SSO: Danskerne under Corona: samfundssind eller frihedskamp?

Danskerne under Corona:

Samfundssind eller

frihedskamp?

Større Skriftlig Opgave i Dansk A og Samfundsfag B

HF 2. år

Antal anslag: 35.923

Resumé

Denne opgave undersøger, hvordan statens indblanding i danskernes liv under Corona-krisen har

påvirket befolkningens dialog og gensidige forståelse. Først redegøres der for Jürgen Habermas’ te-

ori om systemets kolonisering af livsverdenen. Derefter vil en komparativ analyse af Mette Frede-

riksens og Pernille Vermunds diskurser sætte fokus på forskellige opfattelser af statslige indgreb.

En kvantitativ analyse af HOPE-projektet vil dernæst undersøge politisk polarisering under Corona-

krisen.

Analysen afdækker to modsætningsfyldte diskurser om krisen. Den ene om staten og borgerne som

et fællesskab, der har stået frivilligt sammen. Den anden om borgere, der er underlagt statens kon-

trol. Den kvantitative analyse viser en voksende politisk polarisering.

I diskussionen lægges der fokus på modsætningsforholdet mellem Habermas’ kritik af statens ind-

greb i civilsamfundet og den stigende polarisering mod den hegemoniske diskurs og generelle efter-

levelse af statens restriktioner.

Opgaven peger på, at der under Corona-krisen har hersket en hegemonisk diskurs om at stå sammen

og udvise samfundssind, men at den ikke nødvendigvis kommer af dialog og forståelse skabt i civil-

samfundet.

 
 
3 
Indhold 
 
Indledning ......................................................................................................................................................... 4 
Redegørelse ....................................................................................................................................................... 5 
Livsverdenen og systemverdenen ....................................................................................................... 5 
Systemets kolonisering af livsverdenen ............................................................................................... 5 
Den borgerlige offentlighed ................................................................................................................ 6 
Analyse .............................................................................................................................................................. 7 
Diskursanalyse af Mette Frederiksens og Pernille Vermunds Corona-diskurser ..................................... 7 
Nodalpunkt og ækvivalenskæder ............................................................................................................. 7 
Antagonismepar – ’vi’ eller ’dem’ og ’os’ ................................................................................................. 8 
Appelformer .............................................................................................................................................. 8 
Personificeringen af Corona ..................................................................................................................... 9 
Vurdering af de to diskurser ..................................................................................................................... 9 
Kvantitativ analyse af HOPE-projektets data om politisk polarisering ................................................. 10 
Tillid til sundhedsmyndigheder .............................................................................................................. 11 
Holdning til regeringen ........................................................................................................................... 12 
Vidtgående restriktioner ........................................................................................................................ 13 
Sammenhold ........................................................................................................................................... 14 
Politisk polarisering ................................................................................................................................ 15 
Diskussion ....................................................................................................................................................... 16 
Konklusion ....................................................................................................................................................... 18 
Dialog og gensidig forståelse ............................................................................................................. 18 
Litteratur ......................................................................................................................................................... 20 
Bilag: Problemformulering ............................................................................................................................. 22 
 
   

Indledning

Corona-krisen har vendt op og ned på danskeres liv. De har udvist samfundssind med mundbind,

håndsprit og afstand for at beskytte de svageste i samfundet. Men også mistet en frihed, idet staten

har indført love, bl.a. om, hvor mange man må forsamles, om børn og unge må komme i skole og

om, at man skal bære mundbind (Sundhedsministeriet, 2020).

På den ene side har Corona måske givet en større sammenhængskraft mellem danskere, fordi vi har

stået sammen om at komme ud af krisen. På den anden side har de markante og pludselige ændrin-

ger i vores hverdag måske gjort, at dialogen mellem borgere ikke har kunnet følge med. Hvad bety-

der det for danskeres dialog og sammenhold, at det ikke er civilsamfundet, der skaber rammerne for

vores liv men staten, der sætter dem oppefra?

I denne opgave vil jeg undersøge, hvilken betydning statens indblanding i danskernes liv under Co-

rona-krisen har haft for danskernes evne til dialog og gensidig forståelse. Jeg vil først redegøre for

sociologen Jürgen Habermas’ teori om systemets kolonisering af livsverden. For at undersøge for-

skellene i opfattelser af krisen, vil jeg lave diskursanalyser af både statsminister Mette Frederiksens

nytårstale fra 2021 og formand for Nye Borgerlige Pernille Vermunds blogindlæg ”Giv danskerne

deres liv og frihed tilbage”. Derudover vil jeg lave en kvantitativ analyse af Aarhus Universitets

Hope-projekt om politisk polarisering. Til sidst vil jeg med afsæt i mine analyser diskutere, hvad

Corona-krisen har betydet for danskernes evne til at skabe dialog og gensidig forståelse.

Redegørelse

Livsverdenen og systemverdenen

Den tyske sociolog Jürgen Habermas mener, at det moderne samfund er delt op i to verdener: Livs-

verdenen og systemverdenen. (Rasmussen, 2013; 134). Livsverdenen er den del af samfundet, hvor

vi indgår i personlige relationer med andre mennesker. Det er altså civilsamfundet i form af blandt

andet vennerne, familien, naboerne på vejen og den lokale fodboldklub. Livsverdenen er den men-

neskelige sfære, hvor borgere sammen skaber forståelse og dialog. Det er også her, at der sker den

såkaldte symbolske reproduktion i samfundet. Det betyder, at det er i livsverdenen, at borgere ska-

ber og tilpasser sig sociale normer og forener sig i et socialt fællesskab (Rostbøll, 2011; 38). Det er

så at sige her, vi skaber et fællesskab og bliver opdraget til at være borgere i det.

