksomhed fra japansk-amerikanere ledte til en omfattende fængsling af den

etnisk japanske befolkning fra 19. februar 1942, og dette resulterede i den senere internering af indfød-

te japanere i både USA og Canada.

Med udgangspunkt i artiklen "USA mindedes ofre for 9/11 terrorangrebet" fra Ritzau

Ti år efter angrebet på tvillingetårnene fik tårerne frit løb hos mange tusinde amerikanere. Folk samles

til en mindeceremoni ved Ground Zero på Manhattan hvor også Barack Obama og den tidligere præsi-

dent, George W. Bush mødte op. Barack Obama udtalte bl.a. at: "Vi vil beskytte dette land, som vi

elsker, og vi vil gøre det sikrere og mere velstående for de næste generationer" og ''I dag er USA

stærkere, og al-Qaeda er på vej mod nederlag"

http://da.wikipedia.org/wiki/Angrebet_p%C3%A5_Pearl_Harbor#Kulturel_p.C3.A5virkning

SSO - Samfundsfag B

Side 11 af 17

De 2995 navne på ofre for alle angrebene 9/11 blev læst op af familiemedlemmer, der forståeligt hav-

de svært ved at holde tårerne tilbage. Oplæsningen blev desuden akkompagneret af musik, spillet af

forskellige kendte kunstnere. Efter oplæsning og de mange taler, blev ofrene mindet med et minuts

stilhed. Terroraktionen har mere end nogen anden begivenhed forenet den amerikanske befolkning.

Det beviser en meningsmåling som siger at 97 procent af alle amerikanere kan huske, hvor de befandt

sig, da de hørte nyheden om terrorangrebet, hvilket er lige så mange, som kan huske, hvor de var, da

de hørte, at præsident John F. Kennedy blev myrdet i 1963.

Hvilken betydning har terrorangrebet haft for det amerikanske samfund?

11. september 2001 har ændret det amerikanske samfund på flere måder, både retsligt, samfundsmæs-

sigt og politisk. Det har været en nødvendighed, at skærpe lovene omkring terror, hvor man fik stad-

fæstet visse love, for at få The Patriot Act gennemført.

Det amerikanske samfund, og for den sags skyld resten af verdenen vil aldrig blive det samme igen.

Angrebet på USA var et angreb mod den totale offentlighed og civilisation, som kendetegner den ame-

rikanske stat. Det var ikke kun et angreb mod de fire udvalgte mål, men også et massivt angreb på det

amerikanske samfunds frihed, åbenhed, kultur og demokratiske værdier.

Det som var et åbent samfund en gang, er blevet mere lukket efter 11. september 2001. Overvågning,

registrering, sikkerhed og tryghed er ikke det samme som det har været.

Man vidste straks efter terrorangrebet, at det ville få kolossale eftervirkninger for det amerikanske

samfund. USA gik som sagt efter angrebet ind i to krige, nemlig Afghanistan og Irak. Terrorangrebet

har haft sikkerhedspolitiske og økonomiske påvirkninger for det amerikanske samfund. Bl.a. er det

blevet bekræftet, at ingen lande, organisationer, partier, personer mv. kan sikre sig mod sådanne trus-

ler. Specielt ikke efter at verdens største militærmagt kunne rammes. Ingen er altså garanteret mod

terror.

Der er i større omfang vokset mistillid blandt den almene befolkning. Der er opstået mere overvågning

fra statens side, vilje til at acceptere et længere væk fra det man har være vant til. Det gælder bl.a.

kultur, adfærdsmønster og gudsdyrkelse.

Det er samfundets og folkets pligt at bekrige religiøst politiske ideer og gøremål, som er stærkt natio-

nalistiske og højreorienterede, eller har karakter af autoritær undertrykkelse af anderledes tænkende.

SSO - Samfundsfag B

Side 12 af 17

Hvilken betydning har terrorangrebet haft for demokratiet i USA med fokus på indi-

vid og stat?

