
Større skriftlig opgave
folkeeventyr
Nick Solon Side 9
udforske denne latente side af sig selv, som er blevet fortrængt til skoven, hvilket symboliserer det
ubevidste plan, det, som Freud ville referere til som Det’ et. Bjørnen beskrives som hvid, der
symbolsk skal tjene til ideen om, at dette er en uberørt og trods alt uskyldig side af prinsessen. Da
de stopper langt ude i skoven og indgår pagten, får vi oplyst, at Prinds Hvidbjørn vil blive frelst
efter 7 år, hvis hun ikke bryder pagten, herved tydeliggør eventyret, at prinsen altså vil blive frelst,
det er bare et spørgsmål om tid. Det vil med andre ord sige, at prinsessen vil med tiden integrere
denne mandlige del af sin personlighed, hvis hun respekterer den, omgås den og er moden nok. De
7 år tolker jeg således som den modningsproces, der antydes, at der skal gennemleves, før dette kan
opnås. Hvormed løftet om, at hun ikke må se ham om natten, skal tjene til det formål at vidne om
hendes modenhed. Kan hun lade være med at give efter for lyst-princippet og i stedet holde sig på
dyden og fornuftens vej vil den evindeligt komme. Dette sker som bekendt ikke, da prinsessen
bliver forført ved den sidste af de 3 hjemkomster til slottet i forbindelse med fejringerne, dette skal
symbolsk forstås på den måde, at hun endnu ikke er parat til at løse denne indre konflikt, hvilket jeg
observerer i hendes regressive tilgang, hvormed hun driver tilbage til det vante. En anden symbolsk
tolkning kunne lyde, at frigørelsesprocessen fra faderen endnu ikke helt er blevet forløst. Hendes
løftebrud fremhæver endnu en interessant pointe, nemlig at hun prøver at forcere tingene, hvilket
udmunder i, at hun bliver straffet ved at Prinds Hvidbjørn må forlade hende. Her kommer eventyret
altså indirekte med en morale om, at hvis man prøver at forcere tingene og giver efter for sine
impulser, så kan det have konsekvenser. Hernæst giver eventyret dog også udtryk for, at selvom
man træder ved siden af dydens vej, er der stadig hjælp at hente, hvilket bliver legemliggjort i
Prinds Hvidbjørns udtalelse ”han sagde til hende, at hun skulde gaae til hans tre søstre og hilse
dem fra ham”
23
, hvorefter hun må begive sig ud på en rejse over mange bjerge, hvorefter de tre
søskende giver hende nogle redskaber. Det, der er vigtigt her, er selve rejsen, hvor de mange bjerge
symboliserer udfordringer og det, at hun kommer igennem dem og får en guldteen, guldhaspe og en
guldrok, skal symbolisere, at hun nu er blevet modnet af udfordringerne, og har i denne forbindelse
opnået en kvindelighed, som de tre gaver symboliserer, da de vidner om kvindelig flid. Guldet
symboliserer i denne forbindelse en åndelig værdi, altså en opnåelse af visdom og en højeste værdi,
og som paradoks slår eventyret fast, at denne indsigt og modningsproces ikke bare er noget, der
gives, den må man derimod gøre sig fortjent til igennem disse prøvelser. Dette budskab forstår
prinsessen tilsyneladende godt, idet hun begiver sig hen til smeden og beder ham om at give hende
jernsko på hænder og fødder, hvorefter hun bestier de høje glasbjerge, hvormed det gamle ordsprog
23
Prinds Hvidbjørn – Side 2