Systemverdenen er den del af samfundet, der er upersonlig og karakteriseret ved effektivitet og det

rationelle. Det er statens magtinstanser, markeder hvor vi handler med hinanden og i det hele taget

alle de steder, hvor der produceres, omfordeles og handles med materielle goder. Her er der resulta-

ter og mål frem for menneskelige normer og gensidig forståelse. Habermas mener, at staten og mar-

kedet udgør systemverdenen, da disse to er styret af instrumentel handlen: ”Interaktionerne på mar-

kedet og staten er ikke reguleret af fælles hensigter eller fælles normer, men derimod af styringsme-

kanismerne penge og magt” (Rostbøll, 2011; 39). Instrumentel handlen betyder, at borgere er drevet

af deres egne interesser og især materielle interesser som fx penge, når de er i systemverdenen. Vi

handler ikke efter fælles menneskelige normer i systemverdenen, men efter hvordan vi kan opnå no-

get materielt. Hvor livsverdenen er den menneskelige sfære med fælles forståelse og dialog, er sy-

stemverdenen altså den økonomiske og materielle sfære.

Systemets kolonisering af livsverdenen

Habermas mener, at der bør være en balance mellem livsverdenen og systemverdenen, da der er

brug for dem begge i et samfund. Men han kritiserer det moderne samfund for ikke at have den ba-

lance. Habermas hævder, at samfundet lider under, at systemverdenen har overtaget og skubbet sig

ind på livsverdenen. Systemets og dets logik har koloniseret livsverdenen (Rostbøll, 2011; 42).

Ifølge Habermas bliver områder i samfundet, der før var styret af livsverdenens dialog og menne-

skelige fællesskaber, forstyrret af systemverdenen: ”en kolonisering af livsverdenens kommunika-

tion fra systemers side, hvor systemer tiltager sig monopol på at tolke kommunikationer, der også

og bedre kunne tolkes i et livsverdensperspektiv” (Harste, 2002; 28). Systemverdenen overtager

livsverdenens opgaver, og det skader, ifølge Habermas, livsverdenens evne til at skabe dialog og

gensidig forståelse mellem borgere.

For eksempel vil man med Habermas’ teori kunne kritisere, at det i stigende grad er plejehjem, der

skal passe på de ældre i samfundet. Ifølge teorien driver staten og markedet plejehjem for at opnå

effektivitet og materielle fordele, så den medmenneskelige relation, dialog og gensidige forståelse

bliver skubbet ud af ældreplejen. Når vores personlige relationer foregår på systemverdenens præ-

misser, bliver de rationelle, egennyttige og materielle. Systemets kolonisering af livsverdenen gør

altså, at samfundets evne til at videregive kulturelle normer, forene sig i et socialt fællesskab og

skabe dialog bliver dårligere (Rasmussen, 2013; 135).

Den borgerlige offentlighed

Ifølge Habermas, er det særligt systemverdenens kapitalistiske marked og velfærdsstat, der koloni-

serer og dermed skader livsverdenen. Han mener, at velfærdsstaten kan komme til at skade den of-

fentlige samtale, der foregår i civilsamfundet: ”Problemet er, at velfærdsstatens klientgørelse af bor-

gerne på den ene side skader den spontane menings- og viljedannelse i offentligheden […] (Rost-

bøll, 2011; 43). Det skader for eksempel ældre borgeres evne til at deltage i den offentlige debat,

når de bliver klienter i statens ældreservice frem for borgere i et civilsamfund.

Når velfærdsstaten underlægger borgerne en rationel og målorienteret systemlogik, vil det skade

den dialog og meningsdannelse, der er i samfundet. Et helt afgørende problem ved systemets kolo-

nisering af livsverdenen er ifølge Habermas, at den ødelægger den såkaldte borgerlige offentlighed

(Rasmussen, 2013; 135). Den borgerlige offentlighed er det sociale rum, hvor civile borgere kan

tale med hinanden og danne deres meninger gennem dialog. Det er altså alle steder, hvor borgere

har dialog med hinanden: aviserne, debatmøder, det lokale forsamlingshus og i moderne tid også

Facebook, Twitter og andre sociale medier.

Den borgerlige offentlighed er samtidig en slags kontrolinstans over for staten, fordi den er ud-

gangspunkt for, at alle borgere kan have en debat og dialog med samfundets magthavere. En velfun-

gerende offentlig samtale foregår altså bedst i livsverdenens civilsamfund, hvor borgerne kan skabe

forståelse og dialog med hinanden, lære at tilpasse sig de sociale normer og forene sig i et socialt

fællesskab. Denne samtale kan, ifølge Habermas, ødelægges af systemets kolonisering af livsverde-

nen.

Analyse

Diskursanalyse af Mette Frederiksens og Pernille Vermunds Corona-diskurser

Under Corona-krisen har der generelt hersket en diskurs om, at krisen har skabt et fællesskab mel-

lem danskerne. Vi har beskyttet de svageste og stået sammen for at løse krisen. I år 2020 blev ordet

”samfundssind” kåret som årets ord (Ritzau, 2020). Men der har også været en moddiskurs om, at

det ikke er fællesskab og solidaritet, der har præget krisen men tvang og ufrihed hos borgerne.

I statsminister Mette Frederiksens nytårstale fra 1. januar 2021 (Frederiksen, 2021) italesætter hun,

hvor hård en tid Corona-krisen har været og er. Nye Borgerliges formand Pernille Vermund kritise-

rer derimod regeringen og dens politik under Corona-krisen i blogindlægget Giv danskerne deres liv

og deres frihed tilbage fra februar 2021 (Vermund, 2021).