Terrorangrebet11. september 2001 bragte sammen med sig, en ny dagsorden. Noget der har haft en

enorm betydning for det at holde fast i den frihed man har i demokratiets samfund. Sammen skal man

stå op at kæmpe mod terrorisme. 11. september 2001 har vist os at folk samles og at man ikke bare kan

slappe af, da en trussel altid vil banke på døren og true demokratiet og dets værdier.

The Patriot Act er blevet kritiseret meget, da det giver myndighederne ret til at blande sig i privatlivets

fred for at indsamle oplysninger om alle, lige fra skyldige- til "måske skyldige" borgere.

En politimester er blev interviewet om den nye terrorpakke og anså det som ikke værende et problem

med de nye overvågningsbeføjelser politiet blev betroet. Han nævner: "vi er til at stole på, og det me-

ner befolkningen i øvrigt også". Ved denne tankegang må der også menes at øgede muligheder for at

følge med i borgernes privatliv, og tidligere privatliv er uproblematisk, for samfundet og dets borgere,

men derimod ikke for terroristerne. ''Folk med rent mel i posen kan altså være ligeglade'': Men sådan-

ne tankegange går stik modsat hvad vi skal forstå ved retsstaten. Når vi går til valg og der senere væl-

ges politikere, og disse senere udnævner politimestre og embedsmænd, skulle det siges at være et na-

turligt udtryk for tillid. Men magt er noget mennesket langt fra har under kontrol, og derfor er staten

bygget op på det princip, at vi antager at de der har magt, før eller siden vil misbruge den. Derfor kan

vi afsætte politikerne ved nye valg, og myndighederne skal ses i sømmene på alle leder og kanter.

Mistillid præger systemet.

På baggrund af ovennævnte må politimesteren altså tage fejl, og det er derfor irrelevant, om folk rent

faktisk stoler på politiet.

Dette er i øvrigt fundamentalt (specielt den liberale statsopfattelse).

Den originale liberalisme ville ikke have en demokratisk stat. Det ses f.eks. Da Stuart Mill anbefalede

privilegeret valgret, men da frygtede man at en tyrannisk stat ville fødes. Det er netop derfor man øn-

skede en magtbalance mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt, således at magtcentrene

kunne holde hinanden i skak. Borgerne ville blive forsvaret mod myndighedsmisbrug idet man ville

blive sat for grundlovsforhør mv. Hvis det var at vi kunne have tillid til myndighederne, ville bl.a.

opdelingen mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt være overflødig. Den ville rent ud

sagt være skadelig, idet det hæmmer staten i dens arbejde med at dømme folk.

http://www.information.dk/115602

SSO - Samfundsfag B

Side 13 af 17

Selv hvis den danske regering og politi i dagens Danmark holder deres hænder rene, kan man frygte

fremtiden. Dansk Folkeparti er f.eks. gode til at skelne mellem kristne danskere og muslimske, bosid-

dende i Danmark. De har til gengæld svært ved at se forskel på småkriminalitet og terror. Hos Dansk

folkeparti er der ikke langt til den konklusion, at muslimske lovovertrædelser pr. definition er lig med

terror. Så hvis Dansk Folkeparti styrkes, kan en terrorpakke fra folketinget bruges til at indføre en

politistat mod de såkaldte "forkerte danskere".

Det er utroligt skræmmende, at en terrortrussel giver mulig til at undergrave de liberale frihedsrettig-

heder.

Regeringer i bl.a. Centralasien og andre steder har mødt den globale terrortrussel som en mulighed til

at slå ned på dets hjemlige opposition.