Nodalpunkt og ækvivalenskæder

Corona-pandemien et tydeligt nodalpunkt i begge tekster. De drejer sig om, hvordan samfundet og

danskerne bedst klarer sig gennem Corona-krisen. Ækvivalenskæderne til nodalpunktet skaber dog

vidt forskellige diskurser i de to tekster.

I Mette Frederiksens nytårstale italesættes Corona-krisen som en tid, hvor fællesskab og sammen-

hængskraft har spillet en afgørende rolle: ”Ingen er kommet igennem krisen uden fællesskabet”

(Frederiksen, 2021). Ækvivalenskæden består således af adskillige ord og formuleringer som ”fæl-

les”, ”fællesskabet”, ”står sammen”, ”tættere på hinanden”, ”sammenhold”, ”alle arbejder sammen”

og ”Vi er i samme båd”.

Restriktioner og ændringer i danskernes hverdag italesættes som et valg, danskerne i fællesskab har

truffet: ”At vi har klaret den indtil nu, er ikke tilfældigt. Det skyldes de valg, vi traf sammen” (Fre-

deriksen, 2021). Krisen har ifølge denne diskurs gjort, at danskerne har været tættere på hinanden,

vist sammenhold og valgt at sætte andre før sig selv. Mette Frederiksen bruger desuden ord med po-

sitive konnotationer for at italesætte Corona-krisen. Krisen har budt på ”fællesskab”, ”hjælpsom-

hed” og ”fælles håb” og konnotationerne til disse ord er varme, tryghed og optimisme.

Ækvivalenskæden i Pernille Vermunds blogindlæg består modsat af formuleringer som: ”jerngreb

af kontrol”, ”Danskerne skal have deres liv og deres frihed tilbage”, ”skrappe og voldsomme re-

striktioner” og ”danskerne tvinges”. Her italesættes Corona-krisen som en tid, hvor regeringen og

staten har tvunget og kontrolleret borgerne og frataget dem deres liv og frihed:

”Det ekstreme forsigtighedsprincip har givet regeringen tunnelsyn og gjort den fart-

blind for de mange og tunge negative konsekvenser af de skrappe og voldsomme re-

striktioner, som danskerne tvinges til at leve med” (Vermund, 2021).

Pernille Vermunds ordvalg forbinder Corona-krisen til en ufrihed og noget ubehageligt. Pernille

Vermund bruger også biord af højeste grad som ”ekstreme”, ”fuldstændig” og ”total” for at lægge et

særligt stærkt tryk på sit budskab.

Vermund mener, at regeringen har svigtet danskerne ved at fokusere udelukkende på Corona og

smittetal frem for danskernes generelle trivsel. Hun skriver blandt andet, at: ”Det er på tide, at vi

handler rationelt og med fornuft. Kuren må ikke blive værre end sygdommen” (Vermund, 2021). I

denne formulering ligger det underforstået, at regeringen ikke handler rationelt og fornuftigt og fak-

tisk er ved at gøre nedlukningen af samfundet til noget mere skadeligt end Corona-virusset.

Antagonismepar – ’vi’ eller ’dem’ og ’os’

En markant forskel på teksterne er beskrivelsen af borgerne og staten. Pernille Vermund italesætter

staten som om, den er hævet over og langt væk fra danskerne: ”Befolkningen kan ikke længere hol-

des i regeringens jerngreb af kontrol” (Vermund, 2021).

Mette Frederiksen taler tværtimod om de to på lige fod: ”Om det er hjælpepakkerne til erhvervsli-

vet. Kollegaen, der har taget endnu en ekstra vagt. De forlængede dagpenge. Naboen, der har hand-

let ind” (Frederiksen, 2021). Staten har været hjælpsom og en del af fællesskabet på lige fod med

naboen og kollegaen, når den har uddelt hjælpepakker og forlænget dagpengene.

Det ses også i Frederiksens brug af det personlige stedord ”vi”, der indgår mere end 80 gange i ta-

len: ”Vi er ikke til store armbevægelser, men vi forstår at tage ansvar og passe på hinanden” (Frede-

riksen, 2021). Mette Frederiksen definerer et klart vi, og hendes diskurs fastlægger på den måde, at

alle danskere og regeringen er ét samlet fællesskab uden afstand mellem magthavere og befolknin-

gen.

Pernille Vermunds diskurs har ikke et tydeligt ’vi’, men et stærkt antagonismepar: ’os’ og ’dem’.

Som nævnt både mellem regeringen og borgerne, men også mellem grupper i og uden for samfun-

det: ” I stedet for nedlukning skal vi sætte skrappere ind med testning ved grænserne, så vi sikrer, at

vi ikke lukker smitte ind den vej” (Vermund, 2021). Det handler om at udelukke eller kontrollere

det ’dem’, der efter Vermunds mening er skyld i smitten. Der er et ’os’, hvilket er danskerne, der

skal have ”deres liv og deres frihed tilbage” (Vermund, 2021). Desuden er der to ’dem’: Regerin-

gen, der fastholder danskerne i et jerngreb af kontrol. Og de udefrakommende, der medbringer smit-

ten.

Appelformer

Mette Frederiksen bruger en høj grad af patos i sin tale for at styrke sit budskab. Det ses bl.a. i bille-

det ”vi kunne høre hjertets slag” og metaforen ”mørket er tættest, lige før solen bryder frem”. Spro-

get appellerer til modtageren ved at skabe tydelige billeder og vække følelser om Corona-pande-

mien. Fællesskabet bliver lettere at identificere sig med og leve sig ind i med den tydelige patos:

”En mor eller far. En ægtefælle. En bror eller søster. En søn eller datter. En god ven” (Frederiksen,

2021). Konkrete billeder skaber indlevelse og vækker følelser.

Vermunds sprog er mere præget af logos. Hun taler ikke i billeder eller metaforer, men bruger kon-

krete eksempler på, hvilke tiltag og restriktioner, der skal indsættes eller fjernes. Vermund argu-

menterer for, at mere test og andre tiltag er bedre end en fortsat nedlukning af samfundet. Hun bru-

ger også flere tekniske ord og et sprog på et højt niveau:

”Når man anlægger et proportionalitetsprincip i stedet for det ekstreme forsigtigheds-

princip, vil man ikke lade én eneste af de mange restriktioner fortsætte én dag længere

end dertil, hvor ulemperne er større end fordelene” (Vermund, 2021).

Hendes brug af avancerede ord som ”proportionalitetsprincip” og ”forsigtighedsprincrip” og lange

sætninger bidrager til logos-effekten. Den gør, at det bliver lettere for Vermund at appellere til for-

nuften og overbevise modtageren rationelt.

Pernille Vermund bruger dog også patos til at overbevise sin modtager:

”I stedet for nedlukning skal vi sætte skrappere ind med testning ved grænserne, så vi

sikrer, at vi ikke lukker smitte ind den vej. Grænsekontrollen er i dag kun sporadisk.

Der skal være døgnbemanding ved alle overgange.” (Vermund, 2021).

Vermund taler til en følelse af frygt for det fremmede i sine modtagere. Hun danner et billede af, at

farerne i pandemien kommer marcherende ind over grænserne i form af smittede indvandrere. I for-

længelse af den tidligere nævnte opstilling af ’os’ og ’dem’, skaber hun en frygt eller afsky over for

det udefrakommende ’dem’.

Pernille Vermund taler også til modtagerens følelser: ”Det er fuldstændig unødvendigt at holde en

tøjbutik i Hjørring og et fitnesscenter i Holbæk lukket, fordi et socialt boligområde i Ishøj har et

højt smittetal” (Vermund, 2021). Her bliver ’os’ og ’dem’ igen tydeligt, fordi dem der er uretfærdigt

behandlet, er trygge, velkendte provinsbyer, imens dem, der tilsyneladende ikke kan opføre sig or-

dentligt, er et socialt boligområde i Ishøj.

Personificeringen af Corona

En anden forskel på de sproglige virkemidler er, hvordan de personificerer Corona. Frederiksen til-

skriver Corona rollen som en skurk i en dramatisk fortælling om Corona-krisens rædsler: ”Vi har

set verden i slowmotion. Mens sygdommen hærgede, fandt den sidste turist hjem, den sidste fest

blev aflyst, og alt blev så stille, at vi kunne høre hjertets slag” (Frederiksen, 2021). Corona er ikke

fremstillet som et viljeløst virus, men som et væsen, der kan hærge, aflyse fester og skabe stilhed.

Desto farligere end skurk, Corona-pandemien er, desto stærkere bliver fortællingen om danskerne,

der i fællesskaben bekæmper den.

Vermund beskriver derimod Corona som en mere harmløs størrelse, som vi kan lære at kende og

holde lidt på afstand: ”Vi kender i dag epidemien meget bedre end for et år siden. Alle danskere

ved, hvad man skal passe på for ikke at blive smittet eller bringe smitte videre til andre” (Vermund,

2021). Pernille Vermund vil altså tydeliggøre, at Corona ikke er så dramatisk, at den skal prioriteres

frem for alt andet.

Vurdering af de to diskurser

Pernille Vermunds indlæg har en tydeligt antagonistisk diskurs til Mette Frederiksens nytårstale.

Hos Frederiksen ser vi en diskurs om samfundssind. Hos Vermund en diskurs om frihedskamp. De

to tekster afspejler altså tydeligt to modsatte tankesæt om Corona-krisen.

Hos Frederiksen er faren den farlige og dramatiske Corona-virus. Men man kan finde tryghed i, at

vi alle sammen inklusiv regeringen er der for hinanden. Vermund appellerer til en forholdsvist ud-

bredt frygt for indvandring i den danske befolkning. Faren kommer ind over grænserne og bor i Is-

højs sociale boligområder, så trygheden ligger i at slå hårdt ned på netop disse.

Et flertal af danskerne vil nok tilslutte sig Mette Frederiksens diskurs, da danskerne generelt har væ-

ret villige til at efterleve restriktionerne og har vist samfundssind. Men Pernille Vermund appellerer

helt sikkert også til en relativt stor del af befolkningen med sin diskurs. Nye Borgerlige blev i fe-

bruar 2021 Danmarks tredjestørste parti med 15.200 medlemmer (Lynggaard, 2021).

Mange danskere og især unge nok stå et sted midt imellem Mette Frederiksens og Pernille Ver-

munds diskurs. De vil godt gøre en indsats for de svageste i samfundet, men de er samtidig ved at

miste motivationen, fordi de savner deres frihed.

Kvantitativ analyse af HOPE-projektets data om politisk polarisering

Siden maj 2020 har en række forskere på Aarhus Universitet undersøgt, hvordan danskerne har

handlet, og hvad de har følt og ment under Corona-pandemien. Den forskning er blevet til HOPE-

projektet.

I artiklen ”Politisk polarisering af holdninger og adfærd blandt danske borgere under COVID-19-

pandemien” (Lindholdt & Petersen, 2021), undersøger forskerne bag HOPE-projektet, om der er

kommet en større afstand mellem højre- og venstreorienterede danskere under Corona-pandemien.

Data er indsamlet i perioden 13. marts 2020 til 19. januar 2021, og der indgår interviews med

29.445 danskere.

Danskernes politiske tilhørsforhold er defineret ud fra, hvilket parti de stemte på til folketingsvalget

i 2019. ”Venstreorienteret” dækker over partierne: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. ”Højreorienteret” dækker over partierne: Konserva-

tive, Nye Borgerlige, Klaus Riskjær Pedersen, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folke-

parti, Stram Kurs og Venstre.