I USA fik man efter 11. september vedtaget The Patriot Act, der indførte skærpet overvågning mod

bl.a. deres egne borgere, og som uhyrligt nok har gjort mistænkte til næsten retsløse. Systemet er nu

sådan at regeringen eksporterer restusikkerheden til Guantanamo fængslet eller det der er mindst lige

så slemt. Det har vist sig at USA sender mistænkte til lande som Ægypten, Jordan eller Marokko, hvor

myndighederne som vi ved, ikke har problemer med at bruge tortur. Det er endnu uklart og ikke

mindst absurd, hvorfor disse lande må tortere amerikanernes fanger, men ikke må myrde et uden-

landsk statsoverhoved.

I 1980 blev 90 procent af medierne varetaget af 50 uafhængige kilder, hvor det i dag kun er fem forsk.

Disse er: AOL Time Warner, News Corporation, Disney, Viacom og Vivendi. Disse medier er selvføl-

gelig solidariske med den amerikanske selskabskapitalisme. Dette er dog ikke i strid med den liberale

tilgang til ytringsfrihed men blot retten til at ytre sig.

Det problematiske i dag mener jeg som XXX, er optællingen under mange valg, der i dag sker elek-

tronisk og derfor uden papir, så det er umuligt at kontrollere optællingen. Teoretisk set kan man jo

ikke stole på sådan en optælling da disse stemmere uden besvær kan manipuleres med. Jeg tvivler i

dag på, om vi rent faktisk kan stole på de selskaber der står for teknikken og optællingen. Nogle kunne

have forbindelser til et- eller flere partier og derfor ønske at ændre resultatet. Ved en digitalisering af

valgene kunne det ligne en udlicitering af demokratiet, og det forudsætter jo det, som demokratiet ikke

må forudsætte, nemlig tillid.

SSO - Samfundsfag B

Side 14 af 17

The Patriot Act fra 2001

The Patriot Act, er en amerikansk helhed af love, som blev vedtaget den 26. oktober 2001 med henblik

på at beskytte USA mod terrorangreb. The Patriot Act blev vedtaget lynhurtig pga. terrorangrebet i

New York og Washington D.C den 11. september 2001 af justitsministeriet og det var første prioritet

at forhindre futuriske terrorangreb. The Patriot Act har en central og ledende rolle og givet mulighed

for mange forsk. indgreb for at "beskytte uskyldige amerikanere" imod terrorister og deres projekter

om at ødelægge Amerika samt deres måde at leve livet på. The Patriot Act giver i en mere alsidig grad

myndighederne lov til, at afholde registrering, og på den måde skygge borgers samtaler og på anden

vis overvåge dem, hvis de er mistænkt for, at planlægge terrorhandlinger i USA. The Patriot Act har

også gjort det nemmere for myndighederne, at retsforfølge de terrormistænkte. Men mange af de be-

stemmelser har også en gyldighed over for de alm. borgere, som ikke er involveret i kriminalitet eller

terror, dvs. at de afgørende bestemmelser adskiller sig fra normen eller det som er almindeligt accepte-

ret. Det kan virke krænkende for resten af befolkningen.

Loven forbedre bekæmpelse af terrorisme på flere betydelige områder:

1. Patriot Act tillader efterforskere at bruge de værktøjer, der allerede var til rådighed til at un-

dersøge organiseret kriminalitet og narkohandel. Mange af de værktøjer loven har givet, har

været givet til retshåndhævelse til bekæmpelse af terrorisme og er blevet brugt i årtier til at

bekæmpe organiseret kriminalitet og narkohandel. Loven er derforuden blevet gennemgået og

godkendt af domstolene. The Patriot Act tillader retshåndhævelse til brug af overvågning

mod flere sideformer af forbrydelser inden for terror. Inden The Patriot Act blev vedtaget,

kunne domstolene benytte sig af retshåndhævelse til at foretage elektronisk overvågning på

mange forsk. forbrydelser som narkohandel, men ikke til terrorudøvende- og mistænkte.