Undersøgelsen viser, at der i høj grad er sket en polarisering mellem danskere, der stemmer på par-

tier i henholdsvis rød blok og blå blok. Denne polarisering hviler på, at politiske holdninger er ble-

vet mere opdelte i skarpe modsætninger. Men den udspringer ikke af forskellige holdninger til selve

Corona-virus eller til sundhedsmyndighederne.

Undersøgelsen viser, at danskerne generelt har de samme følelser omkring selve Corona-virussen.

Figuren viser udviklingen i andelen, der har svaret ”i nogen grad” eller ”i høj grad” til følgende spørgsmål: ”I hvilken

grad er du optimistisk i forhold til at Danmark inden for den nærmeste fremtid kan få kontrol over corona-virussen”

(Lindholt & Petersen, 2021)

Figur 7 viser, at danskernes niveau af optimisme omkring Corona er nærmest ens, selvom de tilhø-

rer modsatte politiske fløje. Undersøgelsen viser også, at danskernes niveau af bekymring omkring

Corona-krisen følger den samme udvikling som Figur 7. Når det kommer til kontrollen med og kon-

sekvenserne af Corona-virus, føler danskerne det samme, selvom de stemmer forskelligt.

Tillid til sundhedsmyndigheder

Hope-projektet viser desuden en generel stor tillid til de apolitiske sundhedsmyndigheder. Dog er

andele af højreorienterede, der har svaret ”nogen grad” eller ”høj grad” af tillid faldet med cirka 10

procentpoint fra marts 2021 til januar 2021. Men selvom der er en forskel på grupperne, er det dog

gennemgående, at mere end 85% af danskerne har nogen grad eller høj grad af tillid til sundheds-

myndighederne.

Den store tillid til sundhedsmyndighederne, hænger sammen med, at danskerne generelt er et meget

tillidsfuldt folk. Danmark ligger i toppen på verdensplan både, når det kommer til social tillid til an-

dre mennesker (Connaughton, 2020) og tillid til regeringer (OECD, 2021). Sammen med befolknin-

gerne i især de andre skandinaviske lande, er danskerne allermest tilbøjelige til at have tillid til

magthavere og myndigheder.

Holdning til regeringen

Når man spørger danskerne om, hvordan den socialdemokratiske regering har håndteret Corona-

krisen, ses en stigende polarisering. Undersøgelsen viser, at danskerne siden marts 2020 er blevet

mere og mere uenige de politiske fløje imellem.

I marts 2020 var der stor enighed mellem fløjene i, at regeringen førte den nødvendige politik. Lidt

under 90% af blå danskere og lidt over 90% røde danskere, havde svaret sådan. Men siden er polari-

seringen vokset mellem de to grupper. Der var det kun lidt over 50% af de blå vælgere, der var del-

vist eller helt enig i regeringens politik imod lidt under 90% af de røde vælgere i januar 2021. Op-

bakningen til regeringens politik har altså været stabil for røde vælgere, men nedadgående for blå

vælgere.

Undersøgelse viser desuden, at udviklingen i tilliden til regeringen er næsten magen til den i opbak-

ningen til regeringens politik. Andelen af blå og røde vælgere, der har sagt, at de har tillid til rege-

ringen på 6 eller mere på en skala fra 1-10 var mere end 85% for begge grupper i starten af krisen.

Det var og er altså tydeligt en stor tillid til regeringen i befolkningen.

Tilbøjeligheden til at støtte op om regeringer og statsledere i krisetider er en kendt tendens (Hethe-

rington & Nelson, 2003). Denne slags opbakning kaldes rally-around-the-flag-effekten. Den viste

sig blandt andet tydeligt i forbindelse med terrorangrebet i USA d. 11. september 2001. Præsident

Figuren viser udviklingen i andelen, der har svaret ”helt enig” eller ”delvist enig” til følgende spørgsmål:

”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Regeringen har ført den nødvendige politik for at håndtere

corona-virussen”. (Lindholt & Petersen, 2021)

George Bush stod frem som en stærk leder i svære tider og oplevede en væsentlig større popularitet

blandt amerikanerne i ugerne efter (ibid.). På samme måde kan statsminister Mette Frederiksen og

hendes regering have opnået en større opbakning i 2020 på grund af Corona-krisen.

Men siden marts 2020 er tilliden til regeringen dalet meget hos højreorienterede vælgere. I januar

2021 var det kun lidt under 60%, der nu lå på en 6’er eller derover. Tilliden er også dalet en smule

for røde vælgere i samme periode – fra ca. 95%, der gav 6 eller derover til ca. 85%. Polariseringen

mellem vælgergrupperne er stor. Højreorienterede vælgeres større utilfredshed med regeringen kan

tænkes at hænge sammen med, at Danmark har en socialdemokratisk regering. Man er som vælger

mere tilbøjelig til at støtte en regering, man selv har valgt og foretrækker.

Vidtgående restriktioner

Figur 2 viser, at højreorienterede vælgere siden starten af krisen i højere grad har oplevet, at rege-

ringen har været for vidtgående i deres reaktion.

Figuren viser udviklingen i andelen, der har svaret ”helt enig” eller ”delvist enig” til følgende spørgsmål: ”Hvor enig

eller uenig er du i følgende udsagn: Regeringens reaktion på corona-virussen har været for vidtgående”

(Lindholt & Petersen, 2021)

Polariseringen er også her vokset. Andelen af højreorienterede danskere, der har svaret ”helt enig”

eller ”delvist enig” til, at regeringens indgreb er for vidtgående, er steget fra ca. 25% til over 40%,

imens det hos venstreorienterede kun er gået fra ca. 10% til 15%.

Hvor venstreorienterede danskere har fundet regeringens politik meget passende, er højreoriente-

rede danskere i stigende grad uenige. Dette kan hænge sammen med, at borgerlige vælgere i højere

grad sætter frihed og uafhængighed over at tjene fællesskabets bedste. De kan være mere tilbøjelige

til at synes, at restriktioner og nedlukning er for indgribende i deres personlige frihed.

Sammenhold

I starten af Corona-krisen var der en stor enighed i Folketinget om at støtte regeringens politik. Der

var ikke en splittelse mellem de politiske partier. Siden har oppositionen oftere kritiseret regeringen,

og der har været større uenighed om, hvordan krisen skulle håndteres.

I Figur 3 ses vælgergruppernes holdning til påstanden ”Vores land og vores ledere har stået sammen

mod corona-virussen”.

Figuren viser udviklingen i andelen, der har svaret ”helt enig” eller ”delvist enig” til følgende spørgsmål: ”Hvor enig

eller uenig er du i følgende udsagn: Vores land og vores ledere har stået sammen mod corona-virussen”.

(Lindholt & Petersen, 2021)

Igen kan vi se, at danskerne i starten af krisen er enige, og at der generelt er en positiv opfattelse af

sammenholdet. Men polariseringen opstår også her. Andelen af højreorienterede med en opfattelse

af sammenhold falder med ca. 30 procentpoint, imens andelen kun falder ca. 20% for venstreorien-

terede.

Men det mest interessante er, at det netop er her, at polariseringen er mindst, fordi alle danskere op-

lever sammenholdet i mindre grad. I januar 2021, var det under 70% af de venstreorienterede og un-

der 50% af de højreorienterede, der var enige i, at Danmark og dets leder står sammen under krisen.

Danskerne ser ud til at være enige om, at sammenholdet i Danmark er blevet dårligere.

Politisk polarisering

HOPE-projektet viser altså, at der er sket en stigende politisk polarisering blandt danskerne under

Corona-krisen. Danskernes tillid til regeringen og deres holdning til regeringens håndtering af Co-

rona-krisen er meget forskellig på tværs af partivalg. Selvom der generelt er stor støtte til regerin-

gen, er højreorienterede vælgere mere kritiske. Det kan skyldes, at de ikke har stemt på en socialde-

mokratisk regering og derfor i forvejen er mere kritisk indstillet over for denne. Det kan også skyl-

des, at borgerlige vælgere har mere liberale end fællesskabsorienterede holdninger. Derfor kan de i

højere grad synes, at regeringens politik er for vidtgående og frihedsindskrænkende.

Selvom danskerne har samme grad af optimisme og bekymring omkring Corona-krisen er de blevet

mere uenige om, hvordan den er blevet håndteret politisk. Især regeringens politik har skabt en stor

polarisering i danskernes holdninger. Danskerne er da også mindre polariserede i spørgsmålet om,

hvorvidt landet og dets ledere kan holde sammen. Når det kommer til sammenhold, er de fleste dan-

skere enige om, at det er blevet dårligere under krisen. Corona-krisen ser altså ud til at have skabt

politisk splittelse frem for politisk samling.

Diskussion

Under Corona-krisen har der været et stort fokus på tal, der skulle påvirkes med handling: Smittetal,

dødstal og antal indlagte. Politikere og myndigheder har på pressemøder og i medierne talt om, at

kontakttallet skulle ned. For eksempel skrev sundhedsminister Magnus Heunicke i januar 2021 på

Twitter, at ”Kontakttallet er 0,9. Det er alt for højt, skal væsentligt længere ned, inden den ekspo-

nentielt smitsomme variant tager over i februar” (Heunicke, 2021).

Der er selvfølgelig en værdi i at beskytte borgerne og sundhedsvæsnet. Tallene repræsenterer reelle

menneskeliv. Men med Habermas’ teori kan man argumentere for, at det er et problem, at system-

verdens logik tager over og, at staten sætter numeriske mål for, hvor mange der skal reddes og hvor

få, der skal smittes.

Ifølge Habermas bliver borgeres personlige relationer rationelle og egennyttige, når de foregår på

systemverdenens præmisser. Det at vise hensyn til andre borgere bliver i statens systemverden ikke

et spørgsmål om medmenneskelighed og omsorg, men om at holde smittetal lave, så det fælles

sundhedsvæsen kan klare sig og samfundet åbne igen. Det er altså ikke i civilsamfundet, at solidari-

teten og samfundssindet opstår, men derimod er samfundssindet noget, der bliver pålagt udefra med

statens klare instrumentelle mål.

Ifølge Habermas fører statens kolonisering af civilsamfundet til, at borgernes evne til at opretholde

varme relationer og forene sig i et socialt fællesskab bliver dårligere. Når danskernes handler efter

statens tal om sundhed, er deres nabos sundhed således ikke i højsædet. Under statens logik er moti-

vationen for at overholde restriktionerne i høj grad ikke at få bøder og holde smittetal lave.

Corona-krisen har i sig selv betydet, at civilsamfundet fylder mindre. Danskerne ser mindre til deres

venner, deres klassekammerater og deres tennismakkere. Den borgerlige offentlighed er som tidli-

gere nævnt det sociale rum, hvor civile borgere kan tale med hinanden og danne deres meninger. Et

svækket civilsamfund, hvor borgere ikke er i dialog er, ifølge Habermas, ødelæggende for den bor-

gerlige offentlighed.