Agenter havde ligeledes myndighed til at aflytte og undersøge mistænkelige inden for krimi-

nalitet, men igen ikke inden for terrorkategorien. The Patriot Act gav myndighederne mulig-

hed for at aflytte, efterforske og indsamle data meget mere end man hidtil har været vant til.

Herunder: lovovertrædelser omkr. kemiske våben, brug af masseødelæggelsesvåben, finansie-

ring af terrorisme og dræbte amerikanere i udlandet.

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Patriot_Act

http://ccrjustice.org/the911decade/declineofdemocracy

SSO - Samfundsfag B

Side 15 af 17

2. The Patriot Act har lettet informationsdelingen mellem statslige instanser og derved gjort det

nemmere at få de mange løse ender til at falde sammen. Loven har slettet mange og store juri-

diske barrierer, der før har forhindret retshåndhævelse til at beskytte samfundet mod terror.

Man synes ikke at regeringens forebyggende indsats bør begrænses af søjler på et organisati-

onsdiagram. Nu kan politifolk, FBI-agenter, føderale anklagere og efterretningsfolk beskytte

vores samfund ved at samle brikkerne og derved forhindre at mulige terrorhandlinger før de

bliver udført.

3. The Patriot Act opdaterede loven således at den ville afspejle nye teknologier og nye trusler.

Loven er ajour med nuværende teknologi og trusler, så vi ikke længere behøver at kæmpe en

digital alderskamp med antikke våben.

The Patriot Act tillader retshåndhævelsespersonale ransagningskendelser så snart der er tale

om terroristrelateret aktivitet. Før Patriot Act blev indført krævede loven at personale måtte

ansøge om en ransagningskendelse for at opnå denne. Den daværende metode skabte altså en

række unødvendige forsinkelser. Loven gør det nu muligt at opnå ransagningskendelser i et

hvilken som helst distrikt og ikke kun hvor man er fra. Denne bestemmelse menes ikke at æn-

drer på de tilhørende normer, men letter derimod tilgængeligheden af en ransagningskendelse

og strømliner søgningen og processen.

Ofre for hacking af deres computer tillader dem at anmode om assistance i form af retshån-

dhævelse som giver lejlighed for overvågningen af de indtrængte. Denne ændring har gjort lo-

ven teknologineutral, da elektroniske kriminelle vil være på lige fod med fysiske kriminelle.

Hacking ofre kan søge bistand til retshåndhævelse af hackere, ligesom indbrudsofre har været

i stand til at invitere politiet ind i deres hjem for at fange tyvene.

4. Patriot Act har øgede straffen for dem, der begår terrorhandlinger. Amerikanerne er udsat som

terroristen, der betaler for bomben, som den der trykker på knappen. Det er derfor The Patriot

Act indførte nye og skrappere sanktioner mod dem, der begår OG støtter terrorisme. Dette er

gældende i både hjem- og i udland. Specielt en lov som: Forbyder at indkvartere terrorister.

Det blev altså forbudt, bevidst at huse personer der har begået eller vil begå terrorhandlinger,

såsom: ødelæggelse af fly, brug af atomvåben, kemiske eller biologiske våben, brug af masse-

ødelæggelsesvåben, bombning af statslig ejendomme, sabotage og piratkopiering.

Der blev skabt hårdere strafferammer for forsk. forbrydelser begået af terrorister, samt forbed-

ret sanktionsmuligheder.

http://www.justice.gov/archive/ll/highlights.htm

SSO - Samfundsfag B

Side 16 af 17

Konklusion:

Jeg mener at det er umuligt, at udrydde truslen om terrorisme. Terrorisme har fundet sted i