Nye Borgerliges formand Pernille Vermund tager kritikken af staten endnu videre i sit blogindlæg

(Vermund, 2021). Vermund mener ikke blot, at statens instrumentelle mål og restriktioner ind-

skrænker borgernes fællesskab og dialog, men at det fratvinger borgerne deres frihed. Her er ikke

tale om, at staten har koloniseret civilsamfundet, men snarere, at den har gjort direkte vold på bor-

gernes personlige frihed.

Med Habermas’ teori kan man altså argumentere for, at borgernes menneskelige relationer og med-

følgende dialog skades, når civilsamfundet bliver koloniseret. Men er det virkelig det, der er sket?

I Mette Frederiksens diskurs findes Habermas opdeling i livsverden og systemverden ikke. Ifølge

hende er staten og borgerne et fællesskab. Staten er ikke en kold systemverden, der pålægger ram-

mer ovenfra. Den er meget lig borgeren en, der kan hjælpe ved at forlænge dagpengene – som en

nabo, der hjælper ved at handle ind.

Billedet af danskernes fællesskab bliver dog modsagt af HOPE-projektets analyser af den politiske

polarisering (Lindholdt & Petersen, 2021). Undersøgelsen viser, at der generelt har været en rimelig

stor støtte til regeringen, men højreorienterede vælgere er blevet gradvist mere kritiske. De ideolo-

giske forskelle, der i forvejen fandtes i befolkningen, ser ud til at blive forstærket af krisen og af re-

geringens indgreb.

Man kan også argumentere for, at forskellene mellem vælgergrupperne kommer af, at partierne i

folketinget undervejs er blevet mere uenige. Dette argument understøttes af et forskningsprojekt fra

Aarhus Universitet (Fossum, 2021), der viser, at når partier skifter holdning, følger vælgerne med.

Politiske partiers holdninger er altså afgørende for, hvad deres vælgere mener.

Danskernes holdning til regeringens politik er således ifølge undersøgelsen blevet påvirket af det

parti, de støtter. På den måde kan den oprindelige konsensus og senere polarisering i befolkningen

afspejle mønstret i Folketinget, hvor blå partier er blevet mere kritiske over for regeringen siden

marts 2020.

Så på den ene side kan man argumentere for, at det har skadet danskernes evne til at skabe en fælles

dialog og gensidig forståelse, at staten har pålagt dem en mållogik. Når staten koloniserer civilsam-

fundet, bliver borgernes relationer ikke styret af deres fælles hensigter om at beskytte hinanden,

men af rationelle mål om at sænke smittetallet. Man kan dog indvende, at rationelle mål og sociale

grunde ikke er modstridende, når danskerne følger Corona-restriktioner. De kan både gøre det for at

passe på naboen, forhindre et kollaps af sundhedsvæsnet og fremrykke en genåbning af samfundet.

Habermas ville dog argumentere for, at det er vigtigt, at statens styring af danskernes adfærd gør

den egennyttig og kold. Derfor ville det alt andet lige være bedre, hvis danskerne selv gennem dia-

log havde fundet frem til at udvise samfundssind uden kontrol af staten.

Selvom HOPE-projektets tal tyder på polarisering, har danskerne generelt støttet den politiske Co-

rona-håndtering og i høj grad fulgt både restriktioner og anbefalinger. Den hegemoniske diskurs har

langt hen ad vejen været den, som Mette Frederiksens præsenterede i sin nytårstale. Så på den an-

den side kan man argumentere for, at civilsamfundet slet ikke er blevet fortrængt under krisen.

Selvom mange danskere i stigende grad er blevet træt af nedlukninger og restriktioner, har de været

enige om at hjælpe hinanden og samfundet.

Det er dog ikke sikkert, at denne enighed mellem danskere har bygget på samfundssind, dialog og

gensidig forståelse. Den kan lige så vel bygge på autoritetslydighed, tillid til myndighederne eller

frygt for sygdommen Corona.

Konklusion

Ifølge Jürgen Habermas, svækker det borgernes evne til at opretholde dialog og menneskelige rela-

tioner, når staten griber for meget ind i civilsamfundet. Under Corona-krisen har staten og dens re-

striktioner koloniseret borgernes livsverden. Dette er ifølge Habermas skadeligt for den borgerlige

offentlighed og gensidige forståelse.

Ifølge Mette Frederiksen og hendes positive fællesskabsdiskurs har danskerne frivilligt valgt at stå

sammen imod Corona. Danskerne har udvist samfundssind og hjulpet hinanden. Ifølge Frederiksen

er staten ikke en udefrakommende faktor, der pålægger borgerne noget. Staten og borgerne er ét og

samme ’vi’.

Over for denne diskurs står Pernille Vermund, der mener, at regeringen og staten fratvinger bor-

gerne deres frihed under krisen. Ifølge hende er danskerne og staten ikke ét stort fællesskab. Hun

taler til borgere, der står i opposition til staten og til indvandrere.

Ifølge Hope-projektet er der dog sket en stigende polarisering blandt danskerne, når det kommer til

spørgsmålet om den politiske håndtering af Corona-krisen. Selvom der generelt har været en stor

støtte og tillid til regeringen under krisen, er der i stigende grad opstået et skel i holdninger mellem

vælgere på højrefløjen og vælgere på venstrefløjen.

Dialog og gensidig forståelse

Der er meget, der tyder på, at danskerne har valgt at stå sammen under Corona-krisen. Der har væ-

ret en hegemonisk diskurs om at udvise samfundssind og passe på de svageste i samfundet. På

mange måder ser det ud som om, at civilsamfundet er gået i aktion, og borgerne har udvist med-

menneskelige hensyn for at passe på hinanden. Der har tilsyneladende været en enighed og gensidig

forståelse mellem danskerne.