årevis og det er ikke noget, som er dukket op i det senmoderne samfund, men har dog tværti-

mod rødder langt tilbage. Jeg mener, man kan afdæmpe det vha. f.eks. The USA Patriot Act

men, at udrydde det vil tage en længere kamp, men man kan forsvare sig mod nutidige og

fremtidige angreb. Sociologen Ulrich Beck understreger, at det senmoderne samfund er et ri-

sikosamfund. Truslerne bliver vokser i takt med, teknologien. Vi bliver klar på de trusler vi

udsættes for og i forhåbning om, at der stadig er mulighed for frihed i en verden. Det er van-

skeligt at undgå de samfundsskabte risici. Alligevel giver Beck et bud på, hvorledes de sam-

fundsskabte risici kan forebygges. I den proces er man som alm. borger bunden af ekspertsy-

stemer. De samfundsskabte risici er af en så indviklet karakter, at det stadig er nødvendigt

med ekspertviden for at forholde sig til dette. Beck, markere at individet skal være årvågen og

at vi lever i en verden, hvor alting hænger sammen. I samhørighed producerer individet risici,

konsekvenser for vor hverdag. Jf. Giddens teori argumenterer han for, at det senmoderne sam-

fund er et refleksivt samfund. Benedict Anderson gør rede for hvordan et nationsfællesskab er

sammensat, med den hensigt at holde sammen på folk. Anderson mener, at nationalismen ud-

fylder et følelsesmæssigt tomrum hos det moderne menneske, som tidligere i det traditionelle

samfund var religionen der fyldte det tomrum. Under 9/11 begyndte folk, at købe amerikanske

flag og samles med andre amerikaner, sorgens dag formåede at føre nationen sammen. USA er

befolkningen multikulturelt og hvor medierne har en enorm indflydelse på individets identitet,

de formidler og fremstiller terrorangrebet som medførende fordomme omkring andre folke-

færd, f.eks. muslimer under 9/11 og japanerne under Pearl Harbor. Jeg kan konkludere, at ter-

rorangrebet 9/11 har betydet, at den enkelte amerikaner er blevet mere nationalstolt og dens

identitet er blevet styrket trods den sorg, som skulle svække individet. 11. september 2001 har

ændret det amerikanske samfund på flere måder, både retsligt, samfundsmæssigt og politisk.

The Patriot Act blev gennemført som et forsvar. Angrebet på USA var et angreb mod den tota-

le offentlighed og civilisation, som kendetegner den amerikanske stat og dets frihed, åbenhed

og demokratiske værdier.

SSO - Samfundsfag B

Side 17 af 17

Litteraturliste:

Artikler:

Ritzaus Bureau: Brandmand: 11/9 har overtaget mit liv, fra Ritzau d. 11/09-2011.

Anne Westh: Som at gå gennem et spejl, trykt i Kristeligt dagblad d. 28/12-2001.

Hanne Sørine Sørensen: USA ikke længere usårlig, fra Ritzau d. 12/09-2001.

Ritzau/AFP: USA mindedes ofre for 9/11 terrorangrebet, fra Ritzau d. 11/09-2011.

Anders Lundkvist: Terror og demokrati, fra Informationen d. 19/11-2005

Hjemmesider:

http://da.wikipedia.org/wiki/Genevekonventionen

Malene Fenger-Grøndahl: Reaktioner på 11. september,

http://www.faktalink.dk/titelliste/sept/sept2001-06

Malene Fenger-Grøndahl: Guantánamo, http://www.faktalink.dk/titelliste/guan/guanhele

http://en.wikipedia.org/wiki/Imagined_communities

http://www.samfundsfaget.dk/politik/demokratiet-paa-arbejde/magtens-

tredeling/?logintime=88

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Forfatningsforhold_i_andre_lande/

USA_%28Forfatning%29

http://www.information.dk/278400

http://da.wikipedia.org/wiki/Angrebet_p%C3%A5_Pearl_Harbor#Kulturel_p.C3.A5virkning

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Patriot_

Act

http://www.justice.gov/archive/ll/highlights.htm

http://ccrjustice.org/the911decade/declineofdemocracy

Bøger:

Morten Hansen Thorndal: Ærke dansker, perker dansker. Columbus, 2011. s. 79-80.