Men danskerne er under krisen blevet mere og mere uenige om, hvilken rolle regeringen og staten

bør spille. Civilsamfundet har desuden spillet en mindre rolle under krisen. Både fordi danskerne

helt konkret har set mindre til hinanden. Men også fordi deres sociale relationer og adfærd over for

medborgere ikke i samme grad har været styret af livsverdens varme sfære men af instrumentel sty-

ring fra staten.

Derfor findes der forskellige diskurser om Corona-krisen. Mette Frederiksens diskurs er den hege-

moniske. Men flere og flere danskere støtter også Pernille Vermund og Nye Borgerliges diskurs.

Om fællesskab og om frihedskamp. Statens kolonisering af livsverdenen har altså ført til, at dan-

skerne har opført sig solidarisk men ikke nødvendigvis til dialog og gensidig forståelse.

Det er ikke sikkert, at denne enighed mellem danskere har bygget på samfundssind, dialog og gensi-

dig forståelse. Den kan lige så vel bygge på autoritetslydighed, tillid til myndighederne eller frygt

for sygdommen Corona. I så fald er det ikke civilsamfundet, der er trådt i karakter og har nået til en

fælles forståelse gennem dialog. Så er det en befolkning, der i tillid til sin regering og stat har gjort,

hvad der blev sagt.

Perspektivering

En videre undersøgelse af denne problemstilling kunne være at sammenligne danskernes diskurser,

polarisering og adfærd med borgere i andre lande, fx Sverige, USA eller Kina. På den måde vil man

kunne se på, om befolkningernes særegne kulturer og staters forskellige adfærd har spillet ind på

skabelsen af dialog og gensidig forståelse under Corona-krisen.

Litteratur

Connaughton, Aidan: ”Social trust in advanced economies is lower among young people and those

with less education” 3. december, 2020. Pew Research Center.

https://www.pewresearch.org/fact-tank/2020/12/03/social-trust-in-advanced-economies-is-lower-

among-young-people-and-those-with-less-education/

Fossum, Ingrid Marie: ”Når partier skifter holdninger, følger vælgerne med”, 8. april 2021, Institut

for Statskundskab, Aarhus Universitet

https://bss.au.dk/insights/samfund-1/2021/naar-partier-skifter-holdninger-foelger-vaelgerne-

med/?_cldee=bWFyaWViaWVyaW5nQGxpdmUuZGs%3d&recipientid=contact-

213b45cc33d6ea11a813000d3a23c578-1522dc7619f7460590d98cafd6d83354&esid=6f154082-

5b98-eb11-b1ac-000d3a44540d

Frederiksen, Mette: Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2021, 1. januar 2021, Statsministeriet

https://www.stm.dk/statsministeren/nytaarstaler-siden-1940/mette-frederiksens-nytaarstale-1-ja-

nuar-2021/

Harste, Gorm: Habermas, 2002, Forlaget Modtryk

Hetherington, M., & Nelson, M.; “Anatomy of a Rally Effect: George W. Bush and the War on Ter-

rorism”. Januar 2003. PS: Political Science & Politics, 37-42.

Heunicke, Magnus: Opdatering på Twitter.com, 12. januar 2021, kl. 13.47.

https://twitter.com/Heunicke/status/552

Lindholt, Marie Fly & Petersen, Michael Bang: Politisk polarisering af holdninger og adfærd

blandt danske borgere under COVID-19-pandemien (en del af HOPE-projektet), 9. februar 2021,

Aarhus Universitet

Lynggaard, Emilie Haaber: ”Nye Borgerlige stormer frem og har nu tredje flest medlemmer”,

17. februar 2021, TV2 Nyhederne

https://nyheder.tv2.dk/politik/nye-borgerlige-stormer-frem-og-har-nu-tredje-flest-med-

lemmer

OECD: ”Trust in government” 24.maj 2021. OECD Data.

https://data.oecd.org/gga/trust-in-government.htm

Rasmussen, Jesper Hjarsbæk: Politik – kultur, konflikt og konsenus, 2013, Columbus

Ritzau: Samfundssind er årets ord, 18. december 2020, TV2 Nyhederne

https://nyheder.tv2.dk/samfund/samfundssind-er-arets-ord

Rostbøll, Christian F.: Jürgen Habermas, 2011, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag

Sundhedsministeriet: ”COVID-19-nedlukning hen over jul og nytår”, 16. december 2020,

Sundhedsministeriets hjemmeside

https://sum.dk/Media/6/A/Pjece-covid-19-nedlukning-hen-over-juk-og-nytaar-%20(2).pdf

Vermund, Pernille: Giv danskerne deres liv og deres frihed tilbage, 18. februar 2021, Nye Borger-

lige

https://nyeborgerlige.dk/blog/pernilles-blog/giv-danskerne-deres-liv-og-deres-frihed-tilbage/

Bilag: Problemformulering

Titel: Danskerne under Corona: samfundssind eller frihedskamp?

Fag: Dansk A, Samfundsfag B

Hvordan påvirker statens indblanding i danskernes liv under Corona-krisen den danske

befolknings evne til at skabe dialog og gensidig forståelse?

- Redegør for Jürgen Habermas’ teori om systemets kolonisering af livsverdenen.

- Lav en sammenlignende diskursanalyse af Mette Frederiksens nytårstale (Frederiksen, 2021)

og Pernille Vermunds blog (Vermund, 2021) med fokus på forskelle i opfattelse af statsind-

greb under Corona-krisen. Lav også en kvantitativ analyse af HOPE-projektets data om poli-

tisk polarisering (Lindholdt & Petersen, 2021) med fokus på danskernes holdninger til den

politiske håndtering af Corona-krisen.

- Diskutér hvad Corona-krisen har betydet for danskernes evne til at skabe dialog og gensidig

forståelse. Inddrag pointer fra din redegørelse og analyse i diskussionen.